cathrine hasse, 2012/9/4: presentation of preliminary findings and the project

Præsentation af Teknologisk Inst ituts rappor t:

”Teknologiforståelse i lærer - og sygeplejeuddannelserne”

4. september 2012 kl . 9.00-12.00

Festsalen på Nationalmuseet - Ny Vestergade 10, 1220 København K.

HVORFOR ER DER

BRUG FOR EN NY

TEKNOLOGISK

FORSTÅELSE?

PROFESSOR CATHRINE HASSE, DPU, AU,

WWW.TECHNUCATION.DK

Technucation-projektet:

www.technucation.dk

1.Projektets baggrund, formål

og forløb

2.Hvorfor er der brug for en ny

teknologiforståelse i

professionsuddannelser?

Fokus på massive investeringer i

teknologi. Fx : ”Den digitale skole” i en

række kommuner.

Mange nye teknologier i sygeplejen.

Meget lidt fokus på generel

teknologiforståelse i uddannelserne og

efteruddannelse. ( j n f M a n d a g M o r g en . (2 01 1) . ” N ye læ r e r ko m p etenc er

er n ø g len t i l d en d ig i t a le fo lkesko le ” , 2 3 , P r io r i te r in g a f I T - m id le r u d d a n n e lse/ h a rd wa r e

10 / 78 .

Meget lidt forskningsmæssigt fokus på hvad vi

kan lære af STEM-fag i den offentlige sektor.

TECHNUCATION PROJEKTETS BAGGRUND, FORLØB OG FORMÅL:

PROJEKTETS

FORMÅL:

1. At få arbejdspladsens lokale teknologiforståelser i

spil i uddannelserne.

2. At udvikle et nyt generelt begreb om

teknologiforståelse (videretænke STEMs

”Technological Literacy”), der medtænker hverdagens

læring i arbejdslivet - herunder arbejdspladskulturer.

3. At gøre kommende lærere og sygeplejersker i

stand til at bruge deres uddannelse til at være

teknologiske drivers gennem et uddannelsesredskab,

der lægger op til medarbejderdreven innovation af

arbejdspladsens teknologier .

PROJEKTETS FORLØB 2011-2015:

1. 2011-2012: At bygge på erfaringer fra de partnere (UCC, Metropol og

TI, RUC), der har det største kendskab til de kommende udfordringer

og at samle erfaringer fra international STEM og STS forskning .

2. 2012-2013: At udvikle et nyt generelt begreb om teknologiforståelse,

der medtænker hverdagens læring i arbejdslivet (herunder

arbejdspladskulturer) gennem etnografiske studier på sundhedscentre,

hospitaler og skoler .

3. 2012-2013: At udvikle en ny form for laboratorium (inspireret af Living

Lab metodologi), der involverer mange stakeholders.

4. 2013: At udvikle et uddannelsesredskab.

5. 2013: At måle effekten af dette uddannelsesredskab.

6. 2014-2015: At forbedre, sammenskrive of formidle resultater

SAMARBEJDENDE PARTNERE:

AU-DPU, Metropol, UCC,

RUC, Teknologisk Institut 1.. Netværksrelationer

2. Viden uden vægge

3. Forskningsbaseret viden skal nytte

4. Samarbejder mellem forskere fra AU,RUC, TI,

Metropol og UCC, uddannelser og praktiksteder

FORDELING AF ANSVARSOMRÅDER:

Vi samarbejder men har forskellige

opgaver og ansvarsområder:

1. AU har ansvaret for forskningen

2. TI har ansvaret for målinger

3. UCC har ansvaret for

læringsredskabet

4. Metropol har ansvaret for udvikling af

nye laboratoriemetoder

5. RUC har ansvaret for etik-rapport

Spørgsmål udvikles i samarbejde med forskerne,

praktikere, undervisere og studerende.

Resultater skal bruges i det videre analysearbejde –

med henblik på nytænkning af Living Labs, der

involverer studerende, undervisere, praktikere og

forskere

Resultaterne skal bruges til, i samarbejder med

praktikere, undervisere og studerende, at udvikle et

læringsredskab til gavn for professionshøjskoler i

hele landet.

SAMSPIL MELLEM KVALITATIV OG

KVANTITATIV UNDERSØGELSE

Resultater marts 2011-august 2012:

1. Review af begrebet ’technological literacy’ fra STEM-fag.

2. Deltagerobservation på 22 skoler/sundhedsafsnit over hele landet og interviews med over 100 lærere og sygeplejersker + 20 uddannelsesfolk.

3. Laboratorier:

Innovationslab med uddannelsesfolk, studerende, praktikere og forskere.

4. Et første prototype-udviklingsforløb på læringsredskabet

5. Teknologisk Instituts spørgeskema til studerende på Metropol og UCC.

TECU-FORSKNING:

Resultater marts 2011-august 2012:

1. Teknologisk Instituts baselineundersøgelse

2. En antologi (Aarhus Universitetsforlag)

Teknologiforståelse – til lærere og sygeplejersker på arbejde – udkommer oktober 2012

3. Konferencebidrag til diverse uddannelseskonferencer

4. Afholdelse af 3. internationale forskerseminarer.

FORSKNINGSFORMIDLING OG

DISKUSSIONSFORA:

’Afledte effekter’:

Mediedage

Undergrupper på uddannelsesinstitutionerne

UCC rapport: ”Interaktive tavler i

undervisningen og perspektiver for integrering

på læreruddannelsen”

Mulige forandringer moduler på flere

professionshøjskoler

TECU- FORSKNINGEN:

HVORFOR ER DER BRUG FOR ET NYT BEGREB OM

TEKNOLOGIFORSTÅELSE?

Massive investeringer i velfærdsteknologi

i hverdagen giver problemer: ” Og hvis vi så skal vente på at der er nogle

computersystemer der ikke virker, eller der er nogle

PDA’ere der ikke virker - det gør at hverdagen bliver

besværliggjort. Synes jeg. Og hvordan vi skal løse

det? Det kan jo være ved at købe nogle systemer, der

virker. Altså, fordi man hører jo aldrig om at det nede

ved Mærsk bryder sammen hele tiden, vel? Det hører

man da ikke...” Sygeplejerske TecU-informant

Forskning i IKT viser at der er store

problemer med teknologiforståelsen på

arbejdspladser som skoler og hospitaler.

’Sager’ indenfor et halvt års tid: ’

April: fejldosering af medicin til patienter

i Region Hovedstaden

Maj: 30 skoler ramt af it-nedbrud under

9. klasses afgangsprøve

Juli: ’Vaskemaskine’sag + mange større og mindre ’sager’ i projektet

HVORFOR ER DER BRUG FOR ET NYT

BEGREB OM TEKNOLOGIFORSTÅELSE?

Fra ’kendskab’ til ’forståelse’

Fokus på tekniske færdigheder, kulturelle og sociale kontekster

og samarbejdsformer i lokale og foranderlige

arbejdssituationer, der ’rekonfigurerer ’ både arbejde og

teknologi

Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne

ti legne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden

med andre former for social og kulturel forståelse, som gør

professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at

identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og

innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der

forandrer praksis i en professionskontekst.

FRA STEM-DEFINITION TIL

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

TEKNOLOGIFORSTÅELSE MED RELEVANS FOR ARBEJDSLIVET KAN FORBEDRES PÅ UDDANNELSERNE

1. Tekniske færdigheder læres i dag

primært i hjemmet og på

arbejdspladsen når man lærer at

betjene konkrete teknologier

2. Læringen foregår hjemme og på

arbejdsstedet i den travle hverdag –

ikke på uddannelsen

3. Resultat: man lærer ikke

teknologiforståelse

UDFORDRINGER FOR UDDANNELSERNE:

1. Teknologier ændrer og ændres lokalt i et arbejds - og

uddannelsesliv

2. Teknologier kræver fokus på professionsfaglighed

3. Teknologier kræver aktiv, reflekteret stillingtagen og

forståelse for arbejdspladskultur

4. Teknologier ændrer organisatoriske forhold og kræver god

ledelse

5. Teknologi er en salgsvare

6. Teknologier påvirker tid, rum og relationer på arbejdspladsen

7. Teknologier kalder på en ny form for sensitivitet

8. Teknologier kalder på nye samarbejdsformer

9. Teknologier kalder på alternativer ( pga.nedbrud)

10. Teknologier kræver fortløbende nye læreprocesser