KIRKEBLADET

4-årige til dåbsjubilæum i Billum kirke

ALSLEV · JAN DERU P · B I LLUM SOGN E

N R . 2 · E F T E R Å R 2 0 1 3

STYR PÅ FOLKEKI RKEN side 2-4

VI LÆRTE AT SIGE ”HAKU NA MATATA” s ide 5-6

KI RKE FOR ÆLDRE s ide 6

SYNG MED side 12

BEGRAVELSE - OG HVAD SÅ? s ide 14

2

Skal folkekirken have et kirkeråd?Nu skal der styr på folkekirken. Det mener kirkemi-nister Manu Sareen, der har bedt et udvalg om at komme med forslag til, hvordan folkekirken kan få en mere klar styrelse. En styrelse eller et ’kirkeråd’, der kan træffe beslutninger om indre anliggender i kirken (f.eks. salmebog og ritualer) og om den fælles kirkeskat for hele landet – den såkaldte fællesfond. Pengene fra fællesfonden går til bl.a. præstelønninger, stiftskonto-rer og uddannelsesinstitutioner i folkekirken. Styrel-sesudvalget har nu afsluttet sit arbejde og udsendt et debatoplæg med forslag til, hvordan man kan gøre folkekirkens styrelse mere tidsvarende. Inden udgan-gen af oktober skal landets menighedsråd og kirkefolk finde ud af, hvad de mener om forslagene i oplægget.I Danmark er det folketinget der bestemmer over kirkens anliggender. Traditionelt har kirkeministeren spurgt biskopperne og forskellige kirkelige organisati-oner til råds, inden der blev besluttet noget. Men der har ikke stået noget i lovgivningen om, at det skulle foregå sådan.

Ministerens magtMinisteren har faktisk meget magt – bl.a. over folke-kirkens penge. Det har ind i mellem givet anledning til problemer. Det skete for eksempel, da kirkebøgerne blev elektroniske, og kirkeministeriet i den forbindelse brugte store summer af kirkens midler på at få udvik-let et edb-system, som kunne overtage kirkebøgernes

personregistrering. Til sidst gik rigsrevisionen ind i sagen. Men folkekirkens biskopper og menighedsråd havde ikke mulighed for at gribe ind.I de såkaldt indre anliggender har skiftende kirkeministre også taget affære. I 1947 blev det muligt for kvinder at blive præster i folkekirken. Det var kirkeminister Carl Hermansen, der fik den lovgivning igennem folketin-get. Og den blev gennemført til trods for, at de fleste af landets daværende biskopper nægtede at ordinere kvinder til præstegerningen.Da det for nyligt blev muligt for par af samme køn at blive gift i folkekirken, var det også kirkeministeren, der tog initiativ til loven.

Forslag fra styrelsesudvalgetUdvalget kommer med forskellige forslag. Det forslag, som vil medføre mindst forandring, består i, at man ved lov forpligter kirkeministeren og folketinget til at høre biskopper og kirkefolk, inden der lovgives om sager, som vedrører folkekirken. Altså: en stadfæstelse af den praksis som allerede gælder – nu blot skre-vet ind i lovgivningen. Det mere vidtgående forslag handler om at nedsætte et ’folkekirkeråd’, der tager stilling til de beslutninger, der drejer sig om kirkens indre anliggender og om fællesfonden.

FolkekirkerådDebatoplægget foreslår, at et folkekirkeråd skal bestå af ca. 27 personer: • 10 medlemmer, hver for sig valgt af menighedsrå-

dene i hvert enkelt af de ti stifter

p å d e n 2 . s i d e

s t y r p åSTYR PÅ FOLKEKIRKEN

Tidligere ombudsmand, dr. jur. og professor Hans Gammeltoft-Hansen, er formand for Udvalget for en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.

I 1948 blev de første kvinder ordineret til præster i folkekir-ken. Året forinden havde folketinget åbnet for denne mulighed, til trods for at flertallet af biskopperne var imod tanken om kvindelige præster.

3

• 1-2 medlemmer valgt af samtlige provstiudvalg i landet

• 1-2 medlemmer valgt af samtlige stiftsråd i landet• 3 præster, 2 provster, 2 biskopper – valgt af hen-

holdsvis samtlige præster, provster og biskopper • 2 medlemmer udpeget af ministeren• 3 medlemmer udpeget af de frie folkekirkelige or-

ganisationer• 1 medlem udpeget af folkekirkens personaleorga-

nisationerFolkekirkerådet skal ifl. forslaget drøfte de kernean-liggender for folkekirken, der i dag er reguleret ved lovgivning. Kirkerådet skal kunne tage initiativ til lov-givning vedrørende folkekirken. Og kirkeministeren vil være forpligtet til at høre folkekirkerådet, før der

udarbejdes lovforslag vedrørende folkekirken. Men kirkeministeren vil fortsat have myndighed og ansvar for folkekirkens anliggender. Ministeren vil ikke være bundet til at følge folkekirkerådets indstillinger.

Demokrati i kirkenForslaget går ikke ud på at skille folkekirken fra staten. Den fortsatte sammenhæng mellem stat og kirke er et af de pejlemærker, som udvalget har haft for øje, da man udarbejdede forslagene i debatoplægget. Derimod er det tanken at gøre det mere tydeligt, hvordan beslutninger om kirkens forhold kommer i stand. Som det foregår nu, kan det godt virke uigen-nemskueligt, hvem der egentlig har indflydelse på den lovgivning, der bliver vedtaget. Med et kirkeråd vil

Menighedsrådene gør et stort arbejde og holder mange møder, for at folkekirken kan fungere. Ofte giver det ekstra møder, at mange instanser skal behandle en beslutning, før den kan føres ud i livet. Her er menighedsrådsmedlemmer i Varde Provsti samlet til et kursus i Ansager i foråret 2013.

DØBTE21. april, Billum KirkeKathrine Maria Kjeldsen, Kærup(Britta Thyra Christensen & Jesper Kjeldsen)

19. maj, Janderup KirkeMalthe Jakobsen, Janderup(Stine Louise Jakobsen & Karsten Bundgaard Jakobsen)

26. maj, Billum KirkeJosefine Blæsberg, Outrup(Henriette Johanne Blæsberg & Michael Nielsen Blæsberg)

9. juni, Janderup KirkeSimon Frederik Husted, Outrup(Lola Marie Husted & Anders Galsgaard Husted)

9. juni, Alslev KirkeBenjamin Lykke Christensen, Alslev(Marianne Lykke Christensen & Jesper Bendorff Christensen)

7. juli, Janderup KirkeDicte Holm Bilgaard, Janderup(Heidi Holm Bilgaard & Henrik Bilgaard)

14. juli, Billum KirkeLuca Monberg Møller, Billum(Heidi Pernille Pedersen & Kasper Monberg Møller)

det være mere synligt, hvor debatten foregår, og hvad der vejer for og imod en bestemt afgørelse.På den måde kan et folkekirkeråd siges at være et skridt mod mere åbenhed og demokrati i folkekirken.

Allerede mange råd i folkekirkenAlligevel er jeg lidt skeptisk overfor tanken om et kir-keråd. Det forekommer mig, at et sådant kirkeråd kan blive en meget fjern størrelse, set her fra landsogne-ne i Vestjylland. Vi vil ikke vide meget om, hvad de mener eller gør, ud over det, som medierne vil sende videre til os. Og mediernes interesse er tit at skabe mere ballade end der er grund til – fordi det forhø-jer underholdningsværdien. Desuden har vi allerede mange råd i folkekirken. Menighedsråd, provstiud-valg og som noget ret nyt: stiftsråd. Organisationen er klar nok: Hvor der sidder en præst, provst, biskop, sidder der også et folkevalgt råd som er sparringspart-ner, forhandlingsforum, beslutningstager i det kirke-lige arbejde. Problemet med et nyt folkekirkeråd bliver samspil-let med alle de andre råd og instanser i folkekirken. Hvordan tænker man sammenhængen mellem folke-kirkeråd og biskopper/stiftsråd? Mellem folkekirkerå-dets økonomiske beslutninger og provstiudvalgenes ansvar for fastsættelse af kirkeskat? Og mellem folke-kirkerådets visioner for folkekirken og de helt lokale visioner hos menighedsrådene?

Hvor er remtrækket?Tidligere biskop Niels Henrik Arendt efterlyser ’rem-trækket’ i forslaget (Dansk Kirketidende 2013/6).

Forslaget fra udvalget beskæftiger sig kun med toppen – det nationale lag – af folkekirkens styrelse. Men det hele hænger jo sammen. ”Det kan nemlig godt lade sig gøre at tænke en sådan national styringsstruktur organisk sammen med de allerede fungerende struk-turer, ja, lade den vokse ud af, hvad vi allerede har”, skriver Niels Henrik Arendt.Stiftsrådene har kun fungeret i ganske få år. Det er et nyt og spændende forum, som vi skal lære at bruge. Og stiftsrådet er stadig et demokrati, der er ’tæt på’. En gang om året sætter stiftsrådene sig sammen og drøfter emner af fælles interesse. Her er måske alle-rede det forum, som man efterlyser til at tage sig af folkekirkens styrelse.

Vi må ikke blive kvalt i møderFor mange råd og instanser kan kvæle en organisa-tion. Der bliver for utydeligt, hvem der har myndig-hed til at træffe beslutninger. Og frem for alt bliver der alt for mange møder, fordi beslutninger i ét råd udløser møder og nye beslutninger i andre råd, for at beslutningen kan føres ud i livet. Der er dem, der me-ner, at det var sådan det gik med sundhedssektoren i amternes tid. Og derfor blev man nødt til at nedlægge amterne og oprette regionerne. Måske er løsningen på folkekirkens styrelse at give mere beslutningsmyn-dighed til biskopper og stiftsråd. Styrke det lokale de-mokrati og lægge stor omhu i valget af biskopper og medlemmer til stiftsråd. Og derefter lade stiftsrådene sætte sig sammen og være folkekirkens ’folketing’.

Lise Hindsholm

4

5

- som betyder ”tag det roligt”, fortæller sognemed-hjælper, Mette Tarbensen, som i februar kom hjem til Danmark, efter at hun og hendes mand Ivan havde opholdt sig i Kenya i godt 7 måneder. Med sig hjem havde de deres adoptivsøn Emanuel, en dejlig dreng på ca. 2 år, og det var et stolt og lykkeligt forældrepar, som endelig kunne præsentere deres søn for familie og venner. Emanuel charmerede sig igennem det hele, fuldstændig tryg i visheden om, at når hans for-ældre holder af de fremmede mennesker, er de OK.- Det var præcis derfor, vi valgte Kenya, selv om de har de strenge krav om, at man skal opholde sig i lan-det og være plejeforældre i mindst 6 mdr., siger Mette.- Den tid, hvor vi fuldt og helt kunne være sammen og arbejde for at skabe en nær tilknytning, var meget vigtig for os alle tre. Ikke bare lige nu, men for altid. Vi har lært Emanuels land at kende på både godt og ondt. Når han engang begynder at spørge om, hvor han kommer fra, vil vi kunne fortælle ham om landet, folket, traditioner i hans stamme, byen han kommer fra og ikke mindst om naturen.Samtidig fik vi nogle venner for livet i de andre adop-

tivfamilier, som var der samtidig, fordi både vi voksne og børnene har en fælles baggrund. Imod dette bety-der 6-9 måneder væk fra familie og venner i Danmark pludselig ikke så meget. Vi gjorde det gerne igen!

- Hvor kommer så ”Hakuna matata” ind i billedet? - Det gør det blandt andet, fordi reglerne er så stren-ge. Man godkendes til international adoption i Dan-mark, men i Kenya skal man yderligere godkendes. Først efter 3 mdrs. plejeperiode, derefter besøg og in-terview i statsforvaltningen, hjemmebesøg og to rets høringer. Så til sidst domsafsigelse. Det er tiden i ret-ten, som er afgørende for, hvor længe man skal være i Kenya. Dommerne har stor magt, så selv om man har fået et mødetidspunkt, skal man dagen før tjekke, om man nu også er på listen – og så i øvrigt håbe på, at dommeren ikke beslutter sig for at holde fri fra middag, selv om der er 25 tilbage på listen!Man kan sagtens irritere sig over alle de ting, man synes der er i vejen med Kenya, men vi lærte altså at sige ”hakuna matata” – og så ellers nyde livet som familie!

V i l æ r t eVI LÆRTE AT SIGE »HAKUNA MATATA«

Ivan og Mette Tarbensen med adoptivsønnen Emanuel

6

- Fortæl lidt om mødet med Emanuel!- Det var selvfølgelig den største dag i vores liv! Han var den absolut dejligste dreng af dem alle sammen, og det første han gjorde, da han så os, var at række armene ud efter os og sige ”mamma – babba”. Det fik hjertet til at smelte og tårerne frem. Emanuel vid-ste, hvem vi var, fordi han havde haft et foto af os på børnehjemmet. Vi besøgte ham i fem dage, før vi fik ham med ”hjem” til Nairobi. Endelig var vi alene med ham, og han var vores!

- Og så havde I en hverdag i Nairobi. Var det ikke et kulturchok for et par danskere fra Vorgod?- Jo, det var det selvfølgelig. Vi boede et OK kvarter, hvor vagter passede på os døgnet rundt, men en mil-lion mennesker bor i et af verdens største og værste slum kvarterer Kibera, kun 15 minutters gang fra vo-res kvarter. Gennemsnitslønnen i Kenya er på ca. 350 kr om måneden, og en lejlighed som vores kostede 4000 kr pr. måned - derfor Kibera! Der er vildt støvet og beskidt i Nairobi, og luften er tyk af trafikos. Folk kører med hovedet under armen – der er enkelte kryds med lysregulering, men de overholdes sjældent. Man kører bare! Trods skidt og møg og ret høje priser er der alligevel et eller andet over Nairobi – måske er det fordi solen stort set altid skinner, måske den feriestemning, vi konstant var i, men det var fak-tisk ok at bo der. Der var mange ting, vi ikke kunne, men vi kunne nyde udsigten til Ngong Hills, hygge os med de andre adoptanter og tage ud og se os om.

- I fik altså også mulighed for at være turister i Kenya?- Ja, vi har haft et fantastisk Kenya-eventyr. Vi ople-vede både de vilde dyr på savannen, den fantastiske

natur, ferie på en kaffefarm og luksuslivet ved kysten. Det har været helt fantastisk.

- Og nu er I hjemme, og Emanuel oplever en ny og anderledes verden. Hvordan har det været?- Han har taget det flot. Vi har hængt billeder op fra Kenya, vennerne, os som familie og en flyvemaskine, og så snakker vi om det hver dag. Emanuel snakker fint dansk – for han er jo så kvik! Han fandt sig også i flyverdragten og autostolen, selv om han aldrig havde haft strømper på, og biler var et sted, hvor man krav-lede rundt og legede.

- Hvornår kommer du på arbejde igen, Mette?- Hakuna matata!!! Lise Døssing

Emanuel charmerede sig igennem det hele

KIRKE FOR ÆLDRE? – GODE IDÉER EFTERLYSES! Det har været en tradition, at der er blevet holdt gudstjeneste på plejehjemmene i sognene for be-boerne og andre, som bedre kunne komme der i stedet for at komme i kirken. Tidspunktet var ofte sidst på formiddagen eller om eftermiddagen på en hverdag.

Men hvad gør vi nu, hvor plejehjemmene i vores sogne nedlægges? Er der så ikke brug for disse guds-tjenester, eller bliver der et behov og ønsker, som ikke mere tilgodeses? Vi har jo stadig beboere i sog-nene, som vil have svært ved at komme til kirken.

Det er dog altid muligt at få kørelejlighed, hvis det kniber med selv at komme til kirken til gudstjeneste. Se i kirkebladet, hvor det står under gudstjeneste-oversigten - eller ring til præsten. Hvordan laver vi kirke for vore medmennesker, der ikke kan komme i kirken? Eller må vi bare se i øjnene, at det er en tradition, der ikke mere findes?

Har du et forslag til, hvordan vi kan lave kirke fremover for disse kirkegængere, så hører menig-hedsrådet gerne fra dig.

Hanne Bjørk Andersen

7

T i l l y k k e t i l å r e t s k o n f i r m a n d e r

Konfirmationsdatoer 2014:Alslev kirke: Søndag 4. maj kl. 9 og kl. 11.Janderup kirke: Søndag 18. maj kl. 10.Billum kirke: Søndag 1. juni kl. 10.

Konfirmationsdatoer 2015:Alslev kirke: Bededag 1. majJanderup kirke: Søndag 3. majBillum kirke: Søndag 17. maj

B i l l u m

A l s l e v

J a n d e r u p

Foto

: Man

fred

Düm

ke

8

AKTIVITETSKALENDER august -november 2013

AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm

AUGUSTSøndag 25. 13. s. e. trinitatis 10.30 AMG 10.00-15.00

Åens dag9.00 AMGkirkekaffe

SEPTEMBERSøndag 1. 14. s. e. trinitatis 9.00 AMG

Søndag 8. 15. s. e. trinitatis 14.00 AMG, høst 10.30 AMG, høst, konfirmandvelkomst, kirkebil

Torsdag 12. Sogneformiddag med Per Günter kl. 9.30 i Alslev konfirmandstue

Søndag 15. 16. s. e. trinitatis 10.30 LH, høst, konfirmandvelkomst, kirkebil

9.00 LHKirkekaffe

Søndag 22. 17. s. e. trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

Onsdag 25. Sogneaften med Anders Holm kl. 19.00 i Janderup konfirmandstue

Torsdag 26. 19.30 LHJagtgudstjeneste

Søndag 29. 18. s. e. trinitatis 9.00 AMG 10.30 AMG

OKTOBEROnsdag 2. 19.00 Indre Missions

oktobermøde

Søndag 6. 19. s. e. trinitatis 9.00 AMG, kirkebil 10.30 AMG, kirkebil

Torsdag 10. 19.30 Vibæk Jazzband

Søndag 13. 20. s. e. trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 20. 21. s. e. trinitatis 10.30 LH 9.00 LH, kirkekaffe

Fredag 25. Sogneformiddag med Ingelise Wenzel kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue

Søndag 27. 22. s. e. trinitatis 10.30 AMGBUSK-gudstjeneste

16.00 AMGBUSK-gudstjeneste

NOVEMBERSøndag 3. Alle Helgen 19.00 AMG 10.30 LH, kirkebil 9.00 LH, kirkebil,

kirkekaffe

Søndag 10. 24. s. e. trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

Torsdag 14. Film om Hvidstengruppen kl. 19.00 i Alslev konfirmandstue

Søndag 17. 25. s. e. trinitatis 9.00 AMG 10.30 AMG

Søndag 24. Sidste s. i kirkeår 10.30 LH 9.00 LH

Tirsdag 26. Efterårsmøde om Hvidstengruppen kl. 19.00 på Janderup Skole

ALSLEV BILLUMJANDERUP

9

o m t a l e a f g u d s t j e n e s t e r

BUSKSøndag 27. oktober er der BUSK-gudstje-neste i Alslev kl. 10.30 og i Billum kl. 16. Det handler ikke om busk-rydning, men om B-ørn og U-nge, S-ogn og K-irke. Spejderne, minikon-firmanderne og de store konfirmander medvir-ker ved en sjov og anderledes gudstjeneste

HØST- GUDSTJENESTER

Vi samler tankerne om glæden ved skabervær-ket og takken for det daglige brød og for årets høst. Kirken er smukt pyntet. Som det er tradi-tion samles der ind og gives et høstoffer til kir-keligt og diakonalt arbejde. Høstgudstjeneste søndag 8. sept. kl. 10.30 i Billum og kl. 14 i Alslev. I Janderup er der høst-gudstjeneste søndag 15. sept. kl. 10.30. Kir-kebilen kører til alle 3 gudstjenester.

JAGT- GUDSTJENESTE

Torsdag 26. sept. kl. 19.30 i Billum kirke. Billum-blæserne spiller jagthorn under gudstje-

nesten. Der-efter inviterer jagtforenin-gen på smør-rebrød og un-derholdning i Forsamlings-huset. Alle er velkomne!

EKSPORT FRA BILLUM

Jagtgudstjenesten i Billum er blevet til en elg-gudstjeneste i Sverige

I Sverige går man på elgjagt. Elgjagten begynder den anden mandag i oktober. Erik Nielsen fra Billum Jagt-forening har været af sted i flere år. Han spiller jagt-horn og har også spillet ved elgjagten. En dag fortalte han sine svenske jagtkammerater om jagtgudstjenesten i Billum, hvor jagthornene er en del af musikken i kirken. Det førte til, at man kontaktede den lokale sognepræst og forelagde ham ideen om en elg-gudstjeneste. Præsten var med på ideen, og nu har man i fem år holdt elg-gudstjeneste i Angerdshestra Kyrka sydvest for Jönköping.”Elg-laget” i området holder generalforsamling lørda-gen inden jagten går ind. Lørdag eftermiddag samles man til ”elg-møde” (sådan kaldes generalforsamlin-gen), og om aftenen er der elg-gudstjeneste i kirken. Her har Erik Nielsen spillet jagthorn, først alene, og nu i følgeskab med en enkelt eller to andre jagthorn-spillere. Traditionen fra Billum har altså vist sig at være en eksportvare, takket være driftige Billum-folk!

ALLEHELGENSøndag d. 3. november fejres Allehelgen-gudstjeneste i vore 3 kirker. Vi mindes vore døde og dem, som er begravet her i årets løb. Deres navne læses op. De pårørende får en skriftlig invitation. I år vil et kor sammensat af sangere fra de 3 sogne være med til at gøre mu-sikken særlig.

Angerdshestra kirke og klokke- tårn fra 1669

Jagthornsblæser, Tømmerby kirke

1 0

D e t s k e r

SOGNEFORMIDDAG I ALSLEV

Torsdag 12. sept. kl. 9.30-11.30 i konfir mandstuen: Per Günther fortæller om komponisten H.C Lumbye. Lumbye var den mest el-skede, ja næsten forgudede komponist og musiker i 1800-tallets København, og det er i høj grad gen-nem hans charmerende musik, at Københavns Tivoli er blevet den tillokkende eventyrhave for mennesker fra hele verden. Lumbye vandt også selv internationalt ry på sine turneer til europæi-ske storbyer, og i musikkens by Wien blev han hædret med betegnelsen ”Nordens Strauss.”

Krydret med mu- sikeksempler for-tæller organist Per Günther, Es- bjerg, om Lum-bye og hans sam-tid i den danske guldalder.

H.C. Lumbye - ”Nordens Strauss”

OKTOBERMØDE I JANDERUP

Indre Mission i Janderup, Billum og Oksbøl af-holder oktobermøder den 2. og 3. oktober i Janderup. Den 2.10 er i Janderup Kirke kl. 19.00 ved Pastor Jens Jensen fra Løgumkloster. Derefter er der kaffe i missionshuset Skråvejen 5. Den 3.10 mødes vi i missionshuset kl.19.30.

Venlig hilsen Steffen Baun, tlf. 20 77 96 55

SOGNEFORMIDDAG I JANDERUP

Fredag 25. okt. kl. 9.30-11.30i konfirmandstuen. Socialpræst og for-mand for Kirkens Korshær i Esbjerg, Ingelise Wenzel, for-tæller om sit arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte.

SOGNEAFTEN I JANDERUP

Onsdag d. 25. sept. kl. 19.00 i konfirmandstuen: Forfatter og lektor An-ders Holm, Roskilde, (tidl. Alslev) holder fore-drag om sin bog ”To samtidige – Kierkega-ards og Grundtvigs kri-tik af hinanden”.

Foredraget handler om, hvorfor Kierkegaard og Grundtvig kritiserede hinanden og prøver at se deres udtalelser fra begges perspektiv for derved at vise, hvordan de to tænkere bevægede sig ikke bare hver især, men også i høj grad i forhold til hinanden.

Foredraget har fået støtte fra STATENS KUNSTRÅD.

Entre kr. 50,00 incl. 1 øl eller vand i pausen. Alle er velkomne!

Menighedsrådene i Alslev – Janderup – Billum

1 1

D e t s k e r

JAZZ-KONCERT MED VIBÆK JAZZBANDTors. 10. okt. kl. 19.30 i Alslev kirke. Det 6 mand store orkester har eksisteret siden midten af 1990’erne og har optrådt fra Hvide Sande i vest og Bornholm i øst – i ind- og udland. D. 10. oktober optræder de i lokalmil-jøet: Alslev kirke.

De spiller kendte jazz-melodier, som publi-kum ofte kan nynne med på.Kom og hør dejlig, svingende jazz i Al-slevs smukke kirke-rum. Læs mere om Vibæk Jazz Band på www.vibaekjazzband.

Arrangør: Musikudvalget for Alslev, Billum og Janderup kirker.

DÅBSJUBILÆUMI juni blev de 4-årige inviteret til dåbsjubilæum over 3 fredage i vore 3 kirker. Ved børnegudstjenesten mødte børnene handskedukken Leo, som er næsten lige så stor som dem selv og lige så spørgelysten. Stor var overraskelsen da en hyrde fra Bibelhistorien pludselig dukkede op i kirken. Børnene hjalp hyrden med at finde lammet, der var blevet væk. Så var der

overrækkelse af børnebibelen ”Sigurd fortæller bibel-historie” som kirkens gave til børn, der kunne fejre 4-års dåbsjubilæum. Dagen blev rundet af med leg og pølser og brød, som menighedsrådet serverede ved et bord udenfor. En god og sjov dag, som fremover bliver en tradition. (Se også forsidefoto).

1 2

S y n g m e d

ALSLEV KIRKES BØRNEKOR

Koret er for elever i 4. -6. klasse på Alslev Skole, og de får indbydelse på skolen.

Korprøverne er onsdage kl. 13.15-14.30 i konfirmandstuen frem til jul, underledelse af sognemedhjælper Tove Madsen og organist Connie R. Jørgensen. Der medvirkes ved flere gudstjenester i årets løb, ved skolens juleafslut-ning, juletræstænding i byen og naturligvis ved adventskoncerten med det store julekor.

Vi planlægger at mødes en lørdag for at synge sammen med andre kor. Det bliver sjovt.

Yderligere oplysninger kontakt: Organist Con-nie Rønne Jørgensen 24 96 32 59.

JULEKORET FLYTTERTraditionen tro er der JULEKOR for alle voks-ne (14 år+) der har lyst til at synge julemusik.

I år skifter Julekoret øvested. Tidligere år har koret øvet i Janderup kirke, men i år skal vi prø-ve noget nyt: Så vi øver hver onsdag I BILLUM KIRKE.

Da det er til fællesarrangement for de vore 3 sogne, skal vi i år øve i Billum kirke, som me-nighedsrådet velvilligt har stillet til rådighed. Repertoiret bliver julesange, hvor vi skal prøve kræfter med 2- og 3-stemmige satser. Alle sang-glade er velkomne. Der er ingen optagelsesprø-ver – men sang- eller korerfaring er en fordel.

Vi synger frem mod 3 adventsmusikgudstjene-ster i december i Alslev, Janderup og Billum kir-ker. Her medvirker også børnekorene i de for-skellige sogne, som vi skal synge sammen med – i år med temaet: ”Lys i mørket”

Vi starter Julekor: Onsdag d.18. septem-ber kl. 19.00-20.30 i BILLUM KIRKE.

Yderligere oplysninger: kontakt organist Con-nie Rønne Jørgensen 24 96 32 59.

BILLUM SKOLEKORSkolekoret er et gratis musiktilbud til alle sko-lens elever fra 3. kl. – 6. kl.

Koret består af nogle dejlige sangglade elever, men vi kan godt være flere – så nye sangere er meget velkomne.

Vi øver hver tirsdag kl. 13.45-14.45 på skolen. Vi medvirker ved forskellige familiegudstjene-ster og inden sommerferien medvirkede vi ved en forårskoncert på Billum skole sammen med Varde Musikskole.

Korstart: Tirsdag d. 27. august kl. 13.45. Vi synger mange forskellige sange, sal-mer og bevægelsessange med og uden instru-menter. Ligesom sidste år skal Billum skolekor være med til Adventsmusikgudstjeneste i Billum kirke sammen med ”Julekoret”

JANDERUP SKOLEKORSkolekoret er et gratis musiktilbud til alle skolens ele-ver fra 4.kl.- 6.kl.

Vi øver hver torsdag kl. 13.15-14.15 i skolens musiklokale med start i uge 43:

Torsdag d. 24. oktober. Vi øver efterårs- og jule-sange, som vi skal bruge når koret bl.a skal medvirke ved Adventsmusikgudstjenesten i Janderup kirke sammen med ”Julekoret” og til ”Julehygge i Pensio-nistforeningen” i december.

Alle sangglade elever er velkomne – nye som gamle sangere.

1 3

T i l b u d t i l b ø r n

MUSIKALSK LEGESTUE I ALSLEV KIRKE

for småbørn 0-6 år og deres forældre / bedste-forældre

Tirsdag 27/8, 3/9, 10/9 og 17/9 2013 kl. 16.30-17

Tilmelding er nødvendig, med angivelse af bar-nets alder, senest 22/8 til Tove Madsen

Velkommen til sang og leg i kirken.

DAGPLEJE-MUSIK I ALSLEV KIRKE

I AUGUST-SEPTEMBERI lighed med tidligere år arrangerer vi sang og musik for dagplejebørnene. Der vil være sang og leg for de små, og vi skal lytte til det store kir-keorgel. Vi glæder os, til at kirkerummet bliver fyldt af glade barnestemmer. For programmet står organisten og musikalsk sognemedhjælper Tove Madsen. Forældrene får besked gennem deres dagplejer.

KONFIRMANDERNE BEGYNDER

Konfirmanderne i Alslev og Billum undervises af Anne Mette Gundesen. I Alslev er årgangen så stor, at der bliver to klasser, som undervises tirsdag og onsdag. Billum-holdet undervises torsdag. Første mødegang er i uge 34 hhv. i kon-firmandstuen i Alslev og i kirkehuset i Billum. Janderup-konfirmanderne undervises af Lise Hindsholm. Første mødegang er onsdag d. 4. sept. i Janderup kirke.

For Alslev-konfirmanderne er der velkomst-gudstjeneste søndag d. 25/8 kl. 10.30 i Al-slev kirke.

For Billum-konfirmanderne bliver høstguds-tjenesten d. 8/9 kl. 10.30 deres velkomst-gudstjeneste og for Janderup-konfirmanderne er det ved høstgudstjenesten d. 15/9 kl. 10.30. Efter hver konfirmand-velkomstguds-tjeneste er der et kort orienteringsmøde for konfirmander og forældre.

MINIKONFIRMANDERGår du i tredje klasse, er du velkommen til at blive mini-konfirmand. Vi mødes 8 gange.Vi får hver gang en forfriskning, synger gamle og nye salmer, hører bibelhistorie, beder Fadervor; vi under-søger kirken fra kælder til tårn og besøger kirkegår-den, maler og leger, tager på udflugt, og finder på sjove og spændende ting. Vi forbereder og medvirker til en familiegudstjeneste. For programmet står sogne-præst Anne Mette Gundesen og sognemedhjælperen.

Alslev minikonfirmand starter tirsdag d. 27/8 kl. 13.15.

Billum minikonfirmand starter i efteråret. Det bliver torsdage. Klassen får besked.

Janderup minikonfirmand bliver i foråret 2014.

Vi glæder os til at lære jer at kende!

Det er lidt farligt at komme op i kirketårnet

1 4

O r i e n t e r i n g

B e g r a v e l s e

En dag er det pludselig aktuelt for de fleste af os: Vi skal begrave en af vore kære, og alene eller sammen med familie skal vi ordne det fornødne.

Og hvad er så ”det fornødne”? Det virker nok lidt koldt at stille det op i punktform, men måske kan en liste som denne bruges, når man midt i sorgen også skal tage sig af alt dette:

• Umiddelbart efter dødsfaldet anmeldes dette til præsten/kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde hav-de bopæl. Også selv om begravelse/bisættelse skal foregå et andet sted.

• Der tages kontakt til det bedemandsfirma, man øn-sker at benytte, og der aftales et møde. Bedeman-dens hjælp er ikke nødvendig, men de fleste vælger den.

• Det skal besluttes, om det skal være kistebegravelse eller bisættelse. Hvis den afdøde har sagt eller skre-vet et eget ønske, respekteres det.

• Tidspunkt for højtideligheden fastlægges sammen med præst og bedemand.

• Det besluttes, om der skal være mindesammen-komst efter den kirkelige handling. Hvis der skal, bestilles lokale og traktement.

• Møde med bedemanden. Der vælges hvilken type kiste osv, man ønsker. Bedemanden kan være behjæl-pelig med alt af praktisk art: Ordne og lægge den afdøde i kiste, ”udsyngning” fra hjem/plejehjem, al kørsel med kisten, indsætning i kapel, blomsterdeko-ration af kiste, annoncering i dagspressen osv. Det aftales, hvilke opgaver, bedemanden skal tage sig af, og hvad de efterladte selv vil ordne.

• Find ud af, hvem der vil være med til at bære kisten og aftal det.

• Møde med præsten – en samtale, hvor der vil være god mulighed for også at tale med præsten om de store spørgsmål, som tit fylder meget i tankerne, når man konfronteres med døden. Man kan tale om den afdøde, fortælle præsten om vedkommen-des livsforløb, gode – og måske mindre gode – ka-raktertræk, og om afdødes betydning for familien. Det der bliver fortalt, kan indgå i præstens tale i kirken. Der vælges salmer, hvis afdøde ikke selv har udtrykt særlige ønsker vedrørende højtideligheden.

• Der aftales et møde med kirkegårdens graver. Hvis der ikke er et eksisterende familiegravsted, hvor ki-ste/urne skal nedsættes, vil graveren præsentere de forskellige muligheder for gravsteder og gravsteds-typer, man kan vælge imellem. Graveren vil også oplyse om priser på gravsted, vedligeholdelse og begravelse.

• Som efterladt skal man være opmærksom på, at af-dødes (også ægtefælles) konti i banken spærres med omgående virkning, når dødsfaldet indberettes til persondata. Det kræver dog som oftest kun en hen-vendelse til banken at få en ordning, så nødvendige udlæg kan dækkes.

Mange mennesker vælger at sige eller skrive til sine nærmeste eller til sin præst, hvad man gerne vil have - eller absolut ikke vil have - til at foregå ved sin be-gravelse. Svært? Ja, men det er det også for de efterladte, hvis de ingenting har fået at vide! Lise Døssing

Man kan få en gratis pjece hos sin bedemand med plads til at skrive sine ønsker i. Den hedder: Min sidste vilje. Den kan også downloades fra kirkens hjemmeside.

BEGRAVELSE – OG HVAD SÅ?

NYT MENIGHEDSRÅDS- MEDLEM I ALSLEV

Litten Jensen har besluttet, at hun af helbreds-mæssig årsag vil træde ud af Alslev menigheds-råd, og Hanne Danielsen, Torrupvej 17, Alslev, er indtrådt i hendes sted.Menighedsrådet ønsker god bedring og siger tak for godt samarbejde til Litten.Velkommen til Hanne Danielsen. Lise Døssing

1 5

O r i e n t e r i n g

G r a v s t e dJeg blev spurgt om det for nylig, og jeg måtte ind-rømme, at det vidste jeg faktisk ikke sådan helt præcist - selv om jeg er menighedsrådsmedlem! Jeg fandt tak-sterne frem, og den veninde, der havde spurgt, blev noget overrasket, da hun fik priserne at vide.

– Er det så dyrt? Gad nok vide, om min mor har råd til det?!

Det er rigtigt, at det er blevet dyrere. For nogle år si-den blev det et krav, at kirkegårdene inden for samme kommune har ens takster. Desuden kræves det, at driften af danske kirkegårde skal være udgiftsneutral. Det betyder, at alle udgifter til driften skal dækkes af brugerbetaling. Derfor er priserne steget temmelig meget. På alle tre kirkegårde er vi i gang med at om-lægge, så de er mindre arbejdskrævende, og vi håber, at vi på den måde kan holde udgifterne i ro og kirke-gårdene smukke og velholdte som altid.

Her nogle eksempler på, hvad et gravsted koster på kirkegårdene i pastoratet. Som det fremgår, er der stor rabat til medlemmer af Folkekirken, som jo har betalt via kirkeskatten hele livet.

Erhvervelse af 1 kisteplads: Medl.: 0 kr. - Ikke-medl.: 392,- kr.

Erhvervelse af 1 urneplads: Medl.: 0 kr. - Ikke-medl.: 152,- kr.

Begravelsesomkostninger (gravkastning): Medl.: 0 kr. (dog 1.824,00 kr. om lørdagen)Ikke-medl.: 4.215,- kr.

Urnenedsættelse: Medl.: 0 kr. (dog 608,00 kr. om lørdagen)Ikke-medl.: 608,- kr.

Benyttelse af kapel: Medl.: 0 kr. - Ikke-medl.: 608,-kr.

Hvis man vælger begravelse/bisættelse i fællesplæne skal der betales en årlig obligatorisk vedligeholdelses-ydelse i hele fredningsperioden på 253,- for en kiste-plads og 190,- kr. for en urneplads.

Der er et tillæg for begravelser på lørdage på 1.824,00 kr., for bisættelser på lørdage på 567,- kr. og for ur-nenedsættelser på lørdage på 608,- kr. Dette skyldes højere lønudgifter til personalet om lørdagen.

Man kan reservere et gravsted, og skal da betale halv vedligeholdelsespris.

Når man erhverver et gravsted, skal det vedligehol-des, og man kan vælge:

• Selv at stå for vedligeholdelsen.

• At tegne et såkaldt legat og indbetale et beløb, som dækker alle udgifter til vedligeholdelse i hele fred-ningstiden, som er 30 år for kiste- og 20 for urne-begravelser. Et legat på såkaldt udvidet pleje, incl. plantning, grandækning m.m., af en enkelt kiste-plads koster pr. år 827,50 kr. For 30 år altså ca. 24.800,- kr.

• At lave aftale med kirkegårdspersonalet om hel el-ler delvis vedligeholdelse for et år ad gangen. Her er faste priser på de enkelte tjenester, som man kan få oplyst hos kirkegårdspersonalet eller se på pasto-ratets hjemmesider alslevkirke.dk eller janderupkirke.dk eller billumkirke.dk.

• Her kan man også finde priserne på gravsteder til 2 og flere. (De her nævnte er for 1)

Jeg kan ikke lave et regnestykke på, hvad begravel-sesomkostningerne totalt vil være, for bedemandens priser afhænger af, hvad og hvilke ydelser der ønskes. Bedemandsforretningerne annoncerer i aviserne og har hjemmesider, hvor man kan se deres priser.

Min venindes mor havde råd, og det har de fleste hel-digvis, men det var da en udgift, som hverken min veninde eller hendes mor rigtig havde tænkt på ville komme, indrømmede de.

Det er der måske andre, som ikke har, og derfor valg-te vi at skrive om det. Lise Døssing

ET GRAVSTED – HVAD KOSTER DET?

KONTAKTalslevkirke.dk janderupkirke.dk billumkirke.dk

Sognepræst Anne Mette W. GundesenKirkegade 21 · Alslev amwg@km.dktlf. 75 26 90 38 eller 23 32 61 33

Provst Lise HindsholmVesterled 45 · Janderuptlf. 75 25 82 07 eller 21 43 93 92 · lhi@km.dk

Præstesekretær Pernille LyngboPræstegården · Kirkegade 21 · Alslev6800 Varde · tlf. 23 32 61 31 · plr@km.dk

Organist Connie Rønne Jørgensentlf. 75 16 92 46 · corj@km.dk

Musikalsk sognemedhjælperTove Agerskov Madsentlf. 40 36 64 67 · tam@km.dk

Graver Sine Toftgaard Grønberg (Alslev)Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt fra kl. 8.30 til 14.30

Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 75 25 89 16- kirkegården i Billum:Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 75 25 80 87 janderupkirke@gmail.com

Mandag er fridag for præster og personale.

Redaktion: Pernille Lyngbo, Anne Mette Gundesen og Lise Døssing.

Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

Deadline for næste blad fredag 27. september.

Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 11 22

237

FILMAFTEN I ALSLEVTorsdag 14. nov. kl. 19 vises den roste danske film Hvidstengruppen i Alslev konfirmandstue. Filmen fortæl-ler historien om en af de mest kendte danske modstandsgrupper, organise-ret omkring familien Fiil fra Hvidsten kro. Gruppen samlede illegalt våben og sprængstoffer op, nedkastet fra en-gelske fly. Gruppens medlemmer blev fængslet af tyskerne og henrettet i juni 1944. Hvidstengruppen står som et symbol på danskernes modstands-vilje og helt almindelige menneskers beslutning om at gøre noget.

Aftenen danner også optakt til Efter-årsmødet i Janderup d. 25/11 kl. 19 hvor forfatter og Erik Knoth fortæller om Hvidstengruppen med baggrund i sin nye bog ”Mustard Point”. Alle er velkomne.