10 gode råd til præsentationsteknik

Post on 30-Oct-2014

1.079 Views

Category:

Education

2 Downloads

Preview:

Click to see full reader

DESCRIPTION

Lær at brænde igennem med din præsentation. Læs retorikerens 10 gode råd til den gode præsentation.

TRANSCRIPT

PRÆSENTATIONSTEKNIK10 GODE RÅD TIL DEN GODE PRÆSENTATION

De svære præsentationer

Mangler du lige det sidste for at brænde igennem med dine præsentationer?

Følg Rhetoricas 10 gode råd, og bliv en bedre taler, oplægsholder eller blot den, der præsenterer på møderne.

Råd nummer 1

Hvad vil du sige i din præsentation?Kend dine modtagere, dit budskab og dig selv som afsender. Hvem siger hvad til hvem?

Det er vigtigt at have styr på kommunikationssituationen, før du planlægger din præsentation. Stil dig selv følgende spørgsmål, før du går i gang med at forberede din præsentation:

• Hvorfor er det lige dig, der taler? Hvordan vil du gerne opfattes? Understøtter din afsenderrolle dit formål?

• Kan du formulere dit budskab i en enkelt linje, så det kan forstås af dine venner?

• Hvad vil du med tilhørerne? Hvad skal de gøre? Hvorfor er din præsentation relevant for dem?

Råd nummer 2

Led efter utraditionelle argumenter!

Brug for eksempel tænkeskrivning (hvor man skriver i hele sætninger i 4 minutter, husk at sætte ur), eller overvej, om der findes spændende og gode argumenter i kategorier, du ikke før har tænkt på. Det kunne fx være økonomiske, sundhedsmæssige og tidsmæssige kategorier.

Råd nummer 3

I hvilken rækkefølge skal elementerne i din præsentation komme?

Sig, hvad du vil sige, sig det, sig hvad du lige har sagt.

Fortæl dit hovedbudskab i indledningen, fremlæg indholdet, og opsummér med dit hovedbudskab til sidst. Gentagelsen af hovedpointen gør din præsentation nemmere at forstå og huske.

Råd nummer 4

Fokusér din præsentation!

Man skyder ikke elefanter med spredehagl. Hav ét hovedbudskab og ét hovedargument, så rammer du mere præcist.

Råd nummer 5

Hvordan skal det siges i præsentationen?

Husk at appellere til både fornuft og følelse.Vi glemmer tit, at følelser har lige så stor betydning for menneskers beslutninger som hårde tal og statistikker. Tænk på hvilke følelser, der i forvejen er i situationen, og vær ikke bange for at adressere dem.

Råd nummer 6

Brug eksempler og historier i din præsentation!

Et nærværende, relevant og konkret eksempel har ofte større argumentationsværdi end tørre tal. Fortæl en historie i levende og detaljerigt sprog, der taler til sanserne. Det gør din præsentation mere nærværende, og den bliver nemmere at huske og forstå.

Råd nummer 7Husk at bruge claptraps i præsentationen!

Du kan få folk til at reagere på dine budskaber med simple retoriske virkemidler ved at bruge modsætninger og/eller lave tredelinger. Brug især gerne claptraps som afslutning på din præsentation eller et af dine emner. På den måde får du nemmere publikum med dig.

Et eksempel på en modsætning som claptrap er fx den sætning Bush brugte i terrorkrigen:

”Either you’re with us – or you’re against us.”

Eller et eksempel på en tredeling er fx en sætning Obama brugte om USA : ”There is not a liberal America – There is not a conservative America – There is the United States of America.”

Råd nummer 8

Hvordan husker du præsentationen?

Overvej om du skal bruge stikord eller fuldt udskrevet manuskript.

Når du bruger fuldt manuskript, er du meget låst i forhold til at bruge stikord. Bruger du manuskript så husk at øve det så meget, at du kan have øjenkontakt med dit publikum. Kig kun sjældent i manuskriptet. Jo mere fri du er i din præsentation, jo mere velforberedt, engageret og reel vil du fremstå for dine tilhørere.

Råd nummer 9

Hvordan fremfører du præsentationen?

Vær åben i dit kropssprogHvis du har dine hænder i lommen, holder dem samlet på ryggen eller over kors, låser du din gestik. Det gør dig ikke mere rolig, tværtimod flytter det bevægelsen ud i resten af kroppen og fjerner fokus fra din præsentation. Tag hænderne op af lommen, vær kropslig parat og udvis opmærksomhed og engagement.

Råd nummer 10

Fremprovokér ikke unaturligt kropssprog!

Mennesker er gode til at afkode, hvornår kropssprog ikke er naturligt. Så vær hellere bevidst om, hvordan dit kropssprog er ved fx at optage en præsentation på video. Nedton de mindre velfungerende bevægelser og fokusér på de gode elementer.

Vigtigst af alt

Forbered dig grundigt – der er ingen hurtige genveje til den optimale præsentation.

Om Rhetorica

Vil du vide mere, så besøg

www.rhetorica.dk

Her kan du få flere retoriske tips og nyheder. Og måske får du lyst til et kursus i præsentationsteknik.

Du kan også ringe på 32 95 55 95 for at høre mere.

Om Rhetorica

I Rhetorica er vi specialister i retorik, kommunikation og formidling

Vi leverer kurser, sparring og rådgivning i strategisk, mundtlig og skriftlig kommunikation med udgangspunkt i den nyeste retoriske forskning.

Vi leverer over hele landet og til en lang række af Danmarks tungeste virksomheder. F.eks. Maersk, Energinet.dk, Nordea, Novozymes, IBM, Integrationsministeriet, Københavns Kommune og mange flere.

top related