bv 2014 01 febr
Post on 05-Apr-2016
230 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Indsats mod klimaetHyllingeriis var et af mange hårdt ramte områder
Foto: Stephan Mølvig, COWI
Side 12-19
NR. 1 · Februar 2014
NR. 1 · Februar 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk
REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk
Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk
EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk
ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli
OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk
BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen
LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.
UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2014 er 17. februar 2014.
BRANDVÆSEN IndholdLeder: Det mener FKB Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Navne: Bjarne Laustsen, 60 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Edmund Lynggard, 90 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Peter Dræbye, konst. BRC i Hvidovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 13.850 i Barak H1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Anders Thanning, farvel i Hvidovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5
FKB: Hilsen fra ministeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Chefmøde: Borgerne kommer først . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Valgt i kredsene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Vejle: Brandslukning fra søsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Synergi: Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelser . . . . . . . . side 10 Beredskabet skal være tæt på bygningsmyndigheden Af Christian Marklund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Stormberedskab: Løsninger frem for bureaukrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Storm-konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 En god indsats bygger på et godt netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Varme og omsorg til stormflodsramte Af Signe Eskildsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Stormindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Fantastisk frivillig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 3 niveauer for stormflod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Opfordring til kommunale beredskabsøvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 For fulde pumper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Københavns klima-pumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Spidsbelastning hos BRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
Dødsbrande: Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbte . . side 20 Den norske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Greve modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Brandinspektøren er velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Norge: Uvirkeligt scenarie i Norge Af Lars Brenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Forbud mod droner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Vi skal være hurtigere til at tilkalde hjælp Af Lars Brenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Deltid uden vagtordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Kæmpe naturbrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
Sammenbyggede træhuse: Særlig plan for Bakken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27
EU-projekt fjerner kommunikationsbrist ved katastrofer Af Fanny Guay og Jesper Florin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
Forebyggelsesstafet: 1.000 elever i brandskole Af Paw Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Program for brandskolen Af Paw Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
3
LEDERFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
Det mener FKB:
Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark?Det er for sent at tegne en forsikring, når skaden er sket
D e fleste brandfolk kender til
tilfælde, hvor de personer,
hvis stue eller køkken lige er
brændt, fortæller, at de ikke har en
indboforsikring - enten på grund af et
bevidst fravalg pga. økonomi eller af
uvidenhed. Det gør et stort indtryk at
vide, at disse mennesker foruden at
være ramt af branden, efterfølgende
også skal bære hele tabet af indboet ud
af egen økonomi.
De ville sikkert tusind gange hellere
have betalt for en indboforsikring inden
branden, men efter branden er det for
sent. En forsikring skal tegnes, inden
uheldet opstår.
På samme måde er det med rednings-
beredskabet. Det hjælper ikke på den
opståede skade, at man opruster på
beredskabet efterfølgende.
Det er med redningsberedskabet som
med forsikringer: Det er godt at have,
men man håber ikke, det skal i brug
– men skal det i brug, så skal det bare
fungere uden problemer.
Det er som sagt for sent at tegne en
forsikring eller opruste beredskabet, når
skaden allerede er indtruffet.
ALLE BØR SE FORSIKRINGER IGENNEMDerfor er arbejdet i Redningsbered-
skabets Strukturudvalg vigtigt, og den
efterfølgende politiske beslutning endnu
vigtigere. Nemlig beslutningen om hvil-
ken præmie, som samfundet Danmark
vil betale, og hvilken dækning man
ønsker af Danmarks fremtidige brand-
forsikring. Sagt på en anden måde – der
skal nu træffes beslutning om, hvilket
serviceniveau fremtidens redningsbered-
skab skal have.
Det er selvfølgelig meget fornuftigt
at kigge sine forsikringer igennem med
jævne mellemrum. Det gør man i kom-
munerne gennem den risikobaserede
dimensionering, hvor serviceniveauet
fastlægges lokalt med afsæt i de lokale
risici. Her fastlægger man præmie og
dækning – og der er en sammenhæng.
Det vil også være fornuftigt at kigge
det samlede redningsberedskab syste-
matisk igennem med jævne mellem-
rum. Samfundet ændrer sig hastigt -
og vi skal følge med og gerne være på
forkant.
UNDERFORSIKRET ELLER OVERFORSIKRET?Er Danmark så i dag underforsikret
eller overforsikret. Alle er enige om, at
truslerne mod det danske samfund ikke
bliver mindre. Vi kan ikke længere leve
i osteklokke, hvor vi bilder hinanden
ind, at der ikke sker noget. Stormen
Bodil med efterfølgende stormflod og
skybruddet over København er blot få
eksempler på, hvad vi må forvente
i fremtiden – for ikke at tale om terror,
nedbrud på infrastruktur etc.
Er vores beredskab robust nok til at
imødegå sådanne hændelser? Er vores
samfund robust nok? Det er ikke bare
en floskel. Hvad havde konsekvenserne
været, hvis Bodil var fortsat 24 timer
mere, og vandstanden var blevet 20 cm
højere?
SKAL LAVESTE FÆLLESNÆVNER VÆRE TONEANGIVENDE?Er der p.t. et match mellem præmie og
dækning? Eller er vi ude i en øvelse,
hvor vi forsøger at bilde hinanden ind,
at vi kan få samme dækning til en 20 %
lavere pris.
Hvor er diskussionen om, hvorvidt
dækningen overhovedet er tilstrækkelig?
Man oplever, at redningsberedskabet
bliver talt ned – og at laveste fælles-
nævner bliver toneangivende. Det rimer
ikke med ønsket om et ambitiøst red-
ningsberedskab.
Vi skal have et redningsberedskab
i Danmark, der er på forkant med hæn-
delserne. Der er nemlig ikke andre, når
hændelsen indtræffer.
Danmark skal have en indboforsik-
ring, der i dækning og præmie står mål
med både dagens og morgendagens
udfordringer.
Det vil også være fornuf-tigt at kigge det sam-lede redningsberedskab systematisk igennem med jævne mellem- rum. Samfundet ændrer sig hastigt - og vi skal følge med og gerne være på forkant
Vi skal have et rednings-beredskab i Danmark, der er på forkant med hændelserne. Der er nemlig ikke andre, når hændelsen indtræffer
P eter Dræbye, viceberedskabschef i Hvidovre, er ved Anders Thannings
fratræden konstitueret som beredskabschef.
Peter Dræbye har siden 2011 været souschef og de senere år også
daglig leder af beredskabet i Hvidovre med fokus ikke mindst på brandsyn og
andet forebyggende arbejde. Af andre kerneopgaver nævner han det gode sam-
arbejde til alle sider, herunder nabokommuner, Falck og Politi.
Konstitueret i HvidovrePeter Dræbye fortsætter som daglig lederAf Erik Weinreich
Tidligere beredskabschef i Aarhus,
Edmund Lynggaard, er i januar fyldt
90 år.
Som ung ingeniør blev Edmund Lyng-
gaard i 1954 ansat som inspektør ved
Aarhus Brandvæsen for ni år senere
at skifte til en tilsvarende stilling ved
Aarhus Civilforsvar. I 1967 blev han chef
for Civilforsvaret, og da Aarhus Brand-
væsen og Aarhus Civilforsvar i 1990
ved afslutningen på den kolde krig blev
lagt sammen, udnævnte byrådet ham til
beredskabschef.
Både som civilforsvarschef, hvor Lyng-
gaard opbyggede en stærk kommunal
organisation, og efter sammenlægnin-
gen var han er meget respekteret chef.
I 1993 valgte han at gå på pension
– efter mere end 25 år som chef
i Aarhus Kommune.
Edmund Lynggaard har mange fritids-
interesser, herunder slægtsforskning.
Han er fortsat i rigtig god form og nyder
pensionisttilværelsen sammen med
familien.
90 ÅRAf Knud Aage Eriksen
NAVNE BRANDVÆSEN · Februar 2014
4
Ud over diverse hæderstegn er Edmund Lynggaard dekoreret med Dannebrogsordenen.
400 gæster var i december til rund fød-
selsdag på Christiansborg, hvor en af be-
redskabets trofaste folketingsmedlem-
mer, Bjarne Laustsen, rundede de 60.
Selv om han til sommer trækker sig
som præsident for Beredskabsforbun-
det, vil han stadig have stærke bånd til
alle dele af beredskabet. Det er hans
nye post som kommitteret for Hjemme-
værnet en garant for.
Netop samspillet mellem de forskellige
dele af beredskabet er særdeles aktuelt
i øjeblikket.
60 ÅR
Bjarne Laustsen – stadig beredskabets mand.
Link: www.beredskabshistorie.dk
I alt 13.850 gæster valgte i sidste år at foretage en Vandring gennem Rednings-
beredskabets Historie, som er navnet på udstillingen i Barak H1 i Frøslevlejren.
Alle dele af redningsberedskabet er repræsenteret på udstillingen lige fra de
blå biler fra CBU-tiden til Civilforsvaret og Danske Kvinders Beredskab, fortæller
H.A.J. Larsen, der er formand for bestyrelsen for Barak H1.
13.850 i Barak H1
Hvidovre
NAVNEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
5
S amarbejdet mellem de fem kom-
muner, der deles om Vestegnens
Brandvæsen, er blevet tættere,
og selv om et samordnet beredskab
ikke blev til noget i 2013, tror Anders
Thanning på tanken.
Ud over stillingen som By- og Teknik-
direktør har Anders Thanning siden 2011
været beredskabschef i Hvidovre, og han
har nu efter eget ønske valgt at fratræ-
de begge poster.
Selv synes han, at der de seneste år
er sket meget med kommunens bered-
skab, der er blevet optimeret og opnor-
meret med en beredskabsinspektør, og
så er der kommet styr på brandsynene.
Som et led i det gode samarbejde
mellem vestegnskommunerne er det lyk-
kedes at effektivisere og spare tre mio.
kr. på driften af det fælles brandvæsen,
fremhæver Anders Thanning. Lige nu
afventer man resultaterne fra struktur-
udvalget, og derefter forventer han, at
de fem kommuner vil fortsætte drøftel-
serne af samarbejdsmulighederne.
Selv har han været meget glad for
samarbejdet, ikke alene med sine fire
kolleger og beredskabspersonellet men
også i forhold til, at Vestegnens Brand-
væsen fra nytår har udvidet sluknings-
samarbejdet, der ud over København,
nu også tæller redningsberedskaberne
i Ballerup og Høje-Taastrup. Det er en
styrkelse af det samlede beredskab på
Vestegnen.
Farvel til HvidovreAnders Thanning tror på et større fællesskab på VestegnenAf Erik Weinreich
Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk
Som et led i det gode samarbejde mellem vestegnskommunerne er det lykkedes at effekt-ivisere og spare tre mio. kr. på driften af det fælles brandvæsen
Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer
for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne auto-
matisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresse-
ændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan
afleveres.
Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv
de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny
arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under
fanebladet ”kontakt”.
Husk at meldeny adresse
Anders Thanning har i to og et halvt år været beredskabschef i Hvidovre, hvor han efterfulgte Hilmer Christiansen.
designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris
Find os på
Vil du føle dig sikkeri flammerne?
www.condorint.com
I sin egenskab af formand for FKB
var Niels Mørup den 10. februar til
møde hos beredskabets (og for-
svarets) minister, Nicolai Wammen.
Det blev til en god snak om rednings-
beredskabets robusthed, og hvor mini-
steren både viste interesse for og godt
kendskab til det kommunale rednings-
beredskab.
Formålet med mødet var at præsen-
tere ministeren for foreningen og dens
virke og således skabe grobund for et
godt samarbejde fremover.
På mødet blev mangfoldighederne
i de kommunale redningsberedskabers
størrelse, opgaver og samarbejder over
kommunegrænser berørt, ligesom ud-
fordringerne ved rekruttering af deltids-
ansatte blev nævnt.
De kommunale redningsberedska-
bers betydning for og tilknytning til de
øvrige forvaltninger i kommunerne var
også på bordet. Her pointerede mini-
steren blandt andet, at det er vigtigt at
udbrede budskabet om det kommunale
redningsberedskabs opgaver udover ”blå
blink” til både politikere og borgere.
Som afslutning blev ministeren
orienteret om Trygfondens bidrag
til oprettelsen af et landskontor for
ungdomsbrandkorps. At det kommu-
nale redningsberedskab på denne vis er
involveret i sociale aktiviteter i samar-
bejde med andre dele af kommunen,
så ministeren på med stor interesse og
velvilje.
Med ved besøget var Sven Urban
Hansen og Camilla Nordal Frederiksen,
bestyrelsesmedlem og sekretariats-
medarbejder i FKB, samt Jakob Vedsted
Andersen, beredskabschef i København.
På den modsatte side af bordet deltog
Pernille Langeberg, kontorchef i For-
svarsministeriet, og Jens Lund, sekreta-
riatschef fra strukturudvalget.
Ved mødet bad ministeren Niels
Mørup overbringe en hilsen til alle
medarbejdere i kommunale rednings-
beredskaber med tak for indsatsen
i 2013.
Hilsen fra ministerenNicolai Wammen er godt underrettet om redningsberedskabets forholdAf Erik Weinreich
13555EK
STR
ÖM
tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk
Hauberg Technique forhandler nu også P.W.Gamet advarsels- og udrykningsudstyr.
Scan koden hvis du vil vide mere.
EKSTR
ÖM
14573
FKB BRANDVÆSEN · Februar 2014
6
Nikolai Wammen - forsvars- og beredskabsminister siden 9. august 2013.
At det kommunale redningsberedskab på denne vis er involveret i sociale aktiviteter i samarbejde med andre dele af kommu-nen, så ministeren på med stor interesse og velvilje
Det er vigtigt at ud-brede budskabet om det kommunale red-ningsberedskabs opgaver udover ”blå blink” til både politikere og borgere
B orgernes sikkerhed kommer
først, og hvis sammenlæg-
ninger af to eller flere kom-
munale beredskaber kan forbedre
service og sikkerhed, har FKB ingen
indvendinger.
Sammenlægninger til større en-
heder ud fra økonomiske begrundelser
må derfor ikke gå ud over samfundets
robusthed, siger FKBs formand, Niels
Mørup, efter at 90 chefer fra de kom-
munale beredskaber i januar var til se-
minar netop om beredskabets struktur.
Kernen i redningsberedskabernes
service er kvalitet og hurtighed
i forhold til borgerne. Det vil sige tæt
på borgere, virksomheder og institutio-
ner. Det gælder:
• Responstid
• Operativ indsats
• Forebyggelse
• Beredskabsplanlægning
SAMMENLÆGNINGER KOMMERIngen på chefseminaret var i tvivl
om, at i hvert fald en del kommunale
redningsberedskaber vil blive lagt sam-
men til større enheder. Forhandlinger
er i fuld gang adskillige steder i landet,
mens andre forholder sig afventende
i forhold til, hvad Regeringens Struk-
turudvalg vil anbefale om et halvt år.
Ud over enighed om, at sammen-
lægninger som udgangspunkt bør være
frivillige og ikke må forringe kommu-
nernes service til borgerne, var der
almindelig forståelse for, at kommu-
negrænser ikke må være en hindring
for princippet om, at nærmeste enhed
slukker. Dvs. at hjælpen skal komme
fra den brandstation, der tidsmæs-
sigt er nærmest på en brand eller en
færdselsulykke.
Her mangler blot nogle få nabo-
aftaler.
BRUG FOR PENGENEPå mødet blev det bl.a. fremhævet, at
hvis der skal spares i redningsbered-
skabet, bør det ske, hvor besparelserne
gør mindst skade forhold til borgerne,
og når der spares, bør pengene blive
i redningsberedskabet, der på visse
områder har et stort efterslæb.
Det gælder ikke mindst på forebyg-
gelsesområdet, hvor Danmark halter
langt bag efter vore nabolande. Rent
økonomisk vil hele samfundet positivt
kunne mærke, hvis der bruges flere
midler på forebyggelse.
- Borgerne kommer førstChefmøde: FKB er ikke modstander af større enheder, men …Af Erik Weinreich
Niels Mørup, formand for FKB, hentede på chefseminaret ny inspiration til de in-tense forhandlinger i Redningsberedskabets Strukturudvalg, der om få måneder skal være færdig med sit arbejde.
FKBFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
7
BRANDVÆSEN · Februar 2014
8
BRANDVÆSEN · Februar 2014
50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik
24 ti mers døgnvagt
70 11 00 44
Skade-begrænsning
Brand
Vand
Miljø
Indeklima
Yderligere information på www.polygon.dk
Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk
Email: info@polygon.dk
KREDS 1 NORDJYLLANDKredsledelseNy kredsformand:
Per Højriis Vedsted, Jammerbugt
Ny næstformand:
Niels Pedersen, Morsø
Suppleant:
Johannes Iversen, Mariagerfjord
Bestyrelsestilknyttet:
Tommy Rise, Frederikshavn
FagområdemedlemmerPersonale og uddannelse:
Johannes Iversen, Mariagerfjord
Materiel, logistik og aftaler:
Kars Bjørndal, Thisted
Operative forhold:
Knud Børge Møller, Hjørring
Forebyggelse:
René Bech, Frederikshavn
KREDS 2 MIDTJYLLANDKredsledelseKredsformand:
Birgitte Buskov, Struer
Næstformand:
Peter Allentoft, Randers
Suppleant:
Dan Jensen, Skanderborg
Revisor: Leif Bang, Djursland
Kredsens aktivitetsudvalg:
formand Anders Dahl Jensen,
Randers
Bestyrelsestilknyttet:
Niels Christensen, Ikast
FagområdemedlemmerPersonale og uddannelse:
Leif Bang, Djursland
Materiel, logistik og aftaler:
Jesper Hesselberg, Viborg
Operative forhold:
Steen Eilenberg, Favnskov
Forebyggelse:
Lars Bønding, Horsens
KREDS 3 SYDDANMARKKredsledelseKredsformand:
Claus Lund, Middelfart
Næstformand:
Poul Laursen, Kerteminde
Suppleant:
Bjarne Neermann,
Sønderborg
Personale, uddannelse:
Michael Timm, Odense
Bestyrelsestilknyttet:
Søren Ipsen, Kolding
FagområdemedlemmerPersonale og uddannelse:
Michael Timm, Odense
Materiel, logistik og aftaler:
Kristian Müller, Vejle
Operative forhold:
Esge Homilius, Haderslev
Forebyggelse:
Erik Skallerup, Vejle
Regionens kontaktudvalg:
Claus Lund, Middelfart
Øvelsesudvalget Fyns Politi:
Poul Jensen, Middelfart
Øvelsesudvalget Syd- og
Sønderjyllands Politi:
Søren Kafton Simonsen,
Sønderborg
KREDS 4 SJÆLLANDKredsledelseKredsformand:
Flemming Nygaard-Jørgensen,
Næstved
Næstformand:
Bjarne Noer Larsen,
Lolland Falster
Suppleant:
Henrik Nilsson, Ringsted
Kasserer:
Søren Lundhild, Slagelse
Revisor: Michael Bruus, Roskilde
Webmaster:
Søren Lundhild, Slagelse
Bestyrelsestilknyttet:
Sven Urban Hansen, Sorø
FagområdemedlemmerPersonale og uddannelse:
Niels Rasmussen, Roskilde
Materiel, logistik og aftaler:
Søren Lundhild, Slagelse
Operative forhold:
Flemming Nygaard-Jørgensen,
Næstved
Forebyggelse:
Lasse Hansen, Odsherred
KREDS 5 HOVEDSTADENKredsen holder general-
forsamling sidst i februar.
VALGT I KREDSENEEfter vinterens valg på kredsgeneralforsamlinger har FKBs
kredse i Danmark følgende repræsentanter til kredsarbejdet.
Februar 2014 · BRANDVÆSEN
I den risikobaserede dimensionering har vi hidtil regnet med, at hændelser på havnen alene skal løses med brandvæsnets egne ressourcer, og slæbebåden tæller derfor som en styrkelse af beredskabet
E t tæt samarbejde mellem den
kommunale havn i Vejle og Vejle
Brandvæsen giver virksomheder
på havnen en ekstra sikring mod store
brandskader: Havnens nye slæbebåd vil
fremover indgå i det særlige brandbe-
redskab på havnen med såvel en kraftig
vandkanon som store pumper.
Allerede ved projekteringen af slæbe-
båden Jeppe Jensen II var brandvæsnet
med på sidelinjen med anbefalinger til
materiel, og som en del af samarbejdet
er brandvæsnet også med til at betale,
idet havnen har fået rabat på en anden
samarbejdsaftale, hvor brandvæsnets
redningsdykkere hjælper havnen med en
lang række dykkeropgaver.
- I den risikobaserede dimensionering
har vi hidtil regnet med, at hændelser
på havnen alene skal løses med
brandvæsnets egne ressourcer, og slæ-
bebåden tæller derfor som en styrkelse
af beredskabet, fortæller beredskabs-
chef Ole Borch.
UDDANNELSE OG ØVELSEROle Borch forventer, at slæbebåden vil
kunne indsættes i Vejles erhvervshavn
og lystbådehavn inden for en time, og
i princippet vil den også kunne sejle til
en indsats i Horsens eller en anden nabo-
havn, men det er der ikke aftalt noget
om på forhånd.
Slæbebåden vil kun blive indsat til
brandslukning, hvis brandvæsnets
indsatsleder beder om det, og det vil så
være uddannede brandmænd, der skal
betjene vandkanonen.
De to kraftige Caterpillar pumper, der
hver kan klare 5.000 liter i minuttet,
betjenes derimod af slæbebådens
besætning, hvis de skal assistere det
landbaserede beredskab.
Derfor omfatter samarbejdsaftalen
også både uddannelse og fælles øvelser,
hvor brandvæsnet vil få erfaring for,
hvor langt ind på havneområdet, vand-
kanonen rækker.
Brandslukning fra søsidenNy samarbejdsaftale i Vejle styrker brandberedskabet på havnenAf Erik Weinreich
9
BRANDBEREDSKAB PÅ HAVNENFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
Vandkanonen på Jeppe Jensen II kan række et godt stykke ind over kajen.
Jeppe Jensen IIDen nye slæbebåd afløser en 49 årig slæbebåd af samme navn. Den nye båd er 19,3 meter lang, 7,3 meter bred og vejer 182 tons.
Ud over at være slæbebåd og ”sejlende reservebrand-bil” er Jeppe Jensen II forstærket, så den kan virke som isbryder i havnen.
Derimod forventes den ikke indsat til miljøopgaver på vandet så som udlægning af flydespærringer. Det klares af andre fartøjer.
SYNERGI BRANDVÆSEN · Februar 2014
10
B eredskabet er grundlæggende
en logistik organisation, og lige
præcis det har hele den kommu-
nale organisation enorm glæde af i det
daglige samarbejde.
Det nære samarbejde giver både
praktiske og økonomiske fordele i ek-
sempelvis Frederikshavn Kommune, hvor
kommunaldirektør Mikael Jentsch gerne
sætter tal på de største besparelser:
- På logistik omkring kommunens
interne kørsel har vi i hvert fald sparet
2 mio. kr. Der er hentet 0,5 mio. kr. ved
at lade beredskabets vagtcentral klare
opgaver for hele kommunen, og selv om
det er vanskeligt at sætte tal på, tror
jeg, at vi sparer 0,5-1,0 mio. kr. ved at
lade beredskabet klare tunge løft for
hjemmeplejen.
- En fjerde opgave, madudbringning til
kommunens ældre, kunne vi slet ikke have
løst uden vores beredskab. Vi havde slet
ingen, der lokalt kunne byde ind, inden
beredskabet fik kontrakt på opgaven.
BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER- Alt dette ikke fordi kommunen ikke
havde ekspertisen i forvejen, men lige
præcis logistikken manglede vi. Her
tænker beredskabet i logistik og vagt-
planer, så ressourcerne bliver udnyttet
bedst muligt. Dvs. at folk og materiel
kan benyttes på tværs af de sædvanlige
sektorer.
- Fx benyttes vagtcentralen af en stor
del af de kommunale institutioner plus
af vejvæsen og forsyningsvirksomheder,
fortæller Mikael Jentsch og fortsætter:
- SÅ SKULLE DET OPFINDES- I Frederikshavn er beredskabet place-
Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelserKommunaldirektør i Frederikshavn: Fordele ved stordrift kan vippe til ulemper. Hvis organisationen bliver for stor, må man opbygge nye, lokale enhederAf Erik Weinreich
11
SYNERGIFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
A lle har fordele af, at bygnings-
myndigheden og brandmyndig-
heden bor under samme tag.
Over for borgere og virksomheder
skal Albertslund Kommune fremstå
som én enhed. For at sikre os, at sager
ikke falder ned mellem to stole, holder
vi hver uge et kort stå-møde, hvor en
repræsentant for hvert myndighedsom-
råde giver en kort briefing.
Det giver en mere smidig sagsbehand-
ling, bedre kvalitet i sagsbehandlingen
og ikke mindst sikrer det, at Albertslund
Kommune udadtil fremstår som en
samlet, homogen myndighed. Vi ville
helt sikkert mangle en vigtig brik
i puslespillet, hvis beredskabet ikke var
med, lige som vi i det daglige har stor
gavn af at have beredskabet tæt på.
Mange af vores sager løses i tæt dialog
med beredskabet, hvor vi hver især kan
komme med faglige indspark lige fra
teori til praktiske erfaringer, som i sidste
ende kommer borgeren eller virksom-
heden til gavn.
FÆLLES MØDERVi holder mange forhåndsdialogmøder,
særligt med virksomheder, som ofte står
over for brandmæssige udfordringer,
som de ikke selv kender løsningerne på.
Her oplever jeg, at vi ved at sætte os
sammen – beredskab, byggemyndighed
og virksomhed – kan tilbyde et unikt
produkt, som vi som kommune ikke kan
tilbyde uden et kommunalt beredskab
tæt på.
GRUNDLAGET FOR GOD SERVICENogle løsninger er beskrevet i lovgiv-
ningen, men de fleste løsninger drages
i et krydsfelt af viden og tillid, hvor
byggemyndighed og det kommunale
beredskab har en lang erfaring med at
arbejde for samme mål: At byens byg-
ninger er sikre at opholde sig i, og, hvis
det går galt, at der kan udføres et godt
og sikkert slukningsarbejde.
Vi kender begge til bygningens flugt-
veje/indtrængningsveje og kan ofte hur-
tigt sætte fingeren på ”de usikre steder”
i bygningen.
Hvis man fjerner det kommunale
beredskab, så fjerner man også vigtige
elementer i den lokale viden om byg-
ningerne, som er grundlaget for noget
af den gode service, som vi er stolte
af at kunne tilbyde vores borgere og
erhvervsliv.
ret i den del af organisationen, der har
med ejendomme og materiel at gøre.
Hvis ikke vi havde dette tværfaglige
samarbejde om fx drift af vognparken,
ville vi være nødt til at opfinde det, men
uden deltagelse af beredskabet ville det
blive med en væsentlig mindre volumen
og dermed ikke så økonomisk givende.
- Uden beredskabet ville jeg også mi-
ste den del af organisationen, der dag-
ligt tænker i ikke blot logistik – hvordan
gør vi tingene mest optimalt – men også
sikkerhed og arbejdsmiljø. Det gælder
inden for den kommunale organisation
så vel som i hele kommunen.
- Ligeledes vil store nedskæringer i
beredskabet kunne få en negativ synergi
langt ind i den kommunale sektor.
GRÆNSE FOR FORDEL VED STORDRIFT- Når vi skal etablere nye virksomheder,
bidrager beredskabet med en viden
om, hvad vi skal koncentrere os om. Et
fagligt godt indspark om, hvad vi skal
se efter. Samtidig har vi fået positive
tilbagemeldinger om, at beredskabet er
god til både at optræde som myndig-
hed og som samarbejdsorganisation for
erhvervslivet.
- I det hele taget har vores beredskab
en tæt, daglig kontakt til en stor del af
erhvervslivet. Deltidsbrandmændene er
en integreret del af lokalsamfundet og
det lokale netværk, og den største fare
ved et stort beredskab er, at man fjerner
den lokale integration for at blive stor
myndighed, og det har aldrig vist sig at
være rationelt.
- Selvfølgelig vil der være fordele ved
et stort redningsberedskab for mange
kommuner, men der er altid et balance-
punkt, og omkostningerne ved meget
store enheder kan blive meget store. Så
vil man ikke længere kommunikere med
mennesker men med en enhed, der lig-
ger langt væk.
- Der er et punkt, hvor ulempen bliver
større end fordelen ved stordrift, og det
punkt vil man overskride ved en central,
regional enhed for redningsberedskabet.
- Alt det lokale er vanskeligt at definere,
men hvis ikke det er der, så er man nødt
til at opbygge nye enheder, fordi de kom-
munale forvaltninger skal have er et lokalt,
dagligt samarbejde med beredskabet.
BEREDSKABET SKAL VÆRE TÆT PÅ BYGNINGS-MYNDIGHEDENUden daglig omgang med beredskabet ville borgere og virksomheder få en dårligere serviceAf Christian Marklund, teamkoordinator og bygningskonstruktør i Albertslund Kommune
Store nedskæringer i beredskabet vil kunne få en negativ synergi langt ind i den kommu-nale sektor
STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Februar 2014
12
- I beredskabsloven er redningsbered-
skabets ansvar formuleret meget bredt:
Vi skal forebygge, begrænse og afhjælpe.
- Samtidig skal vi huske, at vi er red-
ningsberedskab for hele kommunen, og
når det bliver alvor, mener jeg, at vi kan
strække os længere end de rent lovgiv-
ningsmæssige rammer.
For Kim Lintrup, beredskabschef
i Frederikssund og Halsnæs gælder
det om at finde løsninger, og det blev
der hårdt brug for, da stormen Bodil
den 6. december gav enorme oversvøm-
melser i Frederikssund, Frederiksværk,
Jyllinge og Jægerspris. Mange mennesker
måtte evakueres og ikke kun nogle få
dage. Masser af huse og sommerhuse
stod under vand, og adskillige borgere
havde intet hjem at vende tilbage til.
- Her besluttede borgmester Ole Finn
Jensen og byrådet i Frederikssund hur-
tigt, at hjælpen ikke måtte forsinkes af
bureaukrati. Et gammelt asylcenter
på Jægerspris Slot blev genåbnet til ind-
kvartering, og nye senge og møbler
blev købt ind, så folk havde mulighed
for at holde jul her, selv om det ikke var
noget, kommunen var forpligtet til.
DET KLARER KOMMUNEN- Lørdag, da vandet trak sig tilbage.
Folk vendte tilbage til deres ødelagte
huse, og efter at have aftalt nærmere
med deres forsikringsselskaber be-
gyndte mange at rydde op og smide
ødelagte møbler, køleskabe og frysere
ud på gaden.
- Her udgjorde maden i køle- og
fryseskabe en direkte sundhedsrisiko,
og igen gjaldt det handling frem for
bureaukrati. Selv om bortskaffelse
ikke var vores ansvar, fik vi mandag
Vej og Park til at sætte containere ud
i de pågældende områder. Her kunne
beboerne sætte ødelagt bohave, hvor-
efter kommunen sørgede for, at det
hele blev kørt til Vestforbrænding til
sortering.
- Vi tilbød også engangsdragter og
-handsker til borgerne som beskyttelse
mod colibakterier, og da vore frivillige
ikke længere skulle sørge for forplej-
ning til beredskabet, blev teltet om-
dannet til en Storm-café, hvor borgere
kunne styrke sig, mens de ryddede op
i deres boliger.
- Med andre ord gælder det om at
bruge ressourcerne fornuftigt og ikke
mindst at koordinere indsatsen.
HURTIGE BESLUTNINGERVed oversvømmelserne i Frederiks-
sund blev der nedsat en kriseledelse
bestående af redningsberedskab, politi,
Hjemmeværn og dele af det kommunale
Frederikssund havde lang elastik i ansvaret for borgerne, da stormen gjorde mange hjemløse
Hyllingeriis
JÆGERSPRISFREDERIKSSUND
ØLSTYKKE
FREDERIKSVÆRK
HUNDESTED
LØSNINGER FREM FOR BUREAUKRATIAf Erik Weinreich
Hele kysten langs Roskilde
Fjord, herunder store dele af
Frederiksværk, Frederikssund
og Hyllingeriis, var oversvøm-met (markeret
med brunt). Længere mod
syd gik det lige så hårdt ud over
Roskilde.
13
STORMBEREDSKABFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
sektorberedskab som hjemmepleje, Vej
& Park og kommunaldirektøren.
Her var de behov for hurtige beslut-
ninger og uden lange redegørelser, og
lige netop den proces var en læring for
flere kommunale embedsfolk, erfarede
beredskabschef Kim Lintrup.
Helt naturligt sad det kommunale
beredskab for bordenden, bl.a. fordi be-
redskabet som en af sine kompetencer
er vant til at koordinere og tage beslut-
ninger ud fra de oplysninger, man har
her og nu – og så rette til hen ad vejen.
Samtidig har uniformen der en stærk
symbolsk virkning, når der skal tages
beslutninger.
Set i bakspejlet vurderer Kim Lintrup,
at stormindsatsen netop var vellykket,
fordi kommunen og ikke mindst red-
ningsberedskabet var godt forberedte
på store hændelser. Det gør det langt
lettere at improvisere for det sidste,
der ikke er beskrevet i den kommunale
beredskabsplan.
Storm-kontoFredag aften, midt under stormen, fik beredskabschef Kim Lintrup den tanke, at nogen efterfølgende ville spørge, hvad hele indsatsen kostede.
Han fik derfor oprettet en konto specielt for stormflod , og den har efterfølgende givet et ganske fint overblik: Samlede udgifter ender op i 1,2 mio. kr. alene for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab.
Dette har intet med selve akutindsatsen at gøre, men det er alligevel en god idé at have med fra starten og langt lettere, end hvis man bagefter skal trække de enkelte posteringer ud af et regnskab.
Med andre ord: Det handler om at være fremsynet.
B eredskabschef Kim Lintrup
har stor ros til hjemmeplejen,
der ved evakueringen under
stormfloden havde helt styr på, hvilke
borgere, der ikke kunne forlade deres
hjem på grund af sygdom eller handicap:
- Jeg er sikker på, at vi i hvert fald
har reddet tre personer, som ellers
bare ville have ligget og set vandet
stige og i værste fald være druknet.
- I samarbejde med hjemmeplejen
valgte vi at flytte også andre ældre
borgere til omsorgscentre. De ville
måske kunne være blevet i eget hjem,
men uden at kunne komme ud, fordi
vandet stod helt op til døren.
- Samarbejdet med hjemmeplejen
er en vigtig del af beredskabsplanens
afsnit for evakuering. Det fungerede
upåklageligt. På vores anbefaling valg-
te politiet en frivillig evakuering, men
ud fra vores erfaringer denne gang, vil
vi en anden gang nok være lidt tyde-
ligere og foreslå en tvangsevakuering.
INGEN SIRENEVi bliver også nødt til at se nærmere på
varsling af borgerne. Vi varslede fredag
eftermiddag via beredskabsmeddelelser
gennem politiet. Politiets indsatsleder
og jeg ville benytte varslingssirenerne.
De kan jo bruges lige så godt ved for-
højet vandstand som ved brand og røg.
Men sirenerne ”forsvandt” eller blev
”nægtet” et sted i politiets system. Det
er i strid med retningslinjer for indsat-
ledelse og lettede ikke varslingen, og
det vil vi tage op over for politiet, siger
Kim Lintrup.
Han skønner, at mellem 2.000 og
2.500 mennesker måtte forlade de
berørte områder. De fleste fik husly
hos familie og venner, mens de fire
evakueringscentre sørgede for omkring
60 borgere.
HYLLINGERIISEt af de hårdest ramte områder var
sommerhusområdet Hyllingeriis ud
mod Roskilde Fjord. Ved 21-tiden
fredag aften ringede en ung mand, der
var utryg ved den stigende vandstand.
Han og hans far blev evakueret. 20
minutter senere kunne forsyningens
mand ved områdets pumpestation mel-
de om hastigt stigende vand, hvorefter
man begyndte en egentlig evakuering
af området.
Samtidig blev Beredskabsstyrel-
sens pumpehold rekvireret til at få de
enorme vandmasser tilbage i fjorden,
og netop i Hyllingeriis måtte der pum-
pes i over fem døgn.
Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne
Vellykket evakuering ved oversvømmelser i Frederikssund, men varsling med sirener ”forsvandt” hos politiet
Af Erik Weinreich
STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Februar 2014
14
D er er ingen tvivl om, at stormen
Bodil har vist, hvor vigtig lokal
forankring og lokalt kendskab
er for en indsats. Lokalkendskabet er
lige præcis den detalje, der bedst sikrer
mod fejl og forglemmelser, understreger
beredskabschef Kim Lintrup i Frederiks-
sund og Halsnæs:
- Hjemmeplejen ved en masse om
borgere med særlige behov, og som ikke
kan forlade deres bolig ved egen hjælp.
- Vej & Park kender digerne og ved,
hvad der vil ske, hvis vi åbner sluserne.
- Får vi hjælp udefra, skal det være
i samarbejde med vores egne folk med
kendskab til lokalområdet. Det var en
rigtig god hjælp at kunne låne en ind-
satsleder fra Egedal Kommune, men han
måtte alligevel spørge, hvor Hyllingeriis
med meget store oversvømmelser lå, og
da Beredskabsstyrelsen spurgte, om vi
kunne åbne digerne, måtte kommunens
GIS-folk svare absolut nej ud fra deres
kendskab til koterne.
- Beredskabsstyrelsens folk skal have
en stor cadeau for deres indsats, men
noget helt andet er, at man kan bare
ikke statsliggøre det hele, uden at en
hele masse vil gå fløjten, siger Kim
Lintrup og fortsætter:
HUSK RØDE KORS- Vi må heller ikke glemme, at vores egne
hjælpeorganisationer som Røde Kors er
vigtige ressourcer – også i Danmark, og
mentalt skal vi vænne os til, at de også
kan være med ved lokale indsatser.
- De kommer gladelig, og hvis indsatsen
ved stormen havde varet længere, ville det
have været oplagt at bede Røde Kors om
at komme med børnepakker. Den slags
har redningsberedskabet ikke på lager.
- Blandt de evakuerede borgere havde
vi en ni måneders baby, der blev urolig
kl. 3 om natten, og nu klarede vi os med
lidt kamillete, som vi fandt på en døgn-
tankstation.
- Vi kender vores lokalområde, og vi
skal bruge hinanden – som da vandet
steg op i husene, og folk blev våde og
skulle have tørt tøj. Det lånte vi på syge-
huset i Frederikssund, dvs. af Region
Hovedstaden.
TÆNK BREDT- Vi kan også sagtens hente hjælp endnu
længere væk.
- Når Grækenland kan hente hjælp ude
i Europa til at bekæmpe skovbrande, bør
vi også kunne hente hjælp i andre lande.
Vi skal blot blive bedre til at bruge flere
at de ressourcer, vi kan trække på, siger
Kim Lintrup.
EN GOD INDSATS BYGGER PÅ ET GODT NETVÆRKLokalkendskab er den bedste sikkerhed ved ikke mindst store indsatser, mener beredskabschefen i Frederikssund og HalsnæsAf Erik Weinreich
Sommerhusejere i Hyllingeriis, der
brugte juledagene på at rydde op efter
stormfloden, kunne hente varme og for-
plejning i et opvarmet telt, som bered-
skabets frivillige opstillede til formålet
under navnet Stormflods Café.
Ideen kom fra rådhuset i Frederiks-
sund, der ville høre, om de frivillige
kunne hjælpe med et varmt og tørt sted
med mad og drikke til 150 personer
i dagene op til og efter jul. Det ville
lette arbejdet for sommerhusfolket,
der knoklede med at rydde ud i ødelagt
indbo, som på grund af saltvand og
kloakvand for det meste har været lige
til at smide ud.
Varme og omsorg til stormflodsramteAf Signe Eskildsen, kommunikationsmedarbejder hos Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen
Hen over julen oprettede Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund-Halsnæs en Stormflods Café, hvor sommerhusejere på oprydning kunne få varm mad
15
STORMBEREDSKABFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
DEN KLARER VI!De kom med telt, hvor der fra den
mobile køkkenvogn blev serveret et
varmt måltid mad til middag og et koldt
måltid sidst på eftermiddagen, samt
i øvrigt varme drikke som kaffe, te, ka-
kao i dagens løb.
Spiseteltet, der holdt åbent i sam-
menlagt syv dage, blev trods de triste
omstændigheder en positiv oplevelse
for både beredskab og beboere. Det
varmede med hygge og hjerterum,
og allerede mens der efterfølgende
blev pakket sammen, ringede for-
manden for grundejerforeningen og
roste det store arbejde og takkede for
indsatsen.
Når det kolde arbejde med op-rydning efter stormfloden blev alt for surt, varmede det ekstra med en lun Stormflods Café.
Hyllingeriis er et sommer-husområde tæt ved vandet. Den 6. december blev det ”lidt for tæt”.
De frivilliges køkkenvogn er rigtig populær hos brandmand-skabet, når den dukker op til de længerevarende indsatser, og
senest til forplejningen under og efter stormfloden.
Spiseteltet, der holdt åbent i sammenlagt syv dage, blev trods de triste omstændigheder en po-sitiv oplevelse for både beredskab og beboere
STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Februar 2014
16
STORM-INDSATSDet Supplerende Frivillige
Beredskab under Frederiks-
sund-Halsnæs Brand- &
Redningsberedskab assiste-
rede i 2013 ved 49 skarpe
indsatser. Heraf følgende
stormen Bodil:
5. DECEMBER. Storm.
• I hold på to og tre mand
kørte frivillige rundt med
motorsave og andet udstyr
og ryddede veje for væltede
træer.
6. DECEMBER OG FØLGENDE DAGE. Stormflod.
• Etablering af to evaku-
eringscentre i Frederikssund
Kommune. Indkvartering og
forplejning.
• Skriver log og passer vagt-
central i KST på Frederiks-
sund Brandstation og pas-
ser telefon i KST på Halsnæs
Rådhus.
• Pumper vand ved Frederiks-
værk Gymnasium
• Hjælper med nødindkvarte-
ring af særlig ramte borgere
flere steder i kommunen
• Nødvandforsyning dagligt
til Hyllingeriis som følge af
nedbrud/stop på vandværk.
• Forplejning dagligt af Bered-
skabsstyrelsens pumpefolk
i Hyllingeriis, Kulhuse og
Frederikssund
21.-23. OG 27.-30. DECEMBER. • Stormflods Café.
D e frivillige i Frederikssund og
Halsnæs ydede under stormen
en helt fantastisk indsats,
lyder det fra flere sider. De blev indsat
lige fra start og derefter i flere dage
i alle slags opgaver og med eget ma-
teriel. Med deres faglige kunnen udgør
de frivillige en væsentlig elastik i det
lokale beredskab, fordi de kan overtage
indsatser, så der stadig er en slagkraf-
tig udrykningsstyrke fra det ordinære
redningsberedskab.
De frivillige er derfor for længst
skrevet ind i den risikobaserede dimen-
sionering for de to kommuner, hvor
deres opgaverne fordeler sig på brand-
slukning, redning, transport, kommuni-
kation, kommandovogn, indkvartering,
forplejning, nødvandforsyning, luft og
lys, behandlingsplads og samaritter.
De frivilliges materiel er absolut i top,
og kommandovognen har ligefrem dan-
net forbillede for en ny kommandovogn
til Nordsjællands Politi.
Ud over direkte indsatsopgaver hjæl-
per de frivillige ved alle slags stævner,
og der trækkes ikke kun på dem fra
Frederikssund og Halsnæs Kommuner.
Også nabokommunerne Egedal, Helsin-
gør og Hillerød trækker jævnligt på deres
assistance.
Styrken er på lige knap 60, og man
kan godt bruge yderligere 15, fortæller
kredsleder Peter Agerholm. Det skulle
heller ikke være umuligt, for de mange
indsatser giver synlighed i lokalsamfun-
det, og senest har stormen i december
direkte ført til henvendelser fra tre, der
gerne vil være med.
Fantastisk frivillig indsatsStor ros til slagkraftig, frivillig styrke i Frederiks-sund og Halsnæs. Indsatsen fik flere til at spørge, om de kan være med i fællesskabetAf Erik Weinreich
Link: www.bf-frsund.dk
De frivillige er derfor for længst skrevet ind i den risikobaserede dimen-sionering for de to kom-muner, hvor deres op-gaverne fordeler sig på brandslukning, redning, transport, kommunika-tion, kommandovogn, indkvartering, forplej-ning, nødvandforsyning, luft og lys, behandlings-plads og samaritter
17
STORMBEREDSKABFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
- Jeg har underholdt med præcis dette
scenarie ude i Europa: Vandet stiger, for-
di en storm presser vand ind i Roskilde
Fjord. I mit foredrag kunne det endda
blive endnu værre, hvis der samtidig var
kommet et skybrud.
- Vi var bare ikke forberedt på, hvor
meget vandet ville stige. I bunden af
fjorden blev der målt forhøjet vandstand
på 208 cm – plus bølger – og digerne er
dimensioneret til to meter.
I beredskabsplanerne for Frederiks-
sund og Halsnæs har beredskabschef
Kim Lintrup et særligt kapitel for forhø-
jet vandstand og risiko for stormflod,
så da der torsdag den 5. december blev
varslet forhøjet vandstand i Roskilde
Fjord, var det blot at følge planerne:
NIVEAU 1… aktiveres ved varsel om vandstand på
1,0 meter over normalt dagvande. Her
indkaldes mandskab fra Natur & Vej, den
kommunale forsyning orienteres, der
oprettes depoter med sandsække, og
digerne sættes under observation.
Dette niveau blev sprunget over, fordi
den varslede vandstand var højere.
NIVEAU 2… aktiveres ved varsling af forøget
vandstand på 1,5 meter. Dette varsel
kom allerede torsdag, så der var tid til at
følge planen:
Orientering af krisestaben, udlevering
af sandsække, observation af vandstan-
den på udvalgte steder, etablering af
improviserede diger ved Frederiksværk,
observering af udvalgte steder, sikring
af særlige objekter samt udarbejdelse af
pressemeddelelse. Desuden kontaktes
pressen.
NIVEAU 3… er højeste beredskab ved varsel
om forhøjet vandstand på 2,0 meter.
Dette varsel kom fredag kl. 14, hvor de
kommunale krisestabe blev indkaldt på
henholdsvis brandstationen i Frede-
rikssund og rådhuset i Halsnæs. Dette
niveau omfatter bl.a. etablering af flere
improviserede diger.
I planerne indgår mulighed for as-
sistance fra en liste af leverandører og
advisering af nabokommuner, og som et
af de vigtige hjælpemidler benyttes GIS-
kort med niveauforskelle, kloaksystem
og el-forsyning.
- Lav en aftale med kommunaldirek-
tøren, at der holdes en kommunal
beredskabs-øvelse en gang om året. Den
slags kan være guld værd, når der opstår
særlige hændelser. Ikke mindst fordi man
gennem øvelser lærer både planer og
hinanden at kende.
- Det kan både være store øvelser og
korte, to-timers dilemma-øvelser med
fokus på ansvar, pressehåndtering m.m.
Sådan lyder opfordringen fra be-
redskabschef Kim Lintrup, der også
planlægger en introduktion af den nye
beredskabskommission, hvor fire ud
af seks medlemmer er nye. Her vil han
fokusere på kommissionsmedlemmernes
ansvar og forpligtelser.
Senest har Kim Lintrup haft glæde af
beredskabsplanerne i forbindelse med
stormfloden i december. Beredskabs-
planer, der også har scenarier som:
• Kraftigt snefald og udbringning af mad
og medicin til ældre i yderdistrikter
• En bus med skolebørn på udflugt for-
ulykker i en anden kommune.
• En børnehave på udflugt til København
mangler pludselig et barn.
• Et sygehus hjemsender en fredag
et stort antal ældre borgere, der
ikke umiddelbart kan klare sig
i eget hjem.
BRUG VEJLEDNINGENVed udarbejdelse af kommunale bered-
skabsplaner er der megen inspiration
at hente i Beredskabsstyrelsens vej-
ledning Helhedsorienteret Beredskabs-
planlægning.
Alt kan ikke planlægges, men med
udgangspunkt i vejledningen og en til-
hørende scenariebank kan man nå rigtig
langt i at tænke på tværs i den kommu-
nale organisation.
Blandt bankens scenarier kan nævnes
afsporing af passagertog, olieudslip
i kystnært hav, nedbrud af mobilnettet,
ekstrem isvinter, kemisk terrorangreb og
forurening af drikkevand.
3 NIVEAUER FOR STORMFLODAf Erik Weinreich
Opfordring til kommunale beredskabsøvelserAf Erik Weinreich
Link: www.brs.dk/hob
Detaljerede beredskabs-planer letter arbejdet
Brug scenariebanken til at tænke ”hvad nu hvis …”, siger Kim Lintrup
STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Februar 2014
18
L ørdag den 7. december havde
stormfloden for alvor ramt
Roskilde Fjord. Flere boligom-
råder stod under vand, og der var
hårdt brug for hjælpen fra Københavns
Brandvæsen, som har anskaffet pumper
med særlig stor kapacitet netop til brug
ved oversvømmelser.
- Da vi konstaterede, at København
heldigvis ikke blev ramt af oversvømmelser
var jeg glad for, at vi kunne hjælpe vores
kolleger, og pumperne kunne gøre gavn
ved Roskilde Fjord.
- Stormfloden viste med al tydelighed,
at der er et stærkt behov for det særlige
klimamateriel, som vi har oprustet med
i København. Det er et område, hvor der
ikke er dobbeltkapacitet. Tværtimod er
der snarere tale om en underkapacitet.
Når det er sagt var indsatsen et rigtig
fint eksempel på, at beredskaberne
er gode til at samarbejde og udnytter
hinandens kapaciteter, siger Jakob
Vedsted Andersen, beredskabschef
i Københavns.
Første pumpehold blev lørdag efter-
middag sendt til et oversvømmet be-
boelsesområde ved Roskilde. Senere
samme dag rekvirerede Beredskabs-
styrelsen et identisk pumpesæt, som
blev kørt til Hyllingeriis.
Et pumpesæt har en samlet pumpe-
kapacitet på omkring 16.500 liter i minut-
tet, som brandmændene fra København
satte i gang, inden de skulle videre på
næste opgave.
EFTER JULI 2011Efter skybruddet i juli 2011 med de efter-
følgende voldsomme oversvømmelser
bevilligede Københavns Kommune i 2012
fem mio. kr. til nyt klimamateriel, så
Københavns Brandvæsen bedre rustet
kunne håndtere og afhjælpe skader
i forbindelse med oversvømmelser ved
skybrud, stormflod og lignende.
I forbindelse med katastrofer og
andre ulykker har Københavns Brand-
væsens ansvar for at sikre den fortsatte
drift af kritiske og vigtige samfunds-
funktioner, der i Hovedstaden ikke kun
omfatter kommunens egne bygninger
og institutioner, men også hospitaler og
statslige institutioner som Kongehuset,
Folketinget, ministerier, finansielle insti-
tutioner m.fl.
50.000 L/MDet nye klimamateriel omfatter blandt
andet ni specialpumper og dæmninger.
Pumperne har en samlet kapacitet på
godt 50.000 liter/minut og kan inden for
en time bortpumpe vand fra et område
svarende til 3.000 kvadratmeter med en
vanddybde på en meter.
Klimamateriellet betjenes af Station
Fælledvej af en holdleder og syv mand,
mens det er Specialtjenesten, der frem-
fører udstyret.
For fulde pumperKøbenhavns Brandvæsens nye klimamateriel fik om ikke sin ilddåb så sin vanddåb under stormfloden, hvor først Roskilde Brandvæsen og siden Beredskabsstyrelsen bad om assistance. Mangel på klima-pumper i beredskabetAf Erik Weinreich
Københavns klima-pumperKøbenhavns Brandvæsen har indkøbt tre sæt meget kraftige pumper. Hvert sæt kan operere selvstændigt og består af:• 1 generator, vægt ca. 1.600 kg• 3 pumper a 143 kg der hver giver maks. 5.500 l/min• 1 flyder• 21 stk. F-slanger (6” = 150mm) i 15 meters længderSom supplement er anskaffet to slags mobile dæmninger til be-skyttelse af samfundsvigtige funktioner m.v:• 500 m Twintube dæmning med en diameter på 125 cm• 700 m Twintube dæmning med en diameter på 60 cm
En af de nye klimapumper under en fremvisning i København. Foto: Københavns Brandvæsen.
19
STORMBEREDSKABFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k
DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk
DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56
A lle Beredskabsstyrelsens store lænsepumper var i brug under stormfloden
i december – bl.a. i Kerteminde, Omø, Odsherred, Roskilde og Frederikssund.
Hvert beredskabscenter har en container – centret i Næstved dog to –
med tungt pumpemateriel. Hver container er pakket med af tre Grindex Matadorpum-
per med en kapacitet på op til 6.200 liter/minut og fire Majorpumper med en kapacitet
på op til 2.400 liter/minut. Sammenlagt en kapacitet på 34.400 liter/minut.
Pumper, slanger, generator – og kolde og trætte mænd. Det er den korte be-
skrivelse af de langvarige pumpeind-satser som her ved Hyllingeriis, hvor
et af Beredskabsstyrelsens pumpehold var sat ind i flere dage. Foto: Bered-skabsstyrelsen/Christian V. Cortsen.
MegaSvenske Grindex har lænse-pumper i alle størrelser. Største standardpumpe er Mega med en kapacitet på om-kring 1.000 liter/minut.
SPIDSBELASTNING HOS BRSBrug for alle lænsepumper. Samlet kan de pumpe 34 kubikmeter i minuttetAf Erik Weinreich
20
DØDSBRANDE BRANDVÆSEN · Februar 2014
2.000 danskere er særligt udsatte for at
omkomme i en brand. Det er ældre, en-
lige mennesker, der ryger, og som også
opfylder flere andre ”risiko-kriterier”.
Greve Kommune har knap 50.000
indbyggere og dermed 1 % af landets
befolkning. Ergo har Greve ca. 20 bor-
gere i nævnte risikogruppe.
Det burde være overkommeligt at
finde disse mennesker, besøge dem og
med forskellige tiltag nedsætte brandri-
sikoen, mener beredskabschef Jan Funk
Nielsen i Greve, og det er lige præcis,
hvad kommunens beredskab og hjem-
mepleje forsøger i et pilotprojekt, der
snart er klar til at blive rullet ud over
hele landet.
KAN DET BETALE SIG?Hver gang et menneske omkommer
ved brand i en bolig, koster det sam-
fundet – inklusiv forsikringsselskab – et
par mio. kr., og en boligbrand, hvor en
Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbteAf Erik Weinreich
Danmark kan spare 30-35 liv om året, lyder det fra Greves beredskabschef. Samtidig er der god økonomi i at opsøge udsatte borgere
Greve modellenPå FKBs brandforebyggel-seskonference den 6.-7. marts i Vejle vil Jan Funk Nielsen fortælle om Greve modellen for brandtjek hos udsatte borgere.
Den norske modelFor at mindske antallet af brande i private hjem har man i Norge indført obliga-toriske, forebyggende el-tjek hos alle borgere hvert femte år. Det bliver til 200.000 el-tjek om året.
Skorstensfejere, der er or-ganiseret under brandvæs-net og når ud til 90 % af alle hjem, er inddraget i fore-byggelsen og kan anbefale brandforebyggende besøg.
Den tredje part i samar-bejdet er hjemmeplejen, der ligeledes er med til at finde frem til borgere i særlig risiko. Samlet resulterer det hvert år i december i, at brandfolk som ren fore-byggelse besøger omkring 40.000 ældre borgere. Et nødkald kan være det rigtige tilbud til ældre, der ikke kan redde sig ud af et bræn-
dende hus ved egen hjælp.
21
DØDSBRANDEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
E fter norsk forbillede har Greve
Brandvæsen sammen med
Beredskabsstyrelsen indført
to typer brandforebyggende besøg
i boliger. Det ene er rettet mod hr. og fru
Danmark, og det klares af de frivillige fra
Beredskabsforbundet. Det andet er hos
især ældre med en særlig risikoprofil, og
her ligger ansvaret hos en brandinspek-
tør sammen med hjemmeplejen.
- Hjemmeplejen kan meget, men
netop besøg om brandforebyggelse kan
hjemmeplejen ikke klare alene, siger
beredskabschef Jan Funk Nielsen.
- Det giver en helt anden motivation
hos udsatte borgere, når brandinspek-
tøren står hjemme i stuen og fortæller,
at de tydelige brandmærker på stolen
eller gulvet fra cigaretter kunne have
startet en brand.
- Så lytter de til vores anbefalinger, og
de er tilmed super glade. Vi har da heller
ikke fået nej fra nogen til vores tilbud
om et mini-boligtjek.
OPSPORINGDet kommunale netværk er hele grund-
laget for at finde frem til de borgere,
der er i særlig risiko i forhold til brand.
Lige som i Norge kommer skorstens-
fejerne i Greve rundt til rigtig mange
borgere, hvor de måske bemærker en
enlig mand over 67 år, der ryger. Og
hvis han også på andre områder pas-
ser til risikogruppen, får beredskabet
et vink.
Andre vink kommer fra den udkørende
hjemmepleje, der netop er visiteret til
besøg hos omsorgs- og plejekrævende
borgere.
Desuden er kommunens rehabilite-
ringscenter Hedebo med i projektet. Når
borgere er udskrevet fra hospital og har
brug for hjemmeplejeydelser i eget hjem,
kommer de ofte først omkring Hedebo.
Her bliver de – ofte i samråd med deres
pårørende – tilbudt besøg af en brandin-
spektør. Altid et tilbud, idet den danske
lovgivning ikke tillader besøg uden et
borgertilsagn.
Efter besøget får borgerne en brand-
synsrapport med et tjekskema. Derefter
er det op til hjemmeplejen og pårørende
at følge op på forslag om røgalarm, ild-
slukker, brandhæmmende forklæde osv.
– alt sammen ud fra de pågældendes
bolig og adfærd.
HVEM ER DE?Det er vigtigt at tænke bredt i forhold
til, hvem der opfylder risikoprofilen.
Det kan fx være en mand i 50’erne,
der på grund af en blodprop i hjernen
er blevet lam i den ene side og ikke
længere kan tale, dvs. ringe 112. Af og
til drikker han tæt, og når han samtidig
ryger i sengen, er han oplagt for tilbud
om et brandtjek.
Eller en dement kvinde, hvis mand
tre dage om ugen arbejder om natten,
forklarer Jan Funk Nielsen.
person bliver hårdt medtaget, koster
væsentlig mere.
Et forebyggende hjemmebesøg hos en
borger i risikogruppen koster 1.000 kr.
Kan blot en enkelt dødsbrand undgås,
vil samfundet spare, hvad der svarer
til et besøg hos samtlige 2.000 mest
udsatte danskere.
- Så ren økonomisk vil hjemmebesøg
være en rigtig god forretning for sam-
fundet. Noget helt andet er, at vi ikke
kan være bekendt ikke at gøre noget.
Samfundet har et medansvar for, at bor-
gerne ikke omkommer ved brand, siger
Jan Funk Nielsen.
KAN SPARE 30-35 LIVHan sammenligner situationen med
trafikulykker, hvor der ofres rigtig mange
penge på kampagner og anden forebyg-
gelse. Derved faldt antallet af trafik-
dræbte fra 432 i 2003 til 167 i 2012.
Samtidig er det nærmest som om,
at samfundet bare accepterer tingenes
tilstand, når det gælder dødsbrande.
Vigtigste tiltag har her været selvsluk-
kende cigaretter, der tilmed skyldes
en beslutning i EU. Alligevel er rygning
fortsat den største enkeltårsag til døds-
brande i Danmark.
I Danmark omkommer 1,18 pr.
100.000 indbyggere, svarende til næ-
sten 70 om året. Hvis Danmark blev lige
så god på området som Norge, ville vi
kunne spare 30-35 liv om året, under-
streger Jan Funk Nielsen.
BRANDINSPEKTØREN ER VELKOMMENUdsatte borgere taget rigtig godt imod tilbud om brandforebyggende besøgAf Erik Weinreich
MålgruppenBefolkningens andel af ældre stiger i disse år. Samtidig opfordrer kommunerne de ældre til at blive længst muligt i eget liv.
24 % af danskerne bor i private boliger uden røgalarmer. Det svarer til, at 600.000 private hjem mangler røgalarm. Der er grund til at antage at en relativ stor del af disse hjem er ældre boliger, der bebos af ældre i pensionsalderen.
Det er i denne målgruppe, vi skal finde de ældre, der har størst risiko for at blive ofre i en dødsbrand.
NORGE BRANDVÆSEN · Februar 2014
22
B randmændene havde ikke en
chance, da stærke kastevinder
spredte gnister fra et bræn-
dende hus i Lærdal til nabohusene
og derefter ud over et stort område.
30 bygninger nedbrændte, heraf 17 bo-
liger og tre gamle, fredede huse. Brand-
folk fra 11 brandstationer deltog
i slukningen.
Lærdal Kommune ligger inderst
i Sognefjorden. Halvdelen af kommunens
2.200 indbyggere bor i byen Lærdalsøyri
nede ved fjorden. Byen har en af Norges
30 fredede træhusbebyggelser med op
mod 250 år gamle huse.
HURTIG SPREDNINGBranden startede lørdag aften den
18. januar i en bolig i et af træhusene.
Brandvæsenet i Lærdal, der har en
samlet styrke på 16 deltidsbrandmænd,
rykkede hurtigt ud med seks mand,
sprøjte og lidt senere en tankbil. Da de
kom frem, var huset overtændt, og før
brandmændene fik vand på slangerne,
havde ilden bredt sig til to nabohuse.
Der blev derfor slået alarm til nabo-
brandvæsner om assistance, men disse
ville på grund af afstandene tidligst
kunne være fremme efter en halv time,
og i virkeligheden gik der en time.
SLUKNING MED GYLLEVOGNEIlden bredte sig lynhurtigt til flere huse
i et boligområde mod nord, tæt op mod
et idrætsanlæg. Indsatslederen håbede
at kunne stoppe ilden her, men til al-
les overraskelse var ilden sprunget, så
det nu brændte på den anden side af
idrætsbanerne, 150 meter væk.
Kastevinde og en regn af gnister
gjorde slukningsarbejdet meget van-
skelig, og almindeligt slukningsudstyr
havde kun lidt effekt. Først da materiel
med større pumpekapacitet ankom, blev
slukningen effektiv.
Det var også en god hjælp, at mange
landmænd mødte med gyllevogne. De
bidrog godt til slukningen med deres
lange kastelængde og koblet til kraftigt
pumpemateriel fra civilforsvaret.
TUNGT SKUM BESKYTTEDE GODTOgså brandsprøjten fra lufthavnen
i Sogndal, der ankom med færge
kl. 03.40, bidrog godt til at redde de
gamle træhuse. Den medbragte 400
I området hvor branden startede, nedbrændte ti bygninger. I baggrunden brandstationen, som også var truet af flammerne. Foto: Roy Larsen.
Uvirkeligt scenarie i Norge
30 træhuse nedbrændt. Kraftige kastevinde spredte ilden hurtigt og i alle retninger
Af Lars Brenden, redaktør på Brannmannen
NORGEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
23
liter skumvæske, og netop tungt skum
klistrede godt til vægge og tag på de
bevaringsværdige bygninger som værn
mod flyvende gnister.
Da skummet var brugt, blev lufthavns-
sprøjten sat ind i det almindelige sluk-
ningsarbejde. Her gav det i begyndelsen
lidt problemer med vandtrykket, når
den 6.000 liter store tank skulle fyldes.
RENT INFERNO- Det var et inferno og helt surrealistisk.
Brandene startede helt tilfældig alt
efter, hvor vinden kastede gløderne. Det
var som om en ildkugle slog ned i et hus.
Pludselig var hele huset i fuld flamme.
Jeg var helt sikker på at mit eget hus
skulle gå med, men det blev sparet, siger
brandmand Bjørn Fodnes, som var en af
de første brandmænd, der rykkede ud.
KUN DIREKTE TALEDa branden startede, havde brandvæ-
senet god kommunikation, men da base-
stationen til Telenor brændte ned, blev
kommunikationen begrænset til direkte
tale mellem radioerne.
Lærdal har endnu ikke fået Nødnett.
Da mobilnettet også gik ned, var det
derfor et problem, at brandledelsen
heller ikke havde kontakt til 110-alarm-
centralen.
ILDEN SPRANG 500 METERBrandledelsen overvejede at bruge
maskiner til at rive huse ned for at lave
en brandbælte, men i den stærke vind
ville det ikke have haft nogen virkning.
Vinden spredte ilden over en distance
på 500 meter, og selv 700 meter væk
antændte gnister nye brande.
Gnister antændte også den meget
tørre vegetationen på de stejle fjeldsider
i dalen. Det havde man ingen ledige res-
sourcer til at håndtere, og helikoptere
kunne ikke bruges på grund af mørket
og den stærke vind.
SVÆRT AT OVERSKUE UDEN TELEFONDen dårlige kommunikation og de be-
grænsede ressourcer gav brandledelsen
store vanskeligheder i den uforudsige-
lige situation.
- Situationen blev hurtigt værre og
værre, og vi måtte bede de brandvæs-
ner, som kom til assistance, om selv at
finde sig et sted, hvor de kunne gøre en
sluknings- eller begrænsende indsats.
- Først da vi fik tungere materiel på
plads, og vinden løjede noget af, fik
vi god effekt, siger udrykningsleder
Guttorm Gullaksen, som var tidlig på
brandstedet.
Branden kunne endda være gået
meget værre. Var den startet nærmere
de rigtig gamle træhuse, kunne re-
sultatet være blevet katastrofalt. Nu
nedbrændte 30 bygninger, men man fik
stoppet branden, før den fik tag i den
ældste bydel.
I alt 700 mennesker blev evakueret
i løbet af de seks timer, som branden
varede.
Forbud mod dronerPrivate droner ville kunne udgøre en risiko for brand- og redningshelikoptere under slukningen af stor-branden i Lærdalsøyri, og politiet valgte derfor søndag af indføre et øjeblikkeligt drone-forbud.
Dronerne var monteret med små filmkameraer og for så vidt harmløse, selv om de formentlig har over-trådt flere norske flyve-regler, men hvis en sådan drone på nogle få kilo blev ramt af en helikopter-rotor, kunne det blive farligt.
I første omgang forlød det, at der havde været nær-ved situationer, men det var ikke tilfældet. I øvrigt blev drone-forbuddet ophævet allerede mandag.
Til gengæld er der opstået en mere generel debat om klare regler for flyvning med droner, der allerede benyt-tes til eftersøgning og over-vågning af enhver slags: Skovbrande, miljødump-ning til havs, eftersøgning i bjerge, overvågning af kornmarker osv.
Situationen blev hurtigt værre og værre, og vi måtte bede de brand-væsner, som kom til assistance
NORGE BRANDVÆSEN · Februar 2014
24
I de gamle træhuse er der gjort
rigtig meget forebyggende med
detektion, indvendig sprinkling og
nogle steder også udvendig sprinkling.
Disse tiltag ville kun have haft en lille
effekt, hvis branden havde spredt sig
ind i området. Den kraftige vind ville
have fået det vand, som skulle beskytte
udvendig mod brand, til at blæse bort
og give mulighed for, at gnister kunne
komme ind under tagudhænget.
DET HAVDE INGEN FORUDSETGaute Johnsgaard, der er brandchef
i Lærdal og Årdal kommuner, fortæller
om sine oplevelser:
- Jeg blev målløs, da jeg kom til ste-
det. Det var helt uvirkeligt, og for mig
var det vigtigt at få overblik og sikre, at
brandmændene ikke kom til skade.
- På trods af de store skader, mener
jeg ikke, indsatsen kunne have været
meget anderledes. Dette var en
ekstremsituation, som ingen har for-
udset. Vindstyrken denne nat var
ikke unormal for Lærdal, hvor der op-
står stærke kastevinder mellem de
Et af de sidste huse, som brændte, lå helt op til de gamle, bevaringsværdige træhuse. På fjeldsiderne ses, hvordan ilden også har haft godt fat i vegetationen. Foto: Roy Larsen.
VI SKAL VÆRE HURTIGERE TIL AT TILKALDE HJÆLPEt lille deltidsbrandvæsen er ikke dimensioneret til ekstreme opgaverAf Lars Brenden, redaktør på Brannmannen
25
NORGEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
Autotec ApS | Foldagervej 12A | 4623 Ll. Skensved | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk
TILVALG:- 2 Farvet model Blå/Gul fuld 360°- Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave)- HotFoot ( Lys i monteringsfødder )- Scenelys ( Skadested lys )
HotFood
NYHED Primo 2014
Integrity®
stejle fjeldsider, men vi har aldrig haft
noget lignende. Brandvæsnet er dimen-
sioneret for en indsats mod ét hus.
Bliver branden større, må vi bede om
assistance, men det tager tid her ude
i distrikterne.
- En vigtig læring er alligevel, at man
skal være hurtigere til at trykke på den
store knap og bede om assistance, siger
Johnsgaard.
Omkring forebyggelse af lignende
situationer i fremtiden siger Johnsgaard:
- I Norge er reglerne, at der skal være
mindst otte meter mellem husene. Ved
en hurtig indsats fra brandvæsenet, er
det normalt tilstrækkeligt til at beskytte
nabohuset, men det er helt utilstrække-
ligt i en situation som dette.
Deltid uden vagtordningAlle brandvæsner i Lærdal-området er deltids-brandvæsner uden vagtordning. Ved brand alarmeres alle, og det kan være helt tilfældigt, hvor mange som møder. I dette tilfælde var det tilmed lørdag aften, hvor mange brandfolk var optaget eller bortrejst.
De to nærmeste nabobrandstationer er Aurland og Årdal, der ligger henholdsvis 32 og 43 km væk. Køretiden er 30 og 50 minutter.
Lærdalsøyri Brandvæsen har en brand- sprøjte med pumpe og tank, en tankbil med 10.000 liter vand samt en MB Sprinter red-ningsvogn med skæreslukker.
Ved slukningen i Lærdalsøyri deltog syv nabobrandvæsner med køretøjer, heri medreg-net en lift fra Bergen, der har en køretid på over to timer.
Ukendt årsagÅrsagen til branden kendes ikke. Den opstod som en ”almindelig” brand i bolig og ville uden den meget kraftige vind have været slukket forholdsvis hurtigt.
Gnisterne føg i luften i alle retninger og gjorde det til en næsten umulig opgave at hindre brandspredning til andre træ-bygninger. Foto: Scanpix.
Brandvæsnet er dimensioneret for en indsats mod ét hus. Bliver branden større, må vi bede om assistance, men det tager tid her ude i distrikterne
NORGE BRANDVÆSEN · Februar 2014
26
Se jobopslag på niras.dk/job
Vi søger en ny kollega, der ligesom Nina er visionær, fagligt engageret og stortrives med frihed under ansvar
BraNdrådgiVer, der tæNder på iNduStrieNS udfordriNger
Brandvæsen_2014_01_185x88_jobannonce_NDH_SJU_VIG.indd 1 17-01-2014 08:39:33
N orge blev i januar hårdt ramt af
flere store brande. Bl.a. måtte
over 160 personer evakueres
fra en kæmpe naturbrand ved Flatanger
et par hundrede km nord for Trondheim.
Omkring 70 huse, heraf mange fritidsbo-
liger, nedbrændte, og det tog flere dage,
inden branden var under kontrol.
Årsagen skal muligvis findes i nogle
nedfaldne el-ledninger, hvis gnister kan
have sat ild til den meget tørre vegeta-
tion, godt hjulpet af en kraftig blæst.
Kæmpe naturbrandAf Erik Weinreich
Megen blæst og næsten ingen nedbør i over en måned har udtørret lyng og anden lav vegetation på
fjeldene, så de brænder som krudt. Foto: Scanpix.
S ammenbyggede træhuse udgør
en helt speciel risiko, og måske
det sted i Danmark med den
mest komplicerede træhuskonstruktion
er Dyrehavsbakken. Heldigvis er bru-
gerne meget opmærksomme på risikoen,
og desuden bliver de hvert år mindet om
det, når samtlige brandfolk i Lyngby-
Taarbæk og Gentofte er på Bakken-øvel-
se, fordelt over tre gange.
For det kan gå galt, meget galt, som
den 3. april 1998, hvor en vægter kl. 5
om morgenen opdagede ild i restaurant
Bakkens Perle.
Da brandvæsnet ankom blot seks
minutter senere, var hele restauranten
overtændt. Det blæste kraftigt, og ilden
bredte sig lynhurtigt til nabobygninger.
I alt ni ”telte” udbrændte, men heldigvis
blev rutchebanen, der er Europas ældste træ-
rutchebane, reddet i næsten sidste øjeblik.
Eller sent om aftenen den 16. marts
2001, hvor to sammenbyggede boder
udbrændte.
FOKUSOMRÅDE- Belært af erfaring sendes alt disponibelt
mandskab fra både Lyngby-Taarbæk og
Gentofte af sted med 3-4 slukningstog
i førsteudrykningen, hvis der over 112
meldes om brand på Bakken, fortæl-
ler beredskabschef Rasmus Storgaard
Petersen fra Lyngby-Taarbæk.
Bakken er et af de store fokusområ-
der i den risikobaserede dimensionering
og med detaljerede planer for indsatser,
inklusiv hvor de enkelte køretøjer skal
placeres. Bl.a. er også en slangetender
med A-slanger og to pumper bibeholdt
i dimensioneringen for Lyngby-Taarbæk
Brandvæsen netop pga. de særlige risiko-
forhold på Bakken.
- Vi forsøger ved de mange årlige
brandsyn at motivere og rådgive ejerne
om bedre brandsikring, men mange
af bygningerne er opført for en del år
siden, hvor kravene til brandsikring
var nogle andre. Ved ombygninger
mv. skal bygningerne selvsagt opfylde
nugældende lovgivning. Teltholderne
er i dag selv meget opmærksomme
på risikoen. Ved den mindste friture-
brand i en af de mange restauranter
er der lynhurtigt 5-10 håndslukkere fra
naboforlystelserne. Desuden afbrydes
strømforsyningen i området, når Bakken
lukker i efteråret.
- Der findes ikke ABA-anlæg derude,
men teltholderne har heldigvis investe-
ret i serieforbundne røgalarmer i alle
beværtninger og forlystelser, som er
forbundet til en kontrolcentral. Hvis to
detektorer går i gang i samme bygning,
kan Bakkens kontrolcentral – efter en
aftalt procedure - ringe til 112 og melde
indsatsledereftersyn, siger Rasmus Stor-
gaard Petersen.
Vi forsøger ved de mange årlige brandsyn at motivere og rådgive ejerne om bedre brand-sikring, men mange af bygningerne er opført for en del år siden, hvor kravene til brandsikring var nogle andre
27
SAMMENBYGGEDE TRÆHUSEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
Særlig plan for Bakken
Komplicerede, sammenbyggede træhuse udgør en særlig risiko for brandspredning
Af Erik Weinreich
Så galt gik det i 1998, hvor ni sammenbyggede træhuse på Bakken futtede af nærmest som krudt. Foto: Scanpix.
DISASTER BRANDVÆSEN · Februar 2014
28
K ortsymbolerne er forskellige
i de forskellige landes bered-
skaber i Europa. Det har gjort
det svært for dem at samarbejde ved
hændelser, der spreder sig over lande-
grænser. Derfor er DISASTER-projektet
sat i søen.
Ideen opstod efter en hedebrand på
grænsen mellem Tyskland og Holland, hvor
de to landes beredskaber var alvorligt
udfordrede på deres kommunikation og
samarbejde. Der var simpelthen ingen
teknisk platform for at koordinere sam-
arbejdet eller udveksle kortdata om pla-
cering af udstyr, køretøjer og mandskab.
Når DISASTER-projektet afsluttes i
januar 2015, skal der derfor foreligge en
datamodel, der kan oversætte forskel-
lige landes kortsymboler.
Datamodellen sætter sig mellem to
landes beredskabstjenesters it-systemer
og oversætter kortdata imellem dem. På
den måde vil en tysk brandbil optræde
med det hollandske symbol i det hol-
landske system og vice versa.
VOKSENDE BEHOV I DANMARKDISASTER-projektet retter sig mod det
strategiske niveau af beredskabet.
Et eksempel kunne være, at det lokale
beredskab i Helsingør samarbejder med det
lokale beredskab fra Helsingborg om en
færgeulykke og i det tilfælde kan udveksle
kortdata. Radio- og videokommunikation
er ikke en del af projektet, og udvekslin-
gen vil foregå mellem vagtcentralerne.
DISASTER fungerer altså som ud-
gangspunkt ikke fra brandmand til
brandmand, men som et bindeled mel-
lem de taktiske niveauer i de to bered-
skaber. Derefter fordeler det taktiske
niveau informationen til deres eget
operationelle niveau.
Behovet for at kunne arbejde sammen
med nabolandes beredskabstjenester er
blevet større med delte arbejdsområder
som Øresundsbroen og den kommende
Femernbælt-forbindelse.
MÅSKE TIL OPERATIONELT BRUGPotentielt kan DISASTER også give alle
operationelle enheder den kortinforma-
tion, som i første omgang ligger ved vagt-
centralen. Kan man pege på et kort på en
computer frem for at skulle formulere på
engelsk, hvilket køretøj man efterspørger,
lettes kommunikationen på skadesstedet.
Mængden af data, der skal overføres for
at holde sådan et kort opdateret, er dog
en udfordring i Danmark.
Man kan overføre kortinformatio-
nerne til det operationelle beredskab via
KST og de almindelige mobilnet. Infor-
mationen er sikret ved hjælp af lukkede
VPN-forbindelser. Ved terrorhandlinger
eller katastrofer, hvor der er mange
civile involveret, ved vi imidlertid, at de
offentlige mobilnet bukker under. Og
SINEs lukkede mastenet kan ikke over-
føre den datamængde.
Men det er ikke TETRA-standarden,
der er problemet. I det tyske TETRA-
EU-projekt fjerner kommunikationsbrist ved katastroferDISASTER-projektet skal gøre det nemmere for forskellige landes beredskaber at samarbejde ved at udveksle kortdata. Det er tiltænkt det strategiske beredskab, men den forbedrede kommunikation kan også være brugbar for det operationelle beredskab Af Fanny Guay, projektleder, DBI, og Jesper Florin, sikringsrådgiver, DBI
Behovet for at kunne arbejde sammen med nabolandes bered-skabstjenester er ble-vet større med delte arbejdsområder som Øresundsbroen og den kommende Femern-bælt-forbindelse
DISASTER-PROJEKTETDISASTER står for Data Inter-operability Solution At STa-keholders Emergency Reac-tion. Det er et EU-finansieret forskningsprojekt, som skal forbedre kommunikationen mellem forskellige landes beredskabstjenester i nød-situationer.
Projektet løber fra februar 2012 til januar 2015. Ud over DBI fra Danmark deltager institutioner fra Spanien, England, Holland og Tyskland.
29
DISASTERFebruar 2014 · BRANDVÆSEN
system har man installeret den nødven-
dige båndbredde, så de nødvendige
data kan trækkes ud, selv om de almin-
delige mobilnet bryder sammen.
Man kan sige, at løsningen er forud
for sin tid i forhold til, hvad SINE kan
understøtte herhjemme. Men det er jo
også et EU-projekt.
MULIGHED FOR AT TRÆNE KRISEKOMMUNIKATIONUd over datamodulet skal projektet
også resultere i et simuleringsværktøj.
Det er udviklet for at teste effekten
af DISASTER-datamodulet, uden at der
skal igangsættes en stor øvelse med to
landes beredskaber. Med simuleringen
kan de relevante medarbejdere fra det
taktiske beredskab sætte sig ved deres
computere og ”spille” et scenario, hvor
indsatsen ved fx et flystyrt skal koordi-
neres. Efterfølgende kan man analysere
på kommunikationen og se, hvilken ef-
fekt DISASTER-datamodulet havde.
Men simuleringen kan også bruges til
meget andet og behøver ikke inkludere
DISASTER. Den kan benyttes, hvis man
ønsker et overblik over kommunikatio-
nen ved større hændelser for at se, om
der er flaskehalse eller områder, hvor
der skal strammes op.
Simuleringen er fleksibel, og man kan
i teorien teste hvilket som helst scenario.
Bl.a. kan det være attraktivt for virk-
somheder at teste, hvordan deres kom-
munikation fungerer i krisesituationer.
Både selve DISASTER-datamodulet og
simuleringen bliver gratis, når projektet
afsluttes.
Da en større hedebrand i juni 2011 ved Bocholt i Tyskland bredte sig ind over den hollandske grænse, gav det nogle sproglige udfordringer.
Eksempel på symbolforskelle.
Man kan sige, at løs-ningen er forud for sin tid i forhold til, hvad SINE kan understøtte herhjemme. Men det er jo også et EU-projekt
TYSKLAND
HOLLAND
FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Februar 2014
30
I Odsherred har vi valgt at oprette
en brandskole for alle kommunens
3. klasser. Denne skole har nu
eksisteret i fire år og med stor succes.
Samlet har over 1.000 elever været gen-
nem brandskolen.
Vi synes, det er vigtigt, at borgerne
allerede i en tidlig alder bliver gjort be-
vidste om vigtigheden af at udvise for-
sigtighed og kunne handle, hvis brande
eller ulykker sker.
RØGDYKNING M.M.Brandskolen er et tilbud, som langt de
fleste skoler i Odsherred tager imod.
Eleverne deltager i brandskolen en dag
og bliver undervist i alarmering, livred-
dende førstehjælp, elementær brand-
bekæmpelse, røgdykning, almindelig
førstehjælp og sikkerhed ved fyrværkeri.
De ældre klassetrin kan vælge, om de
vil genopfriske deres færdigheder, inden
de forlader folkeskolen, hvilket flere
skoler tager imod. På den måde øger
vi sikkerheden i Odsherred Kommune
og kan forhåbentlig bibeholde et billigt
beredskab.
SPONSORSTØTTEBrandskolen betales over brandvæsnets
budget, men vi søger hvert år sponsorer
til dækning af frugt, juice samt diverse
gaver til børnene. Heldigvis støtter man-
ge erhvervsdrivende op om brandskolen,
men vi vil naturligvis gerne have mange
flere. Derfor starter vi i år tidligere end
normalt, så vi har tid til at finde endnu
flere sponsorer.
Kommunens risikostyringsgruppe be-
taler også en del af de rekvisitter, som vi
bruger, og er for brandvæsnet en meget
vigtig samarbejdspartner.
Til brandskolen er tilknyttet fire
instruktører og tre assistenter samt en
professionel fyrværker.
3. klasse er en god alder, hvor børnene er nysgerrige, og mange skal helt sikkert hjem og efterprøve den nye lærdom på familien.
1.000 elever i brandskoleTilbud til alle 3. klasser i Odsherred. Erhvervsdrivende hjælper med sponsorgaverAf Paw Pedersen, leder af forebyggelse og myndighed, Odsherred Brandvæsen
FOREBYGGE SES STAFET
31
Februar 2014 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET
DET HELE VÆRDVores mål er, at borgere får forståelse
for, hvordan de med omtanke kan for-
hindre brande og ulykker, og med nogle
få tillærte færdigheder kan forhindre
brande i at brede sig og liv og værdier i
at gå tabt. Der vil også i fremtiden opstå
brande og ulykker, men kan vi bare for-
hindre én brand/ulykke om året, så har
det været det hele værd.
Dertil kommer, at hvis vi skal have
et billigt beredskab i Odsherred, skal
vi forebygge, at der opstår brande og
ulykker – og når det alligevel sker, skal
borgerne kunne håndtere de små
brande og kunne yde livreddende første-
hjælp, indtil den professionelle hjælp
når frem.
Odsherred Kommune har i vinterhalvåret 33.000 ind-byggere, men med 28.000 sommerhuse har vi flere end 100.000 indbyggere om som-meren. Odsherred Kommune har et areal på 355 km2, og med en kyststrækning på 157 km (vand på 3 sider) er vi en halvø.
Kommunens risiko-styringsgruppe betaler også en del af de rekvi-sitter, som vi bruger, og er for brandvæsnet en meget vigtig sam-arbejdspartner
Odsherred
Alle ved, at et plaster tager smerterne, når mor sætter det på. Det gælder også, når det er ens kammerat.
Det er sejt at prøve selv, og så husker
man det bedre.
FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Februar 2014
32
T il at begynde med sidder alle
børnene samlet og hører om,
hvordan man alarmerer, og hvad
der sker fra man ringer 1-1-2, til brand-
bilerne rykker ud. Vi afprøver det, og
børnene oplever sammenhængen mel-
lem opkald og hvordan brandmændene
reagerer på netop deres opkald.
Efter en halv times tid deles alle ele-
verne op i fire hold, hvor de derefter skal
ud på en ”ringøvelse”.
LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLPDen teoretiske del kan ikke undgås,
men skal være meget kort og meget
præcis, således at de får en forståelse
for kroppens livsvigtige ilttransport,
og hvordan de kan hjælpe andre men-
nesker i livsfare. Børnene kommer
her-efter til at se og prøve at udføre
hjertemassage på en dukke. Endvidere
bliver aflastende sideleje vist, og dette
skal de naturligvis afprøve på en stor
tyk brandmand.
Nå ja stor og tyk er han måske ikke,
men for en 9-årig pige kan en 90 kg
tung brandmand virke som en uover-
kommelig opgave. Det viser sig dog, at
alle børn faktisk kan lægge voksne
i aflastende sideleje, og dette er en
succesoplevelse for de fleste og ikke
mindst en sjov opgave at tage med hjem
og lære resten af familien.
RØGDYKNINGHer oplever børnene en brandmand, der
efter at have iklædt sig indsatsdragt,
kravler ind i vores lille, gennemsigtige
legehus, hvor han sætter ild til nogle
røgampuller, som i løbet af få minutter
afgiver så meget røg, at han næsten
bliver ”usynlig”. Eleverne prøver at have
apparater på og ser, hvad det vil sige
ikke at kunne se noget i røgen.
ELEMENTÆR BRANDBEKÆMPELSEEn instruktør demonstrerer, hvordan
man blandt andet slukker ild i en gryde,
der står på et komfur, med brandsluk-
ker/brandtæppe.
Eleverne afprøver det naturligvis, og
det kan virke skræmmende, men de
fleste overvinder deres frygt og går
derfra med viden om, at de kan gøre
en stor forskel. Samtidig får de også
en stor forståelse for, hvorfor man ikke
må lege med brandslukningsudstyret på
skolen, og at det kun må benyttes, hvis
noget brænder.
ALMINDELIG FØRSTEHJÆLPBørnene ser, hvad der er i en første-
hjælpskasse, og kigger nærmere på,
Program for brandskolenBørnene skal opleve sammenhæng mellem alarmering og hjælp. Vigtigt at prøve selv og få succesoplevelser med hjemAf Paw Pedersen, leder af forebyggelse og myndighed, Odsherred Brandvæsen
Det kan virke skræm-mende, men de fleste overvinder deres frygt og går derfra med viden om, at de kan gøre en stor forskel
Sikkerhedomkring
fyrværkeri
Almindeligførstehjælp
Røgdykning
Elementærbrand-
bekæmpelse
Livreddendeførstehjælp
OdsherredBrandskole
Alarmering
hvordan man bruger de forskellige ting.
Derefter ser de, hvordan man renser et
sår og sætter et plaster rigtigt på.
Endvidere viser instruktøren, hvordan
man forbinder en skadet fod/arm, hvil-
ket børnene naturligvis skal afprøve på
kammeraterne.
FYRVÆRKERISom det sidste punkt på dagen er der en
gennemgang af sikkerhed ved fyrvær-
keri, og dertil har vi inviteret en profes-
sionel fyrværker. Han gør meget ud af at
fortælle, hvad man skal gøre for ikke at
komme til skade og viser også, hvad der
sker, hvis man gør noget dumt.
Eksempelvis affyrer han nogle raket-
ter og viser, hvilken sprængkraft disse
har ved at binde knogler fra en gris
omkring fyrværkeriet.
Dette får de fleste af eleverne til at
indse, at fyrværkeri er flottest i luften
set igennem sikkerhedsbriller.
AFSLUTNINGEfter programmets afslutning får
eleverne et diplom for at have deltaget
og en pose med alle mulige forskel-
lige sponsorgaver. Hvis de ellers har
tid, har børnene mulighed for at blive
lidt i brandgaragen, og nogle vælger at
spise deres madpakker, inden turen går
tilbage til deres skoler.
Odsherred Brandvæsen får hvert år
mange og gode positive tilbagemeldin-
ger, og vi forventer at fortsætte det
gode arbejde, som vi føler, er rigtig godt
givet ud.
Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.
Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.
33
Februar 2014 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET
K40_K50 ad_185x130_DK.indd 1 18/12/13 16:06
Odsherred Brand-væsen får hvert år mange og gode positive tilbagemeldinger, og vi forventer at fortsætte det gode arbejde, som vi føler, er rigtig godt givet ud
1. AFFUGTNINGSANLÆG
MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum
2. ALARM- OG MELDEUDSTYR
BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg
3. ASPIRATIONSSYSTEMER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com
4. BEREDSKABSKURSER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
5. BEREDSKABSPLANER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
6. BRANDANLÆG
BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com
7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR
AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com
DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr
8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK
BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-
SIKRING
DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk
10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.
11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING
BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted
HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Februar 2014
34
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted
12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.
13. PUMPER
GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk
14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45
MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.
15. RÅDGIVENDE FIRMAER
LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
16. SIKRINGSSKILTE
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG
s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00
s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com
18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER
AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk
19. VAGTCENTRALER
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45
s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com
20. VANDFYLDTE SLANGEVINDER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
21. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG
s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com
HVEM SÆLGER . . .Februar 2014 · BRANDVÆSEN
35
s M
ed
lem
af
Sik
ke
rhe
dsb
ran
che
n
TEGN EN OPTAGELSE UNDER
“HVEM SÆLGER ...”Ring til:
Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47
Skadeservice i særklasse
Om SSG A/S
SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.
Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.
Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.
Døgnbemandet vagtcentral 24/7
70 15 38 00www.ssg.dk
Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249
top related