1

ALMENBOLIGERNES DAG

03. oktober 2017

2

DAGENS PROGRAM

• PLANLOVENS 25-PROCENTREGEL MULIGHEDER OG BEGRÆNSNIGNER

• UDBUDSRETLIGE NEDSLAG

• PAUSE

• SOCIALE KLAUSULER

• PRÆSENTATION AF TYPISKE TVISER OG ANSVARSSAGER

• FORSIKRING OG RISIKOAFDÆKNING

3Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

PLANLOVENS 25-PROCENTREGELMULIGHEDER OG BEGRÆNSNIGNER

4

• Almene boliger er støttede boliger

• Dækker over forskellige boligtyper, jf. almenboliglovens §§ 3-5, bl.a.:

OVERBLIKALMENE BOLIGER

Almene familieboliger

Almene ældreboliger

Almene ungdoms-

boliger

5

”DET ER AFGØRENDE FOR SAMMENHÆNGSKRAFTEN I

SAMFUNDET, AT BYERNEETABLERES OG UDVIKLES PÅ

ET SOCIALT BÆREDYGTIGTGRUNDLAG, SÅ DE SOCIALE

GRUPPER IKKE BOR ADSKILTEFRA HINANDEN. REGERINGENFINDER DET DERFOR VIGTIGT,

AT DER I ALLE DELE AF BYENER EN VARIERET OG ALSIDIGBEBOERSAMMENSÆTNING.

DET FORUDSÆTTER, AT EKSISTERENDE BYKVARTERERSÅVEL SOM NYE BYOMRÅDER

RUMMER EN BLANDING AFFORSKELLIGE BOLIGTYPER, SÅ

DE KAN TILTRÆKKE EN BRED KREDS AF BEBOERE”

6

• Vedtaget i marts 2015 under daværende S-R regering

• Indsat ved lov nr. 221 af 03 marts 2015

• Politisk ”varm kartoffel”

• Bibeholdt ved bredt planlovsforlig i juni 2016 (borgerlig regering)

INDFØRELSEN25 % REGLEN

7

ALMEN BOLIGSAMMENSÆTNINGPLANLOVENS FORMÅLSBESTEMMELSE § 1

§ 1, stk. 2.

Loven tilsigter særlig, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund

[…]

at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne

8

RETNINGSLINJER FOR ALMENE BOLIGERPLANLOVENS § 11

Hjemmel til at fastsætte retningslinjer og rammer for almene boliger i kommuneplanen• I områder der ikke lovligt

anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål

I forbindelse med inddragelse af bynære arealer i landzone til

byzone

Mulighed for at ændre planlægningen for et

lokalplanlagt erhvervsområde eller

områder udlagt til offentligt formål

9

• Mulighed for kommunalbestyrelsen for at stille krav om, at op til 25 % af boligmassen skal være almene boliger

• Almindelige aftaler mellem kommune og grundejere om opførsel af almene boliger fortsat muligt

• Muligt for kommune og grundejer/bygherre at aftale nærmere placering

25 % REGLENPLANLOVENS § 15, STK. 9

10

• Planlægning er fremadrettet – gælder også planlægning for almene boliger

• Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsættes

• Planlægning er ”erstatningsfri regulering”

• Men hvad gør en ejer, hvis ejendommen er blevet planlagt til almene boliger – og der fx ikke er en almen boligorganisation, der vil købe på det tidspunkt, hvor ejer vil sælge?

• Planlovens § 48, stk. 3

25 % REGLENPLANLOVENS § 15, STK. 9

11

HOVEDSTADSOMRÅDETALMENE BOLIGER EFTER PLANLOVEN

SVANEN

Primært ungdomsboliger i et nyt udviklingsområde på Strandlodsvej på Amager

Ejerboliger, privat udlejning og almene boliger

Byggeriet starter 2017/18

C.F. RICHS VEJ

På Frederiksberg ombygges en eksisterende erhvervsejendom

til almene familieboliger

Samarbejde med privat investor

24 familieboliger

Skema A er indsendt

12

HOVEDSTADSOMRÅDETALMENE BOLIGER EFTER PLANLOVEN

FLYVESTATIONEN

Byggeri af 50 boliger

30 almindelige boliger og 20 små boliger i Værløse

Skema A er indsendt

PLANETHUSENE

I Vanløse bygges der 40 almene boliger heraf 10

ungdomsboliger

På toppen af et butikscenter

Forventet indflytning januar 2018

13

UDBUDSRETLIGE NEDSLAG

Annelouise Dalgaard Pedersen

14

• Det udbudsretlige landskab• Udbudsloven• Fleksible udbud

• Beregning af kontraktværdi• Decentrale enheder• Delydelsesreglen

• Den delegerede bygherremodel• De udbudsretlige problemstillinger

UDBUDSRETLIGE ”NEDSLAG”

15

DET UDBUDSRETLIGE LANDSKAB

TEUF

UdbudsdirektivetForsyningsvirk-

somhedsdirektivet

Tilbuds-loven

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet

Udbuds-loven

Koncessions-direktivet

16

TÆRSKELVÆRDIER: BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER

Udbuds-loven

Afsnit II

Tilbuds-loven

Afsnit I

38.960.213 kr.

17

TÆRSKELVÆRDIER: VARER OG TJENESTEYDELSER

Klar, grænseover-skridendeinteresse?

Udbuds-loven

Afsnit II

Udbuds-loven

Afsnit IVog V

1.558.409 kr. (Offentligretlige organer)

18

• Bekendtgørelse nr. 817 af 23. august 2005.

• § 1. Lovens § 12, stk. 2 (loft på antal underhåndsbud), og stk. 3 (økonomisk tærskel for indhentning af underhåndsbud), gælder ikke for offentligretlige organer. For bygge- og anlægsarbejder, der modtager offentlig støtte gælder dog § 2.

• § 2. Lovens § 12, stk. 2 og 3, gælder ikke for bygge- og anlægsarbejder, der får tilsagn om offentlig støtte, herunder garantier eller udgiftsrefusion, med mindre andet er bestemt af den myndighed, der har ydet støtten, eller arbejdet får støtte efter lov om almene boliger mv. eller efter lovgivningen om byfornyelse.

• Byggeri finansieret af huslejestigninger?

GÆLDER STADIG!DEN GAMLE BEKENDTGØRELSE…

19

• Markedsdialog

• Udbud med forhandling

• ”Alternative kontraktformer”:• Dynamiske indkøbssystemer• Rammeaftaler• Strategiske Partnerskaber

FLEKSIBLE UDBUDSMULIGHEDER

BRUG DEM!

20

UdbudsbekendtgørelseInvitation til potentielle bydere

Prækvalifikation/udvælgelse

De prækvalificerede modtager opfordring til at afgive tilbud.

Tilbudsfrist

Tildeling på baggrund af endelige tilbud

Informationsmøde

Gennemgang af prækvalifikationsmateriale og kontraktSvar på spørgsmålReferat offentliggøres

Ny tilbud på grundlag af forhandling

Shortlistning?

Det bedste tilbud tildeles kontrakten

Offentliggørelse af det fulde udbudsmateriale

Tilbudsfrist

Vurdering af indledende tilbud. Beslutning om, hvorvidt der skal tildeles på baggrund af indledende tilbud eller der indkaldes til forhandling.

Kontraktindgåelse

Forhandling

Kontrakt-indgåelseForhandlingsmøder

Forhandlingsemner: • Uklarheder• Konkurrenceparametre• Optimering

Indhentelse af dokumentation efter prækvalifikation?

Frist for modtagelse af prækvalifikationsanmodninger

Vurdering af endelige tilbud. Indhentelse af dokumentation?

Tildeling på baggrund af indledende tilbud

21

• Udbudslovens § 30:

• Det samlede beløb, der efter ordregiverens skøn skal betales til leverandøren for gennemførelsen af den udbudte kontrakt.

• Ordregiveren skal medregne enhver form for optioner, herunder eventuelle forlængelser af kontrakten, præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, som fastsættes i udbudsmaterialet.

• Værdien opgøres eksklusive moms.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?BEREGNING AF KONTRAKTVÆRDI

22

• Udbudslovens § 31:

• Er en decentral enhed selv ansvarlig for den pågældende kontrakt, kan værdien dog anslås for den pågældende enhed alene.

• En decentral enhed er selv ansvarlig for en kontrakt i henhold til stk. 2, når enheden:• selv står for gennemførelse af udbudsforretningen,• har et selvstændigt budget for det pågældende udbud, som den råder over, og• ikke benytter en indkøbsaftale, der er indgået af ordregiveren.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?BEREGNING AF KONTRAKTVÆRDI

23

• Gammel vin på nye flasker?

• Klagenævnets kendelse af 25. november 2002 (Skousen Husholdningsmaskiner A/S mod Arbejdernes Andels Boligforening):

• Indkøb af hårde hvidevarer til boligforeningens afdelinger.

• Klagenævnet: • Indklagedes rolle i sammenhængen er, at det er indklagede, der skal føre afdelingens

beslutning ud i livet på afdelingens vegne, og at indklagede for så vidt har en slags vetoret over for afdelingens beslutning, dog betinget af kommunalbestyrelsens tilslutning.

• Kun i tilfælde, hvor indklagede måtte have koordineret afdelingernes indkøb med henblik på at opnår storkunderabat, vil indklagede skulle betragtes som ordregiver.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?BEREGNING AF KONTRAKTVÆRDI

24

• Udbudslovens § 8, stk. 2:

• Delkontrakter kan tildeles uden at følge reglerne i afsnit II eller III, når• Den anslåede værdi eksklusive moms af den pågældende delkontrakt er under 595.832

kr. eksklusive moms for varer eller tjenesteydelser eller under 7.447.900 kr. eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder, og

• Den samlede værdi af delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af afsnit II eller III, ikke over overstige 20 pct. af den samlede værdi.

• Tilbudsloven gælder (næsten) heller ikke: ”Bortset fra § 3, stk. 2, og § 7 gælder loven dog ikke udbud, der er omfattet af udbudsloven, herunder reglerne for delarbejder omfattet af udbudslovens § 8”.

KLARER ALT?DELYDELSESREGLEN

25

• Forarbejderne

• Idet bestemmelsen er relevant på tidspunktet, hvor ordregiveren påtænker at foretage et indkøb, kan delydelsesreglen alene benyttes i det omfang, at det fra projektets begyndelse er planlagt, hvorledes delydelsesreglen skal bruges.

• Udelukket at anvende ved (uforudsete) ekstraarbejder?

• Klagenævnet for Udbuds kendelse af 19. juni 2017.

KLARER ALT?DELYDELSESREGLEN

26

• Den delegerede bygherremodel• Privat grundejer/developer.• ”Blandet byggeri”.• Delegering til en privat aktør.

DEN DELEGEREDE BYGHERREMODEL

Almenboligorganisation ”Fuldmægtig” Entreprenør

27

• Udbudspligt?

• Afsnit II og III [udbudsloven] gælder ikke for offentlige tjenesteydelseskontrakter om: Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil (udbudsloven).• Undtagelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med såkaldt skræddersyet

byggeri, hvor en privat virksomhed overtager bygherrerollen til et byggeri med offentligt formål fra ordregiver. Afgørende ved vurderingen af om der er tale om et skræddersyet byggeri er, om byggeriet for hovedpartens vedkommende opføres og indrettes til ordregiverens brug (forarbejderne).

UDBUDSRETLIGE SPØRGSMÅLDEN DELEGEREDE BYGHERREMODEL

28

• Udbudspligt?

• Offentlige bygge- og anlægskontrakter: Offentlige kontrakter om udførelse af et bygge- og anlægsarbejde, jf. nr. 5, der opfylder krav, som er specificeret af ordregiveren og har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering (udbudsloven).• Det indebærer, at definitionen omfatter kontrakter om skræddersyet byggeri,

dvs. kontrakter i forbindelse med et byggeri, der finansieres af en entreprenør, der skal udleje bygningen til ordregiveren, forudsat at byggeriet er tilrettelagt ud fra ordregiverens behov. Det er et krav, at ordregiveren har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering (forarbejderne).

UDBUDSRETLIGE SPØRGSMÅLDEN DELEGEREDE BYGHERREMODEL

29

• ”Fuldmagtsmodellen”

• Altid lovlig?• Betydning af flere mulige ”fuldmægtige”? => uafklaret• Den fuldmægtiges vederlag? => selvstændig udbudspligt?• Vigtigst, at udbudsreglerne effektivt håndhæves?• < EU tærskelværdien?

• Husk: Selvom det er ”fuldmægtigen”, som gennemfører udbudsprocessen, er det ”pligtsubjektet” (den almene boligorganisation), som står på mål.

UDBUDSRETLIGE SPØRGSMÅLDEN DELEGEREDE BYGHERREMODEL

30

PAUSE

31Charlotte Kunckel

SOCIALE KLAUSULER

32

”Sociale klausuler” er en løst defineret samlebetegnelse for forskellige klausuler, f.eks.:

• Arbejds-/ILO-klausuler• Lærlingeklausuler• Klausuler om brug af ledige• Fair Trade-klausuler• Klausuler om lokale råvarer• Etc.

Dækker alle klausuler, der ikke direkte vedrører kerneydelsen, men ”noget mere”

Forskelligt indhold forskellig retlig vurdering i forhold hertil

HVAD TALER VI OM?

33

• Det offentlige (kommuner, regioner og stat) køber årligt ind for knap 300 mia. kr. – betydelig ”indkøbsmagt”

• Løse andre offentlige opgaver• F.eks. beskæftigelsesindsats eller miljøbeskyttelse

• Varetage politiske ønsker• Om f.eks. Fair Trade eller løn- og arbejdsvilkår

• Rollemodel

HVORFOR BRUGE SOCIALE KLAUSULER?

34

Arbejdsklausuler• Løn- og ansættelsesvilkår• Grundlæggende arbejdstagerrettigheder

Klausuler i forhold til arbejdets udførelse mv.• Arbejdsmiljø• Boligforhold

Lærlingeklausuler/klausul om uddannelses- og praktikaftaler• Krav om at en del af opgaverne udføres af lærlinge/elever

Beskæftigelsesklausuler• Krav om ansættelse af langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere,

personer med nedsat arbejdsevne, handicappede etc.

EKSEMPLER PÅ SOCIALE KLAUSULER – I

35

Indkøbs-/Fair Trade-klausuler• Etiske standarder• Fair Trade• Økologi• Lokalt produceret el.lign.

Bæredygtighedsklausuler• Miljømærkning• Genanvendelse af emballage• Begrænsning af ressourceforbrug (f.eks. vand og el)

EKSEMPLER PÅ SOCIALE KLAUSULER – II

36

Udgangspunkt: Ordregivende myndigheder skal agere som markedsaktører og skal derfor identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud

Modifikation: Ordregivende myndigheder kan dog varetage visse saglige offentlige hensyn til eksempelvis miljøet, sociale forhold og bæredygtighed, så længe konkurrencen om kontrakten sikres

NB! Hensynene kan – principielt – inddrages i alle faser af udbuddet, dvs. også som udvælgelses- eller tildelingskriterier

NB: SÆRREGLER FOR ALMENE BOLIGORGORGANISATIONER (OFFENTLIGRETLIGT ORGAN)

SOCIALE HENSYN

37

Almenboliglovens § 107a – indsat ved lov nr. 2015/224:

”Almene boligorganisationer kan i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler”.

SOCIALE HENSYN

38

Almenboliglovens § 107a indebærer:

- Klausulerne vil fastlægge, at entreprenøren/leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. De nævnte klausuler kan f.eks. være aktuelle i de tilfælde, hvor der ikke er indgået - eller hvor der ikke har kunnet opnås enighed om at indgå - en frivillig partnerskabsaftale med henblik på at skaffe praktikpladser inden for det eller de områder, som er relevante for den konkrete kontrakt.

- Som konsekvens af forslaget vil kommunalbestyrelsen endvidere - i forbindelse med tilsagn om støtte til nybyggeri m.v. - kunne stille som tilsagnsvilkår, at boligorganisationen eller en af de nævnte selvejende institutioner skal overveje at anvende en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med boligorganisationens eller institutionens udbud af arbejder og leverancer i tilknytning til den konkrete sag.

SOCIALE HENSYN

39

Almenboliglovens § 107a – baggrund:

Almene boligorganisationer må udføre kerneaktiviteter, jf. nærmere afgrænsning af boligorganisationernes hovedformål, og sideaktiviteter.

-> Almene boligorganisationer må opføre og administrere støttet boligbyggeri samt herudover udføre aktiviteter, der har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse.

SOCIALE HENSYN

40

Almenboliglovens § 107a – baggrund (før § 107 a er vedtaget):

-> Reglerne åbner bl.a. mulighed for, at boligorganisationerne kan iværksætte socialt forebyggende indsatser over for udsatte unge, herunder indsatser der rummer et uddannelsesperspektiv. Reglerne forudsætter dog, at de nævnte aktiviteter tager afsæt i det enkelte boligområde.

- Kontraktvilkår om, at vinderen af udbudte opgave skal beskæftige praktikanter eller personer fra nærmere angivet boligområde vil indebære indirekte diskrimination i strid med EU-Traktaten.

- Dermed ikke mulighed for at stille krav om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i de enkelte udbud

SOCIALE HENSYN

41

Notat af 10. marts 2015 fra Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om

Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

- Lovligheden af sociale klausuler i et offentligt udbud -herunder et udbud foretaget af en almen boligorganisation -beror altid på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde

SOCIALE HENSYN

42

Notat af 10. marts 2015 fra Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om

”Arbejdsklausuler er ligeledes et kontraktvilkår, som en offentlig ordregiver indsætter i udbud af bygge- og anlægsopgaver og tjenesteydelser. Klausulerne har til formål at sikre, at ansatte, der arbejder i virksomheder, som udfører de nævnte arbejder og tjenesteydelser får sædvanlige løn og arbejdsvilkår, jf. ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler.

De almene boligorganisationer er ikke omfattet af den nævnte konvention. Konventionen forpligter alene statslige myndigheder.

Det ligger dog inden for rammerne af de almene boligorganisationers formål at anvende sådanne klausuler i forbindelse med udbud af bygge-og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Klausulen kan anvendes, uanset om der er ydet offentlig støtte eller ej til arbejdet eller tjenesteydelsen. Der gælder heller ikke nogen tærskelværdi, for hvornår klausulen kan benyttes.

Det er dog en forudsætning, at den almene boligorganisation i de konkrete udbud overholder EU´s udbudsregler og de grundlæggende principper i EU-retten, herunder principperne om ikke-diskrimination, gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet.”

ARBEJDSKLAUSULER

43

Klassisk dom fra EF-domstolen – C-31/87 Beentjes

En hollandsk ordregivende myndighed ville i et udbud forpligte tilbudsgiverne til at ansætte langtidsledige

Vedrørende inddragelsen af sociale klausuler udtalte EF-domstolen:

Et sådant krav er lovligt, hvis:1. det tydeligt fremgår af udbudsmaterialet som kontraktkrav, og2. kravet hverken er direkte, eller indirekte diskriminerende over for tilbudsgivere fra andre medlemsstater

SOCIALE HENSYN

44

Udbudsloven § 176

”Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse:

En ordregiver kan fastsætte særlige betingelser for gennemførelsen af en kontrakt. Betingelserne skal være forbundet med kontraktens genstand, jf. § 163, og skal anføres i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale. Betingelserne kan omfatte økonomiske, innovationsrelaterede, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn”.

SOCIALE HENSYN

45

Betingelser for lovligheden af sociale klausuler:

Offentliggørelse: Det sociale kontraktvilkår skal fremgå af udbudsmaterialet.

Saglighed: Det sociale hensyn skal være sagligt begrundet.

Ikke-diskriminerende: Det sociale kontraktvilkår må ikke bevirke, at udenlandske leverandører udelukkes fra eller får vanskeligere ved at komme i betragtning til kontrakten.

Proportionalitet: Omfanget af de sociale hensyn skal stå mål med den opgave, der udbydes. Vilkåret må ikke forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS VEJLEDNING

46

• Pligt for offentlige ordregivere (stat, kommuner, regioner) til enten at anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør – ”følg eller forklar” (siden 1. februar 2013).

• Relevante udbud: Bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eks. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr.

• Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har et driftselement (fx rengøring eller kantinedrift), en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eks. moms og/eller en lønsum på 4. mio. kr.

• Rammeaftaler ikke omfattet.

”FØLG ELLER FORKLAR ”

47

Horten har sammen med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar været med til at udarbejde paradigmer for samfundsansvar.

Materialet er tilpasset forskellige indkøbsprocesser, og findes i fire udgaver:

• Paradigme for EU-udbud

• Paradigme for indkøb omfattet af tilbudsloven

• Paradigme for indkøb omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet

• Paradigme for private bygherrer

Endvidere består paradigmerne af følgende dokumenter:

• Klausuler

• Skema for entreprenørens oplysninger om overholdelse af klausuler

• Forslag til formulering af egnethedskrav i udbudsbekendtgørelse (kun ved EU-udbud)

PARADIGMER FOR SAMFUNDSANSVAR

Horten har også lavet en video: https://www.youtube.com/watch?v=CdKKjso6DGA

48

PRÆSENTATION AF TYPISKE TVISER OG ANSVARSSAGER

FORSIKRING OG RISIKOAFDÆKNING

Christina Steen

49

TYPISKE TVISTER OG ANSVARSSAGER

50

TYPISKE TVISTER OG ANSVARSSAGER

Tvister mellem almenboligforening som

bygherre og rådgiver

Tvister mellem almenboligforening

som bygherre og entreprenør

Bestyrelsesansvar og forretningsføreransvar (andet ledelsesansvar)

51

• Den tekniske rådgivers ansvar er et culpaansvar • ABR 89 pkt. 6.2.1: Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige

erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning

• Udgangspunktet for ansvarsvurderingen skal tages i aftalens beskrivelse af rådgiverens ydelse

• Spørgsmålet om rådgiveransvar kommer hyppigst på tale ved påståede projekteringsfejl • Projektet skal være i overensstemmelse med lovgivningen, andre

offentlige forskrifter og aftalen • Projekteringen skal ske i overensstemmelse med god projekteringsskik

og i overensstemmelse med projekteringstidens viden

GENERELT OM RÅDGIVERANSVARCASESTUDIES - ENTREPRISE

52

• Entreprenøren bærer som regel både et tjenesteydelsesansvar og et leverandøransvar• Dvs. præstation af håndværksmæssig indsats + levering af

materialer

• Resultatforpligtelse – til formål at tilvejebringe et bestemt resultat

• Mangelsbedømmelsen af entreprenørens arbejde må tage udgangspunkt i aftalens beskrivelse af ydelsen

GENERELT OM ENTREPRENØR/UDFØRELSESANSVARCASESTUDIES - ENTREPRISE

53

• Almenboligforening indgik en totalrådgiveraftale med et ingeniørfirma om opførelse af 24 familieboliger fordelt med 8 boliger i 3 punkthuse, hvoraf ét skulle have kælder

• Almenboligforening indgik samtidig en entrepriseaftale med et murerfirma om udførelsen af råhusentreprisen

TBB2017.71CASE 1

Bygherre = almenboligforening

Rådgiveraftale = ingeniørfirma

Entrepriseaftale = murerfirma

54

• Der var i udbudsmaterialet foreskrevet udførsel af vandtæt membran i forbindelse med vandtætning af kælder

• Undervejs i byggeriet udarbejdede ingeniørfirmaet et tilsynsnotat, hvoraf det fremgik at der kunne anvendes råjord i forbindelse med vandtætningen af kælderen

• Der konstateredes senere problemer med vandindtrængning, hvorefter Byggeskadefonden afgav rapport, der angav flere fejl ved udførelsen af membranen

SAGENS FAKTUMCASE 1

55

• Hvem skal kravet rettes mod ?• Entreprenør• Projekterende og tilsynsførende ingeniør• Begge

• Kan foreningens bestyrelse ifalde ansvar, hvis krav ej fremsættes over for såvel entreprenør (murerfirmaet) som ingeniøren?

SPØRGSMÅLCASE 1

56

• Voldgiftsretten lagde til grund, at der forelå en fejl i forbindelse med montagen af membranen• Anvendelsen af råjord var endvidere en medvirkende årsag

Murerfirma:

• Da der var flere skadesårsager, blev murerfirmaet kun pålagt ansvar for ”vandindtrængningen som følge af de konstaterede montagefejl”, og under hensyn hertil blev erstatningen fastsat skønsmæssigt til 1,5 mio. kr.

Ingeniørfirma:

• Ingeniørfirmaet fandtes at have begået tilsynsfejl, men blev frifundet under henvisning til ABR 89 punkt 6.2.6.1, hvorefter rådgiveren kun er ansvarlig for det tab, klienten måtte lide ved, at rådgiveren ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktmæssig

VOLDGIFTSRETTENS AFGØRELSECASE 1

57

• Almenboligforening indgik en rådgiveraftale med et arkitektfirma om opførelse af 12 boliger

• Almenboligforening indgik samtidig en fagentrepriseaftale med en entreprenør om udførelse af jord- og kloakarbejdet i forbindelse med byggeriet

INSPIRERET AF TBB2012.552CASE 2

Bygherre = boligforening

Rådgiveraftale = arkitektfirma

Entrepriseaftale = entreprenør

58

• Forud for og under sagen blev der indhentet syns- og skønserklæringer, der viste at kloakeringen var mangelfuld, idet der bl.a. var for ringe fald på ledningerne

• Der var tegnet en entrepriseforsikring, som havde entreprenøren medsikret, men ej den projekterende ingeniør• Gør det nogen forskel i henhold til sagens tilrettelæggelse?

SAGENS FAKTUMCASE 2

59

• Voldgiftsretten lagde i overensstemmelse med skønserklæringen til grund, at hverken den øverste eller den nederste del af spildevandsledningerne opfyldte kravene til fald• Der forelå herefter fejlprojektering af det samlede anlæg, for hvilken

arkitekten var ansvarlig.• Typisk regresadgang, hvis udbetaling iht. entrepriseforsikringen.

• Voldgiftsretten fandt endvidere, at entreprenøren ikke havde udført spildevandsledningen med det projekterede fald, og at der var lunker og åbne samlinger• Entreprenøren var herefter ansvarlig for udførelsesfejl.

• Typisk ej regres, hvis dækket af entrepriseforsikringen.

VOLDGIFTSRETTENS AFGØRELSECASE 2

60

• Hvad er det for et ansvar, der kan ifaldes?• Der er tale om en bestyrelses-/forretningsføreransvarsnorm

• Hvornår er der risiko for at ifalde et bestyrelses-/forretningsføreransvar?

• Hvem er de typiske kravstillere?

• Hvem har bevisbyrden?

• Hvordan opgøres tabet?

PRÆSENTATION AF ANSVARET

CASESTUDIES – BESTYRELSES- OG FORRETNINGSFØRERANSVAR

61

• Almene boligselskabers struktur og organisation

• Erstatningsansvar for bestyrelsen• Lov om almene boliger indeholder ikke bestemmelser om

erstatningspligt

• Administration m.v.• Fejl og forsømmelse i den daglige drift

• Forretningsførerens ansvar

• Afdelingsbestyrelsens ansvar

• Betydningen af kommunalbestyrelsens tilsyn

• Lempelse og ansvarsfordeling

• Hvem kan rejse erstatningskrav?

BESTYRELSES- OG FORRETNINGSFØRERANSVAR FOR ALMENE BOLIGSELSKABER

CASESTUDIES – BESTYRELSES- OG FORRETNINGSFØRERANSVAR

62

Både ved:

• Renovering

• Opførelse

Kvalitetskrav:

• Arkitektonisk

• Teknisk

• Sundhedsmæssigt

• Miljø -og energimæssigt

ALMENBOLIGLOVENS § 6C: STYRINGSMÅLENE VED BYGGERICASESTUDIES - BESTYRELSESANSVAR

Udtryk for praksis for god almenboligvirksomhed, jf. forarbejderne

Almenboligloven § 6 c

”Boligorganisationen skal i forbindelse med opførelse og renovering m.v. af almene boliger tilstræbe at få mest mulig værdi for de investerede midler. Byggeriet skal have en god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø-og energimæssig kvalitet. Omkostninger og husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes udlejet efter deres formål.”

Mest mulig værdi for de investerede midler

63

• Entreprenør Y udarbejder et større projekt for almenboligforening X

• Bestyrelsen i almenboligforening X har fået mandat til at indgå en aftale om udførelse af entreprise på kr. 20 mio.

• I stedet koster entreprisen kr. 25 mio., og bestyrelsen hævdes derfor at have handlet ud over deres mandat

• Det gøres nu gældende, at bestyrelsesmedlemmerne er erstatningsansvarlige for merprisen på kr. 5 mio.

• Byggeriet bliver forsinket

• Bestyrelsen har accepteret at frafalde et krav om dagbod på kr. 25.000 pr. dags forsinkelse, hvilket de også bebrejdes

BESTYRELSESANSVARCASE 3

64

• Hvilke konsekvenser har det, såfremt bestyrelsen har handlet uden for sit mandat?

• Hvilke konsekvenser har det, at bestyrelsen har accepteret at frafalde et krav om dagbod?

SPØRGSMÅLCASE 3

65

• Sagsøgte var forretningsfører i en almennyttig boligforening A, som var forretningsførerselskab for »B Boligselskab Århus«

• Forretningsføreren behandlede i den forbindelse en byggerenoveringssag vedrørende en B tilhørende ejendom

• Under arbejdets udførelse var der optaget sædvanligt byggelån i X bank, og endelig finansiering skulle ske med indekslån i en kreditforening

• Lånet blev ikke hjemtaget pr. skæringsdagen 1. januar 1990, hvor ejendommen overgik til drift, men først den 6. april 1990

• Som følge heraf opstod der for B et rentetab på 427.978 kr.

• Kan forretningsføreren ifalde et personligt erstatningsansvar for forsømmelse som følge af manglende lånehjemtagelse i tide ?• Hvad nu hvis forretningsføreren havde planlagt og var bevilget 4 ugers ferie på det pågældende

tidspunkt ?

FORRETNINGSFØRERANSVAR - U.1996.156V

CASE 4

66

• Forretningsføreren havde handlet groft uagtsomt og pådraget sig et erstatningsansvar• ”Sagsøgte må imidlertid som professionel og erfaren forretningsfører bære hovedansvaret for,

at lånehjemtagelsen efter iværksættelsen ikke blev behørigt fremmet med det store rentetab til følge. Efter karakteren af den udviste forsømmelighed finder retten, at sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar (…)”

• Andelsforeningen havde ikke udvist passivitet

• Der var ikke var grundlag for at afskære andelsforeningen fra regres mod forretningsføreren

• Forretningsføreren blev dømt til at betale andelsforeningen en skønsmæssigt fastsat erstatning på 100.000 kr.

LANDSRETTENS AFGØRELSECASE 4

67

FORSIKRING/RISIKODÆKNING

68

• Sikrede

• Dækningsområdet/forsikringens omfang

• Forsikringstiden/dækningsperioden

• Forsikringssummen

• Selvrisiko

• Serieskadeklausul

• Forhold ved skadesanmeldelse

• Oplysninger fra forsikringstager

• Risikoforandringer/fareforøgelse

BESTYRELSE OG FORRETNINGSFØRERELEDELSESANSVARSFORSIKRING

69

• Sikrede

• Alle der har en ledelsesmæssig rolle

• Også de facto ledelse, dvs. uanset om man formelt har en rolle

• Dækningsområde

• Krav om erstatning for formuetab, som skyldes sikredes udøvelse af ledelseshvervet

• Rimelige sagsomkostninger til forsvar mod det fremsatte krav

• Selvrisiko

• Normalvis uden selvrisiko

LEDELSESANSVARSFORSIKRING

70

• Forsikringstiden

• Kravet skal være rejst i forsikringstiden

• Udtryk for det dækningsprincip, der hedder ”claims made”• ”Det tidspunkt, hvor sikrede ved eller bør vide,

1) at der er indtrådt et formuetab, som kan være forårsaget af sikredes handlinger eller undladelser, eller2) at krav om erstatning må forventes at blive rejst”.

• Det afgørende er således ikke hvornår skaden indtræder, men hvornår kravet rejses

• Hvis ”krav” er defineret ved at være eksempelvis en skriftlig henvendelse, vil det være kendskabet til denne, der er afgørende

LEDELSESANSVARSFORSIKRING

71

• Husk i byggesager:• At få dokumentation for relevante forsikringer tegnet af samarbejdspartneren• At følge op på, at garantier stilles

RISIKODÆKNING

72

AFRUNDING & SPØRGSMÅL

73

Dir: +45 33344385Mob: +45 52344385E-mail: akv@horten.dk

ANNE SOPHIE KIERKEGAARDVILSBØLLADVOKAT, PARTNERAnne Sophie Kierkegaard Vilsbøll rådgiver offentlige myndigheder og organisationer samt offentlige og private virksomheder inden for forvaltningsret, offentlig ret og miljøret. Hun er en erfaren procesadvokat og fører retssager og sager for nævn og kommissioner inden for sine specialer for både virksomheder og offentlige klienter.

Hun har mange års erfaring med rådgivning af landets kommuner om grundlæggende forvaltningsretlige emner, herunder udarbejdelse af juridiske responsa og advokatundersøgelser. Hun yder også mere specialiseret rådgivning til teknik- og miljøforvaltningerne og plan-, bygge og miljøretlige spørgsmål. Et særligt interesseområde for Anne Sophie er offentligretlig regulering af fast ejendom, herunder servitutregulering og det såkaldte ”gæsteprincip”, hvor Anne Sophie har ført en række af de ledende retssager på området.

Hunhar udført miljøretlig due diligence og rådgivet om miljøforhold i forbindelse med en række af de største virksomhedsoverdragelser gennem de seneste 10 år.

KarrierePartner, Horten, 2016Advokat, Bech-Bruun, 1998-2016Konstitueret Landsdommer, Østre Landsret, 2005 og 2007Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun, 1995-1998

UddannelseMøderet, Landsret, 1998Cand.jur., Københavns Universitet, 1995

Bestyrelses- og tillidsposterHerlufsholm Skole og Gods, medlem af bestyrelsenArkivar Albert Andersen og hustru Ebba, født GraeffslegatHellerup Kirke Menighedsråd, næstformand

MedlemskaberDanske MiljøadvokaterDansk Forening for Miljøret

74

Dir: +45 33344128Mob: +45 52344128E-mail: adp@horten.dk

ANNELOUISE DALGAARDPEDERSENADVOKAT, PARTNERAnnelouise Dalgaard Pedersen er specialiseret inden for udbudsret og statsstøtte. Hun har stor erfaring som rådgiver for både offentlige myndigheder og private virksomheder og har oparbejdet et særligt indgående kendskab til forsyningsvirksomheder og de praktiske og juridiske aspekter, som kendetegner disse.

Derudover er Annelouise certificeret Prince2-projektleder og agerer som projektleder i - ofte komplekse - processer med mange aktører og interessenter involveret.

Inden for specialet Udbudsret rådgiver Annelouise om alle aspekter af udbudsreglerne og de processer, som knytter sig dertil. Hendes erfaring spænder fra udformning af udbuds- og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser til håndtering af klager (førelse af sager ved Klagenævnet for Udbud) og kontraktstyring. Annelouise har omfattende erfaring med udbud af komplekse bygge- og anlægsarbejder, som kræver særlige overvejelser – i både udbuds- og udførelsesfasen.

KarrierePartner, Horten, 2016Berlingske Business Talent 100, 2014Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Advokat, Horten 2011Advokatbeskikkelse, 2011Advokatfuldmægtig, Horten, 2008

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2008

MedlemskaberDansk Forening for UdbudsretDansk Forening for StatsstøtteretDansk Forening for EuroparetDansk Forening for Konkurrenceret

75

Dir: +4533344217Mob: +4552344217E-mail: cst@horten.dk

CHRISTINA STEENSENIORADVOKAT (H)

Christina Steen har siden 2001 oparbejdet enomfattende viden om forsikrings- ogerstatningsretlige emner og problemstillinger. I kraft af sine ansættelser i forsikrings- ogadvokatbranchen har hun beskæftiget sig med mange facetter inden for forsikrings- ogerstatningsrettens verden. Christina har derfor storerfaring med bl.a. behandling af konkrete tvister, udarbejdelse af forsikringsvilkår samt risk management.

KarriereAdvokat, Horten, 2014Advokat, AIG, 2013-2014Møderet for Højesteret, 2012Advokat, Advokatfirmaet Erritzøe, 2006-2013Mediator, Advokatsamfundets mediatoruddannelse, 2009Møderet for landsret, 2007Advokatbeskikkelse, 2005Advokatfuldmægtig og advokat, Codan Forsikring, 2001-2006, herunder udstationering til Advokatfirmaet Fisch-Thomsen & Partnere, 2004-2005Fuldmægtig, cand. jur., Arbejdsskadestyrelsen, 2000:

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2000

SpecialerForsikrings-＆ erstatningsretKommercielle tvister ＆ voldgiftRetssager

76

Dir: +45 33344366Mob: +45 52344366E-mail: cku@horten.dk

CHARLOTTE KUNCKELSPECIALISTADVOKATCharlotte Kunckel er specialiseret inden for persondataret, EU-ret, statsstøtteret, kontrakt- og udbudsret samt IT-ret. Hun har en omfattende erfaring med rådgivning om persondataret, herunder complianceprojekter. Herudover rådgiver hun om udbudsretlige problemstillinger, så som tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud samt førelse af sager for Klagenævnet for Udbud. Charlotte har særlig stor erfaring med rådgivning om IT-udbud og komplekse kontrakter og har gennem flere år været certificeret IT-advokat.

Herudover har hun stor erfaring med sager om offentligret, miljø-og energiret samt førelse af en lang række retssager inden for sine specialeområder. Charlotte rådgiver særligt offentlige myndigheder og private virksomheder inden for sine felter.

Charlotte har betydelig undervisningserfaring blandt andet fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i statsforfatningsret, folkeret og EU-ret, herunder som ekstern lektor i EU-ret i perioden 2007-2014, ligesom hun har afholdt en lang række kurser om udbud, it-kontrakter og persondatalovgivningen og persondataforordningen.

KarriereCertified Information Privacy Professional (CIPP/E), 2017Certificeret juridisk ekspert i IT-tvister, 2013-2015Advokat, Horten, 2013Advokat, Accura Advokatpartnerselskab, 2011-2013Certificeret IT-advokat, 2010-2015Møderet for Højesteret, 2008Møderet for landsret, 2003Advokatbeskikkelse, 2003Advokatfuldmægtig og advokat, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, 2000-2011

UddannelseEksamineret projektleder (DJØF), 2009Mediatoruddannelse med overbygning i IT-mediation, 2007Cand.jur., Aarhus Universitet, 2000LL.M. with Commendation, University of Bristol, England, 1998

MedlemskaberDansk Forening for EuroparetForeningen for Kommunal- og Forvaltningsret i DanmarkDansk Forening for PersondataretInternational Association of Privacy Professionals (IAPP)