en komparativ undersøgelse af samfundsfag i norden
Post on 19-Mar-2016
40 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 1
En komparativ undersøgelse af samfundsfag i Norden
Undersøgelse af samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse hos elever i skolen samt beskrivelse af samfundsfag/samfundskundskab i skolen
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 2
FormålBeskrivelse og baggrundsvariableAnalyse og sammenhænge (teser) - foreløbige
LærerenEleven (andre variable)
AnbefalingerDet fortsatte arbejde
Institutionalisering af arbejdet mellem læreruddannelsen og praksis/skolen
Spørgsmål til diskussion
Disposition
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 3
Formål Udvikle samearbejde mellem kollegaer i Norden og udvikle
vores fag Blive klogere på nordiske kollegaers opfattelse af
samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse, herunder operationaliseringen
Diskussioner i forhold til et ikke for snævret sigte på kun politisk viden, traditionel politisk deltagelse, etc.
Diskussioner i forhold til det problematiske i at operationalisere færdigheder og (kritisk) kompleks årsagssammenhæng (analyse, diskussion og vurdering) – fokus bliver (for ofte) kun material dannelse/”quiz-viden”
Gennemgang af hvad der tidligere lavet af undersøgelser i de øvrige nordiske lande og med hvilket fokus og teser
Beskrive samfundsfag i landene Diskutere teser vi vil undersøge nærmere samt følge op på
tidligere undersøgelser Metodologiske refleksioner
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 4
Beskrivelse/baggrunds variable – læreren og undervisningen Alder Køn Baggrund - uddannelse Antal undervisningsår/arbejdsår Undervisning på hvilke klassetrin Interesse for politik Samfundsmæssigt engagement Demokratiopfattelse Syn på dannelse – formål med samfundsfagsundervisningen Professionskompetence(Dale) – arbejde med fagudvikling (ikke færdig med) Ønske om undervisning og hvorvidt man bryder sig om faget Syn på uddannelsesreformer – prøve i samfundsfag (DK –
tillægsspørgsmål) Informationssøgning og diskussion med venner Opfattelse af ressourcer i samfundsfag (rammevilkår) Indhold i samfundsfagsundervisningen
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 5
Beskrivelse/baggrunds variable – læreren og undervisningen Anvendelse af forskellige arbejdsformer i undervisningen Beslutning om valg af indhold og arbejdsformer i undervisningen (graden af
elev inddragelse) Materialer i undervisningen Begrundelser for valg af temaer/indhold i undervisningen Hvad tillægges værdi i bedømmelse af elevernes arbejde i undervisningen Andre tillægsspørgsmål???
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 6
Beskrivelse/baggrunds variable – eleven og undervisningen Køn Forældrenes uddannelsePolitisk-demokratisk dannelse/samfundsmæssig
kompetence ”Demokrati i familien”, engagement i familien og forældre aktivitet
(politisk) Deltagelse/engagement – i klassen og i det ”store” demokrati Demokratiopfattelse Viden Færdigheder (er vi ikke færdige med - se evt. Civic undersøgelse norske
og svenske undersøgelser) Interesse for politik Værdier/holdninger Kildekritik Bryder eleven sig om samfundsfag (kan lide/synes om) Mediebrug
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 7
Beskrivelse/baggrunds variable – eleven og undervisningen Samfundsfagsundervisningen mere konkret Elevernes beskrivelse af samfundsfagsundervisningen Opfattelse af hvorvidt ens lærer kan lide at undervise i samfundsfag Elevernes opfattelse af gode arbejdsformer Elevernes opfattelser af gode emner/temaer(indhold) Elvernes opfattelse af hvad de er gode til i undervisningen Andre forhold – tillid og klassen i skolen Tillid – tillid og legitimitet – det politiske system Klassemiljø – (undersøgt i Sverige) - evt. tilføjelse Etnicitet (bl.a. med i dansk undersøgelse)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 8
Analyse og sammenhænge
Samfundsfag som prøvefag (dansk tema) – hvilke konsekvenser får dette for lærerne og eleverne (deprofessionalisering og meningstab)De lærere, der er mest positive i forhold til
samfundsfag som prøvefag vil også ”score” højest i forhold til elevernes samfundskompetence/politisk-demokratisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 9
Analyse og sammenhænge
Samfundsfag og lærernes politiske interesse (motivation)De lærere, der har størst interesse for politik
generelt vil også have de elever, der ”scorer” højest i forhold til samfundsfagmæssig kompetence-/politisk-demokratisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 10
Analyse og sammenhænge
Lærer baggrund og eget valg af faget samt værdsættelse af faget (motivation)De lærere, der selv har valgt at undervise i
samfundsfag og ligeledes kan lide at undervise i faget, vil ”score” højest i forhold til elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 11
Analyse og sammenhænge
Lærer baggrund og samfundsmæssigt engagement (motivation og dannelse)De lærere, der er mest samfundsmæssigt
aktive vil også have elever, der ”score” højest i forhold til samfundsmæssig kompetence-/politisk-demokratisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 12
Analyse og sammenhænge
Lærerens refleksionskompetence – den refleksive didaktiker (Erling Lars Dale) (kompetence og motivation) De lærere, der arbejder mest sammen med
andre lærere i forhold til samfundsfagsdidaktikken, og forholder sig (kritisk) til faget i skolen vil også ”score” højest i forhold til elevernes samfundsmæssigekompetence/politisk-demokratisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 13
Analyse og sammenhænge
Lærer baggrund for at undervise i samfundsfag(viden og fagdidaktisk kompetence)
Elevernes score i forhold til samfundsmæssige kompetence-/politisk-demokratisk dannelse vil være højest, hvor læreren er uddannet med linjefaget samfundsfag (kun DK problem?), men at dette skal kontrolleres i forhold til forældre baggrund således at effekten antages at være højest hos elever med ringest baggrund (forældre udd.)og videre kan elevens interesse for politik (og evt. klasseklima??) kompensere for (manglende) lærer baggrund (udd./interesse, etc.)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 14
Analyse og sammenhænge
Lærer baggrund (antal år som underviser) og elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelseBetyder flere år (erfaring) som underviser
højere ”score” hos eleverne eller færre år som underviser (større engagement) højere ”score” i forhold til elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 15
Analyse og sammenhænge
Lærernes demokrati opfattelse og samarbejde med eleverne (socialisering/dannelse)Der hvor lærerne har den mest deliberative- og
deltagelsesdemokratisk opfattelse, samt inddrager eleverne i beslutninger om indhold og arbejdsformer, vil eleverne ligeledes være præget af en mere deliberativ- og deltagelsesdemokratisk demokratiopfattelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 16
Analyse og sammenhænge
Samfundsfag og arbejdsformer (motivation og anerkendelse) Der vil være en sammenhæng mellem
bestemte arbejdsformer, hvor de mest elevinvolverende arbejdsformer vil give den højeste ”score” i forhold til samfundsmæssig kompetence/og politisk-demokratisk dannelse (NB – evt. ikke hos alle elever – jf. diskussion i DK om projektarbejde og social arv – kontrol for social baggrund)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 17
Analyse og sammenhænge
Beskrivelse og analyse af sammenhæng mellem arbejdsformer, indhold i undervisningen og materialerAnalyse af sammenhæng mellem lærernes valg
af arbejdsformer, indhold i undervisningen og materialer i relation til elevernes ”score” i forhold til samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk kompetence
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 18
Analyse og sammenhænge
Elevernes forældre baggrund (uddannelse)Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund
har betydning for eleverne samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratisk dannelse
Lærerens baggrund (udd.) betyder mindre, der hvor elevernes sociale baggrund er bedst - her ”redder” forældrene eleverne – kontrol for social baggrund - og omvendt lærer baggrund betyder MEST, hvor elevernes baggrund er dårligst (forældrenes uddannelse)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 19
Analyse og sammenhænge
Elev interesse og samfundsmæssige kompetence/-politisk-demokratisk dannelse (bl.a. – svensk undersøgelse)Elever med stor interesse for politik, med
kontrol for forældre baggrund (udd.), vil ”score” højt i forhold samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 20
Analyse og sammenhænge
Køn og interesse (socialisation/bio?)Der vil være sammenhæng mellem køn og
interesse for bestemte emner/temaer, hvor pigerne vil interessere sig mere for ”bløde” ikke så politiske områder( politiske institutioner, EU og økonomi)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 21
Analyse og sammenhænge
Demokrati i familien og politisk deltagelse i familien (socialisation) De elever, der oplever at de bliver taget mest
med på råd i familien (”familiedemokrati”) vil også ”score” højest i forhold til samfundsmæssig kompetence/demokratisk-politisk dannelse
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 22
Analyse og sammenhænge
Værdier og holdninger De elever, der har lærere med en deliberativ-
og deltagelsesdemokrati tilgang vil have en høj ”score” i relation til en deliberativ- og deltagelsesdemokratisk demokratiopfattelse, der vil skulle kontrolleres for forældre baggrund (udd. og evt. ”demokrati i familien”)
Der vil være en sammenhæng mellem forældrebaggrund og holdning til indvandring/flygtninge(post-materialisme/Ingelhart og ”uddannelsestese”)
Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 23
Spørgsmål til diskussion
Hvilke elementer indgår i (dimensioner) politisk-demokratisk dannelse/samfundsmæssig kompetence?
Hvilke faktorer har betydning for elevernes politisk-demokratiske dannelse? Læreren/undervisningen Forældrebaggrund Klassemiljø Etnicitet Generelt - årsagssammenhænge
Gør læreren en (stor) forskel i i forhold til samfundsfagmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse??? Og i givet fald på hvilken måde??
top related