bibliotekets placering i det digitale samfund

Michel Steen-Hansen db.dk

Bibliotekets placering i det digitale samfund Det offentlige bliver mere og mere

digitalt og bibliotekerne er snart det

”eneste”

fysiske mødested for

borgerne.

Hvilke opgaver og udfordringer giver

det bibliotekerne?

Annonce fra 1982 om internet,

sociale medier, spil og

bankoverførsler.

Vores virkelighed i dag?

Run over by development

Udviklingsstrategi

Blonde order burger in

library

Internet, e-bøger og google har

overflødiggjort folkebibliotekerne

Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad

enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af

internet, digitale tilbud og google.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største

tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de

unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt

33%.

Endnu ikke offentliggjort

segmenteringsundersøgelse fra

Endnu ikke offentliggjort

segmenteringsundersøgelse fra

Fem globale tendenser, der vil

ændre vores informationsmiljø

Tendens 1:

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Tendens 2:

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre

global læring

Tendens 3:

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Tendens 4:

Hyperforbundne samfund vil

åbne mulighed for nye

stemmer og grupper vil blive

hørt

Tendens 5:

Den globale

informationsøkonomi

forvandles af nye

teknologier

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre

større værdi til informationsfærdigheder såsom

elementær læsning og kompetencer inden for digitale

værktøjer.

Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere

områder støde på barrierer, som står i vejen for

inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj

grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan

eje, tjene på, dele og få adgang til information.

"Google give you thousands of

answers, the library gives you

the right one"

Den kulturelle superbruger

• 40-59 år

• Par med udeboende børn (38%)

• Den gruppe blandt de voksne,

hvor flest bor i storby (33%)

• Funktionær eller efterlønner

• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse

(36%)

• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.

Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester

anden mindst.

Endnu ikke offentliggjort

segmenteringsundersøgelse fra

Interesse for e-ressourcer i hvert segment

19%

0%

1%

14%

16%

18%

19%

28%

29%

34%

56%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Alle (gennemsnit

Moden kvinde fra lavere middelklasse

Senioren

Nørden

Individualisten

Unge arbejdere

Børneforældre over 30

Unge på ungdomsudd.

Unge børneforældre

Unge videregående udd.

Den kulturelle superbrugeren

Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)

Endnu ikke offentliggjort

segmenteringsundersøgelse fra

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre global

læring

Den hastige, globale ekspansion inden for online

uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,

billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.

Der vil være øget værdi i livslang læring og større

anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Voksende datasæt, som både offentlige og private

virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den

avancerede profilering af individer, mens

sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af

kommunikationsdata vil gøre sporing af disse

individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for

den enkeltes privatliv og for tilliden i en online

verden.

Hyperforbundne samfund vil åbne

mulighed for nye stemmer og

grupper vil blive hørt

Flere muligheder for fælles handling realiseres i

hyperforbundne samfund og derved opstår nye

talerør som fremmer væksten for

enkeltsagsbevægelser på bekostning af

traditionelle, politiske partier.

Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil

føre til større gennemskuelighed og mere fleksible

offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

Den globale informationsøkonomi

forvandles af nye teknologier

Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,

netværksbaserede sensorer i apparater og digital

infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil

forvandle den globale informationsøkonomi.

Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange

brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af

innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at

forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken

som helst placering.

1995 2000 2005 2010 2015

1995 Alle

folkebiblioteker

etableret adgang

for borgerne til

internettet

2003 første

RFID chipløsning

2000 bibliotek.dk

åbner med online adgang til

alle bibliotekernes materialer

1999 installeres de første

selvbetjenings-automater i

danske biblioteker

20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne

2014

Danskernes

Digitale

Biblioteker

åbner som en

fælles indgang

til de digitale

materialer

1960 MARC, (machine-readable

cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')

2006 det første

selvbetjente

bibliotek

2009 eReolen

Vælg de tre vigtigste #trends

• Hvordan påvirker de mig?

• Hvordan påvirker de min arbejdsplads?

• Hvordan påvirker de samfundet?

• Hvordan kan vi imødegå eller

imødekomme dem?

482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”

150 “open Libraries” in Denmark

We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call

“open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library

space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials.

And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if

the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as

the concept was implemented in libraries that had typically been branches with

short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a

term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of

professional support enabling the users to complete the necessary transactions

themselves and to find their way in the library.

In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more

are planned.

33

36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år)

• v

Meget mere åbent

I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%)

Books

Audio Books

Periodicals

Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012

Bruttodriftregnskab

2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007

Lønudgifter

1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895

I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862

Materialeudgifter, bøger 224 688 209 630 209 120 204 376

Materialeudgifter, andre

materialer 145 995 147 086 128 981 121 622

Øvrige udgifter

679 054 687 314 644 059 671 036

Indtægter

254 195 266 314 264 174 272 134

v

45

Har vi så brug for det fysiske rum?

47

36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år)

Digitalt forbrug

Fremtidens forretningsmodel?

Et tænkt e-bogs eksempel:

Udgifter til bøger på de danske

folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr.

Hvis de fysiske udlån af

bøger havde været udlån

af e-bøger efter den nu

kendte modeller havde

udgiften været 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser)

- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang

til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med

kendte forretningsmodeller

Heldigvis har vi i

Danmarks tradition for

at nå frem til gode

forhandlingsløsninger,

så vi ikke ender som i

dette svenske

eksempel, hvor

biblioteker og forlag

gik i kødet på

hinanden.

Like father like son

Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog

Se mere på biblioteksdebat.dk

Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk

Bibliotekets placering i det digitale samfund

Det offentlige bliver mere og mere

digitalt og bibliotekerne er snart det

”eneste”

fysiske mødested for

borgerne.

Hvilke opgaver og udfordringer

giver det bibliotekerne?