geometri: areal

Post on 27-Jan-2016

143 Views

Category:

Documents

1 Downloads

Preview:

Click to see full reader

DESCRIPTION

Geometri: Areal. Fladefigurer og deres arealer Sammensatte fladefigurer Specielle fladefigurer Fladefigurer i koordinatsystemet. Figurer og deres arealer. Der er kun to forskellige ”enkle” fladefigurer: cirkler og n-kanter (polygoner): trekanter, firkanter, femkanter, sekskanter, osv. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Geometri: Areal

Fladefigurer og deres arealerSammensatte fladefigurer

Specielle fladefigurer Fladefigurer i koordinatsystemet

Figurer og deres arealer

Der er kun to forskellige ”enkle” fladefigurer: cirkler og n-kanter (polygoner): trekanter, firkanter, femkanter, sekskanter, osv.

Man kan finde både omkreds og areal af fladefigurer.

Sammensatte fladefigurer består af flere enkle figurer, der er sat sammen, f.eks. en halv cirkel sat sammen med et kvadrat, en trekant eller lign.

Arealet af en cirkel:

A = ·r2, hvor r er cirklens radius.

r

Cirklen

Cirklen

Arealet af en cirkel:

A = ·r2, hvor r er cirklens radius.

Omkredsen af en cirkel:

O = 2··r (læses og huskes som “2, pi, r” = “2 piger”)

r

Cirklen

Arealet af en cirkel:

A = ·r2, hvor r er cirklens radius.

Omkredsen af en cirkel:

O = 2··r (læses og huskes som “2, pi, r” = “2 piger”)

Omkredsen kan også findes som:

O = ·d, hvor d er cirklens diameter

d

Firkanter

En firkant har 4 sider og dermed også 4 vinkler mellem siderne…

Firkanten kan være konveks (ingen vinkler over 180o – som den sorte firkant til højre)

Firkanter

En firkant har 4 sider og dermed også 4 vinkler mellem siderne…

Firkanten kan være konveks (ingen vinkler over 180o – som den sorte firkant til højre)

… eller konkav (én vinkel større end 180o – som den røde firkant)

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler3b. Rombe- har 4 lige lange sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler3b. Rombe- har 4 lige lange sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler3b. Rombe- har 4 lige lange sider4. Kvadrat- har 4 rette vinkler og 4 lige lange sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3a. Rektangel- har 4 rette vinkler3b. Rombe- har 4 lige lange sider4. Kvadrat- har 4 rette vinkler og 4 lige lange sider

Firkanter

Der er 5 specielle former for firkanter:

1. Trapez- har 2 sider, der er parallelle2. Parallellogram- har 2 par parallelle sider3. Rektangel- har 4 rette vinkler4. Rombe- har 4 lige lange sider5. Kvadrat- har 4 rette vinkler og 4 lige lange sider

1

2

34

5

Firkanter

s

s

A = s2

Firkanternes arealer:

Kvadrat

Areal:A = s·s = s2

Firkanter

Firkanternes arealer:

Kvadrat

Areal:A = s2

Omkreds:O = 4·s

s

s

O = 4·s

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

D

d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

D

d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

D

d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

D

d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

D

d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

Areal:

D

d2

A = 2D·d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rhombe

D er den lange diagonal, d er den korte diagonal.

Areal:

D

d

A = 2D·d A = 2

D·d

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rektangel

Areal:A = g·h

A = g · h

g (grundlinie)

h (højde)

Firkanter

Firkanternes arealer:

Rektangel

Areal:A = g·h

A = g · h

g (grundlinie)

h (højde)

I stedet for begreberne grundlinie og højde bruges ofte begreberne længde og bredde.Areal = længde · bredde

Firkanter

h (højde)

g (grundlinie)

Firkanternes arealer:

Rektangel

Areal:A = g·h

Omkreds:O = g+h+g+hO = 2·(g + h)

O = 2·(g + h)

Firkanter

Firkanternes arealer:

Parallellogram

h er højden mellem de 2 parallelle sider, g er grundlinien.

h

g

Firkanter

h

g

Firkanternes arealer:

Parallellogram

h er højden mellem de 2 parallelle sider, g er grundlinien.Ved at flytte den viste tre-kant, får vi et rektangel.

Firkanter

Firkanternes arealer:

Parallellogram

h er højden mellem de 2 parallelle sider, g er grundlinien.Ved at flytte den viste tre-kant, får vi et rektangel.

g

h

Firkanter

Firkanternes arealer:

Parallellogram

h er højden mellem de 2 parallelle sider, g er grundlinien.Ved at flytte den viste tre-kant, får vi et rektangel.

Areal:A = g·h

g

h

Firkanter

h

g

Firkanternes arealer:

Parallellogram

h er højden mellem de 2 parallelle sider, g er grundlinien.

Areal:A = g·h

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.

h

b

a

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:

h

b

a

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:1. Tegn linien præcis midt mel-lem siderne a og b h

b

a

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:1. Tegn linien præcis midt mel-lem siderne a og bDenne linie har længden:

h

b

a

g = 2a+b

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:2. Flyt trekanterne som vist:

h

b

a

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:2.– og derved dannes igen et rektangel.Højden: h – ogGrundlinien:

h

g = 2a+b

g = 2a+b

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.For at finde arealet af trapezet, bruges følgende opskrift:3. Arealet er igen g·h, altså:

hA = 2

a+b

g = 2a+b

· h

Firkanter

Firkanternes arealer:

Trapez

h er højden mellem de 2 parallelle sider, a og b er længderne af de parallelle sider.

A = 2a+b · h

h

b

a

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.

h

g

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.En trekant er nøjagtig halvt så stor som det rektangel, der har samme højde og grundlinie:

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.En trekant er nøjagtig halvt så stor som det rektangel, der har samme højde og grundlinie:A1 = A2…

A1

A2

Trekanter

A1

A2

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.En trekant er nøjagtig halvt så stor som det rektangel, der har samme højde og grundlinie:A1 = A2… og

Trekanter

A3

A4

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.En trekant er nøjagtig halvt så stor som det rektangel, der har samme højde og grundlinie:A1 = A2… ogA3 = A4

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.En trekant er nøjagtig halvt så stor som det rektangel, der har samme højde og grundlinie:A1 = A2… ogA3 = A4

Derfor er arealet: h

g

A = 2h·g

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.

h

g

A = 2h·g

Trekanter

Arealet af en trekant:h er højden, g er grundlinien.

Hvis trekanten er retvinklet,kan den ene katete brugessom højde, mens den anden katete er grundlinie.

h

g

A = 2h·g

n-kanter

Arealet af en n-kant (polygon)- kan altid findes ved at dele figuren op i trekanter:

F.eks. kan en 6-kant opdeles i 4 trekanter:

n-kanter

Arealet af en n-kant (polygon)- kan altid findes ved at dele figuren op i trekanter:

F.eks. kan en 6-kant opdeles i 4 trekanter (og arealet findes som summen af de 4 trekanters arealer):

n-kanter

Arealet af en n-kant (polygon)- kan altid findes ved at dele figuren op i trekanter:

… og en 8-kant opdeles i 6 trekanter,

n-kanter

Arealet af en n-kant (polygon)- kan altid findes ved at dele figuren op i trekanter:

… og en 8-kant opdeles i 6 trekanter, osv…

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår!

Der er alle mulige tænkelige eksempler på sammensatte figurer.

På de følgende sider ses 3 eksempler.

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

1) Kvadrat + halv cirkel:

s

s

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

1) Kvadrat + halv cirkel:

Kvadratet: A =

s

s

s2

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

1) Kvadrat + halv cirkel:

Kvadratet: A =

Halv cirkel: A =

s

s

·( ·s)2

221

s2

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

1) Kvadrat + halv cirkel:

Kvadratet: A =

Halv cirkel: A =

I alt: A = +s

s

·( ·s)2

221

s2

s2·( ·s)2

221

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

2) En husgavl bestående af 2 trapezer:

a

bc

d

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

2) En husgavl bestående af 2 trapezer:

Venstre trapez: A =

a

bc

d

2a+c

·2d

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

2) En husgavl bestående af 2 trapezer:

Venstre trapez: A =

Højre trapez: A =

a

bc

d

2a+c

·2d

2c+b

·2d

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

2) En husgavl bestående af 2 trapezer:

Venstre trapez: A =

Højre trapez: A =

I alt: A = +

a

bc

d

2a+c

·2d

2c+b

·2d

2a+c

·2d

2c+b

·2d

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

3) Rektangel + kvart cirkel:

h

g

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

3) Rektangel + kvart cirkel:

Rektanglet: A = g·h

h

g

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

3) Rektangel + kvart cirkel:

Rektanglet: A = g·h

Kvart cirkel: A = h

g

·g2

4

Sammensatte figurer

Arealet af sammensat figur findes som summen af de figurer, der indgår:

3) Rektangel + kvart cirkel:

Rektanglet: A = g·h

Kvart cirkel: A =

I alt: A = g·h +

h

g

·g2

4

·g2

4

Specielle figurer

Specielle figurer, der tager udgangspunkt i en cirkel:

Cirkelring:

Arealet findes som forskellen mellem de 2 cirklers arealer:

eller

R

r

A = ·(R2 - r2)

A = ·R2 - · r2

Specielle figurer

Specielle figurer, der tager udgangspunkt i en cirkel:

Cirkeludsnit:

- hvor v er cirkeludsnittets størrelse i grader.

Arealet findes som:R

v

A = ·R2 ·v

360

Specielle figurer

Specielle figurer, der tager udgangspunkt i en cirkel:

Ellipse (oval):

- hvor a er den halve lilleakse og b den halve storeakse.

Arealet findes som:

A = ·a·b

a

b

Specielle figurer

Specielle figurer, der tager udgangspunkt i en trekant:

Ligesidet trekant:

- alle 3 sider lige lange.

Højden kan beregnes ved Pythagoras til:

h

s

h = · s23√

= · s2

43√

A = ·h·g21

s s

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel:

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel:

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel:

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

Areal i koordinatsystemet

C

A

B9

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

10

9

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet

Areal i koordinatsystemet

C

A

B

10

9

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

90 cm2

Areal i koordinatsystemet

9

6

27 cm2

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

3. Find herefter arealet af hver af de blå trekanter…

Areal i koordinatsystemet

7

4

27 cm2

14 cm2

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

3. Find herefter arealet af hver af de blå trekanter…

Areal i koordinatsystemet

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

3. Find herefter arealet af hver af de blå trekanter…

2

10

27 cm2

14 cm2 10 cm2

Areal i koordinatsystemet

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

3. Find herefter arealet af hver af de blå trekanter…

4. Træk trekanternes arealer fra rektanglets areal – og man har figurens areal:

27 cm2

14 cm2 10 cm2

Areal i koordinatsystemet

Når man skal udregne arealet af en figur i et koordinatsystem – og gøre det nøjagtigt, skal det gøres på følgende måde:

1. Tegn lodrette linier gennem figurens hjørner, så den “pakkes ind i” et rektangel (blåt)

2. Aflæs længde og bredde af rektanglet og find dets areal (90 cm2)

3. Find herefter arealet af hver af de blå trekanter…

4. Træk summen af trekanternes arealer fra rektanglets areal – og man har figurens areal:

27 cm2

14 cm2 10 cm2

90 cm2 – (27 cm2 + 14 cm2 + 10 cm2) = 39 cm2

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur Har form som et kvadrat

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur

En rektangulær figur

Har form som et kvadrat

Har form som et rektangel

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur

En rektangulær figur

En triangulær figur

Har form som et kvadrat

Har form som et rektangel

Har form som en trekant

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur

En rektangulær figur

En triangulær figur

En cirkulær figur

Har form som et kvadrat

Har form som et rektangel

Har form som en trekant

Har form som en cirkel

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur

En rektangulær figur

En triangulær figur

En cirkulær figur

En elliptisk figur

Har form som et kvadrat

Har form som et rektangel

Har form som en trekant

Har form som en cirkel

Har form som en ellipse

Lidt om tillægsord…En kvadratisk figur

En rektangulær figur

En triangulær figur

En cirkulær figur

En elliptisk figur

En regulær figur,

regulær polygon

Har form som et kvadrat

Har form som et rektangel

Har form som en trekant

Har form som en cirkel

Har form som en ellipse

Har lige lange sider

ArealerArealer

top related