asf - langagerskolen fra asf... · 2 hvorfor er viden vigtig? som fagpersoner og forældre har vi...

1

ASF- Autismespektrumforstyrrelser

Lissen Tønnies

Langagerskolen

2

Hvorfor er viden vigtig?

Som fagpersoner og forældre har vi mulighed for at hjælpe ved at tilegne os viden og færdigheder på flere forskellige niveauer:

• Hvad ser vi?

• Hvorfor ser vi det?

• Hvad kan vi gøre?

• Hvordan kan vi gøre det?

3

Model

Adfærd

Gener

Opvækst

Graviditet

Fødsel

?

KravFysiske omgivelser

Kommunikation

Forudsætninger

4

Autismespektrumforstyrrelser

5

Autismespektrumforstyrrelser- Forskellige betegnelser

Der findes flere forskellige betegnelser for denne gruppe af forstyrrelser:

• Autismespektrumforstyrrelser (ASF)

• Autismespektrum tilstande (AST)

• Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUF)

• Autisme

6

Autismespektrumforstyrrelser- Forskellige betegnelser

• De internationale diagnosesystemer (ICD-10 og DSM-IV) bruger betegnelsen ”Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”

• I Danmark benytter fagfolk og forældre primært betegnelsen ”Autismespektrumforstyrrelser” (ASF)

7

ASF- Hvad er det?

ASF er, som nævnt, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

• En udviklingsforstyrrelse er en forstyrrelse/forsinkelse af udviklingen af en eller flere psykiske eller fysiske funktioner. Forstyrrelsen skyldes biologiske forhold i hjernen

• En gennemgribende udviklingsforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der præger individets udfoldelser i allesituationer

8

ASF- Hvad er det?

ASF er karakteriseret ved:

• Svære og gennemgribende forringelser inden for tre domæner:

- Social interaktion

- Kommunikation

- Stereotyp adfærd, interesse og aktivitet (forestillingsevnen)

• Der er tale om kvalitative forringelser, der er yderst afvigende i forhold til individets udviklingsmæssige niveau eller mentale alder.

9

ASF- den autistiske triade

Forestillingsevne

10

ASF- den autistiske triade

Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at:

• Forstå andre personer som sociale individer frem for objekter

• Relatere sig til andre

• Orientere sig mod social stimuli og sociale cues

• Imitere andre

• Forstå andres emotioner

• Udtrykke egne emotioner

11

ASF- den autistiske triade

Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at:

• Kigge/lytte/reagere på andre

• Bruge lyde/tegn som social kommunikation

• Svare/imitere andre

• Skiftes til at tage tur i en samtale

• Time sin kommunikation

• Udveksle idéer/forestillinger/tanker

• Forstå abstrakte begreber og overførte betydninger

12

ASF- den autistiske triade

Forestillingsevne

Personer med ASF udviser f.eks.:

• Gentagende og stereotype bevægelser og adfærd (rutiner, ritualer, mannerismer)

• Snævre (ofte intense) interesseområder

• Optagethed af delelementer og detaljer

13

ASF- Den kognitive stil

Man siger, at personer med ASF har en anderledes kognitiv stil - dvs., deres hjerne bearbejder sanseindtryk på en anderledesmåde.

Mange er enige om, at det særligt er følgende tre områder, hvor derses en kvalitativ forringelse:

• Theory of Mind

• Central koheræns

• Eksekutive funktioner

14

ASF- Theory of Mind

(mentaliseringsevnen)

Handler om at forstå at andre mennesker har deres egnetanker, følelser og forestillinger, og at man ved at aflæse dissekan forstå/påvirke/forudsige andres adfærd

ØvelseTheory of Mind

Forestil dig, at vi viser denne lilletegneserie til en person med ASF.

Hvor vil denne person højstsandsynlig vis gætte på, at Sallyvil lede efter sin marmorkugle?

16

ASF- Den kognitive stil

Central koheræns:

Henviser til en hos mennesketstærk tendens til at tolke stimulipå en relativ global måde (semeningen i sammenhængen), dertager højde for den brederekontekst.

Personer med ASF siges at havesvag central koheræns ogbearbejder derfor informationeri små bider. De ser detaljernefrem for at se det store billede.

17

Eksekutive funktionerDe eksekutive funktioner er hjernens styrende og udførende funktioner. De er ansvarlige for målrettet og målbevidst adfærd.

Betegnelsen ”eksekutive funktioner” en et paraplybegreb, der inkluderer en samling processer, der håndterer, kontrollerer, integrerer og styrer de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner er derfor særligt på hårdt arbejde, når vi skal udføre en adfærd, der endnu ikke er automatiseret.

Man kan tænke på de eksekutive funktioner som hjernens direktør.

18

Eksekutive funktionerI litteraturen og forskningen beskrives flere forskellige:

• Impulshæmning

• Fleksibilitet

• Emotionel kontrol

• Initiering (igangsætning)

• Arbejdshukommelse

• Planlægning/Organisering

• Organisering af materialer

• Monitorering

19

Eksekutive funktionerUdvikling

Nogle af de eksekutive funktionerne modnes allerede i 3-4-års alderen, mens andre først modnes senere (særligt i 7-10-års alderen). De mest komplekse af funktionerne modnes først i puberteten eller senere.

20

Eksekutive funktionerOpdeling i ”Kolde” og ”varme” eksekutive funktioner:

KoldeDe ”kolde” eksekutive funktioner er relateret til kognitive evner.

VarmeDe ”varme” eksekutive funktioner er relateret til sociale og kommunikative evner. De er afhængige af personens brug af input fra og interaktion med omgivelserne.De er ofte mere følelsesorienterede.

21

Eksekutive funktionerDe ”kolde”

Kolde• Opmærksomhed (herunder vedvarende opmærksomhed, selektiv

opmærksomhed og impulshæmning)

• Målsætning (herunder initiering, planlægning, organisering, problemløsning, stratetisk adfærd)

• Kognitiv fleksibilitet (herunder arbejdshukommelse, opmærksomhedsskift, generalisering)

22

Eksekutive funktionerDe ”varme”

Varme• Opmærksomhed rettet mod sig selv (eng. self-awareness)

• Empatisk tænkning (Theory of Mind)

• Følelsesmæssig regulering

• Moralsk dømmekraft

23

Eksekutive funktionerDe eksekutive funktioner er primært placeret i det præfrontale område, der

ligger i hjernens forreste

del, frontallapperne.

→

24

Kort historisk oprids

Begrebet ”autisme” blev oprindeligt brugt af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler.

Han brugte betegnelsen om et symptom, ”problemer med at kontakte andre mennesker”, i forbindelse med en skizofreni (en psykotisk tilstand) i voksenpsykiatrien.

Autos kommer fra det græske ”selv” (”i en selv”)

25

Kort historisk oprids• Kanner (1943):

Beskrev en gruppe børnepatienter med tidlig infantil autisme:

- Manglende evne til at indgå i et naturligt forhold til andre personer

- Forstyrret sproglig udvikling med ekkolali

- Tvangsmæssigt krav om uforanderlighed

- Overfølsomhed over for ydre stimuli

- Begrænset spontan aktivitet

- Stort kognitivt potentiale

26

Kort historisk oprids• Asperger (midten af 1900-tallet):

Benyttede betegnelse autistisk psykopati om en gruppe af sine patienter, han beskrev således:

- Begrænsning i sociale situationer

- Dårlig blikkontakt

- Forstyrret sproglig udvikling

- Verbale og motoriske stereotypier

- Isolerede særinteresser

- Spontan tænkning med originale orddannelser

- Motorisk klodsethed

- Forstyrret forhold til ting

27

Diagnoser i ICD-10Infantil autisme

• Karakteriseres ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset, stereotyp repetitiv adfærd.

• Tegn på forstyrrelsen ses før 3-års alderen inden for mindst ét af de tre områder.

• Forklares ikke ved skizofreni, specifik forstyrrelse af sprogopfattelsen eller tilknytningsforstyrrelse

• Mindst 6 af følgende symptomer, hvoraf mindst 2 fra (1), og mindst 1 fra både (2) og (3)

(fortsættes)

28

Diagnoser i ICD-10Infantil autisme (fortsat)

(1) Afvigende socialt samspil med hensyn til (min. 2 symptomer):

(a) blikkontakt, mimik, kropsholdning, gestikulation

(b) udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende

(c) emotionel respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd

(d) spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter

(fortsættes)

29

Diagnoser i ICD-10Infantil autisme (fortsat):

(2) Kvalitativt afvigende kommunikation med hensyn til:

(a) talesprog, som mangler eller er tilbagestående, uden forsøg på at kompensere herfor ved mimik eller gestikulation

(b) evne til spontan samtale

(c) brug af ord og sætninger, som er stereotype, repetitiveeller ideosynkratiske

(d) spontan deltagelse i varieret ”som-om” leg eller for de yngste social imitationsleg

(fortsættes)

30

Diagnoser i ICD-10Infantil autisme (fortsat)(3) Indsnævrede repetitive og stereotype adfærdsinteresse- og aktivitetsmønstre:

(a) udtalt optagethed af 1 eller flere stereotype, indsnævrede interesser, afvigende med hensyn til indhold eller fokus eller intensitet og afgrænsning

(b) tvangspræge fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer

(c) stereotype, repetitive motoriske manerismer, omfattende hånd- eller finger-basken eller vriden eller komplekse kropsbevægelser

(d) optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (så som legetøjets lugt, konsistens, berøringsfornemmelse eller lyde)

31

Diagnoser i ICD-10Atypisk autisme

• Afviger fra Infantil autisme enten ved senere begyndelsestidspunkt eller/og ved ikke at udvise forstyrrelser fra alle de tre domæner.

• Atypisk autisme ses ofte ved dyb mental retardering eller svær impressiv sprogforstyrrelse

32

Diagnoser i ICD-10Aspergers syndrom

• Afviger fra Infantil autisme ved, at der ikke ses generel forsinkelse af den sproglige eller kognitive udvikling

33

Diagnoser i ICD-10Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA)

Nogle børn opfylder nogle af kriterierne for autisme spektrum forstyrrelse, men afviger fra andre. GUA anvendes for at beskrive og forstå denne gruppe af børn og unge. Kriterierne for diagnosen GUA er ikke entydige, og der kan forekomme varierende diagnostiske beskrivelser.

34

Prævalens• Prævalensen vurderes til at være ca. 0,6-1,2 %

• Kønsratioen (drenge–pige) vurderes i dag til ca. 3:1 – måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende personer med ASF

• Det vurderes, at ca. 25 % af personerne med ASF falder inden for kategorien ”Infantil autisme”, og at resten falder inden for de andre autisme-kategorier – primært Aspergers Syndrom

35

De nye diagnostiske kriterier

• Det forventes, at ICD-11 ligger klar til brug i DK i 2015. Kriterierne vil højst sandsynligt komme til at ligge tæt op af kriterierne i den nye DSM-5, der udkommer maj 2013

36

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

• Der benyttes nu betegnelsen ”Autismespektrumforstyrrelser”

• Erfaringerne fra klinisk praksis tyder på, at det er klinisk svært at skelne mellem de forskellige typer af autisme, hvorfor det hele slås sammen til én kategori

• Der skal ud fra funktionsniveau (ikke kun IQ) foretages en vurdering af sværhedsgrad (svær-moderat-let)

37

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

Severity Level for ASD Social CommunicationRestricted interests & repetitive

behaviors

Level 3

‘Requiring very substantial support’

Severe deficits in verbal and

nonverbal social communication

skills cause severe impairments in

functioning; very limited initiation of

social interactions and minimal

response to social overtures from

others.

Preoccupations, fixated rituals

and/or repetitive behaviors markedly

interfere with functioning in all

spheres. Marked distress when

rituals or routines are interrupted;

very difficult to redirect from fixated

interest or returns to it quickly.

Level 2

‘Requiring substantial support’

Marked deficits in verbal and

nonverbal social communication

skills; social impairments apparent

even with supports in place; limited

initiation of social interactions and

reduced or abnormal response to

social overtures from others.

RRBs and/or preoccupations or

fixated interests appear frequently

enough to be obvious to the casual

observer and interfere with

functioning in a variety of

contexts. Distress or frustration is

apparent when RRB’s are

interrupted; difficult to redirect from

fixated interest.

Level 1

‘Requiring support’

Without supports in place, deficits in

social communication cause

noticeable impairments. Has

difficulty initiating social interactions

and demonstrates clear examples of

atypical or unsuccessful responses

to social overtures of others. May

appear to have decreased interest in

social interactions.

Rituals and repetitive behaviors

(RRB’s) cause significant

interference with functioning in one

or more contexts. Resists attempts

by others to interrupt RRB’s or to be

redirected from fixated interest.

38

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

• Noget tyder på, at kriteriet omkring tilstedeværelse før 3-års alderen frafalder, da det kan være svært at se så tidligt, at der er noget, der er anderledes. Dog beskrives det, at der skal være symptomer tilstede i tidlig barndom.

• Den sproglige og sociale komponent slås sandsynligvis sammen til ”social-kommunikation/social-interaktionsdomæne”

39

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

• Sensoriske regulationsforstyrrelser kommer ind som et kriterium:

” Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects).”

40

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

• Der skal registreres komorbiditet – herunder f.eks. sproglige vanskeligheder

• ADHD forsvinder som eksklusionsdiagnose

• Ny eksklusionsdiagnose: Social CommunicationDisorder

41

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

Must meet criteria A, B, C, and D:

A. Persistent deficits in social communication and social interaction across contexts, not accounted for by general developmental delays, and manifest by all 3 of the following:

1. Deficits in social-emotional reciprocity; ranging from abnormal social approach and failure of normal back and forth conversation through reduced sharing of interests, emotions, and affect and response to total lack of initiation of social interaction,

2. Deficits in nonverbal communicative behaviors used for social interaction; ranging from poorly integrated- verbal and nonverbal communication, through abnormalities in eye contact and body-language, or deficits in understanding and use of nonverbal communication, to total lack of facial expression or gestures.

3. Deficits in developing and maintaining relationships, appropriate to developmental level (beyond those with caregivers); ranging from difficulties adjusting behavior to suit different social contexts through difficulties in sharing imaginative play and in making friends to an apparent absence of interest in people

42

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

B. Restricted, repetitive patterns of behavior, interests, or activities as manifested by at least two of the following:

1. Stereotyped or repetitive speech, motor movements, or use of objects; (such as simple motor stereotypies, echolalia, repetitive use of objects, or idiosyncratic phrases).

2. Excessive adherence to routines, ritualized patterns of verbal or nonverbal behavior, or excessive resistance to change; (such as motoric rituals, insistence on same route or food, repetitive questioning or extreme distress at small changes).

3. Highly restricted, fixated interests that are abnormal in intensity or focus; (such as strong attachment to or preoccupation with unusual objects, excessively circumscribed or perseverative interests).

4. Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects).

43

De nye diagnostiske kriterierDSM-5

C. Symptoms must be present in early childhood (but may not become fully manifest until social demands exceed limited capacities)

D. Symptoms together limit and impair everyday functioning.

44

ForklaringsteorierForskellige forklaringsmodeller:

• Psykoanalytiske (første halvdel af 1900-tallet)

• Kommunikationsteorier/relationsteorier (1960-70’erne)

• Perceptuelle og kognitive (fra 1960’erne og 1970’erne og frem)

(f.eks. arousal-teorier, teorier om sproglig dysfunktion, ToM, Central Coherence)

45

Forklaringsteorier• Fysiologiske/biologiske forklaringsteorier

De fleste er i dag enige om, at autisme er biologisk baseret, men man har endnu ikke fundet én bestemt biologisk markør, der kan forklare, hvorfor nogle individer udvikler autisme.

Man har i dag en formodning om, at der ses en anderledes udvikling af flere forskellige hjernestrukturer hos personer med autisme.

46

Frontallapperne/Pandelapperne

• Eksekutive funktioner

47

Temporallapperne/Tindingelapperne

• Sproglig bearbejdning

• Sanseindtryk (lugt, smag, hørelse

• Lagring af hukommelse

48

Det limbiske system• Involveret i emotio-

nel regulering, ind-læring og hukom-melse

• AmygdalaDen ”sociale hjerne”, alle sanseindtryk bliver følelsesmæssigt ”farvet” her

• HippocampusFølelsesmæssig indlæring og hukommelse

49

Cerebellum/Lillehjernen

• Motorisk koordination, holdning, ligevægt

• Involveret i sprog, indlæring, emotioner, tanker og opmærksomhed

50

Relaterede vanskeligheder

Arten og graden af de relaterede vanskeligheder kan variere efter barnets funktionsniveau:

• Svagt til moderat fungerende børn med ASF: Oftere selvskadende adfærd, aggressiv adfærd, ødelæggelsestendenser, søvnforstyrrelser, og sanseforstyrrelser

• Normalt begavede børn med ASF: Lignende former for problemadfærd, men i mindre grad + ledsagende forstyrrelser som f.eks. OCD, depression, angstforstyrrelser og ADHD

Kilde: Haracopoc (2009)

51

Relaterede vanskeligheder

• Eksekutive vanskeligheder

• Lavt selvværd

• Selvskadende adfærd

• Aggressiv adfærd

• Sproglige vanskeligheder

• Sociale vanskeligheder

• Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder

• Retardering og/eller skæv kognitiv profil

52

Sproglige vanskeligheder

• Nogle børn med ASF mangler verbalt sprog

• Nogle har enkelte ord

• Andre har et nogenlunde verbalt sprog

• Andre igen har et tilsyneladende alderssvarende sprogniveau, men har svært ved den mere pragmatiske del (= brugen af sproget i interaktionen med andre)

53

Sociale vanskeligheder

1) Den ”fjerne” type

2) Den ”passive” type

3) Den ”aktive, men mærkelige” type

4) Den ”formelle type” (senere tilføjelse)

Kilde: Wing & Gould (1979)

54

Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder

”Opmærksomhed er udtryk for en relation mellem en begivenhed og organismens direkte reaktion på denne begivenhed med henblik på at opnå en umiddelbar ændring” (et udfald eller en konsekvens)

Citat, Barkley (1997)

55

Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder

Der findes flere forskellige typer af opmærksomhed:

• Vedvarende opmærksomhed

• Selektiv opmærksomhed

• Delt/samtidig opmærksomhed

• Fleksibel opmærksomhed

56

Normalfordelingskurve - fordeling af personer med ASF (IQ)

Ca. 50 % af ASF vurderes til at være mentalt retarderede

Ca. 5-10 % af ASF har en høj IQ og udviser særlige mentale evner

57

Retardering og/eller skæv kognitiv profil

• Forskning peger på, at autistiske symptomer (især stereotype bevægelser) varierer som en funktion af kognitive funktioner, idet sværhedsgraden af symptomerne øges i takt med lavere IQ.

58

Skæv kognitiv profil

Den mest anvendte intelligenstest (Wechlers) indbefatter 4 forskellige indeks:

1. Verbal Forståelse

2. Perceptuel Ræsonnering

3. Arbejdshukommelse

4. Forarbejdningshastighed

Hos mange personer med ASF, vil man ofte se en kognitiv profil, hvor der er stor forskel på de fire indeks, mens man hos de fleste andre oftere vil se en mere jævn profil.

59

Komorbiditet

Hvad betyder komorbiditet?

Komorbiditet betyder, at der foruden den primære forstyrrelse er én eller flere andre forstyrrelser tilstede hos individet

60

KomorbiditetTypiske komorbide forstyrrelser hos personer med ASF:

• Søvnforstyrrelser

• Sansemotoriske forstyrrelser

• Angst og OCD (tvangstanker/-handlinger)

• Depression

• ADHD

61

Komorbiditet- Søvnforstyrrelser

• Forældre til børn med ADHD rapporterer 2-3 gange hyppigere om søvnvanskeligheder hos barnet, end forældre til klinisk normale børn.

• Det drejer sig primært om besvær med at falde i søvn, urolig søvn og øget morgentræthed.

• 25-50 % af børn med ADHD vurderes til at have søvnvanskeligheder.

Kilde: Allan Hvolby

62

Komorbiditet- Sansemotoriske forstyrrelser

Eksempler på sansemotoriske forstyrrelser hos børn med ASF, er:

- Ujævnt sansemotorisk funktionsniveau

- Nedsat udholdenhed og kondition

- Svært ved at justere og afpasse kraft

- Koordinations vanskeligheder (fin- og grovmotoriske)

- Sansemæssig over- eller underreaktion

Kilde: Kirsten Bundgaard

63

Komorbiditet- Angst og OCD

• Panikangst

• Generaliseret angst

• Fobier

• OCD

64

Komorbiditet- Depression

• Symptomer kan f.eks. være - Nedtrykthed- Nedsat interesse- Nedsat energi- Nedsat selvtillid- Selvbebrejdelse- Tanker om død/selvmord

65

Komorbiditet- ADHD

For at få diagnosen ”Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed”, skal man opfylde følgende diagnostiske kriterier:

• Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 mdr. med ≥ 6 af de beskrevne symptomer (se liste senere)

• Hyperaktivitet gennem mindst 6 mdr. med ≥ 3 af de beskrevne symptomer (se liste senere)

• Impulsivitet gennem mindst 6 mdr. med ≥ 1 af de beskrevne symptomer (se liste senere)

(fortsættes)

66

Komorbiditet- ADHD

• Begyndelse før 7 årsalderen

• Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, f.eks. Både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse

• Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner

• Skyldes ikke affektive lidelser, angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse

67

Komorbiditet- ADHD

Forskning omkring overlap med ADHD-symptomer hos børn med ASF:

• Mellem 38-83 % af børn med ASF møder de diagnostiske kriterier for ADHD

• De fleste af børnene med ASF + ADHD mødte kriterierne for ADHD-K eller ADHD-U

• Noget tyder på, at børn med højt fungerende ASF oftere møder kriterierne for ADHD-U, og at børn med lavt fungerende ASF og yngre børn med ASF oftere møder kriterierne for ADHD-K

Kilde: bl.a. Sinzig, Walter & Doepfner,

2009; Gadow & De Vincent, 2009; Frazier et al., 2001

68

De forskellige elementer i diagnosticeringsprocessen

• Indledende samtale med forældre og barn

• Anamneseoptagelse

• Klinisk observation (leg, samtale m. barnet)

• Observation i skole/børnehave

• Samtale m. lærer/pædagog

• Besvarelse af spørgeskemaer (f.eks. BRIEF, SCQ)

• Psykologisk undersøgelse

• Lægeundersøgelse

69

Psykologisk undersøgelse

Den psykologiske undersøgelse kan f.eks. bestå af:

• Opgørelse af spørgeskemaer

• Beskrivelse af klinisk indtryk

• WPPSY/WISC-IV/WAIS (test af kognitivt funktionsniveau)

• TEA-Ch (opmærksomhedstest)

• ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule)

• ADI (Autisme diagnostisk interview)

70

Uformel assessment

• Ved uformel assessment vurderer man færdigheder gennem interaktion med barnet.

• Vurderingen kan f.eks. omhandle:

- Fag-faglige færdigheder

- Kommunikation/sprog

- Sociale færdigheder

- Selvhjælpsfærdigheder

- Huslige færdigheder

- Fritids- og pausefærdigheder

- Erhvervsfærdigheder

71

Uformel assessment

1. Først bestemmes fokusfærdigheden/-området (f.eks. at kunne spille brætspil med en anden person)

2. Dernæst vurderes, hvilke del-færdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre fokusfærdigheden (f.eks. lære regler, huske regler, turtagning, vedholdende opmærksomhed)

3. Del-færdighederne vurderes efter mestringsniveau: ”Kan”, ”Kan næsten” og ”Kan ikke”

4. Man har efterfølgende primært fokus på de delfærdigheder, der ligger i kategorien ”Kan næsten” – dvs. den nærmeste udviklingszone

72

Uformel assessment

Eksempel på skema:

Fokusfærdighed: At spille brætspil med en anden person

Del-færdighed Kan Kan næsten Kan ikke

Lære regler X

Huske regler X

Turtagning X

Vedholdende opmærksomhed

X

73

BehandlingDe mest almindelige former for behandling i dag er:

• Specialpædagogisk indsats

• Psykoedukation

• Vejledning af forældre (forældretræning)

• Vejledning af lærere/pædagoger

74

Litteraturliste til inspiration

• Growing up With Autism af Gabriels & Hill (eds.) (2007)

• Autism, Brain and Environment af Richard Lathe (2006)

• Abnormal Child Psychology af Mash og Wolfe (2005)

• Autisme – en gådes afklaring (2. ed.) af Uta Frith (2003)

• Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis af Theo Peeters (1997)