amager vest lokaludvalg · 7. ansøgning: dramafrontens ho ho drama, en live urban julekalender...
TRANSCRIPT
AMAGER VEST LOKALUDVALG
REFERAT
for mødet den 22.10.2013, kl. 18:30 i Peder Lykke Centret, Peders Lykkes Vej 65
1. Godkendelse af dagsorden (2013-0232530) 1
2. Status på lokaludvalgets puljemidler oktober 2013 (2013-0233030) 2
3. Rokering i Amager Vest Lokaludvalg (2013-0232530) 3
4. Medlemsforslag: Anvendelse af overskydende midler i pilotprojektet Den Cyklende
Musikskole (2013-63629)
4
5. Ansøgning: Boombasticlub (2013-0227808) 6
6. Ansøgning: Jul på Bryggen 2013 (2013-0227874) 8
7. Ansøgning: Dramafrontens Ho Ho drama, en live urban julekalender (2013-0227900) 9
8. Ansøgning: Gyldenrisparkens lektiecafe 2014 (2013-0226134) 10
9. Høring: Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område på skoler (2013-0233026) 12
10. Høring: 10. klasse (2013-0233028) 13
11. Høring - En havn af muligheder (2013-0227779) 14
12. Forudgående høring vedr. ungdomsboliger (2013-0227441) 15
13. Intern høring - PF. Kongelund (2013-0227896) 17
14. Naboorientering vedr. nyt byggeri i Liflandsgade (2013-0227921) 18
15. Naboorientering vedr. Vigen (2013-0227939) 20
16. Medlemsforslag: Henvendelse vedr. udenlandske hjemløse (2013-0232530) 21
17. Henvendelse fra Kraftwerket vedr. ungedemokrati og kommunalvalg13 (2013-0232530) 22
18. Godkendelse af mødeplan for lokaludvalgets ordinære møder i 2014 (2013-0232530) 23
19. Meddelelser, eventuelt og afslutning (2013-0232530) 25
AMAGER VEST LOKALUDVALG
1. Godkendelse af dagsorden (2013-0232530)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at udvalget godkender dagsordenen.
BESLUTNING
Afbud:
Helle Jønch
André Just Vedgren. Afbud fra 1. suppleant Birger Pedersen og 2. suppleant Naja Hoffmeyer.
Peter Hess-Nielsen.
Tom Fuglevig. 1. suppleant Ib Wendrup deltager istedet.
Berit Bro.
Uden afbud:
Rasmus Petersen
Birthe Illemann
Anders Bo Nielsen ankom kl. 18.40 og deltager i behandlingen af pkt. 4.
Jørgen Melskens ankom kl. 18.45 og deltager i behandlingen af pkt. 5.
Per Klougart Mortensen ankom 18.55 og deltager i behandlingen af pkt. 9.
Side 1
AMAGER VEST LOKALUDVALG
2. Status på lokaludvalgets puljemidler oktober 2013 (2013-0233030)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
PROBLEMSTILLING
Amager Vest Lokaludvalg har pr. 29. august 2013 fået bevilget 2.593.000 kr. i puljemidler af
Københavns Borgerrepræsentation.
Status for lokaludvalgets puljemidler er pr. 15. oktober således:
Lokaludvalget har bevilget i alt 1.873.397 kr. til 74 eksterne ansøgninger.
Herudover har lokaludvalget bevilget 647.892 kr. til egne projekter.
Lokaludvalget har således pr. 15. oktober 2013 71.710 kr. at disponere over til netværksskabende
aktiviteter i bydelen.
Lokaludvalget skal på sit møde den 22. oktober behandle 4 eksterne ansøgninger, heraf 3 for 2013-
midler til et samlet beløb på 109.999 kr. og en for 2014-midler til et samlet beløb på 20.000 kr. Der er
ingen medlemsforslag med økonomisk konsekvens.
LØSNING
Lokaludvalget vedtog d. 24. september 2013:
1. at behandle alle ansøgninger efter den dato, hvor lokaludvalgets sekretariat modtager de enkelte
ansøgninger.
2. at alle medlemsforslag om støtte til borgerrettede aktiviteter i 2013 på lokaludvalgsmøderne i
oktober, november og december skal behandles, før eventuelle ansøgninger til bydelspuljen bliver
behandlet.
3. at de resterende puljemidler i 2013 ikke skal fordeles i puljer til de tre sidste lokaludvalgsmøder.
Lokaludvalget fortsætter den normale praksis med at behandle medlemsforslag og puljeansøgninger.
Hvis der på et tidspunkt ikke længere er puljemidler at uddele, vil ansøger blive meddelt dette, og
ansøgningen vil således kun blive taget til behandling, hvis der kommer et tilbageløb fra uforbrugte
projekter og ansøgninger.
BESLUTNING
Orienteringen blev taget til efterretning.
BILAG
Status på lokaludvalgets puljemidler, okt. 2013
Side 2
AMAGER VEST LOKALUDVALG
3. Rokering i Amager Vest Lokaludvalg (2013-0232530)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
PROBLEMSTILLING
Københavns Borgerrepræsentation skal på sit møde 31. oktober 2013 godkende:
at Zainab Al Haiby, udpeget af Det sociale valgområde 2, indtræder som medlem af lokaludvalget med
virkning fra d.31. oktober 2013.
Samtidig indstiller valgområdet Det sociale område at Helle Jønch indtræde som 2. suppleant under
Det sociale område 2.
BESLUTNING
Orienteringen blev taget til efterretning.
Side 3
AMAGER VEST LOKALUDVALG
4. Medlemsforslag: Anvendelse af overskydende midler i pilotprojektet Den Cyklende
Musikskole (2013-63629)
Lars Rimfalk Jensen stiller forslag om anvendelse af eventuelt uforbrugte midler i lokaludvalgets
pilotprojekt den Cyklende Musikskole (tidl. Den Rullende Musikskole).
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar.
PROBLEMSTILLING
Arbejdsgruppen for Musikøen Amager søgte i maj 2013 om 58.500 kr. fra hvert lokaludvalg til
delprojektet den Cyklende Musikskole. Beløbet blev bevilget på lokaludvalgsmødet d. 21. maj 2013.
Budgettet blev udarbejdet på baggrund af oplysning om timelønnet ansættelse af medarbejderen.
Senere viste det sig, at der var mulighed for at projektansætte en medarbejder. Arbejdsgruppen har
erfaret, at den cyklende musikmedarbejder koster 60.000 kr. i pilotperioden.
Såfremt alle midlerne ikke anvendes til honorar til en musikmedarbejder, som oprindeligt forventet,
stiller Lars Rimfalk Jensen, på vegne af arbejdsgruppen, forslag om at anvende de restende midler til
at lønne en medarbejder til at udarbejde dokumentation. Dokumentationen er central for den fremtidige
tilrettelæggelse af undervisningen og for ansøgninger til fonde m.v. Dokumentationen er endvidere
tænkt både som evaluering af pilotprojektet og som forslagskatalog til et fremtidigt projekt.
Dokumentationen laves på baggrund af:
Projektbeskrivelsen
Opstartsmøder/forventningsafstemning med underviser
Opstartsmøder og forventningsafstemning med fritidshjem og skole
Løbende logbog skrevet af underviser
Interview undervejs og til slut med: Underviser, pædagoger/lærere, børn, forældre
Observation af undervisning undervejs i forløbet
Evalueringssamtaler med projektpartnere og medvirkende.
Dokumentationen vil indeholde beskrivelse af projektet, dokumentation undervejs og evaluering efter
pilotforløbet.
LØSNING
Lokaludvalget bedes drøfte og vedtage sit svar til Lars Rimfalk Jensen.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Forslaget blev vedtaget uden afstemning.
Lokaludvalget vedtog således, at de eventuelt uforbrugte midler i lokaludvalgets pilotprojekt Den
Cyklende Musikskole kan anvendes til at udarbejde dokumentation af projektet.
Side 4
AMAGER VEST LOKALUDVALG
5. Ansøgning: Boombasticlub (2013-0227808)
Matiwos G. Ghebremichael søger støtte til Boombasticlub.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Matiwos G. Ghebremichael på baggrund af
indstillingerne fra arbejdsgrupperne for det sociale område og kultur og fritid.
PROBLEMSTILLING
På vegne af Boombasticlub søgte Matiwos G. Ghebremichael den 25. september 2013 om 50.000 kr. i
støtte til hip-hop projektet Boombastic Club.
Projektet handler om at skabe en lokal musik/hip hop base, hvor de unge får mulighed for at udtrykke
sig selv kunstnerisk. Projektet ønsker at arbejde med den enkelte unges medbestemmelse, således at
de unge selv vælger temaerne, mens underviserne fungerer som vejledere, inspiratorer og guider dem
igennem deres tekstskrivning. Boombasticclub mødes i Partnerskabet i Urbanplanen to gange om ugen
i to timer. De to undervisere kan eksempelvis hjælpe de unge med at producere en sang med en
tilhørende musikvideo. Formålet med projektet er også at lære de unge nogle værktøjer til, hvordan
man kan udtrykke sig selv og sine følelser, samt at opfordre til dialog og derved skabe en fælles
mangfoldig identitet.
Målgruppen er alle unge fra Urbanplanen, Hørgården, Tingvej og Sundholm i aldersgruppen 9-18 år.
Der forventes 20-30 deltagere.
Projektet samarbejder med Amager Ungdomsskole samt forskellige institutioner i lokalområdet.
Det samlede budget på 50.000 kr. dækker honorar til instruktører, leje af teknisk udstyr, forplejning,
samt kontorartikler. Amager Lynpulje har tidligere bevilget 10.000 kr. til start af
projektet Derudover lægges undervisning 15 timer af 250 kr. oveni som medfinansiering.
LØSNING
Arbejdsgrupperne for det sociale område og kultur&fritid behandlede ansøgningen på sine møde d. 9.
oktober 2013 og begge grupper indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er lokalt forankret og
netværksskabende. Det inddrager områdets børn og unge og stemmer overens med lokaludvalgets
engagement i projektet Amager Lynpulje (Mobile Byrum), hvor fokus er at arbejde med læring og
unge på en anderledes måde. Arbejdsgruppen for kultur&fritid indstiller, at beløbet
nedjusteres svarende til 3 ugers udgifter til instruktør og forplejning, som er afviklet inden
lokaludvalgets oktobermøde.
ØKONOMI
Arbejdsgruppernes indstilling betyder, at beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Ansøgt beløb ekskl. moms: 50.000 kr.
Justeret beløb i henhold til indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur & fritid: 40.100 kr.
BESLUTNING
Kresten Thomsen stillede forslag om at støtte projektet med det ansøgte beløb: 50.000 kr. Forslaget
blev godkendt uden afstemning.
Side 6
Lokaludvalget vedtog således at bevilge 50.000 kr. ex moms. til projektet.
Side 7
AMAGER VEST LOKALUDVALG
6. Ansøgning: Jul på Bryggen 2013 (2013-0227874)
Islands Brygges Handelsstandsforening søger støtte til Jul på Bryggen 2013.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Islands Brygges Handelsstandsforening på baggrund
af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
PROBLEMSTILLING
På vegne af Islands Brygges Handelsstandsforening søgte Løkke Christensen om 30.000 kr. i støtte til
Jul På Bryggen, som afholdes den første weekend i december, 31. november-1.december 2013. Islands
Brygges Handelsstandsforening opfordrer som sidste år alle butikker og forretninger på Bryggen til at
holde åbent i weekenden både lørdag og søndag kl. 10–16.
Målet er at skabe endnu mere liv i løbet af weekenden end sidste år, og ansøger håber at kunne
præsentere både julemusik og –kor, julemand, skattejagt, ponyridning, hestevognskørsel, historiske
byvandringer m.m. Alle aktiviteter, tilbud og særlige indslag samles i et program. Arrangementet er
koordineret med Islands Brygges kulturhus, som også har et juleprogram for weekenden.
Lokaludvalget søges om støtte til markedsføring af handelsstandsforeningens juleweekend. Det
samlede budget på 30.000 kr. dækker udarbejdelse og tryk af annonce og plakater, annoncering samt
events/underholdning. Der er en egenfinansiering på 20.000 kr. via deltagerbetaling fra hver af de ca.
30 deltagende forretninger.
LØSNING
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde d. 9. oktober 2013 og har
efterfølgende stillet ansøger en række opklarende spørgsmål vedr. program og PR-plan. På baggrund af
de samlede oplysninger bedes lokaludvalget drøfte og vedtage sit svar til Islands Brygges
Handelsstandsforening.
ØKONOMI
Arbejdsgruppens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Ansøgningen blev imødekommet uden afstemning.
Lokaludvalget vedtog således, at bevilge 30.000 kr. ex. moms til projektet. Da der på
behandlingstidspunktet kun var 21.710 kr. tilbage i Bydelspuljen, bliver dette meddelt ansøger. Hvis
der senere på året tilbageløber puljemidler, pga. mindreforbrug i allerede støttede projekter, vil det
resterende beløb, dvs. 8.290 kr., blive tilsidesat til ansøger.
Herefter var der 0. kr. til uddeling i Bydelspuljen.
Side 8
AMAGER VEST LOKALUDVALG
7. Ansøgning: Dramafrontens Ho Ho drama, en live urban julekalender (2013-0227900)
Dramafronten søger støtte til Ho Ho Drama - en live urban julekalender.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Dramafronten på baggrund af indstillingen fra
arbejdsgruppen for kultur og fritid.
PROBLEMSTILLING
På vegne af Dramafronten søgte Rhea Leman d. 29. september 2013 om 29.999 kr. til Ho Ho Drama.
102 Teaterfolk vil i december måned opføre 24 forskellige stykker med udgangspunkt i byens
forskellige områder, skrevet af 24 professionelle dramatikere.
Hvert stykke vil blive vist tre gange samme dag på det samme sted klokken 16:30, 17:00 og 17:30.
Forestillingerne er gratis. Tre stykker vil blive spillet omkring Amager Vest. De andre kvarterer der
spilles i er: Nørrebro, Christianshavn, Husum, Østerbro, Nordvest, Indre by og Vesterbro. Da hver
forestilling er skrevet uafhængigt af hinanden, kan publikum se dem enkeltvis eller alle 24
forestillinger i løbet af december måned. Hver dag vil spillestedet blive annonceret via Dramafrontens
hjemmeside og på facebook. På den måde minder HO HO DRAMA om en julekalender, der bliver
åbnet hver dag.
Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på 393.199 kr., der omfatter honorarer til dramatikere,
skuespillere, instruktører og projektledere, samt administration. Der er bevilget 80.000 kr. fra Statens
Kunstråds Scenekunstudvalg. Derudover søges der støtte fra Københavns Scenekunstudvalget, Danske
Dramatikere, Skuespillerforbund, samt Indre By, Christianshavn, Vesterbro, Nørrebro,
Østerbro og Husum. Der er ingen egenfinansiering.
LØSNING
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde d. 9. oktober og indstiller et
afslag. Projektet mangler relevans for bydelen og opfylder ikke lokaludvalgets kriterier om at være
borgerinddragende, netværksskabende og dialogfremmende.
ØKONOMI
Arbejdsgruppens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning.
Lokaludvalget vedtog således, at afvise projektet med den begrundelse, at projektet mangler relevans
for bydelen og ikke opfylder lokaludvalgets kriterier om at være borgerinddragende, netværksskabende
og dialogfremmende.
Side 9
AMAGER VEST LOKALUDVALG
8. Ansøgning: Gyldenrisparkens lektiecafe 2014 (2013-0226134)
Line Carlsen søger støtte til Gyldenrisparkens Lektiecafé 2014.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Line Carlsen på vegne af indstillingen fra
arbejdsgruppen for det sociale område.
PROBLEMSTILLING
På vegne af Gyldenrisparkens Lektiecafé søgte Line Carlsen den 20.9.2013 om kr. 20.000 af 2014-
puljemidlerne til lektiecafé i 2014. Der er tale om ugentlig lektiehjælp til fremmedsprogede børn i
folkeskolealderen i distriktet Gyldenrisparken.
Børnene går til daglig på Højdevang- og Gerbrandskolen, hvis distrikter går på tværs af Amager Øst og
Amager Vest. Børnene, som alle har anden etnisk herkomst end dansk, har svært ved at få hjælp til
lektierne derhjemme af forældrene. Lektiehjælpen er en forening etableret under Dansk
Flygtningehjælp, drevet udelukkende af frivillige og nonprofit. Projektet er målrettet en udsat social
gruppe, men er åben for alle, der har brug for lektiehjælp. Dansk Flygtningehjælp bistår med faglig
hjælp og kurser i at være lektiehjælper. Lektiecaféen samarbejder med boligområdet Gyldenrisparkens
bestyrelse.
Lektiehjælpen er med til at støtte børnene i deres skolegang og sikre dem en god start på uddannelse.
Lektiehjælpen giver også mulighed for samvær med voksne frivillige, hvor også andre ting kan
diskuteres og afhjælpes. Projektet annonceres ved opslag i området, lokalaviser, Gyldenrisparkens
beboerblad og via et samarbejde med den lokale fritidsklub.
Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på kr. 20.000 til frugt, skoleartikler, juleafslutning,
sommerudflugt samt planlægningsmøder. I projektet indgår frivillige arbejdstimer fra 15 frivillige
voksne og gratis lokaler i samarbejde med fritidsklubben ved Amagerbrogade 262. Der er ligeledes
søgt om kr. 20.000 hos Amager Øst Lokaludvalg.
LØSNING
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 9. oktober 2013 og
indstiller, at det ansøgte beløb bevilges under forudsætning af, at der tilgår puljemidler til uddeling af
lokaludvalget i 2014. Projektet støtter op om styrke uddannelsesaspektet blandt bydelens unge. Det er
netværksskabende, dialogfremmende og lokalt forankret.
ØKONOMI
Arbejdsgruppens indstilling betyder at beløbet bevilges fra lokaludvalgets puljemidler -forudsat at der
tilgår puljemidler for 2014, område 3107.
Beløb ekskl. moms. 20.000 kr.
BESLUTNING
Ib Wendrup foreslog at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgets møde i november,
hvorved lokaludvalget vil have mulighed for at gå yderligere i dialog med ansøger om projektet.
Side 10
Forslaget blev vedtaget uden afstemning.
Lokaludvalget vedtog således, at udskyde behandlingen til lokaludvalgets møde i november for at gå
yderligere i dialog med ansøger om projektet.
Side 11
AMAGER VEST LOKALUDVALG
9. Høring: Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område på skoler (2013-0233026)
Amager Vest Lokaludvalg skal tage stilling til høring om ny budgetmodel for rengøring og det tekniske
område på skoler.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) At lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for
det sociale område.
PROBLEMSTILLING
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 11. september 2013 behandlet indstilling om ny
budgetmodel for rengøring og det tekniske område på skolerne samt bydækkende enheder og
besluttede at sende forslaget i høring.
De overordnede principper for den udarbejdede model er:
1. at den enkelte skole tildeles en bevilling, som sikrer, at skolen altid kan vælge at få opgaven løst af
forvaltningens centrale enheder i form af Rengøringssektionen eller Gårdmandskorpset
2. at sikre enkelthed og gennemskuelighed i budgettildelingen
3. at harmonisere budgettildelingen på området med budgettildelingen på daginstitutionsområdet, hvor
ny budgetmodel blev vedtaget i BR 4.10.2012
Modellen foreslås implementeret med virkning fra 1. januar 2014.
LØSNING
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede høringen på sit møde d. 9. oktober 2013.
Lokaludvalget bedes drøfte og vedtage sit høringssvar på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for
det sociale område.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Forslaget til høringssvar blev vedtaget uden at komme til afstemning.
BILAG
Høringsbrev Ny budgetmodel
Høringsmateriale Ny budgetmodel
UDKAST Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Side 12
AMAGER VEST LOKALUDVALG
10. Høring: 10. klasse (2013-0233028)
Amager Vest Lokaludvalg skal tage stilling til høring om 10. klasse.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkast til høringssvar for 10. klasse på baggrund af
udkast fra arbejdsgruppen for det sociale område.
PROBLEMSTILLING
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 11. september 2013 behandlet indstilling om 10.
klasseområdet og besluttede at sende følgende forslag til ændringer på 10. klasseområdet (almen og
special) i høring:
1. Pr. august 2014 etableres et fælles 10. klassecenter for unge med lettere generelle
indlæringsvanskeligheder på Engskolen.
2. Den fælles 10. klasse for unge med vidtgående læsevanskeligheder pr august 2014 flyttes fra
Lykkebo Skoles læseklasserække til et alment 10. klassecenter.
3. Pr. august 2014 skabes mulighed for at oprette 10. klasse for unge med vidtgående generelle
indlæringsvanskeligheder på UiU.
4. 10. klasse på specialskoler/specialklasserækker udskilles økonomisk med egen elevsats.
5. Det almene 10. klassecenter på Rådmandsgades Skole nedlægges fra august 2014.
LØSNING
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde d. 9. oktober 2013.
Lokaludvalget bedes drøfte og tage stilling til høringssvar for 10. klasse på baggrund af udkast fra
arbejdsgruppen for det sociale område.
ØKONOMI
Indstillingen fra arbejdsgruppen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Med et ændringsforslag fra Kresten Thomsen om at slette den sidste linie, samt et forslag om en
tilføjelse fra Hans-Henrik Sass Mønsted om at lokaludvalget støtter forslaget i høringsmaterialet blev
høringssvaret vedtaget af lokaludvalget.
Lokaludvalget vedtog således, at godkende det tilrettede høringssvar uden yderligere rettelser eller
kommentarer.
BILAG
Høringsbrev
Høringsbilag
UDKAST Høringssvar vedr. 10. klasse
Side 13
AMAGER VEST LOKALUDVALG
11. Høring - En havn af muligheder (2013-0227779)
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar til høringen: En havn af muligheder
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller at:
lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit høringssvar til høringen "En havn af muligheder", på
baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning
PROBLEMSTILLING
Amager Vest Lokaludvalg blev den 02. september opmærksom på høringen "En havn af muligheder"
på kommunens hjemmeside Bliv Hørt. Høringssvaret kan afleveres til og med den 28. oktober.
Københavns Havn har ændret sin funktion fra industrihavn til en havn, som i højere grad benyttes til
rekreative formål. Med visionen "En havn af muligheder" ønsker Københavns Kommune at sætte fokus
og debattere det store rekreative potentiale som havnen rummer. Formålet med visionen er både at
skabe debat, fremme ideer samt give inspiration til hvordan havnen udvikles fremover. Denne
inspiration vil indgå i grundlaget for kommunens planlægning de kommende år, herunder i lokalplaner
og Kommuneplan 2015. Materialet består af en vision og et kajkant katelog.
Strategien omfatter området fra Trekroner og Marmormolen ved Østerbro ned til Slusen i Sydhavnen,
der er således valgt at fokuserer på de bynære havneområder - ikke de åbne kyster.
Visionen fokuserer på 8 temaer, der er væsentlige for at skabe grundlag for mere aktivitet ved og i
havnen, så flere får glæde af den. Det er intentionen at visionen for den nye byhavn i 2025 er centrum
for en masse gode byrum til ophold, plads og leg ved og på vandet og at vandet mange steder er nemt
tilgængeligt. Kajkateloget kan ses som inspiration til hvordan man netop skaber disse gode og aktive
byrum på og i Københavns havn.
LØSNING
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har på sit møde den 08. oktober behandlet høringen og
udarbejdet et udkast til høringssvar.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
BESLUTNING
Anders Bo Nielsen bemærkede, at der generelt er en udfordring med afklaring af både kaj-ejer og vand-
ejer-forhold samt lejepriser. Lokaludvalget opfordrer derfor til, at der skabes klarhed over
ejerforholdende på kaj og i vandet. Bo Sand bemærkede, at flere broer over havnen gør det nødvendigt
at broerne kan åbnes, af hensyn til gennemsejlende.
Med tilføjelsen af kommentarene, vedtog lokaludvalget herefter at godkende udkastet til høringssvaret.
BILAG
Høringsbeskrivelse for En havns af muligheder
Høringsmateriale - En havn af muligheder
Udkast til Høringssvar vedr. høringen En havn af muligheder
Side 14
AMAGER VEST LOKALUDVALG
12. Forudgående høring vedr. ungdomsboliger (2013-0227441)
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage svar til den forudgående høring om ungdomsboliger
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til forudgående høring om ungdomsboliger på baggrund
af udkast til høringssvar fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen vedtog den 19. september 2013, at der skal udarbejdes et tillæg til
Kommuneplan 2011, der skal lempe på de overordnede plankrav for ungdomsboliger. Københavns
Kommune vil gerne modtage ideer, forslag og bemærkninger til emnet, før kommunen påbegynder en
egentlig planlægning (kommuneplantillæg).
Københavns Kommune ser følgende væsentlige spørgsmål, som der ønskes ideer og kommentarer til:
Hvad er de vigtigste kvaliteter ved en ungdomsbolig, og hvad spiller en mindre rolle?
Hvor meget betyder ungdomsboligens udendørs friarealer i forhold til byens parker og andre
offentlige byrum?
Er der boligområder i København, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at opføre
ungdomsboliger?
Hvilken type ungdomsbolig matcher bedst fremtidens behov: Små billige kollegieværelser med
mange fælles faciliteter eller lidt større selvstændige boliger?
Det er også muligt at komme med andre ideer og kommentarer, der knytter sig til emnet indenfor den
kommunale planlægnings rammer.
LØSNING
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning behandlede på sit møde den 8. oktober den forudgående høring
om ungdomsboliger og udarbejdede et udkast til høringssvar.
Der er sidste svarfrist den 1. november 2013, svaret skal sendes til Center for Byudvikling.
BESLUTNING
Bo Sand foreslog sidste afsnit udskiftet med følgende tekst:
"Lokaludvalget mener, at der i forbindelse med etablering af ungdomsboliger tages hensyn til, at der
etableres faciliteter, der fremmer et velfungerende ungdomsmiljø, som fx selvstyrende cafeér. Det
anbefales, at kommunen tager kontakt til Danske Studerendes Fællesråd og udvalgte organisationer
under Dansk Ungdoms Fællesråd, for at afdække de unges behov."
Niels Balling foreslog en tilføjelse om, at lokaludvalget gerne indgår i et samarbejde om at afdække de
unges behov, fx via dialogskabende tiltag.
Forslagene blev vedtaget af lokaludvalget, der således vedtog at godkende det tilrettede høringssvar
uden yderligere rettelser eller kommentarer.
BILAG
Side 15
Høringsmateriale
Udkast til Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg vedr. forudgående høring om ungdomsboliger
Side 16
AMAGER VEST LOKALUDVALG
13. Intern høring - PF. Kongelund (2013-0227896)
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage høringssvar for intern høring vedr. Pf. Kongelund på baggrund af
udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
At lokaludvalget drøfter og vedtager høringssvar for intern høring vedrørende Pf. Kongelund på
baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning
PROBLEMSTILLING
Amager Vest Lokaludvalg modtog den 12. september intern høring om Pf. Kongelund. Høringssvar
skal afsendes senest den 04. november til Center for Bydesign.
Center for Bydesign har igangsat arbejdet med et lokalplanforslag for Pf. Kongelund. Området
afgrænses mod nord af et villaområde, mod øst af Tårnby Kommune, mod syd af Haveforeningen af
1947 og mod vest af Kongelundsvej. Intentionen med lokalplanen er at lovliggøre anvendelsen af et
oprindeligt kolonihaveområde til helårsboliger i overensstemmelse med den faktiske anvendelse.
De eksisterende huse er i forhold til anvendelsen som helårsboliger opført uden byggetilladelse og er
derfor ikke lovlige bebyggelser. Lokalplanen vil fastlægge bestemmelser for anvendelsen til
helårsboliger, bebyggelsesprocenten, placering samt udformning og materialer af de enkelte boliger.
Der vil være bestemmelser for størrelser af skure og overdækninger, samt for at der kun må hegnes
med levende hegn. Lokalplanen vil fastlægge at der ikke må parkeres på egen lod og kun på
fællesarealerne. Herudover vil der være bestemmelser for udstykning og sammenlægning af lodder,
samt de ubebyggede arealer.
LØSNING
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet høringen på sit møde den 08. oktober og
udarbejdet et udkast til høringssvar.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
BESLUTNING
Forslaget til høringssvar blev vedtaget uden at komme til afstemning.
BILAG
Høringsmateriale til intern høring vedr. PF. Kongelund
Høringsmateriale til intern høring vedr. PF. Kongelund
Høringsmateriale til intern høring vedr. PF. Kongelund
Udkast til høringssvar vedr. intern høring om "PF. Kongelund"
Side 17
AMAGER VEST LOKALUDVALG
14. Naboorientering vedr. nyt byggeri i Liflandsgade (2013-0227921)
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar vedr. naboorientering om nyt byggeri i Telemarksgade i
Sundholmskvarteret.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til naboorientering om nyt byggeri i Telemarksgade
PROBLEMSTILLING
Arkitektfirmaet Catalyst søger på vegne af Kaae Gruppen A/S om dispensation for lokalplan nr. 151
"Kurlandsgade" til at opføre boligbyggeri med i alt 18 lejligheder.
Bygningen danner L form, placeres langs med Telemarksgade og bygger i princippet videre på
den eksisterende karré. Det ønskede boligprojekt afviger fra lokalplanen med følgende:
- Bebyggelsesprocent på 190, hvor der i lokalplanen tilllades op til 130%
- Bebyggelsen ønskes opført i 4 etager samt en penthouseetage, hvor lokalplanen tillader højst 4 etager
med mulighed for udnyttelse af tagetagen
- Husdybden er 10,4 meter hvor lokalplanen ikke tillader man overstiger 10 meter
- Tagetagen udføres som penthouse med fladt tag, hvor lokalplanen kræver at tage skal udformes som
skrå tagflader
- Friarealprocenten er 31 %, hvor lokalplanen bestemmer at friarealet skal være i størrelsesordenen af
50 % af boligetagearealet
LØSNING
Arbejdsgruppen for fysiskplanlægning har på sit møde den 8. oktober behandlet naboorienteringen
vedr. nyt byggeri på Liflandsgade og udarbejdet et udkast til svar til Center for Bydesign.
Svaret skal sendes til Center for Bydesign den 23. oktober.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Lokaludvalget drøftede høringens dispensationsforhold. Lokaludvalget vedtog at skrive et nyt udkast til
et høringssvar, eftersom der var flere af dispensationsforholdene, som lokaludvalget var imod:
- En bebyggelsesprocent på 190 pct, hvor der i lokalplanen tilllades op til 130 pct. Lokaludvalget er
imod at der gives dispensation for byggeprocenten i lokalplanen.
- At bebyggelsen ønskes opført i 4 etager samt en penthouseetage, hvor lokalplanen tillader højst 4
etager med mulighed for udnyttelse af tagetagen. Lokaludvalget er imod en dispensation for en ekstra
penthouse-etage.
- Husdybden er 10,4 meter hvor lokalplanen ikke tillader man overstiger 10 meter. Dette bakker
lokaludvalget op om.
- At tagetagen udføres som penthouse med fladt tag, hvor lokalplanen kræver at tage skal udformes
Side 18
som skrå tagflader. Lokaludvalget er imod at områdets mønster med skrå tagflader brydes.
- Et friarealprocenten er 31 %, hvor lokalplanen bestemmer at friarealet skal være i størrelsesordenen af
50 % af boligetagearealet. Lokaludvalget er imod den lave sats for friarealer samt betænkelig overfor
udregningsmetoden for det samlede friareal, der angives i naboorienteringsmaterialet.
Med udgangspunkt i ovenstående punkter vedtog lokaludvalget således, at revidere høringssvaret og
afsende dette til Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, indenfor høringsfristen d. 23.10.
2013, dagen efter lokaludvalgets møde.
BILAG
Naboorienterings materiale vedr. nyt byggeri ved Telemarksgade
Naboorienterings materiale vedr. nyt byggeri ved Telemarksgade
Naboorienterings materiale vedr. nyt byggeri ved Telemarksgade
Udkast til svar vedr. naboorientering om boligbyggeri på Telemarksgade i Sundholmskvarteret
Side 19
AMAGER VEST LOKALUDVALG
15. Naboorientering vedr. Vigen (2013-0227939)
Lokaludvalget skal drøfte og tage stilling til svar til Center for Byggeri vedr. naboorientering om
Vigen.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til naboorientering vedr. Vigen
PROBLEMSTILLING
Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om dispensation til, i den kommende kanal ”Vigen”
beliggende i lokalplanområdet Artillerivej- syd, mellem Islands Brygge, Artillerivej og Rundholtsvej,
at hæve vandspejlskoten samt ændre det sydlige bredanlæg, fra stenbelagte skråninger til spuns med
træhammer og etablere dæmning.
Ønsket om, at ændre koten i størstedelen af Vigen fra kote 0 - til kote + 1,5 er begrundet i bedre
sammenhæng mellem Vigen og de tilstødende friarealer samt bedre tilgængelighed. Med den nye kote
undgås de ulemper, der følger af tidevandsændringer mv., som ville være konsekvensen ved kote 0 i
sammenhæng med havnen. Herudover ønsker bygherre at etablere en dæmning i form af en vandtrappe
med 3 niveauer som følge af eksistensen af 2 store kloaktrykledninger med overkant i kote – 0,44.
På sydsiden af Vigen fastlægger lokalplanen en bebyggelse samt stenbelagte skråninger og bredder
med høje græsser og siv. Mellem bebyggelserne skal der etableres trappeanlæg ned til vandet. Her
ønskes i stedet for trappe, at adgangen til vigen afsluttes med spunsvæg med træhammer/trækant med
en højde over vandspejlet så adgang til vandet for beboerne i området fortsat er mulig.
LØSNING
Arbejdsgruppen for fysiskplanlægning har på sit møde den 8. oktober behandlet naboorienteringen og
udarbejdet et udkast til høringssvar.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
BESLUTNING
Forslaget til høringssvar blev vedtaget uden at komme til afstemning.
BILAG
Materiale til naborientering vedr. Vigen
Udkast til høringssvar til naborientering vedr. Vigen
Side 20
AMAGER VEST LOKALUDVALG
16. Medlemsforslag: Henvendelse vedr. udenlandske hjemløse (2013-0232530)
Lars Rimfalk Jensen stiller forslag om, at Amager Vest Lokaludvalg drøfter en henvendelse fra en
gruppe lokaludvalgsformænd til Socialudvalget og Økonomiudvalget vedr. udenlandske hjemløse i
København.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter om lokaludvalget skal være medunderskriver af henvendelsen til
Københavns Kommune.
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalgsformændene har drøftet udfordringen med et stigende antal udenlandske hjemløse i
København. Særligt i løbet af sommeren har lokaludvalgene bemærket, at antallet af udenlandske
hjemløse er steget og at der er opstået problemer for byens borgere ifm. de hjemløse.
I henvendelsen opfordrer lokaludvalgsformændende Borgerrepræsentationen til at stille krav til
Folketinget om, at få tilladelse til at hjælpe de udenlandske hjemløse.
LØSNING
Lokaludvalget drøfter om hvorvidt Amager Vest Lokaludvalg er medunderskriver på henvendelsen til
Københavns Kommune.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Lokaludvalget vedtog uden afstemning, at Amager Vest Lokaludvalg, som helhed, ikke er
medunderskriver af henvendelsen til Københavns Kommune.
Side 21
AMAGER VEST LOKALUDVALG
17. Henvendelse fra Kraftwerket vedr. ungedemokrati og kommunalvalg13 (2013-0232530)
Kraftwerket har henvendt ifm. et arrangement om ungedemokrati og Kommunalvalget 2013.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Kraftwerket.
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Kraftwerket. Kraftwerket er et projektværksted for
unge i København, som uddanner unge indenfor kultur og projekter, og arbejder med dialog mellem
bystyret og byens unge.
Kraftwerket afholder d. 3. november 2013 kl. 11-16 en ungedemokratidag med brunch i Kulturhuset
Islands Brygge. De håber på deltagelse fra lokaludvalget. Arrangementet er tænkt som et ”lytterum”,
hvor unge mennesker har mulighed for at formidle deres tanker til politikerne. De unge skal gå fra
arrangementet med en følelse af, at det er relevant for dem at stemme og engagere sig politisk – de skal
se, at det faktisk ikke er så svært, og at mange af de tanker, de går rundt med, egentlig allerede drejer
sig om politik. Målgruppen er unge (ikke politisk engagerede) mellem 18-25 år.
Tilstede vil være ca. 5 politikere og 30 unge. Kraftwerket vil bl.a. invitere drengene bag projektet G-
for-Gents; Christianshavns Kvarter, som arbejder med formidling af politiske budskaber;
repræsentanter fra Lokaludvalget og andre politikere, som kan fortælle unge om mulighederne for at
engagere sig politisk gennem projekter i lokalområdet.
LØSNING
Arbejdsgrupperne for det sociale område og kultur&fritid behandlede ansøgningen på deres møder d.
9. oktober og begge grupper bakker op om arrangementet.
Isak Korn og Niels Balling har meldt sig som repræsentanter, men opfordrer samtidig andre
lokaludvalgsmedlemmer, som er interesserede i målgruppen og temaet, til at melde sig. Dette kan gøre
det muligt at dele dagen imellem sig.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BESLUTNING
Niels Balling kommenterede, at arrangementet er en mulighed for at møde unge mennesker, der kunne
være interesserede i lokalpolitik.
Herefter blev henvendelsen taget til efterretning.
BILAG
Ungedemokratiarrangement i KIB_nov13
Side 22
AMAGER VEST LOKALUDVALG
18. Godkendelse af mødeplan for lokaludvalgets ordinære møder i 2014 (2013-0232530)
Lokaludvalget skal godkende en mødeplan for dets ordinære møder samt arbejdsgruppemøder i 2014.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) At lokaludvalget drøfter og tager stilling til den foreslåede mødeplan.
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget skal vedtaget en mødekalender for dets ordinære møder i 2014. Med undtagelse af
februar, april og oktober foreslås det, at afholde alle ordinære møder i Amager Vest Lokaludvalg hver
tredje tirsdag i måneden. Alle tre arbejdsgrupper afholder deres møder ca 14 dage før det
næstkommende lokaludvalgsmøde. Der er ingen mødeaktivitet i juli måned. Hvis dette princip
fastholdes, ser mødekalenderen for lokaludvalgets ordinære møder i 2014 således ud:
Lokaludvalget 2014: Den 21. januar
Den 26. februar (pga. Opstillingsmøde d. 17. februar)
Den 18. marts -konstituerende LU-møde
Den 22. april
Den 20. maj
Den 17. juni
Den 19. august
Den 16. september
Den 21. oktober
Den 18. november
Den 16. december
D. 18. marts er det konstituerende lokaludvalgsmøde efter LU-valget d. 17. februar 2014, med
efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen d. 13. marts 2014.
Det nye lokaludvalg kan vedtage at nedsætte andre arbejdsgrupper end de nuværende. Derfor er
følgende mødeplanlægning for de nuværende arbejdsgrupper kun gældende for perioden inden
lokaludvalget er konstitueret:
Fysisk planlægning 2014: 7. januar
4. februar
4. marts
Det sociale område + kultur og fritid 2014:
8. januar
5. februar
5.marts
LØSNING
At lokaludvalget drøfter og tager stilling til den foreslåede mødeplan.
Side 23
BESLUTNING
Lars Rimfalk Jensen kommenterede, at mødeplanen kan ændres af det nye lokaludvalg, når dette
konstitueres på lokaludvalgsmødet d. 18. marts 2014.
Herefter blev forslaget til en mødeplan taget til efterretning.
Side 24
AMAGER VEST LOKALUDVALG
19. Meddelelser, eventuelt og afslutning (2013-0232530)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager meddelelserne til efterretning.
PROBLEMSTILLING
a. Administrativ afvisning af ansøgning om støtte til IT-workshopdag fra Senior IT-Stuen.
Den 3. september 2013 ansøgte Senior IT-Stuen om støtte fra lokaludvalgets bydelspulje til at
afholde IT-workshop den 9. oktober 2013. Ansøgningsfristen for behandling af ansøgninger på
lokaludvalgsmødet den 17. september var den 26. august 2013.
Lokaludvalget støtter ikke projekter, som allerede har fundet sted den dag, arrangementet skal finde
sted, se evt www.avlu.dk/bydelspuljen-2
b. Brev fra Arbejdsgruppen for Kultur og fritid til KFU/KFF vedr. brugerindflydelse i KIB
c. Henvendelse fra Amager Vest Lokaludvalg vedr. linjeføringen for buslinjerne 35 og 250S
d. Holdninger til Nordea byggeri i August Schades Kvarteret til Center for Bydesign
e. Sharing Copenhagen
f. Opdatering omkring skiltning til banetracé stien på Islands Brygge.
g. Svar på borgerhenvendelse vedr. gavlmaleri på Islands Brygge
BESLUTNING
Forinden gennemgangen af meddelelser orienterede Lars Rimfalk Jensen om to ledige stillinger i
sekretariatet: en lokaludvalgssekretær og en barselsvikar for projektmedarbejder Line Pyrmont
Kirkegaard. Begge skal ansættes med start fra januar.
I forbindelse med holdninger til Nordea Byggeri i August Schadeskvarteret, afsendt til Center for
Bydesign, kommenterede Kresten Thomsen, at lokaludvalget bør fastholde sin holdning om, at Nordea
burde ligge bagest fra Grønjordsvej. Lokaludvalget bakkede op om denne bemærkning.
Lars Rimfalk Jensen kommenterede, at der har været et godt samarbejde med Teknik- og
Miljøforvaltningen i forbindelse med August Schades Kvarteret.
Erhardt Franzen orienterede om Sharing Cph, som er kommunens program i anledning af at
København er Europæisk Miljøhovedstad i 2014.
Lars Rimfalk Jensen orienterede om Indenrigsministeriets retningslinier for hvor længe, der må gå fra
modtagelsen af en borgerhenvendelse til at henvendelsen er besvaret.
Arne Bjørn Nielsen mindende om, at lokaludvalget i sin tid bevilgede penge til udsmykning af
væggen langs tvæstien på Islands Brygge, såfremt planerne for tværstien blev realiseret.
Kim J. Henriksen orienterede om et stort netværksmøde i Sundholmskvarteret torsdag d. 24.10. med
Side 25
fokus på netværk mellem borgere og erhvervsliv i området. Områdeløftet afsluttes i 2014.
Isak Korn orienterede om Åbent Hus på Peder Lykke Centret d. 28.10. kl. 11-16. Samme dag bliver
PLC indviet som Mangfoldighedsplejehjem af borgmester Ninna Thomsen.
Herefter sluttede mødet kl. 20.20.
BILAG
Henvendelse vedr. brugerindflydele i KIB
AVLU Vedr. buslinje 35 og 250S
OB Vedr. buslinje 35 og 250S
Ansøgning om fuldmagt vedr. skiltning ved tracé og tværsti på Bryggen
Fuldmagt fra KEjd vedr. skiltning ved tracé og tværsti på Bryggen
Eks. på skiltning ved tracé og tværsti på Bryggen
Holdninger til Nordea Byggeri i August Schades kvarteret
Side 26