erfaringsopsamling på v2-undersøgelser · 2018. 5. 20. · 5 / 41 1.2. formål formålet med...
Post on 10-Dec-2020
0 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Erfaringsopsamling påV2-undersøgelser
Branchebeskrivelse
Smedeværksteder
Teknik og Administration
Nr. 3 2016
Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser
Branchebeskrivelse
Smedeværksteder
Teknik og Administration Nr. 3 2016
ISBN 978-87-999079-2-2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................... 4
1.1. Baggrund ................................................................................................... 4
1.2. Formål ........................................................................................................ 5
2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER.................................................... 6
2.1. Datagrundlag ............................................................................................. 6
2.2. Definitioner og relationer mellem data ....................................................... 7
3. Resultater .......................................................................................................... 12
3.1. Antal lokaliteter med smedeværksteder .................................................. 12
3.2. Grundlag for indledende undersøgelse ................................................... 13
3.3. Afgørelser og offentlig indsats ................................................................. 14
3.4. Kilder og undersøgelsespunkter .............................................................. 17
3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer ...... 19
3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper ................................ 19
3.5.2 Forureningsniveauer i jord ........................................................ 20
3.5.3 Forureningsniveauer i vand ...................................................... 23
3.5.4 Forureningsniveauer i luft ......................................................... 26
4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER ........................................................... 30
4.1. Opsummering .......................................................................................... 30
4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser ................................................... 30
4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter ............................................... 31
4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer.............. 32
4.2. Anbefaling til revidering af faktaark .......................................................... 35
5. Referencer......................................................................................................... 41
BILAG
Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se www.miljoeogressourcer.dk)
Bilag 2: Behandling af data (se www.miljoeogressourcer.dk)
Bilag 3: Resultater (se www.miljoeogressourcer.dk)
4 / 41
1. INDLEDNING
1.1. Baggrund
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indle-
dende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i
regionernes resterende kortlægningsarbejde på jordforureningsområdet /1,2/.
Projektet har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser),
der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet.
Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på
vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne
afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforure-
ningsloven, hvis der konstateres forurening.
Erfaringsopsamlingen kan bidrage med nyttig viden i forhold til det forudgående kort-
lægningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende
undersøgelse.
Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgel-
sesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennem-
gang for fire udvalgte brancher; autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og
plastvirksomheder.
I denne rapport afrapporteres projektets resultater for smedeværksteder. Tilsvarende
rapporter er udarbejdet for de tre andre brancher, som ligeledes er udvalgt til nærmere
gennemgang /3-5/.
Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for at få afklaret
kortlægningshyppighed og –årsag. Det skyldes, at der fortsat er mange lokaliteter med
smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse.
Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværk-
steder, og dermed er der et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling.
I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen
indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysnin-
ger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætning,
datagrundlag, og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2.
5 / 41
1.2. Formål
Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter
med smedeværksteder er:
at belyse kortlægningshyppigheden på V2, og om det efterfølgende fører til
yderligere offentlig indsats.
at belyse om værkstedets størrelse, og driftsperiode har betydning for, om der
kortlægges på V2.
at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Det omfatter
typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, poreluft
mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, og hvilke stofgrupper der konsta-
teres overskridelser af for Miljøstyrelsens kriterier.
at undersøge, hvorvidt der på smedeværksteder sjældent konstateres forure-
ning med risikostoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler til trods for, at de
fremgår af faktaark og branchebeskrivelse for smedeværksteder.
at revurderedet branchespecifikke faktaark.
6 / 41
2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER
2.1. Datagrundlag
Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med smede-
værksteder, som er gennemført af de fem regioner, jf. bilag 1.
Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelses-
rapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEn-
viron (Hovedstaden, Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland) og ved-
rører undersøgelser udført i perioden 2007-2011. Undersøgelsesrapporter er stillet til
rådighed af de fem regioner og omhandler undersøgelser udført i perioden 2007-2014.
De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med smedeværksteder omfatter:
Data vedr. lokaliteten: Lokalitets nr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetssta-
tus.
Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode.
Afgørelse af om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på
V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse, og hvor regio-
nen efterfølgende forventer en offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin med
afgørelser og dato herfor.
Desuden er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med
bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Endvidere er der ind-
samlet oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konsta-
teret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indleden-
de risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejds-
og resumerapport /1,2/.
Der er ligeledes indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundla-
get har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen
eller aktiviteten, som er årsag til, at en ejendom kortlægges på V1. Begreberne bran-
che og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til
brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /11/ (se afsnit
2.2).
Det har vist sig, at det ikke er muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kort-
lægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Dette skyldes den måde, data er
tilgængelige og struktureret på i regionernes database. Derfor er de digitale oplysnin-
ger om aktiviteter og stoffer ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der er udeluk-
kende taget udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til kortlægning
på en lokalitet.
Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende op-
lysninger:
7 / 41
Specifikt branchenavn angivet i afrapportering af undersøgelsen
Driftsperiode
Virksomhedens størrelse
Undersøgte forureningskilder
Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.)
Udtagne prøver (jord, vand, poreluft)
Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløs-
ningsmidler, metaller mv.)
Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier
Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksteder udgøres af:
140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller
sammen med andre brancher i regionernes databaser.
86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på loka-
liteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhø-
rende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport.
Nedenstående data stammer fra disse 86 lokaliteter og indgår i nærværende
erfaringsopsamling:
o 268 undersøgte kilder
o 932 undersøgelsespunkter
o 4.268 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-
lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)
se afsnit 2.2
o 4.430 analyserede stofgrupper i jord
o 472 analyserede stofgrupper i vand
o 1.046 analyserede stofgrupper i poreluft
Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vej-
ledning i indtastning fremgår af bilag 1.
2.2. Definitioner og relationer mellem data
Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i
bilag 1.
Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 2.1.
I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen
af erfaringsopsamlingen.
8 / 41
Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter.
Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og
faktaark for smede- og maskinværksteder og maskinfabrikker /6, 7/, der er udgivet af
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Der er således tale om en liste over
typiske potentielle forureningskilder på smedeværksteder. Disse kilder er listet i ne-
denstående faktaboks 1.
Faktaboks 1
Kilder på smedeværksteder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen
Diffus forurening af overfladejord
Esse
Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning
Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald
Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade)
Indendørs produktionslokaler og kemikalierum
Indendørs råvarelager, blanderum, renserum, produktionslokale og kemikar
Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning
Olie- og benzinudskiller samt sandfang
Smøregrave
Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald
Udendørs værksted for aktivitet
Udsugning, luftafkast
Utætte kloakker og gulvafløb
Vaskeplads
9 / 41
Desuden er der en række begreber, som anvendes i databasen, og som er beskrevet i
efterfølgende faktaboks 2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve,
herunder samleporeluftmålepunkt, stofgruppe og stoffer.
Som nævnt i faktaboks 2 ovenfor, indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når kon-
centrationerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de tre medier.
For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af
koncentrationer i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af
faktaboks 3. Der ud over bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet på-
visningsprocent, som også er forklaret i nedenstående faktaboks 3.
I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveau for de enkelte medier. Når enkelt-
stofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages der en vurdering af
forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens
forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de
enkeltstoffer i stofgruppen.
Faktaboks 2
Begreber, som anvendes i projektdatabasen
Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere
prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamå-
ling eller udereference.
Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt.
Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som udtages. I stedet samles
poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluftmålepunkt. I rapporten
benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse.
Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende
stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløs-
ningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH’er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11
andet.
Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold
over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående
stofgrupper.
Faktaboks 3
Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning
Forureningsniveau: Lav mellem og høj forureningsniveau er en tredeling af forureningsniveau,
hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1.
Påvisningsprocent: Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et
eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange
stofgruppen er analyseret.
10 / 41
Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt
og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen
BTEX blive angivet som højt.
Tabel 2.1 Inddeling i tre forureningsniveauer afhængig af mediet.
Lav Mellem Høj
Jord Stofgruppe < kortlæg-
ningskriteriet
Kortlægningskriteriet < Stof-
gruppe < 10 x kortlægnings-
kriteriet
Stofgruppe > 10 x kortlæg-
ningskriteriet
Vand Stofgruppe < grundvands-
kvalitetskriteriet
Grundvandskvalitetskriteriet <
Stofgruppe < 10 x grund-
vandskvalitetskriteriet
Stofgruppe > 10 x grund-
vandskvalitetskriteriet
Luft Stofgruppe < afdamp-
ningskriteriet
Afdampningskvalitetskriteriet
< Stofgruppe < 100 x af-
dampningskvalitetskriteriet
Stofgruppe > 100 x afdamp-
ningskvalitetskriteriet
Med stofgruppe forstås her koncentration af det stof tilhørende en stofgruppe med højest forure-
ningsniveau: Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau. (se også faktaboks 2).
Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med af-
skæringskriterium.
Med kortlægningskriteriet for jord forstås følgende:
Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet
Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet
Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages en vurde-
ring af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgrup-
pens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for
enkeltstoffer i stofgruppen.
Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt
og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen
BTEX blive angivet som højt.
I faktaboks 4 gengives beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejlednin-
gen til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via
DKjord /11/. I vejledningen beskrives det, hvorledes brancher og aktiviteter skal regi-
streres. Faktaboks 4 indeholder enkelte eksempler på brancher og aktiviteter.
11 / 41
Faktaboks 4
Relevante begreber fra vejledning til DKjord /11/:
Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til foru-
reningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en
eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeli-
ste 5 om brancher (forureningsårsager).
Eksempler:
Fra kodeliste 5: …Kemisk industri…..24.15.00 Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre
agrokemiske produkter, 24.51.00…..Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polere-
midler o. lign. Auto handel og autoservice….50.20.10 Autoreparationsværksteder, 50.20.50 Autola-
kererier……
Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26
Eksempler:
Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342) ….026 Kemikalier, produktion af
028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyld-
ning og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller.
12 / 41
3. RESULTATER
I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører smedeværksteder. Strukturen er
således, at der først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte smedeværksteder
er den eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er
grundlaget for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning op-
gjort. Til sidst er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende
undersøgte kilder og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af
hvilken forurening der konstateres på lokaliteterne, præsenteret.
Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag 3.
3.1. Antal lokaliteter med smedeværksteder
Der er indsamlet digitale oplysninger om 140 undersøgte lokaliteter med smedeværk-
steder fra regionernes databaser. Fordelingen af antal brancher på lokaliteter med
smedeværksteder, som er indtastet i regionernes databaser er vist i Figur 3.1 og sam-
let i bilag 3.
Figur 3.1 Fordeling af antal brancher pr. lokalitet for undersøgelse af lokaliteter med smedeværksteder. Da-tagrundlag: 140 lokaliteter med smedeværksteder mv. (se også bilag 3).
Smedeværksteder forekommer som eneste branche på ca. 60 % af lokaliteterne.
Der er ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilke brancher der yderligere er på
lokaliteter med smedeværksteder. Det fremgår derfor ikke, om der er et sammenhæn-
gende mønster i, hvilke brancher der etableres, og om de evt. har indflydelse på un-
dersøgelsesgrundlag, afgørelse om kortlægning mv.
13 / 41
I denne erfaringsopsamling er der taget udgangspunkt i de 86 lokaliteter, hvor smede-
værksted er eneste branche.
Betegnelsen ”smedeværksteder” dækker over en lang række virksomhedstyper;
landsbysmed, grovsmed, smedje med esse, smede- og maskinværksted, maskinfa-
brik, karrosseriværksted osv. For 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted er ordet
”smed” i en eller anden form nævnt i den tilhørende undersøgelsesrapport.
3.2. Grundlag for indledende undersøgelse
Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal
omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en un-
dersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til
indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet.
Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke
vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter
skal der kun ske afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre foretages
undersøgelsen udelukkende for at afklare, om der er en risiko for forurening af grund-
vandet (grundvandsundersøgelse), og i nogle tilfælde gennemføres undersøgelsen
både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgelser). Der har
også været forskellig praksis for, om regionen undersøgte alle kilde i forbindelse med
deres undersøgelser eller de udelukkende fokuserede undersøgelsen omkring de
kilder, der var en del af indsatsten. Denne fordeling er vist i Figur 3.2 og samlet i bilag
3.
14 / 41
Figur 3.2 Grundlag for undersøgelser gennemført på lokaliteter med smedeværksteder, herunder hvorvidt alle kilder er undersøgt, eller der kun er medtaget kilder i forhold til den offentlige indsats (se også bilag 3).
Figur 3.2 viser, at der er en mindre overvægt af boligundersøgelser på lokaliteter med
smedeværksteder. 40 ud af de 86 undersøgelser er udelukkende gennemført på
grund af en offentlig indsats på grund af boligen på lokaliteten. På 33 af disse lokalite-
ter er alle kilder undersøgt. Når der foretages en grundvandsundersøgelse, ser der ud
til at være en større tendens til, at alle kilder undersøges.
3.3. Afgørelser og offentlig indsats
Det fremgår af Figur 3.3, at gennemgangen af 86 afgørelser viser, at 42 % af lokalite-
ter kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven, og at godt 44 % af lokaliteter-
ne udgår af kortlægningen efter undersøgelsen. De resterende lokaliteter har fået en
anden afgørelse f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen.
15 / 41
Figur 3.3 Fordeling af afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kortlægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2-kortlagt lokalitet kan have fået en eller flere indsatser. Datagrundlag: 86 afgørelser (se også bilag 3).
Figur 3.3 viser endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på de
36 lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2. På 25 af de 36 lokaliteter planlægges in-
gen yderligere offentlig indsats. På de resterede 9 lokaliteter planlægges offentlig ind-
sats i forhold til grundvand og på 2 lokaliteter offentlig indsats i forhold til kontaktrisiko.
I Figur 3.4 er antallet af V2-kortlagte smedeværksteder angivet i forhold til værkstedet
størrelse og driftsperiode. I Figur 3.5 er tilsvarende sammenhæng vist for ikke kortlag-
te smedeværksteder. Figurerne viser ingen tendens til, at smedeværkstedets størrelse
eller driftsperiode har betydning for regionernes afgørelse om kortlægning på V2 eller
udtagning af kortlægningen.
16 / 41
Figur 3.4 Lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V2 i forhold til størrelse og driftsperiode.
Figur 3.5 Lokaliteter med smedeværksteder udgået af kortlægningen i forhold til størrelse og driftsperiode.
17 / 41
3.4. Kilder og undersøgelsespunkter
På de undersøgte lokaliteter er antallet af kilder pr. lokalitet varierende. Der kan være
fra én undersøgt kilde pr. lokalitet og op til 9 undersøgte kilder pr. lokalitet. Der er i alt
undersøgt 268 kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksted, ca. 3 kilder pr. lokalitet.
For de lokaliteter med smedeværksted, som kortlægges på V2, er der ca. 3-4 kilder pr.
lokalitet.
Figur 3.6 viser, hvor ofte de enkelte kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksteder
er undersøgt.
Figur 3.6 Antal gange en kilde er undersøgt på de 86 lokaliteter med smedeværksteder. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 268 undersøgte kilder (se også bilag 3).
De hyppigst undersøgte kilder på smedeværksteder er:
Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag)
Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter)
Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.)
162 af de 268 undersøgte kilder, svarende til 60 %, udgøres af disse tre kildetyper.
Diffus overfladeforurening udgør ca. 25 % af de undersøgte kilder og forekommer på
68 af de i alt 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksted.
I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også foretaget en opgørelse over, hvil-
ke undersøgelsespunkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteter med
18 / 41
smedeværksted fordeler omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og
antal om følger:
1 – 7 overfladeprøver
1 – 8 boringer
1 – 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference
Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de
enkelte kildetyper. Derfor er undersøgelsespunkterne kombineret med de undersøgte
kilder afbilledet i Figur 3.7.
Figur 3.7 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag 932 undersøgelsespunkter (se også bilag 3)
Der er i alt udført 932 undersøgelsespunkter ved de potentielle kilder på de 86 under-
søgte lokaliteter med smedeværksted (Figur 3.7). Der udføres hovedsageligt overfla-
deprøver og poreluftmålinger i forbindelse med undersøgelserne. Overfladeprøver
udgør 50 % af undersøgelsespunkterne, og poreluftmålinger udgør 25 % af undersø-
gelsespunkterne.
90 % af undersøgelsespunkterne er udført som overfladeprøver og 5 % som poreluft-
prøver ved diffus overfladeforurening. Diffus overfladeforurening omfatter områder,
hvor der har været mistanke om forurening, men hvor der ikke umiddelbart har været
en entydig kilde hertil. Billedet er det modsatte ved undersøgelse af indendørs pro-
19 / 41
duktions- og kemikalierum, hvor 72 % af undersøgelsespunkterne er udført som pore-
luftsmålinger og kun 6 % som overfladeprøver.
Ved udendørs oplag er der i højere grad udført boringer. Her udgør andelen af borin-
ger ca. 41 % af undersøgelsespunkterne og overfladeprøve 48 % af undersøgelses-
punkterne.
3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer
3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper
I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stof-
grupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljø-
styrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den
videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper for at få et mere
robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af Miljøsty-
relsens kvalitetskriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele
stofgruppen overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Se endvidere afsnit 2.2.
Figur 3.8 viser således det totale antal analyserede stofgrupper på de 86 lokaliteter.
Figuren viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstof-
fer, og hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterier. Her er der ikke differentieret
mellem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft.
Figur 3.8 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøsty-relsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget 4.268 analyser af de udvalgte stofgrupper på tværs af medier, (se også bilag 3).
20 / 41
Der er i alt foretaget 4.268 analyser fra prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og
luft. Der analyseres for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter,
BTEX, metaller og PAH’er, og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler samt
andre opløsningsmidler.
Det fremgår endvidere af Figur 3.8, at det er for stofgrupperne metaller og PAH’er
samt i lidt mindre grad totalkulbrinter og BTEX, at der oftest konstateres indhold over
Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på tværs af medierne.
For de 86 lokaliteter med smedeværksteder er der foretaget en yderligere tolkning af
data for følgende stofgrupper nu fordelt på de tre medier; jord, vand og luft:
Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (3.906 analyser for disse 3 stofgrupper)
Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (424 analyser for
disse 3 stofgrupper)
Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (941 analyser for
disse 3 stofgrupper)
Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag 3.
3.5.2 Forureningsniveauer i jord
Figur 3.9 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlæg-
ningskriterierne for totalkulbrinter, metaller og PAH’er i jord. Det vil sige, at indhold
over kortlægningskriterierne ligger enten i det mellemste eller høje forureningsniveau,
jf. Tabel 2.1.
21 / 41
Figur 3.9 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller, - over/under kortlægningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlaget er 4.430 analyser i jord, (se også bilag 3).
De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH’er og metaller i jord,
er:
Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag)
Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.)
Det ses, at de tre stofgrupper totalkulbrinter, PAH og metaller undersøges lige hyppigt
ved de to kilder. Det er samtidig også de tre stofgrupper, der oftest analyseres for i
jord. Der er derfor foretaget en opgørelse over, i hvilke forureningsniveauer disse stof-
grupper konstateres. Opgørelsen er baseret på en påvisningsprocent (Faktaboks 3).
Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af Tabel
3.1. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for
stoffer med afskæringskriterier.
Tabel 3.1 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord.
Påvisning i jord Totalkulbrinter Metaller PAH’er
Andel over kortlægnings-
kriterierne (mellem + højt
forureningsniveau)
5 %
(69 ud af 1394 analy-
ser)
2 %
(22 ud af 1262 analy-
ser)
2 %
(21 ud af 1250 analy-
ser)
22 / 41
Heraf
Andel med højt forure-
ningsniveau
17 %
(12 ud af 69 analyser)
9 %
(2 ud af 22 analyser)
5 %
(1 ud af 21 analyser)
Andel med mellem foru-
reningsniveau
83 %
(57 ud af 69 analyser)
91 %
(20 ud af 22 analyser)
95 %
(20 ud af 21 analyser)
* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som
overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.
Af Tabel 3.1 fremgår det, at der generelt i 2-5 % af de analyserede jordprøver konsta-
teres indhold af ét eller flere enkeltstoffer, som overskrider kortlægningskriterierne for
jord. Det vil f.eks. sige, at ud af de 1.394 jordprøver, der er analyseret for totalkulbrin-
ter, er der 69 prøver, der har et indhold over kortlægningskriterierne. Det er mindre
end hver 5. af disse prøver, som overskrider kortlægningskriterierne for totalkulbrinter i
jord med mere end 10 gange kortlægningskriterierne, svarende til 17 %.
Denne erfaringsopsamling bidrager også med kortlægningshyppigheden på lokaliteter
med smedeværksteder. Der er derfor foretaget en opgørelse over lokaliteter, hvor der
er konstateret indhold over kortlægningskriterierne for de tre stofgrupper. På baggrund
heraf, kan man se på, om der er tale om et generelt forureningsmønster, hvor en stof-
gruppe konstateres på mange lokaliteter. Tilsvarende kan man se, hvor hyppigt en
stofgruppe konstateres på hhv. mellemhøjt eller højt forureningsniveau.
En lokalitet kan godt forekomme flere gange, såfremt der er undersøgt for flere af
stofgrupperne på den samme lokalitet (se Figur 3.10).
Figur 3.10 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lav, mellemhøjt og højt for
totalkulbrinter, PAH’er og metaller, jf. Tabel 2.1. Det forureningsniveau, som er knyttet
til lokaliteten, er det højest registrerede i jord for den pågældende stofgruppe. Der er
udtaget jordprøver til analyse på 85 af de 86 undersøgte lokaliteter med smedeværk-
steder. På den sidste lokalitet er der foretaget en screeningsundersøgelse, som ude-
lukkende er baseret på poreluftsmålinger.
23 / 41
Figur 3.10 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i jord fordelt på lokaliteter. Er opgjort for udvalgte stof-grupper: Totalkulbrinter, PAH’er og metaller. Datagrundlag: 85 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøve og analyseret for de tre udvalgte stofgrupper, (se også bilag 3).
Figur 3.10 viser, at det drejer sig om 40 lokaliteter, hvor der er konstateret totalkulbrin-
ter over kortlægningskriterierne ud af de 85 lokaliteter, og hvor der er udtaget en jord-
prøve til analyse. På 10 af lokaliteterne er der en overskridelse af kortlægningskriteriet
på mere end en faktor 10, hvilket skyldes de 12 analyser med højt forureningsniveau
med totalkulbrinter i jord, der er angivet i Tabel 3.1. Det betyder med andre ord, at der
på omkring halvdelen af lokaliteterne ikke er konstateret indhold med totalkulbrinter
over kortlægningskriterierne.
De 21 jordprøver med indhold over kortlægningskriterierne for PAH’er i Tabel 3.1 for-
deler sig på 16 lokaliteter. På én af disse lokaliteter er der konstateret indhold på mere
end 10 gange kortlægningskriterierne. På 17 af 85 undersøgte lokaliteter er der på to
lokaliteter konstateret indhold på mere end 10 gange kortlægningskriterierne for me-
taller.
3.5.3 Forureningsniveauer i vand
Figur 3.11viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grund-
vandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand
udtaget ved potentielle kilder.
24 / 41
Figur 3.11 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler, - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværkste-der. Datagrundlag 424 analyser, (se også bilag 3).
De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede op-
løsningsmidler i vand, er:
Indendørs produktions- og kemikalierum
Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.)
Det ses, at der stort set undersøges lige hyppigt for de tre stofgrupper totalkulbrinter,
BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved disse kildetyper, og at de udgør ca. 90 % af
de vandanalyser, der er udført (423 ud af 472 vandanalyser).
Det generelle billede er, at der sjældent påvises indhold over grundvandskvalitetskrite-
rierne. På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord er der udregnet
en påvisningsprocent for de tre stofgrupper i vand. Påvisningsprocenterne for totalkul-
brinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler fremgår af Tabel 3.2.
25 / 41
Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne.
Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-
ningsmidler
Andel over grundvandskvali-
tetskriterierne (mellem + højt
forureningsniveau)
13 %
(19 ud af 149 analy-
ser)
4 %
(6 ud af 148 analy-
ser
3 %
(4 ud af 127 analy-
ser)
Heraf
Andel med højt forureningsni-
veau
37 %
(7 ud af 19 analyser)
33 %
(2 ud af 6 analyse)
100 %
(4 ud af 4 analyser)
Andel med mellem forure-
ningsniveau
63 %
(12 ud af 19 analy-
ser)
67 %
(4 ud af 6 analyse)
Ingen analyser
* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som
overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.
Af Tabel 3.2 fremgår det, at 13 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i vand,
foretaget ved kilder på smedeværksteder, er over grundvandskvalitetskriteriet. Dette
svarer til 19 ud af 149 analyser for totalkulbrinter i vand. Heraf ligger ca. 1/3 del på et
forureningsniveau mere end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet.
Påvisningsprocenten for BTEX og chlorerede opløsningsmidler er henholdsvis 4 % og
3 %. For BTEX’erne drejer det sig om 6 analyser, som overskrider grundvandskvali-
tetskriteriet. For de 3 % af analyserne, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet for
chlorerede opløsningsmidler, ligger alle analyser på det højeste forureningsniveau.
Der er foretaget en opgørelse over forureningsniveauet på de lokaliteter, hvor der er
udtaget vandprøver, som er analyseret for de tre stofgrupper (se Figur 3.12). Der an-
vendes altid det højest registrerede forureningsniveau i vand på den pågældende
lokalitet for den pågældende stofgruppe. Figur 3.12 viser således antal lokaliteter med
forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede
opløsningsmidler. Disse er de hyppigst undersøgte stofgrupper i vand på smedeværk-
steder, hvor der er fundet indhold over grundvandskvalitetskriteriet.
26 / 41
Figur 3.12 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i vand fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 59 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver for totalkulbrinter og BTEX og 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver fra chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).
Der er udtaget vandprøver på 59 lokaliteter, som er analyseret for totalkulbrinter og
BTEX. Her konstateres der i overvejende grad forureningsniveauer under grund-
vandskvalitetskriteriet, svarende til 44 af lokaliteterne for totalkulbrinter og 54 af lokali-
teterne for BTEX. På 6 lokaliteter er indholdet af totalkulbrinter på et niveau, der er
mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne. For BTEX er det 2 lokaliteter.
Forurening med chlorerede opløsningsmidler i vand er konstateret på 1 af de 51 lokali-
teter, hvor der er udtaget vandprøver og analyseret herfor. Der er fire vandprøver,
hvor der er konstateret indhold med chlorerede opløsningsmidler på mere end 10
gange grundvandskvalitetskriterierne. Alle fire prøver er fra samme lokalitet.
3.5.4 Forureningsniveauer i luft
Figur 3.13 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under afdamp-
ningskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i luft ved poten-
tielle kilder på lokaliteter med smedeværksteder.
Der er en vis spredning på de undersøgte kilder. Analyser for totalkulbrinter, BTEX og
chlorerede opløsningsmidler foretages primært på poreluftprøver fra kildetypen inden-
dørs produktions- og kemikalierum.
27 / 41
Der ses overskridelser af afdampningskriteriet i luft for alle tre stofgrupper totalkulbrin-
ter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved kilden ”Indendørs produktions- og ke-
mikalierum” (se Figur 3.13).
Figur 3.13 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler - over/under afdampningskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Data-grundlag 1046 analyser (se også bilag 3).
På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord og vand er der udreg-
net en påvisningsprocent for disse tre stofgrupper i luft. Påvisningsprocenterne for de
tre stofgrupper fremgår af Tabel 3.3.
Af Tabel 3.3 fremgår det, at 23 % af samtlige analyser for stofgruppen totalkulbrinter i
poreluft foretaget ved kilder på lokaliteter med smedeværksteder er over afdamp-
ningskriterietingskriteriet svarende til 71 ud af de 303 poreluftsanalyser. 13 af disse
poreluftsanalyser ligger på et niveau svarende til mere end 100 gange afdampnings-
kriteriet.
Der er en højere påvisningsprocent for stofgruppen BTEX, hvor der i 117 ud af 334
poreluftsanalyser konstateres indhold over afdampningskriteriet. Også her ligger ho-
vedparten af alle indhold af BTEX på mindre end en faktor 100 i forhold til afdamp-
ningskriterierne.
28 / 41
Tabel 3.3 Påvisningsprocent i luft over afdampningskriteriet.
Påvisning i luft. Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-
ningsmidler
Andel over afdampningskri-
terierne (mellem + højt
forureningsniveau)
23 %
(71 ud af 303 analy-
ser)
35 %
(117 ud af 334 ana-
lyser)
9 %
(27 ud af 304 analy-
ser)
Heraf
Andel med højt forure-
ningsniveau
18 %
(13 ud af 71 analy-
ser)
4 %
(5 ud af 117 analy-
ser)
11 %
(3 ud af 27 analyser)
Andel med mellem forure-
ningsniveau
82 %
(58 ud af 71 analy-
ser)
96 %
(112 ud af 117 ana-
lyse)
89 %
(24 ud af 27 analy-
ser)
* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som
overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.
For chlorerede opløsningsmidler ses en påvisningsprocent på 9 %, og kun 3 af de 304
analyser ligger over en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet.
Figur 3.14 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for
totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som er de hyppigst undersøgte
stofgrupper i poreluft på lokaliteter med smedeværksteder. Forureningsniveauet, som
er knyttet til lokaliteten, er det højest registrerede i luft på lokaliteten for den pågæl-
dende stofgruppe.
For totalkulbrinter ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 50 % af lokalite-
terne svarende til 22 af de 45 lokaliteter. På 13 % af lokaliteterne svarende til 6 af de
45 lokaliteter ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet.
For BTEX ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 69 % af lokaliteterne,
men kun overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca. 4 % af
lokaliteterne, hvilket svarer til 2 af de 45 lokaliteter. Erfaringen fra andre undersøgelser
har vist, at der er et vist baggrundsniveau for benzen i udeluften, som kan ”forstyrre”
billedet af, hvad der reelt stammer fra jordforureningen på lokaliteten. I databasen
ligger der i alt 515 analyser af benzen over afdampningskriteriet på tværs af brancher.
Heraf ligger 495 af analyserne på det mellemste forureningsniveau svarende til under
en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Det vil sige, at det generelle billede på
tværs af brancher er, at ca. 4 % af alle analyser konstateres indhold af benzen på
mere end en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet.
29 / 41
Figur 3.14 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i poreluft fordelt på lokaliteter. Datagrundlag 45 lokalite-ter, hvor der er udtaget poreluftsprøver, der er analyseret for totalkulbrinter og BTEX og 41 lokaliteter, hvor der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).
For chlorerede opløsningsmidler ses overskridelser af afdampningskriterierne på 24 %
af lokaliteterne svarende til 10 lokaliteter, mens der kun ses overskridelser på mere
end 100 gange afdampningskriteriet på én af lokaliteterne.
30 / 41
4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER
I dette afsnit er der foretaget en opsummering af den gennemførte erfaringsopsam-
ling. Der sammenlignes med konklusioner fra tidligere udført erfaringsopsamling /8, 9/,
og konklusionen på det samlede arbejde beskrives i anbefalingerne til revidering af
faktaark. Disse kan anvendes i forbindelse med kortlægning og planlægning af under-
søgelser på lokaliteter, hvor der har været smedeværksted.
4.1. Opsummering
Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksted udgøres af:
140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller
sammen med andre brancher i regionernes databaser.
86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på loka-
liteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhø-
rende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport:
o 268 undersøgte kilder
o 932 undersøgelsespunkter
o 4.268 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-
lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)
se afsnit 2.2
o 4.430 analyserede stofgrupper i jord
o 472 analyserede stofgrupper i vand
o 1.046 analyserede stofgrupper i poreluft
4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser
Det har været muligt at finde tilstrækkelig mange lokaliteter til denne erfaringsopsam-
ling, 86 stk., hvor smedeværksted er eneste branche på lokaliteten, til at sikre et solidt
datagrundlag. På disse lokaliteter foreligger der afgørelse om kortlægning, og der
foreligger en veldokumenteret undersøgelse i det indhentede materiale fra regionerne.
På 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted, som danner grundlag for nærværende
erfaringsopsamling, er ordet ”smed” i en eller anden form nævnt i den tilhørende un-
dersøgelsesrapport. På baggrund heraf vurderes datagrundlaget at være dækkende
for branche ”Smedeværksteder”.
42 % af de 86 lokaliteter med smedeværksteder, i alt 36, er kortlagt på V2 efter den
indledende undersøgelse. Regionerne vil herefter gennemføre en videre offentlig ind-
sats på 11 af disse kortlagte lokaliteter. På 2 lokaliteter vil den offentlige indsats være i
forhold til grundvandsrisiko, og på 9 lokaliteter vil indsatsen ske på grund af kontaktri-
siko. Smedeværkstedets størrelse eller driftsperiode vurderes ikke at have betydning
for, om der kortlægges på V2.
Region Midtjylland har gennemført en erfaringsopsamling på smedeværksteder /8, 9/.
Erfaringsopsamlingen omfattede 31 undersøgte smedeværksteder, og den viste en
31 / 41
kortlægningsprocent på 13 %. Denne kortlægningsprocent er væsentlig mindre end de
42 %, som er konstateret ved nærværende erfaringsopsamling. I Region Midtjyllands
erfaringsopsamling blev det vurderet, at driftsperioden ikke har noget at sige, hvilket er
i tråd med konklusionen i nærværende erfaringsopsamling.
Endelig viser nærværende erfaringsopsamling, at størrelsen på produktionen sand-
synligvis ikke har indflydelse på om en lokalitet kortlægges på V2 eller ej.
4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter
Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges på de udvalgte lokaliteter, er vist i
Tabel 4.1. Af tabellen fremgår det, at der undersøges lidt flere kilder på de lokaliteter,
som kortlægges på V2 i forhold til det totale antal undersøgte lokaliteter.
32 / 41
Tabel 4.1 Gennemsnitlige antal kilder på undersøgte lokaliteter med smedeværksteder.
Undersøgte lokaliteter Kilder undersøgt gennemsnit
Smedeværksteder – alle 86 lokaliteter Ca. 3 kilder
Medieverksteder – 36 V2-kortlagte lokaliteter Ca. 3-4 kilder
De hyppigst undersøgte kilder på lokaliteter med smedeværksteder er:
Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag)
Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter)
Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.)
Der er i alt 932 undersøgelsespunkter på de 86 undersøgte lokaliteter med smede-
værksted. På lokaliteter med smedeværksted er omfanget af undersøgelsespunkter i
undersøgelserne typisk:
1 – 7 overfladeprøver
1 – 8 boringer
1 – 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference
Der er generelt udført mange overfladeprøver på lokaliteter, hvor der har været sme-
deværksted. 475 af de 932 undersøgelsespunkter, som er udført på lokaliteter med
smedeværksteder, er udtaget som overfladeprøver (51 %). De fleste overfladeprøver
(324 stk.) er udført ved kildetypen diffus forurening af overfladejord. De fleste pore-
luftmålinger (171 stk.) er udtaget ved indendørs produktions- og kemikalierum. Der-
imod er boringer mere jævnt fordelt på de resterende undersøgte kilder, herunder flest
ved udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald (63 stk.).
4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer
Der er i alt foretaget 5.948 analyser på prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og
luft.
Totalkulbrinter
Erfaringsopsamlingen har vist, at totalkulbrinter oftere konstateres i vand og i poreluft
end i jord. Påvisningsprocent er på 5 % i jord, 13 % i vand og 23 % i poreluft.
Analyser for totalkulbrinter i jord udføres oftest ved diffus forurening af overfladejord
og udendørs oplag - svarende til 3 ud af 4 jordanalyser for totalkulbrinter udført på
lokaliteter med smedeværksteder. Det er også ved disse kilder, at der konstateres
flest analyser over kortlægningskriterierne, svarende til 52 ud af 69 jordprøver, hvor
der er konstateret indhold med total kulbrinter. Der påvises indhold af totalkulbrinter
33 / 41
over kortlægningskriteriet på 40 af de 85 af de lokaliteter, hvor der er udtaget en jord-
prøve.
Der udtages flest vandprøver ved kilderne indendørs produktions- og kemikalierum og
udendørs oplag. I ca. 12 % af analyserne for disse kildetyper for totalkulbrinter i vand
konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriterierne, heraf er ca. 1/3 på et
niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Der påvises indhold af totalkulbrinter i
vand over grundvandskriterierne på 15 af de 59 lokaliteter.
Den kildetype, hvor der oftest analyseres for totalkulbrinter i poreluften, er indendørs
produktions- og kemikalierum, svarende til ca. 2 ud af 3 poreluftanalyser for totalkul-
brinter. I 77 % af analyserne konstateres indhold af totalkulbrinter over afdampnings-
kriteriet. Disse analyser stammer fra 32 af de 45 undersøgte lokaliteter.
Samlet konstateres der indhold af totalkulbrinter over Miljøstyrelsens kriterier i jord,
vand og/eller luft på 25-48 % (40/85, 15/59 og 22/45) af de undersøgte lokaliteter med
smedeværksteder, jf. Tabel 4.3.
Det vurderes derfor, at det fortsat er vigtigt, at der analyseres for olie i jord, vand og
luft på smedeværksteder.
PAH og metaller
Påvisningsprocenten for PAH og metaller i jord er 2 %, og der konstateres indhold
over kortlægningskriterierne af PAH og/eller metaller i jorden på ca. 20 % af lokalite-
terne.
Det er ved diffus forurening af overfladejord og udendørs oplag, at der udføres flest
analyser for PAH’er og metaller. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest
analyser over kortlægningskriterierne. For PAH’er og metaller konstateres der indhold
over kortlægningskriterierne i jord på 16 henholdsvis 17 af de 85 undersøgte lokalite-
ter.
Disse tal viser, at det har krævet mange undersøgelser at finde de ca. 20 % af lokali-
teterne, som har indhold af metaller og/eller PAH over kortlægningskriterierne.
Det anbefales derfor, at PAH-analyser ikke medtages i undersøgelserne, og metal-
analyser kun medtages, såfremt der er en konkret mistanke om forurening hermed.
BTEX
Påvisningsprocenten er på 4 % i vand og 35 % i poreluft, og der konstateres indhold
over Miljøstyrelsens kriterier i vand på 8 % (5/59) og i luft på 69 % (31/45) af de un-
dersøgte lokaliteter med smedeværksteder.
Der udtages flest vandprøver ved kilderne udendørs oplag og indendørs produktions-
og kemikalierum. Ud af de i alt 148 analyser for BTEX er det kun 6 analyser, som viser
34 / 41
indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Der påvises indhold af BTEX i vand over
grundvandskriterierne på 5 af de 59 lokaliteter, hvor der er analyseret for BTEX i en
vandprøve. I 2 af 6 prøver, hvor der konstateres indhold over grundvandskvalitetskrite-
rierne, er indholdet på et niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Disse to analyser
er udtaget på to forskellige lokaliteter.
Den kilde, hvor der oftest analyseres for BTEX i poreluften, er indendørs produktions-
og kemikalierum. I 35 % af analyserne konstateres der overskridelser af afdampnings-
kriteriet, og disse forekommer på 31 af de 45 undersøgte lokaliteter. På 2 af de 31
lokaliteter er indholdet af BTEX i poreluften mere end 100 gange afdampningskriteriet.
Størstedelen af analyserne med BTEX over afdampningskriteriet ligger under en fak-
tor 100 i forhold til kriteriet.
Erfaringer viser, at bl.a. benzen, som er en del af BTEX’erne, kan forekommer i bag-
grundsniveauer, der kan stamme fra forskellige kilder såsom trafik, industri mv. med
indhold i udeluften på omkring 2-6 µg/m3, svarende til 15-46 gange afdampningskrite-
riet ved en årsmiddelværdi ved en trafikeret vej /10/. Da der på grund af skiftende
atmosfærisk tryk (højtryk og lavtryk) forventes at være en vis udveksling mellem
udeluften og poreluften i de øverste jordlag, antages baggrundsniveauet for benzen at
være på niveau med det, der måles. Sammenholdes dette med den forholdsvise lave
påvisningsprocent i vandprøverne bør det overvejes, hvorvidt eller hvornår BTEX skal
indgå i undersøgelsesprogrammet for smedeværksteder.
Chlorerede opløsningsmidler
I det samlede datagrundlag for smedeværksteder er påvisningsprocenten for chlore-
rede opløsningsmidler i vand er på 3 % og i poreluft på 9 %.
Der er ikke umiddelbart noget mønster i, ved hvilken kilde der udtages vandprøver til
analyse for chlorerede opløsningsmidler. Det fordeler sig mellem kilderne indendørs
produktions- og kemikalierum, udendørs oplag, diffus overfladeforurening og fritståen-
de olie- og kemikalietanke. I 4 ud af de 127 analyser for chlorerede opløsningsmidler,
konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Alle 4 analyser ligger over
10 gange grundvandskvalitetskriteriet. 3 analyser er udtaget ved udendørs oplag, og 1
analyse er udtaget ved udendørs værkstedsaktivitet. Alle prøverne er udtaget på den
samme lokalitet.
Poreluftsmålingerne udtages oftest ved indendørs produktions- og kemikalierum. I 27
af de 304 poreluftsmålinger, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, er
indholdet over afdampningskriteriet. 3 analyser har et indhold 100 gange over af-
dampningskriteriet, som alle er udtaget på den samme lokalitet. De resterende 24
analyser med indhold af chlorerede opløsningsmidler er udtaget på 9 andre lokaliteter
med smedeværksteder.
35 / 41
Det vurderes derfor, at det kan undlades at analysere for chlorerede opløsningsmidler,
medmindre der er historiske oplysninger om anvendelse eller håndtering af chlorerede
opløsningsmidler.
4.2. Anbefaling til revidering af faktaark
For alle kilder, som er nævnt i faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfa-
brikker, er der i Tabel 4.2 anført, hvor ofte der er påvist forurening i de tre medier i
forhold til, hvor ofte der er undersøgt ved kilderne. Som det fremgår af tabellen, er
datagrundlaget for at vurdere de enkelte kildetyper forskelligt. F.eks. er der foretaget
analyser 2.407 gange ved diffus forurening af overfladejord, mens der er udtaget 10
jordprøver ved utætte kloakker og gulvafløb.
Påvisningsprocenten for de analyser, som er udført på jordprøver udtaget ved de
gennemførte V2-undersøgelser på lokaliteter med smedeværksteder, som danner
grundlag for denne erfaringsopsamling, ligger mellem 2-5 %. Antallet af jordanalyser,
der er udført ved de undersøgte kildetyper, varierer fra 0- 2.407. Tilsvarende er påvis-
ningsprocenten for vandprøver 0-24 % med et antal analyser pr. kildetype på 0-120.
Påvisningsprocenten for luftprøver 8-50 % med et antal analyser pr. kildetype på 4-
765.
Påvisningsprocenten for jordprøverne viser som nævnt, at der udtages mange jord-
prøver. I op til hver tiende analyse konstateres indhold over kortlægningskriterierne.
I Figur 3.10 fremgår det dog, at der på 40 ud af 85 smedeværksteder, hvor der er ud-
taget jordprøver, konstateres indhold af totalkulbrinter i jorden over kortlægningskrite-
riet. I 10 af de 40 prøver er indholdet mere end 10 gange over kortlægningskriteriet.
Det tyder således på, at der til trods for, at der udtages mange jordprøver med indhold
under kortlægningskriterierne, er forurening i jord med bl.a. totalkulbrinter, som er
årsag til kortlægning af lokaliteterne med smedeværksted på V2.
36 / 41
Tabel 4.2 Kilder fra faktaark for smede-, maskinværksteder og maskinfabrikker /7/ samt branchebeskrivel-sen /6/. Påvist forurening over kvalitetskriteriet fordelt på kilder (gråt tomt felt er ensbetydende med, at der ingen prøver er udtaget ved kilden).
Smedeværksted (86 lok.) Påvisning* over Miljøstyrelsens kriterier
%
(analyser med overskridelse/total analyser)
Kilder Jord Vand Luft
Diffus forurening af overfladejord 2 %
(49/2407)
3 %
(1/39)
14 %
(7/49)
Esse 1 %
(5/446)
50 %
(4/8)
Fritstående olie- og kemikalietanke - med
tilhørende rørføringer
3 %
(4/130)
0 %
(0/50)
Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet
affald
6 %
(1/13)
0 %
(0/22)
19 %
(11/59)
Indendørs plads for affedtning af metalem-
ner (plads, kar eller b)
10 %
(1/10)
0 %
(0/3)
50 %
(4/8)
Indendørs produktionslokaler og kemikalie-
rum
5 %
(14/308)
5 %
(6/120)
22 %
(165/765)
Indendørs råvarelager, blanderum, rense-
rum
22 %
(8/36)
Nedgravede olie- og kemikalietanke - med
tilhørende rørføringer
2 %
(1/54)
10 %
(4/41)
25 %
(1/4)
Olie- og benzinudskiller samt sandfang 3 %
(1/36)
8 %
(2/24)
Smøregrave 0 %
(0/18)
24 %
(5/21)
27 %
(4/15)
Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet
affald
4 %
(36/954)
8 %
(9/112)
8 %
(4/53)
Udendørs værksted for aktivitet 0 %
(0/4)
0 %
(0/5)
Udsugning, luftafkast 6 %
(2/33)
13 %
(2/15)
Utætte kloakker og gulvafløb 0 %
(0/10)
0 %
(0/13)
15 %
(6/39)
Vaskeplads 0 %
(0/4)
0 %
(0/7)
10 %
(1/109)
* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som
overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.
37 / 41
På baggrund af Tabel 4.2 ser det ud til, at uanset typen af kilde, er der meget ofte
indhold over afdampningskriterierne (8-50 % af de udførte poreluftanalyser). Det tyder
derfor på, at udtagning af poreluftsanalyser vil være forholdsvis effektivt til at påvise
forurening ved de fleste kilder, der er udpeget på lokaliteter med smedeværksteder. Til
sammenligning viser Figur 3.14, at det f.eks. for totalkulbrinter og BTEX gælder, at der
konstateres indhold over afdampningskriterierne på de lokaliteter, hvor der er udtaget
poreluftsmålinger. For de chlorerede opløsningsmidler gælder det, at der på hver fjer-
de lokalitet konstateres indhold over afdampningskriterierne.
I Tabel 4.3 fremgår det, hvilke stofgrupper som anbefales undersøgt i branchebeskri-
velsen og faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfabrikker, samt hvilke på-
viste stofgrupper der er i forbindelse med denne erfaringsopsamling.
For de øvrige stofgrupper er datagrundlaget vurderet til at være for spinkelt til at kunne
foretage en tilsvarende beregning af påvisningsprocenterne.
For stoffer, hvor der ikke er angivet en påvisningsprocent i Tabel 4.3 (opløsningsmid-
ler i vand og luft samt BTEX, cyanid og phenoler i jord.), er det således ikke muligt at
vurdere de anbefalinger, der er i eksisterende faktaark og branchebeskrivelse. Det
konstateres blot, at analyserne i de respektive medier ikke er de mest brugte i de ind-
ledende (V2) undersøgelser på trods af anbefalingerne
Kombinationer af stof og medie, som både har lav påvisningsprocent, og hvor der
sjældent konstateres koncentrationer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på de en-
kelte lokaliteter med smedeværksteder, bør ikke længere anbefales undersøgt i fak-
taark og branchebeskrivelse. For kombinationer af stof og medie med høj påvisnings-
procent, og hvor der oftest konstateres indhold over kriterierne på de enkelte lokalite-
ter med smedeværksteder, bør det fortsat anbefales medtaget i undersøgelser i fak-
taark og branchebeskrivelse.
38 / 41
Tabel 4.3 Anbefaling til undersøgelse af stofgrupper fra branchebeskrivelser/faktaark for ”Smede-, maskin-værksteder og maskinfabrikker” /6, 7/. Påvisningsprocent for de udvalgte stofgrupper over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (påvisningsprocent). Et gråt tomt felt i kolonnerne for påvisning betyder, at der ikke er data til at vurderer dette. OBS: I parentes er angivet, på hvor mange lokaliteter stofferne er undersøgt, i forhold til hvor mange lokaliteter der er undersøgt.
Smedeværksted (85 lok.) Faktaark/
Branchebeskrivelse /6,7/
Påvisning* over Miljøstyrelsens
kriterier
%
(OBS: Lokaliteter hvor der er
påvist indhold over kriterier-
ne/lokaliteter hvor der er un-
dersøgt)
Jord Vand Luft Jord Vand Luft
Andre opløsningsmidler X X
BTEX X X X
4 %
(5/59)
35 %
(31/45)
Chlorerede opløsningsmidler X X
3 %
(1/59)
9 %
(10/41)
Cyanider X*
Totalkulbrinter (olieprodukter) X X X
5 %
(40/85)
13 %
(15/59)
23 %
(22/45)
PAH’er X
2 %
(16/85)
Phenoler X*
Metaller X
2 %
(17/85)
* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som
overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.
I Tabel 4.4 er opsummeret, hvorledes kommende V2-undersøgelser kan tilrettelægges
ud fra de høstede erfaringer fra nærværende erfaringsopsamlingsprojekt for smede-
værksteder samt de generelle retningslinjer for indledende V2-undersøgelser. Det er
et udkast til undersøgelsesgrundlag svarende til indledende undersøgelser og ikke
nødvendigvis til videregående eller afgrænsende undersøgelser.
Erfaringsopsamlingen giver ikke grundlag for at vurdere anbefalinger til undersøgelse
af udendørs værkstedsaktiviteter, vaskeplads, udsugning og afkast samt indendørs
plads for affedtning. Såfremt der i den historiske redegørelse er konkrete oplysninger
herom, bør disse kilder indgå i undersøgelsesgrundlaget.
39 / 41
Tabel 4.4 Forslag til undersøgelsespunkter, prøver og stofgrupper for kilder undersøgt i forbindelse med smedeværksteder.
Kilde Type af undersøgel-
sespunkt
Medie Stofgruppe
Olie- og benzinudskiller Boringer Jord
Vand
Totalkulbrinter
BTEX
Utætte kloaker Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter
BTEX
Indendørs oplag Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter
BTEX
Indendørs produktionslokaler Boringer
Poreluftsmålinger
Vand
Luft
Totalkulbrinter
BTEX
Smøregrave Boringer Vand Totalkulbrinter
Fritstående tanke Boringer Vand Totalkulbrinter
Nedgravede tanke Boringer Vand Totalkulbrinter
Udendørs oplag Overfladeprøver Jord
Totalkulbrinter
(Metaller)*
Diffus forurening af overflade-
jord
Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter
(Metaller)
Esse Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter
(Metaller)
*(metaller): Det skal overvejes, om metaller skal med i undersøgelsesgrundlag.
Af tabellen fremgår det, at chlorerede opløsningsmidler ikke indgår som en del af de
foreslåede stofgrupper, men de kan som tidligere nævnt medtages, såfremt der er
konkrete oplysninger om håndtering af disse stoffer i den historiske redegørelse. Der-
udover er kilderne indendørs plads for affedtning, indendørs råvarelager, smøregrave,
udendørs værkstedsaktivitet og udsugning/luftafkast, som fremgår af eksisterende
faktaark, ikke medtaget i forhold til en vurdering af mulige undersøgelsespunkter, da
datagrundlaget, jf. Tabel 4.2, ikke er tilstrækkeligt. Der er dog medtaget forslag til un-
dersøgelsespunkter ved overjordiske og nedgravede tanke på baggrund af generel
viden om, hvorledes disse kilder skal undersøges.
Ligeledes er der parentes om metaller, da det bør overvejes, om denne stofgruppe
skal være en del af undersøgelsesgrundlaget. Dette afhænger bl.a. af regionernes
40 / 41
håndtering af rådgivningsintervallet, som ligger mellem kortlægningskriterierne og
jordkvalitetskriterierne.
På baggrund af ovenstående opsummering og anbefalinger er der udarbejdet et nyt
faktaark for smedeværksteder, da der ikke eksisterer et sådant.
41 / 41
5. REFERENCER
/1/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og
-årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport. Maj 2012. Rapporten kan
rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.
/2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og
-årsager samt branchegennemgang - Resumerapport. Maj 2012. Rapporten
kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.
/3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2-
undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Autoværksteder. Sep-
tember 2015.
/4/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2-
undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Trykkerier. September
2015.
/5/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2-
undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Plastvirksomheder.
September 2015.
/6/ http://jordforurening.info/filer/lix/4164/smedevaerksted.pdf.
/7/ Videncenter for jordforurening. Faktaark for smede- maskinværksteder og ma-
skinfabrikker - http://www.jordforurening.info/brancher.php.
/8/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Landsbysmedje Stef-
fen Lauridsen, Region Midtjylland.
/9/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. E-mail frem-
sendt af Region Midtjylland 25. marts 2011.
/10/ Videncenter for Jordforurening. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på
kortlagte ejendomme, Teknik og Administration, Nr. 2, 2010,
/11/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske
data til Miljøstyrelsen via DKjord. November 2011.
Bilag 1
Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser
FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR
Autoværksteder
Smedeværksteder
Trykkerier
Plastvirksomheder
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4
2 DIGITALE DATA .................................................................................................................................... 4
2.1 INDDELING AF BRANCHER .......................................................................................................................... 4
2.2 INDDELING AF STOFFER ............................................................................................................................. 5
2.3 ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER ................................................................................................. 5
2.4 RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA ....................................................................... 6
3 BRANCHEGENNEMGANG ..................................................................................................................... 8
3.1 METODE OG VÆRKTØJER .......................................................................................................................... 8
3.2 INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER .......................................................................................................... 9
3.3 DEFINITION PÅ KILDER .............................................................................................................................. 9
3.4 ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN .............................................................. 10
3.5 DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ........................................................................................ 10
4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE ........................................................................ 12
5 REFERENCER ...................................................................................................................................... 14
1 INDLEDNING
Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfa-
ringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværkste-
der og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og re-
sumerapport fra 2012.
I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data
fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte
brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige
datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling.
Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og
værktøjer, der er anvendt.
I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det
har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet af-
rapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser
mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført.
2 DIGITALE DATA
Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en
indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regio-
nerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er
gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første
del af erfaringsopsamlingen blev gennemført.
2.2 Metode og værktøjer
Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes
fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databa-
sen er nærmere beskrevet i notatet ”Behandling af modtagne data” af 6. april 2011, som vedlagt i
bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et data-
grundlag på 2.444 lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner.
2.1 Inddeling af brancher
Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til 1.100 koder. Udtrækkene fra regionerne
gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af bran-
cherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af ap-
pendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 ”Kortlægning af forurenede arealer”/7/. I Miljø-
styrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver
er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63
forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kode-
listen, som ligger i projektdatabasen.
Branchen ”Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter” er som udgangspunkt ikke medtaget i
ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivi-
tet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter
vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er
tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte
aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche,
hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-
tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også
at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg.
Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche
I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, ”Anden branche”.
Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været til-
knyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste
/7/ (f.eks. autolakererier).
Der blev endvidere oprettet en kategori, ”Ikke egentlig branche”, da dataudtrækkene fra regioner-
ne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder,
rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder
tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter.
2.2 Inddeling af stoffer
Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Data-
udtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er
inddelt i 12 stofgrupper:
Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler
Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller
BTEX PAH'er Andet
Chlorerede opløs-ningsmidler
Pesticider
Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i
projektdatabasen.
2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger
De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse
førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgø-
relser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil
der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersø-
gelse.
Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca. 1.500 lokaliteter, hvor
der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens under-
søgelse.
Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de 1.500 un-
dersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse.
Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type un-
dersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regio-
ner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regio-
nernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser).
2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data
De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på
baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt af-
gørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen
og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser
fordelingen af afgørelser på de 1.500 lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i af-
snit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af
lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en ind-
ledende forureningsundersøgelse.
Figur 2.2 Fordelingen af de 1.500 afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra 2007-2010
Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af,
hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analy-
se er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et
tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche
udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.
Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort
for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de 1.500 undersøgelser, hvor der er truffet en afgørel-se på lokaliteterne
Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for
de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der
ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen
viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte
autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende lig-
ger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for
samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et
stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted.
I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse
med ca. hver fjerde undersøgelse.
Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de under-
søgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse
af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf
er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er
eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industri-
lakering og renserier.
For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om
kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de fo-
rekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er an-
dre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad
være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.
De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetal-
ler, benzin, PAH’er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for
de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser.
3 BRANCHEGENNEMGANG
Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet,
at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om neden-
stående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt.
Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-
ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1,
hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersø-
gelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nær-
værende erfaringsopsamling.
Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynlig-
vis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Tryk-
keribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har an-
vendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter
end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dyb-
tryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af
valser.
Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-
ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på
V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede un-
dersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærvæ-
rende erfaringsopsamling.
Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche.
3.1 Metode og værktøjer
Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været:
Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden 2007 – 2011. For bran-
cherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsun-
dersøgelser, som er udført i perioden 2011-2014
Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden
Èn branche pr. undersøgelse – øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forure-
ning (f.eks. VVS-installatør)
Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter
Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og
konstaterede stoffer
Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling
af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende
bearbejdning.
Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der
skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig om-
fang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-
ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang
blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database.
Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på:
Kortlægningsstatus efter undersøgelserne.
Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kort-
lægges i henhold til jordforureningsloven.
Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig)
Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne
Undersøgte forureningskilder.
Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.).
Udtagne prøver (jord, vand, poreluft).
Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler,
tungmetaller mv.).
Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.
3.2 Inddeling i forureningsniveauer
Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kva-
litetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhø-
rende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er
dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stof-
gruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og
toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stof-
gruppen, BTEX, blive angivet som højt.
Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper
Lav Mellem Høj
Jord Stofgruppe < kortlægningskri-
teriet
Kortlægningskriteriet < stof-
gruppe < 10 x kortlægnings-
kriteriet
Stofgruppe > 10 x kortlæg-
ningskriteriet
Vand Stofgruppe < grundvandskva-
litetskriteriet
Grundvandskvalitetskriteriet <
stofgruppe < 10 x grund-
vandskvalitetskriteriet
Stofgruppe > 10 x grund-
vandskvalitetskriteriet
Luft Stofgruppe < afdampningskri-
teriet
Afdampningskvalitetskriteriet
< stofgruppe < 100 x afdamp-
ningskvalitetskriteriet
Stofgruppe > 100 x afdamp-
ningskvalitetskriteriet
Med kortlægningskriteriet forstås følgende:
Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet
Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet
3.3 Definition på kilder
I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der
er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fi-
re udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i
forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher:
Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv
Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling
Diffus forurening af overfladejord
Esse
Fritstående olie- og kemikalietanke
Indendørs oplag af olie, kemikalier mv.
Indendørs plads for affedtning
Indendørs produktions- og kemikalierum
Indendørs råvarelager o.lign.
Nedgravede olie- og kemikalietanke
Olie- og benzinudskiller samt sandfang
Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning
Slibepladser
Smøregrave
Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv.
Udendørs plads for affedtning
Udendørs værksted for aktivitet
Udsugning, luftafkast
Utætte kloakker og gulvafløb
Vaskeplads
3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen
I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forud-
sætninger:
Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden,
hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i
alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er ana-
lyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette
kulbrintefraktion C5-C10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C6
og der er analyseret fra C5.
For PAH’erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren
og total PAH.
Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke
fremtidige forhold
For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet
indsættes selve filterniveauet.
Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles pore-
luftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt ”samle poreluftsmålepunkt” såfremt
det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter
ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet.
Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt.
I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund
af:
Ikke fyldestgørende undersøgelser
Ikke undersøgt (kun historisk notat)
Uklar eller manglende afgørelser
3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen
Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten auto-
værksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet
i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i
den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter
med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.
Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået
Lokaliteter i regionernes data-
base i 2010
Lokaliteter med én branche, som
indgår i branchegennemgangen i
2014
Autoværksteder 568 85
Trykkerier 88 46
Plastvirksomheder 32 3*
Smedeværksteder 92 86
*På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder
Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger
281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet)
1.262 kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.)
3.023 undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger)
4.440 prøver (jord, vand, luft)
13.509 analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som
der er analyseret for)
1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægnings-
kriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne
Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1.
Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter
4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE
I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010.
Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfa-
ringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke
udgør en stor forureningsrisiko.
Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010
Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference
Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser
Fejl! Henvis-
ningskilde ikke
fundet./, /1/
Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/
Syddanmark Ingen - -
Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/
Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/
Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én
aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved
olietanke.
Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder
er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der
er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har
også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.
5 REFERENCER
/1/ Region Hovedstaden. 2010. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Skal olietanke prioriteres? Met-te Dahl, Region Hovedstaden.
/1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november 2009. V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden.
/2/ Region Sjælland. 2010. Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober 2010.
/3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Re-gion Midtjylland.
/4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. E-mail fremsendt af Region Midtjylland 25. marts 2011.
/5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Erfaringsopsamling - klorerede opløs-ningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland.
/6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. E-mail fremsendt 11.marts 2011.
/7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000
Bilag 2
Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser
BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR
Autoværksteder
Smedeværksteder
Trykkerier
Plastvirksomheder
Notat
Sag Jordforurening erfaringsopsamling
Projekt Kortlægningshyppighed på brancher
Emne Behandling af modtagne data
Fordeling:
Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til
1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskel-
lige brancher.
2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2
niveau.
Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere leve-
ring af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres
klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modta-
get nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er ef-
ter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang
der er kommet nye oplysninger.
Tabel 1. Modtagne data.
Dato Leverandør Filnavne Behandling
Vers
ion 2
27-04-
2011
Region Syddan-
marks rapportser-
ver
Lokaliteter med V2-
undersøgelse.xls
Kopi til input mappe og omdøbt
Fjerne overflødige rækker og
kolonner
12-04-
2011
Region Nordjylland
via e-mail
Hitrate_RN_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt
Omdøbe kolonnenavne til match
med leverance fra Region Syd-
danmark
12-04-
2011
Region Midtjylland Hitrate_RM_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt
Ingen ændringer
Vers
ion 1
12-01-
2011
Region Hovedsta-
den
(v. Sandra Roost)
Dataudtræk_RH_120111.xls
Kodelister_RH_120111.xls
Kopiere til input mappe
Fjerne overflødige rækker
13-01-
2011
Region Sjælland
(v. Sandra Roost)
Dataudtræk_RS_130111.xls
Kodelister_RS_130111.xls
Kopiere til input mappe
Fjerne overflødige rækker
15-02-
2011
Region Syddan-
marks rapportser-
ver
Lokaliteter med V2-
undersøgelse.xls
Kopiere til input mappe
Fjerne overflødige rækker og
kolonner
15-02-
2011
Region Nordjylland
via e-mail
RN_Udtræk til hitratepro-
jekt_15022011.xls
Kopiere til input mappe
Omdøbe kolonnenavne til match
med leverance fra Region Syd-
danmark
18-02-
2011
Region Midtjylland hitra-
te_RM_drift_18022011.xls
Kopiere til input mappe
Ingen ændringer
Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer
som vist i Tabel 2.
Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven.
System Region
GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland
JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland
Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv.
GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Re-
lationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mel-
lem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner.
Relationer vises med det rombeformede symbol.
Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk,
at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel-
lem brancher og stoffer.
Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der
ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher
og stoffer.
På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn
for de sammenhænge der kan uddrages.
1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer
til hvilke brancher.
2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme
form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database
med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af
de problemer der er identificeret og løst er følgende.
1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes
måden hvorpå data er udtrukket fra kilden.
2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i
slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra
GeoEnviron.
3. Datoer mangler i flere tilfælde
a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data
b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et års-
tal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er
forkastet.
4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været
tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende
struktur.
Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3
Figur 3. Struktur af de samlede data.
Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er
vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en
mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og
er som det fremgår løst i 2. leverance.
Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række.
Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total
Tabel\Ver. 1 1 1 2 1 2 1 2 1 2
Aktivitet 898 897 3.972 4.063 7.790 7.998 1.362 1.403 14.919 15.259
Branche 1.152 1.078 4.701 4.806 13.853 14.171 1.727 1.780 22.511 22.987
Lokalitet 447 554 3.102 3.157 4.930 5.080 786 813 9.819 10.051
Projektfase 450 566 6.529 6.637 10.339 11.612 1.442 1.493 19.326 20.758
Sagstrin 1.185 979 10.879 11.211 10.272 10.550 2.772 2.919 26.087 26.844
Stof 966 848 386 7.159 301 10.819 46 1.315 2.547 21.107
Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne.
Bemærkning Antal
Ver. 1 Ver. 2
Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer 9.819 10.051
Lokaliteter med oplysninger om branche 9.716 9.958
Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche 5.048 5.134
Lokaliteter med oplysninger om stof 719 6.535
Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof 503 4.604
Etablering af grupper for stof
En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er an-
vendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de
forskellige kombinationer giver følgende resultat.
Opgørelse Antal
Ver. 1 Ver. 2
Antal forskellige stofnavne 110 207
Antal forskellige stofkoder 111 213
Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode 119 221
Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer.
Stofnavn Stofkode
Chloroform 0002.612
Chloroform 29
Chloroform / trichlormethan 29
Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate-
rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en
fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper.
Stofgruppe Stofgruppe
Alifatiske kulbrint. Ikke oplyst
Almen grundvandskemi Lossepladsperkolat
Andet Metaller
Andre opløsningsmidler MTBE
Benzin Olie
BTEX PAH'er
Chlorerede opløsningsmidler Pesticider
Cyanider Phenoler
EJ GRUPPERET Phtalater
Gas
Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige
opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela-
tion for opdages i databehandlingen.
I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel-
lerne vist i Figur 4.
Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ-
der i kildematerialet.
Etablering af kodelister for brancher
Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på
de forskellige kombinationer giver følgende resultat.
Opgørelse Antal
Ver. 1 Ver. 2
Antal forskellige branchenavne 388 396
Antal forskellige branchekoder 443 453
Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branche-
kode
479 489
Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræ-
der følgende forskellige kombinationer.
Branchenavn Branchekode
Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og
jordarbejdsentreprenø
45.21.00
Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og
jordarbejdsentreprenører)
45.21
Bygge- og anlægsvirksomhed 45
Bygge- og anlægsvirksomhed 45.00.00
Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det bran-
chenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher
på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2
omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher.
Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn
vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etable-
ret som vist i Figur 5.
Figur 5. Struktur af kodelister for branche.
Bilag 3 Resultater for smedeværksteder
Antal afgørelse for de undersøgte lokaliteterAfgørelserSmedeværkstederAntal fra BranchestudieAfgørelse Antal lokaliteterØvrige afgørelser 12Udgået 38Kortlægning på V2 36I alt 86
Fordeling af offentlig indsat for V2‐kortlagte lokaliteterIndsatsV2SmedeværkstederAntal fra BranchestudieIndstas_GV Indsats_kontakt Indsats_indeklima Indsats_ingen
2 9 0 25
Driftsperiode og størrelse på de undersøgte lokaliteterDriftsperiodeStørrelseAfgørelseSmedeværkstederAntalDriftsperiode_inddeling Størrelse_inddeling Kortlægning på V2 Udgået Øvrige afgørelserKort (< 10 år) Lille (< 100 m2) 1Kort (< 10 år) Mellem (100-500 m2) 1Kort (< 10 år) Ukendt størrelse 1Lang (> 50 år) Lille (< 100 m2) 5 7 1Lang (> 50 år) Mellem (100-500 m2) 9 9 2Lang (> 50 år) Stor (> 500 m2) 4 1 3Lang (> 50 år) Ukendt størrelse 1 1Mellem (10-50 år) Lille (< 100 m2) 2 5 1Mellem (10-50 år) Mellem (100-500 m2) 6 11 2Mellem (10-50 år) Stor (> 500 m2) 6 1 1Mellem (10-50 år) Ukendt størrelse 2 1Ukendt periode Mellem (100-500 m2) 1Ukendt periode Stor (> 500 m2) 1
Grundlag for undersøgelse og opgørelse over om alle kilder er medtaget i undersøgelsenAlleKilderGrundlagSmedeværkstederAntal fra BranchestudieUndersøgelsesgrundlag Er alle kilder undersø Hovedstaden Midt NordBoligundersøgelse Ja 14 9Boligundersøgelse Nej 1 5Grundvands- og boligundersøgelse Ja 2 3 2Grundvands- og boligundersøgelse Nej 1Grundvandsundersøgelse Ja 2 1Grundvandsundersøgelse Nej 1
Antal kilder på de undersøgte lokaliteterKildeSmedeværkstederAntalKilde Antal lokaliteterIndendørs råvarelager o.lign. 1Indendørs plads for affedtning 1Udendørs værkstedsaktivitet 2Udsugning, luftafkast 3Vaskeplads 5Utætte kloakker og gulvafløb 7Olie- og benzinudskiller samt sandfang 7
Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 8Smøregrave 9Esse 18Nedgravede olie- og kemikalietanke 21Fritstående olie- og kemikalietanke 24Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 46Indendørs produktions- og kemikalierum 48Diffus forurening af overfladejord 68
268
Antal kilder på lokaliteter kortlagt på V2KildeV2SmedeværkstederAntalKilde Antal lokaliteterUdsugning, luftafkast 1Udendørs værkstedsaktivitet 1Indendørs plads for affedtning 1Vaskeplads 2Smøregrave 2Esse 2Indendørs oplag af olie mv. 3Utætte kloakker og gulvafløb 4Olie- og benzinudskiller samt sandfang 4Nedgravede olie- og kemikalietanke 9Fritstående olie- og kemikalietanke 12Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 24Indendørs produktions- og kemikalierum 32Diffus forurening af overfladejord 32I alt 129
Antal og fordeling af undersøgelsespunkter på de undersøgte lokaliteterKildeUndersøgelsespunktSmedeværkstederAntalKilde Boring Håndboring Overfladeprøve PoreluftmålingUdendørs værkstedsaktivitet 2Indendørs plads for affedtning 1 3Udsugning, luftafkast 2 2Indendørs råvarelager o.lign. 5Vaskeplads 4 1Olie- og benzinudskiller samt sandfang 8Utætte kloakker og gulvafløb 5 5Smøregrave 7 2 4Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 6 2 8Nedgravede olie- og kemikalietanke 18 3 1Fritstående olie- og kemikalietanke 28 2 3Esse 1 58 2Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 63 74 17Indendørs produktions- og kemikalierum 37 13 14 171Diffus forurening af overfladejord 14 5 324 17Total 196 27 475 234
Undersøgte stofgrupper på tværs af medieKildeStofgrupperUndersøgtSmedeværkstederAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmMetallerDiffus forurening af overfladejord 4 208 23 508Esse 8 11 123
Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rør 5 50 12 10Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 12 21 13Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) 6 1 1Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 46 252 195 35Indendørs råvarelager, blanderum, renserum. Produktio 5 5 5Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rø 12 37 8Olie- og benzinudskiller samt sandfang 1 17 6 2Smøregrave 17 8Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 28 85 42 181Udendørs værksted for aktivitet 1 3 1Udsugning, luftafkast 3 3 5Utætte kloakker og gulvafløb 7 16 11Vaskeplads 1 7 2
130 738 330 865
Konstaterede stofgrupper over kriterierne på tværs af medieKildeStofgrupperKonstateretSmedeværkstederAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmMetallerDiffus forurening af overfladejord 5 176Esse 2 35Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning 3Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 7 4Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) 2Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 1 97 37 20Indendørs råvarelager, blanderum, renserum. Produktionslokal og kemikar 4 1Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning o 2Olie- og benzinudskiller samt sandfang 1Smøregrave 6Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 5 8 80Udsugning, luftafkast 3 2Utætte kloakker og gulvafløb 6Vaskeplads
1 137 53 316Samlet antal prøver udtaget, fordelt på medieKildeStofgrupperMedieSmedeværkstederAntalStofgruppe Medie Diffus forurening af overfladejord Esse Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringerAndre opløsningsmidler Jord 12 3BTEX Jord 223 14 43Chlorerede opløsningsmidler Jord 1Metaller Jord 727 162 14MTBE Jord 3PAH'er Jord 723 152 14Totalkulbrinter Jord 734 103 55Andre opløsningsmidler LuftBTEX Luft 18 4Chlorerede opløsningsmidler Luft 13Totalkulbrinter Luft 18 4Andre opløsningsmidler Vand 4 4BTEX Vand 12 16Chlorerede opløsningsmidler Vand 11 12MTBE Vand 1Totalkulbrinter Vand 12 17
2495 454 180
Forureningsniveau over kortlægningskriterierne, dvs mellem og høj, fordelt på medieKildeStofgrupperNiveauSmedeværkstederAntalStofgruppe Medie Forureningsniveau Diffus forurening af oveEsseBTEX Jord HøjBTEX Jord Mellem 1Metaller Jord Høj 1Metaller Jord Mellem 10 3PAH'er Jord Høj 1PAH'er Jord Mellem 6 1Totalkulbrinter Jord Høj 3Totalkulbrinter Jord Mellem 27 1BTEX Luft HøjBTEX Luft Mellem 3 2Chlorerede opløsningsmidler Luft HøjChlorerede opløsningsmidler Luft MellemTotalkulbrinter Luft Høj 1Totalkulbrinter Luft Mellem 3 2BTEX Vand HøjBTEX Vand MellemChlorerede opløsningsmidler Vand HøjTotalkulbrinter Vand HøjTotalkulbrinter Vand Mellem 1
57 9
Sjælland Syd total2 8 33
1 75 23 352 1 42 1 6
1
Total244558
101316223361
154235360932
MTBE PAH'er Totalkulbrinter504 544
3 116 81
1 10 591 211 6
38 2665
1 374 19
17179 252
1 35 8
167
6 858 1341
PAH'er Totalkulbrinter188 55
48 44 122 22 2
19 753454
41 585 3
11
309 229
Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller b Indendørs produktionslokaler og kemikalierum7
7 3 638
2 57
2 2 607 3 113
14 6415 4 24915 23415 4 218
5 66 1 395 1 36
6 1 3997 21 1193
Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføIndendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, k
1 113
7 2
2
2 2
4 12 5
Indendørs råvarelager, blanderum, renserum_ Produktionslokal og Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, Olie- og benzinudskiller samt sandfang Smøregrave4
25 14 9
2
425 16 9
9 19 1 59 1 59 1 5
7 113 8 7
7 7 71
13 8 736 99 60 54
Indendørs produktionslokaler og kemikalierum Indendørs råvarelager, blanderum, renserum_ Produktionslokal og Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhOlie- og benzinu
1
43 16 15
81 4 13
21 11045 3
12 1
2 1 12 2
185 8 6 3
Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads1950 2 1 5
3 1 4288 10
283 10311 2 11 5
4 9 417 10 215 10 217 10 212 1 1 234 1 5 4 231 1 5 4
1 235 1 5 4 1
1119 9 48 62 21
Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier og aUdendørs værksted for aktUdsugning, luftafkast Utætte kloakke Vaskeplads1
16
6 14
18 1
3 4 5
1 1111
3 12 11 5 19 49 0 4 6 1
Regionernes Videncenter for Miljø og RessourcerDampfærgevej 222100 København Ø mail@miljoeogressourcer.dkwww.miljoeogressourcer.dk ISBN 978-87-999079-2-2
top related