2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere iva
Post on 05-Dec-2014
593 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Bibliotek og samfund,
bacheloruddannelsen, 3.
semester, IVA
Tidens trends,
fremtidens
biblioteker og
de nye
brugere
Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen msh@db.dk db.dk biblioteksdebat.dk
@saintmichels
Formål
”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
⁻ ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom musikbærende materialer
og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet
og multimedier.”
⁻ altså er formålet ikke at indkøbe eller udlåne bøger
Hvem er folkebiblioteket?
Den lokalpolitiske rolle
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre
kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og
voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden
kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1)etablere
biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på
biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og
3)oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens
størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.
Åben for tolkning…..
fremtidensbiblioteker.dk
Fem globale tendenser, der vil
ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre
global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil
åbne mulighed for nye
stemmer og grupper vil blive
hørt
Tendens 5:
Den globale
informationsøkonomi
forvandles af nye
teknologier
Se den på db.dk/ifla
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre
større værdi til informationsfærdigheder såsom
elementær læsning og kompetencer inden for digitale
værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere
områder støde på barrierer, som står i vejen for
inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj
grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan
eje, tjene på, dele og få adgang til information.
"Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"
• Tjaaa – men det accepterer vi i
et liberalt kapitalistisk samfund
Vi ved det!
Gør de?
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre global
læring
Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,
billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.
Der vil være øget værdi i livslang læring og større
anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Voksende datasæt, som både offentlige og private
virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den
avancerede profilering af individer, mens
sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gøre sporing af disse
individer billigere og nemmere.
Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for
den enkeltes privatliv og for tilliden i en online
verden.
Hyperforbundne samfund vil åbne
mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hørt
Flere muligheder for fælles handling realiseres i
hyperforbundne samfund og derved opstår nye
talerør som fremmer væksten for
enkeltsagsbevægelser på bekostning af
traditionelle, politiske partier.
Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil
føre til større gennemskuelighed og mere fleksible
offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
Den globale informationsøkonomi
forvandles af nye teknologier
Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,
netværksbaserede sensorer i apparater og digital
infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil
forvandle den globale informationsøkonomi.
Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange
brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af
innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at
forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken
som helst placering.
1995 2000 2005 2010 2015
1995 Alle
folkebiblioteker
etableret adgang
for borgerne til
internettet
2003 første
RFID chipløsning
2000 bibliotek.dk
åbner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer
1999 installeres de første
selvbetjenings-automater i
danske biblioteker
20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne
2014
Danskernes
Digitale
Biblioteker
åbner som en
fælles indgang
til de digitale
materialer
1960 MARC, (machine-readable
cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')
2006 det første
selvbetjente
bibliotek
2009 eReolen
Vælg de tre vigtigste #trends
• Hvordan påvirker de mig?
• Hvordan påvirker de min uddannelse eller mit
arbejde?
• Hvordan påvirker de samfundet?
• Hvordan kan vi imødegå eller imødekomme
dem?
• Hvis man i stedet for at se på
forandringerne i informationsmiljøet,
ser på borgernes forventninger og
behov?
• Bliver billedet så et andet?
Har bibliotekerne noget at tilbyde fremtidens borger?
Internet, e-bøger og google har
overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af
internet, digitale tilbud og google.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største
tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de
unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt
33%.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
Misforhold mellem mål og middel
Bibliotekernes formål er at
fremme oplysning, uddannelse
og kulturel aktivitet
ved at stille bøger, tidsskrifter,
lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed..
x
Større krav til borgeren
- Læsning
-Informationskompetence
-Digitale kompetencer
Passiv adgang ikke nok - Kamp om opmærksomhed
- Alle borgere skal have et
reelt tilbud
Nye metoder -Opsøgende indsats
- Dialog og deltagelse
- Læring og samskabelse
Skabe videndele
Værksteder, labs, frivillighed
Læring og deltagelse
Kurser, klubber og fora
Inspiration, fællesskab og oplevelser Arrangementer, formidling og fleksible
biblioteksrum
Nem adgang og gode fysiske rammer Digitalt bibliotek, udvidet åbningstid og moderne
fysiske biblioteker
Litteratur, musik, film og databaser
Effektiv materialeforsyning og digitalisering
Bibliotekets
værdiskabelse
Digitalisering
Digital service
Selvbetjening
Fysiske rammer
Læring
Borgerinddragelse
Frivillige/facilitator
Partnerskaber
Dannelse
Empowerment
Kilde: Jakob Heide Pedersen, Københavns Hovedbibliotek
Den kulturelle superbruger
• 40-59 år
• Par med udeboende børn (38%)
• Den gruppe blandt de voksne,
hvor flest bor i storby (33%)
• Funktionær eller efterlønner
• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse
(36%)
• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester
anden mindst.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
Interesse for Bibliotekets e-ressourcer
19%
0%
1%
14%
16%
18%
19%
28%
29%
34%
56%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle (gennemsnit
Moden kvinde fra lavere middelklasse
Senioren
Nørden
Individualisten
Unge arbejdere
Børneforældre over 30
Unge på ungdomsudd.
Unge børneforældre
Unge videregående udd.
Den kulturelle superbrugeren
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
v
Digitalt forbrug
Hvis bibliotekerne altså har det de vil ha´?
Hvem skal afgøre hvad
bibliotekerne har at byde på?
Hvem ved hvad de vil ha´?
Ikke alle dem, der ikke kommer på biblioteket, kan
leve af at spille fodbold
Skal bibliotekerne række ud?
Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels
Se oplægget på
Biblioteksdebat.dk
Måske bliver vi bare klogere af biblioteket
top related