alog 2018 - amazon web services...3 at tage på højskole bliver man aldrig for gammel til. på...
TRANSCRIPT
Kursuskatalog 2018
2
Kursusoversigt og indholdsfortegnelse
På langt de fleste hold fylder det valgte fag formiddagen, mens du om eftermiddagen kan vælge mellem undervisning/
foredrag af bred almen karakter eller at arbejde på vores værksted. Læs om værkstedet på side 12-13. Her kan du også
se på hvilke hold værkstedet har åbent om eftermiddagen.
På hold markeret med * er en del af pladserne reserveret til grupper.
Pris og tilmelding: Læs side 28-29.
Her kan du se hvilke kurser vi har og hvor du kan læse om de enkelte kurser i katologet
HOLD TID UGE-antal
FAG A FAG B FAG C FAG D
1 28/1-3/2 1 Romantik i den 3. alder (s. 21) Mal hvad du vil (s.4) Velkommen på nettet (s.5)
2 4/2-17/2 2 Genbrugsguld (s.13) Store videnskabsfolk (s.10) Europa i flammer (s.6) Højskolesang (s.8)
3 18/2-24/2 1 Fisk og fluer (s.15) Historier om DK (s.6). Farver i vand (s.4) Ipad - sådan (s.5)
4 25/2-10/3 2 Filmhold: Store stjerner (s.19) Lær at spille guitar (s.8) Ind i jazzen (s.8) Håndværk og design (s.13)
5 11/3-24/3 2 Det helt store kor (s.8) Frøer og frytler (s.7) Musicalen længe leve (s.8) Pileflet (s.13)
6* 8/4-14/4 1 Senior – og hva’ så? (s.21) Dans dig glad (s.18) Det uendelige univers (s.22)
7 15/4-28/4 2 Fuglesang og sangfugle (s.7) Få gang i skriveriet (s.23) Matador. Vi får aldrig nok. (s.6) Smykker af sølv & glas (s.13)
8* 29/4-5/5 1 Golf (s.18-19) Kor - syng dig glad (s.8) Håndværk og design (s.13)
9 6/5-19/5 2 Bridge (s.22) Fuglesang og sangfugle (s.7) Humor – sku’ det være sjovt? (s.22) Velkommen på nettet (s.5)
10 20/5-26/5 1 Seniordans (s.18) Øerne til fods (s.11) Golf (s. 18-19) Landbrug før og nu (s.10)
11 27/5-9/6 2 Øerne på cykel (s.11) Fra barok til rock (s.9) Haven på altanen (s.13) Maleri i maj (s.4)
12* 10/6-16/6 1 Strejftog på Sydhavsøerne (s.25) Golf (s. 18-19)
13* 17/6-23/6 1 Strejftog på Sydhavsøerne (s.25) Walk & Talk (s.11)
14* 24/6-30/6 1 Strejftog på Sydhavsøerne (s.25) Golf (s. 18-19) Øerne på motorcykel (s.15)
15 1/7-14/7 2 Sommer på Marielyst (s.25)
16 15/7-28/7 2 Sommer på Marielyst (s.25)
17* 29/7-4/8 1 Strejftog på Sydhavsøerne (s.25) Golf (s. 18-19)
18 5/8-18/8 2 Seniordans (s.18) Naturvandringer (s.11) Danmarks digtere (s.14) Håndværk og design (s.13)
19 19/8-25/8 1 Mad på Marielyst (s.17)
20 26/8-8/9 2 Jagt og vildt (s.15) Kunsten at fortælle (s.23) Tegn, mal og se (s.4) Uhm - svampetid (s.7)
21 9/9-15/9 1 Rejse til Sønderjylland (s.7) Historiens sorte kapitler (s.6) Yoga for seniorer (s.21) Kunst fra hele verden (s.14)
22 16/9-29/9 2 Musik på Marielyst (s.9) Håndværk og design (s.13)
23* 30/9-6/10 1 Krimilitteratur (s.14) Den tredje hjerne (s.10) Klassisk musik (s.9)
24 7/10-20/10 2 Fugle på træk (s.7) Rock'n'roll (s.9) Digital foto (s.5) Sport på film (s.19)
25 21/10-27/10 1 Senior – og hva’ så? (s.21) Husker du 68? (s.6) Velkommen på nettet (s.5) Tegn, mal og se (s.4)
S 21/10-9/3 12 Livsstilskursus, afviklet i perioden med 2 x 6 uger (s.20)
26 28/10-10/11 2 Det hvide guld (s.10) Nordiske læseoplevelser (s.14) Fugle på træk (s.7) Slægtsforskning (s.23)
27 11/11-24/11 2 Europæisk idehistorie (s.10) Ind i jazzen (s.8). Papirkunst (s.13) Velkommen på nettet (s.5)
28* 25/11-1/12 1 Julegaver (s.13) Klassisk musik (s.9) Dans dig glad (s.18) Myldrebilleder (s.4)
29 21/12-27/12 1 Jul på Marielyst (s.24)
30 28/12-3/1 1 Nytår på Marielyst (s.24)
31 21/12-3/1 2 Jul og nytår på Marielyst (s.24)
3
At tage på højskole bliver man aldrig for gammel til.
På Sydfalster ligger Højskolen Marielyst, hvor vi året
rundt har kurser for seniorer på 1 eller 2 uger. Kurser
med alt det som en højskole kan: Et højt fagligt niveau
og masser af samvær, sang og musik.
Et ophold på Marielyst vil give dig ny inspiration og
ny energi til fortsat foretagsomhed i dit liv – derfor
kalder vi os højskole for aktive seniorer. Og så får du
samtidig chancen for at møde nye mennesker på din
egen alder – og som måske kan blive til nye værdifulde
bekendtskaber i dit liv.
Årets program indeholder alle de populære kurser, som
højskolen er kendt for og så en stribe af nyskabelser.
Vi har nye kurser, som direkte relaterer sig til at blive
eller være senior: Om overgangen fra arbejdslivet til
pension. Og om at finde en ny kæreste, når ægtefællen
er gået bort.
Vi har nye kurser på vores værksted og nye samfunds-
fag på skemaet. Vi har udviklet kurser i at spille guitar,
dyrke yoga og nyde gastronomi. Vi har også lavet et
filmkursus om sport på film og et krimilitteratur-kursus.
Og kurser i jagt, fiskeri, motorcykel og højskolesang.
Som noget helt nyt tilbyder vi også et livsstilskursus
på 12 uger for dig, der gerne vil komme i bedre form.
Gå på opdagelse her i kataloget – vi er sikre på, at du
finder mindst et kursus, som har din interesse!
På gensyn
Jannie Lehmann og Christian Schou
forstanderpar
Velkommen til vores 2018-program:
Vi er sikre på, at vi har mindst et kursus, som har din interesse
Fotos i kataloget: Poul-Henrik Bergmann, VisitDenmark, Shutterstock, Jannie Lehmann, Christian Schou med flere.
4
Har du aldrig malet før? Eller ser du dig selv som fuldblods kunstmaler? På Kåre Linds 5 forskellige malerkurser er der plads til alle, som vil udfordre sig selv og sine evner som maler.
Slip din indre maler løs med
Kåre Lind er en institution på Højskolen Marielyst. Han er mag. art i litteratur, velbevandret i kunstteori og selv en flittig kunstmaler med udstillinger bag sig på bl.a. Den Frie. Ved siden af maleriet er han en gudsbenådet blokfløjtenist.
MYLDREBILLEDER
På dette kursus vil vi lave personlige opstillinger, som vi vil male.
Vi vil arbejde med collage og forskellige kunstneriske teknikker
blandet sammen. Vi vil lave drømmebilleder og sammensatte
billeder. Sammen med billedkunstner Hans Kjær vil vi også lave
små skulpturer af genbrugsmaterialer.
HOLD 28 FRA 25. NOVEMBER TIL 1. DECEMBER.
TEGN, MAL - OG SE
På dette hold er der mulighed for at tegne efter nøgenmodel. Du
vil komme til at træne din iagttagelsesevne og lære om tegning og
maleri med blyant, kul, tusch, akvarel og akryl. Der vil også være
mulighed for at male naturen omkring højskolen, at male de andre
kursister, at male dyr eller efter film og fotos. Kurset afvikles både
som 1-uges kursus og som 2-ugers kursus. Forskellen er grundig-
heden, som du afprøver de forskellige teknikker med.
HOLD 20 FRA 26. AUGUST TIL 8. SEPTEMBER.
HOLD 25 FRA 21. OKTOBER TIL 27. OKTOBER.
MAL HVAD DU VIL
På dette hold vil vi tage udgangspunkt i deltagernes personlige
ønsker. Hvad kunne du tænke dig at male? – så vil du blive hjulpet
i gang. Der vil være mulighed for at arbejde med akryl, akvarel,
oliepastel og tegning. Ind imellem vil der også være fællesopgaver,
for eksempel i farvelære. Du kommer til at male, hvad du vil - og
have det sjovt.
HOLD 1 FRA 28. JANUAR TIL 3. FEBRUAR
FARVER I VAND
Akvarelkursus. På dette akvarelhold vil du møde de grundlæggende
akvarelteknikker. Vådt på tørt, vådt i vådt og så videre. Du vil høre
om akvarellens historie og se film om akvarel. Er du øvet – eller har
du bare mod derpå – vil du også få mulighed for at prøve mange
sjove akvarel-eksperimenter.
HOLD 3 FRA 18. FEBRUAR 24. FEBRUAR
MALERI I MAJ
På dette malerkursus vil vi dyrke naturen, landskabet og lyset
omkring Marielyst. Er det dårligt vejr vil vi tage naturen ind i
tegnelokalet. Du vil møde mange tilgange til naturen – og mange
tilgange til maleri og tegning. Du vil kunne arbejde med akryl,
tegning, oliepastel, akvarel – og naturens materialer.
HOLD 11 FRA 27. MAJ TIL 9. JUNI
5
BLIV FORTROLIG MED DIN IPAD
En Ipad er Apples bud på en tablet – de små tynde tavle-computere,
som har vundet stor udbredelse de sidste 5 år. De kan det samme
som større computere og er tit nemmere at komme i gang med
end computere. Der er mange forskellige tablets på markedet, men
på dette kursus arbejder vi med Ipad – og lærer fra bunden af,
hvordan man bruger den til både stort og småt. Medbring din egen
Ipad til kurset.
HOLD 3 18. FEBRUAR TIL 24. FEBRUAR.
VELKOMMEN PÅ NETTET
Finder du det svært at færdes på internettet, er dette kursus for
dig. Vi går frem skridt for skridt, så du bliver tryg ved alle trin af
at bruge en computer/tablet til at udforske nettet – fra at tænde
computeren, logge dig på, åbne netbank og e-boks til at søge in-
formationer om rejsetider, billetkøb, vejret etc. og gå på Facebook.
Du vil også lære, hvordan du opsætter, sender og modtager e-mails.
Vi udbyder kurset både som 1 uges og 2 ugers kursus. Forskellen er
grundigheden, som du indøver de forskellige trin med.
HOLD 1 FRA 28. JANUAR TIL 3. FEBRUAR.
HOLD 9 FRA 6. MAJ TIL 19. MAJ.
HOLD 25 FRA 21. OKTOBER TIL 27. OKTOBER.
HOLD 27 FRA 11. NOVEMBER TIL 24. NOVEMBER.
DIGITAL FOTO OG BILLEDBEHANDLING
Med digitale kameraer tager vi fotos som aldrig før – og oftest
med knappen stillet på automatik. Men dine fotos kan blive både
skarpere og klarere med blot en smule indsigt i, hvordan du bruger
dit digitale kameras mange funktioner. På kurset lærer du om
billedkomposition og kameraindstillinger i felten, og hvordan du
efter endt fotografering kan beskære og farvekorrigere dine fotos.
Endelig kommer vi også rundt om, hvordan du bedst lagrer dem.
HOLD 24 FRA 7. OKTOBER TIL 20. OKTOBER.
Bliv dus med den digitale verden med
Kæmper du for at holde trit med den digitale udvikling? Eller er du fortrolig med de digitale muligheder, men vil blive dygtigere til at udnytte dem fuldt ud? Vælg mellem vores 3 forskellige kurser, hvoraf det ene afvikles 4 gange i løbet af 2018.
Jan Borre er uddannet billedkunst- og musiklærer. Han står for skolens it-undervisning og har med stor tålmodighed ført flere hundrede seniorer ind i den digitale verden de seneste år. Han er også aktiv musiker og mestrer både guitar, klaver og violin.
6
DE UUNDGÅELIGE KRIGE – EUROPA I FLAMMER
For Europa var perioden 1914-1945 i realiteten en lang krig med en
våbenhvile i midten. Set i bakspejlet var både 1. og 2. verdenskrig
uundgåelige og forudsigelige. Vi dykker ned i et Europa i flammer og
finder de røde tråde fra den ene krig til den næste – og ser hvordan
afslutningen på de to krige stadig præger Europa i dag.
HOLD 2 FRA 4. FEBRUAR TIL 17. FEBRUAR.
MATADOR – VI FÅR ALDRIG NOK
2017 beviste det endnu engang: Vi danskere får aldrig nok af tv-seri-
en Matador. Historien udspiller sig fra 1929-1947, hvor grundstenen
til det moderne Danmark blev lagt. På kurset udforsker vi perioden
med udgangspunkt i tv-serien – og får i tilgift en række af de mor-
somme historier, der knytter sig til seriens tilblivelse. I kursets frie
tid bliver der lejlighed til at gense serien.
HOLD 7 FRA 15. APRIL TIL 28. APRIL.
HISTORIER OM DANMARK
Med tv-serien ”Historien om Danmark” har DR1 og Lars Mikkelsen i
2017 på fremragende vis givet os det store overblik over Danmarks
historie. På dette kursus lægger vi os i sporet af tv-serien og dykker
ned i nogle af de kendte og ukendte enkelthistorier, som gemmer
sig bag overblikket. Historierne kommer til at udspille sig i perioden
fra omkring middelalderen og næsten helt op til vor egen tid.
HOLD 3 FRA 18. FEBRUAR TIL 24. FEBRUAR.
HISTORIENS SORTE KAPITLER
Historien er rig på skampletter, som vi helst ikke mindes. På dette
kursus tager vi fat i vores mørke kulturarv, når vi dykker ned i
historiens sorte kapitler – fra reformationens hekseafbrændinger
over slavehandelen i 1800-tallet til tvangssteriliseringer på for-
sorgsanstalterne i 1960’erne. Vi tager også på udflugt til Golden
Days festivalen i København, som viser, hvor nogle af de sorte
kapitler helt konkret udspillede sig. Lærere: Peter Søvad og Thomas
Bjerre.
HOLD 21 FRA 9. SEPTEMBER TIL 15. SEPTEMBER.
TILLÆG FOR UDFLUGT: 200 KR.
HUSKER DU 1968?
Året 1968 har en næsten mytologisk klang for mange af os seniorer.
Nogle af os kan oven i købet kalde sig ”68’ere”. Men hvad var det
egentlig, der skete i dette specielle år? Og var året i virkeligheden
så specielt, som vi går og tror? Vi tager på en nostalgisk rejse tilbage
til 1968 og genoplever årets markante hændelser. Et kursus både for
aldrende hippier og dem, som 68-oprøret gik hen over hovedet på.
HOLD 25 FRA 21. OKTOBER TIL 27. OKTOBER.
Dyk ned i historien med
Med Peter Søvad som rejsefører kan du vælge mellem 5 historiske kurser, som giver nye perspektiver på vores moderne tilværelse. For husk: Der er altid historiske paralleller til de trakasserier, vi døjer med i vores egen tid.
Peter Søvad er uddannet bibliotekar, uddannet kontrabassist og autodidakt sanger. Og så er han vild med historien og en formidabel historiefortæller. Han formidler ikke bare historien, men også de historier, den rummer.
7
SORT SOL – MINIREJSE TIL SØNDERJYLLAND
Alle som har oplevet naturfænomenet Sort Sol - fuglenes dans i
kæmpeflokke om aftenen i Sønderjylland – glemmer det aldrig.
Kurset byder på 4 dages naturundervisning på højskolen, inden vi
fredag kører i bus til Sønderjylland, hvor vi indtil søndag besøger na-
turlokaliteter som Tøndermarsken (Sort Sol), Mandø, Kongens Mose
og Kammerslusen! Indlogering på både enkelt- og dobbeltværelser.
HOLD 21 FRA 9. SEPTEMBER TIL 16. SEPTEMBER. TILLÆG PÅ DETTE KURSUS: 1200 KR
FUGLE PÅ TRÆK
Bøtø Nor og Gedser Odde er fantastiske fuglelokaliteter, der om
efteråret udviser imponerende mængder af trækkende og rastende
fugle! Vi lærer om trækfuglene på højskolen og tager på ekskur-
sioner til de gode fuglelokaliteter på Sydfalster. Vi besøger også
Gedser Fuglestation, hvor vi følger fugleringmærkningen på tæt
hold. Fugletrækket strækker sig helt ind i november måned og
derfor er der gode fugleoplevelser på begge kurser.
HOLD 24 FRA 7. OKTOBER TIL 20. OKTOBER.
HOLD 26 FRA 28. OKTOBER TIL 10. NOVEMBER.
FRØER OG FRYTLER
Danmark byder på en langt mere mangfoldig flora og fauna end de
fleste aner. Lær om Danmarks dyr og planter og især de mange, du
ikke vidste eksisterede herhjemme. Hvad enten vi taler om tisse-
myrer eller torskemunde, frøer eller frytler er der en god historie
at fortælle. Undervisningen foregår både ude og inde.
HOLD 5 FRA 11. MARTS TIL 24. MARTS.
UHM – SVAMPETID!
Alle svampe kan spises - det er bare virkningen, der er forskellig! Vi
drager i felten og lærer kunsten at finde de gode spisesvampe – og
skelne dem fra de giftige. Bliver man først grebet af denne verden,
er den svær at slippe igen. På kurset vil du også lære om svampenes
værter, træerne.
HOLD 20 FRA 26. AUGUST TIL 8. SEPTEMBER.
FUGLESANG OG SANGFUGLE
Lyt og lær. I april og maj synger fuglene på højtryk, og mange
sangfugle er på vej hjem fra de varme lande. På april-kurset får du
sandsynligvis lov til at byde løvsangeren velkommen hjem og på
maj-kurset er det nattergalen, vi hilser velkommen. Du vil på kurset
lære en teknik til selv at komme videre med fuglestemmerne.
Undervisningen foregår både ude og inde.
HOLD 7 FRA 15. APRIL 28. APRIL.
HOLD 9 FRA 6. MAJ TIL 19. MAJ.
Kom ud inaturen med
Sydhavsøerne er rig på naturperler og byder på et unikt udsnit af Danmarks righoldige flora og fauna. Bliv klogere på naturen og kom tæt på den på et af Simon Vikstrøms naturkurser.
Simon Vikstrøm har i 20 år givet højskolens kursister stærke naturoplevelser. Han er cand. scient i biolo-gi og går gerne gennem ild og vand for at se en sjælden fugl. Simon er også en forrygende violinist.
Musik giver universet en sjæl, den giver sindet vinger, fantasien flugt, alvoren charme, og den giver munterhed og liv til alt. Sagde Platon i det gamle Græken-land. Og præcis sådan er det med musikken på Højskolen Marielyst. Fra tidlig morgen til sen aften kan du finde skolens lærere gribe deres instrumenter for at spille - fra morgensamlingen til aftenhyggen. Derfor byder vi også på en lang række kurser, som har musik som fællesnævner.
Men vi spiller musik fra morgen til aften
Marielyst er ikke en musikhøjskole
SÅ SYNG DA, DANMARK!
Et kursus for dig, der elsker at synge sammen med andre og mærke
sangens kraft. Vi dykker dybt ned i højskolesangbogens skatteki-
ste og får nye øjne og ører på mindst 50 af de smukkeste nyere
melodier og tekster i bogen. Undervejs bliver der tid til snak om
teksterne, forfatterne og komponisterne, og vi forsømmer heller
ikke hverken opvarmning, god sangteknik eller flerstemmighed.
Lærer: Thomas Bjerre
HOLD 2 FRA 4. FEBRUAR TIL 17. FEBRUAR.
IND I JAZZEN
Jazz er improvisationens kunst. Fra sin opståen i de amerikanske
sydstater i slutningen af det 19. århundrede har den bredt sig til
hele verden. Vi skal se på jazzens musikalske udvikling igennem det
20. århundrede og høre om nogle af jazzens store personligheder.
Og vi skal selvfølgelig høre en masse jazz – bl.a. kursusdeltagernes
”lytterønsker”. Lærer: Peter Søvad
HOLD 4 FRA 25. FEBRUAR TIL 10. MARTS.
HOLD 27 FRA 11. NOVEMBER TIL 24. NOVEMBER.
LÆR AT SPILLE GUITAR
Det er aldrig for sent at lære at spille guitar. Det er sjovt at spille
guitar, og det er nemmere end du tror at komme i gang. På to
uger kommer du gennem guitarens anatomi, hvordan du holder
guitaren og bruger dine fingre og et plekter. Når du har godt greb
om guitaren, lærer du at spille de mest grundlæggende akkorder, så
du kan vende hjem og spille din første sang for familien. Medbring
selv guitar. Lærer: Jan Borre
HOLD 4 FRA 25. FEBRUAR TIL 10. MARTS.
DET HELT STORE KOR
Kom og syng sammen med andre begejstrede sangere! Vi tager fat
på korsatser, der for det meste er 2- og 3-stemmige, og fremfor
alt giver hele koret glæden ved at arbejde med det musikalske
stof i fællesskab med andre. Det er ikke nødvendigt på forhånd
at kunne læse noder. Det lærer vi undervejs. Alle kan være med!
Lærere: Peter Søvad og Jan Borre
HOLD 5 FRA 11. MARTS TIL 24. MARTS.
MUSICALEN LÆNGE LEVE!
Musicals er populært som aldrig før – fx har 750.000 set Phantom
of The Opera på Det Ny Teater i København! På dette kursus dykker
vi ned i musicalens historie – fra dens ophav i europæiske operetter
over den første rigtige musical i New York i 1927 til Andrew Lloyd
Webbers store succeser. Vi ser på, hvordan dramaet er opbygget,
musikken konstrueret, karaktererne skabt, og hvilken betydning
hele det visuelle udtryk har. Alt sammen krydret med eksempler fra
en række flot filmede musicals. Lærer er musicaleksperten Michael
Eigtved, lektor, Ph.D. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på
Københavns universitet.
HOLD 5 FRA 11. MARTS TIL 24. MARTS.
KOR – SYNG DIG GLAD
Et 1-uges kor-kursus, hvor sangglæden vægtes højt. Vi synger pop,
jazz, swing, viser og gospel i to-, tre- og firestemmige arrange-
menter med fokus på rytme, dynamik og klange. Vi slutter kurset
med at give koncert for de øvrige kursister på højskolen. Det er ikke
nødvendigt på forhånd at kunne læse noder. Det lærer vi undervejs.
Lærer: Jan Borre
HOLD 8 FRA 29. APRIL TIL 5. MAJ.
8
9
Jan Borre, Kåre Lind, Simon Vikstrøm og Peter Søvad er Maries
Mænd, højskolens husorkester. Peter på kontrabas og klaver, Kåre
på alverdens fløjter, Simon på violin og Jan på guitar og klaver.
Fire alsidige musikere, som sammen mestrer både klassisk, jazz,
swing, folkemusik og pop. De spiller ofte sammen til højskolens
morgensamlinger – og står hver især for en række af højskolens
musikalske kurser.
Maries Mænd brænder for musikken
FRA BAROK TIL ROCK
I vore dage kan vi have musik i ørerne døgnet rundt og alle veg-
ne. Sådan har det ikke altid været.I løbet af dette kursus skal vi
gennemgå musikkens historie fra før Johann Sebastian Bach, hvor
musik for menigmand var en sjældenhed, over mange af de kendte
komponister til Arvo Pärt, jazz, Beatles og op til vores egen tid, hvor
det konstante musikforbrug kan forekomme at være for meget.
Lærer: Peter Søvad
HOLD 11 FRA 27. MAJ TIL 9. JUNI.
MUSIK PÅ MARIELYST
2 uger, hvor højskolen emmer af musik i næsten alle døgnets 24
timer! Spiller du selv på et instrument, kan du tage instrumentet
med og nyde sammenspillets glæder inden for både klassisk og
rytmisk musik, herunder folkemusik. Hvis du ”bare” er musiknyder,
er kurset fyldt med musikalske foredrag og åbne masterclasses,
hvor vi kommer ind i musikkens og musikernes værksted. Og så
skal vi selvfølgelig synge en hel masse! Alle skolens faste lærere
er med på dette kursus.
HOLD 22 FRA 16. SEPTEMBER TIL 29. SEPTEMBER.
ROCK AND ROLL FOREVER!
Rock’n’roll har sin oprindelse i andre amerikanske musikstilarter:
Jazz, blues, country, gospel osv. Vi skal høre om rockens oprindelse
og møde nogle af rockens vigtigste kunstnere fra perioden ca. 1955
– ca. 1970. Og så skal vi forsøge at sidde stille på stolene, mens vi
hører ægte uforfalsket rock and roll! Lærer: Peter Søvad
HOLD 24 FRA 7. OKTOBER TIL 20. OKTOBER.
OS, DER ELSKER KLASSISK MUSIK
Hvis du hører til dem, der bare elsker at lytte til klassisk musik, så
får du muligheden på dette hold, hvor du vil blive præsenteret for
et overflødighedshorn af værker og besætninger inden for klassisk
musik af både ældre og nyere dato. Din musikalske guide på holdet
er Simon Vikstrøm, der selv spiller violin og har været musikudøver
i en lang årrække.
HOLD 23 FRA 30. SEPTEMBER TIL 6. OKTOBER.
HOLD 28 FRA 25. NOVEMBER TIL 1. DECEMBER.
10
LANDBRUG FØR OG NU
Fra tusindevis af mindre gårde til få kæmpe bedrifter. Sådan har
udviklingen i landbruget været de sidste 50 år. Sydhavsøerne byder
heldigvis fortsat på begge typer landbrug. På kurset tager vi på
ekskursioner til vidt forskellige landmænd på Lolland og Falster og
oplever, hvordan de tackler udviklingen. Og hjemme på højskolen
diskuterer vi, hvilken vej landbruget bør gå. Og kan gå. Max. 8
deltagere. Lærer: Christian Schou.
HOLD 10 FRA 20. MAJ TIL 26. MAJ.
STORE VIDENSKABSFOLK
Ørsted, Einstein, Curie, Newton, Linné, Krogh, Maxwell, Brahe,
Kopernikus, Dalton, Steensen. Hvad er det nu de hedder til fornavn,
og hvorfor er det nu, de er så berømte? Svaret får du på dette hold.
Simon Vikstrøm har gravet i videnskabsfolkenes liv og levned og
fortæller om deres bidrag til nutidens samfund – og også de sjove
og spændende historier bag berømthederne.
HOLD 2 FRA 4. FEBRUAR TIL 17. FEBRUAR.
EUROPÆISK IDÉHISTORIE
Vil du for alvor forstå nutidens udfordringer for Europa, kommer du
ikke uden om at kende til den europæiske idehistorie. Vi begynder
i antikken og bevæger os mod nutiden. Vi hører om Sokrates, om
kristendom, om islam, om oplysningstid, om den franske revolution,
om magtens tredeling, menneskerettigheder og om nation og folk.
Hvilke ideer er vigtige for os at holde fast i? Og hvilke kan/skal vi
kaste på historiens mødding. Lærer: Kåre Lind.
HOLD 27 FRA 11. NOVEMBER TIL 24. NOVEMBER.
Samfundsfag for seniorer Der er dem, der siger, at seniorer ikke gider interessere sig for politik, videnskab og samfundsforhold. Det tror vi ikke på. Tværtimod er vores erfaring, at mange seniorer har en glubende interesse for samfundsudviklingen. Hører du til dem, er her fem spændende kurser at vælge imellem:
MENNESKETS TREDJE HJERNE
Forskning i menneskets tarmsystem er eksploderet de sidste 4-5
år og er på vej til at vende op og ned på lægevidenskabens syn på
mennesket. Tarmen er vores tredje hjerne efter lille- og storhjernen,
siger forskerne. På kurset opdateres du på den nyeste viden om
tarmsystemet, og sammen diskuterer vi, hvilke konsekvenser det
vil få for menneskets selvopfattelse, at nøglen til vores sundhed og
helse skal findes blandt stinkende tarmgasser. Lærer: Christian Schou.
HOLD 23 FRA 30. SEPTEMBER TIL 6. OKTOBER.
DET HVIDE GULD
Gennem mere end 100 år har sukkerroer været en vigtig del af
landbruget på Sydhavsøerne, hvor det er kendt som det hvide guld.
Men spørgsmålet er, om det snart er fortid? På kurset dykker vi
ned i historien om roerne og Lolland. Vi er med ude på markerne
og optage roer med tidens gigantiske maskiner, og vi besøger
sukkerfabrikken i Nykøbing og ser, hvordan sukkeret vindes ud af
roen. Og så undersøger vi fremtidsudsigterne for sukkerproduktion
i Danmark. Lærere: Jan Borre og Christian Schou.
HOLD 26 FRA 28. OKTOBER TIL 10. NOVEMBER.
11
PÅ DEN STORE KLINGE
Oplev Sydhavsøernes forskellige landskaber og byer fra din cykel.
Med Simon Vikstrøm i førertrøjen drager vi ud hver morgen fra
højskolen til øernes spændende steder med en hjemmesmurt
madpakke i tasken. Dagsdistancen er mellem 25 og 40 km, og
nogle dage fragtes vi med bus ud til dagens etape. Medbring cykel
og udstyr til ture i al slags vejr. Det er muligt at få sin cykel med
højskolens bus fra/til København.
HOLD 11 FRA 27. MAJ TIL 9. JUNI.
SYDHAVSØERNE TIL FODS
At vandre i flok er blevet populært, især i aldersgruppen 60+. På
dette hold kører vi ud fra højskolen til de gode vandrestier, der er
rundt om på Sydhavsøerne – og mens vi traver dem tynde, får vi
fortalt historierne om de seværdigheder, huse og egne, vi passerer.
Vi går max. 20 kilometer pr. dag. Husk tiltrådte vandrestøvler!
Lærer: Jan Borre.
HOLD 10 FRA 20. MAJ TIL 26. MAJ.
NATURVANDRINGER
Bliv klog på dyr og planter, mens du vandrer ad forskellige na-
turskønne ruter på Lolland, Falster og Sydsjælland. Biolog Simon
Vikstrøm fortæller spændende historier krydret med anekdoter om
dyr og planter, vi møder på vores forskellige ture på op til 10-12 km.
Flere af dagene smører vi madpakker om morgenen på højskolen.
Husk regntøj, termokande og solide vandresko, som er gået til.
HOLD 18 FRA 5. AUGUST TIL 18. AUGUST.
Uanset hvor gammel man er, er der intet så livsbekræftende som at komme ud i det blå. Vi har fire forskellige kurser på programmet, hvor du som senior kommer ud i naturen sammen med andre seniorer – og i et tempo, som er tilpasset dine kræfter.
WALK & TALK
Gang er en overset motionsform og fortælling en overset form for
underholdning. Vi udforsker måden at gå på (slentreture, stavgang,
powerwalk etc.) og bruger gåturen som rum for ro, tænksomhed og
inspiration til de historier, vi skal fortælle hinanden. Livshistorier,
løgnehistorier, vittige historier etc. Lærer: Peter Søvad, fodgænger
og historiefortæller.
HOLD 13 FRA 17. JUNI TIL 23. JUNI.
blå
12
Der er intet så godt som at skabe noget med På Marielyst vægter vi håndens arbejde lige så højt som
åndens. Derfor har vi et stort kreativt værksted, hvor du
kan slå dig løs med dine hænder inden for et utal af forskel-
lige håndværk. Værkstedet har åbent hver eftermiddag på
langt de fleste kurser. Vores to faste værkstedslærere, Leif
Thomsen og Gitte Kjær Hansen står klar med undervisning
i de forskellige håndværk og giver dig konkret hjælp, når
du går i gang med arbejdet. Vi arbejder både i nye mate-
rialer og genbrugsmaterialer. Vi har også en række kurser i
specifikke discipliner, hvor du kan arbejde med dit speciale
både formiddag og eftermiddag. Og så introducerer vi i år
et helt nyt fag, Håndværk & Design, for dig, som endnu
ikke har fundet dit yndlingshåndværk.
DET KAN DU LAVE PÅ VÆRKSTEDET
• Smykker af glas, sølv og sten
• Smykker, kroge og figurer af gammelt bestik
• Slibning af sten
• Trædrejning
• Fletning af pil til alverdens figurer, skåle, bure,
fade, kurve etc.
• Stenhugning og stendekoration
• Nålefilt og vådfiltning
• Formgivning i cykelslange til smykker, tasker mm.
• Udsmykning af fuglehuse
• Silkemaling
Leif Thomsen viser en kursist, hvordan hun kan klemme sølvringe sammen.
HJEMMELAVEDE JULEGAVER? JA TAK!
Vil du glæde familien med hjemmelavede julegaver i 2018? Og
måske endda hjemmelavede julegaver på et lidt højere niveau
end ellers? Så er dette kursus noget for dig. Værkstedet er åbent
hele dagen, og vores værkstedslærere er i julehumør og står til
rådighed med inspiration og instruktion i alle de discipliner, som
værkstedet behersker. Kom fx og lav engle i glas, flettet i pil, viklet
i sølvtråd, bøjet i ståltråd, dyppet i pulp eller snittet i træ. Lærere:
Leif Thomsen, Gitte Kjær Hansen og Jannie Lehmann.
HOLD 28 FRA 25. NOVEMBER TIL 1. DECEMBER.
13
PILEFLET
Det tidlige forår byder på helt særlige muligheder, når det gælder
pil. På dette kursus former vi de sovende vidjer af pil til kugler,
fletninger og andre spændende mønstre, som du kan plante ud som
træer i krukker eller haven, når du kommer hjem. Du lærer også om
pasning og pleje af dine nye flettede piletræer. På kurset har du
også mulighed for at flette kurve, plantestativer, foderautomater,
fuglefoderhuse, fade, skulpturer mm af pil. Kurset henvender sig
både til begyndere og øvede. Lærer er Gitte Kjær Hansen.
HOLD 5 FRA 11. MARTS TIL 24. MARTS.
SMYKKER AF SØLV OG GLAS
På kurset lærer du at fremstille de flotteste smykker efter dit eget
design af sølv og glas. Du behøver ikke spor erfaring med smykke-
fremstilling, men bliver hjulpet gennem hele processen af kursets
to lærere, Leif Thomsen og Ellen Demant. Der er kun plads til 15
kursister, og der fyldes op efter først-til-mølle princippet.
HOLD 7 FRA 15. APRIL TIL 28. APRIL.
HÅNDVÆRK OG DESIGN
Har du lyst til at bruge dine hænder, men endnu ikke fundet dit
yndlingshåndværk? Så er Håndværk & Design skabt til dig. Her
bliver du den første uge systematisk introduceret til de forskellige
håndværksdiscipliner, du kan arbejde med på værkstedet, og i den
anden uge får du så mulighed for at udfolde dig i den disciplin,
du vælger. Vi afvikler også en 1 uges udgave af kurset, hvor hele
forløbet komprimeres. Lærere: Leif Thomsen og Gitte Kjær Hansen.
HOLD 4 FRA 25. FEBRUAR TIL 10. MARTS.
HOLD 8 FRA 29. APRIL TIL 5. MAJ.
HOLD 18 FRA 5. AUGUST TIL 18. AUGUST.
HOLD 22 FRA 16. SEPTEMBER TIL 29. SEPTEMBER.
BEMÆRK: Værkstedet har åbent om eftermiddagen på følgende hold:
2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 15, 16, 18, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 31.
FORBRUG af materialer på værkstedet er IKKE inkluderet i kursusprisen.
GENBRUGSGULD
Et kursus for dig, der elsker genbrugsting og at få tingene til at
skinne. På kurset tager vi rundt til de bedste genbrugsbutikker på
Lolland-Falster og går på jagt efter unika, som vi kan se kan blive
til funklende guld med en lille indsats på højskolens værksted. Du
køber selv de ting, du vil arbejde med (eller kan medbringe dem
hjemmefra) – og får dem selvfølgelig med hjem efter kurset, når
du har fået dem til at skinne. Lærere: Gitte K. Hansen og Kåre Lind
HOLD 2 FRA 4. FEBRUAR TIL 17. FEBRUAR.
HAVEN PÅ ALTANEN
Har du grønne fingre, men ikke en stor have at rode i? På kurset
arbejder vi med, hvordan man alligevel kan få afløb for sin trang til
at rode med jord og planter, selv om man kun har få kvadretmeter
at gøre godt med. Vi ser på vækstmuligheder, krukker, altankasser,
plantevægge og højbede, og det uanset om man planter til pryd
eller bordets glæder. Lærer: Jannie Lehmann.
HOLD 11 FRA 27. MAJ TIL 9. JUNI.
PAPIRKUNST
Papir er et fantastisk – og overset - materiale til dekoration og brugs-
ting. På kurset bliver du introduceret til kunstnere, designere og
andre folk med kærlighed til papir som materiale. Vi studerer, hvad
de skaber, og hvordan de har gjort det. Og så får du rig lejlighed
til selv at lege med papir og fremstille dine egne papirkreationer.
Lærer: Jannie Lehmann.
HOLD 27 FRA 11. NOVEMBER TIL 24. NOVEMBER.
Gitte Kjær Hansen (t.v.) hjælper en kursist med en vanskelig fletning i pil
14
Gå på opdagelse
i bogens og kunstens verden
DANMARKS DIGTERE
Er du vild med poesi? Så tag med på 2 uger, hvor vi sætter fokus på
danske digtere. I fortid og nutid. Vi får besøg af en række digtere. Du
vil høre koncerter med digte af Tove Ditlevsen, Benny Andersen og
Emil Aarestrup. Vi tager også på udflugt til Aarestrups Hus i Nysted.
Du vil få mulighed for selv at skrive digte eller selv at læse digte
op. Har du lyst til at forberede dig, vil du på højskolens hjemmeside
kunne se en litteraturliste to måneder før. Ellers mød bare op til 14
sensommerduftende poesidage. Lærer: Kåre Lind
HOLD 18 FRA 5. AUGUST TIL 18. AUGUST.
KUNST FRA HELE VERDEN
Kunst er et fantastisk spejl af verden og de kulturer og de politiske
situationer, som kunsten er født af. Derfor tager vi på rejse i fotos og
film og møder kunst fra Mexico, Kina, Haiti, Australien og Grønland.
Vi skal også beskæftige os med billedanalyse og tager fat i den evigt
aktuelle diskussion om, hvad kunst er for en størrelse og hvordan
kunst skal forstås. Og så går vi på opdagelse i højskolens egen, store
kunstsamling. Lærer: Kåre Lind
HOLD 21 FRA 9. SEPTEMBER TIL 15. SEPTEMBER.
LÆSER DU KRIMIER?
Krimiromanen er ikke længere litteratur, som pæne mennesker
gemmer væk i bogreolen. Vi dykker ned i de forskellige genrer:
Fra den klassiske whodunit over nordic noir til samfundskritiske
krimier og etniske krimier. Vi vil tale om, hvad der gør en krimi
til litteratur og udveksle erfaringer fra egen læsning. Der er in-
gen litteraturliste til kurset, men vi slutter med at udarbejde en
oversigt over gode krimier baseret på deltagernes erfaringer.
Lærer: Hans Chr. Andersen
HOLD 23 FRA 30. SEPTEMBER TIL 6. OKTOBER.
STORE NORDISKE LÆSEOPLEVELSER
Der er masser af gode grunde til at læse nordisk litteratur. De nordi-
ske landes historie er filtret så tæt sammen, og hverdagslivet ligner
hinanden så meget, så for en indfødt nordbo kommer litteraturen
hurtigt derhen, hvor tingene bliver interessante. På kurset starter
vi med den oldnordiske litteratur – og ender i den helt moderne.
Du vil møde værker af forfattere som Astrid Lindgren, William
Heinesen, Kerstin Ekman, Jonas Jonasson, Niviaq Korneliussen og
Sofi Oksanen. Lærer er Kåre Lind som suppleres af universitetslektor
Kirsten Thisted om litteratur på Grønland og dramaturg Lisbeth
Weitemeyer om Henrik Ibsen. På højskolens hjemmeside kan du
finde en litteraturliste to måneder før kurset, hvis du vil forberede
dig, men det er intet krav for at deltage.
HOLD 26 FRA 28. OKTOBER TIL 10. NOVEMBER.
Marielyst har eget bibliotek med 5000 bøger og en fornem kunstsamling, som pryder væggene på højskolen. Og så byder vi i 2018 på 4 kurser om litteratur og kunst.
Michael Mondrup, cand. mag i musik og tysk står for skolens bibliotek
15
Nok mest for
mænd…
JAGT OG VILDT
Har du tænkt på, om jagt er noget for dig? På dette kursus får du
en forsmag på, hvad det vil sige at være jæger og lærer de helt
grundlæggende begreber i jagtens verden at kende. Du får en klar
ide om, hvad det vil kræve af dig at tage jagttegn, og du finder ud
af, hvordan du har det med at håndtere skydevåben, og om du har
anlæg for at foretage afstandsbedømmelser. Kurset klæder dig på til
bagefter at gennemføre et jagttegnskursus hurtigt og effektivt. Der
er et tillæg på 800 kr. på dette kursus til kursusmateriale og øvelser.
HOLD 20 FRA 26. AUGUST TIL 8. SEPTEMBER.
TILLÆG TIL DETTE KURSUS: 800 KR.
SYDHAVSØERNE RUNDT PÅ MOTORCYKEL
Tag din motorcykel med på højskole og oplev glæden ved at køre i
flok ud for at udforske Sydhavsøerne. Vi kører ud hver formiddag til
en nyt hjørne af Sydhavsøerne, mens du lærer om øernes historie,
geografi og kultur. Vi besøger også mc-klubber, mc-museer og
private samlere i området.
HOLD 14 FRA 24. TIL 30. JUNI.
FISK OG FLUER
Når februar-kulden bider dejligt i kinderne, står der fiskeri på
skemaet. Når vejret er til det, tager vi ud og prøver fiskelykken i
de gode farvande omkring Falster. Hjemme på højskolen dykker vi
ned i fiskeriets finere teoretiske finesser og lærer at binde fluer til
lakse-fiskeriet senere på året. Et kursus for både nybegyndere og
erfarne fiskere. Medbring dit eget fiskeudstyr.
HOLD 3 FRA 18. TIL 24. FEBRUAR.
Mange får først for alvor smag for jagt, fiskeri og at køre på motorcykel, når de er gået på pension. Det er aldrig for sent at komme i gang, og derfor har vi tre spændende nye kurser på programmet i 2018. Det er nok mest for mænd, men kvinder er bestemt også velkomne!
Jens Fogh er lærer på alle tre kurser. Han er 59 år, uddannet lærer med metal/træsløjd som speciale og har undervist de sidste 25 år. Han er inkarneret jæger, fisker og motorcyklist og har hænderne skruet rigtigt på til at binde fluer, lave dolke og hvad man ellers kan forestille sig af gadgets til jagt og fiskeri.
16
Et ophold på Marielyst handler også om at spise godt
Selvfølgelig tager du ikke på højskole for madens skyld.
Men det gør vel ikke noget, at du hver dag under dit
ophold kan forsyne dig med god, sund og ikke mindst
velsmagende mad? Og så tilbyder vi som noget helt nyt i
2018 et kursus, hvor alt handler om mad!
Maden har altid været i centrum på højskolen og er de
sidste mange år blevet rost til skyerne af vores kursister.
Køkkenet har også fået elite-smiley i lang tid.
At være kursist på Marielyst er også at komme på en
rejse gennem madkulturen. Du spiser dansk mad lige fra
historiske retter over klassiske retter til nyt nordisk køkken.
Vi arbejder også med, at maden spejler undervisningen,
så når vi fx har svampekursus (se side 7), ja så er der også
svampe på menuen.
Vi bruger altid friske og i størst muligt omfang lokale råva-
rer, og langt det meste laver vi fra bunden. Bæredygtighed
og minimering af madspild ligger køkkenpersonalet stærkt
på sinde.
Alt i alt skal det være med til at give dig et kursusophold
fuld af velsmag. Glæd dig til en sund og fantastisk mor-
genbuffet, en 2-retters menu til middag og en buffet med
både kolde delikatesser og lune småretter til aften.
Kig endelig ind i køkkenet
Køkkenet er bemandet fra tidlig morgen til sen aften
og er en åben arbejdsplads, hvor du som kursist altid er
velkommen til at kigge ind og se, hvordan dagens mad-
tilberedning skrider frem. Hele køkkenpersonalet af kokke
og ernæringsassistenter er dedikerede til at give vores
kursister en madoplevelse i verdensklasse, og de elsker
at dele ud af deres viden om mad, ernæring og sundhed.
Kig endelig ind og få gode råd og tips med hjem til din
egen madlavning.
Vores køkkenpersonale. Fra venstre: Julie T. Dalhoff, Helle Andersen, Tina Petersen, Chanette Larsen, Pia B. Hansen, Kasper Brink, Henriette Ørskou og Anette Tiemroth
17
NYT KURSUS: MAD PÅ MARIELYST
En hel uge, hvor alt på Marielyst handler om mad. Vi skal spise
ekstra godt. Både morgen, middag og aften. Vi skal prøve helt nye
råvarer og opskrifter. Vi skal have vine og øl til maden, der matcher
dagens menu. Og vi skal rundt på Sydhavsøerne og besøge nogle af
de mange innovative og kreative fødevareproducenter, som øerne
blomstrer med netop i disse år. Og så skal vi tale om mad og blive
klogere på mad og diskutere mad: Er der en modsætning mellem
velsmag og sundhed? Hvordan holder man den slanke linje uden at
blive kostforagter? Hvilken vej går madudviklingen i disse år? Giver
det mening at riste sine egne kaffebønner? Og meget, meget mere.
Vi skal også se på maden i kunsten og musikken. Der er et tillæg på
800 kr. på dette kursus til at hæve madkvaliteten til det sublime.
Kursusledere: Kasper Brink og Jannie Lehmann.
HOLD 19 FRA 19. AUGUST TIL 25. AUGUST.
TILLÆG TIL DETTE KURSUS: 800 KR.
18
Selvfølgelig har vi dans på programmet på en seniorhøjskole. For så længe benene kan bære, er og bliver dans den lige vej til glæde, selvtillid og kropsbevidsthed, ja til at mærke lykken skylle gennem kroppen. Og så er der det fantastiske ved dans, at det også bringer glæde til dem, der kigger på.
DANS DIG GLAD
På dette kursus er danseglæden i centrum mere end den tekniske
udførelse. Under ledelse af Jan Borre skal vi prøve en række forskel-
lige danse – lige fra almindelige folkedanse, over seniordanse til les
lanciers. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at være med
på dansegulvet – andet end evnen til at flytte benene, godt humør
og glæden ved at udfolde sig sammen med andre.
HOLD 6 FRA 8. APRIL TIL 14. APRIL. HOLD 28 FRA 25. NOVEMBER TIL 1. DECEMBER.
SENIORDANS
I seniordans ser man stort på, hvordan man traditionelt danser – og
har opfundet sine egne danse, hvor man ikke danser mand og
dame, men i stedet rød og blå. Derfor er seniordans populært hos
kvinder og mænd uden fast dansepartner. På kurset skubber vi
stolene til side i højskolens koncerthus og danser til kendte og
iørefaldende melodier. Somme tider tager dansene udgangspunkt
i kendte standard- eller folkedanse. Andre gange er der tale om
spændende nye danse, der er udviklet særligt til seniordans. Alle
kan deltage – eneste forudsætning er glæden ved at røre sig til mu-
sik. Vi danser som regel 2 timer formiddag og 2 timer eftermiddag,
mens den øvrige tid er helliget foredrag, udflugter, musik og sang.
Vi har både et seniordansekursus, som varer 1 uge og et som varer
2 uger. Instruktørerne kommer fra Dansk Senior Dans.
SENIORDANS I 1 UGE: HOLD 10 FRA 20. MAJ TIL 26. MAJ.
SENIORDANS I 2 UGER: HOLD 18 FRA 5. AUGUST TIL 18. AUGUST.
Dans er en
Eneste højskole øst for Storebælt med golf-kurser – hele 5 i 2018For både begyndere og rutinerede golfspillere tilbyder vi
5 gange mellem slutningen af april til starten af august et
1-uges golf-kursus.
Er du begynder, får du undervisning i golfens grundteknik
og regler. Du spiller på en rigtig golfbane, men i et mindre
format, så udfordringerne ikke bliver større end du kan
magte. Det er muligt at låne et golf-sæt til lejligheden.
Er du rutineret, handicapregistreret spiller, får du under-
visning på netop dit niveau i alle spillets sofistikerede
aspekter og bliver coachet omkring svingteknik, kort spil,
køller og puttning.
Vi spiller på Falsters tre bedste baner: Marielyst Golfklub,
Falster Golfklub og Storstrømmens Golfklub. Lærere er Jan
Borre, Peter Søvad og Pernille Fenger.
Kurset bliver afviklet uden om højskoleloven. Det vil sige,
at vi ikke får statstilskud til det, og prisen derfor er små
tusind kroner højere end med tilskud – til gengæld kan du
få lov at spille golf, så længe du lyster hver dag, uden at
du er forpligtet til at følge højskolens øvrige tilbud. Men
du har muligheden – så du kan få en golfferie med alt
det, som højskolen byder på: Masser af sang, musikalsk
underholdning og spændende foredrag.
19
STORE STJERNER OG SMÅ SKÆVE …
… er overskriften til årets store filmhold. To uger, hvor vi skal se
og diskutere en stribe kvalitetsfilm og gå i dybden med tre store
filmstjerner: Poul Reichhardt, Meryl Streep og Jesper Christensen.
Men der bliver også plads til små skæve film, bl.a. et par spændende
rumænske og et par islandske film.
HOLD 4 FRA 25. FEBRUAR – 10. MARTS.
skal ses på MarielystKoncertsalen på Marielyst giver ikke kun optimale rammer til musikudfoldelser. Den er også perfekt til filmforevisninger med stort lærred og fornem lyd. I 2018 byder vi på to filmkurser og begge med filmskribent Hans Jørgen Møller (højsko-lens tidligere forstander) som lærer.
SPORT PÅ FILM
Sport og sportsstjerner har alle dage været godt filmstof. 2017 var
ingen undtagelse med de fine film om bokseren Jørgen ”Gamle”
Hansen og filmen om rivaliseringen mellem tennisstjernerne Bjørn
Borg og John McEnroe. På kurset skal vi se såvel spille- som doku-
mentarfilm om sport. Fra Leni Riefenstahls ”Olympia” over Jørgen
Leths ”Stjernerne og vandbærerne” til de to føromtalte film. Og en
stribe andre film, hvor begejstringen for sport lyser ud af hvert et
billede.
HOLD 24 FRA 7. OKTOBER TIL 20. OKTOBER.
GOLF-KURSET AFVIKLES PÅ FØLGENDE HOLD OG DATOER:
HOLD 8 FRA 29. APRIL TIL 5. MAJ.
HOLD 10 FRA 20. MAJ TIL 26. MAJ.
HOLD 12 FRA 10. JUNI TIL 16. JUNI.
HOLD 14 FRA 24. JUNI TIL 30. JUNI.
HOLD 17 FRA 29. JULI TIL 4. AUGUST.
PRISTILLÆG TIL ALLE GOLFHOLD: 1800 KR.
20
Nyt på Marielyst:
12 ugers
Har kiloene sneget sig på gennem årene? Vil du have en sundere livsstil? Så har du chancen på vores nye livsstilskursus.
Kurset varer 12 uger, fordelt med seks uger fra 21. oktober
til 1. december 2018 og seks uger fra 27. januar til 9. marts
2019.
På kurset får du redskaber til at slanke dig her og nu – og
redskaber til at bevare vægttabet efter kurset. Ikke mindst
det sidste er i fokus, for de fleste kan godt finde ud af at
tabe sig, men de tabte kilo har det med at komme igen …
Derfor har vi som mål at hjælpe dig til at ændre usunde
vaner. Det gør vi ved at arbejde med:
• Din motivation og viljestyrke.
• Hvordan du får sund mad hver dag.
• Hvilke motionsformer der er gode for dig.
• Din personlige kostplan, udarbejdet i samarbejde med
en diætist.
HOLD S FRA 21. OKTOBER TIL 1. DECEMBER 2018 OG FRA 27. JANUAR TIL 9. MARTS 2019
PRIS FOR KURSET:
SPEJDERPRIS: 22.000 KR.
DUOPRIS: 26.000 KR.
SOLOPRIS: 30.000 KR.
(se side 28 for definition af prisklasser).
Vi arbejder også med de psykologiske udfordringer, som en
livsstilsændring kan give. Og vi prøver at kredse os ind på,
hvad der er baggrunden for din kamp mod kiloene. Vi fører
gruppesamtaler om udfordringerne ved at komme hjem
fra kurset. Og har du brug for individuelle samtaler, kan du
føre dem med kursuslederen, der er psykoterapeut MPF.
Der står selvfølgelig også motion og idræt på programmet,
ligesom højskolen under opholdet vil servere slankevenlig
mad.
Livsstilsholdet arbejder hver formiddag efter morgen-
samlingen, mens du resten af dagen kan vælge mellem
højskolens øvrige tilbud af foredrag, ture, koncerter og
værkstedsudfoldelser.
Kurset ledes af Pernille Fenger, skolelærer og psykotera-
peut MPF.
21
YOGA FOR SENIORER
Der er god grund til, at rigtig mange seniorer er blevet
begejstrede for at dyrke yoga. For yoga træner både krop
og sind. Yoga påvirker muskler, led, organer og kirtler og
giver smidighed, styrke og kropsbevidsthed. Og som bonus
får man øget koncentration, ro og mentalt overskud. På
dette ugekursus fører Marianne Ek dig ind i yogaens verden
med skyldig hensyntagen til dine fysiske begrænsninger.
Alle yogatimer afsluttes med dybdemeditation, hvor hjer-
nen og kroppen slapper helt af og giver hvile på en måde,
som søvnen sjældent gør. Sanserne skærpes, og du føler
dig meget veloplagt, glad og bevægelig bagefter – klar til
at møde dagens udfordringer. Marianne Ek er uddannet
gymnastik- og aerobiclærer fra Institut Bjarnov og har
udøvet og undervist i yoga siden 1970.
HOLD 21 FRA 9. SEPTEMBER TIL 15. SEPTEMBER.
Walter og Inge har mødt hinanden og kærligheden på et højskoleophold
ROMANTIK I DEN TREDJE ALDER
Stadig flere seniorer finder en ny kæreste, når livspartneren
er gået bort. Men for mange er det bestemt ikke uden
udfordringer, ikke mindst i relation til familien. På dette
kursus taler vi i fortrolighed om, hvad kærligheden til livs-
partneren har betydet og stadig betyder for den enkelte.
Hvilke udfordringer er der, når man i den tredje alder gerne
vil have en ny kærlighedsrelation? Hvordan sætter man
grænser og beskytter sig selv? Og hvordan tackler man,
hvis ens nye kærlighed har helt andre forventninger til
forholdet end en selv? Hvordan finder man i det hele taget
en ny kæreste? Og tager det første skridt, når man møder
en potentiel kandidat? Kurset ledes af Pernille Fenger,
NU ER DU BLEVET SENIOR – OG HVA’ SÅ?
Mange nye veje åbner sig, når man ankommer til den nye
fase i livet, som det er at sige farvel til arbejdslivet og
blive fuldvoksen senior. Hvordan kan man blive ved med
at bruge løs af sine talenter og sin erfaring, når stikket
til arbejdslivet er trukket? Hvor finder man nye venner til
det nødvendige daglige samvær uden for hjemmet og
familien? Hvad kan man gøre for, at de sidste 30-40 år af
livet bliver ligeså meningsfulde som de hidtidige – måske
ligefrem kulminationen på livet? På dette kursus tilbyder
Poul-Erik Tindbæk en ugelang ”tænkepause” til dig, som
står foran din pensionering eller er gået på pension inden
for de sidste par år. Poul-Erik Tindbæk driver rådgivnings-
virksomheden www.en3karriere.dk.
HOLD 6 FRA 8. APRIL TIL 14. APRIL.
HOLD 25 FRA 21. OKTOBER TIL 27. OKTOBER.
skolelærer og psykoterapeut MPF. For optimalt udbytte
fordres det, at kursisterne er indstillede på at bidrage med
egne erfaringer og ønsker til kærligheden.
HOLD 1 FRA 28. JANUAR TIL 3. FEBRUAR.
3 nye kurser på Marielyst
22
HUMOR – SKU’ DET VÆRE SJOVT?
At definere humor og sætte det på formel, er en overor-
dentlig vanskelig opgave. Men Kåre Lind gør forsøget på
dette kursus. Du vil høre om humor i psykologi, sociologi
og filosofi – og om vores forskellige sans for humor. Du
vil møde humor hos Chaplin, Gustav Wied, Storm P. og i
moderne stand up… Og hvis du synes det er sjovt, vil du
selv kunne komme til at stille dig op med noget sjovt eller
lave noget sjov med de andre. Kåre Lind er magister med
speciale i humor og ironi… og ufrivillig komik.
HOLD 9 FRA 6. MAJ TIL 19. MAJ.
DET UENDELIGE UNIVERS
Med Politikens fhv. videnskabsjournalist Henry Nørgaard
som rejsefører kommer du på et strejftog gennem rummet,
hvor vi bliver fortrolige med universets arkitektur – med
planeternes placering, afstandsforhold etc. Vi ser også på,
hvordan stjernerne er opbygget og vi skal følge jagten på
liv på andre planeter. Hvis vejret tillader det, kigger vi om
aftenen på nattehimlens stjerner.
HOLD 6 FRA 8. APRIL TIL 14. APRIL.
BRIDGE – VERDENS SVÆRESTE TANKESPORT
At spille bridge er en fornøjelse, som aldrig bliver
kedelig, og glæden ved spillet overlever både alderdom
og fysiske skavanker. Derfor spiller stadig flere seniorer
bridge. Bridgekurset på Marielyst henvender sig både til
dig, der aldrig har prøvet spillet og til dig, der allerede
mestrer det. For nybegynderne er der hver formiddag
undervisning i spillets regler og finesser, så du efter
kursets to uger er så godt inde i spillet, at du kan begå
dig ved et bridgebord og fx melde dig ind i en klub. Om
eftermiddagen kan du vælge mellem at arbejde på vores
værksted eller følge dagens eftermiddagsforedrag. For de
rutinerede er der hver eftermiddag bridgeturnering, mens
de om formiddagen følger et af de andre kurser på hold
9: Fuglesang og sangfugle, Humor – skal det være sjovt?
Eller Velkommen på nettet. Lærer: Lis Svendsen.
HOLD 9 FRA 6. MAJ TIL 19. MAJ.
3 populære kurser på Marielyst
23
SLÆGTSFORSKNING
Jo ældre man bliver, jo tydeligere bliver det for de fleste,
hvad de er rundet af. På kurset får du redskaberne til at
blive detektiv i dit eget liv – hvad enten du ønsker at finde
så mange oplysninger om dine forfædre som muligt, eller
om du leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles
forfader. Om formiddagen underviser Torben Albret Kri-
stensen i, hvordan du kan søge oplysninger i diverse kilder,
hvordan du kommer fra en oplysning videre til den næste,
og hvordan du organiserer de fundne informationer. Og
om eftermiddagen giver Erik Skafte dig individuel hjælp.
Torben Albret Kristensen er cand. mag i historie og erfaren
slægtsforsker, mens Erik Skafte i mange år har assisteret
skolens kursister med deres private slægtsforskning.
Kurset har plads til max. 12 kursister.
HOLD 26 FRA 28. OKTOBER TIL 10. NOVEMBER.
FÅ GANG I SKRIVERIET
Har du lyst til at nedskrive dine erindringer til glæde for
dig selv og dine efterkommere? Eller til at skrive digte og
noveller. Måske en roman? Flere og flere gør det og oplever
glæden, når ordene flyder, og ideer eller erindringer står
lyslevende på papir. På dette kursus får du hjælp til at
flytte tankerne fra hovedet til ord på papiret, og til at
gøre ordene på papiret levende. Du får også værktøjer
til at finde erindringerne frem fra glemslen. Kurset har
plads til maksimalt 12 deltagere. Der er ingen krav til
hverken teknisk udstyr, erfaringer eller færdigheder.
Lærer: Hans Chr. Andersen
HOLD 7 FRA 15. APRIL TIL 28. APRIL.
KUNSTEN AT FORTÆLLE EN GOD HISTORIE
Der er dem, der kan få enhver lille begivenhed i deres
liv til at blive til en god historie. Og så er der dem,
der kan få selv indlysende gode historier til at blive
uendelig kedsommelige at lægge øre til. At fortælle en
god historie er en kunstart, som man kan øve sig på. På
kurset arbejder vi med fortællingens grundelementer og
indøver via små fortælleopgaver de elementer og den
spændingsopbygning, som hører enhver god historie-
fortælling til. Du kommer til at høre en række spænden-
de livsfortællinger, myter og vittige historier – og du får
redskaber til at få din indre historiefortæller frem i lyset.
Lærere: Peter Søvad og Kåre Lind.
HOLD 20 FRA 26. AUGUST TIL 8. SEPTEMBER.
3 kurser om at skrive, fortælle og finde sine rødder
23
24
JUL PÅ MARIELYST
Jul på Marielyst er vores absolut mest populære hold. På dette hold står det meste i julens tegn. Vi byder på ju-legudstjeneste, dans om træet juleaften og stor julefrokost 2. juledag. Og ind imellem byder vi på masser af gløgg og hyggeligt samvær, hvor vi hører julens historier – både de kirkelige og de mange folkeeventyr, som julen har kastet af sig gennem tiderne. For ikke at forglemme, at skolen som altid vil genlyde af musik og sang. Hele højskolens personale er med og er opsatte på at kræse ekstra om dig her i højtiden, så alle kan mærke den ægte julestemning på den gamle gård.
HOLD 29 FRA 21. DECEMBER TIL 27. DECEMBER.
SPEJDERPRIS: 4900 KR. DUOPRIS: 5300 KR. SOLOPRIS: 5700 KR.
(Se side 28 for definition af prisklasserne)
Hold
på Marielyst
NYTÅR PÅ MARIELYST
Kom til Marielyst og sig farvel til det gamle år og goddag til det nye i selskab med andre kursister og højskolens personale. Vi fejrer selve nytårsaften på traditionel vis med champagne, tre retters festmenu, ”90 års fødselsdagen” og fyrværkeri. I dagene op til varmer vi op med masser af tilbageblik på året, der gik. Efter nytårsaften ser vi frem på det nye år og hvad vi kan forvente af det. Og under hele forløbet byder skolens lærere på foredrag om alverdens emner og masser af syng-med-arrangementer.
HOLD 30 FRA 28. DECEMBER 2018 TIL 3. JANUAR 2019.
SPEJDERPRIS: 4900 KR. DUOPRIS: 5300 KR. SOLOPRIS: 5700 KR.
(Se side 28 for definition af prisklasserne)
JUL OG NYTÅR PÅ MARIELYST
Er du i tvivl om du skal vælge at holde jul eller nytår, kan du med en klækkelig rabat vælge begge hold på én gang. Du beholder samme værelse i begge uger. Erfaringsmæssigt vælger rigtig mange både jul og nytår på Marielyst, så hvis du vil sikre dig plads, gælder det om at melde hurtigt til.
HOLD 31 FRA 21. DECEMBER 2018 TIL 3. JANUAR 2019.
SPEJDERPRIS: 7900 KR. DUOPRIS: 8700 KR. SOLOPRIS: 9500 KR.
(Se side 28 for definition af prisklasserne)
25
STREJFTOG PÅ SYDHAVSØERNE
Strejftog på Sydhavsøerne er et 1-uges kursus, hvor vi sæt-
ter fokus på Sydhavsøerne, dvs. de tre store øer Lolland,
Falster og Møn og de omkringliggende småøer Fejø, Femø,
Askø, Bogø og Nyord. To af dagene tager vi på heldagsud-
flugt til nogle af øernes seværdigheder og får frokosten
på gode spisesteder på øerne. De øvrige dage dykker vi
hjemme på højskolen ned i øernes historie, litteratur, kul-
tur og natur. Vidste du fx, at Sydhavsøerne har bidraget til
verdenshistorien med flere internationalt berømte mænd?
Der vil også være foredrag om andre emner i løbet af
ugen. Og så vil højskolen som altid genlyde af masser af
sang og musik. Strejftog på Sydhavsøerne er et kursus,
som er velegnet til gruppetilmelding og til flere af Strejfto-
gene i 2018 har diverse grupper fra seniorklubber rundt i
landet allerede lagt billet ind. Der er et tillæg på 300 kr. på
kurserne til at dække udflugterne og restaurantbesøgene.
og MarielystSOMMER PÅ MARIELYST
Når den lunefulde sommer forhåbentlig viser sig fra sin
bedste side, holder vi sommerhøjskole på Marielyst. Det
er to uger med alt det bedste fra højskolen: Inspirerende
foredrag om en bred vifte af emner og masser af sang og
musik. Delikat sommermad. Spændende udflugter. Og ikke
mindst masser af samvær med inspirerende samtaler og
befriende grin. Vi satser også på, at vejrguderne er os mildt
stemt og planlægger masser af udendørsaktiviteter – fra
morgensvømning i Østersøen over petanque i parken til
gode traveture i nærområdet. Alt i alt skal det gerne blive
to uger, hvor du både kan nyde sommeren på Marielyst
og blive inspireret på mange måder til et fortsat aktivt
seniorliv. Af erfaring ved vi, at hurtig tilmelding tilrådes.
Sommerkurserne har et tillæg på 300 kr. til ekstra god
mad og udflugter.
HOLD 12 FRA 10. JUNI TIL 16. JUNI.
HOLD 13 FRA 17. JUNI TIL 23. JUNI.
HOLD 14 FRA 24. JUNI TIL 30. JUNI.
HOLD 17 FRA 29. JULI TIL 4. AUGUST.
PÅ ALLE HOLD ER DER ET TILLÆG PÅ 300 KR.
HOLD 15 FRA 1. JULI TIL 14. JULI.
HOLD 16 FRA 15. JULI TIL 28. JULI.
PÅ BEGGE HOLD ER DER ET TILLÆG PÅ 300 KR.
26
Et kursus på Højskolen Marielyst er også en tur til et helt særligt hjørne af Danmark. Vi ligger på Sydfalster og har kun 220
meter til Østersøen og Danmarks bedste badestrand med 6 kilometer af det fineste sand. Mod syd er der 15 kilometer til
Sydstenen, Danmarks sydligste punkt og mod nord ligger nogle af Danmarks mest velbevarede skove med en overflod
af stendysser og gravhøje. For ikke at glemme Danmarks største træ i Corselitze skoven. Forår og efterår passerer over
250 millioner trækfugle Falster. Uanset årstiden byder Falster på masser af gode naturoplevelser.
Oplev Danmarks sydligste hjørne
Hans Holger Nielsen og Torben Nielsen holder skolen og parken omkring vedlige og i fin stand.
Højskolens kerne er en gammel firlænget bondegård,
som har fået tilbygget værelsesfløje, undervisningslo-
kaler og koncerthus. I midten af gården er der en lukket
gårdhave, og omkring højskolen er der en dejlig park
med egen sø. Det giver mulighed for altid at finde et
sted med læ og enten sol eller skygge at sidde i.
Lisanne Munk og Dorte Eskerod Tausen sørger for, at højskolen altid er ren og præsentabel.
Alt er i et plan (undtagen kontoret, som ligger på 1. sal)
og der er trådløst netværk (wifi) overalt på skolen og
teleslynge i spisesal, undervisningslokaler og koncerthuset.
Alle værelser har eget bad og toilet. Vi har i alt 60 værelser,
fordelt på fire værelsesfløje med plads til i alt 84 kursister.
Fine værelser og de bedste faciliteter
27
EN TYPISK DAG PÅ HØJSKOLENKL. 7.30– 8.00: MORGENMOTIONFrivillig morgenmotion for alleKL. 8.00 – 9.00: MORGENMAD
KL. 9.00 – 9.45: MORGENSAMLINGSang, dagens inspiration og information om dagens programKL. 10.00-12.00: UNDERVISNING I DE ENKELTE FAG KL. 12.30 – 13.30: MIDDAGSMADKL. 14.15 – 15.00 UNDERVISNINGog åbent værksted
KL. 15.00: EFTERMIDDAGSKAFFE/-TEKL. 15.30: EFTERMIDDAGSARRANGEMENTForedrag, vandretur og åbent værksted KL. 18.00: AFTENSMAD
KL. 19.30: AFTENARRANGEMENTFællessang, foredrag eller koncertKL. 20.30: AFTENKAFFE/- TE
Undervisning i de forskellige fag foregår om formiddagen, hvor undervisningen om eftermiddagen har bred almen karakter og går på tværs af de enkelte fag. Om eftermiddagen har værkstedet også åbent på de fleste hold. Om formiddagen følger du altså det fag, du har tilmeldt dig, mens du om eftermiddagen kan vælge mellem at gå på værkstedet eller følge undervisning af bred almen karakter
28
Sådan kommer du på højskole
Pris pr. person 1 uges kursus 2 ugers kursus
Spejderpris 4000 kr. 4800 kr.
Duopris 4400 kr. 5600 kr.
Solopris 4800 kr. 6400 kr.
Du kan vælge mellem tre prisklasser, når du tager på kursus på Højskolen Marielyst.
1. Spejderpris: Den billigste løsning, fordi du har mod på at dele et værelse med en fremmed af samme køn.
Vi sætter jer sammen. Måske får du en ny ven eller veninde for livet. Kan vi ikke finde nogen at sætte dig
sammen med, får du alligevel værelset til spejderpris.
2. Duopris: En lille smule dyrere, fordi du selv bestemmer hvem du deler værelse med. Det kan være din
partner, en god ven eller veninde. Eller en helt tredje, du melder dig til sammen med.
3. Solopris: Luksusløsning, hvor du får dit helt eget værelse.
Alle værelser er udstyret med eget bad og toilet samt enkeltsenge.
Du bestemmer selv prisen
Priserne gælder alle kurser i kataloget undtagen jule- og nytårskurset og livsstilskurset.
På visse kurser er der et pristillæg, som skal dække ekstra god forplejning, flere udflugter, rejse etc. Det fremgår af
de enkelte kursusbeskrivelser, om der er et tillæg og som altid er pr. person for hele kurset.
Når du tilmelder dig, sender vi 2 opkrævninger: En på depositum på 20% af den samlede kursuspris og en på
slutbetalingen. Cirka en måned før kursusstart sender vi dig de praktiske oplysninger og program for kurset.
Uanset hvilken prisklasse du vælger inkluderer prisen:
· Al undervisning.
· Alle koncerter og foredrag i koncerthuset.
· Alle måltider og mellemmåltider, postevand, kaffe og te.
· Udflugter.
· Festmiddag.
· Et sæt sengelinned + 2 stk. håndklæder pr. uge.
Drikkevarer som sodavand, øl, vin og spiritus er IKKE inkluderet.
Forbrug af materialer på værkstedet er heller IKKE inkluderet.
Prisen dækker næsten det hele
højskole - alt om tilmelding, pris og transport
29
Du kan tilmelde dig et kursus på tre måder:
a) Udfyld tilmeldingsblanketten på næste side og
send den med posten til os.
b) Gå ind på www.hsmarielyst.dk
og brug tilmeldingsblanketten her.
c) Ring til vores kontor på telefon 54 13 63 61.
Her kommer du til at tale med enten
Miriam Ahlqvist eller Tina Stigsen.
bus til dørenDu kan køre med bus direkte til højskolen fra
København, når et kursus begynder og retur igen
når kurset er slut. Vi har opsamling på Sjælør
Station og Høje Tåstrup Station. Pris: 380 kr. tur/
retur. Ved hjemrejse kan du bruge bussen gratis fra
højskolen til Nykøbing F. Station.
afbestillingDet kan desværre ske, at du bliver nødt til at
afbestille dit ophold hos os. Derfor anbefaler vi,
at du tegner en afbestillingsforsikring hos eget
forsikringsselskab eller via Europæiske Rejsefor-
sikring. Melder du afbud mere end 1 måned før
kursusstart refunderes 400 kr. af det indbetalte
depositum. Melder du afbud mindre end 1 måned
før kursusstart ydes ingen refusion.
kontaktTelefon: 54 13 63 61.
Telefontid: Kl. 10-12 og kl. 13-15, dog kun til
kl. 14 fredag.
Mail: [email protected]
Post: Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse.
Web: www.hsmarielyst.dk
30
CHRISTIAN SCHOU Skolens forstander. Uddannet journalist og med 25 år
bag sig i DR, senest som vært på P1 Debat.
ELLEN DEMANT Har undervist og arbejdet med kreativt håndarbejde i
mange år.
ERIK SKAFTE Skolens It-ansvarlige og underviser i slægtsforskning.
GITTE KJÆR HANSEN Cand. pæd. med en levende passion for kreativt håndar-
bejde, bl.a. pilefletning.
HANS CHR. ANDERSEN Journalist og tidl. chef i DR og med øje for sprog og
fortælling.
HANS JØRGEN MØLLER Skolens tidl. forstander og journalist med ekspertise i
film.
HENRY NØRGAARD Cand. scient i matematik og fysik med speciale i super-
novaer. Tidl. astronomiskribent på Politiken.
JAN BORRE Uddannet billedkunst- og musiklærer – se side 5.
JANNIE LEHMANN Skolens viceforstander. Uddannet bibliotekar og tidl.
biblioteks- og turistchef.
JENS FOGH Uddannet lærer med metal/træsløjd som speciale.
KÅRE LIND Mag. art i litteratur og kunstmaler – se side 4.
Højskolens lærereLEIF THOMSEN Værkstedslærer med et langt livs erfaring i hænderne.
LIS SVENDSEN Bridgeunderviser og spiller i 2. division for damehold.
MARIANNE EK Uddannet gymnastik- og aerobiclærer og har udøvet og
undervist i yoga siden 1970.
MICHAEL EIGTVED Lektor, Ph.D. ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,
Københavns Universitet.
MICHAEL MONDRUP Cand. mag i musik og tysk og lærer på højskolen siden
1986.
PERNILLE FENGER Uddannet lærer og psykoterapeut MPF.
PETER SØVAD Bibliotekar og konservatorieuddannet kontrabassist
– se side 7.
POUL-ERIK TINDBÆK Forfatter, foredragsholder og social igangsætter.
Poul-Erik har en Ph.D. i folkeoplysning og står bag
rådgivningsvirksomheden en3karriere.
SIMON VIKSTRØM Cand. scient i biologi – se side 8.
THOMAS BJERRE Cand. polyt., tidl. gymnasielærer i kemi og matematik.
TORBEN ALBRET KRISTENSEN Cand. mag i historie.
✁
31
Navn
Adresse
Postnr. By
Mailadresse
Mobil. Fastnetelefon
Cpr.nr. –
Ja tak! Jeg vil på kursus på Højskolen Marielyst
Navn
Adresse
Postnr. By
Mailadresse
Mobil. Fastnetelefon
Cpr.nr. –
(EVT. FOR DELTAGER NR. 2)
Jeg vil deltage i følgende kursus: Holdnummer: Kursusnavn: Dato: Fra den /
til den /
Jeg vælger indkvatering i følgende prisklasse:
■ Spejderpris. Prisklasse 1
■ Duopris. Prisklasse 2. Skal dele værelse med:
■ Solopris. Prisklasse 3
Vil du køre med skolens bus tur/retur fra Sjælør St. eller Høje Tåstrup St. for 380 kr.?
■ Nej tak
■ Ja tak. Jeg står på i:
■ Sjælør St.
■ Høje Tåstrup St.
Har du behov for særlig kost?
■ Nej ■ Diabetesrigtig kost ■ Vegetarisk kost
Er der andet vi bør vide om dig?
Send blanketten til Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse.
Mail: [email protected]. Telefon: 54 13 63 61.
Du kan også tilmelde dig via højskolens hjemmeside: www.hsmarielyst.dk
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse - Tel 54 13 63 [email protected] - www.hsmarielyst.dk