demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt
Post on 03-Jan-2016
46 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.
Sune Johansson,
Adjunkt, cand.scient.soc
Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi,
Roskilde Universitetscenter
Forløb
Demokrati Livstil eller styreform?
IT og demokrati Er der en sammenhæng?
Demokratiske udfordringer lokalt e-Demokrati eller Digital Forvaltning
Diskussion
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Demokrati – Livstil eller styreformKOCH ROSSDemokrati er en livstil Demokrati er en styreform
Direkte indflydelse Indirekte indflydelse (repræsentation)
Konsensus Konflikt
Fokus på borgernes deltagelse Fokus på politiske partier
Fokus på processerne Fokus på resultaterne
Fokus på samtale og dialog Fokus på afstemning
Fokus på integrative aspekter (opdragelse, lyst til at gavne almenvældet
Fokus på agregative aspekter (interessevaretagelse)
Fokus på netværk Fokus på hierarki
Fokus på uformelle strukturer Fokus på formelle strukturer
Fokus på Governance Fokus på konkrete styringsredskaber (Government)
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Fra Government til Governance
Fra de formelle politiske kanaler (valg, partier foreninger) til de uformelle og situationsbestemte (enkeltsager)
Fra inputsiden til outputsiden – Fra politiske beslutninger til praktiske handlinger
Fra kollektive handlinger tilindividualiseret politisk deltagelse
Fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Fragmenteret forvaltning
Grænserne imellem den offentlige og den private sektor er
blevet mere flydende
Der delegeres beslutningskompetence og decentraliseres
helt ud i den offentlige sektors yderste led
De offentligeforvaltninger organiserer sig i højere grad ud
fra netværksprincipper end ud fra hierarkiske principper
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
IT og Demokrati
IT-anvendelse er strukturerende for interaktion Demokrati er struktureret interaktion
Man gennemfører kollektive beslutninger Den latente spænding der er imellem individ og
kollektiv mindskes (Eva Sørensen)
TMIPPs (teknologisk medierede innovationer i politisk praksis) Forskellige demokratimodeller
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
TMIPPs Forsøger at undgå teknologideterminisme
Beskriver de komplekse relationer imellem computerteknologi og politiske processer.
Politiske anvendelser af IT bliver en del af restruktureringen og redefineringen af relationerne internt i det politiske system.
Man kan bruge en ”teoretisk trekant” til at anskueliggøre sammenhængene imellem teknologi og demokrati..
Eksempler på TMIPPS: Online-debatter Informationssøgning Politisk organisering via nettet (elektroniske
samarbejdsværktøjer) Masse-mail-udsendelser og politiske hjemmesider.
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Forskellige demokratimodeller Klassiske forståelser
Liberal Konservativ Socialdemokratisk
IT-relaterede forståelser Teledemokrati
Direkte demokrati med elektroniske afstemninger
Cyberdemokrati Direkte demokrati med
deliberation Elektronisk demokratisering
Revitalisering af eksisterende repræsentative politiske system, gennem øget brug af IT
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Andre e-Demokratimodeller
Servicedemokrati (consumer democracy) Kunderne ekspliciterer deres præferencer og vælger rationelt og
frit Demo-elite eller den neokorporativistiske model,
Eksperter og udefrakommende interessenter spiller en vigtig rolle for samfundets effektivitet
Den Neorepublikanske model Fælles sociale værdier og dyder former de aktive
samfundsborgeres udvikling af det demokratiske samfund Den Cyberdemokratiske model
Autonome selvrefererende elektroniske netværk spiller en central rolle i pluraliseringen af det postmoderne samfund
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Elektronisk demokratiseringKoncept Myndighedsorienteret Borgerorienteret Nationalt orienteret
Hovedsynspunkter FForrang til styringshensyn.PPrimært ønske i forbindelse med IKT-anvendelse er at opnå effektiviserings-/ressourcege vinster.
SStærk interesse for borgernes autonomi i info-samfundet.ÅÅbenhed, retssikkerhed og frivillighed.
DDen danske offentlige sektors serviceniveau og konkurrenceevne er det vigtigste.LLegitimitet og social ansvarlighed.
Syn på borgernes rolle P-data (klient/bruger). Engagerede og aktive borgere.
(bruger/borger).
Eksempler på institutioner
KMD. Teknologirådet. Videnskabs-ministeriet, KL.
Forvaltningstradition Klassisk (Weberiansk). Responsiv/pluralistisk ekspertkonsensus
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Udfordringer lokalt
E-demokrati, digital forvaltning eller det vi plejerRegler og rutinerØkonomiPolitisk vilje/viden
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
top related