altid plads til en til -...

Personlig udvikling

Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser.

SIDE 10

Reallønnen sikret

Købekraften bliver højere – og det er ikke ringe. OK15 betegnes som ’det bedst opnåelige’.

SIDE 16

Det må man ikke

Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykolo-ger. Hvad stiller man op?

SIDE 18

Altid pladstil en til –

Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle.

SIDE 4

20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening

6

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

› LEDER

Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind

medlemmer. Her gælder det om at stå fast,

skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved. Personlig udvikling

Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser.

SIDE 10

Reallønnen sikret

Købekraften bliver højere – og det er ikke ringe. OK15 betegnes som ’det bedst opnåelige’.

SIDE 16

Det må man ikke

Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykolo-ger. Hvad stiller man op?

SIDE 18

Altid pladstil en til –

Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle.

SIDE 4

20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening

6

80208_PsyNyt6-2015.indd 1 11/03/15 08.40

En visionær aftale

At indgå overenskomster er mere end noget andet en fagforenings kerneop-gave. Det handler om løn, om vilkår og om at udvikle den offentlige sektor i fællesskab. Når man sidder med i maskinrummet og organisationernes

repræsentanter igennem lang tid forhandler med arbejdsgiverne, er man ikke i tvivl om vigtigheden – og den rigelige plads til forbedring.

Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind medlemmer. Her gælder det altså om at stå fast, skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved. Undertiden også om at bøje af og acceptere de uundgåelige tabte slag.

Om udfaldet af forhandlingerne under OK15 – gældende psykologer ansat i kommuner, regioner og staten – kan man læse andetsteds i Psykolog Nyt, i forenin-gens nyhedsbreve og mere fyldestgørende på vores hjemmeside.

Efter meget vanskelige år er det rart omsider at have forhandlet et resultat hjem, der sikrer fastholdelse af reallønnen. Ved siden af, hvad der har med økonomi at gøre, ser vi det som en regulær sejr, at vi og Kommunernes Landsforening nåede til enighed om et projekt med at forbedre kommunernes kompetenceudvikling og brug af psykologer.

Den endelige projektbeskrivelse aftales mellem parterne efter afstemningen om den samlede overenskomst, men som overskrift står det at

indsamle erfaringer fra de PPR’er, hvor psykologerne har særlig gode muligheder for at bruge deres kom-petencer til gavn for børnene, og at indsamle viden fra relevant forskning. Dem kan kommunerne dra-ge nytte af, så der bliver bedre rammer for den sam-lede professionsudøvelse i inklusionsarbejdet.

En sådan aftale i tilknytning til overenskom-sten er visionær og peger på, at begrebet ’modpar-ter’ i en overenskomstforhandling er for snævert til

at beskrive, hvad vi får ud af at mødes over forhand-lingsbordet.

I denne uge modtager alle de mere end 4000 offentligt ansatte psykologer et valgkort, som giver dem mulighed for at stemme om forhandlingsresulta-tet. Grib også denne demokratiske mulighed. Bestyrelsen anbefaler vores medlemmer at stemme ja.

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.Fax: 35 25 97 37E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.Trykoplag: 10.250 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Scanpix

Annoncer 2015

Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.

Deadline – NY UDGAVE!Nr. Deadline Udgivelse 7 25. marts 17.april8 20. april 8. maj9 11. maj 29. maj10 26. maj 12. juni

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 3

› REDAKTIONELT

ADOS-2

Kongevejen 155 · DK-2830 VirumTelefon +45 35 38 16 55www.hogrefe.dk · [email protected]

Vurdering af mulig autisme ADOS-2 er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg og kreativ brug af materialer for personer, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespek-trumsforstyrrelse.

ADOS-2 kan bruges til personer på forskelligt udviklingsniveau – fra småbørn til voksne. Den kan endvidere benyttes til personer uden talesprog, og er et velegnet instrument til alle skoler, klinikker eller hospitaler, der vurderer personer med udviklingsforstyrrelser.

ADOS-2 har et nyt modul til børn helt ned til 12 måneder gamle. Hvert modul tager ca. 40 minutter at gennemføre. Hver testperson vurderes ud fra ét modul, afhængig af hans eller hendes ekspressive sprogniveau og kronologiske alder.

• Toddler Modul: til børn på et førsprogligt niveau• Modul 1: til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale• Modul 2: til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger• Modul 3: til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning• Modul 4: til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning.

ADOS-2 er oversat til dansk af Lennart Pedersen og Mette Kyung fra Center for Autisme. Materialet bruges sammen med det amerikanske test kit.

Catherine Lord, ph.d., Michael Rutter, M.D., FRS, Pamela C. DiLavore, ph.d., Susan Risi, ph.d., Katherine Gotham, ph.d., Somer L. Bishop, ph.d., Rhiannon J. Luyster, ph.d., Whitney Guthrie, M.S.

Autism Diagnostic Observation Schedule, 2nd. Ed.

ADOS-2

Vejledning

KøbEnhAvn · GöttinGEn · bErn · WiEn · PAriS · OxfOrD · PrAG · tOrOntO · CAmbriDGE, mA · AmStErDAm · StOCKhOlm · firEnzE

Af Catherine Lord, Michael Rutter et.al.

© Ja

mes

Hic

keyS

tudi

o.co

m

Opgraderingssæt

Det er muligt at købe et opgraderings-sæt, hvis man tidligere har købt ADOS.

Opgraderingssættet indeholder den dan-ske vejledning, 10 af hvert af de danske skemaer og det nye stimulusmateriale.

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015

› BØRNETRIVSEL Af Henning Due


FOTO

: COLO

URbO

x

kan være godt –

Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter.

E lijah kigger op fra iPad’en gennem et par sorte, tykke lokker pande-hår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved drejer rundt i højeste gear.

- Man kan da godt sige, ”du er et fæ” til nogen, kan man ikke? siger pæ-dagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang, inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne ”f ” og ”æ” på iPad-skær-men.

- Fæ. 6.000 point, siger en elektronisk stemme fra iPad’en. Det afventen-de, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hur-tigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn.

Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitu-

tionen KKFO Melodien i Ørestad i Køben-havn – ledsaget af professor i socialpsyko-logi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja til at deltage i rundvisningen og give sin gan-ske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af Københavns Kommunes p.t. største fritids-institution, der rummer tæt på 500 børn på en typisk dag.

Med os er Melodiens daglige leder, Hen-rik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne i den kun tre år gamle bygning, som både huser Melodien og Ørestad Skole.

Pædagogik og pengeUmiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen ikke en mand, der deler de bekymringer, kø-benhavnske forældre har udtrykt i flere ar-tikler i Politiken de seneste måneder. Foræl-drene frygter, at pædagogikken, kvaliteten og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvin-

Stort


der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder med op til 500 børn pr. institu tion.

Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret.- Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind

og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted.Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har invi-

teret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præ-mieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikunder-visning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen.

Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens iPad’s er blevet tømt for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at ramme den rigtige balance mellem læring og fritid.

- Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil, som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritids-klub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole.

Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge insti-tutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it.

Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på, at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprin-cipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skole-reformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mi-stet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kom-munekassen.

34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560 børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250 og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Køben-havns Kommune.

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen ar-bejder i stedet med en såkaldt ”budgettildelingsmodel”.

- Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn. Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor man-ge af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvalt-ningen i en mail til Psykolog Nyt.

Kommunen tillader op til 28 børn i en fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå af en hel skoleklasse, og der vil typisk være mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skri-ver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mai-len.

Fra skole til institutionHos KKFO Melodien er flere af kommunens tanker omsat til virkelighed.

- På Ørestad Skole går der cirka 600 børn, og omkring 90 procent af dem sætter dag-ligt fødderne i Melodien. Den kombination giver andre fordele end de rent økonomiske, forklarer Henrik Nielsen.

- Her i bygningen ser vi børnene mel-lem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje for de børn, der har svært ved det sociale el-ler på andre måder er udsatte. Vi benytter os af de samme pædagoger i skole og KKFO-regi, og det betyder, at børn og voksne ken-der hinanden.

Melodiens personalestab består af i alt 45 pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 så-kaldte primærpædagoger, som er fast tilknyt-tet til et af Melodiens basishold, der består af børn fra 0.-3. klasse fra Ørestads Skole. Me-lodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte profilpædagoger – blandt andet gøglere, kon-servatorieuddannede musikere og billedkunst-nere, som arbejder i institutionens ’workshops’. Profilpædagogerne indgår også løbende i un-dervisningen på Ørestads Skole.

- Pædagogerne står for at tage børnene fra skolen og ”med over” i fritidsinstitutio-nen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, siger Henrik Nielsen.

Melodien har også tre supervisionspæ-dagoger tilknyttet, der er ansvarlige for in-stitutionens bud på såkaldt understøttende læring.


Fakta om Fritidstilbud

Københavns Kommune har pla-ner om at samle de nuværende 144 fritidsinstitutioner til 72 nye. Heraf bliver 58 bliver til KKFO’er, som er tilknyttet til almene fol-keskoler, mens ni KKFO’er skal tilknyttes specialskoler. Derud-over er der 5 fritidshjem, der fortsætter uden folkeskoletil-knytningen, men som dækker privatskolebørn.

Ifølge planen skal 34 nye institu-tioner kunne rumme mellem 250 og 560 børn. I dag har 50 institutioner i Københavns Kom-mune kapacitet til at huse mel-lem 250 og 609 børn. Det svarer til 9 procent af den samlede in-stitutionsmasse. (Kilde: børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune)

En forskningsrapportGrethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læ-ring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Ud-dannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015.

Download: http://edu.au.dk > Forskning > Publika tioner.

- Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde de-res egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen.

Svært at overskueVi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stem-ning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfod-boldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang.

- Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk.

Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der tril-ler et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gan-ge uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med at få flyverdragt på.

En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet.Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per

Schultz Jørgensen.- De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledel-

sen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grup-per, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe pro-blemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten.

- Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitets-område uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen.

Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system, som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i instituti-onen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem.

Krav til kompetencerEfter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også, at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede.

- De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen.

PRIVATFOTOS


Hun efterlyser at se de konkrete resulta-ter af det pædagogiske arbejde med børnene i store institutioner.

- Vores undersøgelse viser, at pædagoger-ne i mindre institutioner er mere forpligtede til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde, arbejdet med pædagogikken og arbejdet med børnenes trivsel. Der kender børn og voksne hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt i et eller andet omfang i større institutioner.

80 børn bør være loftetHeller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har meget positivt at sige om Københavns Kommunes driftsplaner.

- Fortalere for store institutioner siger, at store institutioner kan have mange tilbud, og at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt for børn at have tilbud om spændende ting, de kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne ople-ver, at der er god kontakt med børnene, hvis de sidder med en mindre gruppe børn. Men vores undersøgelse viser, at mange børn ikke deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt voksenkontakt, når de har behov for det.

Hun mener heller ikke, at pædagogerne kan lære alle børn at kende, og det går ud over den nære kontakt og omsorgen.

- Ideelt set bør en institution ikke være større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til syvårige børn er ikke i stand til at overskue større steder, og udviklingsmæssigt er det svært for dem at vælge mellem de mange til-bud, siger Grethe Kragh-Müller.

- Vi har eksempler i undersøgelsen på børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal lave, og at de går og venter på deres far og mor, selv om der i princippet er værksteder til dem. Det er for stort for dem.

Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begyn-der at bruge meget tid på at udvælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må være med til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en chance for at holde styr på konflikter, mobning og udelukkelse af nogle børn.

Københavns Kommune forventer at kun-ne slå dørene op til de nye, større fritidsin-stitutioner 1. august 2016.

Henning Due, pressekonsulent, [email protected]

- Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske ram-mer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssy-stem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for bør-nene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer.

Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger, men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til at organisere sig selv.

- Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud.

Per Schultz Jørgensen vurderer, at 15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fri-tidsinstitutioner.

- Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreage-rende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et pro-blem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration.

Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mu-lighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne.

15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner.

”Det kan derfor ikke anbefales –”Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Rings-mose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sam-men med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større under-søgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner.

Rapportens konklusion lyder kort og godt, at ”der er en række udfordrin-ger i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og der-med give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere.”

Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenlig-ne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer.

- I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun.

De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udvik-lingsmæssigt.

- Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vo-res undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relati-oner til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæg-gende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger Charlotte Ringsmose.


MINDFUL COMPASSIONKursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons.

Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen.

I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte,

og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og med- følelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter.

Mindwork_ann210x140.indd 1 15/01/15 13.05

Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialist-uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT).

Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen.

Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet.

Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk


Personlig udvikling på arbejdspladsen

Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde.

› POSITIVT Af Jørgen Filtenborg

G ennem længere tid har der været interesse for per-sonlig udvikling og positiv psykologi: Hvad det går ud på, og hvad det kan bruges til. En nyere an-ledning har været Svend Brinkmanns omdiskute-rede bog ”Stå fast”. Han mener, at den måde, det

anvendes på, er udtryk for en udviklingstvang, og ønsker et opgør hermed.

Mine egne erfaringer får mig til at se på det med mildere øjne, hvad de følgende historiske og aktuelle betragtninger vil under-bygge.

Inspirationen til at udvikle de personlige og sociale kompeten-cer kom fra USA i 1950’erne og 1960’erne gennem den humanisti-ske psykologi, repræsenteret af bl.a. Maslow og hans behovsteori. Inspireret heraf fik vi McGregors teori X og Y om ledelse og Herzbergs motivationsteori, der var det store emne på lederkurser i 1970’erne og i øvrigt er teorier, som også er kendte i dag. Her ses selvrealisering som ønskværdigt, og begrebet blev kendt.

Det var begyndelsen til human ressource-tænkningen i ar-bejdslivet. Andre inspirationskilder var Kurt Lewin og Dewey med deres interesse for erfaringsbaseret læring. Det var i den kontekst,


Personlig udvikling på arbejdspladsen

man ved de teknologiske institutter i København og Århus be-gyndte at arbejde med sensitivitetstræning, gruppedynamik og or-ganisationsudvikling i form af kursusaktiviteter, der fokuserede på personlig udvikling og forståelse af socialt samspil mellem men-nesker. Metoder, der blev hentet i USA. Deltagerne var typisk le-dere fra offentlige og private virksomheder.

Ofte benyttedes betegnelsen laboratorietræning om disse ar-bejdsformer. Ideen var, at man lærte om sig selv og socialt samspil ved som i et laboratorium at bygge på studiet af, hvad der sker her og nu. Herved opleves personlige og sociale mekanismer i en kon-

kret situation. Psykologiske begreber bliver levende og nærværen-de. På den måde er det muligt at indsamle erfaringer, som ikke så let gøres i hverdagen, og det at lære om sig selv og samarbejdsdy-namik ved direkte at anvende egne og andres reaktioner opleves meningsfyldt af de fleste.

Så arbejdet med personlig udvikling er bestemt ikke af nyere dato. Heller ikke de spørgsmål, der diskuteres. Nogle var i 1970’erne mest optaget af at få viden og færdigheder om social forandring og interpersonel kompetence. Fokus var ændring af systemer og organisationsudvikling. Andre var mere optaget af det intrapsyki-ske, dvs. den enkeltes personlige udvikling. Undertiden blev her benyttet betegnelsen ’terapi for normale’. En del af debatten gik på, og går stadig på, hvorledes de to perspektiver kan forenes.

Kritikere var der også i 1970’erne og 1980’erne. Der var psyki-atere, der ud fra en diagnosetænkning ikke mente, at kursusleder-ne havde forstand på det psykiske, og specielt sensitivitetstræning blev udråbt som farligt, uden at der i øvrigt var ret meget hold i kritikken. En helt anden kritik kom fra universitetsmarxisterne, der mente, at vægtning af samarbejde og det personlige bortledte opmærksomheden fra de strukturelle konflikter og den foreståen-de revolution.

Den del af arbejdet, der primært rettede sig mod de sociale (interpersonelle) kompetencer, blev i løbet af 1980’erne inkorpo-reret i mere traditionelle uddannelser i ledelse og samarbejde. Nok noget af det, der i dag omtales under begrebet ’det per sonlige le-derskab’.

Parallelt hermed fik vi gennem 1980’eren og frem en række te-rapiorienterede kursustilbud, der henvendte sig til både virksom-heder og enkeltpersoner. Mest kendt fra den tid er kurser i gestalt-terapi. Det er en ret konfronterende arbejdsform, hvor deltagerne tilskyndes til at involvere sig i selvopdagelse og selvaccept. Det var i den sammenhæng, at begrebet ’den varme stol’ blev kendt. Også de mere bløde encountergrupper baseret på Carl Rogers klient-centrerede tilgang vandt en vis indpas. Rogers er kendt for begre-bet ’aktiv lytning’. Og der var kursusforløb, der involverede fanta-sier, drømme og fysisk udfoldelse. Det var en periode med åben-hed for mange eksperimenter, undertiden også de mere vilde.

Op til nutidenKurser med fokus på personlig udvikling har vi stadig. Vi har de terapiorienterede kurser, der mest afholdes i psykoterapeutisk regi og ikke med speciel relation til arbejdslivet. Men tilbud rettet mod arbejdslivet er der stadig i stort omfang, de udbydes af en række konsulentfirmaer og andre med tilknytning til virksomheder. Her er ofte et mere konkret fokus, fx kommunikation og konfliktløs-ning, assertiv kommunikation, følelsesmæssig intelligens, person-ligt lederskab, mindfulness, positiv psykologi og samarbejde og personlig udvikling. Selv har jeg de sidste 20 år arbejdet med en række af den type kurser og benyttet forskellige teoretiske indfalds-vinkler, assertion og transaktionsanalyse samt socialpsykologi mere bredt.

FOTO

: COLO

URbO

x


Parallelt hermed arbejdes der nu også med coaching, der er blevet kendt gennem de seneste 20 år. Coaching er en fokuseret samtale mellem to personer, hvor coachen gennem en række neu-trale formuleringer giver den anden mulighed for at formulere sine problemer og udfordringer og finde frem til mulige løsninger. At coachen er i stand til at føre en hjælpsom samtale, er nok vigtige-re end teoretisk referenceramme. I eget arbejde med coaching er udgangspunktet primært kognitiv coaching og en løsningsfoku-seret tilgang. Desuden fx systemisk coaching og NLP.

De teorivinkler, der er omtalt indtil nu, har i hovedtræk rela-tion til humanistisk psykologi og anvendt socialpsykologi og har rødder tilbage til 1970’erne. Parallelt hermed er der kommet helt nye paradigmer og perspektiver. Her tænker jeg på den anerken-dende tilgang, hvor der lægges vægt på det, som virker. Og over-ordnet hentes inspiration fra socialkonstruk tionismen, der er ba-seret på, at vi konstruerer virkeligheden gennem det samspil, vi har med hinanden, og at vi ved at fokusere på det, som virker, ta-ger det bedste med ind i fremtiden. I konstruktionistisk perspek-tiv ses også det personlige som noget, der skabes i samspillet mel-lem mennesker, og ikke som konstante egenskaber ved personen. Ved at se det personlige som noget, der skabes i kommunikatio-nen, undlader man derfor at opfatte personligheden som beståen-de af en fast kerne

Det, der giver livskvalitetI relation til arbejdet med menneskelig vækst og selvudvikling er det positiv psykologi, der er den største nyskabelse. Det er et forsk-ningsområde, der har rødder tilbage til Maslow, og som er vokset kraftigt gennem de senere år.

Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i ste-det for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien. Noget, der også på sigt kan medvirke til nye perspektiver i klinisk psykologi.

Fra positiv psykologi har jeg især fundet flowteorien udviklet af Csikszentmihalay praktisk anvendelig. Den handler om at finde balancen mellem vækst og stabilitet, mellem løs og stram musik. Vi oplever flow på jobbet og i tilværelsen, når der er balance mel-lem udfordringer og kompetencer, for så er det hele sjovest, mest udviklende og motiverende. Hvis udfordringerne i længere tid er for store til det, vi kan, oplever vi stress og angst, og er de for små, keder vi os og går i stå.

Opmærksomhed på faldgruberDer har gennem årene været rettet forskellig kritik af arbejdet med personlig udvikling og coaching. Og hvis man som kritiker er til-strækkelig selektiv i kildevalg og citater, kan man i psykologisk vi-denskab nok finde bevis for stort set hvad som helst.

Det er min erfaring, at de fleste, der arbejder professionelt med området, er opmærksomme på forskellige faldgruber, tager højde for dem og har en ordentlig etik. Men for at lykkes er der forhold,

det man skal være opmærksom på, og som ellers kan give anled-ning til berettiget kritik. Lad os se på det.

Der skal være opmærksomhed på de livsvilkår, den enkelte be-finder sig i. Ellers kan man komme til at tilsløre undertrykkende forhold i virksomheden og i samfundet. Fx vil det ofte være struk-turelle forhold og helt urimelige arbejdsbetingelser, der er årsag til stress, og ikke personlige forhold hos medarbejderen. Altså skal kvalificeret arbejde med personlig udvikling og coaching forholde sig til både ydre og indre faktorer og kunne arbejde med begge dele. Og tilsvarende, såfremt man som konsulent arbejder med den anerkendende metode, må det ikke ende med, at man gennem positive omformuleringer undertrykker og benægter vanskelighe-der og konflikter. Det vil være falsk og uægte.

Jeg finder det også vigtigt, at man som coach har en solid faglig viden om psykisk sundhed og psykiske forstyrrelser. At man fx ikke lader sig forblinde af den karismatiske leder med store vidtløftige pla-ner uden at fornemme, hvis der bag facaden er psykopatiske træk el-ler indbildskhed med baggrund i narcissisme. Så kan det gå helt galt. Det er ligeledes vigtigt at have begrundede opfattelser af, hvad der kan udvikles, og hvad der er en mere uforanderlig del af personligheden.

Endvidere må HRM-medarbejdere og konsulenter forholde sig til de mere generelle udviklinger i samfundet, så man ikke ri-sikerer ukritisk at afspejle tidsånden, dens præstationspres, krav til perfektionisme og opskruet udviklingstempo. Kort sagt at kun-ne se egen funktion i et bredere perspektiv.

Private og offentlige virksomheder bruger i dag mange penge på at udvikle de personlige og sociale kompetencer hos ledere og medarbejdere. Arbejdet hermed skal ske ud fra frivillighed – det er ikke i orden, når ledere eller medarbejdere presses ud i kursus-forløb eller coachingsamtaler, de ikke selv ønsker.

Coaching – helt konkretPrincipielle diskussioner bliver let teoretiske, overordnede og ab-strakte. Her kan det være nyttigt at trække de situationer, det hele påstås at handle om, ind i billedet, og se, om synspunkterne så kan holde vand, eller om påstandene har løsrevet sig fra den virkelig-hed, de påstås at handle om.

Jeg vil belyse dette i relation til coaching. I sin kritik heraf si-ger Brinkmann, at coaching risikerer blot at forstærke de vanske-ligheder, den forsøger at løse. Så i det perspektiv er det jo meget forståeligt, at det gode råd er, at du skal fyre din coach. Men hvad er det da for spørgsmål, der arbejdes med ved coaching. Det vil jeg gerne vise gennem eksempler fra mit eget arbejde.

En nyuddannet kandidat fra universitetet ansættes i en stor privat virksomhed og skal varetage formidlingsopgaver. Både kul-turen og arbejdsformer er helt forskellige fra det, hun kender fra universitetet. Hun begynder at miste troen på sig selv, gemmer sig bag skrivebordet og undgår visse kolleger.

En håndværker har succes med sin virksomhed. En dag er der 20 medarbejdere. Men han trives ikke med at være leder, gå til mø-der og sidde ved et skrivebord, han befandt sig bedre på gulvet


blandt kolleger, overvejer derfor at sælge virksomheden og igen fokusere på det faglige. Han er usikker på omgivelsernes og fami-liens reaktioner.

En bankrådgiver oplever, at han får flere og flere spændende opgaver, men har svært ved at prioritere og svært ved at uddele-gere og finde ud af fremtidig karriere, og hvor vigtig den skal være i forhold til andre livsområder.

En forretningsingeniør ser sig som faglig meget kompetent, men har det svært med nogle af de andre i projektgruppen. Er i tvivl om, hvor markant han skal føre sig frem, og hvad det kan give af konflikter, og om han så kan magte det. Overvejer, om han skal søge andet arbejde i stedet.

Det er gennem typisk 5-15 samtaler, at de pågældende søger at få lidt mere hold på de situationer, der giver vanskeligheder og ud-fordringer. Eventuelt terapisamtaler, hvis de personlige problema-tikker er tungere og forløbet dækkes via virksomhedens sundheds-forsikring. Men udgangspunktet for det hele og de efterfølgende samtaler er de pågældendes opfattelse af situationen og ønskede mål.

Så svært og så enkelt synes jeg, det er.Men ifølge Brinkmanns bog er jeg repræsentant for et nyt præ-

steskab og del af en mere omfattende verdensanskuelse. Der skal være tale om en nærmest religiøs besættelse for realisering af sel-vet. Det er selvets religion.

Jeg kan trods alt ikke genkende dette. Og for en ordens skyld: Coaching og arbejde med personlig udvikling er i min optik ikke en proces, hvor man sidder og dyrker sin egen navle, indre følel-ser og fornemmelser samt indføring i selvets religion og dyrker uhæmmet positiv tænkning.

Handle eller behandleNår vi ser på, hvordan mennesker befinder sig på jobbet, spiller mange forhold ind. Hvordan du trives og klarer dig, afhænger ofte mere af, hvordan du har det i forhold til dig selv, og hvordan du indgår i relationer og samarbejde med dine kolleger, end det hand-ler om faglighed. Fagligheden skal være på plads, men den er sjæl-dent nok i sig selv.

Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbej-de. Den enkelte får bedre mulighed for at selv at kunne forholde sig til sin situation. Og jo mere du selv kan handle, des mindre er risikoen for, at du skal behandles. For at vælge retning i livet er det somme tider en god idé at tænke over, hvem man egentlig er.

Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. Vide, hvornår du vil involvere dig i innova- tion og kreativitet, og hvornår du vil sige fra over for omgivelsernes pres. Bevidst arbejde hermed kan hjælpe dig til at turde give dig i kast med nyt, og det kan hjælpe dig til at turde stå fast.

Jørgen Filtenborg, cand.psych.PsykologCentret Herning

Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærk-somheden rettes mod psykiske proble-mer og forstyrrelser, som hidtil har væ-ret dominerende i psykologien.


› KLUMME

S å skete det, vi vidste kunne ske: terrorangrebet i København i febru-ar. Vi er vel alle berørte heraf, og

midt i de mange reaktioner og politiske udsagn om fordømmelse og krav om øget sikkerhed rammes vi af frygten for, at det kan ske igen, og ikke mindst ønsket om, at det netop ikke skal gentage sig.

Efter begivenheden er der kommet mange kommentarer og analyser; herun-der relevante individuelle og sociale for-klaringer på, at marginalisering med manglende tilhørsforhold og forankring i fællesskaber kan føre til had. Sammen med nederlag og skuffelser kan det føre individer og grupper ud i ekstreme ideo-logier og desperate handlinger.

Men der er et spørgsmål, der rækker langt ud over forklaringen på, hvordan sådanne situationer kan opstå: Hvordan undgår vi eskaleringen af de modsæt-ningsforhold, der kan føre til det, ingen af os ønsker? Der bliver kæmpet for en ytringsfrihed (der i øvrigt aldrig har været total, men altid har været reguleret af injurie- og racismeparagraffer og af alme-netik), men bliver der lagt lige så mange kræfter i spørgsmålet om at skabe forbin-delser og tilhørsforhold?

Et eksempel: Vores statsminister talte til jøderne og forsikrede dem om, at de udgør et værdifuldt bidrag til Danmark og dansk kultur. Jeg er enig, men kunne

Radikalisering eller deeskaleringhun have sagt det samme til alle minori-teter og religioner?

Og der er et spørgsmål, der trænger sig på langt i psykologers, psykiateres og andre professionelles virke: Hvad er vores bidrag til deeskaleringen? I det kor af stemmer, der har rejst sig efter den ulyk-kelige weekends begivenheder i Køben-havn, er det kun få fagpersoner, der har blandet sig med viden om, hvordan der skabes forbindelser, og om hvordan vi undgår at skubbe moderate ud i radikali-sering. Hvor bliver vi af med vores viden om processer, der skaber deeskalering og fred? Har vi ikke som fagpersoner en sær-lig forpligtelse til at bringe vores viden om menneskelige og sociale processer i spil? Sover vi som fagpersoner i timen og overlader scenen til politikere og skarpe holdninger?

En aktiv handlingHvis vi ikke fokuserer på det, der skaber forbindelser og oplevelsen af at høre til bliver svaret på den frygtede eskalering kontrol, overvågning, isolation og forsøg på opdragelse. Ting, som mange oplever som nødvendige – men som i sig selv ikke forbinder mennesker, og som i vær-ste fald kan bidrage til øget eskalering.

Kravet om øget kontrol drives af frygt og angst, men ”Angst essen Seele auf ”, som den tyske filmskaber Fassbinder

kaldte sin film fra 1974. Udvikling af til-hørsforhold drives af noget helt andet, nemlig oplevelsen af at kunne leve og udvikle sig i sociale fællesskaber. Oplevel-sen af sammenhænge og tilhørsforhold er dermed noget, vi fælles skal investere i, og det omfatter både holdninger og et fokus på uddannelse, arbejde og levevilkår i det hele taget.

Da den franske Bror Rogers, grund-læggeren af klosteret i Taizé, i 2005 blev dræbt under en gudstjeneste af en forstyr-ret person, diskuterede brødrene øget sikkerhed og kontrol med kirkegængerne. Svaret var nej, da disse tiltag kunne skabe mere frygt og adskillelse end et våben kunne. Svaret var at give alle en oplevelse af at være velkommen. Et sådant svar er ikke en passiv tilkendegivelse af en blød holdning, men en aktiv handling for at skabe sammenhænge og sociale vilkår, der forankrer holdningen i praksis.

Vi ved noget om de kontekster, der kan være med til at skabe mening i men-neskers liv, og vi ved noget om de kulturer og værdier, der skaber samhørighed. Hel-digvis har vi en stor frihed til at ytre os med denne viden som baggrund.

Jørn Nielsen, psykolog, ph.d.

klummEN (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.


Radikalisering eller deeskalering Generalforsamling 2015 Torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30 i Tivoli Hotel & Congress Center, København

Tilmeld dig på www.mppension.dk/mpgf2015


uraFstEmNiNg og ikraFttrædEN

Alle stemmeberettigede psykologer modtager i disse dage en kuvert med et afstemningskort og en vejledning. Hermed åbnes der for uraf-stemningen om overenskomstresultatet. Fristen for at stemme er 8. april kl. 10. Stemmes der ja til overenskomsten, er den gældende, stemmes der nej, skal der forhandles igen. Overenskomsten løber fra 1. april 2015 til 31. marts 2018.

Læs alt om OK15, om bestyrelsens anbefaling m.v. på www.dp.dk > Fag & Politik.

E n løn, der fastholder eller forbedrer købekraften. Det er det vigtigste resultat fra de overenskomstforhandlinger på det offentlige område, der har løbet hen over årsskiftet og blev

afsluttet i februar. For sikring af reallønnen betyder kort og godt, at psykologer de næste tre år får en løn, der er mindst lige så me-get værd i faste priser, som den de fik i går. Reelt hiver de lokale tillæg lønstigninger hjem, der forøger købekraften.

Det samlede indtryk af overenskomsten må være, at det var det bedst opnåelige, men at der ikke er grund til egentlig jubel. Vi blev påtvunget et privatlønsværn (se nedenfor), fik ingen nye til-læg, der mangler fortsat overenskomst for timelærere og andre væsentlige forbedringer, der stod på ønskelisten. Disse mangler trækker helhedsindtrykket ned.

Omvendt blev der en ekstra uge barsel til fædre, stillingsstruk-tur på universiteterne, projekter om det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst vores eget PPR- projekt i kommunerne – resultater, der er med til at få en noget tynd overenskomst til at være tålelig, og en overenskomst, som medlemmerne ifølge Psykologforenin-gens forhandlere bør stemme hjem.

Politiske signalerTraditionen tro blev overenskomsten forhandlet i tre hovedforløb med to etaper i hvert forløb.

Først skulle overenskomsten for staten på plads, herefter kom-munerne, og til sidst regionerne. På alle tre områder skulle der først afsluttes i fællesskab for alle offentlige ansatte på området, inden de akademiske grupper blev aftalt færdigt. Og endelig hand-lede det om de enkelte faggrupper.

Reallønnen sikretOverenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev afsluttet i februar. Med resultatet er reallønnen sikret de kommende tre år.

› OVERENSKOMST

Noget utraditionelt spillede finansministeren denne gang en meget aktiv rolle i hele forløbet. Kommunerne og siden hen regi-onerne havde fået meget klare signaler for, hvad der måtte aftales, og hvad der ikke måtte aftales, og da samtidig den statslige aftale blev svær at hente hjem, var vilkårene for den samlede overens-komst yderst vanskelig.

Den afgørende faktor for finansministeren har været, at der skulle være meget lave lønstigninger til de offentligt ansatte og, meget langt fra den virkelighed, vores medlemmer er i, et klart budskab om, om at de offentlige lønninger er steget for meget i forhold til de private ansatte. Derfor fik vi privatlønsværn og hen-sigtserklæring og lønsammenligning mellem offentlige og private ansatte som en del af reguleringsordningen.

Privatlønsværnet betyder, at der vil ske en nedregulering af de offentlige lønninger, hvis de private lønninger udvikler sig mindre end de offentlige lønninger. Vi forventer ikke, at det sker, men der er en risiko.

Bedre end inflationenHvad reallønnen angår, viser prognoserne fra Økonomiministeriet, at inflationen vil være på 3,8 % i de kommende tre år.

Alene de generelle lønstigninger og det forventede fra reguleringsordningen inde-bærer 4,45 % i staten, 5,39 % i regio-

FOTO: SCANPIx


Reallønnen sikret

tabel 1. lønstigningerne i procent

2015 2016 2017 I alt

Staten 0,45 % 0,80 % 3,20 % 4,45 %

Regioner 1,60 % 1,50 % 2,32 % 5,42 %

Kommuner 1,55 % 1,50 % 2,34 % 5,39 %

nerne og 5,42 % i kommunerne. At kommuner og regioner har en højere procent end staten, skyldes, at man i staten regner med hele 2,1 % i såkaldt reststigning mod kun 0,6 % i kommuner og regio-ner. Reststigning er den samlede lønudvikling, der sker på forfrem-melser, anciennitet eller andre strukturelle stigninger. Disse stig-ninger rammer desværre meget skævt, og derfor er det vigtigt, at resultatet før disse stigninger ligger over inflationen – sådan som det er tilfældet

Ved siden af lønstigninger er der også i kommuner og re gioner blevet råd til pensionsforbedringer. Disse forbedringer kan den enkelte dog vælge som lønstigninger, hvis man vil.

PPR-projekt og fokus på lokallønMange af vores medlemmer har haft fokus på, at den lokale løn-dannelse ikke virker. Dette har været et væsentligt punkt på os i forhandlingerne.

I staten og i Kommunernes Landsforening, KL, er der enighed om at arbejde med dette i perioden på forskellige måder, og der-med tror vi, at der er sat det nødvendige fokus på dette emne her. Men i forhold til regionerne, hvor vi har oplevet de største udfor-dringer, får vi med den ny overenskomst et decideret projekt. Nem-lig et fælles projekt for alle lønmodtagere i regionerne og et pro-jekt, hvor de fem regioner vil deltage aktivt. Vi håber, at dette pro-jekt kan være det, der få ændret det lokale lønsystem markant.

Men den største enkeltstående sejr til Psykologforeningen er aftalen om et større projekt med KL om PPR og de udfordringer, psykologerne skal møde i fremtiden. Vi har sammen sat 1,5 mio. kr. af til dette projekt og skal sammen med relevante interessenter i gang med at beskrive og igangsætte projektet. Det er aftalen at projektet løber de kommende to-tre år.

Hvad vi ikke fik –Psykologforeningen havde op til forhandlingerne satset på at få mere fokus på kompetenceudvikling i den kommende periode. Dette lykkedes ikke, men de projekter, der allerede er i gang, fort-sætter og forlænges.

Et andet væsentligt fokus var beskæftigelsen og især de mange nye kandidater, der mangler et arbejde. Der kom en lille smule i spørgsmålet om mobilitet, men slet ikke nok i en tid med alt for høj dimittendledighed for akademikere.

Et væsentligt krav for os gjaldt alle de timelønnede på univer-siteterne. Her er en stor gruppe medarbejdere, som år ud og år ind bliver forlænget i ansættelser på et lavt timetal, uden at de er over-enskomstdækket. Det lykkedes ikke at løse denne sag ved OK15, men vi har meddelt arbejdsgiverne, at vi vil rejse kravet om over-enskomstdækning i perioden, hvad der er en af mulighederne i den danske model. Lidt ligesom de fagforeninger, der forsøger at få Ryanair med på en overenskomst i Københavns Lufthavn – om end med andre metoder. Det er på tide, at denne store gruppe får ordnede forhold som fx pension.

På det regionale område havde vi håbet at kunne få løst udfor-dringen med specialpsykologstuderende uden tillæg, og at ph.d. automatisk forlænges ved barsel. Det sidste gælder både dem, der er ansat i kommuner og regioner. Arbejdsgivernes svar er imid-lertid, at det må løses lokalt, hvis der er fælles forståelse om, at det er et problem.

På det kommunale område ville vi derudover gerne have skre-vet en ret ind om, at der skal aftales tillæg ved ubekvemme arbejds-tider. Det fik vi ikke denne gang, men vi mener stadig at ingen psy-kologer skal arbejde uden for normal arbejdstid fast uden tillæg.

Niels Kjeldsen, chefkonsulent

Lønstigninger i staten udmøntes 1. april 2015, 2016, 2017 og 1. de-cember 2017. I regioner og kommuner udmøntes 1. april og 1. ok-tober 2015, 1. januar og 1. oktober 2016, 1. januar og 1. oktober 2017. Herudover sættes pensionen op i kommuner og regioner 1. april 2016, med henholdsvis 0,47 % og 0,49 %.

Psykisk arbejdsmiljø – og andre elementerUd over reallønssikringen fik vi andre resultater. Det vig-tigste er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. For det før-ste er der enighed om, at dette emne er vigtigt i de kom-mende år. Det sker på grund af det stigende antal stress relaterede sygmeldinger, som skyldes en række af de om-stillinger der sker i den offentlige sektor i disse år.

Der vil blive gennemført en række fælles projekter om disse emner. Fx vil der på undervisningsområdet i sta-

ten være fokus på ’den gode underviser’, og andre ste-der vil der blive etableret rejsehold eller lavet un-

dersøgelser.På det kommunale og regionale område

fik fædrene de syv uges øremærke-de barsel, altså en uge mere end

nu. Samtidig udvider man mulighederne for frihed

til børns hospitalsind-læggelse. Derudover er der etableret fæl-les projekter om in-

novation, mobilitet i nogle af sektorerne – dog ikke alle.


V isse typer testmateriale skal man være psykolog for at måtte anven-de. Som bekendt. Det gælder fx

almindeligt anvendte test inden for det kli-niske og pædagogisk-psykologiske område. Disse test forhandles for en meget stor dels vedkommende af et af tre forlag: Hogrefe Psykologisk Forlag, Pearson Assessment og Dansk Psykologisk Forlag.

Psykologforeningen bliver imidlertid ofte kontaktet af medlemmer – ikke mindst psykologer ansat i PPR – om, at der er per-sonale, der uretmæssigt anvender psykolo-giske test, som man skal være psykolog for at måtte anvende. Det kan fx være cand.pæd.’er i pædagogisk psykologi, der anven-der psykolog-klassificerede test.

Det helt naturlige spørgsmål lyder: Hvad kan der gøres ved det?

I sidste instans er testbrug et spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Psykologfor-eningen tager derfor problemstillingen gan-ske alvorligt. Derfor har vi gennem mange år løbende haft kontakt til testforlagene for at gøre opmærksom på problemet. Testfor-lagene har i disse sammenhænge sagt, at hvis der er nogen, der henvender sig om misbrug af deres test, så kan foreningen henvise til forlagene.

Foreningen er dog interesseret selv at høre direkte fra medlemmer, hvis de ople-ver misbrug af test. Vi har derfor oprettet en mailadresse til indberetning, jf. fakta-boksen.

Misbrug af psykologiske test

› TEST

Det hænder, at andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op, når man på sin arbejdsplads støder på et sådant misbrug?

Hvad kan man gøre?Hvad kan man konkret gøre, når man bli-ver bekendt med, at der er ikke-psykologer, der anvender psykologiske test klassificeret til psykologer?

For det første bør man altid henvende sig til testforlaget, der har forhandlerretten til testen i Danmark. Er man i tvivl om, hvem der forhandler testen, er det meget nemt at google den. Herefter er det blot at sende en mail til forlaget og gøre opmærk-som på misbruget, og hvordan det miskre-diterer testen, at forkerte personer anven-der den. Det er så op til forlaget, hvad det vil gøre i sagen.

Selv om forlagene ikke har mulighed for at tage på tilsynsbesøg på de måske tu-sinde arbejdspladser, hvor deres test anven-des, kan de bruge henvendelserne til at styr-ke kontrollen ved selve salget af test og her sikre, at det er psykologer, der køber teste-ne.

Mere effektfuldt vil det for det andet være at tage sagen op på arbejdspladsen. Medarbejderne på den enkelte arbejdsplads ved præcis, hvem der anvender hvilke test. Og medarbejderne har som ansatte direkte adgang til at kunne påvirke testanvendel-sen.

Mange psykologer vil måske opfatte det som problematisk at tage sagen op med le-delsen og faggrupperne. Det er imidlertid værd at huske på, at man som ansat kan stilles til ansvar, hvis man er vidende om

misbrug af test uden at gøre noget ved det. Og det især, hvis der også foretages ulovlig kopiering af testmateriale og dermed brud på copyright.

Har man en tillidsrepræsentant, er det oplagt at gå til den pågældende, der så kan tage sagen op med ledelsen eller i MED-udvalget. Hvis ledelsen ikke vil gøre noget for at rette op på et eventuelt misbrug, har man i det mindste dokumentation for at have forsøgt at gribe ind, og man kan i så fald ikke stilles personligt til ansvar.

For det tredje beder vi altså om, at man enten som enkeltperson eller som psyko-loggruppe kontakter Psykologforeningen, så snart man konstaterer misbrug af test. De henvendelser, vi får, giver os det fornød-ne viden til at kunne tage hånd om sagen over for forlag, arbejdsgivere og andre in-teressenter.

Holdninger til problemstillingenEr dette et tema, der fylder i psykologers bevidsthed? I allerhøjeste grad.

Dansk Psykolog Forening gennemførte i 2011 en omfattende undersøgelse af psy-kologers holdninger til test og testanven-delse.

Undersøgelsen viste i relation til oven-nævnte problemstilling, at der blandt psy-kologerne er et udtalt ønske om mere re-gulering af testbrug. Der blev udtrykt be-hov for lovgivning for at kontrollere alvor-ligere misbrug af test, og der bør være be-


Misbrug af psykologiske test

grænsninger for, hvem der må anvende psy-kologiske test. Desuden fandt mange, at standarder inden for området bør have rets-virkning. Regulering og kontrolforanstalt-ninger ses af psykologerne ikke som en hin-dring for udvikling på testområdet.

Undersøgelsen viste også, at den stør-ste grad af bekymring blev udtrykt i forhold til fortolkning af testresultater, altså om test-brugere undlader at tjekke egne fortolknin-ger med andres fortolkninger, og om de foretager fortolkninger, som går videre end testens begrænsninger.

Denne bekymring lå i klar forlængelse af, at det netop er kvalifikationerne til at kunne fortolke testresultater, som er helt central for, at visse test klassificeres til kun at måtte anvendes af psykologer. Det skal være psykologer for at sikre, at der vælges den rette testmetode til opgaven og udfø-res fortolkning og vurdering af resultater samt feedback på tilstrækkelig kvalificeret vis.

Dansk Psykolog Forening har således et klart billede fra medlemmerne af, at der generelt er en bekymring om testanvendel-sen i Danmark og stort ønske om, at der gøres noget ved det. Herunder sikrer, at det er korrekt uddannet personale, der gen-nemfører psykologisk testning.

Lars Michaelsen, konsulent, [email protected]

sENd os EN mail

Har du selv oplevet eller været tæt på problema-tikken om forkert brug for test? Så vil redaktionen på Psykolog Nyt gerne høre fra dig – uanset hvor du er ansat. Send nogle linjer i en mail til os, og vi kontakter dig. Alle henvendelser behandles for-troligt. Skriv til: [email protected].

FOTO

: COLO

URbO

x


Virkningen af ’de utrolige Års’ forældretræning i forhold til yngre børn med adHd-symptomer

De sidste 10-15 år har vi set en eksponentiel vækst i antallet børn, der diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit Hyper-activity Disorder) både i Danmark og internationalt. Ventetid og lange udredningsforløb kan koste tid i en kritisk udviklingsperi-ode. I retningslinjer vedrørende ADHD fra the National Institute for Health and Clinical Excellence fra 2008 foreslås, at formel diagnosticering af førskolebørn ikke bør være en forud-sætning for at tilbyde relevant forældreorienteret intervention. En identifikation af børn med risiko for at udvikle ADHD kan være tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte familieorienteret hjælp.

En nyere metaanalyse, der inkluderer 50 eksisterende studi-er, peger på en positiv effekt af De Utrolige Års (DUÅ) forældre-træning i forhold til yngre børns problemadfærd generelt (Menting et al., 2013). Programmet er i ret begrænset omfang afprøvet specifikt i forhold til yngre børn med diagnosticeret ADHD, men et nyere randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) fandt god effekt på mål for såvel ADHD-symptomer, proble-madfærd, forældrepraksis og belastning i familien (Webster-Stratton et al., 2011; 2012). Med denne baggrundsviden under-søgte vi i samarbejde med Center for ADHD, om RCT-studiets positive effekt kunne genfindes, når DUÅ-forældreprogram blev anvendt i en dansk klinisk sammenhæng som et lav-tærskel (præ-diagnostisk) tilbud til forældre til yngre børn med ADHD-symptomer, som selv henvendte sig til Center for ADHD.

I den danske undersøgelse deltog 36 familier med et barn (3-8-år) med ADHD-symptomer. Familierne blev inkluderet i studiet via telefoninterview og hjemmebesøg, som sikrede mål-

gruppen. Forældrene deltog i et 20 ugers forældretræningspro-gram i gruppe med 2-timers sessioner ugentligt.

Forældrene udfyldte spørgeskemaer før, efter og 6 måneder efter programmet. Forældrene ratede deres barns ADHD-symptomer, problemadfærd og socioemotionelle kompetence. Desuden vurderede forældrene egen opdragelsesmæssige prak-sis, forældrekompetence og stress.

Resultaterne fra Center for ADHD’s forældretræningsgrup-per blev benchmarket med resultaterne fra behandlingsgruppen i det ovenfor nævnte RCT af Webster-Stratton et al.

De indledende analyser viste, at populationen af børn og familier i det danske studie var sammenlignelig med popula-tionen i det amerikanske RCT med hensyn til familiernes demo-grafiske forhold og sværhedsgraden af ADHD-symptomer ved behandlingens start. Desuden var dosis af behandlingen, famili-ernes fuldførelse af behandlingen og familiernes anvendelse af anden behandling/rådgivning (herunder børneprogram) sam-menlignelig eller mindre i det danske studie. Disse forhold gør lighed i effektstørrelse til et ambitiøst benchmarkingmål for det danske studie.

I det danske studie fandt vi en signifikant behandlingseffekt fra før-til-efter forældretræningen på børnenes ADHD-symptomer og adfærdssymptomer. Der var ligeledes en signifi-kant forbedring af børnenes evne til social og emotionel regule-ring. Desuden rapporterede forældrene om ændringer i deres opdragelsesmåde med signifikant mere brug af belønning og ros såvel som mindre brug af negativitet. Alle de nævnte signifikante ændringer holdt niveau eller viste yderligere positiv ændring

› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

daNsk Psykologisk ForskNiNg –

Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter.

manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. e-mail til [email protected]: Fra Universitetssektionen: Ane Søndergaard Thomsen (AAU),Janni Niclasen (KU), Mimi Yung Mehlsen (AU), Nina Rottman (SDU) & Halfdan Skjerning (SDU). Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt.



over den 6 måneder lange follow-up-periode efter behandlin-gens afslutning. Desuden fandt vi en signifikant forbedring på forældrenes egen oplevelse af forældrekompetence og på deres tilfredshed med forældrerollen og desuden reduktion i deres rapporterede stressniveau.

Benchmarkinganalysen med det amerikanske RCT-studie viste en høj grad af lighed, hvad angår den opnåede behand-lingseffekt. Der var sammenlignelige eller bedre resultater på otte af de ni fælles mål for behandlingseffekt. Det drejer sig om mål for ADHD- og adfærdssymptomer, for social kompetence samt for forældrenes opdragelsesmetoder. I artiklen sammenlig-nes og diskuteres alle udfaldsmål punkt for punkt.

En benchmarkingstrategi kan være en både stringent og hensigtsmæssig metode, når vi er interesserede i at vide, om effekten af veldokumenterede programmer kan generaliseres til nye settings og varierende populationer. Som forskningsdesign erstatter det naturligvis ikke RCT-studier, og særlig vigtigt er fremtidige studier, der underbygger de aktuelle resultater ved brug af multiple assessment-metoder.

Resultaterne af det aktuelle studie peger alt i alt på, at De Utrolige Års forældretræning kan implementeres og virker efter hensigten i en dansk sammenhæng som et let tilgængeligt (præ-diagnostisk) behandlingstilbud til forældre, som selv henvender sig om hjælp til 3-8 årige børn med ADHD-symptomer.

Reference: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster-Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of the ‘Incredible Years Parent Training’ to Parents of Young Children with ADHD Symptoms – a Preliminary Report. Scandinavian Journal of Psychology, 55, 538-545. doi: 10.1111/sjop.12155 Trillingsgaard, A. & Trillingsgaard, T. (2014). Virkningen af ’De Utrolige Års’ forældre-træning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer. Center for ADHD & Aarhus Universitet. Kan downloades på www.adhdcenter.dk > For fagpersoner > Viden om ADHD > Artikler og rapporter.

Forfattere/kontakt: Tea Trillingsgaard, Aarhus Universitet, Bartholins Alle 9, 8000 Aarhus C. [email protected] Trillingsgaard, [email protected]

Supplerende referencer: Menting, A.T.A., Orobio de Castro, B., & Matthys, W. (2013). Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behaviour: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 33, 901-913. Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2011). Combining Parent and Child Training for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 40, 191-203.Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2012). One-Year Follow-Up of Combined Parent and Child Intervention for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 41, 1-11.

Hvordan dannes en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende?Hvad er målet med en universitetsuddannelse, og mere specifikt, hvad er målet med og kvalitet i et cand.psych.-studieforløb? Dette spørgsmål tager en ph.d.-afhandling fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (RUC) fat på, og den er dermed et bidrag til den aktuelle debat inden for professionen samt universitetsverdenen omkring professionalisme og udvik-lingen af høj faglighed.

Afhandlingen er en empirisk undersøgelse af psykologistu-derendes tilegnelse af træk ved en psykologisk og videnskabelig habitus ved psykologistudierne på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Da spørgsmålet om målet med og kvalitet i psykologistudiet er omdiskuteret, må det analyseres og diskute-res ud fra en teoretisk begrundet begrebslighed.

Afhandlingen antager den eksistentielle fænomenologi som grundlagsteori og menneskeforståelse (Merleau-Ponty, Gadamer, Ricoeur), med bidrag fra psykoanalysen (Bion) og kritisk teori (Habermas, Negt). Særligt habitus- og dannelsesbe-grebet skal fremhæves, da de betegner træk ved en faglig habi-tus, som rækker ud over studieordningens mål og kompetence-beskrivelser, ved at angå de vanskeligste og mest centrale træk ved professionsfagligheden – nemlig dem, som forudsætter en forandring af vores vanemæssige, kropslige og før-refleksivt beredskab, således at vi kan percipere, tænke og handle på en faglig og videnskabelig måde.

Som udgangspunkt for at forstå psykologistuderendes dan-nelse af en faglig habitus anvender afhandlingen en analytisk distinktion mellem en psykologisk (fænomenorienteret) habitus og en videnskabelig (teoretisk) habitus. Herved tydeliggøres psykologens dobbelte opgave, der består i, at man må lære at trække på sin egen livsverden på en kvalificeret måde, når man skal forstå fænomener og andre psykologisk (psykologisk habi-tus), men at denne psykologiske sans for problemstillingen også må opkvalificeres og videreudvikles via videnskabelig teori, empiri og metode, hvis man skal agere professionelt i sit arbejde (videnskabelig habitus).

Denne helhed af en psykologisk habitus og en videnskabelig habitus kaldes for en dannet psykologisk og videnskabelig habi-tus. Denne operationaliseres som et beredskab til at kunne bruge sig selv via psykologisk teori og metode til at forstå andre og ver-den på en kvalificeret, selv-refleksiv (selvkritisk), selvstændig og sikker måde. Afhandlingens analyse af psykologfaglighed og beskrivelse af specifikke træk ved psykologens faglige habitus udgør således et selvstændigt forskningsmæssigt bidrag.

Empirien fra de to psykologistudier er indsamlet som to selvstændige undersøgelser, da de er grundlæggende forskellige (alene AAU er et cand.psych.-studium). Det empiriske materiale består af (re)interview med studerende; observation af deres



projekt- og seminarforløb, samt gruppeinterview. I alt 4 interview, 2 gruppeinterview og 2 observationsforløb fra psy-kologistudiet på RUC, og i alt 7 interview, 2 gruppeinterview og 2 observationsforløb fra psykologistudiet på AAU.

De empiriske undersøgelser koncentrerer sig om at beskrive de dannelsesprocesser og de udfordringer og forhindringer, som tilegnelsen af en faglig habitus stiller de studerende over for. Disse træk kan ikke blot indlæres kognitivt, da de forudsætter en reel dannelses- eller udviklingsproces hos den studerende, som transformerer deres kropslige og før-refleksive beredskab. Via casestudier beskrives og analyseres disse processer. Et væsentligt resultat i de empiriske undersøgelser er, at projekt- og gruppeor-ganiseringen kan skabe optimale rammer for de psykologistude-rendes dannelsesprocesser, da de her kan engagere sig i studie-aktiviteten på en måde, hvor deres forforståelser og eksistens bliver udfordret som led i fx vejledning og eksamen. Det forud-sætter imidlertid en særlig forståelse hos vejledere og studeren-de; dannelsesprocesser er en sårbar proces, som må understøttes af vejlederens indsigt og ud fra en forståelse for de kræfter, der sættes i spil.

Afhandlingens konklusion peger på, at universitetsuddan-nelser må have et element af dannelse i sig, såfremt de studeren-de fx skal kunne tilegne sig et beredskab til selvrefleksion og kritisk modstandskraft i forhold til forsimplede psykologiske menneskeforståelser. Studiets understøttelse af de studerendes dannelsesprocesser udgør omvendt det tætteste, studieledelsen kommer på en sikkerhed for, at deres kandidater i psykologi agerer kritisk, selvstændigt og fagligt i praksis.

Reference: Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende. Ph.d.-afhandling ved Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Publiceret på www.livsverden.dk/feilberg.

Forfatter & kontakt: Casper Feilberg, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, [email protected].

› xxx

regelret mindfulness mod kronisk smerte: det virker!

Mindfulness omtales mange steder for tiden og findes i alle mu-lige udgaver, seriøse som mindre seriøse. Den videnskabelige forskning i mindfulness over for sygdom bærer i nogen grad præg af, at mindfulness kan være en noget forskelligartet define-ret og omskiftelig størrelse.

Således også over for kroniske smerter. Det er kun få studier, der metodemæssigt arbejder med det regelrette mindfulness-forløb, også kaldet MBSR. Den første undersøgelse på feltet, iværksat af stifteren Kabat-Zinn himself, var en undersøgelse, hvor der ikke blev trukket lod om, hvilken behandling patienter-ne fik; man målte alene på, om de fik det bedre af behandlingen. Sådanne undersøgelser bliver kritiseret for, at man ikke ved, hvor mange patienter der ville have fået det bedre helt af sig selv. Derfor foretrækker man i effektforskning randomisering med to parallelle grupper, som man så sammenligner til sidst.

De undersøgelser, der ellers er foretaget omkring mindfulne-ss og kronisk smerte, er kendetegnet ved for en del at omhandle temmelig små patientgrupper, for en del at være uden kontrol-gruppe og for en del ikke at undersøge MBRS, men forskelligar-tede terapiformer, hvori en eller anden grad af mindfulness ind-går; fx ”mindfulness-baseret psykoterapi” eller ”Acceptance and Commitment Therapy”. Når man samler disse undersøgelser i metaanalyser, bliver problemet netop, at man ikke har mulighed for at finde ud af, hvilken del af en eventuel effekt der skyldes mindfulness som metode.

Vores undersøgelse havde til formål at undersøge, hvordan et regelret 8-ugers MBSR mindfulness-kursus-forløb påvirkede patienter med langvarige kroniske smerter. Uden at vi var klar over det, udviklede det sig til verdens hidtil største undersøgelse omkring mindfulness og kronisk smerte.

109 patienter med kroniske smerter trak i tre omgange lod om at deltage i kurset, der foregik på Tværfagligt Smertecenter ved Rigshospitalet. Patienterne havde i gennemsnit haft smerter i ca. 10 år. Den ene halvdel gennemførte kurset med det samme, mens den anden halvdel blev studeret som kontrolgruppe i den periode, hvor de ventede på selv at deltage i kurset.

Der blev opsamlet data over 2½ år, og deltagerne blev målt, når de indtrådte i kontrolgruppen, før kursusstart, efter gen-nemført kursus og igen efter 6 måneder. Måleredskaberne var en række kendte spørgeskemaer, der omhandlede smerte, fysisk funktion, mental funktion, accept af kronisk smerte og såkaldt helbredsrelateret livskvalitet. Det vigtigste effektmål blev udvalgt til at være fornemmelsen af energi og vitalitet i hverdagen.

Resultaterne var overbevisende gode. Når man sammenlig-nede de to grupper, blev der i mindfulness-gruppen fundet sig-nifikant effekt af ”middel” effektstørrelse på det primære effekt-mål, vitalitet, og på andre mål viste effektstørrelserne sig at være endnu større, idet deltagerne oplevede mindre angst, mindre


depression, bedre mental livskvalitet (psykologisk velvære), større følelse af at være i kontrol over smerten. Og mest udpræ-get oplevede de en forøget accept af den kroniske smertetilstand – et vigtigt vilkår for, at man kan komme videre i sit liv som smertepatient. Selve smerteoplevelsen blev også påvirket, men i gennemsnit ikke så meget og først efter længere tid. De mange gode resultater holdt sig ved undersøgelse 6 måneder efter.

Det må konkluderes, at mindfulness (MBSR) bidrager posi-tivt til behandlingen af kronisk smerte. Der er klinisk relevante effekter af mindfulness omkring flere dimensioner af livet med en smertetilstand.

Undersøgelsen handler om det fulde MBSR-program og siger således ikke noget om andre eller ”mindre” udgaver af mindfulness, som man fx kan finde det beskrevet i magasiner, selvhjælpsbøger og kurser på internettet.

Næste skridt kunne være at undersøge, om man kan finde ud af, hvilke patienter der i særlig grad kan formodes at have effekt af mindfulness som behandling. Hvis MBSR udføres efter forskrifterne, griber det forandrende ind i dagligdagen for de deltagende, hvilket naturligvis kræver en stor grad af motivation og villighed til forandring. Vi ved endnu ikke noget om, i hvilket omfang sådanne faktorer gør en forskel.

Reference: Peter la Cour & Marian C. Petersen: Effects of Mindfulness Meditation on Chronic Pain: A Randomized Controlled Trail. Pain medicine, 2014, DOI: 10.1111/pme.12605

Kontakt & forfatter: Peter la Cour, [email protected], Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København, Liaison Klinikken, Nannasgade 28, 2200 København N.



E ndelig! tænkte jeg, da jeg første gang kastede blikket på ”Dynamisk assessment –”. Endelig en dansk introduktion til den dynamiske tilgang, som uagtet sin internationale

udbre delse stadig er ret ukendt inden for det danske uddan-nelses system. Som psykiateren Søren Hertz siger i forordet, bi-drager den dynamiske tænkning med et vigtigt perspektiv ind i den inklusionstankegang som gennemsyrer den danske folke-skole og den pædagogisk-psykologiske praksis knyttet hertil.

For længe har spørgsmålet om inklusion handlet om økono-miske incitamenter og placering af enkeltindivider. Mon ikke vi nået dertil, hvor spørgsmålet bør omdefineres? Ved at rette blik-ket mod børns læringspotentialer og omgivelsernes indflydelse herpå fremstår bogen som et forfriskende perspektiv på inklu-sionsdebatten, fordi det gøres klart, at vejen til en mere inklude-rende folkeskole i højere grad handler om børns deltagelse i fællesskabet. Et perspektiv, som ikke synes indfanget ved brugen af de psykometriske testningsredskaber, som indgår i størstede-len af de psykologiske udredninger, der foretages inden for sko-leområdet i dag.

For at visionen om inklusion skal lykkes, er det derfor ikke nok at ændre sin forståelse af inklusion; den psykologiske prak-sis må ligeledes ændre sin metodiske tilgang til at udrede og vurdere børn. Heldigvis har forfatterne bud på, hvordan man gør det.

Teori, praksis og kritik”Dynamisk assessment –” er en indføring i den jødiske psykolog Reuven Feuersteins teori og dynamiske assessment-metoder og træningssystem. På knap 250 velskrevne sider introduceres vi bl.a. til teorien om strukturel kognitiv modificerbarhed, medie-rede læringserfaringer og Feuersteins testningsbatteri, Learning Propensity Assessment Device.

Dynamisk assessmentForfriskende og inspirerende indføring i Reuven Feuersteins dynamiske teori og metode krydret med debatterende perspektiver på den pædagogisk-psykologiske praksis

› ANMELDELSE

bogdata

Grethe Damon & Lars Røgilds (red.): ”Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab”. Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 240 sider, 369 kr.

I en harmonisk vekslen mellem teori, metode og praksisrela-terede case-beskrivelser føres læseren ind i et tankesæt, hvor menneskelig intelligens, udvikling og læring opfattes som dyna-miske tilstande, der varierer med individets motivation, vaner, erfaring, emotioner og de læringserfaringer, som denne tilbydes gennem sine omgivelser.

Selv om dette i sig selv er spændende og inspirerende læs-ning, er ”Dynamisk assessment –” meget mere end det! Indflet-tet i de teoretiske og praktiske beskrivelser vil læseren opleve kritiske perspektiver på den psykometriske forståelse af læring og intelligens, alternative forståelser af evidens og perspektive-rende holdninger til, hvilket menneske- og udviklingssyn for-skellige testningsredskaber og fortolkningsrammer medfører.

Bogen er yderst anbefalelsesværdig, idet den tager læseren med på en fængende og inspirerende litterær rejse ind i et veks-lende landskab af dynamiske tænkemåder, konkrete redskaber og metoder, relevante cases, neurologisk forskningsmateriale og diskuterende perspektiver på psykologisk testning og udredning.

Selv om læseoplevelsen enkelte steder forstyrres af gentagel-ser, bidrager variationen mellem teori, praksis og diskuterende refleksioner ikke blot med en forståelse af, hvad vi som psykolo-ger kan gøre for at agere mere dynamisk i vores praksis, men også hvorfor vi skal gøre det. Bogen taler således ind i en reflek-siv psykologisk praksis, som ikke kun vedrører metodevalg, men ligeledes hvilken fortolkningsramme vi forstår vores praksis ud fra. At dette samtidig formuleres i et let læseligt, men højt fagligt sprog, gør blot bogen mere anbefalelsesværdigt.

Når du læser bogens udfoldelse af et forandringsperspektiv, skal du være indstillet på selv at blive forandret. God læselyst!

Maiken Damborg Jørgensen


Bogen ”Det granskede liv – Om hvordan vi mister og finder os selv” fortæller på en fængslende og engageren-de måde om klinisk psykoanalyse. Forfatteren Stephen

Grosz er en erfaren psykoanalytiker fra London. I forordet fortæller han om to nabofanger i et fængsel, som

over lang tid havde lært at kommunikere med hinanden ved at banke på væggen. Væggen skiller dem ad, men den er også deres kommunikationsmiddel. Grosz’ pointe er, at enhver adskillelse også er en forbindelse, og at bogen handler om denne væg.

Det er objekt-relations-tænkning, at mennesket har et med-født behov for relationer, og eftersom vi fra fødslen er adskilte og separate må finde måder at kommunikere med hinanden på. Grosz er som analytiker trænet i at opfange og tyde de signaler, som mennesker sender gennem væggen.

Bogen består af en lang række korte case-beskrivelser. Her demonstrerer Grosz, hvordan han lytter, tager ind, prøver at forstå og skabe en mening i patienternes kommunikation for dermed at hjælpe dem til bedre at forstå sig selv og deres egen historie.

Grosz giver bogen igennem beskrivelser af mennesker, som måske aldrig har udviklet det sprog, der er nødvendigt for at kunne sætte de rigtige ord på deres følelsesmæssige oplevelser, eller som har oplevet, at der ikke var nogen, der var interesseret og lyttede ”på den anden side af væggen”. En række cases illu-strerer også, hvordan det er bedre med ”dårlig mad end ingen” – dvs. en dårlig relation end ingen – og derfor benægter proble-merne i relationen. Der er cases, som viser, at også gode relatio-ner er forbundet med angst; man kan såre, skade og miste den elskede, og misundelse kan ødelægge relationen. Endelig er der cases, som handler om angsten for udvikling og forandring.

Gennem sine eksempler viser Grosz, hvordan mennesker har forskellige metoder til at forhindre udvikling for dermed at und-

At lytte gennem væggenDet granskede liv: Stephen Grosz’ bog om klinisk psykoanalyse og om at forstå ubevidst kommunikation.

› ANMELDELSE

bogdata

Stephen Grosz : Det granskede liv: Om hvordan vi mister og finder os selv. Gyldendal, 2014. 224 sider. 200 kr.

gå angsten ”for en tid at miste fodfæstet” (som Kierkegaard ud-trykte det). Som læser vil det være svært at undgå at genkende aspekter af sig selv i de forskellige cases. Det gælder også de afsluttende kapitler af bogen, som omhandler afsked, sorgarbej-det og at kunne forholde sig til døden.

Essensen sammenfattetI bogen lader forfatteren en patient fortælle om, hvordan det er at være i psykoanalyse, og hvordan analytikeren fokuserer på analysandens tankemønster. Ved at blive mere bevidst om, hvad der foregår under overfladen, beskriver patienten, at han opleve-de at få bedre mulighed for selv at vælge og dermed større fri-hed.

Grosz fortæller også om, hvordan det er at arbejde som psy-koanalytiker og demonstrerer en psykoanalytisk identitet. Dette blandt andet gennem eksempler fra sit private liv, hvor han viser, at nuet rummer fortiden, herunder patienter, han har behandlet for mange år siden. Men i nuet er også tankerne om fremtiden.

Grosz har tilbragt mere end 50 000 timer i selskab med pa-tienter, og essensen af det arbejde er indholdet i denne bog. Det er en stor kunst at kunne sammenfatte essensen på 224 sider. At skrive og publicere cases er forbundet med etiske dilemmaer, noget, som mange psykoanalytikere derfor undgår. Grosz har løst det etiske dilemma ved at ændre alle detaljer som kunne afsløre hovedpersonens identitet. Han skriver respektfuldt om sine patienter, og case-beskrivelserne virker ægte og overbevi-sende.

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog uden brug af teo-retiske forklaringer og faglige termer. Den kan varmt anbefales til personer, som er interesserede i psykologi, og især til dem, der vil vide mere om psykoanalyse som behandlingsform og måske går med overvejelser om at begynde i psykoanalyse.

Gudrun Bodin


› DEBAT

Kritikken af kriseberedskabet

I forbindelse med terrorangrebet i København natten mellem lørdag den 14. og søndag den 15. februar

blev kriseberedskabet i Region Hovedsta-dens Psykiatri aktiveret, og psykologer, læger og sygeplejersker rykkede ud og ydede krisehjælp, først til deltagerne i debatmødet i Krudttønden og senere på natten til deltagerne i bar mitzvah-festen i Synagogen.

I dagene efter blev der ydet krisehjælp til borgere, der havde været i nærheden af begivenhederne og var berørt af disse, enten i form af telefonisk rådgivning eller ved samtaler med psykologer, læger eller psykiatriske sygeplejersker. Derudover benyttede nogle af de direkte involverede fra Krudttønden og fra Synagogen sig af tilbuddet om opfølgende samtaler og rådgivning.

De deltagende psykologer og øvrige fagpersoner leverede en stor og professio-nel indsats, og krisehjælpen blev udført lege artis i form af psykologisk førstehjælp efter de principper, der anvendes interna-tionalt. Jeg synes, der er grund til at være stolt over, at vi som faggruppe var på plet-ten med vores erfaring og viden om, hvordan mennesker i sådanne situationer skal hjælpes.

At netop Psykolog Nyt i dagene efter (på hjemmesiden) – vist som det eneste medie – valgte at anlægge en særdeles kritisk og ensidig vinkel på indsatsen, vækker undren! Fokus var her altoverve-jende på den kritik, professor Ask Elklit og Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, har rettet mod det, de opfatter som mangelfuld information til offentligheden om mulighederne for at søge krisehjælp.

Jeg ikke er enig i, at der i den aktuelle situation var behov for en bred oplys-ningskampagne vedr. krisereaktioner og adgangsveje til sundhedsvæsenet, men det er selvsagt fagligt relevant at diskute-re, hvordan og i hvilket omfang befolk-ningen skal informeres i krisesituationer. Det havde derfor været naturligt, hvis vores fagblad havde lagt op til seriøs fag-lig debat om dette i stedet for at bedrive sensationslysten ”nyhedsjournalistik” i dagene umiddelbart efter begivenheder-ne. Direkte beskæmmende er det, at Psy-kolog Nyt ikke fandt plads til et eneste anerkendende ord om de kolleger, der på allerbedste vis repræsenterede faget og standen, da det virkelig brændte på.

At heller ikke vores formand fandt anledning til at påskønne psykologernes indsats, men blot lod sig bruge i den kri-tiske vinkling, Psykolog Nyt havde anlagt, er både besynderligt og skuffende!

Torben Schjødt, chefpsykolog,Psykiatrisk Center København

Kommentar:Det er fuldt forståeligt, at man som psy-kolog og del af beredskabet føler sig ramt af artiklen i Psykolog Nyt. For et hurtigt blik kan det ligne kritik af den indsats, psykologerne har ydet i forbindelse med terrorhandlingen, og som Torben Schjødt åbner for kig ind i her.

Imidlertid handler artiklen slet ikke om hverken psykologers, lægers eller sygeplejerskers faglige arbejde i situatio-nen, altså ikke om den udførte indsats,

men om den mangelfulde kommunikation – både fra politiets, regionens og kommunens side.

Ifølge Regionsrådet ydede man krise-hjælp til 40 personer efter angrebet på Krudttønden, ligesom der blev tilbudt krisehjælp til de direkte involverede efter angrebet på Synagogen. Ingen har grund til at anfægte, at dette tilbud var hurtigt og professionelt – og Torben Schjødt har gjort ret i at påpege dette.

På den anden side har et langt, langt større antal været vidner til angrebene eller befundet sig i en mere sekundær position, men er blevet opskræmt i en grad, hvor der (hos nogle) kan forventes kraftige efterreaktioner. Ifølge krisepsy-kologerne Ask Elklit og Keld Molin, der medvirker i artiklen, risikerer en del af dem at udvikle PTSD. Og dem har krise-indsatsen ikke nået, eftersom der nær-mest ingen kommunikation har fundet sted.

Burde man på politiets eller regionens eller Borgerservice’ hjemmesider eller på anden vis have kunnet hente nem og hurtig viden om, hvordan man skulle agere, hvis man fx var forbipasserende og efterfølgende havde brug for professionel indgriben? Det er det spørgsmål, artiklen rejser, og som de to specialister på områ-det besvarer.

Red.


› DEBAT

dEbatiNdlæg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Vores formand har været ude i medierne og kommentere, at der efter de to dob-beltdrab i København ikke blev informe-ret tilstrækkeligt om muligheden for at modtage akut krisehjælp.

Akut krisehjælp er et uklart begreb, men oftest dækker begrebet over den interventionsform der kaldes single ses-sion psykologisk debriefing. WHO adva-rer i sin anbefaling fra 2012 imod at an-vende single-session psykologisk debrie-fing til voksne, der har oplevet en trau-matisk hændelse med ordene:

”Psychological debriefing should not be used for people exposed to a traumatic event as an intervention to reduce risk of posttraumatic stress, anxiety or depres-sive symptoms. Strength of recommenda-tion: STRONG ”.

NICE-guidelines skriver om psykolo-gisk debriefing, at ”it is unlikely that a single session of a psychological interven-tion will be helpful.” Formandens kom-mentar afføder derfor nogle spørgsmål om blandt andet:

Hvad er det for evidens, formanden har kendskab til, som støtter anvendelsen af akut krisehjælp til voksne civile?

Hvad er det helt specifikt for krise-hjælp/intervention, som formanden og dermed Psykologforeningen anbefaler at offentligheden bør tilbydes? Er det egent-lig traumefokuseret kognitiv terapi over flere sessioner, eller er det single session psykologisk debriefing?

Torben Andersen

Hvilken slags debriefing?

Kommentar:Når jeg selv eller en anden repræsentant for Psykologforeningen bliver interviewet til fx tv og dagblade, taler vi ind i en mere almen sammenhæng. Vores viden og synspunkter skal møde befolkningen bredt, og eftersom vi står over for den helt store målgruppe, som landets tv-see-re og avislæsere udgør, og journalisten skal have sin historie hjem på få minutter, må vi optræde på de givne vilkår. Der dur det selvfølgelig ikke at skelne mellem typer af debriefing.

I en egentlig faglig kontekst er også akut krisehjælp en sag for specialuddan-nede. Foreningen har af samme grund for mange år siden etableret en specialist- og supervisoruddannelse i psykotraumatolo-gi, og det er blandt personer med bag-grund i psykotraumatologien, man skal finde svarene på, hvilke interven tions-former man skal anvende under hvilke omstændigheder. Og hvornår man even-tuelt helt skal undgå intervention.

Når der opstår voldsomme hændelser med mange mennesker involveret som fx ved den seneste terrorhandling, er der bud efter krisepsykologernes indsats, men ofte efterfølgende en diskussion om kriseindsatsens nytteværdi.

En kritik som den, Torben Andersen henviser til, har vi også fundet hos fx Cochrane, som der ofte peges på, fordi denne forskningsenhed er respekteret og har foretaget en meget omfattende under-søgelse af effekten af krisehjælp. Netop dette er dog også svagheden. Der er i materialet fx ingen systematik i, hvornår en debriefing er udført i forhold til hæn-delsen, hvilke personer der er ud valgt til

at gennemgå debriefingen, ej heller syste-matik i, hvilke hændelser der giver anled-ning til debriefing, og ingen krav til ind-holdet af de undersøgte debriefinger.

Der er i materialet ikke oplistet kom-petencekrav til de personer, som har de-briefet. Hvad det sidste angår: Det var meget få psykologer, som systematisk havde været involveret i de debriefinger, Coch rane undersøgte, og ingen af dem var uddannet på specialistniveau.

Undersøgelsen giver altså et korrekt billede af, hvad man fandt, men kan slet ikke bære de følgeslutninger, mange siden har uddraget. For selvfølgelig vil udfaldet af undersøgelsen være som citeret, når der hverken er internationale krav til kompetencer hos dem, der løser opgaven, eller til, hvordan man griber det an.

Psykologers metoder skal kunne stå for et kritisk blik. For nogle år siden skrev professor Ask Elklit netop en artikel i Psykolog Nyt: ”Krisepsykologien til eksa-men”, som kan ses på vores hjemmeside. Den redegør overskueligt for kompleksi-teten i dette stof, der både fortjener og tåler en debat som den aktuelle.

Eva Secher Mathiasen


› MØDER & MEDDELELSER

Kredse

Kreds København-Frederiksberg

› NEO PI-R eller NEO-PI-3????

I Psykolog Nyt 4/2015 har kredsen opslå-et kursus i NEO PI – og ved en fejl har vi annonceret, at det er NEO PI-R, idet vi selvfølgelig underviser i det sidste nye, nemlig NEO-PI-3.

Se i øvrigt vores kalender for de man-ge kurser, vi har opslået og husk, du kan altid melde dig til lige frem til samme morgen, som kurset finder sted, hvis ellers der er plads.

Se www.dp.dk/kbhfrb.kalender for yderligere oplysninger.

Kredsstyrelsen v/Louise Svendsen

selsKAber

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Ekstraordinær generalforsamling

Selskabet indkalder hermed til ekstraor-dinær generalforsamling tirsdag 19. maj 2015 kl. 18 - ca. 19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, Kø-benhavn Ø.

Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Godkendelse af dagsorden. 3) Valg af nye bestyrelsesmedlemmer.

Grundet Dansk Psykolog Forenings stramning af regler, som alle medlemmer har fået mail om, skal der findes nye medlemmer til styrelsen. De nyvalgte vil begynde i nuværende styrelse med det samme; få den læring, der skal til, af de stadig siddende styrelsesmedlemmer, og blive den nye selskabsstyrelse fra general-forsamlingen i november 2015, hvor den gamle styrelse går af.

Kandidatur til styrelsesmedlem skal være sekretær Ellen Boesen i hænde se-nest 2 uger før generalforsamlingen til [email protected].

Alle medlemmer er velkomne den 19. maj, også selv om man ikke stiller op til styrelsesposter.

Efter generalforsamlingen vil der være fælles spisning - Aamanns lækre

smørrebrød og vin, som er gratis for medlemmerne. Såfremt du ønsker at deltage i den efterfølgende spisning, be-des du venligst meddele dette senest 12. maj til selskabets sekretær Ellen Boesen: [email protected].

Selskabsstyrelsen

seKtioner

Sektionen for Privatansatte Psykologer

› Temaaften

Den nydannede Sektionen for Privatan-satte Psykologer inviterer til temaaften under overskriften ”Psykologen i magtens knudepunkt”, hvor psykologfagligheden ses i med- og modspil med andre faglig-heder med særlige perspektiver på psyko-logens relation til ledelsen i den private organisation. Oplægsholder er organisa-tionspsykolog Vibe Strøier.

En aften for dig, som er privatansat psykolog, arrangeret af den nydannede Sektion for Privatansatte Psykologer.

Tid: mandag 20. april 2015 kl. 17.30-20.30. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., loka-le 2A.

Arrangementet er gratis, og der vil være mad og drikke. Den sidste halve time er sat af til at sludre med de øvrige deltagere over en kop kaffe eller et glas vin.

Tilmelding senest 13. april 2015 via ’MitDP’ eller til formand Stine Reintoft, [email protected]. Skriv navn, telefonnummer, e-mailadresse, og hvor du er ansat.

Stine Reintoft

Øvrige

Nye ydernumre

Der er blevet besat ydernumre pr. 1. april 2015. De i alt 21 ydernumre fordeler sig med 6 i Region Hovedstaden, 7 i Region Sjælland, 4 i Region Syddanmark, 2 i

Re gion Midtjylland og 2 i Region Nord-jylland.

Navnene på de nye ydernummerinde-havere vil blive publiceret på www.dp.dk > rådgivning > selvstændig.

bvm

seniortræf

› Møde om mindfulness

Seniortræf byder velkommen til forårets 2. arrangement lørdag 25. april 2015 kl. 10.30-13.30.

Stedet er sædvanen tro Dansk Psykolog Forening, i Stockholms-gade 27, København Ø.

Emnet denne dag er: Erfarin-ger vedrørende mindfulness som en del af behandlingen af stress og depression.

Privatpraktiserende psykolog Eva Martensen-Larsen vil fortælle om sine gode erfaringer med at anvende mindfulness som en del af behandlingen af stress og de-pression. Erfaringerne stammer fra individuelle samtaler og fra undervisning på 8 ugers MBSR-kurser (mindfulness baseret stress reduktion) for stress- og depres-sionsramte klienter.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørre-brød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. april 2015.

Nina Koeller &Anne O. Wilhelm-Hansen


› MØDER & MEDDELELSER

Dansk Psykolog Forening indbyder til

Vi skaber værdi og velfærd

PROGRAM9.30-10.00: Ankomst. Kaffe & croissant10.00-10.30: Velkomst ved Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Fælles program10.30-11.00: Fremtidens psykologidentitet. Ved professor, cand.psych. Lene Tanggaard.11.00-11.15: Hvad har psykologkampagnen lært os? Ved cand.psych. Line Fleckenstein

Andersen.11.35-12.20: Aftagernes stemme: Hvor er der brug for psykologer, og til hvad?

Ved fire beslutningstagere fra det offentlige arbejdsmarked.12.20-12.45: Nye veje på universitetet. Ved cand.psych. Ann-Louise Holten og økonom

Nikolaj Harmon.

12.45-13.30: Frokost.

Fem individuelle workshops13.30-15.15: Psykologrollen i fremtiden. Vælg mellem: (1) Psykologen som ”lonely wolf”. (2) Psykologen som leder.

(3) Psykologen som akademiker. (4) Psykologen som multikunstner. (5) Psykologen som innovator.

Fælles program15.15-16.00: Mød dine politikere. Ved Social- og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk

Psykolog Forening.16.00-16.30: Velfærdsstaten 2050 – udfordringer og løsninger. Ved Jonas Kroustrup,

Chief Resilience Officer.16.30-18.00: Socialt samvær. Tapas og hygge i de tilstødende lokaler.

Læs meget mere om oplægsholdere og programindhold på www.dp.dk > Årsmøde. Her finder du også de enkelte workshops beskrevet – så du kan træffe dit valg.

Dansk Psykolog ForeningsÅRSMØDE 2015

Tid: Mandag den 1. juni 2015, kl. 10-18(Kaffe & croissant fra kl. 9.30)Sted: Tivoli Congress CenterArni Magnussons Gade 2, København V.

-

Hvad betyder samfundsudviklingen for den faglige identitet, fremtidens arbejdsform og den kærneværdi, psykologer bidrager med.

Alle medlemmer er velkomne! Selv om eksemplerne er hentet fra det of-fentlige arbejdsmarked, vil drøftelserne være relevante også for dig, der er pri-vatansat eller privatpraktiserende.

Læs mere: www.dp.dk > ÅrsmødePris: 550 kr. for psykologer i beskæftigelse, 300 kr. for øvrige medlemmer. Tilmelding: Via www.MitDP.dk

› NYE BØGER

NYE BØGER

præsenterer de nye bogudgi-velser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspi-ration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Rasmus Alenkær:

› Narrativ Team-refleksion – i praksis.

Narrativ Team-refleksion er en refleksionsmetode for team og grupper. Den tager udgangspunkt i gruppens egne fortællinger, og gennem arbejdsspørgsmål, respons, genfortælling og tolkning leder den gruppen frem til en fælles løsning og nye, konkrete handlemuligheder. Bogen er en praktisk metodevejledning, som indeholder en lang række anbefalinger, overvejelser og teknikker, der henvender sig direkte til arbejdsgrupper såvel i skole-klasser som i offentlige og private virksomheder.Frydenlund, 2014, 160 sider, 249 kr.

Rikke Yde Tordrup:

› Udviklende øjeblikke.

Forfatteren gennemgår de tegn, der kan være på, at et barn har udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvor-dan pædagoger og andre voksne omkring barnet kan støtte børn i deres udvikling. I bogen bliver udvik-lingspsykologi og tilknytningsteori gennemgået på en enkel og tilgængelig måde, som knytter an til, hvor-dan hverdagen er for børn i dagpleje, daginstitution og indskoling.Akademisk Forlag, 2015, 172 sider, 250 kr.

Mila N. Baker:

› Netværksledelse.

I en Peer-to peer-organisation er strukturen flad. Interaktioner og udvekslinger skaber relationel dyna-mik, og alle er indbyrdes afhængige og har samme ansvar for helheden. Spørgsmålet er ikke længere, hvem der bestemmer, men hvad der skal gøres. Samarbejdet mellem jævnbyrdige aktører om at udfø-re fælles opgaver for at nå frem til det fælles bedste bliver dermed langt væsentligere end traditionelle statusbetegnelser som ”leder” eller ”medarbejder”.Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 144 sider, 229 kr.

Mihaly Csikszentmihakyi:

› God forretning. Ledelse, flow og skabelse af mening.

Bogens ærinde er at fokusere på de positive kernevær-dier, som kan få en virksomhed eller organisation til at blomstre og medarbejderne til at trives. Midler hertil er det begreb, Csikszentmihalyi selv har skabt, nemlig flow. Betingelserne herfor er klare mål, der kan tilpasses skiftende betingelser, øjeblikkelig feed-back på ens handlinger og tilpasning af arbejdets udfordringer til medarbejderens kompetencer.Klim, 2015, 242 sider, 300 kr.

Susan Hart (red.):

› Inklusion, leg og empati.

Vores følelsesmæssige, personlighedsmæssige og so-ciale kompetencer udvikles gennem vores relationer med andre, og fællesskabet er rammen omkring den-ne udvikling. Det er gennem leg, at mennesker i sidste ende udvikler evnen til at indgå i kreative og innovati-ve arbejdsfællesskaber. Forfatterne er fagpersoner, som har støttet børns udviklingsproces gennem krea-tive tilgange, så disse børn har fået mulighed for at indgå i konstruktive fællesskaber med en høj mentali-seringskapacitet.Hans Reitzels Forlag, 2015, 347 sider, 350 kr.

Ernst Bohlmeijer & Monique Hulsbergen:

› Mindfulness for begyndere.

Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Metoderne i denne bog er imidlertid baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psy-kologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet.Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 214 sider, 249 kr.


› RUBRIKANNONCER

om kursErNE

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected].

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

Pris9.500,- ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist 23. marts 2015.

UndervisereClaus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psyko-terapi.Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specia-list- og supervisor i psykoterapi.

Godkendt til Fælles krav til alle supervi-soruddannelserne: 19.2.4., 30 timer.

Kursusnr.: 15194.

Obs! I forlængelse af dette kursus er der mulighed for at tilmelde sig de 20 timers supervision af supervision på kursusnr. 15193.

› Forældrekompetence- undersøgelser

Tid og varighedTorsdag 21. maj – fredag 22. maj 2015.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.


UndervisereHelge Kolodziej, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.Knud Hjulmand, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.Rikke Schwartz, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og supervi-sor i klinisk børnepsykologi.Malene Rosenstand Schacht, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykolo-gi.Birgitte Helmstedt, cand.psych.

Godkendt til Specialistuddannelse i klinisk børnepsy-kologi: 6.4.4.2.2., 12 timer.Specialist uddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 12 timer.Specialistuddannelse i pædagogisk psy-kologi: 8.4.4.2.1, 12 timer.

Kursusnr. 15805

Kurser med afholdelse i april og maj måned. Umiddelbart efter tilmel-dingsfristens udløb tages der stilling til, om kurserne bliver oprettet – se alle kurserne i kursuskalenderen – www.dp.dk – UUD&karriere – kurser.

› 17.4. Med organisationen i fokus

Tid og varighedMandag 20. april – tirsdag 21. april og mandag 22. juni – onsdag 24. juni 2015.Varighed: 30 timer.



UndervisereVibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.Lone Willer Holm, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelse i arbejds- og orga-nisationspsykologi: 17.4., 30 timer.

Kursusnr.: 151704.

› 3.4. Naturlige og komplice-rede sorgreaktioner ved tab hos voksne (Erstatter sorg og krise hos voksne)

Tid og varighedOnsdag 22. april – torsdag 23. april 2015.Varighed: 12 timer.



UnderviserMaja O’Connor, cand.psych., ph.d. Post-doc i klinisk forskning ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, ge-rontopsykologi, klinisk børneneuropsy-kologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psyko-terapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

Kursusnr.: 150304

› MDI og Hamilton

Tid og varighedTorsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00.Varighed: 6 timer.



Tilmeldingsfrist 18. marts 2015.

UnderviserStine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d.

Ny ordningSpecialistuddannelse i arbejds- og orga-nisationspsykologi: 3.99., 6 timer.Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.Specialistuddannelse i sundhedspsyko-logi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsy-kologi: 6.4.4.2.2., 6 timer.Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.1., 6 timer.

Kursusnr.: 15801.

› Almen supervisionsteori (Erstatter supervisionsprocessens

teori og metode)

Tid og varighedMandag 4. maj – onsdag 6. maj og ons-dag 17. juni – torsdag 18. juni 2015. Varighed: 30 timer.

StedArosgården, Århus. Eksternat.


› RUBRIKANNONCER

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.Holdstart i Snekkersten den 20. september 2015Kursusnr. 790-15Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16

AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGERMED CAND.PSYCH. ANNE ROMER14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, somkonverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierneHoldstart i Snekkersten den 17. september 2015Kursusnr. 780-15

HVORDAN KUNNE MAN LEVE? DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann,Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett, Allan Holmgren og Anette HolmgrenAfholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på KretaKursusnr. 800-15

Nordens narrative uddannelseshuswww.dispuk.dk

kvartside -psykolognyjan2015.indd 1 04-03-2015 11:35:29

TRIAL BASED COGNITIVE THERAPYEn ny model til at ændre centrale tanker på en eksperimentel og engagerende mådeForelæsning med Irismar Reis de Oliviera. Md., PhD, professor i psykiatri. Department of Neurosciences and Mental Health, federal University of Bahia, Brazil.

Målgruppe: Alle der arbejder med psykoterapi og er interesserede i ny udvikling indenfor psykologisk behandlingTid: 28. maj 2015 kl. 13.00-15.00 Sted: Sigurdsgade 26, 2200 København N – Auditorium CO60/C160 (Professionshojskolen Metropol)Pris: 110 kr. - 1.610 kr. for eksterne

Irismars model er en ny strategi, som gør det lettere at arbejde med automatiske tanker. Vedvarende negative overbevisninger er en risikofaktor i udviklingen af psykiske sygdomme. Irismar har udviklet en model, der bygger på de oprindelige elementer i kognitiv terapi og tilføjet nye og kreative strategier. Han demonstrerer hvordan klienten ”fører en sag” mod sine egne nedbrydende tanker ved hjælp af kognitive metoder.

I TBCT engageres klienten til at stille op for sine egne rettigheder, komme af med destruktive processer og kæmpe for de konstruktive tanker.

Program og tilmelding: kursusportalen.plan2learn.dk (søg efter Irismar). Tilmeldingsfrist d. 5. maj 2015 Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi

SUPERVISIONSFORLØB MED HENBLIK PÅ AUTORISATION FOR PSYKOLOGERForløb 13 hele dage • Opstart 18 Sept. 2015 • Kbh • Pris: 18.800,- Specialist & Supervisor: Anne Saxtorph

NARRATIV TRAUMEBEHANDLINGNÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER TILTAG Workshop • 2 dage 19 & 20 Marts 2015 • Kbh • Pris: 4.200,- Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph

NARRATIVE BØRNEGRUPPERNÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDERWorkshop • 2 dage • 28 & 29 April 2015 • Kbh • Pris: 3.800,- Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

NARRATIV PARTERAPIWorkshop • 1 dag • 11 Juni 2015 • København • Pris: 1.600,- Undervisere: Anne Saxtorph

MENTALISERING MED NARRATIVE TONERMENTALISERING MED PROCESSUELT FOKUSWorkshop • 2 dage • 22 & 23 Okt. 2015 • København • Pris: 3.900,- Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph

VISUEL TAVLEPRAKSIS HVORFOR BRUGE ET WHITEBOARD I DINE SAMTALER & SUPERVISION?Workshop • 2 dage • 1 & 2 Sept. 2015 • København • Pris: 3.900,- Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph & Anne Romer Dispuk.

[email protected]

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVERØsterbrogade 29 3sal

2100 København Ø tlf 22160065

Terapilokale til leje

en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i København K.

For yderligere information, kontakt venligst Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i

Psykoterapi og psykotraumatologi mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk


en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i

København K.

For yderligere information, kontakt venligst

Denise Ohayv

Mobil 40 27 13 77 www.psykologdenise.dk

Supervision

Individuelt / mindre gruppe eller egenterapi tilbydes.

Henvendelse til Denise Ohayv, cand.psych.aut.

Specialist og supervisor i Psykoterapi og Psykotraumatologi


KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Internationalt eksamineret act træner

1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage. Herudover 5 modulers supervision af 2 dage. Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for specialist uddannelse i psykoterapi. Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016. Undervisere: Professor, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet. Psykolog, MSc. Morten Hecksher, KognitivGruppen Risskov. Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater. Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk. For nærmere info se website eller: [email protected] ♦ tlf: 87 30 39 39.


en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i København K.

For yderligere information, kontakt venligst Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i

Psykoterapi og psykotraumatologi mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk


en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i

København K.

For yderligere information, kontakt venligst

Denise Ohayv


Supervision

Individuelt / mindre gruppe eller egenterapi tilbydes.

Henvendelse til Denise Ohayv, cand.psych.aut.

Specialist og supervisor i Psykoterapi og Psykotraumatologi



› RUBRIKANNONCER

Lokaleleje i KBH og Aarhus

50-95 kr./t.

www.phuset.dk

Mød dine klienter over en sikker videoforbindelse

2282 0097 [email protected] A/S, Vestmolen 15, 9990 Skagen

E-terapi i professionelle rammerPsychCon er udviklet af psykolo-ger, der brænder for at hjælpe kli-enter, når de har brug for det og hvor de er. Vores onlineklinik og abonnementsløsninger vil, i fæl-lesskab med jer, tilbyde klienten et trygt samtalerum på nettet.

Vi leverer en krypteret videoløs-ning af høj kvalitet, og sikrer der-med fuld fortrolighed i samtalerne mellem dig og dine klienter, både individuelt og i gruppe.

� Udvilket specielt til psykologer � Evidensbaseret � Bookingkalender og historik � Udvider din praksis � EFPA/APA

Læs mere på www.psychcon.eu

Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psyko-logpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre

gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.

Se lokalet på info-filmen på www.psykologpraksissen.dk

Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected]

Centralt på Gammel Kongevej - stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015

Kliniklokale til leje i Hørsholm

Kr. 3.950 pr. md. Evt. færre dage.

Kontakt: 40 36 44 92

[email protected]

Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT)

Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har sær-ligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik.

Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus

(Lena Højgård Isager) udbyder nu en 2-årig uddannelse m. Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt

træningsdage og supervision.

Tid: Sommer 2015 – forår 2017. Sted: Fyn

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre prakti-

ske oplysninger:

www.kognitivcenterfyn.dk

PSYKOTERAPI PÅ NEURO-AFFEKTIVT GRUNDLAG2-årig grunduddannelse.Bemærk: Mulighed for efter-flg. specialeuddannelse mhp at blive psykoterapeut MPF.Start i august 2015. PSYKOTERAPI2-årig uddannelse.Nervesystemet og menneske-lige relationer i psykoterapien.Start i maj 2015.

De modulopdelte uddannelser foregår centralt i Aalborg.

INFO: Se www.fuaalborg.dk - eller ring på tlf. 98167500

PSYKOTERAPIUDDANNELSER 2015

Psykotraumatologi RITS® for psykologer Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress En korttidsterapeutisk tilgang til behandling af traumatisk stress og krisereaktioner på kognitivt, psykodynamisk og psykoedukativt grundlag 6.-8. + 11.-13. maj 2015 i København Læs mere og tilmeld dig på www.beredskabspsykologi.dk Kontakt evt. Henrik Lyng på tlf. 2615 4878 eller [email protected]


› RUBRIKANNONCER

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Tyrkiet 2015

Mindfulness-træner

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden?

Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer,

læger og sundhedspersonale.

Forår 7. maj - 14. maj 2015 Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015

For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk

KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher, ACBS Peer Reviewed ACT Trainer

3 årig uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) 2015 - 2018

KognitivGruppen arrangerer en 3-årig efteruddannelse i ACT for psykologer og læger. På uddannelsen tilbydes undervisning med: Dr. med Rainer Sonntag (Tyskland), Professor Ph.D. JoAnne Dahl (Sverige), Psykolog Ph.D. Max Bøh-ling (Denmark), Psykolog Ph.D. Matthieu Vilatte, (USA), Psykolog David Gillan-ders (Scotland), Psykolog Ph.D. Tobias Lundgren (Sverige), Psychologist, MSc. Benjamin Schoendorff, (Canada), Psykolog, MSc. Morten Hecksher (Danmark).

Uddannelsen varer 3 år. Der udbydes 90 timers supervision i tilknytning til forløbet. Godkendelser: Uddannelse og supervision godkendes i psykologernes specialistuddannelse under specialiseringsmodulet 12.4.4.2. Retning: Kognitiv/adfærdsterapeutisk.

For nærmere information se www.kognitivgruppen.dk eller 87 30 39 39.

DANSK PSYKOANALYTISK SELSKAB Kortere kurser efterår 2015/forår 2016:

DIFFERENTIALDIAGNOSTIK OG ASSESSMENT Godkendt til Specialistuddannelsen, voksenmodul 48 timer: 10.2 + 10.3. Start september 2015.

SUPERVISIONSTEORI Godkendt til Supervisoruddannelsen 30 timer: 19.2.4. Med muligt tilvalg af 20 timers supervision af supervision i gruppe. Start november 2015.

PSYKOANALYTISK PERSPEKTIV - Psykoanalysen før og nu. Godkendt Anden teoretisk Referensramme 30 timer: 12.4.4.2.3. Start januar 2016.

Yderligere information: www.psykoanalytisk-selskab.dk > kurser.

Sann

a er

et

opdi

gtet

nav

n

F

oto:

Han

nah

Mau

le-ff

inch

SYRIENS BØRN ER TRAUMATISEREDE Fire års krig har frarøvet Syriens børn deres smil, trygge omgivelser, skolegang, venner og håb om en bedre fremtid. Tusindvis af børn er dybt traumatiserede og risikerer varige psykiske mén. Det er børn, der har set deres forældre dø. Gemt sig for soldater. Krøbet i skjul for bomberegn. Vi hører om børn, der skærer i sig selv. Børn, der er holdt op med at spise og om helt små børn med selvmordstanker. Red Barnet hjælper børnene I Red Barnets beskyttede områder hjælper vores personale børnene med at bearbejde de frygtelige oplevelser. Gennem leg, tegninger og samtaler med børnene og deres voksne hjælper vi dem videre i livet.

Sanna var 18 måneder, da hun mistede sine forældre. Hun bor sammen med sin onkel, tante og kusiner i en flygtningelejr i Jordan. Giv børn som Sanna mulighed for at få bearbejdet traumerne i Red Barnets beskyttede områder.

GIV ET BIDRAG og hjælp dem, så vi ikke svigter en hel generation af små mennesker. Sms SYRIEN til 1277 og støt med 150 kr.Du kan også give et bidrag på www.redbarnet.dk


› STILLINGSANNONCER

!Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un-dersøge dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstil-linger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhand-ler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræ-sentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected]. Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og vejledning.

Privat ansættelse:Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som for-handler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også over-enskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for pri-vatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kon-trakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til [email protected].

Praksiskandidatstillinger:Man kan alene blive ansat i sin praksiskandidatstilling, og da føl-ger man reglerne for privatansættelse.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, [email protected]. Eller brug vo-res hjemmeside www.dp.dk

NÅR DU SØGER JOB

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

afholder 3-dages kursus i

REFLECTIVE FUNKTIONING I ADULT ATTACHMENT INTERVIEW (AAI-RF)

Underviser: Tobias Nolte & Svenja Tauber fra Anne Freud Instituttet i London. Indhold: ”Reflective functioning” (RF) operationaliserer begrebet mentalise-ring. Kodningen indebærer at se på den tænkning som fremgår af de narrativer som viser sig i interviewet, som omhandler vigtige følelses-mæssige tilknytningsrelationer. Formålet er at undersøge, hvordan personen anvender en psykologisk model for motivation, hvad der sker i den nære relation og i hvilket omfang de tænker i deres eget og andres sind, følelser, holdninger, intentioner og så videre, når de forsøger at forstå deres egne erfaringer. Merit: Forventes at blive forhåndsgodkendt til 12.4.4.2.1. og 6.4.4.2.2. Sted: Dansk Psykolog Forening, København. Dato og tid: Søndag 22. november 2015 kl. 12.00-19.00, mandag 23. og tirsdag 24. november 2015 kl. 9.00-16.30. Pris: Kr. 7.500 inkl. moms for medlemmer af selskabet. For uddybende oplysninger: Se selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

NÅR KLIENTEN OPLEVER SKAM – forståelse og terapeutisk håndtering.Dansk Selskab for ISTDP har inviteret Susan Warshow til at præsentere, hvordan man kan arbejde med skam i dynamisk psykoterapi.

Via video-vignetter af terapi, vil Susan vise, hvordan hun skaber et rum for tilknytning, tryghed og self-compassion, som faciliterer arbejdet med selvdestruktiv skyld og skam. Videopræsentationerne giver mulighed for at se og forstå såvel specifi kke interventioner som klientens non-verbale responser og giver et godt billede af metoden.

“Part of the therapeutic task is mobilization of the client’s will to give careful, moment-to moment attention to his/her internal world. This form of mindfulness is central to the healing process as both client and therapist precisely track all manifestations of anxiety symptoms and toxic forms of shame and guilt, distancing behaviors and rising feelings. As the unconscious becomes conscious through an experiential process, it becomes possible for the client to integrate past experience in new ways, leading to changes in behavior and the development of more secure, (loving) attachment relationships.”

Susan Warshow er uddannet i ISTDP, og er sammen med Jon Frederickson med i ledelsen af ISTDP-Institute. Susan har udviklet Dynamic Emotion Focused Therapy (DEFT), og har grundlagt DEFT-Institute i Los Angeles, hvorfra hun tilbyder terapi, supervision og uddannelse. Se evt www.warrenwarshow.com

Tid og sted; 25-26 juni 2015 kl. 9-17. Studenternes Hus, Århus

Pris incl forpl.; 2900 kr., medlemmer af Selskabet 2500 kr., studerende 2000 kr.

Tilmelding; Senest 20. maj med mail til [email protected] og samtidig indbetaling til Selskabets konto 2253-8978535632

Dansk Selskab for ISTDP Danish Society for Intensive Short – Term Psychotherapy

Dansk Selskab for ISTDP Term Psychotherapy



Specialpsykolog eller autoriseret psykolog, 37 timer pr. uge søges til Distriktspsykiatrien i Roskilde.

Arbejdsområdet er varieret, selvstændigt og udviklende med behandlingsopgaver indenfor en bred målgruppe af patienter.

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job, quicknr. 16733

SpecialpsykologPsykiatrien Øst, Roskilde

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Center for Voldtægtsofre På Nykøbing F. Sygehus søger en klinisk psykolog.

Stillingen er normeret til 18 timer pr. uge og vil være til besættelse 01.05.15 eller snarest derefter.

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job, quicknr. 16741

Klinisk psykologCenter for Voldtægtsofre, Nykøbing F.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

www.skive.dk

I Skive Kommune tilstræber vi mangfoldighed og opfordrer derfor alle interesserede til at søge.

Skive – det er RENT LIVI Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med degode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk

Job

PPR Skive kommune søger ny kollega, som har lyst til at arbejde i en kommune, hvor der er fokus på at udvikle inkluderende fællesskaber for både børn og voksne. Vi har brug for en psykologer, som både har styrke og mod på at tage fat på en række nye spæn-dende og udfordrende opgaver.

Vi arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning, hvor vi har hovedvægt på den konsultative arbejdsmetode.PPR er sammensat af forskellige faggrupper, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

Vi foretrækker ansøgere med autorisation og gerne med erfaring fra PPR eller lignende.

Yderligere oplysninger:Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos ledende psykolog Maybritt Andersen på tlf. 9915 5800. Du kan se mere om PPR på www.skive.dk

Hvad ønsker vi af dig?• Du er uddannet cand.psyk. el. cand.pæd.psyk,

gerne med autorisation og erfaringer fra børne- området.

• Du har lyst og kendskab til at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning.

• Du magter at fastholde en ressource- og rela-tionsorienteret synsvinkel i til tider pressede og frustrerede situationer.

• Du kan både arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde.

Ansøgningsfrist: 7. april 2015, kl. 12.00.

Se hele stillingsopslaget på www.skive.dk

PPR søger en psykolog på fuldtid fra den 1. maj 2015



KøbenhavnsKommune

www.kk.dk/job

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Kan du finde løsningeri problemfyldte sammenhænge?

københavns kommune

LeDeR TIL PsYkoLoGhuseTPsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialforvalt-ningen i Københavns Kommune med 30 psykologer og tre admini-strative medarbejdere. Husets størrelse rummer mange erfarne psykologer præget af energi, humor, bevægelse og faglig debat. Vi søger en institutionsleder med erfaring inden for personaleledelse, organisationsarbejde, autoriseret og med bred klinisk psykologisk er-faring inden for vores målgruppe. Kontakt Claus Gosvig, konstitueret daglig leder og centerchef på tlf. 2677 3600 for yderligere spørgsmål.

ansøgningsfrist tirsdag den 7. april 2015.

Læs det fulde stillinngsopslag på www.kk.dk/job – under arbejds-område “Ledelse”.

Uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 15 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. 1. september 2012. Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i Danmark. Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: www.specialpsykologuddannelsen.dk, hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen. Ansøgningen skal være Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen i hænde senest den 30. marts 2012 kl. 12.00. Ansøgere kan forvente at få svar senest med udgangen af uge 26.

15 uddannelsesforløb til Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. 1. september 2015.

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt mellem alle 5 regioner i Danmark.

Ansøgning om uddannelsesforløb foretages på: www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema samt øvrig information om uddannelsen.

Ansøgningen skal være Sekretariatet for Specialpsykolog uddannelsen i hænde senest den 10. april 2015 kl. 12.00.

Ansøgere kan forvente svar på deres ansøg-ning senest med udgangen af uge 26, 2015.

Specialpsykologuddannelsen

Uddannelsesforløb til Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

www.ku.dk

Københavns Universitet præger aktivt sin samtid gennem fremragende forskning, uddannelse og samarbejde. KU hører til de højest rangerende universiteter i Europa og er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. I dag omfatter KU 37.000 studerende og 9.000 ansatte tilknyttet seks fakulteter: humaniora, jura, natur- og bio- videnskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium i antropologi, statskundskab eller økonomi ved Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. september 2015.

Ansøgningsfrist den 1. maj 2015.

Læs mere om ph.d.-studiet og ansøgningsprocedurer på Copenhagen Graduate School of Social Sciences hjemmeside. Her finder du også det fulde opslag og links til de enkelte institutters ph.d.-websites.

Ph.d.-programmet på de enkelte institutter

• Institut for Antropologi Find oplysninger om ph.d. -studiet i antropologi på: www.antropologi.ku.dk/phd

• Institut for Statskundskab Informationsmøde fredag den 10. april 2015 fra 14.00 til 15.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for Statskundskab, lokale 4.2.26. (Frokoststuen). www.polsci.ku.dk/uddannelser/phd

• Økonomisk Institut Informationsmøde onsdag den 15. april 2015 kl. 10.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. www.econ.ku.dk/phd

Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på Copenhagen Graduate School of Social Sciences hjemmeside og på Københavns Universitets jobportal

Grib chancen og søg ph.d.-stipendium på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet!


› INDMELDTE

Cand.psych.Johan Simonsen Abildgaard

Stud.psych.Agathe Adolfsen

Cand.psych.Silviu Ailenei

Stud.psych.Ditte Ahm

Stud.psych.Agnete Holm Albertsen

Cand.psych.Anne Karina Venø Andersen

Stud.psych.Emilie Andersen

Stud.psych.Maria Andersen

Stud.psych.Pernille Fløe Andersen

Stud.psych.Anna Martin Andersson

Stud.psych.Luna Bøhm Andresen

Stud.psych.Mia Albertelli

Stud.psych.Isabella Brandt Arbirk

Stud.psych.Mathilde Arup

Stud.psych.Jannich Bach-Laursen

Stud.psych.Nanna Kathrine Brejnegaard

Stud.psych.Andreas Barfoed-Høj

Stud.psych.Margritt Bech

Stud.psych.Mette Hvarness Bentsen

Cand.psych.Linea N. Bevan

Stud.psych.Tania Sofie Kang Grothe

Stud.psych.Cilla Guldborg

Stud.psych.Rasmus Busch Thorup Hansen

Stud.psych.Simone Babh Hansen

Stud.psych.Stine Bendix Hansen

Stud.psych.Christina Henriksen

Stud.psych.Katrine Lynn Hulstrøm

Stud.psych.Karina Ibsgaard

Stud.psych.Naomi Jautee

Stud.psych.Mathias Rolskov Jakobsen

Cand.psych.Per-Arne Jakobsen

Stud.psych.Sarah Jakobsen

Cand.psych.Cathrine Høimann Jensen

Stud.psych.Liv Brygmann Jensen

Cand.psych.Kim B. Engersgaard Johannessen

Stud.psych.Nikita Johansen

Stud.psych.Pia Kristine Jørgensen

Stud.psych.Charlotte Kettner

Stud.psych.Line Groth Kjærgaard

Stud.psych.Tina Stokkebo Kjærsgaard

Stud.psych.Amalie Vatne Brean

Stud.psych.Celia Masja Muller Brogård

Stud.psych.Malene Vincents Broughton

Cand.pæd.psych.Claus Valter Bruun

Stud.psych.Louise Funch Clausen

Cand.psych.Ditte Christensen

Stud.psych.Ida Holm Christensen

Stud.psych.Janne Christensen

Stud.psych.Josephine Buhl Christensen

Stud.psych.Mette Maria Christensen

Stud.psych.Ditte Hammerich Deleuran

Stud.psych.Ida Drejer Djurhuus

Stud.psych.Marie Edis

Stud.psych.Mette Elkjær

Cand.psych.Camillla Ellegaard

Stud.psych.Joachim Ersgaard

Stud.psych.Anne-Sofie Fredslund

Stud.psych.Niels Holger Isager Friis

Stud.psych.Sofie Garset-Larsen

Stud.psych.Laura Gaun

Stud.psych.Freja Dalgaard Knigge

Stud.psych.Christine Knudsen

Stud.psych.Ann-Sofie Kordif

Stud.psych.Pernille Lykke Kristensen

Cand.pæd.psych.Lisa Kirk Kryger

Stud.psych.Louise Leonhard

Stud.psych.Julie Madsen

Cand.psych.Lena Mammen

Stud.psych.Marie Jensine Markussen

Cand.psych.Anne Vibeke Mckeown

Stud.psych.Nora Mørch

Cand.psych.Anna Gro Nielsen

Cand.psych.Asger Johannes N. Nielsen

Stud.psych.Christian Guldager Nielsen

Stud.psych.Isabella Vestergaard Nielsen

Stud.psych.Kathrine Ratkovic Nielsen

Stud.psych.Martin Gertner Nielsen

Stud.psych.Tine Ørskov Nielsen

Stud.psych.Birgitte Borg Norn

Stud.psych.Katherine Olsen


dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55.

Mail: [email protected] Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-15Fredag kl. 10-13

Direktørmarie Zelander

Aarhus-kontoretArosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus CTlf. 35 26 99 55.

bESTYRELSEFormand:Cand.psych. Eva secher [email protected]. 35 26 99 55

Cand.psych. rie rasmussen, næ[email protected]. 24 94 82 73

Cand.psych. arne grønborg [email protected]. 29 47 79 58

Cand.psych. birgit tamberg [email protected]. 51 14 01 18

Cand.psych. Camilla [email protected]. 50 88 88 55

Cand.psych. Claus [email protected]. 20 14 80 92

Cand.psych. irene [email protected]. 26 16 13 87

Cand.psych. merete strø[email protected]. 35 35 20 94

Cand.psych. Zenia stengaard Jepsen bø[email protected]. 50 55 10 66

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. kirstine Højgaard dichmann [email protected] Tlf. 31 76 49 94

Stud.psych. Cecilie [email protected] Tlf. 26 36 00 33

ETIKNÆVNFormand:lisbeth sten Jensen

Næstformand:Jytte gandløse

Øvrige medlemmer:Henning damkjær, annitta Nordkvist Permin, John H. toft

Suppleanter:mette bentzen, lotte sønderby

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredagekl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 ellermail: [email protected]

Cand.psych.Kristoffer Dalsgaard Olsen

Stud.psych.Janus Laurvig Palsbirk

Stud.psych.Rikke Fredberg Pedersen

Stud.psych.Jeff Zarp Petersen

Stud.psych.Lea Steen Petersen

Stud.psych.Sikkersoq Poulsen

Stud.psych.Thea Brandt Poulsen

Stud.psych.Freja Stenulm Prynø

Stud.psych.Charlotte Nørregaard Rasmussen

Stud.psych.Line Holberg Rasmussen

Stud.psych.Maria Holm Rasmussen

Stud.psych.Mette Hougaard Rishøj

Stud.psych.Pernille Rømer

Stud.psych.Line Rønnest

Ba. i psych. Eleftherios Saftis

Cand.psych.Maria Ferklov Sardrup

Stud.psych.Mia Schøler

Stud.psych.Jeppe Schultz

Stud.psych.Mia Schwartz-Jensen

Stud.psych.Therese Brinch Seidelin

Stud.psych.Lærke Simmelsgaard

Stud.psych.Amalie Sindberg

Stud.psych.Ranka Skak-Nielsen

Stud.psych.Solvej Slouberg

Stud.psych.Mikkel Elmholdt Smidt

Stud.psych.Kevin Mikkel Lui Stender

Stud.psych.Siri Folsø Sørensen

Stud.psych.Jan Valentin Staugaard

Cand.psych.Andreas Gjems Theie

Stud.psych.Sara A. O’Toole Thommessen

Stud.psych.Benn Stefan Thomsen

Cand.psych.Arnfinn Thorsteinsson

Stud.psych.Kathrine Toft

Stud.psych.Torkild Fogh Vindelev

Stud.psych.Cécile Wild

Stud.psych.Anne Wodschow

Stud.psych.Karima Yassini

Stud.psych.Salli Bang Zeulner

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

so

rte

re

t M

Ag

As

inP

os

t s

MPNYE UDGIVELSER

INSPIRATION TIL BEDRE PRAKSIS

ANGST HOS BØRN OG UNGE

ANDRE NYHEDER

Psykologi for børn 4-8 årIll. i farver, 199 kr.

Af Per Hove Thomsen

Se øvrige bøger i Kort & Godt-serien på DPF.DK

Af Kate Collins-DonnellySelvværdsguide for unge.

Af James W. Pennebaker og John F. EvansDansk udgave ved forfatter Malene Ravn og psykolog Mette Bram.

Af Katrine Krebs og Camilla Carlsen BechsgaardAnden bog i serien. Se også Familiefred med dine for-ældre.

Få indsigt i og arbejd med egne og andres karakterstyr-ker og udviklingsmulighe-der – og skab bedre trivsel og læring. Kan anvendes selvstændigt eller sammen med bogen Livsduelighed og børns karakterstyrker samt online værktøjet Styrkekom-passet.

Psykologi for børn 9-13 årIll. 199 kr.

Nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN.Af Käte From og Rikke MølbakIllustreret af Claes Movin

SE OG BESTIL VORES NYE KATALOG

PÅ DPF.DK

199 KR. 249 KR. 299 KR.

PSYKOLOGI

PÆDAGOGIKORGANISATION KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K

TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK

Af Anne Linder798 kr. ekskl. moms

TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE

MASC2™The Multidimensional Anxiety Scale for Children 2nd EditionAf John S. March, M.D., MPH

En omfattende skala til vurdering af og differentiering blandt angstsymp-tomer og -lidelser hos børn og unge i alderen 8-19 år.

249 KR.

altid plads til en til -...

Documents