fakta-tv og dokumentarfilm

Fakta-TV og dokumentarfilm

Undervisning mellem oplevelse og analyse

Program

1. Opsamling fra sidst – bag om spørgsmål2. Det fagdidaktiske felt – gennemgang 3. 3 eksempler – oplevelse og analyse 4. Perspektiver og refleksioner

Sorgens by – opgave (parvist) • Tag et spørgsmål ad gangen– Reflektér over de danskfaglige/ fagdidaktiske overvejelser bag

hvert spørgsmål (hvilke faglige mål gemmer sig bag spørgsmålet?)

• Eks. I spørgsmål 2 er målet, ”at eleverne får en forståelse af den komposition forfatteren har valgt at bygge sin tekst op omkring”

• Overvej jeres egen lærerperson i forhold til opgaverne – Hvordan ville I arbejde med teksten – På hvilket klassetrin kan teksten bruges?– Hvilken kontekst skal arbejdet med teksten og spørgsmålene

indgå i? – Hvorfor er teksten egnet/ ikke egnet for jer?

Sorgens by - opsamling

10 minutter i grupper

Fælles opsamling – kort

Zig-zag mdellen (Birgitte Tufte)

Faktiske tekster (kap. 8)

Arbejdet med dokumentarfilm skal foregå i en vekselvirkning mellem oplevelse, analyse og produktion. I analysedelen peger Per Nyegaard på:

• Stof• Sted• Tid• Fortæller• Komposition

Faktiske tekster (kap. 8)

Analyseniveauer: 1. Hele filmen – oplevelsen 2. Sekvenser – filmens komposition (hvilke elementer

er der i filmen og i hvilken rækkefølge kommer de?)3. Scener – fortælletempo, lys- og lydsætning, klipning 4. Klip – billede/lyd – lyd, lys m.m. – fokus på

spørgsmål som: hvorfor vil instruktøren vise de billeder og ikke nogle andre? Hvorfor skal jeg høre den lyd nu?

Fokus på kommunikation og kommunikationskompetence

• En model

Med hvilken effekt

virkning

Til hvemmodtagere

I hvilken kanalmedie

På hvilken måde

stil

Siger hvadbudskab

Hvem Afsender

Fortælleformer 1 (mediefag.dk)

Tredjepersonsfremstillingen er den traditionelle journalistiske form, der styres af en alvidende fortællestemme, som i tredje person fremlægger et budskab om virkeligheden. Mange nyheds- og aktualitetsindslag har denne form, hvor interviewsekvenser, arkivmateriale, grafik m.v. kædes sammen af en neutral speakerstemme.

Fortælleformer 2 (mediefag.dk)

Den observerende fortælleform søger i modsætning hertil at undgå denne alvidende fortællestemme. Tværtimod giver denne fortælleform indtryk af helt at afstå fra kontrol over det, der når frem til modtagerne. Tilrettelæggeren søger at gøre sig selv helt usynlig, for at give seeren/læseren en følelse af at få en ”slice of life” serveret. Den klassiske ”fluen-på-væggen” reportage er eksempel på denne fortælleform.

Fortælleformer 3 (mediefag.dk)

Den interaktive fortælleform tydeliggør i modsætning til den observerende form, at der er en tilrettelægger der står bag, og at det, der fortælles er et resultat af en proces. Derfor træder tilrettelæggeren selv frem som person, for eksempel som jeg-fortæller eller som ”vært”– ligesom arbejdsprocessen tydeliggøres. Tilrettelæggeren kan ikke alene stå frem som den person, der iagttager og formidler en bestemt situation, men kan også gå ind direkte og være aktiv part i det, der fremstilles, eksempelvis ved at fremprovokere en bestemt situation.

Fortælleformer 4 (mediefag.dk)

Den selvrefleksive form er en meta-fortælleform, der tematiserer selve det at formidle overhovedet. Mange af de træk, der kendetegner de øvrige fortælleformer, benyttes i den selvrefleksive form, men bliver i et vist omfang ”sat på spidsen”. Derved tydeliggøres det, at der altid – uanset hvilken fortælleform man vælger - vil være nogle klicheer og konventioner om, hvordan man formidler mest troværdigt. Dermed udstiller den selvrefleksive form de øvrige fortælleformers begrænsninger.

Mange forskellige genrer

Magasinprogrammer – Boogie, kontant, horisont, Portrætfilm – (jf. faktiske tekster) eks. Natasja,

Himlen over DK, Vidensformidlende dokumentar – Viden om,

1800-tallet på vrangen, Nyhedsvinklende dokumentar – tv2 dok om

ungdomshuset, horisont om Irak, Den hemmelige krig,

Mange forskellige genrer

Propagandafilm – Michael Moores ”Fahrenheit 9/11”Debatskabende dokumentarfilm – Generation Fucked up,

kærlighedspolitiet Reality-TV/ doku-soap – Robinson, Paradis HotelDrama-dok – station 2 Historisk dokumentar – The rumble in the jungleRejsedokumentar (politisk) – det røde kapel Rejsedokumentar (oplysende) – kløvedals rejser, lonely

planet (Pilot guides) Find selv på flere…

Filmen og virkeligheden

Dokumentarfilm kan forholde sig mere eller mindre objektive til virkeligheden. Dette kommer til udtryk på flere måder:

• Hvor mange (forskellige) stemmer ytrer sig • I hvor høj grad er der lagt stemningskabende lyd på? • Hvilken rolle har fortælleren; tilbagetrukket, tydelig,

direkte subjektivt deltagende• Er der flere vinkler på sagen (stoffet)? • Hvem bærer synsvinklen?

3 eksempler

”Xiaras sang”Tal i 8 minutter med sidemanden:

Hvilket stof behandler filmen?Hvilke steder fortæller filmen fra?Hvilke personer (stemmer) deltager i filmen? Hvilken fortælleform benytter filmen sig af? Hvordan er filmen komponeret? Cirkulær opbygning, lineær

med tid, Hvordan skaber filmen debat?

3 eksempler ”1800-tallet på vrangen”Fakta-TV om 1800-tallets danske kultur/ litteratur og de

personligheder, der har præget det.

Skriv ned (hurtigskrivning 7 min.)• Hvordan er fortælleformen? Hvilken rolle spiller billedsiden?

Lydsiden? • Reflekter over filmens brugbarhed som tekst i

danskundervisningen – Klasse – Kontekst

3 eksempler

”Tv2 dok - om Ungdomshuset”

Fælles analyse af starten: Vi stopper filmen undervejs og kommenterer

ved fortællemæsige skift

Perspektiver og refleksioner fat om dokumentarfilm og filmstribenEn dvd-optager leverer masser af materiale!! Tematisk undervisning: Brug dokumentarfilm sammen med andre

tekster: ungdomsromanen, noveller eller lyrik Fokus på genren: filmens sprog og virkemidler i fokus – eleverne

analyserer, oplever og producererDokumentarfilm som oplæg til mundtlighed: debatskabende

dokumentarfilm som udgangspunkt i en diskussion/ debat – tværfaglighed

Dokumentarfilmen som informationskilde: 1800-tallet på vrangen, the story-teller (doku om Karen Blixen)

Perspektiver og refleksioner

Hvordan tænker du dokumentarfilm og fakta-tv ind i danskundervisningen?

Hvorfor er det væsentligt at lære børn (4-9.klasse) om genrerne?

Hvor meget skal disse genrer fylde i dansk i forhold til fiktionsgenrerne? Hvorfor?

Gå på jagt i ”Fælles mål”. Står der noget om dokumentarfilm og fakta-tv? Hvor og i hvilken sammenhæng?