bente klarlund pedersen, professor overlæge

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end

en 30-årig med en kort uddannelse, ligesom veluddannede

kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt

uddannede.

Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd

med lang uddannelse?

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

I følge WHO vil livsstilsfaktorer

være ansvarlige for70% af alle sygdomme i år

2020 – kan vi knække kurven?

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1985

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1986

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1987

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1988

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1989

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1990

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1991

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1992

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1993

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1994

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1995

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1996

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1997

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1998

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1999

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2000

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2001

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2002

No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2003

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2004

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2005

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Rygning – tab i danskernes middellevetid

• 3,5 år for mænd

• 3 år for kvinder

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Rygning

• Storrygere dør 8 – 10 år for tidligt

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Rygning

• Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Rygning

• Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 4.456 mio kr årligt

• Besparelse p gr a tidlig død: 1.084 mio kr

• Netto: 3.372 mio kr

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• Hvert år er 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet – tab i middellevetid

• Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• Fysisk inaktive har 8-10 leveår mere med sygdom end fysisk aktive

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• Hvert år er 100.000 hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• 2,6 mio ekstra kontakter til praktiserende læge

• 3,1 mio ekstra fraværsdage

• 1.200 tilfælde af førtidspension

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk Inaktivitet

• Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 3.109 mio kr årligt

• Besparelse p gr a tidlig død: 226 mio kr

• Netto: 2.883 mio kr

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Sexuel Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Hvert år dør 300 danskere pga usikker sex

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• 1.800 tabte leveår for mænd

• 5.000 tabte leveår for kvinder

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Mænd der dør pga usikker sex, mister 32 års levetid

• Kvinder mister 21 års levetid

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• 10.000 hospitals- indlæggelser

• 50.000 ambulante besøg

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• > 100 tilfælde af syfilis

• > 400 tilfælde af gonorre

• > 300 tilfælde af HIV

• Estimeret 30.000 tilfælde af Klamydia

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Syfilis

• > 100 tilfælde af syfilis

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Klamydia

• Antal 14.000 – 28.000 per år

• 4.000 tilfælde af underlivs- betændelse

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Klamydia

• 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed

• 320 tilfælde af graviditet uden for livmoderen

Det Nationale Råd for Folkesundhed

HPV – genitale vorter

                                    Courtesy of MedicineNet, Inc.

Det Nationale Råd for Folkesundhed

HPV – livmoderhalskræft 4-500 tilfælde årligt

Det Nationale Råd for Folkesundhed

300 nye tilfælde af HIV infektion

Det Nationale Råd for Folkesundhed

HIV

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Forebyggelse handler ikke kun om død og ulykke

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• ret til sex uden at blive syg

• et godt liv uden diskrimination

Sexuel

Sundhed

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fysisk aktivitet blandt sorte og hvide piger i USA – relation til alder

0

5

10

15

20

25

30

10 12 14 16 17 18 19

Hvide pigerSorte piger

N Engl J Med 347: 713, 2002

år

MET

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fedme

GraviditetRygning

Inaktivitet

Det Nationale Råd for Folkesundhed

KRAM?

Det Nationale Råd for Folkesundhed

KRAMS

Det Nationale Råd for Folkesundhed

KYS og KRAM

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Forebyggelse er ikke gjort med KRAM alene.

De mindre forebyggelsesområder skal ikke drænes økonomisk eller politisk af de store, traditionelle

sundhedstrusler

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Forebyggelse skal tages lige så alvorligt som behandling

• Forebyggelse, herunder sexuel sundhed, skal være en driftsopgave og have sit eget budget

Det Nationale Råd for Folkesundhed

• Forebyggelse, herunder sexuel sundhed skal ind i arbejdet med kvalitetsreformen

Det Nationale Råd for Folkesundhed

Forebyggelse er et spørgsmål om både liv og død