f 4pvit - sctknud-gym.dk...-afdækning aflærernes psykiske arbejdsmiljø 2018 samarbejdsudvalget og...
Post on 29-Jul-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
•• SCT. KNUDS GYMNASIUM
APV- Afdækning af lærernes psykiske arbejdsmiljø 2018
Samarbejdsudvalget og Arbejdsmiljogruppen på Sct. Knuds Gymnasium har 2018 valgt at anvendeGUs Professionel Kapital som APV. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem GL ogarbejdsmarkedsforsker Tage Sondergård Kristensen. Der er tale om en anonym undersøgelse, hvorSct. Knuds Gymnasium indgår i benchmarking, med henholdsvis “nogle landsdækkendeundersøgelser af danske lonmodtageres arbejdsmiljø gennemført i 2015” og med sammenligneligeudda n nelsesinstitutioner.
Rapportens benckmarking foregår med udgangspunkt i tre fan’ekategorier:- Gul: Omtrent som landsgennemsnittet- Grøn: Bedre/højere score end landsgennemsnittet- Rod: Dårligere/lavere score end landsgennemsnittet.
I alle sammenligninger med andre uddannelsesinstitutioner optræder Sct. Knuds Gymnasium entenmed en stjerne eller med bogstavet
..I disse sammenligninger optræder øvrige institutioner med
prikker — morke, hvis det er fra årets undersøgelse, lyse, hvis det er institutioner, der har medvirketi tidligere års undersøgelser.
Denne pdf indeholder et sammenldip af resultater tilsendt efter undersogelsens gennemførelse saintmateriale udleveret på et opfolgende seminar afholdt af GL:
- En samlet fremstilling af fokuspunkterne i Professionel Kapital samt de specifikke resultaterfor Sct. Knuds Gymnasium (stjerne)
- Supplerende oversigter, hvor Sct. Knuds Gymnasium sammenlignes med andre gymnasier(bogstav R)
— Alle basisresultater, som skolen har fået tilsendt.
Det er arbejdsmiljogruppens vurdering, at resultatet af APV 2018 er særdeles positivt. Skolenssamlede score er den bedste af de medvirkende uddannelsesinstitutioner 2018. Der er isammenligningen med den landsdækkende undersogelse af danske lonmodtageres arbejdsmiljø firesteder, hvor resultatet er dårligere end landsgennemsnittet. Det er steder, hvor alleuddannelsesinstitutioner scorer lavere:
- Oplevet kvalitet- Anerkendelse fra kollegerne— Arbejde-privatlivskonflikt- Sovnbesvær.
Det er besluttet, at netop disse områder skal stå centralt i den handlingsplan, som udarbejdes. Derer tale om et sektorproblem, men vi vil på Sct. Knuds Gymnasium arbejde med, hvadarbejdsmiljogruppen betegner som en “justeret professionalisme”, der tager udgangspunkt i devilkår, som er en realitet — og med fokus på at bruge den afsatte tid til mest gavn for eleverne, oguden at arbejde for meget og uden at kræve for meget af sig selv som medarbejder.
/Arbejdsmiljogruppen, maj 2018
j’f 4PVit :
AS
IE5K
OL
ER
NE
SL
ÆR
ER
FO
RE
NIN
G
PR
OF
ES
SIO
NE
LK
AP
ITA
L©
Res
ult
ataf
kort
lægnin
gfo
rår
2018
på
Sct
.K
nuds
Gym
nas
ium
.1cd4
rice I—I
4-’.1-I
I.) ÇJJ 4—’p4cd -
M .1•1
I—I Q 4-’
CO
.—CO -I
CO -‘4-’Ø
qz-I ø
OrrQ
Aru4-’
rub-’
cru
70øøfrifri0 ru
4-’
aru
ruti0
VI
ru4-’
rub-’
‘dl
t
4-’
2vi03
t
CO
øb’
•1.1-I
ø4-’
b’-I .—
CO
0 0.—41
r øLi CO•eI ø elr E> 0 0
>1w IZI
BE
SL
UT
NIN
GS
KA
PIT
AL
En
lære
rsk
altr
æff
eb
esl
utn
inger
isi
tuat
ion
er,der
er:
•k
orn
ple
kse
•h
yjig
eI!Ie’1I.
“(ni
IL
II
•m
eget
fors
kel
lige
atti’
æf
•L
øsn
ingen
på
den
slag
sp
rob
lem
er
fin
des
ikk
ei v
ærk
tøjs
kas
ser,
KLLO
Gm
anu
aler
ell
er
fors
knin
gen
.be
slut
ninç
Det
,d
er
kræ
ves
,er
evn
enti
lat
vurd
ere
og
bes
lutt
e:B
eslu
tnin
gsk
apit
al
7’b
0•
00ø
0fri
0
I *
OR
SK
NIN
GV
ISE
R:
SO
CIA
LK
AP
ITA
LG
ØR
ST
OR
FO
RS
K
rbej
dsg
læd
e/e
ngagem
ent
—
edre
kv
ali
tet
ere
innovati
on
de1
sesk
va1it
et
.lfr
edse
ele
ver
:od
uk
tiv
itet
wt
frav
ær
Arb
ejdsp
ladse
rm
edsa
mm
eydre
bet
ingel
ser
(type
arbej
dsp
lads,
••
over
ensk
om
st,
økon
omi)
har
meg
etI,
fors
kel
lig
soci
alk
apit
al.
,•
Det
erdet
lokal
esa
mar
bej
de,
der
gøx
fors
kel!
•.
So
cia
lkapit
al
CO
ø-I
0
CO
IIop4
00b’
iIcnøCO
4-,
OrQr
‘-4wOrdoE
i’) ji
.1
000
0.—lo
ø
‘høøoco
>4-lørd
02b’0
1
—It
I—I
._q _4-
ø-Ir
—ICOtOO
‘I-I
CO CO
Øb’
(120
0ø
fri
op1øl I
SK
OL
ER
ME
DH
ØJ
PR
OF
ES
SIO
NE
LK
AP
ITA
L
•H
arhøje
retr
ivse
l,høje
relo
yal
itet
og
stør
rEen
gag
em
en
t
•H
arh
øje
rele
del
sesk
val
itet
,bedre
sam
arb
mel
lem
ansa
tte
og
ledere
og
enm
ere
anerk
endende
led
els
e
•S
tørr
etr
ansp
aren
sog
retf
ærd
ighed
ifo
rdel
ingen
afarb
ejd
sopgaver
•K
lare
rekri
teri
er
for
kval
itet
og
hø
jere
ople
kval
itet
i kern
eopgaven
hos
de
ansa
tte
IM
atri
xF
orå
r2O
l8I
4’ E 4’ Ig(
fl4’
4’
t0 t c
cE
IV
t—
0
3S
E
c.a
8?0
;_
•c
‘0
‘i.
ø,3
——
—.-
t4’.:
4’2
.E
E—
gQ
00
4’E
—>
,s
-e
Sszn
tc
0c
aà
o4’
4’-
0ttov
c4’
cc
cc
Fflcc
ø,r
E6
0,o
o,C
,E
EE
EV
!fV
80’
ø2
çb
t04’
ce
ci•
3c
.(0
ølæ
XC
Zhj
UJ
ø—
4•6
-J—
142
0’
Dto
co
2018
-1(8
6.5%
)6
40
63
768!
58
3,s
su70’
583
542
52
0329433
530
4&
4•
64
5608f97
26
•rs
75!
703
M3
38
36
37
a(81.6
%)
,,,
646
63
37j5
73
39
7678
606
522
58
74
25
53
8•7
04
!?6
•3
6’3518
4’g
•6
35
729
753
36
35
75
c(90
.8%
)582
(.32
71
17
48
709
654
623
Sti
537
489
58
9398
02fl
6696I4
526
69870850!
382
36862S
d(8
8.0%
),,
,50
.8•
19962
443
571
523
56
4fl
4566
£3
!277
738
365
634
1(86
.3%
)5
82fl
88
57’
G5
22
470
50
84
37
36
76
70
633
4)1
423
739
883
35?
53g(
67.8
%)
563655
704
6.4$
74
55
25
722
611
43
14
25
29
4•7
10
37
85
70
t3
4532
792
0(86
.3%
)87.3663
75
s5
:6n
’602
658586566368
4€?
49
47
80
82
37
!8
t4
9sås
ni
44
27
75
‘8345
243638
q(95
.2%
)6
47
64
36
41
630
73
95
786
577
•529
53
9435
173
•7
05
62
3826•503
63
•7I0
788508
360
r(82
.9%
)..
,77
77
63
603
68
164,
450
3so
ni
EO
ltr—
822
363
37:
517
5(83
.3%
)‘r
n8
87
35
13
481
556
408
444
703
43
89
53
31r
(.3
743
1(9
2.5
%),
,645647698603
77
2€
19
68
66
02
•5
13
39
74
65
53!
490707838
fl674582
f41
698
1S72
6299
344S
96
y(8
9.8
%),
13
56
.12
733
57
873
4536
70
6£56
53
73
64
48
53
63
70
5S
)806!lfl
4)8
27
•M
’1I’?
z(85
.1%
)6
07
57
86
44
79
35
35
702
640
•4
64
464
33
2342
68
05
65
59
75
22
493
623
73505
35
86!
o(95
.0%
)836639713565
740!]7
89
538
M0
53
54
49
337
•4
87
%9
25
71
502
790
I I I I:c’J‘0
4-
CO
2CO
0CO0)øt
CO-J
00
0
c00-
•0)•ni
I I Ici
00
00-
cl,I-:
UD
0).
CD
0)0ni cl,
CD tet)
0COUD
t-U,
Cee
(00)-
0CO
CO
0.0CO0ICO
I
CO0CO
000.øCOI
LO0
I
COCO
COCO>COCO.0
CO
00)
CO
0COci20.I-
CO>
LO
0C’)C’J
L.
CO2CO.00I
.2 ø
.> CO .S- 0o ._ >,
0)
0) °>00. CO
—
U)U)
0L.
‘—00 COCO>>>
www
I’i
CniCD
CO
CO.0I.
CO0CO20CO
CO0CO
CO0I—
0
-0I..
COtCO20)0
t-0000) ø
SE00
00SE00
I.. I..COCO2200LOU)
et)
(0
0)UD
0COI.
.00.0
COI-.
COtI..D
I>CO0)
CO
0.CO
ø0)00DøCO
CD
CO
CO.0I-CO
COCO
CO0>1
0
COCO 0.cc‘- DCO ‘—
>20000
COCOCO CO
00
cc00I..
COCOcc
I.COI..04-
0
CO004-COCO
ICOI04-
.00
ø00CO00
CCCO.0CO‘I
DI0
CO
Xc))
0CO.00
0
ø
fri
0
ø
TilfredshedmedarbejdetUtQo 010Ci00Ci0 IIIIIII
Ci11
00
øøI-’, Ci0
CioaCD
.
•
••
••a
0)CN.••
et ••
0••
0”••\%•II.I-
I—•••)%I•
•
0I
••‘
dL-• r00ø’
•\\\\\
4* CiI.I
00oCD
ø Ci
CDo
ProfessionelkapitalClCl--oCl0Cl0Cl IIIIII
CD
CD Cl
øCD _lsø o
‘I
I CI••
.
••.CDt-C-I_CD0
••o •CD1 •I.0)--__
CDCl•--t 0-II
I.‘.1 •I.
•••
0 I.—’•••••••
CD01CO ••sø •ø
0’•
0 Cl* •
•CD •ISt.
Pa0
\r-tCl
etPaI-
Oplevetkvalitet--CiCi-
oCl0Ci0Cl0Ci
I-,-0 0
ø-ø Ci
i.’.0
oCD
CldCl
0t ..
rt’ .
I—’
0 ‘‘Ci
•..0
II.
*CD
ClCD
0
cxCi
CD
TilfredshedmedarbejdetClCOLOCl0Cl0Ci0Cl0 IIIIIIII
(to.
O0
(toIClCD
-CD oet
•.
I. ClI-’. CO.et ‘.Ô•ICD CD•
—.IetCl..ri-.
0 •.•.
..••. ..
p)O•..•i—’•.•I4q-.b—..•.
--0 •1••‘t.
•..••I.(51I•..et I..
•
oi•CD
-t(51Ifl
DaCD O
COCiI
Beslutningskapital-CiCiCl0Ci0 I1I
I
Cir1
oCDI-,
Cl•
o•
•Pa 0•I—II-I.
FtCiI-tCDCDi
MC1o •
•.i.
C-ii•i•t•
•oa)Ci•:•CDrt-iiiiø CD•$I -jh.
Ø••
0.•i.
ON.0-Ii
•
•tjqø
0•
I.Ci1*
Pa
Eleverne:Støjoguroitimernet’J()(jJ--0101ONØN-101001001001001001LITi —IIIIIIIIIII
I.
ciCD
0CD[0•01
CD CO.0I
Q1
00
B —
Pa .•.
ajø.
(DONCD ..4
..e••
CNI
•
CD
00..I&
-t0 01
oPa
010
0I
GJ bO
--‘E4-’
>owUJ
(04-’
(0
(“GJ-o
PR
OF
ES
SIO
NE
LK
AP
ITA
L©
Sct
.K
nuds
Gym
nas
ium
00
0
•1:
0’
,00’
I.
.000
.10
se-5
ø
.10--00c
0o
00I.
0
5
LflLfl
ru
ru
ru
0Ifl
0
GJc.9clUDGJ
0
4-,GJ
GJ-0I
-J Cc
<Giro I4J I
wru•—
.coccwEw I
tro.
Ifl 0 10 0 10 0 10 0 1000 00 N. r% %0 ‘0 10 ‘fl
jopdq iopos
0Ifl
•0
Ifl
.0
0
bD0
I—
0ø-c0)•0
CO-l0
00’
I
aD
•1
I—
sD
ø
II
II
.—
I—
4J
0)
.P
I
UDCV)
0CO
P! IH.
LK) 0 UD 0 LK) 0 UDr-. N% ‘0 ‘0 Ifl LK)
anB-1CDFB
SamarbejdetmellemledelsenogmedarbejderneCA)CA)..CMCM0’0’—.oCM0CM0CM0CM II
CA)I—3JQ 0I
___
(Do CA)CMi
IC) I
_______________________
ICDQ4I
I_‘JQ •I•
I4I
Ct•I4
•CD •CM•Io
—nNI
SS.I•B *:•i —.-CM••itI
.
545I•-<I-,
••1
a.*•----
m CD•s*55
••(ti••_ 0*•
c••) 4555
0, I%ICD 4
o•I
B CM
I
_______________________
oICD
B CM
I
_______________________
•CD =Ni0
CD CO
___
(nCD
UDCD(ii
crtHumankapital
0’o00—s
I5cl, *I
IDi Q..1* (7’.I
_________________
I.I—.
rt IDi al.
III
0 0I?JQ CDILn55
I
____
—IIs
DI••
*5
C (0I55 viI 7V
oIB
5
0i._.•
i•5
Di 2.‘-‘‘Sat
I9*
•.
0’..I•5
5
OiI‘as
n I
_________________
I*5
(_) I5—.
—rfoIDi
Ni0ia00
0n—.
Di
Humankapital0’
010(ti0010(TiDi IIII
0I
Di (tis
___
I0 01I-n
ala
I’_)II.
c ($1Itn
al a
I•‘i• Cfl0.ia•00I
2I0
I•D —I
*•Q
-
I•-t3•çI•.•(%Di a
_
I.tå•
___
I—’I•St.•• —I.I•
oI—.I••
•#—1— • I•I••s._
•Di—%J.I(TIi—,
oIis
•
(TII
Ni0I-ICO
010n—5
GJ
Beslutningskapital(n0’0’
o0Cn0(i,0GJ
—5
0r1(D
GJ et-1
ci0’
0JQ
om‘-tr
__
øøø
•SS
••(I)•
(fl(D
(‘9C Qo
00saSø
ø
______________________
rtø
5•z -
0’0ø—÷
Sø-D(n‘••
D a•
SSøSø
•
(7) 0‘5
_____
55
ø5
GJ “1(ti
—
5
0GJ5
0I-s00
ti
0-t)CD(I.,
Udbrændthed(I)-(n—.
0’00,000
IIIII
IDICD
0’I
oDi
I—.
s
Cft(tiiDi
—0II*I
—00I.I
I CMie
.Ns viIIiI
DI••ISC 00%I
—I7Ç(StI‘.0
____
oIsI
________
•I.-p
1:
_______
a0
••DD
F13iaQBn 1
(DDR.-‘O,r
Z II-‘CM-j
DiDi3oCD
__
ICDD (tiI
rt
3mCO.i-Dm0CD 0
I-‘
CDCOi (Z
vi
=1’J0
CDCO
8>
_
CDCD’7’
SamarbejdetmellemkollegerBm 0’-—D 00,0
___
II
i7’fl 0’
i
_
UQCDCD—i—
I-‘-‘IDii
__________________
>i*i
..•..
iC) CD•i
7vCD
•-ç•i
__
•••ji
_____
•i••i
CD 0..•—ICD•1.c0’
•i
»0••*
ii’
.0 •i.CD —‘
•oj oi..••(O•—Is 7v
20
—4.i•ni
001•—ii3CDii
•(en iN
iDi i
B oi
iiDii-
(tiCD
CD 0I100
0-’
_
0CDaQ(D(n
SamarbejdetmellemkollegerCD-1ct
o
(OZICD .
ciI
__________________
I0) .II
_____________
(fl•.1cl’•I
•I-—.
irt SS-I
I0) 5•øII—
5
VO•I
60•0 ø••I—I•NIflI vi55
ö.I’CM D-<••i
CDQ•I0)
0B
••‘01••
a5
•
0) •5
I-‘ •I
___
o•I
m I.I—I
_
rt
B I
CDNioCD
B
- -i--
5
ti
5 ti5 i
‘I5
5 I
i,.
5 I
ø0)ø
too
ø
øEøDø
0’-N0
0Cd.,
00rl0n1
bD0
I 4-
I 5
5
.
55
• 55
I
•5
I.I
I.
I
• I
I
bLc
I—
c
0E
I• S
I*
GJcGJ
GJ
04/
E
_
GJ
GJ
ruGJ0guD
ru>
CO>(no
.
5
.to‘0
I I I 1111111UD 0 tfl 0 Lfl 0 UD 0 UD 0 UD 0 UD 0
6uuqovq
CD
CD
ProfessionelkapitalCD 0’(ti0%
o0(ti0(ti(fl
(.3.0’Di
b_5
rF•CD
rt
&ø.Ss.
I.
QPQ
.
_________
o (ti-
r0._—5 CD•
b
øø.0 (ti-i.—h in(tiICD <£1t••(/) ab
CDI.•(/) —.4-b—.
OS-.
0 .0.•
—••D 0%.
••-
CD •0b
-%J.0o
Di b
b
0,—.
rFDi
0I100
00
0
ø
>
tflQ)
øtoo
-J
•00’
cGJ
GJ
GJ
.
.0
0
QtI
5
SS 5%SS
*
5 5 5
-o
5—
bD0
ø
ø
SS • 0
0$.
05
•0
t5
CV)
GJ
CO>
clGJcl
GJ
GJ
.0CO
01
,0
• i i i • r i i
0 to 0 to o to o to o to0- 00 00 N ‘0 0 to to
P!II!1
zCD-5
RetfærdighedCD..t..CM0,0’0’%3-CX)Z oCM00,0Cn0Cn0 IIII
I
_
CD C*)oI
I(n (4ICMCD
I-10
•:—‘a.•
.—I0’
__
52
0,5
CD i (D0••5I 7V•i*
CD •55
5I•52CD•
:•CDNI
0--.I
a1
IsI
CD‘-0 CDo—i
•Q’Q DI
I••i—
13(tiI
CD ctIr1I-ti
(tiI
I-‘
oII—.
Ni0CDCO
_
CD
CD
TilfredshedmedarbejdetCD CMQ%Q%.j-ø,o(/) CM0(i,0Oi0(ti0
___
I
iCM
Iej oi
___
i—.
rt (13iCM
CDrF
0iQ
iJQ •i(ti0.••i
.—Sl‘I
5II0 5
__
CD
CDCJ1I•
•••i•rt 7ç_••:i•—.
•I.
__
a
__
5I—I—i
•-‘ 00
•-1—0
I11
CDI
D,i• 0’,i (11I
I••
iS)•.(fl i.I
i0• 0i
CD I•
(7,i
_
0i
0
00
(,III
Eleverne:SocialeogpsykiskeproblemerI’)tOC.)6).a.(ti(ti00’oo,ocno(tio(ti0o,0CD IIIII
(tl•(J.s
o4e
0
(4om 0,
CD
<.:00
on—.D(0
___
•
.01.
•<Iom 1.
s•.N
—,•9
I..
(‘DB
.
¶01
•;oao•••
...
.Bo acn..I,,0•..•
1
•.ICDr$•
II.••I—.•.%I
_9_ø
ZC’00i0) ø
rt—. I• 0•
001
o0JQ (ti
0
Ni0I-ICO
7sDi-5CD
Tilfredshedmedarbejdet0’0’J%J030)-o_5 Cn00,00,00,0—.
IIII
irFICD
0,II—.
ICD0i
-tI0 OiI
I-5 •I•I
1•
I
I•I••.1
Di aN•
____
I•I—.
CD•I—•
—,,.•I. b
CI5’O
.0•-
I0r—t
I.‘Z:::..
&•IICD••I—.4.II
Im•
rIJrr
0’•I(d.o0
I.
I.0 0’III
(siI••*
I.
.I
rt I-‘oIb—.
I
_______________________
I
_______________________
I-ti0,I
CDI
__
0I
I(I,Ni0
CD I-00
<CDWc,,
CDrt Kriterierforkvalitet(.)(,)-.(ti(tiO0’“Joc0Cr10(ti00,0—.
IIIIII
[0Oi
(i,(40
Di (4(ti
oDiCr1•
0 .•
••JQ (Oa
c•_••
______
•“•Q—•
(tiN•••••
IDi (0
o•
1
00’-,II
—0,1
•
•0I
-5 I-.4-o-‘
rtCD-5
m 0
-50’
__
0 ‘0,0
[00
00
(b
mKriterierforkvalitet(/)
m o(7100,0(i,00,0 rOiiiiii(fl 0
ø-’
to.(71
Di
rtmrF0
JQ(71
___
I‘_J_•
________
III
I.—•to
00.I
Q.0IIDi 0i•I
i;;---—-,,-‘--._,
ØC71I
(.0(71I—•(9) *II
Ni••
a..
—,—4-
½..
(71_D.—I
—‘(b b
6-,
0•
UT-,
-10
0-3
(71
‘0•
Di Ni
___
0—.
GorF(brt
23-03-20 18
UnderviserAfdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)Sct. Knuds Gymnasium
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
Læservejledning
I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver
dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet, for
eksempel “indflydelse i arbejdet’. I de fleste tilfælde er der stillet 2 spørgsmål om hver dimension, men i
nogle tilfælde er der anvendt 1, 3 eller 4 spørgsmål.
Benchmark og mulige sammenligninger
Besvarelserne på spørgsmålene er sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit.
Landsgennemsnittet er baseret på nogle landsdækkende undersøgelser at danske lønmodtageres
arbejdsmiljø gennemført i 2005, 2010 eller 2012. Der foreligger et benchmark for alle pånær seks
dimensioner. For hver dimension er svarmønsteret illustreret ved hjælp at en eller flere søjler. Ud over en
søjle for den gruppe, rapporten handler om, angiver en søjle resultatet for den samlede arbejdsplads
og/eller den samlede undersøgelse af Professionel Kapital. Benchmarket er illustreret ved hjælp af en
stiplet linje.
Først en oversigt
Allerforrest i rapporten er der en samlet oversigt, hvor man kan se resultaterne for den gruppe, som
rapporten handler om. Her er der også sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit. I de tilfælde,
hvor man ligger mere end 7,5 point bedre end benchmarket, er dette vist ved hjælp af en grøn farve. Hvis
man ligger mere end 7,5 point dårligere end benchmarket, er der anvendt en rød farve. I de øvrige
tilfælde er der brugt en gul farve. På denne måde skulle man ved hjælp af et enkelt blik kunne danne sig
et første indtryk af resultaterne.
Nærmere detaljer
De nærmere resultater om de enkelte dimensioner fremgår så at de følgende sider. Her kan man også se,
hvilke spørgsmål de enkelte dimensioner er baseret på samt besvarelserne på de enkelte spørgsmål
sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit.
Sådan udregnes scorer
De allerfleste af spørgsmålene i undersogelsen har fem svarmuligheder. Disse tildeles en score på 0, 25,
50, 75 og 100 point. På dette grundlag udregnes der en gennemsnitlig score for svarpersonerne. Når der
indgår flere spørgsmål i en dimension, udregnes gennemsnittet for de spørgsmål, der indgår i
dimensionen. En høj score svarer til en høj værdi på dimensionen. Fx betyder en høj score for
arbejdsmængde, at arbejdsmængden opleves som høj. Bemærk, at dimensionen Mobning er opgjort i
procent, så man her får andelen, der har været vidne til mobning.
Ikke en dom, men basis for dialog og udvikling
Det er vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om nogen karakterbog eller dom. Rapporten bør
anvendes til inspiration og som basis for dialog og udvikling. Det er ikke rapporten, der kan afgøre, om en
rod farve faktisk signalerer et problem. Det kan kun afgøres at dem, som rapporten handler om.
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forket 2018)
Oversigt
Svarprocent: 84.9% (79 besvarelser, 93 respondenter).
2018 Landsgennemsnit DifferencepO;n (0-100) p:ir.t (0-100) point (0-100)
Professionel kapitalProfessionel kapital 72.9
Isocial kapital 75.0 63.7 11.3Tild 80.8 68.0 12.8Retfærdighed 69.2 59.4 9.8Samarbejdet mellem kolleger 77.5 75.9 1.6Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne 58.9 55.4 3.5Human kapftal ‘ :“‘47 66.3 8.4Beslutningskapital 69.1
Kerneopgaven
Oplevet kvalitet 59.9 69.6 9.7Kriterier for kvalitet 69.0Eleverne: Manglende motivation 45,0Eleverne: Støj og uro i timerne 35.0Eleverne: Sociale og psykiske problemer 29.1
JobfaktorerArbejdsmængde 54.6 45.5 9.1Indflydelse i arbejdet 73.4 74.0 0.6Mening i arbejdet 84.8 74.9 9S
Relationelle faktorerLedelseskvalitet 64.9 53.7 11.2Anerkendelse fra lede’sen 73.4 64.3 9,1$nerkendelse fra kollegeme 60.1 74.5 14.4Anerkendelse fra eleverne 61.4Anerkendelse fra samfundet 52.9 51.3 1.6
ps 4%I.
Person-arbejde faktorerrbejde-rtvaUivskonflikt 590 40.9 iLlLoyalitet 80.5 63.8 16.7Tilfredshed med arbejdet 81.6 77.8 3.8Engagement i arbejdet 82.7 74.2 8.5
Helbred oq velbefindende
Stress 38M 29M 9.0Udbrændthed 38,3 30.8 7.5Sevnbesvær 31.4 19.4 12.0Selvvurderet helbred 59.3 63.9 4.6
ForklaringFarvningen af dimensionerne har følgende betydning:
Rød — indikerer dimensioner, hvor man ligger dårligere end benchmarket LandsgennemsnitGul — indikerer dimensioner, hvor man ligger omkring benchmarket LandsgennemsnitGrøn — indikerer dimensioner, hvor man ligger bedre end benchmarket LandsgennemsnitFarveløse — indikerer, at der ikke findes et benchmark for dimensionen
Bemærk: Mobning opgives i procent og ikke i point. Dermed kan man aflæse andelen, der har været vidne til mobning.
23-03-20 18
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
01 Professionel kapital
Begrebet professionel kapital blev for nogle år siden introduceret af forskerne Hargreaves og Fullan, og begrebethar vundet stor udbredelse og anerkendelse. Ifølge de to forskere består professionel kapital af tre elementer:Social kapital, human kapital og beslutningskapital. Beslutningskapital er et begreb, som de to forskere harudviklet, mens de to øvrige begreber er velkendte i den internationale forskning.
Scoren for professionel kapital er et gennemsnit af scorerne for de tre dimensioner (se de følgende sider):
• Social kapital
• Human kapital
• Beslutningskapital
Intet benchmark
0 25 50 75 100
23-03-20 18
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
02 Social kapital
Social kapital er en egenskab ved arbejdspladsen (fx en skole), der består af tre grundelementer: Tillid,retfærdighed og samarbejde. Forskningen viser, at arbejdspladser med nogenlunde samme ydre betingelser kanhave meget forskellig social kapital. Arbejdspladser med høj social kapital har som hovedregel højereledelseskvalitet, bedre trivsel og engagement samt højere kvalitet og produktivitet.
Scoren for social kapital er et gennemsnit at scorerne for de to dimensioner (se de følgende sider):
• Tillid
• Retfærdighed
Landsgennemsnlt 63.7
0 25 50 75 100
23-03-20 18 5
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
03 Tillid
Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt
man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og
følelser uden at være bange for negative reaktioner. Det modsatte af tillid er kontrolsystemer og overvågning.
Landsgennemsnit 68.0
Underviser 2018 I
78/93639% I
Sct. Knuds Gymnasium 2018 .
84/105:80.0%
Alle skoler 2015-2018 67011334/13833:61.9%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen pâ spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget høj . . . I megetI høj grad Delvist I ringe gradgrad nnge grad
Stoler ledelsen på, al de ansatte gør et godt stykke arbejde? (77 39.0% 57.1% 3.9% 0.0% 0.0%svar) (17.5%) (58.9%) (19.8%) (2.9%) (0.9%)
,,, Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? (77 27.3% 61.0% 10.4% 0.0% 1.3%svar) (13.8%) (40.4%) (35.4%) (7.7%) (2.7%)
23-03-2016 6
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
04 Retfærdighed
Retfærdighed er en central værdi på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed handler bådeom proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommerud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt og med respekt, vil det have en lang rækkenegative virkninger for både virksomheden og de ansatte.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 59.4
I høj grad Delvist I ringe grad I megetringe grad
0 25 50 75 100
Herunder ses svarfordelingen pà enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget højgrad
•3 Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? (77 svar) 7.8% 49.4% 36.4% 6.5% 0.0%(6.3%) (39.1%) (46.4%) (6.9%) (1.3%)
, Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen? (76 21.1% 56.6% 18.4% 3.9% 0.0%svar) (7.0%) (35.2%) (44,1%) (10.9%) (2.9%)
23-03-2018
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
05 Samarbejdet mellem kolleger
Samarbejdet mellem kollegerne indbyrdes kaldes somme tider “samlende social kapital” eller bonding. Sammenmed tillid og retfærdighed udgør samarbejdet virksomhedens sociale kapital. Et godt samarbejde har en dobbelteffekt: Dels løser man kerneopgaven bedre, når man samarbejder og videndeler, og dels giver et godt samarbejdebedre trivsel og engagement.
Sct. Knuds Gymnasium 2018851105 810%
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 75.9
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Altid Ofte Sommetider Sjældent
Underviser 201879/93: 84.9%
Alle skoler 2015-201811435/13833 82.7%
77,5
76,3
74,0
0 25 50 75 100
Aldrig /næstenaldrig
4) Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det 5.1% 53.2% 38.0% 3.8% 0.0%bedst mulige resultat? (79 svar) (33.9%) (506%) (13,1%) (2.0%) (0.5%)
3’) Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med 35.4% 53.2% 10.1% 1.3% 0.0%arbejdet? (79 svar) (30.1%) (42.6%) (21.6%) (4.3%) (1.4%)
3fl Er der et godt samarbejde blandt kollegeme på din arbejdsplads? 35.9% 56.4% 5.1% 2.6% 0.0%(78 svar) (29.2%) (46.3%) (19.4%) (3.7%) (1.4%)
I meget høj - . . I megetgrad
I høj grad Delvist I ringe gradringe grad
, Går du og dine kolleger til hinanden, når der opstår problemer, der 39.7% 52.6% 7.7% 0.0% 0.0%kræver fælles løsninger? (78 svar) (29.1%) (51.7%) (15.4%) (2.9%) (1.0%)
23-03-2018
Underviser Afdæknlng at Professionel Kapital (foråret 2018)
06 Samarbejdet mellem ledelsen og
medarbejder
Samarbejdet med ledelsen kaldes undertiden “forbindende social kapital” eller linking, og er lige som det
“vandrette” samarbejde en del at den sociale kapital. Det er vigtigt, at samarbejdet foregår på en måde, så at man
kan modtage og have glæde af både stotte og feedback fra ledelsen. Dette kræver, at der er en høj grad af tillid
mellem ansatte og ledelse.
Sval-fordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summererhvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit
I meget højI høj grad
grad
op til præcis 100%,
Landsgennemsnit 55.4
Underviser 201878153 83 9%
Sct. Knuds Gymnasium 201884/105 800%
Alle skoler 2015-201811328113833 819%
58,9
59,3
51,3
0 25 50 75 100
I megetDelvist I ringe grad ringe grad
44) Taler din nærmeste leder med dig om, hvor godt du udfører dit 7.7% 29.5% 48.7% 9.0% 5.1%arbejde? (78 svar) (52%) (21.4%) (34.7%) (27.0%) (11.5%)
Får du den hjælp og støtte, du har brug for, af din nærmeste leder? 16.7% 48.7% 29.5% 3.8% 1.3%(78 svar) (20.7%) (33.1%) (29.6%) (13.1%) (3.6%)
Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
., Hvor ofte forklarer din nærmeste leder dig skolens mål] så du forstår, 5.1% 29.5% 38.5% 19.2% 7.7%hvad de betyder for dine opgaver? (78 svar) (13.8%) (31.6%) (30.8%) (17.0%) (6.8%)
23-03-20 189
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (forket 2018)
07 Human kapital
Hos forskerne Hargreaves og Fullan er human kapital en af de tre komponenter, som tilsammen udgørundervisnings-institutionens professionelle kapital (de to øvrige er social kapital og beslutningskapital). Humankapital er betegnelsen for den enkeltes samlede kvalifikationer, evner og kompetencer. Begrebet omfatter ikke blotde faglige kompetencer, men også empati og følelsesmæssig intelligens.
Landsgennemsnit 66.3
undeiviser 2018
______________ ______________ ______________
70193: 84.9% I
Sct. Knuds Gymnasium 2018
_____________ _____________ _____________
86/105:81.9%
Alle skoler 2015-2018 70711462/13833:82.9%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%!hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Aldrig IAltid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
33) Hvor ofte har du inden for den sidste måned følt dig sikker på dine 14,1% 59.0% 21.8% 5.1% 0.0%evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? (78 svar) (20,9%) (46.9%) (18.9%) (9.0%) (4.3%)
I meget høj . . . I megetgrad
I høj grad Delvist I nnge gradringe grad
1)1 hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit 37.7% 44.2% 15.6% 2.6% 0.0%arbejde? (77 svar) (15.1%) (42.5%) (31.5%) (8.0%) (2.8%)
23-03-2018 10
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
08 Beslutningskapital
Medarbejdere ved undervisningsinstitutioner skal ofte træffe beslutninger i situationer, der er komplekse, hyppigeog meget forskellige. I sådanne situationer kan man ikke slå beslutningerne op en manual eller håndbog.Forskerne Hargreaves og Fullan bruger betegnelsen beslutningskapital til at beskrive evnen til at træffe fagligtvelfunderede beslutninger i sådanne situationer. På institutioner med høj social kapital vil der være højbeslutningskapital og høj grad at enighed omkring vigtige beslutninger.
Intet benchmark
UndeMser2OlB 69,1
Sct. Knuds Gymnasium 2018 689831105: 79.0% I
Alle skoler 2015-2018 5667204113833: 52.1%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmâlene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
I meget høj . . I megetgrad I høj grad Delvist I nnge grad
hnge grad
Er medarbejderne overvejende enige, når der træffes afgørelser og2 6°! 5000) 436°! 38°! 0 0°!beslutninger på arbejdspladsen? (78 svar) - ° . ‘° . ° .
0 .
Bliver medarbejderne pâ din arbejdsplads overvejende bakket op af240°! 60001 160°’ °‘ 0 0°!ledelsen, när de har truffet afgørelser og beslutninger? (75 svar) ‘ ° .
. 0.0 0 .
ar I en fælles vision for undervisning og læring på din skole? (7622.4% 60.5% 17.1% 0.0% 0.0%
Arbejder I systematisk med at forbedre undervisningens kvalitet på20.5k 62.8k 16.7k 0.0/ø 0.0kden skole? (78 svar)
Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
,Q, Har du fået feedback pà dit arbejde fra ledere, kolleger eller andre pä 0.0% 29.5% 59.0% 10.3% 1.3%skolen? (78 svar)
23-03-2018 11
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
09 Oplevet kvalitet
Kvalitet i løsningen at kerneopgaven har tre facetter: Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og oplevet kvalitet.
Den oplevede kvalitet kan handle om elevernes/forældrenes oplevelse, men også om den ansattes oplevelse at
kvaliteten i arbejdet. I dette spørgsmål fokuseres der på, om den ansatte selv er tilfreds med kvaliteten. Hvis deansatte ikke selv kan “stå på mål for” kvaliteten i undervisningen, er der grund til at se nærmere på sagen. Det er
afgørende for engagement og stolthed, at der er høj kvalitet i arbejdet.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 69.6
Herunder ses svarfordelingen på enkeitspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyides afrunding. Taliene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Imeget højI høj gradgrad
I megetDelvist I nnge grad
ringe grad
,,,Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, som du er helt tilfreds med?(78 svar)
2.6% 41.0% 50.0%(17.8%) (48,7%) (28.8%)
0 25 50 75 100
6.4%(3.4%)
0.0%(1.4%)
23-03 -20 1812
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (forket 2018)
10 Kriterier for kvalitet
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afwnding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
I meget højI høj grad I megetDelvist I nnge grad ringe grad
,, Er der klare kriterier for høj kvalitet pà din arbejdsplads? (75 svar) 16.0% 48.0% 32.0% 4.0%
Det kan ofte være et problem, at kerneopgaven er uklar, og at der er uklare kriterier for kvalitet. Hvis dette ertilfældet, kan der være usikkerhed og uenighed omkring, hvordan man løbende kan arbejde for at forbedrekvaliteten i undervisningen. P undervisningsinstitutioner med høj social kapital vil der være en høj grad afenighed omkring kriterier for kvalitet.
Intet benchmark
Underviser 201875/93: 80.6%
Sct. Knuds Gymnasium 201880/105: 76.2%
Alle skoler 2015-201810916/13633 78.9%
69,0
69,1
52,9
0 25 50 10075
0.0%
23-03-20 18 13
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
11 Eleverne: Manglende motivation
Elevernes motivation — eller mangel på samme — har stor betydning for deres læring, for klimaet blandt eleverneog for lærernes trivsel og engagement. Elevernes motivation afhænger både af ydre forhold og af undervisningenskvalitet. Emnet diskuteres meget i medierne og blandt undervisere, men der er ikke meget viden om problemetsomfang. Det er derfor vigtigt at få belyst, hvordan lærerne oplever situationen.
Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af elevernes manglende motivation.
Svarfordelingen pâ spørgsmàlene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen pà enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske.hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
•3: Hvor ofte bliver effeklen af din undervisning påvirket afeleverÆursister med manglende motivation og lyst lU al lære? (75 svar)
at tallene ikke summerer op til præcis 100%,
Intet benchmark
0 25 50 75 100
Altid Ofte Sommetider SjældentAldrig /næsten
aldrig
0.0% 13.3% 54.7% 30.7% 1.3%
23-03-20 18 14
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
12 Eleverne: Støj og uro i timerne
En række undersøgelser synes at vise, at støj og uro er en gene for både elever og lærere i danske skoler. Støj oguro er en stressbelastning for lærere og elever, og det er rimeligt at antage, at undervisningens kvalitet også liderskade. Det er derfor vigtigt at få kortlagt problemets omfang med henblik på at tackle det på de bedst muligemåder.
Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af støj og uro i timerne.
Intet benchmark
Underviser 2018 35075/93: 806%
Sct. Knuds Gymnasium 2018 35075/105:71.4%
Alle skoler 2015-2018 4409081/13833 656%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
af din undervisning påvirket at støj og uro i0.0% 10.7% 32.0% 44.0% 13.3%
23-03-2016 15
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
13 Eleverne: Sociale og psykiske
problemer
Både i medierne og i diskussioner blandt lærere bliver det ofte gjort gældende, at en stigende andel af elevernehar ganske store sociale og psykiske problemer. I det omfang dette faktisk er tilfældet, stiller det store krav tilbåde undervisningen og til koordinering med psykologer, sociale myndigheder og andre. Der savnes valideundersøgelser at problemets omfang og konsekvenser i de gymnasiale uddannelser.
Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af elever med sociale eller psykiske problemer.
Svarfordelingen pâ spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kanhvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
Hvor ofte bliver effekten af din undervisning påvirket afelever/kursister med sociale eller psykiske problemer? (74 svar)
ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,
Underviser 201874/93: 79.6%
Intet benchmark
Sct. Knuds Gymnasium 201874/105: 70.5%
29,1
29,1
Alle skoler 2015-20189057/13833 65.5%
42,0
0 25 50 75 100
Altid Ofte Sommetider SjældentAldrig /næstenaldrig
0.0% 1.4% 31.1% 50.0% 17.6%
23-03-20 18 16
Underviser Afdækning al’ Professionel Kapital (foråret 2018)
14 Arbejdsmængde
Arbejdsmængde handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de to spørgsmål om etmuligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre demtilfredsstillende. Hvis der konstant er hoje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man harindflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene erklare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende.
Landsgennemsnit 45.5
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summererhvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
op til præcis 100%,
Underviser 201879/93 849%
Sct. Knuds Gymnasium 201886/1 05: 61.9%
Alle skoler 2015.201811442)13833.827%
53,2
b. 52,1
500 25 75 100
Altid
Hvor otte er dit arbejde ujævni fordelt, så det hober sig op? (76 svar)
,. Hvor otte sker det. at du ikke nêr alle dine arbejdsopgaver? (76 svar)
Ofte Sommetider SjældentAldrig /næstenaldrig
6.4% 67.9% 24.4% 1.3% 0.0%(3.7%) (25 5%) (43.5%) (18.7%) (8 6%)
1.3% 6.6% 48.7% 31.6% 11.8%(3.0%) (17.0%) (37.2%) (29 3%) (13.4%)
23-03-2016 17
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
15 Indflydelse i arbejdet
Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. Der sigtes ikke mod at male indflydelse
gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø.
Det gælder især, hvis der er tale om høje krav i arbejdet.
Sct. Knuds Gymnasium 201885/105: 610%
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer ophvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
til præcis 100%,
Altid Ofte Sommetider Sjældent
9.0% 51.3% 34.6%(181%) (41.1%) (24.7%)
Landsgennemsnit 74.0
Underviser 201876/93 639%
Alle skoler 2015-201811442113833:82.7%
73,8
70,0
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
, Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dinearbejdsopgaver? (78 svar)
Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? (78 svar)
32.1% 59.0%(49.1%) (39.8%)
Aldrig /næstenaldrig
9.0%(8.9%)
0.0%(1.7%)
5.1%(11.4%)
0.0%(0.5%)
0.0%(4.7%)
23-03-201818
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forret 2018)
16 Mening i arbejdet
Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formålet er “lodret”, dvs, at arbejdet eller produktet har
relation til et mere alment formål som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter.
Sammenhæng er “vandret”, dvs, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samledeprodukt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde.
Landsgennemsnit 74.9
Underviser 201878/93. 839%
Sct. Knuds Gymnasium 201885/105 810%
Alle skoler 2015-201811428/13833: 826%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget høj I megetgrad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad
, Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? (78 svar)(20.6%)
I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? (78 svar)
82,4
23-03-2018 19
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
17 Ledelseskvalitet
Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte.Ledelseskvalitet anses for at være en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 53.7
0 25 50 75 100
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget højI høj grad Delvist I ringe grad
megetgrad ringe grad
43) Er din nærmeste leder god til at planlægge arbejdet? (74 svar)(44.0%) (tlZ (69%)
,, Sørger din nærmeste leder for, at den enkelte medarbejder har gode 11.7% 49.4% 32.5% 5.2% 1.3%udviklingsmuligheder? (77 svar) (6.4%) (30.0%) (41.6%) (15.6%) (6.4%)
23-03-2016 20
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
18 Anerkendelse fra ledelsen
Anerkendelse er en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Anerkendelse er ikke det samme som ros.
Faktisk kan for meget ros uden grund (skamros) være tegn på manglende anerkendelse. Anerkendelse handler omat blive set og accepteret som den, man er, om at få uddelegeret relevante og vigtige opgaver og om at blive lyttettil, når man fremsætter forslag. Hvis et forslag ikke bliver taget til følge, kan det også være et vigtigt tegn påanerkendelse at få en fyldestgørende forklaring på, hvorfor forslaget ikke bliver fulgt.
Svarfordelingen pà spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget højI høj gradgrad
I megetDelvist I ringe grad ringe grad
22.4% 51.3% 23.7%(13.3%) (44.7%) (30.9%)
Landsgennemsnit 64.3
0 25 50 75 100
, Bliver dit arbejde anerkendt og pàskønnet af ledelsen? (76 svar) 2.6%(8.0%)
0.0%(3.0%)
23-03-2018 21
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
19 Anerkendelse fra kollegerne
Indbyrdes kollegial anerkendelse er lige så vigtig som anerkendelse fra ledelsen. Kollegial anerkendelse er ikkedet samme som, at man godt kan lide hinanden. Kollegial anerkendelse bør hvile på et fagligt grundlag, idet mannår længst med fælles mål og gensidig respekt. Sat lidt på spidsen kan man sige, at anerkendelse er ekstra vigtig,når man skal samarbejde med kolleger, som man måske ikke er “bedste venner” med.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 74.5
Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Altid Otte Sommetider Sjældent
,, Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? (79svar)
5.1% 38.0% 49.4%(26.5%) (52.3%) (17.9%)
0 25 50 75 100
Aldrig /næstenaldrig
7.6%(2.8%)
0.0%(0.5%)
23-03-2018 22
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
20 Anerkendelse fra eleverne
Anerkendelse fra eleverne udgør det “tredje ben” i forbindelse med anerkendelse af en undervisers arbejde. Her
gælder det samme som i forbindelse med kollegerne: Det handler ikke om at “gøre sig populær” hos eleverne ellerom at være ven med dem. Anerkendelsen bør hvile på respekten for det faglige indhold i undervisningen og forlærerens faglige og pædagogiske kompetencer.
Intet benchmark
Underviser 2018 61479/93 84 9%
Sct. Knuds Gymnasium 2018 —
_____________
60385/105: 810% T - , I
Alle skoler 2015-2018
______________
11094/13833 802%
________
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.
Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
eleverne/kursisterne? (79 svar)og påskønnet at
2.5% 48.1% 41.8% 7.6% 0.0%
23-03-2018 23
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
21 Anerkendelse fra samfundet
Dette aspekt af anerkendelse er lidt mere diffust end de øvrige tre, men ikke desto mindre at ret stor betydningfor alle, der arbejder med undervisning. Dette hænger naturligvis sammen med det meget store fokus, der er på
undervisning både i medierne og i den politiske diskussion.
Landsgennemsnit 51.3
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeitspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hviiket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget højI høj gradgrad
I megetDelvist I ringe gradringe grad
14)1 hvor høj grad kan man sige, at dit arbejde bliver anerkendt ogpåskønnet i samfundet i al almindelighed? (77 svar)
29.9% 51.9% 13.0%(270%) (42.0%) (18.7%)
Underviser 201877193 82.8%
Sct. Knuds Gymnasium 201883/1 05: 79.0%
Alle skoler 2015-201811324/13833:81.9%
52,9
54,2
52,6
0 25 50 75 100
1.3%(5.4%)
3-9%(7.0%)
23-03-2018 24
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foraret 2018)
22 Mobning
Ved mobning forstk man, at man gennem længere tid er blevet udsat for ubehagelig eller nedværdigendebehandling, som det er svært at forsvare sig imod.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afwnding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
e , Har du inden for de sidste 12 måneder været vidne til, at ansatte på din 0.0% Ja dagligtarbejdsplads er blevet udsat for mobning? (78 svar) (1.4%)
1 .3% Ja, ugentligt(3.5%)
0.0% Ja! mânedligt(4,5%)
6.4% Ja, at og til(19.8%)
92.3% Nej(70.9%)
: Hvis ja, hvem mobbede? (Sæt eventuelt flere krydser) (6 svar) 100.0% Kolleger(70.8%)
0.0% Ledere(0.0%)
16.7% Underordnede(7.5%)
16.7% Forældre, kursister eller elever(0.0%)
2523-03-2018
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forket 2018)
23 Arbejde-privatlivskonflikt
Disse sporgsml belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi fokuserer især p to former,nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid.
Underviser 201878/93 83 9%
Sct. Knuds Gymnasium 2018841105 80.0%
Alle skoler 2015-201811433/13833: 82.7%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
i Hvor ofte oplever du, at dit arbejde lager så meget at din energi, atdet går ud over privatlivet? (77 svar)
z, Hvor ofte oplever du. at dit arbejde tager så meget at din tid, at detgår ud over privatlivet? (78 svar)
Ofte Sommetider Sjældent
Landsgennemsnit 40.9
AltidAldrig /næstenaldrig
3.9% 41.6% 42.9% 9.1% 2,6%(3.3%) (18.5%) (38 8%) (3Cr!0) (8.8’!.)
5.1% 41.0% 43.6% 7.7% 2.6%(2.4%) (12.9%) (32.1%) (37.7%) (15.0%)
23-03-2018 26
Underviser Afdæknlng at Professionel Kapital (foråret 2018)
24 Loyalitet
Loyalitet handler om den enkeltes forhold til arbejdspladsen. Loyale medarbejdere anbefaler arbejdspladsen tilandre og har ikke selv planer om at forlade stedet. Hvis der er mange, der tænker på at forlade en arbejdsplads,har det ofte to konsekvenser: Dels er engagementet og motivationen lavere, og dels betyder det på længere sigt,at mange rent faktisk forlader arbejdspladsen. Lav loyalitet betyder med andre ord stor personaleomsætning pålidt længere sigt.
Landsgennemsnit 63.8
Underviser 2018 I
79/93 84.9% I
Sct. Knuds Gymnasium 2018
______________ ______________ ______________
861105.81.9%
Alle skoler 2015-2018 68811438/13833 82.7%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten
aldrig
e Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet 5ted? (77 svar) 972’)
46O
I meget højI høj grad Delvist I ringe grad meget
grad ringe gradII) Vil du anbefaie andre at søge en stilhng på din arbejdsplads? (77 48.1% 42.9% 7.8% 0.0% 1.3%svar) (15.4%) (35.8%) (29.9%) (9.7%) (9.2%)
23-03-2018 27
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
25 Tilfredshed med arbejdet
De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksompå, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer.
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Meget tilfreds TilfredsMeget
Utilfredsutilfreds
Hvor tilfreds er du med dit job som helhed — alt taget i betragtning? (76 svar)
Landsgennemsnit 77.8
0 25 50 75
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
46.2% 52.6% 1.3% 0.0%(41.2%) (52.2%) (5.5%) (1.1%)
23-03-20 10 25
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forket 2018)
26 Engagement i arbejdet
Engagement er et begreb med flere “vitaminer” end det ofte benyttede begreb trivsel. Engagement omfatter treting: a. Energi og gå-på-mod i arbejdet. b. Dedikation - at ville gøre en forskel. c. Absorption - at være opslugtog fordybet sit arbejde.
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Landsgennemsnit 74.2
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
I meget højI høj gradgrad
I megetDelvist I ringe grad ringe grad
0 25 50 75 100
,, I hvor høj grad føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (78 39.7% 51.3% 9.0% 0.0% 0.0%svar) (24.3%) (52.7%) (19.3%) (2.7%) (0.9%)
23-03-2018 29
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)
27 Stress
Stress defineres ofte som kombinationen at anspændthed og ulyst. Korttids-stress kan være nyttigt og godt, når
man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for
Iivskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme,
mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet.
Landsgennemsnit 29.0
Underviser 2018
____________
Sct. Knuds Gymnasium 2018 363851105: 810%
Alle skoler 2015-2018 32811383/13833 82.3%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes atrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
En stor del En del at På intetHele tiden at tiden tiden
Lidt af tidentidspunkt
I,, Hvor tit har du været stresset? (78 svar)(10.8%) (44.2%) (O
,, Hvor tit har du været irritabel? (75 svar) 6.7%
23-03-2010 30
Underviser Afdækning at Professionel Kapital (forket 2018)
28 Udbrændthed
Denne dimension handler om graden af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos den ansatte. En høj grad atudbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophor, sovnbesvær og risiko for hjertesygdom.
Landsgennemsnit 30.8
Underviser 2018 38378/93. 83.9%
Sct. Knuds Gymnasium 2018 37285/105 810%
Alle skoler 2015-2018 37111386/13833:82.3%
0 25 50 75 100
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Oet kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarkel Landsgennemsnit.
En stor del En del at På intetHele tidenaf tiden tiden Lidt at tiden
tidspunkt
1O/ 17fl0/ “nr,, uro,74} Hvor tit har du føll dig udkørt? (78 svar) . ø . /0 . /0 C..J /0
(1.5%) (12.6%) (27.5%) (47.3%) (11.1%)
‘z Hvor tit har du været feieisesmæssigt udmattet? (78 svar)(75%) (5) (42.9 (331%)
23-03-2018 31
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)
29 Søvn besvær
Dårlig søvnkvalitet viser sig på to måder: Man sover for lidt, og man sover for dårligt. En god søvn er helt
nødvendig for den daglige restitution, så man ikke “kører ned” over en længere periode. Søvnbesvær kombineretmed for lidt søvn (under 7 timer) giver blandt andet øget risiko for hjertesygdom. På arbejdspladsen giverscvnbesvær større risiko for arbejdsulykker samt lav kvalitet og produktivitet i arbejdet.
Underviser 201878/93: 839%
Sct. Knuds Gymnasium 201885/105: 810%
Alle skoler 2015-201811385/13833 823%
Landsgennemsnit 19.4
Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
En stor del En del atHele tidenat tiden tiden
På intetLidt at tiden
tidspunkt
30,3
0 25 50 75 100
,,, Hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn? (78 svar) 1.3% 6.4% 20.5% 46.2% 25.6%(09%) (5.1%) (10.5%) (35.2%) (48.3%)
,, Hvor Iii har du vågnet tortidligt uden at kunne falde i søvn igen? (77 2.6% 14.3% 24.7% 36.4% 22.1%svar) (0.6%) (64%) (13.1%) (31.9%) (48.0%)
23-03-2016 32
Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forket 2018)
30 Selvvurderet helbred
Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at dennevurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samletdødelighed. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed.
Landsgennemsnit 63.9
Underviser 2018 59370/93753%
________
, I
Sct. Knuds Gymnasium 2018 59477/1 05: 73.3% , I
Alle skoler 2015-2018 61 811288/13833:81.6%
0 25 50 75 100
Svartordelingen på spørgsmålene i dimensionen
Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.
Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt
,,, Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (70 svar)(.5’) (366°/) (81Z
23-03-2018
top related