1. lektion - mediesociologi
Post on 16-Feb-2017
96 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Hvad er det?
Hvordan foregår det?
Sociologi + Medier = Mediesociologi?
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Sociologi
• Sociologi: Læren om samfundet. Sociologi beskæftiger sig med hypotesen om, at intet menneske er født til at leve isoleret, men at det er født ind i et socialt system.
� Undersøgelsen af denne grundlæggende antagelse - at interaktion er nøglen til at forstå mennesket og gruppen – er således sociologiens omdrejningspunkt.
• Menneskelig ageren i samspil med andre mennesker – social interaktion:• Menneskelig ageren i samspil med andre mennesker – social interaktion:� Adfærd� Processer� Omstændigheder og betingelser
� Tid� Rum� Normer, regler og love
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Kernemodsætning i sociologien: Struktur vs. Aktør
• Samfundets som struktur: – En objektiv realitet?
• Samfundet som summen af sociale interaktioner
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
A. Giddens – Det senmoderne samfund
• Ikke post-moderne samfund, men en radikalisering af det moderne samfund:
� Adskillelse af tid og rum; moderne teknologi gør os uafhængige af tid og rum� Udlejning af sociale funktioner; fra familien til markedet – omsorg for penge� Afhængighed af abstrakte systemer; tillid til symbolske tegn som eksperter� Øget refleksivitet; intet er givet efter aftraditionalisering – fokus på sig selv
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Øvelse: Hvad er medier?
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Hvad er medier?
• Marshall McLuhan (1962): Mediet er budskabet; mediernes enkelt indhold betyder mindre end selve deres form - visse former for kommunikation og samfund er mulige over tid, andre umulige
� Stentavle: + tid, % rum – Papyrus og papir: + rum, % tid – TV: + tid/rum
- Meyrowitz: Fokus på hardware og software (udtryksformer)
- Habermas: Den borgerlige offentlighed; mennesket som privat og offentlig aktør
- Bourdieu: Betragter bl.a. journalisternes habitus og evne til at tolke virkeligheden i relation til brugeren
- Klaus Bruhn Jensen: Medier er institutioner til at tænke med
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Mediesociologi
• Mediesociologi: Læren om medierne og samfundet. Mediesociologi beskæftiger sig med relationer imellem medier og mennesker:
� Forskellige gruppers måder at forbruge og forstå medierne� Forskellige mediers indhold i relation til grupper af mennesker� Mediernes indflydelse på menneskers liv i det offentlige og private rum
To vinkler på mediesociologien:Samfund� Samfund
� Kultur og kommunikation
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
A. Medier som samfund?
• Stuart Hall (1983): Skaber teknologien samfundet eller omvendt?
� Mediernes rolle for et samfund� Medieringen af kommunikation i et samfund� Medierne fører til nye sociale fænomener � Medierne og den samfundsmæssige udvikling
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier og samfund – Traditionel opfattelse
• Medieforskning har til formål at undersøge mediearkæologiske lag og relationer:
� Hvor er meningen? (indhold som produkt)� Hvornår er meningen? (indhold som proces – ritual)
Kontekst
Afsender Meddelelse Modtager (indhold)
Kanal
Kode
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier og samfund – Samtidig opfattelse
Intertekstualitet (meningsbærende artefakter):• Vertikal intertekstualitet (tværmedial)• Horisontal intertekstualitet (akkumulering af betydninger og referencer)• Genre-fællestræk: Formel opbygning, typiske emner og henvendelsesform• Mediernes tekster som diskurser (konkrete bærere af betydning i en social
kontekst, ikke kun som autonome værker i sig selv)
Intermedialitet (sammenhæng mellem medier teknologisk og institutionelt):Intermedialitet (sammenhæng mellem medier teknologisk og institutionelt):• 1. grad; mennesker er grundlag for modaliteter (udtryk og oplevelse)• 2. grad; massemedier reproducerer og distribuerer modaliteter• 3. grad; digitale medier samler alle medier i én teknologi – multimodalitet
Interaktivitet (mennesker versus maskiner):• Hent inspiration i oprindeligt sociologisk udgangspunkt for interaktion -
sam-handling ml. mennesker – for at forstå interaktivitet (netværkssamfund)• Aktør (individ) – Struktur (samfund) – Medier; systemer og strukturer af
medietekonologier og grupper af individer og deres indbyrdes relationer
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
B. Medier som kultur og kommunikation?
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier som kultur
Forskere fandt i 1952 hele 164 definitioner af kultur (Kroeber & Kluckhohn)Forskere fandt i 1996 hele 249 definitioner af kommunikation (Anderson)
• Kultur er det bedste, der er blevet tænkt og sagt i verden (Matthew Arnold, 1889)� Kultur som gengivelse/repræsentation af virkeligheden (produkt)
• Kultur som en hel livsform (Raymond Williams, 1958).• Kultur som en hel livsform (Raymond Williams, 1958).� Kultur som menneskelige udtryk/interaktioner i virkeligheden (proces)
Kultur er både et æstetisk formet produkt og en proces i en social kontekst
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Time-in-kultur og time-out-kultur
Time-in Time-outIntegreret meningsproduktion Separat meningsproduktionSocial rutine Kreativ formgivningDet ordinære Det ekstraordinæreRessource (umiddelbar anvendelighed) Fremstilling (ingen tilskyndelse)Handling Repræsentation
• Medierne medfortolker samfundet; modtagerne fortolker medierne• Overvejelser af æstetisk, værdimæssig eller intellektuel karakter
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Hermeneutik
• Læren om fortolkning - den hermeneutiske cirkel
• Forforståelse; en kompliceret verden kræver forudgående kendskab til kulturproduktionen for at etablere en nuanceret forståelse
• Fordomme; fælde egentlige domme eller komme med reelle vurderinger
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Helhed
Forståelse
Del
Forforståelse
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Giddens – Den dobbelt hermeneutik
• Naturvidenskaberne fortolker tingenes genstand i forhold til sig selv (objektiv)
• Samfundsvidenskaber og humaniora genfortolker en fortolket virkelighed
Fortolknings-mønster
Del-fortolkningHelhed
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Tekst Dialog
Helhed
Forståelse
Del
Forforståelse
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Et samfundet som et kommunikationssystem?
• Medier vs. objekter til at tænke med
• Medier er programmerbare
• Medier og repræsentationer
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier vs. objekter til at tænke med
• Objekter til at tænke med (Claude Lévi-Strauss’ feltarbejde):� Sten, planter og dyr bliver af mennesker ladet med et entydigt udtryk
• Medier som institutioner til at tænke med på alle niveauer i samfund:� Mangeartede institutioner sammensat af en teknologisk infrastruktur� Man orienterer sig i en hyperkompleks verden med forskellige medier
• Mediebegivenhed som afbrydelse af en dagligdags rutine, men den er planlagt og fungerer som social ceremoni for offentligheden – conquests, contests, coronations – medierne skaber ikke selv begivenheder (Dayan & Katz, 1992)
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier er programmerbare
• Det entydige udtryk ved organismer er overskredet ved teknologiske krydsfelter, både af teknologisk og indholdsmæssig karakter, hvilket gør moderne medier enestående som kommunikationsinstitution
• Pseudobegivenheder er et eksempel på, at medierne definerer sin egen rolle fra gang til gang, fra genre til genre og fra program til program
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab
Medier og repræsentationer
• Medierne repræsenterer medbetydninger i den måde, man som menneske navigerer i en kompleks verden (refleksivitet)
• Repræsentationer er gengivelser at et faktisk eller forestillet univers, som brugeren genkender i en-eller-anden værksammenhæng
© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012
top related