fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: m ere kvalitet for pengene?

Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb:

Mere kvalitet for pengene?Enhedschef Søren BrostrømSundhedsstyrelsen

Baggrund

• Specialisering

• Dokumentation

• Retningslinjer

• Ventetidsgarantier

• Optimerede forløb

Forløb

• 2007-2009: Kræftpakker version 1• 2011-2013: Kræftpakker version 2

• 2009: MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer• 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation

• Gode faglige retningslinjer for udredning og behandling• Efterforløbet fragmentarisk beskrevet i pakkeforløb

Opfølgningsprogrammer

• Sparsom evidens for opfølgning

• Variation på tværs af landet

• Ressourcetungt

• Uopfyldte patientbehov, ønske om klarhed og ensartethed

• Kan vi få mere kvalitet?

Proces

• 14 arbejdsgrupper,, ca. 20 opfølgningsprogrammer

• Gruppe A (brystkræft, urologiske/mandlige kræftformer, gynækologiske kræftformer)

• Gruppe B (kræft i blære og nyre, kræft i hjernen, sarkomer i knogle og bløddele)

• Gruppe C (hoved-halskræft, lungekræft, kræft i øvre mave-tarm, kræft i øjne og orbita)

• Gruppe D (hæmatologiske kræftformer, kræft i tyk- og endetarm, kræft hos børn, modermærkekræft)

• Repræsentanter fra SST, regioner, DSAM, DMCG og DASYS

Generiske anbefalinger

• Opfølgning, ikke ’kontrol’

• Tilbud bør være fagligt baserede og ensartede

• Indsatsen skal differentieres, når det er relevant

• Dialog med patienten og individuel behovsvurdering

• Sundhedsfaglig vurdering af behov for opfølgning, og hvilke indsatser der evt. skal tilbydes

Formål med opfølgning

• Identificere behandlingsbehov, senfølger m.m.

• Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor

• Rehabilitering og palliation

• Information, støtte til selvuddannelse m.v.

• Psykosocial og eksistentiel støtte

Kvalitet i opfølgningsindsatsen

• Stratificering ift. sygdomsstadium, prognose eller behandling

• Beskrivelse af faglige indsatser målrettet ift. stratificering

• Evidensniveau for indsatserne

• Tilrettelæggelse af programmet for den enkelte patient

• Beskrivelser af mulige senfølger

• Rehabillitering og palliation

Patient-oplevet kvalitet

• Stratificering: behov for opfølgning?

• Samlede situation: komorbiditet, socialt, ressourcer

• Pilotafprøvning i UK for kolorektalkræft- 45 % kan stratificeres til self-management- Flertallet overgår til self-management efter 1 år

Dialog og patientinddragelse

• Forløb tilpasset individuelle hensyn: derfor ikke ens for alle

• Opfølgning ikke altid forlænger overlevelsen

• Entydig og hurtig kontaktmulighed ved nye symptomer

• At iværksætte rehabilitering og palliation

Organisatorisk kvalitet

• Opgavefordeling- Mellem fagprofessionelle - Mellem sektorer- Ansvarsplacering

• Tidsforløb - angivelse af start- og slut-tidspunkt

• Koordination mellem afdelinger og sektorer- Senfølger- Komorbiditet, samlede helbreds- og sociale situation

Det videre forløb

• Kræftstyregruppe og Task Force

• Implementering: kulturskifte!

• Kommunikation: patienter, pårørende og fagfolk