folkeuniversitetet i odense og kolding - praktiske oplysninger · 2014. 12. 18. ·...
Post on 19-Aug-2020
1 Views
Preview:
TRANSCRIPT
2
PRAKTISKE OPLYSNINGER
ALLE kan deltage på Folkeuniversitetet og der stilles
ingen krav om forkundskaber, eksaminer eller uddannelse
Sekretariat
Vi har sekretariat på Syddansk Universitet (SDU), Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, tlf. 6550 4103 -
fu@fue.sdu.dk - www.fu.sdu.dk
Sekretær Kirsten Olesen er på kontoret kl. 8-12. Formand Bent Iversen træffes ved henvendelse på kon-
toret eller evt. udenfor kontortid privat på tlf. 7512 7595 eller 3012 3817.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved
indbetaling online med Dankort via vores hjemmeside www.fu.sdu.dk
overførsel til vores konto i Sydbank: 7701-0150605 (husk at meddele kursusnavn)
indbetaling ved check
personlig henvendelse på sekretariatet, Niels Bohrs Vej 9, kl. 8-12
i første omgang at sende mail til fu@fue.sdu.dk– eller ring på tlf. 6550 4103, kl. 8-12
Når vi har modtaget indbetalingen er du tilmeldt. Husk tydelig angivelse af kursus, navn, adresse, tele-
fonnummer – og gerne mail-adresse.
Betaling forud
Vi har haft situationer, hvor der har været tilmeldte nok til oprettelse af et hold – men nogle dukkede ik-
ke op, så vi stod med et underskud.
Da vi omkostningsfrit kan aflyse med 9 dages varsel, er det nødvendigt – såfremt ikke andet er aftalt – at
betaling for kurser eller enkeltforedrag er sket senest 10 dage før holdstart.
Hvis du ikke hører fra os inden holdstart, betyder det, at du er optaget på holdet og blot skal møde op.
Er du forhindret første gang, bedes du give besked til sekretariatet.
Hvis du selv melder fra, refunderer vi dit tilmeldingsgebyr fratrukket et ekspeditionsgebyr på 75 kr. - så-
fremt du henvender dig senest 10 dage før holdstart. Herefter er tilmeldingen bindende. Hvis holdet er
overtegnet eller aflyses pga. for få tilmeldinger, refunderes betalingen i fuldt omfang.
Ved rejser er tilmelding gældende ved indbetaling af depositum.
NB. Institutioner kan betale elektronisk ved opgivelse af EAN-nr.
Rabat
Af økonomiske årsager yder vi ikke længere rabat til folkepensionister, men på de fleste hold ydes stu-
denterrabat på op til 50% af deltagergebyret.
Forbehold Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer gi-
ver ikke ret til refusion af deltagergebyret.
Undervisningssted
Under de enkelte arrangementer er angivet, om det finder sted i Esbjerg, Ribe og Bramming.
NB. Buslinie 6 og 14 går direkte til SDU på Niels Bohrs Vej og linie 5 går til Spangsbjerg Møllevej.
Praktiske oplysninger fortsætter på side 35. . .
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Praktiske oplysninger .............................................................................................................. 2 og 35
Kunst og Arkitektur:
21.01 Dansk symbolisme – national og international kunst (foredrag i Ribe) .............................. 5
16.02 Kunst og arkitektur i Danmark ca. 1980-2010 (kursus i Esbjerg) ....................................... 6
21.02 Kunsttur til Museum Jorn i Herning (foredrag og rundvisning) ......................................... 6
19.03 Trine Søndergaards fotografiske univers (foredrag i Esbjerg) ............................................ 6
28.03 Rom – den evige stad. Kunst og historie (kursus i Esbjerg)) .............................................. 7
19.05 Jugend, Art Nouveau, Skønvirke – kært barn har mange navne (foredrag i Ribe) ............. 7
26.06 Nord- og Nordvestjylland. Kunst, natur, historie og litteratur (forlænget weekendtur) ..... 26
Kommunikation og Psykologi: 05.03 Coaching I – i teori og virkelighed (kursus i Esbjerg) ......................................................... 8
06.03 Social intelligens (kursus i Esbjerg)..................................................................................... 9
21.03 Intensiv Mindfulness (weekendkursus i Esbjerg) ................................................................ 9
08.04 Hjernen og læring (kursus i Esbjerg) ................................................................................... 10
18.04 Nudging – et redskab til adfærdsforandring (kursus i Esbjerg) .......................................... 10
23.04 Coaching II (kursus i Esbjerg) ............................................................................................. 11
08.05 Work/Life balance. Fokus på forebyggelse af stress (kursus i Esbjerg) ............................. 11
09.05 Drømme og ubevidst intelligens (foredrag i Esbjerg) ......................................................... 12
04.06 Coaching III (kursus i Esbjerg) ............................................................................................ 13
03.06 Humor for alvor (foredrag i Esbjerg) ................................................................................... 13
Filosofi og Idéhistorie:
23.02 Filosofiens historie. Antikken (grundkursus i Esbjerg) ....................................................... 14
24.02 Filosofiske temaer. Filosofiens højdepunkter (kursus i Esbjerg) ........................................ 14
25.04 Demokratiets idéhistorie. Hvad er demokrati? (kursus i Esbjerg) ...................................... 15
Teologi og Religion:
21.01 Foredrag i Vor Frelsers Kirke i Esbjerg ............................................................................... 16
31.01 Kirkehøjskole. Det gode og det onde (foredrag i Esbjerg) .................................................. 17
17.02 Bibeloversættelser gennem tiden (foredrag i Bramming) ................................................... 17
09.03 Teologisk grundkursus. Gl. Testamente (grundkursus i Esbjerg) ....................................... 18
4
INDHOLDSFORTEGNELSE - fortsat
Side
Historie (herunder Verden og Samfund):
02.02 Gotisk skrift og administrationshistorie (begynder- og fortsætterkursus i Esbjerg) ........... 19
02.02 Værksted for lokal- og personalhistorie (kursus i Esbjerg) ................................................. 19
03.02 Europas historie gennem 1000 år (kursus i Esbjerg) ........................................................... 20
17.02 Fyraftensforedrag - om Esbjerg .......................................................................................... 20
18.02 Introduktion til slægtsforskning på Internettet (kursus i Esbjerg) ....................................... 20
22.02 Søndagsmatineer - om Esbjerg (foredrag i Esbjerg) ........................................................... 21
24.02 Introduktion til slægtsforskning på Internettet (kursus i Ribe) ......................................... 21
25.02 Besættelsestidens historie. Modstand i Sydvestjylland (foredrag i Esbjerg) ...................... 22
26.03 Arkivets aftenforedrag: Landbokulturen 1950-2014 ...................................................... 22
05.03 Danmark under 1. Verdenskrig (kursus i Esbjerg) .............................................................. 23
14.03 Guder og mennesker i Vikingetidens Norden (kursus i Ribe) ............................................ 23
26.03 Nina Bang – vor første kvindelige minister (foredrag i Esbjerg) ........................................ 24
28.03 Rom – den evige stad. Historie og kunst (kursus i Esbjerg) ............................................... 7
29.03 Egyptens gåder (kursus i Esbjerg) ....................................................................................... 25
21.04 To kulturer der forsvandt – gælder det også den sociale kapital? (foredrag i Esbjerg) ...... 25
22.04 Krig og konflikt. Fra Stenalder til Vikingetid (foredrag i Ribe) ......................................... 26
25.04 Demokratiets idéhistorie. Hvad er demokrati? (kursus i Esbjerg) ...................................... 15
09.06 Møbelindustri i Sydvestjylland og Brammingegnen (foredrag i Bramming) ..................... 26
26.06 Nord- og Nordvestjylland. Historie, natur, kunst, og litteratur (forlænget weekendtur) .... 26
Naturvidenskab og Sundhed:
05.03 Bjergarter. Jordens byggesten (kursus i Esbjerg) ................................................................ 27
05.03 Astronomi (foredrag på Myrthuegård i Marbæk) ................................................................ 27
08.04 Hjernen og læring (kursus i Esbjerg) ................................................................................... 9
Musik: 01.03 Beatles for alle (kursus i Esbjerg) ........................................................................................ 28
02.03 Carl Nielsen – livet i musikken (kursus i Esbjerg) .............................................................. 29
14.03 Mozarts 20 operaer. Mesterværker under nye vinkler (weekendkursus i Esbjerg) ............ 29
Litteratur:
22.01 Danske kvindelige forfattere (kursus i Ribe) ....................................................................... 30
10.03 Kerstin Ekmans forfatterskab (foredrag i Esbjerg) .............................................................. 31
Sprog: 29.01 Fransk: ”Sept histoires qui reviennent de loin” (kursus i Esbjerg) ................................ 31
19.02 Tysk sprog, litteratur og kultur (kursus i Esbjerg) ......................................................... 32
25.02 Italiensk: ”Vieni via con me” (kursus i Esbjerg) ............................................................ 32
Kulturrejser ........................................................................................................................ 33
5
KUNST & ARKITEKTUR
DANSK SYMBOLISME – NATIONAL OG INTERNATIONAL KUNST
Foredrag ved mag.art. Teresa Nielsen, museumsleder på Vejen Kunstmuseum
Onsdag den 21. januar kl. 19.00-21.00:
Billedhugger Niels Hansen Jacobsen og høj-
skolens kunstnere
Mange kender ”En Trold, der vejrer Kristen-
kød”, billedhugger Niels Hansen Jacobsens far-
lige trold midt i det helt unikke Troldespring-
vand i Vejen. Men hvor mange ved, at han var
en del af den kreds af kunstnere, der var stærkt
knyttet til den danske højskole? Med afsæt i en
fortælling om billedhuggeren og den legendari-
ske grundlægger af Askov Højskole, Ludvig
Schrøder, fortælles om værker af kunstnere som
Niels Skovgaard, Karl Schrøder, P.V. Jensen-
Klint og mange andre. Her bliver lejlighed til at
høre om værker og sammenhænge, som man
endnu ikke kan læse om på skrift, for emnet
”Højskolens kunstnere” er stort set ubeskrevet.
Torsdag den 19. februar kl. 19.00-21.00:
Paris - en kreds af danske symbolister med
billedhugger Niels Hansen Jacobsens atelier
som omdrejningspunkt
Da Vejen Kunstmuseum åbnede i 1924 dannede
det rammen om tre funktioner: Det var hjem,
museum og atelier for billedhugger Niels Han-
sen Jacobsen (1861-1941). Men det blev snart
et periodemuseum, for der kom gaver fra kunst-
nervenner. Og fra 1927 kom der årligt rige ga-
ver fra Ny Carlsbergfondet. Af særlig betyd-
ning blev det, at billedhuggerens atelier under
hans ophold i Paris i årene 1892-1902 blev
samlingssted for en udsøgt kreds af ihærdige
danske symbolister. Her følger en fortælling om
samspillet mellem Niels Hansen Jacobsen og
hans lidt yngre kollega Rudolph Tegner samt de
to markante tegnere, den dekorative Jens Lund
og den socialt bevidste Johannes Holbek.
Sammen giver de et stærkt tidsbillede, som
kunne mærkes hen over efteråret på den store
Jens Lund-udstilling på Vejen Kunstmuseum.
► Sted: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10
► Pris: 220 kr. for begge gange
Pris for deltagelse en enkelt gang: 125 kr.
(indbetaling senest 21/1)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NB! NB! NB! NB! NB! NB! VESTENS KUNSTHISTORIE 2. semester er udsat til efteråret,
da Signe Jacobsen er sygemeldt.
6
KUNST OG ARKITEKTUR
I DANMARK ca. 1980-2010
Kursus ved mag.art. Mette Smed, Aarhus
I forårets kursus skal vi følge udviklingen hos
en række fremtrædende kunstnere i Danmark,
bl.a. Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Michael
Kvium, brødrene Haugen Sørensen, Christian
Lemmerz og Ingvar Cronhammer.
Vi skal se på den nye kirkearkitektur og de
mange kunstværker som skabes, både til gamle
og til nyopførte kirker, og på nogle af kulturens
huse, bl.a. Operaen i København.
I periodens kunst genoptages og nytolkes en
række gamle billedtyper, den historiske fortæl-
ling i Bjørn Nørgaards gobeliner, portrættet i
malerier af bl.a. Niels Strøbek og Thomas Klu-
ge, og også landskabsbilledet får nye udøvere.
Vi møder også både nyekspressionisme, nysur-
realisme, installationer og land art.
► Tid: 6 mandage kl. 17.15, den 16/2, 23/2,
2/3, 9/3, 16/3 og 23/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 670 kr., studerende 325 kr. (indbe-
taling senest 6/2)
►
Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
KUNSTTUR TIL
MUSEUM JORN I SILKEBORG
I forlængelse af efterårets foredrag om Asger
Jorn arrangeres en tur til Museum Jorn i Silke-
borg, der dels har den permanente Jorn-ud-
stilling, men i foråret også en særudstilling med
værker af Per Kirkeby.
Museumsinspektør, cand.mag. Karen Friis
Herbsleb vil lede en rundvisning og klargøre
sammenhængen mellem Jorns og Kirkebys ar-
bejder.
Der køres i egne biler – vi formidler gerne kon-
takt mellem bilejere og billøse. Ruteplan kan
rekvireres.
NB. På Silkeborg Bibliotek, Hostrupsgade
(åben til 14.00) finder man også Jornmalerier,
som det anbefales at se inden besøget på mu-
seet.
► Tid: Lørdag den 21. februar kl. 14.00-16.00
► Sted: Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, Silke-
borg
► Pris: 170 kr., der dækker entré til museet
samt rundvisning (indbetaling senest 12/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
TRINE SØNDERGAARDS FOTO-
GRAFISKE UNIVERS
Den internationalt anerkendte billedkunstner og
fotograf Trine Søndergaard fortæller om sin
kunst og arbejdsproces
Trine Søndergaard (f. 1972) er aktuel med bogen
Stasis, der er udgivet på det tyske forlag Hatje
Cantz. Stasis samler tre af Søndergaards seneste
serier, der udforsker stilhed, indadvendthed og
fravær. I bogen mødes forskellige historiske pe-
rioder og materialer: Ved at sammenstille bille-
der af nutidige kvinder iført historiske dragter og
hovedbeklædninger med interiører fra ubeboede,
danske herregårde, skaber hun et univers, der
hverken er fortid eller nutid, fakta eller fiktion.
Med hovedvægt på serierne Guldnakke, Strude
og Interior, vil Trine Søndergaard vise et udvalg
af billeder, der afspejler hele hendes kunstneriske
praksis og derigennem give et indblik i sin pro-
ces, historie og udvikling.
Efter foredraget er der mulighed for en dialog
med kunstneren og signerede eksemplarer af Sta-
sis vil kunne købes.
Du kan læse mere om kunstneren på hjemme-
siden www.trinesondergaard.com
Arrangementet sker i samarbejde med Phototek-
Esbjerg.
► Tid: Torsdag den 19. marts kl. 17.00
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 110 kr. inkl. et glas vin (indbetaling
senest 9/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
7
ROM – DEN EVIGE STAD En by og et begreb
Kursus ved mag.art. Mette Smed og lektor Bent
Iversen
Gennem mere end 2000 år har Rom været ste-
det for eller symbolet på politiske, kirkelige og
kunstneriske kræfter, som har haft afgørende
indflydelse på Vesteuropas historie: Romerret,
Romerkirken, Rombarokken og Romtraktaten
for blot at nævne nogle af de mest markante.
Det enestående ved byen er, at man her finder
tre tydelige ”lag” - det ”Første Rom” fra antik-
ken, det ”Andet” fra pavemagtens storhedstid i
16. og 17. århundrede og endelig det ”Tredje
Rom”, som begyndte 1870, hvor byen blev ho-
vedstad i den nye italienske stat, der 1922-43
endte i et fascistisk diktatur, og som de sidste
40 år har været præget af separatistiske be-
vægelser.
Meget langt kan man finde en tilsvarende tre-
deling, når det gælder kunst og arkitektur. Høj-
depunktet her er Rombarokken, der o. 1550-
1700 satte sig markante spor i resten af Europa.
Tanken med kurset er at belyse, i ord og bille-
der, dels samspillet mellem politik, religion og
kunst i de enkelte perioder og dels hvordan man
senere har tilstræbt at ”indtænke” fortiden i en
ny periodes nutid for herved at legitimere sin
ret til byen.
Naturligvis kan kurset ses som en introduktion
til forårets Romrejse, men det henvender sig ik-
ke mindre til andre, som gerne vil have en for-
ståelse af ”Den evige stad”.
Det anbefales at medbringe madpakke og drik-
kevarer.
► Tid: Lørdag 28. marts, kl. 10.00-16.30
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 220 kr. (indbetaling senest 18/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
JUGEND, ART NOUVEAU,
SKØNVIRKE - kært barn har mange navne!
Foredrag ved mag.art. Mette Smed, Aarhus
De to årtier omkring forrige århundredskifte er
kunsthistorisk præget af spændingen mellem den
tunge historicisme, som ikke mindst ses i storby-
arkitekturen, og reaktionen herimod, der i det
fransktalende område betegnedes som Art Nou-
veau, i Østrig og Tyskland som Jugend, og i
Danmark anvendes oftest ordet Skønvirke.
Fællestrækket er optagetheden af det dekorative,
for sjældent har man set en sådan dyrkelse af det
elegante og æstetiske. Det gælder boligfacader
og udsmykning af rummene – ikke mindst i
Wien. Men endnu tydeligere kommer skønheds-
glæden til udtryk i malerier og grafik, samt i
glasarbejder og smykker, hvor bl.a. Georg Jensen
blev et højdepunkt.
Men også mht. møbler satte bevægelsen nye
normer.
Mette Smed, der tidligere har haft et kunst-
historisk forløb i Ribe, vil disse to aftener åbne
for en verden af skønhed og elegance.
► Tid: 2 tirsdage kl. 19.00-21.30, den 19/5
og 26/5
► Sted: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10
► Pris: 350 kr. (indbetaling senest 8/5)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
8
KOMMUNIKATION & PSYKOLOGI
COACHING (1)
I TEORI OG VIRKELIGHED
1. kursusmodul ved Anette Hvidtfeldt, ICC Cer-
tificeret Coach og Narrative Teamcoach
Coaching er en effektiv metode til at skabe mo-
tivation, læring og ansvarlighed på arbejdsplad-
ser, i organisationer, institutioner mv.
Kurset er for dig, der vil have de coachende
værktøjer ind under huden og bruge dem kon-
kret i din hverdag. Alle der i dagligdagen har til
opgave at lede, undervise, motivere eller udvik-
le medarbejdere/mennesker kan med fordel del-
tage.
Coaching forudsætter dog, at man kender de
grundlæggende principper, teknikker, teorier og
metoder, samt at man har en forståelse for,
hvordan coaching adskiller sig fra andre meto-
der. I løbet af tre moduler oparbejdes viden og
færdigheder i coaching og en forståelse for,
hvordan coachingens kommunikative færdig-
heder giver dig en større gennemslagskraft.
Dét, du lærer her, skal gøre en forskel. Det sker,
når teorien bliver til praksis nær virkelighed.
Metoder og værktøjer virker og bliver effektive,
når de bliver til mere end blot ord. Derfor vil du
opleve teoretiske indlæg, kombineret med prak-
tisk træning, som giver dig indsigt i coaching-
ens muligheder, styrker/begrænsninger i coach-
rollen, samt en klar forståelse af, hvornår og
hvordan coaching kan bruges på en kompetent,
professionel og etisk forsvarlig måde.
Kursusrækken består af tre moduler, og er ad-
gangsgivende til deltagelse på en speciel op-
bygget ICI coachuddannelse med afsluttende
international certificering.
Læs mere på www.catalyzator.dk
Max 16 deltagere.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: 2 torsdage kl. 9-16, den 5/3 og 26/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris 1.350 kr. inkl. kopimateriale (indbe-
taling senest 23/2)
NB. Ved en samlet tilmelding til alle tre
moduler er prisen 3.000 kr. i alt
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NB. Se også Coaching, modul 2 og 3 (s.11 og13).
PROGRAM VIA NETTET?
I disse elektroniske tider vil det være rimeligt at spørge vore kursister, om I
fremover ønsker at modtage programmet via nettet i stedet for med posten.
Det vil ikke alene spare os for trykke- og portoudgifter, men du vil også få
besked, hvis der kommer nyheder, der ikke står i programmet.
Altså, hvis du fremover ønsker at undgå en ’papirkopi’ og i stedet modtage
en mail med link til det nye program og andre nyheder, bedes du give besked
på fu@fue.sdu.dk
NB. Se i øvrigt vores NYE HJEMMESIDE WWW.FU.SDU.DK
9
SOCIAL INTELLIGENS - i arbejdslivet, i eksistensen og globalt
Kursus ved ledelses- og organisationskonsulent,
cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab
Nyere hjerneforskning og opdagelsen af hjer-
nens spejlneuroner, der imiterer en lang række
menneskelige udtryk, viser at vi er skabt til at
være sociale. Vore hjerner fungerer synkront og
følelser, positive som negative, spreder sig som
en virus fra den ene til den anden via spejlneu-
ronerne, som nogle forskere kalder psykologi-
ens svar på DNA. Uden spejlneuroner ingen
empati og intuition.
I mødet med andre mennesker genskaber hjer-
nen det, der sker i den anden. Det betyder, vi
kan påvirke hjernen, følelser, hormoner og der-
med kroppen hos hinanden.
På kurset vil vi se på:
- Når spejlneuroner slår bro mellem hjerner
- Relationernes skjulte indvirkning
- Læring gennem imitation
- Nærvær i møder og samtaler
- Intuitiv og tavs kommunikation
- Udvikling og træning af social intelligens
- Teori U som en mulig ramme for at skabe
mere sociale intelligens i arbejdslivet
- En ’empatisk civilisation’ som perspektiv
- Hvad kan du/vi gøre så der skabes mere
samspil, resonans og nærvær?
Dagen vil veksle mellem oplæg og dialog, teori
og praksis, øvelser og refleksion.
Kurset er for alle og kræver ingen særlige for-
udsætninger. Max. 24 deltagere.
Læs mere om underviseren på hjemmesiden
www.livoglederskab.dk
NB. Man kan spise i universitets kantine eller
selv medbringe madpakke og drikkevarer.
► Tid: Fredag den 6. marts kl. 10.00-16.00
► Sted: SDU; Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 580 kr. (indbetaling senest 25/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
HAR DU GLEMT AT TILMELDE DIG??
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet så
kontakt os alligevel – hvis der er plads, er du
velkommen.
Lær det, vær det og lev det!
INTENSIV
MINDFULNESS WEEKEND
Weekendkursus ved adjunkt, BA psych. Christian
Overgaard, Aarhus
Du kan fint følge forelæsninger eller selv læse
om Mindfulness, men du kan ikke læse dig til
det. At tilegne sig Mindfulness kræver en særlig
vejledning, som gives på kurset, så du efterføl-
gende kan praktisere Mindfulness.
Fysisk form er godt, men det er ligeså vigtigt at
være mentalt klædt på til at klare udfordringer
og livsstilsgener som stress, angst, bekymring,
mismod og følelsen af meningsløshed. Hertil er
Mindfulness et dokumenteret og effektivt værk-
tøj, som anvendes inden for sundhedssektoren,
arbejds- og erhvervslivet, idræt, coaching og
selvudvikling.
Mindfulness-træning kan blive et fundament i
dit liv og fremkalder ro, balance, harmoni, af-
klaring og sundhed. At anvende Mindfulness er
mentalhygiejne på højt niveau, så velvære, kre-
ative og intuitive ressourcer aktiveres og udvik-
les. I forløbet gennemgås teorier og resultater
samt grundregler for udarbejdelse af virksom-
me træningsprogrammer.
Maks. 25 deltagere
Der påtænkes et weekend-opfølgningskursus i
Mental træning til efteråret.
► Tid: Lø 21/3 og sø 22/3 kl. 9.30-15.30
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 750 kr. inkl. kopimateriale (indbe-
taling senest 12/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
10
HJERNEN OG LÆRING
Ved lektor, mag.art. Ole Lauridsen, Aarhus Uni-
versitet
Ingen er i tvivl om, at læring sker i og med hjer-
nen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for
sig i hjernekisten?
Et nyt forskningsfelt ’Mind, Brain and Educa-
tion’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år i
et samspil mellem pædagogik, psykologi og neu-
rovidenskaben. Vi har nu – på nogle områder i
det mindste – en mere konkret viden om helt ba-
sale hjerneprocesser i læreprocessen, og vi kan
aflive en hel del af de såkaldte neuromyter, dvs.
fejlagtige opfattelser af, hvad der sker i hjernen
og undervisningsteknikker, der bygger herpå - fx
'Mozart-effekten'.
Der gives en indføring i, hvor langt vores viden
rækker, og hvad denne viden så kan bruges til i
praksis. Et nøgleord i den forbindelse er ’aktiv
læring’.
► Tid: Onsdag den 8. april kl. 16-21
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 375 kr. inkl. sandwich (indbetaling
senest 27/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NUDGING - et redskab til adfærdsforandring
Ved adjunkt, adfærdsforsker Pelle Guldborg
Hansen, RUC
Hvordan får man folk til at spise sundere, agere
mere miljørigtigt og køre mere sikkert i trafik-
ken?
Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforand-
ring. Hvis supermarkedet har sat grønsager
frem ved kassen i stedet for slik, så er det nud-
ging. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige
retning.
Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra ad-
færdsøkonomien og kognitiv psykologi, der vi-
ser, hvordan det er muligt at påvirke adfærd
uden brug af klassiske reguleringsstrategier
som information, incitamentsstyring og direkte
regulering. Ved kendskab til disse psykologiske
faktorer er det muligt at udvikle effektive løs-
ninger, uden at gribe til frihedsbegrænsende re-
gulering.
Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærds-
forandring i teori og praksis og få de etiske
aspekter sat i perspektiv.
Det anbefales at medbringe madpakke og drik-
kevarer.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: Lørdag den 18. april kl. 11.00-17.00
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 400 kr. (indbetaling senest 8/4
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
11
COACHING (2)
2. kursusmodul ved Anette Hvidtfeldt, ICC Cer-
tificeret Coach og Narrative Teamcoach
Coaching 2 er en forsættelse af Coaching 1, og
vil give en dybere indsigt i coachingelemen-
terne med fokus på at deltagerne bliver i stand
til at omsætte teori til praksisnær handling.
På dette modul vil vi arbejde med overbevis-
ninger, begrænsende tanker samt uhensigts-
mæssige mønstre og se på hvilken betydning
det har at få identificeret disse, før man kan be-
gynde at ændre dem.
Vi vil tillige udarbejde en handlingsplan for vo-
res egne langsigtede mål/drømme, se på moti-
vationen for at nå disse samt sætte fokus på
hvad der er ”rigtige” spørgsmål i coachingsam-
menhæng. Vi fortsætter den intensive praktiske
træning fra det foregående modul. Medbring
igen gode emner fra din egen virkelighed, som
kan være genstand for den gensidige coaching.
Medbring også materialet fra første modul.
Yderligere relevant materiale vil blive tilsendt
inden kursusstart samt udleveret på selve kur-
set.
På Modul 2 får du:
- Forståelse for hvordan coaching fremmer
bevidstheden, og dermed styrker beslutningen
og leder til de ønskede forandringer.
- Viden, indsigt og forståelse for, hvilken be-
tydning det har at kunne motivere sine kol-
legaer, medarbejdere, elever, patienter m.m.,
samt hvordan.
- En udfordring ved at skulle se på dine egne
mere ukendte adfærdsmønstre, som samtidig
for omverdenen ofte er meget åbenlyse.
- Oprigtig forståelse for, hvilket uudnyttet po-
tentiale og ressourcer der ligger i at kunne bru-
ge forskelligheder i en coachende tilgang.
- Indsigt i hvilken betydning det har for dine
omgivelser, hvordan dit billede af og din til-
gang til dem er.
- Flere nye erfaringer ud fra konkrete oplev-
elser som ikke kun er foregået på det tanke-
mæssige plan, men er blevet ført ud i praksis.
- Mere træning, både ud fra modeller samt
free style coaching med konstruktiv feed back.
Kursusrækken består af tre moduler, og er ad-
gangsgivende til deltagelse på en speciel op-
bygget ICI coachuddannelse med afsluttende
international certificering.
Læs mere på www.catalyzator.dk
Max 16 deltagere.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: 2 torsdage kl. 9-16, den 23/4 og 7/5
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris 1.350 kr. inkl. kopimateriale (indbe-
taling senest 14/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Fokus på forebyggelse af stress
WORK / LIFE BALANCE
Kursus ved Anette Hvidtfeldt, ICC Certificeret
Coach og Narrative Teamcoach
Flere og flere mennesker lider af stress i større
eller mindre grad, og det ser forsat kun ud til at
blive værre.
Stress er et symptom på at du er presset og at
der mangler balance i dit liv. Det kan være der
skal ændres på det arbejdsmæssige, på dine pri-
oriteringer, dit forhold eller andet.
Fokus i disse to dage vil derfor være på, hvor-
dan vi styrker vores robusthed overfor stress,
således at vi kan reducere og minimere det ydre
pres, som kan forårsage stress, men i særdels-
hed også tage hånd om det faktum, at over 50%
af al stress bunder i måden vi tænker, forholder
og bekymrer os om vores tilværelse på.
Kurset afvikles som en kombination mellem te-
oretiske oplæg, øvelser samt konkrete råd og
værktøjer, med fokus på forebyggelse af stress
til at skabe balance og trivsel.
12
Derudover vil der være en introduktion til men-
tal træning, som Center for Stress ved Bis-
pebjerg Hospital i december 2012 har doku-
menteret har ligeså stor effekt i behandling og
forebyggelse af stress som samtalebehandling.
Kurset har til hensigt at give deltagerne:
- Overblik over, hvad stress er, og hvad der
ikke er stress?
- Indsigt i, hvilke mekanismer der forebygger
fremtidig stress.
- Viden om årsager til stress, såkaldte ”stres-
sorer”, der enkeltvis eller samlet kan udløse
stress.
- Øget bevidsthed om belastningssymptomer
og stresssignaler.
- Viden om, hvilke 4 primære overordnede
faktorer, det moderne arbejdsliv kan medføre af
stress.
- Forståelse for, hvordan man bearbejder ne-
gative tanker.
- Indsigt og viden i at kunne afkode signaler
om begyndende stress hos kolleger, med-
arbejdere, pårørende m.fl.
- Erfaring i at udarbejde fremadrettede og løs-
ningsorienterede handlingsplaner.
- Stressreducerende værktøjer.
Max 16 deltagere.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: 2 fredage kl. 9-16, den 8/5 og 22/5
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris 1.350 kr. inkl. kopimateriale (indbe-
taling senest 29/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Vedr. vore kurser med psykologisk indhold skal
det understreges, at al undervisning hviler på et
forskningsbaseret fundament, og at der er tale
om formidling af viden.
I nogle kurser kan indgå øvelser til demonstra-
tion af psykologiens metoder og teorier, men te-
rapi og behandling forekommer ikke.
Vi udbød nedenstående foredrag i efteråret,
og da der var stor interesse for emnet gen-
tages det:
DRØMME
OG UBEVIDST INTELLIGENS
Foredrag ved Miriam Florez, der er cand.teol.
og psykoterapeut
Vi sover i ca. en tredjedel af vores liv og vi
drømmer i en fjerdedel af den tid. Vi har mange
drømme hver nat, selv om vi sjældent husker
dem. Men hvorfor drømmer vi og hvad betyder
drømmene? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med
sine drømme? Hvordan kan vi lære at huske vore
drømme? Og hvordan kan vi bruge drømmene i
den personlige udvikling?
Moderne forskning bekræfter, at drømme handler
om det, som er vigtigt for os, at de tager centrale
livsspørgsmål op, som den vågne bevidsthed
kryber udenom.
I det vågne liv tilpasser vi os omgivelserne, men i
drømmetilstanden er vores normale bevidsthed
koblet fra, vi er online på den ubevidste intelli-
gens, og de temaer, der er vigtige for os, gen-
spiller sig i vore drømme.
Ved ændrede bevidsthedstilstande, som i drøm-
metilstanden, tilflyder der os et væld af informa-
tioner. Drømme er fortættet information og ved
at forstå drømmenes symbolske sprog får man
kendskab til de indre psykiske processer.
Der er altså visdom at hente i drømmene.
Drømmearbejde bevidstgør ubevidst materiale i
psyken, det er en effektiv, men samtidig nænsom
måde til personlig udvikling.
Foredragene vil give kendskab til de mange
egenskaber ved drømmene og en forståelse for
drømmenes sprog. Deltagerne får praktisk vej-
ledning i at beskæftige sig med sine egne drøm-
me, både på et forståelsesplan og på et oplevel-
sesplan.
Det anbefales at medbringe madpakke og drik-
kevarer.
► Tid: Lørdag den 9. maj kl. 10-30-15.30
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 280 kr., studerende 140 kr. (indbe-
taling senest 30/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
13
COACHING (3)
3. kursusmodul ved Anette Hvidtfeldt, ICC Cer-
tificeret Coach og Narrative Teamcoach
Coaching 3 er et intensivt forsættelseskursus,
som bygger på den viden og erfaring med for-
skellige coachingredskaber, som du har fået på
de to foregående moduler.
Coaching handler om at udvikle en kultur, hvor
ledere og medarbejdere i fællesskab og indivi-
duelt fremmer en løsningsorienteret og fremad-
rettet vinderkultur og mindsker en problemori-
enteret og reaktiv "find fem fejl"-mentalitet.
Med udgangspunkt i det, der fungerer i organi-
sationen, på arbejdspladsen, samt at ledere og
medarbejdere i fællesskab indeholder nøglen til
at skabe positiv udvikling, handler det om at
undersøge, hvad der fungerer bedst og systema-
tisk arbejde med at sprede "best practice". Der-
udover at udvikle ambitiøse og realistiske for-
ventninger til fremtiden og iværksætte handlin-
ger, der sikrer, at forventninger bliver til virke-
lighed. Coaching skaber på den måde en effek-
tiv og resultatorienteret læring med ægte enga-
gement. På kurset vil der blive endnu mere fo-
kus på træningsdelen, således at man får tek-
nikkerne og tilgangen mere ind under huden.
Temaer som vi vil arbejde dybere med, er bl.a.
værdier og overbevisninger, som er nogle af de
kraftigste værktøjer til at fremme motivationen.
Kursusrækken består af tre moduler, og er ad-
gangsgivende til deltagelse på en speciel op-
bygget ICI coachuddannelse med afsluttende
international certificering.
Læs mere på www.catalyzator.dk
Max 16 deltagere.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: 2 gange kl. 9-16, torsdag den 4/6 og
tirsdag den 16/6
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris 1.350 kr. inkl. kopimateriale (indbe-
taling senest 26/5)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
HUMOR FOR ALVOR
Ved cand.mag. i dramaturgi Jan Svarrer og
journalist Lars Møller
”Om ti år kan vi grine af det.” Men hvorfor
vente ti år? Hvorfor ikke forsøge at se det sjove
med det samme, og bruge humorens potentialer
målrettet i hverdagen? Humor er en livsansku-
else og kan bruges som en effektiv personlig
coping-strategi, der kan skabe større livsglæde i
hverdagen.
Humor åbner sluserne og sænker paraderne, og
forskning peger desuden på, at humor fremmer
forståelsen. Når vi ler, husker vi faktisk bedre.
Derfor bør seriøs kommunikation også være
sjovere. At bruge humor som redskab spænder
fra at bruge ordspil og underfundigheder til po-
inter og små fortællinger. Det gælder både i er-
hvervslivet og i det personlige møde, hvor hu-
mor kan være vejen til folks hjerter. På jobbet
kan humor gøre både ledelsen bedre og arbejds-
livet sjovere.
Der sættes fokus på humorens rolle i kommu-
nikation og i hverdagslivet, og man kommer
omkring humoren lige fra Freuds teorier om
vitsen til humorens konkrete mekanikker.
Arrangementet sker i samarbejde med Teknisk
Landsforbund.
► Tid: Onsdag den 3. juni kl. 17.00-21.30
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 400 kr. inkl. sandwich, studerende
225 kr. (indbetaling senest 22/5)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
14
FILOSOFI & IDÉHISTORIE
NYT – NYT – NYT – NYT – NYT - NYT
FILOSOFIENS HISTORIE
Vi starter igen et Grundkursus i filosofiens hi-
storie.
Kurset løber over 8 semestre og har som mål at
vise, at spørgsmålene om, hvad det gode er,
hvad verden er, og hvad erkendelse er, altid har
været genstand for menneskets undren og insi-
steren på forklaring og forståelse, selv om for-
søgene herpå sjældent har fremkaldt enighed. I
løbet af grundkurset vil vi forfølge denne
tænkning over tilværelsens vilkår.
ANTIKKEN
1. semester ved mag.art. Claus Peer Bækby,
VUC Vest, Esbjerg
Det første semester vil koncentrere sig om filo-
sofiens begyndelse i vor kulturkreds, den be-
gyndelse og bestræbelse, som stadig er grund-
laget for den måde, hvorpå vi forholder os til
verden og tilværelsen: at det er muligt rationelt
at forstå universet og betingelserne for menne-
skets eksistens heri. Dette betyder, at vi vil be-
gynde med at se på følgende navne og skoler:
Den ioniske naturfilosofi, Heraklit, Pythagoræ-
erne, Parmenides, Empedokles, Atomismen,
Sofisterne, Sokrates og Platon.
► Tid: 9 mandage kl. 16.15-18.00, den 23/2,
2/3, 9/3, 16/3, 23/3, 30/3, 13/4, 20/4 og 27/4
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 10, Esbjerg
► Pris: 685 kr., studerende 345 kr. (indbe-
taling senest 13/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Plan for de kommende semestre:
2. semester (efterår 2015):
Middelalder. Den kristne filosofi. Augustin,
Anselm, Bonaventura, Thomas, Ockham.
3. semester (forår 2016):
Renæssancen. Den ny naturvidenskab.
Cusanus, Galilei, Bacon, Macchiavelli.
4. semester (efterår 2016):
De store systemer. Oplysningstiden. Hobbes,
Descartes, Spinoza, Rousseau, den engelske
empirisme.
5. semester (forår 2017):
Nyere tid I. Kant, Hegel, Marx, Mill, Nietz-
sche.
6. semester (efterår 2017):
Nyere tid II. Pragmatismen, analytisk filosofi,
eksistentialisme, videnskabsteori.
7. semester (forår 2018):
Nyeste tid I. Logisk positivisme og kon-
tinental filosofi.
8. semester (efterår 2018):
Nyeste tid II. Den videnskabsteoretiske dis-
kussion samt kontinental og amerikansk filo-
sofi.
FILOSOFISKE TEMAER Filosofiens højdepunkter
Kursus ved mag.art. Claus Peer Bækby, VUC-
Vest, Esbjerg
Dette semester fortsætter, hvor vi slap efter-
året.
Vi vil se nærmere på nogle af filosofihistoriens
centrale idéer, deres historiske betydning og -
ikke mindst - deres status i dag.
Det bliver blandt andet temaer som bevidst-
hedsproblemet, empirismens fremkomst og er-
kendelsens begrundelse samt den amerikanske
pragmatisme.
Relevante artikler udleveres og diskuteres på
holdet.
15
► Tid: 6 tirsdage kl. 16.15-18.00, den 24/2,
3/3, 10/3, 17/3, 24/3 og 31/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 10, Esbjerg
► Pris: 450 kr., studerende 225 kr. (indbe-
taling senest 13/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Hvad er demokrati?
DEMOKRATIETS IDÉHISTORIE
Ved Claus Christoffersen, BA i filosofi og old-
tidskundskab
”Det er ikke nemt at forstå, hvordan grækerne
kunne opfinde demokratiet, for grækerne hav-
de jo ikke nogle grækere før sig”. Denne sim-
ple konstatering af en tysk forsker er utrolig ef-
tertænkelsesværdig. Når man i 1800-tallet
etablerede demokratiet, kunne man skæve til
det græske demokrati som forbillede – det kun-
ne grækerne ikke. Så det er vitterligt ikke let at
forstå, hvordan demokratiet i sin tid kunne op-
stå i det klassiske Grækenland
Vi skal på kurset forsøge at besvare dette
spørgsmål ved at dykke ned i den fascinerende
historie om demokratiets opståen. Dette vil og-
så gøre det muligt for os at se, hvilke forud-
sætninger demokratiet har, hvilket er væsent-
ligt: Det er ikke til megen gavn formelt at have
en demokratisk styreform, hvis forudsæt-
ningerne for, at denne styreform kan blomstre,
ikke er til stede.
Demokratiet er grækernes særegne bidrag til
den europæiske kultur, hvis væsentligste ken-
detegn i nyere tid bliver, at den netop er de-
mokratisk. Ja, man kan læse hele det 19. og 20.
århundredes historie ud fra kampen om – og
mod – demokratiet. Men demokratiet findes i
mange former og demokratiet er heller ikke
uden bagsider. Dette var grækerne bevidste om
og de behandlede demokratiets problemer og
bagsider på en endog særdeles intelligent må-
de. Derved er det græske demokrati ikke kun
af historisk interesse, men kan tværtimod bru-
ges til refleksion over vores nutidige demokra-
ti. Og som Hal Koch skrev: ”Det værste der
kan ske for demokratiet er, at alle er for det,
men ingen reflekterer over det”.
Det anbefales at medbringe madpakke og drik-
kevarer.
► Tid: Lørdag den 25. april kl. 11.00-17.00
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 330 kr., studerende 165 kr. (indbe-
taling senest 16/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
PROGRAM VIA NETTET?
I disse elektroniske tider vil det være rimeligt at spørge vore kur-
sister om I fremover ønsker at modtage programmet via nettet i
stedet for med posten.
Det vil ikke alene spare os for trykke- og portoudgifter, men du
vil også få besked, hvis der kommer nyheder, der ikke står i pro-
grammet.
Altså, hvis du fremover ønsker at undgå en ’papirkopi’ og i ste-
det modtage en mail med link til det nye program og andre ny-
heder, bedes du give besked på fu@fue.sdu.dk
NB. Se i øvrigt vores NYE HJEMMESIDE WWW.FU.SDU.DK
16
TEOLOGI & RELIGION
FOREDRAG I
VOR FRELSERS KIRKE
Arrangementet sker i samarbejde med Vor
Frelsers Kirke i Esbjerg.
Foredragene kan naturligvis høres uafhængigt
af hinanden.
Onsdag den 21. januar kl. 14.30:
Da Jesus gik på vandet Billeder af Jesus, der går på vandet, er i det
lange historiske perspektiv ikke særlig udbredt,
men de dukker op i et større antal i kølvandet
på 1800-tallets maleriske interesse for land-
skabet. Inden for en godt hundredårig periode
er der blevet lavet alterbilleder med motivet til
kirker rundt om i hele landet, fx Øster Sker-
ninge (1869) til Hjerting (1992).
I en kirkehistorisk betragtning er pietismen
delvis forklaringen på, at motivet blev en po-
pulær alterudsmykning. Det kaldes ”frels mig”,
og det spillede på følelserne afmagt, overgivel-
se, hengivelse, fortabelse, tryghed og redning i
relationen mellem Peter (den troende) og Jesus
(frelseren). Men Jesu gang på søen er en for-
tælling, hvor naturen er med, og det er interes-
sant, fordi forbindelsen mellem religionen og
fantasi ofte fører til, at forholdet mellem religi-
on og natur ignoreres.
Ved seminarielektor, cand.theol. Kirsten
Margrethe Andersen, Ribe.
Onsdag den 4. februar kl. 14.30:
Danske krigssejlere i 2. Verdenskrig
I anledning af 70 året for Danmarks befrielse
den 4. maj er det lykkes at få overlæge, dr.
med. Sven Arvid Birkeland, Odense, til at
delagtiggøre os i sin store viden om de danske
krigssejlere.
Danske sømænd kæmpede mod tyskerne i 2.
Verdenskrig fra 1939 til 1945. Birkeland har
talt med over hundrede krigssejlere, hustruer,
enker og børn. Omkring 2500 sømænd satte li-
vet til. Sømændenes indsats var af uvurderlig
betydning for Danmarks indsats i 2. Verdens-
krig. Da krigen var forbi kom de hjem drypvis,
og påskønnelsen af deres indsats var i mange
år yderst beskeden. Interviewene danner
grundlag for bogen: ”Sænket af tyskerne”.
En fællesnævner i Birklands professionelle
virke er interessen for og evnen til at tale med
mennesker, der er i eller har været gennem ek-
streme oplevelser: Torturofre og bødler, mod-
standsfolk, kz-lejrfanger, krigssejlere og solda-
ter hjemme fra krig og mere alment: Om krig,
og hvad krig gør ved mennesker.
Onsdag den 4. marts kl. 14.30:
Er lyset for de lærde blot..?
En eftermiddag som ikke vender det blinde øje
til det vigende vintermørke udenfor, men som
først og fremmest vil handle om at se lyset.
Med titlen vil Grundtvigs livs- og folkeoplys-
ningstanker, som netop handler om at få men-
nesker op i lyset, blive udfoldet.
Grundtvig udviklede sine tanker om oplysning
på baggrund af samtidens strømninger. Hvor-
dan kan man tale om oplysning i dag? Hvilke
strømninger i vores tid kan kalde på et nyt op-
lysningsprojekt? Og hvordan kan det tage sig
ud?
Ved lektor, ph.d. og præst Ulla Morre Bid-
strup, Aarhus.
Tirsdag den 14. april kl. 19.30:
Esbjerg ved Danmarks befrielse den 4. maj
1945 fortalt og set med lokale øjne
Den 4. maj er det 70 år siden, den danske radio
i London sendte budskabet om den tyske kapi-
tulation i Danmark med virkning fra næste
dags morgen kl. 8.00. Også i Esbjerg udløste
det en glæde over slutningen på en periode,
som ikke blot strakte sig tilbage til den 9. april
1940, men egentlig tog sin begyndelse den 4.
september 1939, hvor et engelsk bombefly ved
en fejl kastede fire bomber over Esbjerg. Efter
17
de første dages glædesrus meldte dagligdagen
og en lang række af problemer sig: Der skulle
ryddes miner, landbruget fik afsætningspro-
blemer, og også fiskerne manglede aftagere til
deres fangster. Og det varede længe, inden va-
reforsyningen blev normal - man levede med
rationeringer helt frem til januar 1953.
Ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmus-
sen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
► Sted: Sognehuset ved Vor Frelsers Kirke
► Pris: 20 kr. pr. gang inkl. kaffebord
► Tilmelding er ikke nødvendig
KIRKEHØJSKOLE
FOR ESBJERG OG OMEGN »Det gode og det onde«
Bag Kirkehøjskolen står tyve sogne i Skads
provsti, som udgør den økonomiske baggrund
for Kirkehøjskolens virke.
Foredragene kan høres uafhængigt af hinan-
den.
Lørdag den 31. januar
kl. 10.15-11.45:
Anlæg for det gode, hang til det onde Ved professor emeritus i filosofi, dr.theol. et
phil. Peter Kemp.
kl. 12.15-13.45:
Ondskab i filosofisk perspektiv Ved museumsleder, ph.d. og cand.mag. et phil.
Frederik Strand, Politimuseet.
Lørdag den 28. februar
Er det gode umuligt uden det onde? Fire litterære værker viser, at det gode er u-
tænkeligt uden det onde.
kl. 10.15-11.45:
”Othello” af William Shakespeare.
”Idioten” af Fjodor Dostojevskij.
kl. 12.15-13.45:
”Mørkets hjerte” af Joseph Conrad.
”Middagsfruen” af Julia Franck.
Dagens foredragsholder er mag.art. Frantz Le-
ander Hansen.
Lørdag den 28. marts
kl. 10.15-11.45:
Må livet gøre ondt?
kl. 12.15-13.45:
Mennesket i nye salmer
Dagens foredragsholdere er forfatter og salme-
digter, ph.d. et cand. phil. Iben Krogsdal og
sognepræst Morten Skovsted.
Særprogram ligger i kirkerne.
Kaffe og te kan købes i pauserne. Medbring
evt. madpakke.
► Sted: Sognehuset ved Vor Frelsers Kirke
► Pris: Der er gratis adgang
► Tilmelding er ikke nødvendig
BIBELOVERSÆTTELSER
GENNEM TIDEN
Foredrag ved cand.phil. Mogens Hansen, mu-
seumsinspektør ved Bramming Egnsmuseum
Bibeloversættelserne til dansk kendes siden
1500-tallet. Den nyeste oversættelse af de
gammeltestamentlige tekster udkom i 2014.
Mellem disse yderpunkter er en halv snes over-
sættelser, der er udtryk for forskellige bibelsyn
og kristendomsopfattelser, men ikke mindst
forskellige historiske kontekster.
Der ligger mange andre hensyn og overvejelser
bag de danske tekster, end blot det at gengive
teksten så tæt på dens oprindelige betydning
som muligt samt i et sprog, der kan forstås af
samtidens danskere.
Foredraget tager udgangspunkt i urhistoriens
beretninger: skabelserne, Babelstårnet og
”syndfloden” og ser på, hvilke kulturhistoriske
forhold der har influeret på oversættelserne.
► Tid: Tirsdag den 17. februar kl. 19.30
► Sted: Bramming Egnsmuseum, Pederstræde 4
► Pris: 110 kr., studerende 50 kr. (indbetaling
senest 9/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
18
NYT – NYT – NYT – NYT – NYT - NYT
TEOLOGISK GRUNDKURSUS
Der er planlagt et grundkursus over 4 semestre,
strækkende sig fra Gl. Testamente frem til Old-
kirken.
GL. TESTAMENTE
1. semester ved lektor, ph.d. Leise Christen-
sen, Folkekirkens Uddannelses- og Videns-
center i Løgumkloster
I løbet af dette semester vil vi komme omkring
Det gamle Testamente – både historisk, litte-
rært og teologisk. Vi vil se på de enkelte bøger,
deres teologier og forståelsen af israelitisk og
jødisk tro.
Først en orientering i Gl. Testamente, dets ho-
vedlinjer, forskellen mellem de forskellige ty-
per skrifter og deres mulige historie. Også Lo-
ven og Salmernes Bog vil blive berørt.
Derefter skal der ses på de profetiske bøger,
deres placering i samtiden, og hvad profetisme
egentlig er for noget. Der vil være mulighed
for at gennemgå et af de små profetskrifter, fx
Amos, for at få et indtryk af, hvad der gemmer
sig i en sådan tekst.
Davidsfortællingen er det store, helstøbte værk
i 1. Sam. Bog. Davidskikkelsen og forståelsen
af denne er væsentlig i store dele af Gl. Testa-
mente - og Ny Testamente for den sags skyld.
Der vil blive givet eksempler på, hvor for-
skelligt sådan en fortælling kan læses, alt efter
om man fokuserer på den litterære eller den hi-
storiske David.
Endelig vil visdomslitteraturen, dvs. især Ord-
sprogsbogen, Jobs Bog og Prædikernes Bog
bliver behandlet. Er disse skrifter fremmed-
legemer i Gl. Testamente, som ofte hævdet, el-
ler har de en kerne af det gammeltestamentlige
tilværelsessyn?
Deltagerne vil under forløbet få rig lejlighed til
at stille spørgsmål til stoffet.
► Tid: 4 mandage kl. 17.00-19.30, den 9/3,
23/3, 13/4 og 27/4
► Sted: Sognehuset ved Vor Frelsers Kirke
► Pris: 450 kr., studerende 225 kr. (indbe-
taling senest 27/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
***
Plan for de kommende semestre:
2. semester (efterår 2015):
Ny testamente. De fire evangelier
3. semester (forår 2016):
Urkristendommen. Paulus
4. semester (efterår 2016):
Oldkirken – og etableringen af en
teologisk og organisatorisk enhed
PROGRAM VIA NETTET? I disse elektroniske tider vil det være rimeligt at spørge vore kursister om I fremover ønsker at
modtage programmet via nettet i stedet for med posten.
Det vil ikke alene spare os for trykke- og portoudgifter, men du vil også få besked, hvis der
kommer nyheder, der ikke står i programmet.
Altså, hvis du fremover ønsker at undgå en ’papirkopi’ og i stedet modtage en mail med link til
det nye program og andre nyheder, bedes du give besked på fu@fue.sdu.dk
NB. Se i øvrigt vores NYE HJEMMESIDE WWW.FU.SDU.DK
19
HISTORIE – VERDEN – SAMFUND
GOTISK SKRIFT OG ADMINI-
STRATIONSHISTORIE
Der udbydes i samarbejde med Sydvestjysk
Egns- og Slægtshistoriske Forening og Esbjerg
Byhistoriske Arkiv to kurser, et for begyndere
og letøvede samt et for fortsættere.
BEGYNDERE OG LETØVEDE Er man slægtsforsker eller lokalhistoriker, vil
det på et tidspunkt begynde at knibe med at læse
de gamle dokumenter, der er skrevet med gotisk
håndskrift. For at få det fulde udbytte af disse er
man nødt til at lære denne skrifttype, der var
gængs indtil ca. 1875.
Kurset retter sig til nybegyndere og letøvede,
der har snuset til kirkebøger og folketællinger.
Der vil blive læst eksempler fra disse kilder, li-
gesom lettere tekster fra skifteprotokoller og
andre retsdokumenter vil blive inddraget. Un-
dervejs vil der blive orienteret om, hvordan man
finder frem til kilderne og bruger dem, samt
hvilke muligheder Internettet giver for at få det
maksimale udbytte af materialet.
Ved bibliotekar Birgit Juul Kristensen, SDU.
FORTSÆTTERE At lære gotisk skrift kan være en udfordring, og
man er som regel glad, når man mestrer læs-
ningen af indførelserne i kirkebøger og folke-
tællinger. På den anden side kommer man ikke
ret langt i hverken slægts- eller lokalhistorie
med kun de to kilder, så derfor opstår behovet
hurtigt for at komme videre til andre kilder, der
er centrale for at få et indblik i vores forfædres
liv eller historien i et lokalområde.
Derfor dette kursus, der er rettet mod slægtsfor-
skere og/eller lokalhistorikere, der har taget eller
er på vej til at tage ”det store spring” over til
disse, mere fortællende kilder. Foruden at læse
og gennemgå en række udvalgte dokumenter
omtales også nogle af de forskellige typer arki-
ver, teksterne er hentet fra.
Der er tale om et fortsætterkursus, men nye
deltagere er velkomne.
Ved arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann
Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
► Tid: 7 mandage kl. 16.30-18.00, den 2/2,
16/2, 23/2, 2/3, 9/3, 16/3 og 23/3
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47
Begyndere og letøvede: Samlingssalen
Fortsættere: Læsesalen
► Pris: 405 kr. (indbetaling senest 28/1)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NB. Husk at angive, hvilket kursus du ønsker
at tilmelde dig!!
VÆRKSTED FOR
LOKAL- OG PERSONALHISTORIE
Kursus ved arkivchef Jørgen Dieckmann Ras-
mussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Hvis du er interesseret i lokalhistorie, eller du
er i gang med at finde din families rødder, er
dette kurset for dig!
Mandag aften mødes aktive lokalhistorikere
og slægtsforskere på arkivets læsesal.
Deltagerne arbejder med individuelle emner,
men holder løbende hinanden underrettet om,
hvad der arbejdes med, og hvordan det går.
Kurset er arrangementet i samarbejde med
Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Fore-
ning og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
► Tid: 7 mandage kl. 19.00-21.30, den 2/2,
16/2, 23/2, 2/3, 9/3, 16/3 og 23/3
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Læsesalen
► Pris: 530 kr. (indbetaling senest 28/1)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
20
EUROPAS HISTORIE I 1000 ÅR
Kursus ved arkivchef Jørgen Dieckmann Ras-
mussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
De sidste par sæsoner har Englands historie
været emnet for historieholdets aktiviteter i
Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Nu vendes blikket
mod kontinentet i et længere forløb om Euro-
pas historie. Vi lægger ud med tiden 1000-
1300, hvor Europa var splittet i et virvar af
fyrstedømmer med kristendommen som eneste
fællesnævner.
Undervisningen foregår i studiekredsform, og
der læses fælles grundbog/grundbøger, som
anskaffes i klassesæt til de deltagere, der ikke
selv har bogen.
Kurset er arrangementet i samarbejde med
Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Fore-
ning og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
► Tid: 5 tirsdage kl. 19.00-21.30, den 3/2,
17/2, 3/3, 17/3 og 31/3
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Samlingssalen
► Pris: 460 kr. (indbetaling senest 28/1)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
FYRAFTENSFOREDRAG
Ved arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann
Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Foredragene, der er ledsaget af billeder, er ar-
rangeret i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske
Arkiv og kan høres uafhængigt af hinanden.
Tirsdag den 17. februar kl. 16.30:
Kitler, konger og kontor
”Kitler, konger og kontor” er titlen på Charlotte
Bankes bog om Esbjerg Sygehus 1940-1965,
der bl.a. handler om sygehuslivet og den faglige
specialisering, der fandt sted. Desuden fortælles
der om sygehuset under besættelsen.
Tirsdag den 24. marts kl. 16.30:
Mod befrielsen – med fokus på Esbjerg i
november 1944
Siden augustdagene i 1943 havde modstands-
bevægelsen i Esbjerg markeret sin styrke, hvil-
ket ikke undslap besættelsesmagtens opmærk-
somhed. Gradvist satte hævnaktionerne ind, og
natten mellem den 13. og 14. november oplev-
ede Esbjerg med schalburgtager og to mord på
kendte esbjergensere, hvad der er blevet kaldt
”den mørkeste nat i Esbjergs historie”.
Torsdag den 9. april kl. 16.30:
Esbjerg under besættelsen
I anledning af 75-året for Danmarks besættelse
afholdes et ekstraordinært fyraftensforedrag
om Esbjerg under 2. Verdenskrig. Foredraget
er ledsaget af billeder, og mange af disse har
aldrig været vist før.
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Samlingssalen
► Pris: 50 kr. pr. gang (betales ved indgangen)
Ved du hvem du er? Kom godt i gang med
SLÆGTSFORSKNING
PÅ INTERNETTET
Introduktionskursus ved arkivchef Jørgen
Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske
Arkiv
Dette kursus giver dig en hurtig og grundlæg-
gende introduktion til slægtsforskning, først og
fremmest på Internettet. Derfor forudsættes
det, at deltagerne medbringer bærbar computer
med mulighed for trådløs netopkobling, idet
kurset er en blanding af oplæg og praktiske
øvelser, hvor deltagerne skal prøve kræfter
med deres egen forskning.
21
Kurset er arrangeret i samarbejde med Syd-
vestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening
og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Max. 15 deltagere – så tilmeld dig i god tid!
► Tid: 3 onsdage kl. 19.00-21.30, den 18/2,
4/3 og 11/3
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Samlingssalen
► Pris: 320 kr. (indbetaling senest 9/2)
► Tilmelding sker ved indbetaling af kursus-
gebyr, pr. mail fu@fue.sdu.dk eller på tlf.
6550 4103 (kontortid 8-12)
NB. Se også kurset i Ribe på denne side.
SØNDAGSMATINEER Ved arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann
Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Foredragene, der er ledsaget af billeder, er ar-
rangeret i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske
Arkiv og kan høres uafhængigt af hinanden.
Søndag den 22. februar kl. 14.00:
Sædding
Sædding opfattes i dag som en bydel i eller en
forstad til Esbjerg, men oprindeligt var det en
bebyggelse i Guldager Sogn. Med Esbjergs
vækst blev området først et populært udflugts-
mål om sommeren og senere en god adresse at
have. Desuden fik den sine egne attraktioner
som f.eks. Restaurant Langli.
Søndag den 15. marts kl. 14.00:
Mod befrielsen – med fokus på Esbjerg i
november 1944
Siden augustdagene i 1943 havde modstands-
bevægelsen i Esbjerg markeret sin styrke, hvil-
ket ikke undslap besættelsesmagtens opmærk-
somhed. Gradvist satte hævnaktionerne ind, og
natten mellem den 13. og 14. november op-
levede Esbjerg med schalburgtager og to mord
på kendte esbjergensere, hvad der er blevet
kaldt ”den mørkeste nat i Esbjergs historie”.
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Samlingssalen
► Pris: 50 kr. pr. gang (betales ved indgangen)
Ved du hvem du er? Kom godt i gang med
SLÆGTSFORSKNING
PÅ INTERNETTET
Introduktionskursus ved arkivleder Karen
Jermiin Nielsen og arkivchef Jørgen Dieck-
mann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Dette kursus giver dig en hurtig og grund-
læggende introduktion til slægtsforskning,
først og fremmest på Internettet. Derfor forud-
sættes det, at deltagerne medbringer bærbar
computer med mulighed for trådløs netopkob-
ling, idet kurset er en blanding af oplæg og
praktiske øvelser, hvor deltagerne skal prøve
kræfter med deres egen forskning.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Syd-
vestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening
og Ribe Byhistoriske Arkiv.
Max. 15 deltagere – så tilmeld dig i god tid!
► Tid: 3 onsdage kl. 19.00-21.30, den 24/2,
10/3 og 24/3
► Sted: Ribe Byhistoriske Arkiv, Seminarie
Huset, Simon Hansens Vej, Ribe
► Pris: 320 kr. (indbetaling senest 14/2)
► Tilmelding sker ved indbetaling af kursus-
gebyr, pr. mail fu@fue.sdu.dk eller på tlf.
6550 4103 (kontortid 8-12)
22
BESÆTTELSESTIDENS HISTORIE Modstand i Sydvestjylland
Foredragsrække arrangeret i samarbejde med
Historisk Samling fra Besættelsestiden
Som optakt til Esbjerg Museums store særud-
stilling om modstanden i Sydvestjylland, der
åbner 2. maj, sætter foredragene fokus på to
centrale arbejdsfelter for modstandsarbejdet.
Onsdag 25. februar:
Sabotagen i Sydvestjylland
I april 1945 blev en hændelse i Esbjerg stof i
alverdens aviser, da en dristig sabotageaktion
havde forvandlet Gestapos tidligere hoved-
kvarter i byen til en dynge murbrokker.
Foredraget giver nye indblik i sabotagens ud-
viklingshistorie i Esbjerg, Ribe og Bramming
fra de første forsøg i 1942 til de mere omfat-
tende aktioner i 1943 og i besættelsens slutfase
– hvem var sabotørerne, hvor kom de fra, hvil-
ke lokale virksomheder, transportmidler og in-
stallationer blev saboteret? Og hvad var egent-
lig sabotagernes effekt militært, politisk, mo-
ralsk, psykologisk?
Ved arkivleder Henrik Lundtofte, Historisk
Samling fra Besættelsestiden.
Onsdag 18. marts:
Modstand i kulissen
Et vidtforgrenet netværk af hjælpere bistod
modstandens frontfigurer ved fx at fungere
som logiværter, huse illegale trykkerier, skaffe
flygtninge til Sverige og meget mere. Også i
Sydvestjylland var baglandets indsats en nød-
vendig forudsætning for modstand. Direkte
deltagelse i modstandsaktiviteter var særdeles
risikofyldt. Men også de mennesker, der bag
kulisserne sikrede det illegale arbejde, løb en
stor risiko. Ikke desto mindre er baglandets
indsats stærkt underbelyst i forskning og for-
midling af historien om modstand. Det forsø-
ger foredraget at råde bod på med Sydvestjyl-
land som eksempel.
Ved cand. mag. Mona Jensen, Historisk Sam-
ling fra Besættelsestiden.
► Tid: 2 onsdage kl. 19.30, 25/2 og 18/3
► Sted: Esbjerg Museum, Torvegade 45,
Ovenlyssalen
► Pris: 50 kr. pr. gang, studerende 30 kr.
(betales ved indgangen)
► Tilmelding er ikke nødvendig
Aftenforedrag:
LANDBOKULTUREN 1950-2014 - da landbolivet blev en by i provinsen
Ved Johs. Nørregaard Frandsen, centerleder
for H. C. Andersen Centeret ved SDU
Urbaniseringen - det vil sige ’bymæssiggørel-
sen’- er ikke noget nyt. Da industrien etablere-
de sig i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet
betød det massevandring fra land til by, og
denne vandring fortsatte i det 20. århundrede.
Danmark uden for de større byer var imidlertid
længe præget af en stærk landbokultur, der
havde rod i sogne og landsbyer. Landbruget
var således centrum for en særlig livsform.
I årtierne efter 2. Verdenskrig forvandlede li-
vet på landet sig imidlertid. Den gamle selv-
stændighedskultur brød sammen, mens nye
forbrugs-, arbejds- og fritidsformer sammen
med massemedierne og unges vej gennem teo-
retiske uddannelser skabte ændringer. Fra og
med 1960'erne bredte nye forstadsmiljøer, par-
celhusområder sig, mens de gamle landsogne
tømtes for liv eller opløstes i en bymæssighed,
hvis forhold til landbokultur snarere er roman-
tiseret end praktisk.
Nørregaard Frandsen har som litteratur- og
kulturforsker undersøgt dette opbrud og dets
konsekvenser, og det er lidt af denne viden
han formidler i foredraget, hvori der indgår
både humor og nostalgi
Foredraget sker i samarbejde med Sydvestjysk
Egns- og Slægtshistoriske Forening og Esbjerg
Byhistoriske Arkiv
23
► Tid: Torsdag den 26. marts kl. 19.30
► Sted: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torve-
gade 47, Samlingssalen
► Pris: 50 kr. (betales ved indgangen)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
A R K I V E T S T U R E
Tirsdag den 28. april:
AFTENTUR TIL HØJER MØLLE
Tirsdag den 19. maj:
KULTURHISTORISK TUR TIL VENØ
Lørdag den 30. maj:
SOMMERUDFLUGT TIL VEDERSØ
***
Kontakt Esbjerg Byhistoriske Arkiv
for yderligere oplysninger på tlf. 7616 3900
www.eba.esbjergkommune.dk
Danmark 1914-20:
DANMARK UNDER
1. VERDENSKRIG
Kursus ved lektor Bent Iversen, Esbjerg
2014 har givet mange tv-udsendelser og bog-
udgivelser om Verdenskrigen 1914-18.
Danmark i samme periode har derimod ikke
været i fokus. Måske forståeligt, fordi landet
var neutralt, men alligevel satte krigen meget
tydelige spor i dansk politik og danskernes
hverdag.
Årene 1914-20 prægedes af så mange ænd-
ringer og reformer, at man med rimelighed kan
sige, vi her har grundlaget for den velfærds-
og retsstat, der udbyggedes gennem det næste
halve århundrede.
Pejlemærkerne i kurset vil bl.a. være ”August-
lovene” med maksimalpriser og rationeringer,
hvorved de liberalistiske principper sattes ud
af kraft; landets placering mellem de krigs-
førende stater indebar, at neutraliteten under-
tiden måtte gradbøjes; 1915-Grundloven med
politisk lighed; retsplejereformen; erhvervs-
organisationernes øgede betydning; Socialde-
mokratiets accept af det borgerlige samfund;
1919-Jordlovene og endelig Påskekrisen 1920.
► Tid: 4 torsdage kl. 19.00-21.30 den 5/3,
12/3, 19/3 og 9/4
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 450 kr., studerende 225 kr. (indbe-
taling senest 27/2)
GUDER OG MENNESKER
I VIKINGETIDENS NORDEN
De fleste kender til de gamle historier om
Odin og Thor og Freja – de nordiske guder fra
førkristen tid – og vi ved, at vikingerne kendte
de samme historier. Men hvad de egentlig
tænkte, når de tænkte på guderne, er både min-
dre indlysende og meget mere spændende at
overveje.
Denne foredragsrække sætter fokus på for-
holdet mellem mennesker og guder: Hvordan
opfattede vikingerne det? Hvor så de sig selv i
forhold til guderne – og guderne i forhold til
sig selv? Hvilke religiøse trosforestillinger
ligger bag myterne, og hvordan kan vi afkode
dem?
Med udgangspunkt i nogle af de bedst kendte
myter vil foredragene klarlægge en række
aspekter af vikingetidens religiøsitet, samt
hvordan den kommer til udtryk i de tilgænge-
lige kilder. Målet er at skabe overblik ikke kun
over mytologien, men også over religionen –
de to ting er nemlig ikke nødvendigvis samme
sag, selvom de naturligvis er tæt knyttede til
hinanden.
Kom og vær med til at opdage de dragende og
frygtindgydende hedenske guder på nært hold.
Fortsætter på næste side…
24
Lørdag den 14. marts kl. 10.00-16.00:
Kl. 10.00
Hvad er et menneske – og hvad er en gud?
Kl. 12.15
Eddadigte i ’før-skriftlig’ tradition
Kl. 14.15
Kan mennesker være mytologiske væsener?
Ved lektor i religionsvidenskab Karen Bek-
Pedersen, Syddansk Universitet.
Onsdag den 25. marts kl. 19.00-21.00:
Odin: Gud, menneske eller begge dele?
Ved professor i religionsvidenskab Jens Peter
Schjødt, Aarhus Universitet.
Onsdag den 8. april kl. 19.00-21.00:
Myter og religion i arkæologien
Ved adjunkt i forhistorisk arkæologi Andres
Dobat, Aarhus Universitet.
NB. Det anbefales at medbringe madpakke og
drikkevarer til om lørdagen.
► Tid: Se ovenfor
► Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4
► Pris: 550 kr., studerende 275 kr. (indbe-
taling senest 2/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NINA BANG
- vor første kvindelige minister
Foredrag ved cand.mag. Karsten Faurholdt,
der har udgivet biografien ”Nina Bang”
2015 er jo 100-året for Grundlovsændringen,
som betød, at kvinder fik valgret og var valg-
bare til Rigsdagen. Det var forudsætningen for,
at Nina Bang (1866-1928) i 1918 valgtes til
Landstinget og 1924 overtog posten som under-
visningsminister, hvorved hun blev ”den første
kvinde i kongens råd”.
Allerede fra o. 1900 var hun aktiv i socialdemo-
kratisk politik, hvor hun bidrog til at udforme
partiets kvindepolitik, og naturligvis var hun
også aktiv i kampen for kvindevalgretten. Men
større vægt lagde hun på arbejdsvilkårene for
kvinder på arbejdsmarkedet. Nina Bang støtte-
de, at kvinder var erhvervsaktive, fordi det gav
dem en økonomisk uafhængighed, men hun øn-
skede visse beskyttelsesregler, fordi kvinderne
jo også stod med ansvaret for hjem og børn.
Gennem hele voksenlivet var hun optaget af
undervisningsspørgsmål, men de store visioner
ved ministerudnævnelsen, især demokratisering
af folkeskolen og en forbedret læreruddannelse,
blev stort set ikke realiseret. Hertil bidrog nok
også, at kompromisvilje ikke var hendes største
styrke.
Nina Bang var en markant person og derfor
grund til at få hendes liv og tanker belyst.
► Tid: Torsdag den 26. marts kl. 18.45-20.30
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 110 kr., studerende 50 kr. (indbetaling
senest 16/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
25
EGYPTENS GÅDER
Kursus ved egyptolog Louise Alkjær, Køben-
havn
Hvordan byggede man egentlig de store pyra-
mider på Giza-plateauet mere end 4000 år før
vores tidsregning? Hvem kunne læse de my-
stiske hieroglyffer, og hvordan lærte man det?
Og hvordan bliver hieroglyfferne tydet i mo-
derne tid?
Egyptologi er læren om det gamle Egyptens
historie, samfund, sprog og kultur, der gør os
klogere på oldtidslandets 5000 års lange hi-
storie, som er fyldt med både interessante og
gådefulde spørgsmål.
Hør bl.a. om de håndværkere og kunstnere, der
udhuggede faraoernes dybe klippegrave.
Hvem var de, og blev de slået ihjel, så de ikke
kunne røbe gravens beliggenhed? Hvad fore-
gik der i de store templer bygget til ære for
almægtige guder og døde konger? Blev barne-
kongen Tutankhamon slået ihjel for at gøre
plads til en anden på tronen? Blev farao Ram-
ses III myrdet af intrigante hoffolk? Og hvem
stod bag verdenshistoriens første sit-down-
strejker i håndværkerlandsbyen Deir el Medi-
na?
Denne dag står i egyptologiens tegn, og vi
dykker ned i alle disse og mange flere spørgs-
mål fra det gamle Egypten.
Det anbefales at medbringe madpakke og
drikkevarer.
► Tid: Søndag den 29. marts kl. 11.00-17.00
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 375 kr., studerende 190 kr. (indbe-
taling senest 20/3)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Foredrag og middag:
TO KULTURER DER FORSVANDT - gælder det også den sociale kapital?
Ved professor Ove Korsgaard, AU og professor
Jørn Henrik Petersen, SDU
o. 1890-1960 prægede to bevægelser – landbo-
og arbejderkulturen – det danske samfund.
Selvfølgelig havde begge som udgangspunkt
at sikre bedre økonomiske vilkår for grup-
perne. Men de voksede til mere…
I begge bevægelser kunne man stort set få alle
behov, materielle og kulturelle, dækket gen-
nem de virksomheder og foreninger, man selv
havde oprettet. Det gav måske en afgrænsning
overfor det øvrige samfund, men denne selv-
forvaltning og ikke mindst de mange besty-
relsesposter gav en demokratiforståelse og en
intern solidaritet – en social kapital.
Selvfølgelig har vi fortsat fagforeninger og
landbrugets andelsvirksomheder, men nærhed-
en er væk – og hvad med den sociale kapital?
Ove Korsgaard voksede op i et landbosam-
fund, som han beskriver i ”Solskin for det sor-
te muld”, hvor bruger sin egen familie ”som
metode” og oplevede den begyndende opløs-
ning, inden han brød ud og til sidst endte som
familiens første akademiker.
Jørn Henrik Petersens baggrund er en anden.
Uddannet økonom, men gennem hele arbejds-
livet har han beskæftiget sig med sociale
spørgsmål – og ikke mindst i forbindelse med
arbejderkulturen, som det ses i hans bidrag til
”Dansk velfærdshistorie” og senest i bogen
”Pligt & ret. Ret & pligt”
Der venter deltagerne en meget spændende
dag med dialogen mellem to tænksomme men-
nesker.
► Tid: Tirsdag den 21. april kl. 16.00-21.00
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 430 kr. inkl. middag og vin (indbe-
taling senest 10/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
26
KRIG OG KONFLIKT - FRA STENALDER TIL VIKINGETID
Foredrag ved museumsinspektør Jeanette Var-
berg, Moesgaard Museum.
Sidste forår udgav Jeanette Varberg, der netop
har modtaget Rosenkjærprisen, DR’ ærespris,
som gives til en forsker, der også er en god
formidler, bogen Fortidens slagmarker. Krig
og konflikt fra stenalder til vikingetid.
Som arkæolog vil hun i dette foredrag belyse
nogle af de danske fund, som er knyttet til krig
og konflikt gennem 6000 år, men i modsæt-
ning til mange fagfæller tolker hun også fun-
dene og sætter dem hermed ind i en samfunds-
mæssig udviklingshistorie.
Selv om det er danske fund, som behandles,
trækkes der også linjer til det øvrige Europa,
bl.a. med påvisning af, hvorledes nye våben og
strategier overtages herhjemme. Og derved
kommer der nye vinkler og udvidet perspektiv
på den tidligste del af historien.
Deltagerne kan se frem til en virkelig spæn-
dende og udbytterig aften!
► Tid: Onsdag den 22/4 kl. 19-21
► Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4
► Pris: 110 kr., studerende 50 kr. (indbetaling
senest 13/4)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
MØBELINDUSTRI
I SYDVESTJYLLAND OG BRAM-
MINGEGNEN
Foredrag ved cand.phil. Mogens Hansen, mu-
seumsinspektør ved Bramming Egnsmuseum
Foredraget tager udgangspunkt i Bramming
Egnsmuseums aktuelle udstilling, der er et re-
sultat af nye undersøgelser og indsamlinger.
Her skildres en spændende industrigren gen-
nem mere ned hundrede år. Der fokuseres på
produkter, fremstillingsmetoder og samfunds-
mæssige vilkår.
Foredraget uddyber en række af udstillingens
temaer og analyser.
► Tid: Tirsdag den 9. juni kl. 19.30
► Sted: Bramming Egnsmuseum, Pederstræde 4
► Pris: 110 kr., studerende 50 kr. (indbetaling
senest 1/6)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
GIV ET GAVEKORT!!! Glæd en god ven eller et familiemedlem med et
gavekort til et foredrag eller et kursus.
Ring på tlf. 6550 4103 eller send en mail på
fu@fue.sdu.dk og opgiv navn og adresse på den
person, du vil glæde...
Fredag 26/6 – søndag 28/6:
NORD- OG NORDVESTJYLLAND Kunst, natur, historie og litteratur på en forlænget weekendtur
Planen er bl.a. at se Skovgaard Museet i Viborg, Godthåb Hammerværks arbejdende industrimuseum,
Lindholm Høje med stensætninger og enestående fund fra vikingetiden, vejlerne med Nordens største
fuglereservat, Kirsten Kjærs Museum, kæmpevindmøllerne i Østerild plantage, Museumscenter Hanst-
holm med de kolossale panseranlæg fra 1942-44, Hanstholmreservatet og klitplantager, Heltborg Museum
med værker af bl.a. Jens Søndergaard, Lemvig Museum med Thøger Larsens Mindestuer og ”Livets gang
i Lidenlund”, og endelig Strandingsmuseet i Thorsminde.
Rejseledere er cand.mag. Birger Kledal og lektor Bent Iversen.
Endeligt program med pris vil foreligge o. 10. februar og vil inkludere 2 middage og overnatninger samt
3 frokoster. Kontakt sekretariatet, så sender vi gerne.
27
NATURVIDENSKAB & SUNDHED
BJERGARTER
– JORDENS BYGGESTEN
Kursus ved Hans Dieter Zimmermann, lektor
emeritus i geologi ved Aarhus Universitet
Bjergarterne er Jordens byggesten og er uund-
værlige som mineralråstoffer.
Nogle bjergarter dannes i stor dybde, andre på
jordoverfladen; nogle er milliarder år gamle,
andre dannes i dette øjeblik.
Hvordan har bjergarterne udviklet sig? Hvad
gør dem så forskellige?
Kurset giver indblik i jordskorpens kemiske og
mineralogiske sammensætning og i bjergarts-
typernes geologiske settings.
De vigtigste bjergarter vil blive beskrevet mi-
neralogisk og teksturelt og sat i relation til deres
udgangssammensætninger og dannelsesproces-
ser.
Kursets praktiske del består i øvelser, hvor vi
kommer til at arbejde med 20-30 forskellige
håndstykker. Disse vil blive karakteriseret ud
fra deres makroskopiske kendetegn og bestemt
ved hjælp af klassifikationssystemer.
I tillæg vil vi sidst i kurset studere bjergarts-
tyndslib under polarisationsmikroskopet. Denne
metode anvender geologerne for at se, hvordan
bjergarterne ”ser ud indeni”.
Medbring gerne lup 10x.
► Tid: 4 torsdage kl. 17.00-19.45, den 5/3,
12/3, 19/3 og 26/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 550 kr. inkl. kursusmateriale stude-
rende 325 kr. (indbetaling senest 23/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
ASTRONOMI Foredrag i samarbejde med Natur- og Kultur-
formidlingscentret Myrthuegård
Torsdag den 5. marts:
Astronomi til overlevelse
Tolkning af himlens skiftende fremtoning har
altid fascineret mennesket. Gennem forhistorien
har iagttagelser af fænomener været opfattet
meget forskelligt. Klimavariationer og kosmi-
ske katastrofer har dog altid presset mennesket
til udvikling.
Under istiden boede nogle mennesker i deko-
rerede bjerghuler med indlagt jordvarme. Ved
starten af den lunere mellemistid rammes Jor-
den af en serie kometnedslag, der atter afkøler
den nordlige halvkugle (Yngre Dryas). Himlen
falder ned, og der udvikles nye overlevelses-
strategier. I den østtyrkiske region Anatolien
opføres i den forbindelse verdens første gigan-
tiske megalitkomplekser for at skabe relationer
til netop himlen.
Efter migration fra denne tidligere så frugtbare
region til Europa og Afrika udvikledes nye me-
galitstrategier, hvis formål var at få styr på sam-
menhængen mellem himlens skiftende udseen-
de og naturens rytme. Mønstrene kan erkendes i
nutidens kalendersystemer.
Ved Bjørn Franck Jørgensen, tidl. direktør på
Tycho Brahe Planetariet i København.
Torsdag den 19. marts:
På rumfart blandt Mælkevejens planeter
Med teleskoper placeret på satellitter i rummet
har astronomer gennem de sidste 20 år opdaget
flere tusinde planeter omkring andre stjerner
28
end vores egen Sol. Disse planeter kaldes for
exoplaneter.
På det seneste har astronomernes nye fund af
planeter, som minder om vores egen Jordklode,
startet diskussionen, om disse nye verdener
rummer mulighed for liv, som vi kender det her
på Jorden.
Astronomerne ved Stellar Astrophysics Centre
ved Aarhus Universitet har gennem en årrække
været knyttet til NASA’s rumteleskop Kepler,
og har i samarbejde med forskere verden over
udnyttet Keplers rumteleskop til at finde og un-
dersøge nye exoplaneter.
Der vil blive set på de seneste nye forsknings-
resultater og på de muligheder, som både frem-
tidige rummissioner og de store jordbaserede
teleskoper, som er under opførelse, åbner for.
Ved professor Hans Kjeldsen, Institut for Fy-
sik og Astronomi, Aarhus Universitet.
► Tid: 2 torsdage kl. 19.00, den 5/3 og 19/3
► Sted: Myrthuegård, Myrtuevej 39, Marbæk
► Pris: 60 kr. pr. gang inkl. kaffe/te og bolle
(betales ved indgangen)
► Tilmelding ses gerne til Myrthuegård på
tlf. 7616 8100.
MUSIK
Underholdende og hyggelig temadag, hvor alle kan være med!!
BEATLES FOR ALLE
Ved musikjournalist Per Wium, der har speciale i The Beatles og deres musik
På denne spændende temadag vil flg. perioder
blive gennemgået:
The Beatles 1962 – 64
John Lennon og Paul McCartney markerer sig
stærkt som sangskrivere. Sammen og hver for
sig. Gruppen lever højt på en fantastisk kombi-
nation af rutine og stor spilleglæde. De erobrer
verden.
Vi lytter bl.a. til sange fra albummene ”Please
please me”, ”A hard days night” og ”Beatles for
sale”.
The Beatles 1965 – 66
George Harrison bliver anerkendt som sang-
skriver i The Beatles. Nye instrumenter og in-
spiration fra andre genrer bliver almindeligt hos
The Beatles. Ringo Starr markerer sig som en
fantastisk trommeslager for gruppen.
Vi lytter bl.a. til sange fra albummene ”Help”,
”Rubber soul” og ”Revolver”.
The Beatles 1967 – 69 The Beatles er ikke længere turnerende. De ar-
bejder nu længe og kreativt i studiet i Abbey
Road. Det giver helt andre udtryk, klange og
musik.
Fra 1968 er de ikke længere enige med hin-
anden i deres musik. Det giver gnidninger - og
mange forskellige genrer på deres udgivelser.
Vi lytter bl.a. til sange fra albummene ”The
Beatles”, ”Abbey Road” og ”Let it be”.
Per Wium er forfatter til bogen ”Beatles for alle
- en introduktion til gruppens musik” (2010). Se
også www.perwium.dk
Det anbefales at medbringe madpakke og
drikkevarer.
► Tid: Søndag den 1. marts kl. 10.30-14.30
► Sted: Syddansk Musikkonservatorium,
Kirkegade 61, Lille Sal
► Pris: 225 kr., studerende 115 kr. (indbe-
taling senest 20/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
29
CARL NIELSEN
- livet i musikken
Kursus ved cand.mag. Karsten Eskildsen, Ribe
I 2015 kan vi markere 150-året for vor fynske na-
tionalkomponist. Ingen anden dansk komponist
har nået et så stort internationalt publikum og
samtidig fået en så stærk folkelig forankring i
Danmark som netop Carl Nielsen. Over fire afte-
ner kommer vi tæt på Carl Nielsen som kunstner,
på hans omfattende produktion og på den kultu-
relle forståelse, der i 100 år har sikret hans musik
en enestående placering især i dansk sammen-
hæng, men også internationalt.
- Carl Nielsens kunstneriske nødvendighed
Med sin fynske og musikalske baggrund skabte
Carl Nielsen en enestående syntese af ambitiøs
kunst og ideologisk forståelse i en såvel dansk
som europæisk kontekst. (2/3)
- Symfonikeren Nielsen. Carl Nielsen er in-
ternationalt mest kendt for sine symfonier (og et
enkelt kammermusikværk). Hans symfonier lig-
ger klart i 1800-tallets tradition, men udvikler
den i den mest markante syntese mellem den
”klassiske” og den moderne form af samtlige det
20. århundredes symfonikere. (9/3)
- Den dramatiske Nielsen. I jubilæumsåret op-
føres begge Carl Nielsens operaer på Det Kgl.
Teater. De hører med deres indbyrdes forskellig-
hed til komponistens hovedværker. Desuden
skrev Carl Nielsen musik til en snes skuespil.
(16/3)
- Carl Nielsens ”danske tone”. I danskernes
almene, musikalske bevidsthed indgår Carl Niel-
sen mere eller mindre som grundlæggeren af den
”danske sangskat”. Hvad var den historiske og
den kunstneriske baggrund herfor, og hvordan
hænger de folkelige sange sammen med Nielsens
egne kunst-sange. (23/3)
► Tid: 4 mandage kl. 19.00-21.30, den 2/3,
9/3, 16/3 og 23/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 450 kr., studerende 225 kr. (indbe-
taling senest 20/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Mesterværker under nye vinkler
MOZARTS 20 OPERAER
Weekendkursus ved cand.mag. i musikvidenskab
og formidling Bjørn Steding-Jessen
Efter mere end 220 år sikrer bare en fjerdedel af
Mozarts operaer ham stadig en plads som ver-
dens hyppigst opførte operakomponist (sammen
med Verdi).
Hans operaer er i al deres tilsyneladende en-
kelhed uhyre komplekse med mange lag og ud-
tryksfacetter der muliggør, at alle kan få et stort
udbytte af at opleve dem uanset ens for-
udsætninger. Men de kan næsten altid blive
større.
Der bliver hele tiden gransket og forsket i Mo-
zarts manuskripter og handlingsmæssige idéer i
hans berømte operaer. Derfor dukker der jævn-
ligt nye detaljer og fortolkningsmuligheder op
som vi også skal se på her. Der vil være musik-
eksempler fra de bedste cd-indspilninger for-
uden musikeksempler på klaver ligesom der
perspektiveres til både musik- og samtidshisto-
rien.
NB. Vi anbefaler, at man medtager madpakke
og drikkevarer.
► Tid: Weekendkursus lørdag den 14. og
søndag 15. marts kl. 10-16
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 550 kr., studerende 275 kr. (indbe-
taling senest 5/3)
Medlemmer af Operaens Venner: 450 kr.
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
30
LITTERATUR
DANSKE
KVINDELIGE FORFATTERE
Kursus ved cand.mag. Bent Mortensen, tidl. lek-
tor ved Ribe Katedralskole
Længe før 1915 var der kvindestemmer, der var
og fortsat er værd at lytte til.
Dette kursus vil vise hvorfor. Det vil også for-
søge at besvare spørgsmålet: tænker og skriver
kvindelige forfattere på en særlig måde? For
både mandlige og kvindelige læsere vil der væ-
re rig anledning til forundring og beundring.
Kursusforløb:
- Leonora Christine, Dorothea Engelbrets-
datter, Charlotte Dorothea Biehl. (22/1)
- Thomasine Gyllembourg, Mathilde Fibiger,
Amalie Skram. (5/2)
- Erna Juel-Hansen, Thit Jensen, Agnes Hen-
ningsen. (19/2)
- Marie Bregendahl, Karin Michaelis, Karen
Blixen. (5/3)
- Bodil Bech, Hulda Lütken, Tove Meyer.
(19/3)
- Tove Ditlevsen, Martha Christensen, Inger
Christensen. (9/4)
Kurset er arrangeret i samarbejde med Ribe
Bibliotek.
► Tid: 6 torsdage kl. 19.00-21.30, den 22/1,
5/2, 19/2, 5/3, 19/3 og 9/4
► Sted: Ribe Bibliotek, SeminarieHuset,
Simon Hansens Vej
► Pris: 450 kr., studerende 225 kr. (indbe-
taling inden kursusstart)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
PROGRAM VIA NETTET?
I disse elektroniske tider vil det være rimeligt at spørge vore kur-
sister om I fremover ønsker at modtage programmet via nettet i
stedet for med posten.
Det vil ikke alene spare os for trykke- og portoudgifter, men du
vil også få besked, hvis der kommer nyheder, der ikke står i pro-
grammet.
Altså, hvis du fremover ønsker at undgå en ’papirkopi’ og i ste-
det modtage en mail med link til det nye program og andre ny-
heder, bedes du give besked på fu@fue.sdu.dk
NB. Se i øvrigt vores NYE HJEMMESIDE WWW.FU.SDU.DK
31
KERSTIN EKMANS
FORFATTERSKAB
Foredrag ved forfatter, cand.theol. Doris Otte-
sen
Den svenske forfatter Kerstin Ekman (1933- )
er en af Nordens allerstørste fortællere, såvel
blandt nulevende som blandt afdøde forfattere.
Hun evner på fornemste vis at tegne et intenst
psykologisk portræt af de enkelte personer i si-
ne romaner. Samtidig hermed er hun en fremra-
gende – og skarp – iagttager af den samfunds-
udvikling, som hun selv gennem et langt liv har
været – og fortsat er – en aktiv del af.
I kurset vil der blive lagt vægt på såvel en
grundig analyse af de grundlæggende problem-
stillinger i de enkelte (hoved)værker som en
helhedsvurdering af forfatterskabets under-
liggende og stadig tilbagevendende temaer.
Et eksistentielt dybtgående og stadig vedkom-
mende forfatterskab.
Det anbefales at medbringe madpakke og drik-
kevarer.
► Tid: 2 tirsdage kl. 16.30-21.00, den 10/3
og 24/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 440 kr., studerende 220 kr. (indbe-
taling senest 27/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
HAR DU GLEMT AT TILMELDE DIG??
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet så
kontakt os alligevel – hvis der er plads er du
velkommen
SPROG
SEPT HISTOIRES
QUI REVIENNENT DE LOIN
Franskkursus ved cand.mag. Lena Christensen
I toget mellem Paris og Ardennerne møder fo-
tografen Paul en ung kvinde, Rokaya, der er på
vej til Kiel for at besøge sin kæreste. Pludselig
standser toget på grund af et teknisk uheld, og
Rokaya kan derfor ikke nå forbindelsen til Ki-
el. For Rokaya er der ikke tale om en irriteren-
de forsinkelse – hendes verden falder sammen.
I Pauls forsøg på at forstå Rokaya, tager han
læseren med på en længere rejse til Mali, Bur-
kina Faso, Tyskland og Italien. Novellens af-
slutning er både rørende og underfundig.
Hver af bogens 7 noveller bringer læseren til et
nyt land og en anden kultur, og hér kan for-
fatteren, den 62-årige læge Jean-Christophe
Rufin, øse af sin store erfaring inden for hu-
manitært hjælpearbejde og senere forskellige
politiske tillidshverv, bl.a. som ambassadør i
Senegal.
Et omfattende forfatterskab begyndte med vig-
tige tekster ang. udviklingshjælp og afløstes
senere af en lang række historiske og skønlitte-
rære romaner.
Bogen, Sept histoires qui reviennent de loin,
2011, Folio 5449 2014, kan inden kursusstart
købes hos Geneviève Munck på International
Book Service, tlf. 8619 5042.
Til første gang læses ”Passion francophone”.
► Tid: 5 torsdage kl. 16.30-18.30, den 29/1,
5/2, 19/2, 26/2 og 5/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 565 kr. (indbetaling inden kursusstart)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
32
TYSK SPROG,
LITTERATUR OG KULTUR
Tyskkursus ved cand. mag. Brigitte Knipp, eks-
tern lektor på SDU
Danmark og Tyskland har mange fælles rød-
der, både sprogligt og kulturelt. Det tyske kul-
turliv har i mange århundreder været centralt
for den europæiske udvikling.
Danmark har gennem de sidste mange år foku-
seret meget på den angelsaksiske kultur og går
derfor glip af nogle af de kulturelle impulser,
der gør sig gældende i det tysksprogede sam-
funds- og kulturliv.
På kurset opfriskes dit tysk såvel sprogligt som
kommunikativt. Samtidigt vil vi belyse, om der
i den tyske litteratur efter 1945 findes litterære
belæg for ”nulpunktet” - et slagord inden for
tysk modernisme. Det vil være tankevækkende
især at have fokus på tyskernes søgen efter ny
identitet både individuelt og som nation. Et
”nulpunkt” vil som logisk konsekvens føre til
en ny begyndelse. Vi vil rejse spørgsmålet,
hvilken dybere betydning en ny begyndelse
har, og hvordan den sætter litterære spor. For
at skærpe blikket læser vi noveller, digte og
små artikler, som støtter forståelsen. Hvis del-
tagerne ønsker det, kan der evt. også stå en
kort roman på programmet.
Udgangspunktet for vores skærpede blik vil al-
tid være nutidens Tyskland.
► Tid: 6 torsdage kl. 16.15-18.00, den 19/2,
26/2, 5/3, 12/3, 19/3, 26/3
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 750 kr. (indbetaling senest 10/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
Roberto Saviano:
VIENI VIA CON ME
Italienskkursus ved cand.mag. Roberta Diana,
der er født og opvokset i Italien
Roberto Saviano er italiensk journalist og for-
fatter til den internationale bestseller Gomorra
(på dansk: Mafiaen i Napoli) om den italienske
mafia. Bogen var baseret på hans egne erfarin-
ger og er en minutiøs hudfletning af den napo-
litanske mafias forretningsmetoder og interes-
seområder, dens økonomiske magt, ma-
fiaklanernes indbyrdes fejder og meget andet.
Vieni via con me (oversat til dansk i 2013: Tag
mig med væk) bygger på de beretninger og af-
sløringer om Italiens tilstand, som Roberto Sa-
viano i 2010 leverede i det italienske tv-
program Vieni via con me. I hvert program tal-
te Saviano direkte til seerne om et emne, han
fandt vigtigt for nationen. Og folk lyttede. I
program efter program fulgte 9 millioner itali-
enere ham på skærmen.
På dette kursus vil vi sammen læse udvalgte
dele af bogens tekster på italiensk, samtidig
med at vi også har mulighed for at konsultere
den danske oversættelse.
Der forudsættes derfor et basalt kendskab til
det italienske sprog, svarende til HF-niveau el-
ler lignende.
Fortælleteknisk skal vi se på Savianos brug af
den dybdeborende journalistik, ligesom vi ind-
holdsmæssigt bl.a. skal se på hans samfunds-
kritik, herunder hans afsløringer af mafiaens
uindskrænkede indflydelse i dagens Italien.
► Tid: 6 onsdage kl. 19-21, den 25/2, 11/3,
25/3, 8/4, 22/4 og 6/5
► Sted: SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
► Pris: 680 kr. (indbetaling senest 16/2)
► Tilmelding: Se side 2, Praktiske oplysninger
NB. Forkundskaber til vore sprogkurser kan er-
hverves hos oplysningsforbundene eller på VUC
33
KULTURREJSER
Rejs med Folkeuniversitetet – og bliv klogere på rejsemålet!
xx
Folkeuniversitetet i Aalborg:
3.-16. maj:
GRÆKENLAND
OG ALBANIEN Rundrejse i det nordlige Græken-
land og det sydøstlige Albanien
v/ Flemming Thorning-Lund
16.-25. juli:
FÆRØERNE - et nordatlantisk rige
v/ Flemming Thorning-Lund
***
Detaljeret rejseprogram:
tlf. 9816 7500 www.fuaalborg.dk
Sydvestjysk Folkeuniversitet udbyder
nedenstående kulturrejser:
6.-13. juni:
DET TABTE LAND SKÅNE, BLEKINGE OG GOTLAND
v/ lektor Bent Iversen
September:
LISSABON v/ lektor Bent Iversen
Rekvirer udførligt program på
Tlf. 6550 4103 eller fu@fue.sdu.dk
www.fu.sdu.dk
Folkeuniversitetet i Aarhus:
I samarbejde med Akademisk
Rejsebureau:
Israel, Jordan og Palæstina
Silkevejen
Skt. Petersborg
Afrika: Etiopien og Uganda
I samarbejde med Eirby Histo-
riske Rejsemål:
Verdenskunst i Firenze
Dansk Vestindien
Fra Lindisfarne til West-
minster
Detaljeret rejseprogram:
tlf. 8843 8000 www.fuau.dk
Fredag 26/6 – søndag 28/6:
NORD- OG NORDVESTJYLLAND KUNST, NATUR, HISTORIE OG LITTERATUR PÅ EN FORLÆNGET WEEKENDTUR
Planen er bl.a. at se Skovgaard Museet i Viborg, Godthåb Hammerværks arbejdende industrimuse-
um, Lindholm Høje med stensætninger og enestående fund fra vikingetiden, vejlerne med Nordens
største fuglereservat, Kirsten Kjærs Museum, kæmpevindmøllerne i Østerild plantage, Museums-
center Hanstholm med de kolossale panseranlæg fra 1942-44, Hanstholmreservatet og klitplanta-
ger, Heltborg Museum med værker af bl.a. Jens Søndergaard, Lemvig Museum med Thøger Lar-
sens Mindestuer og ”Livets gang i Lidenlund”, og endelig Strandingsmuseet i Thorsminde.
Rejseledere er cand.mag. Birger Kledal og lektor Bent Iversen.
Endeligt program med pris vil foreligge o. 10. februar og vil inkludere
34
Her plejer der at være et girokort, men da vi har fået en ny hjemmeside, hvor det er
muligt at betale online udgår det…
Betaling kan ske ved
indbetaling online med Dankort via vores hjemmeside www.fu.sdu.dk
overførsel til vores konto i Sydbank: 7701-0150605 (husk at meddele kursusnavn)
indbetaling ved check
personlig henvendelse på sekretariatet, Niels Bohrs Vej 9, kl. 8-12
i første omgang at sende mail til fu@fue.sdu.dk– eller ring på tlf. 6550 4103, kl. 8-12
Når vi har modtaget indbetalingen er du tilmeldt. Husk tydelig angivelse af kursus, navn, adresse, telefon-
nummer – og gerne mail-adresse.
Folkeuniversitetet klæder befolkningen på til at forstå fortiden, navigere i nutiden, og ruste sig til fremti-
den. Det er et vigtigt og meningsfyldt projekt, men også et projekt som konstant skal styrkes og udvikles,
både i form og indhold.
Vi skal værne om vores kerneydelse, den klassiske forelæsning, men også prøve kræfter med nye formid-
lingsformater. Vi skal pleje vore samarbejdspartnere, men også skabe nye alliancer. Vi skal være åbne
overfor tilbud om samarbejdsprojekter, men vi skal også selv tage initiativer og invitere til dialog. Men
først og fremmest skal vi styrke samarbejdet med landets universiteter og vidensinstitutioner.
Med et citat af Troels Mylenberg, chefredaktør for Fyns Amts Avis, er det folkeoplysningens opgave
”…at tage den overophobning af viden som den enkelte sidder inde med i kraft af et gigantisk uddannel-
sessats, og gøre den viden til visdom, ved at kræve at viden deles. Først når viden deles med andre, bliver
den til visdom, som er til fællesskabets ubetingede gavn”. Det er kloge ord, som vi her på Folkeuniversite-
tet kan tilslutte os. Det er sådan, vi definerer vores rolle og opgave i det danske samfund.
På Folkeuniversitetet deler vi viden ved at etablere en lang række møder mellem forskere og tilhørere, og
vi oplever, at begge parter går beriget fra disse møder. Når en række forskere, trods beskedent honorar, er
rede til at rejse langt, er det fordi glæden ved at formidle den forskning, de hver især brænder for, er lige
så stor, som glæden ved at høre landets entusiastiske forelæsere formidle deres forskning. Sådanne møder
er der masser af i dette forårsprogram.
Velkommen til en ny sæson!
Sekretariatet, Sydvestjysk Folkeuniversitet
35
PRAKTISKE OPLYSNINGER - fortsat
Kursusbevis:
Folkeuniversitetet forbereder ikke deltagerne til en eksamen, men vi giver alligevel kundskaber, der kan
være grund til at gøre en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution opmærksom på. Derfor udstedes efter
ønske kursusbeviser til de deltagere, der har været til stede mindst 2/3 af mødegangene.
Kursusbeviserne uddeles sidste kursusgang, men kan ved fravær hentes på kontoret på Niels Bohrs Vej
eller fremsendes hvis vi modtager en frankeret kuvert.
Kan alle deltage i undervisningen?
Foredragene kræver intet forarbejde hos deltagerne, og forelæserne ved, at vi gerne vil have et godt fore-
drag, hvor tilhørerne kan stille spørgsmål.
Kurserne kræver medvirken af deltagerne. Det kan være en tekst, der skal læses på forhånd, men også en
mere aktiv deltagelse i undervisningen. På sprogholdene er hjemmearbejde en selvfølge.
Undervisningsforslag:
Forslag til undervisning er velkomne fra alle - både grupper og enkeltpersoner.
Vi arrangerer også gerne kurser og foredrag i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder.
Vi har løbende kontakt med kvalificerede, universitetsuddannede lærerkræfter fra landets universiteter,
højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Ring til Sekretariatet og forhør nærmere.
Bestyrelse for Sydvestjysk Folkeuniversitet:
Lektor Bent Iversen (formand)
Lektor Bent Mortensen (næstformand)
Afdelingschef Poul Høst Pedersen
Museumsdirektør, dr.phil. Flemming Just
Fhv. kulturkonsulent Jette Høgsbro
Skoleleder Inger Jensen
Teamleder Birgit Jahn
Museumsinspektør Jan Gorm Madsen
Sognepræst Tage Kristian Kristensen
Museumsinspektør Mogens Hansen
Suppleanter:
Museumsinspektør Palle Siemen
Museumsinspektør Søren Byskov
Studiechef Kim Larsen
Sognepræst Elise Balslev
Kulturkonsulent Christina Balslev J. Saers
36
Folkeuniversitetet Ukonvoluteret økonomibrev. Niels Bohrs Vej 9 Postbesørges ukonvoluteret
6700 Esbjerg efter tilladelse fra Esbjerg Postkontor.
Eftersendes ikke ved vedvarende adresseforandring, men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.
Returneres i omslag til: Folkeuniversitetet Niels Bohrs Vej 9 6700 Esbjerg
Folkeuniversitetet er for alle!
Det er folkets eget universitet.
Det er her man henter ny viden, ny inspiration,
får en god debat, får beriget ånden, og samtidig møder nye
mennesker med samme interesse som en selv.
Brug dit folkeuniversitet – og tag din nabo med!
Ansvarlig for programmet er bestyrelsen for Sydvestjysk Folkeuniversitet
Layout, skrivning og redigering: Kirsten Olesen og Bent Iversen
B
- en god bog…
er den bed-ste underder-hold-ning
Køb dem hos
top related