grammatik i sprogundervisning sara højslet nygaard, fredericia gymnasium, 29. august 2012

No. 1

Grammatik i sprogundervisning

Sara Højslet Nygaard,Fredericia Gymnasium, 29. august 2012

No. 2

Oplæggets struktur

1. Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig

2. Hverdagspraksisser i grammatikundervisningen i gymnasiet (ph.d.)

3. Implikationer

4. AP-grammatik

5. Spørgsmål frem for svar

No. 3

HVORFOR UNDERVISNING I GRAMMATIK ER VIGTIG

No. 4

Fremmedsprogstilegnelse og grammatik

• Grammatik som sprogets underliggende struktur, der gør det muligt for os at anvende sproget til at kommunikere med

• Grammatik som metasprog – et sprog om sproget

• Eksplicit viden versus implicit viden

• Intersprogets dynamiske udvikling gennem hypotesedannelse, input og output

• Fremmedsprogsundervisningen bør fremme de kognitive udviklingsprocesser fra eksplicit viden til implicit viden

No. 5

Eksisterende forskning: nogle konklusioner om fremmedsprogsgrammatikundervisningens rolle i sprogtilegnelsen

• L2 grammatikundervisning har en positiv indvirkning på tilegnelsen af det pågældende L2

• Stadig debat om hvordan L2 grammatikken så skal undervises

• Rent kommunikativ sprogundervisning ikke nok

• Rent formfokukuseret undervisning heller ikke nok

• Generel konklusion: ”Grammar learning and acquisition can enhance learner proficiency and accuracy and facilitate the internalization of its syntactic system, thus supplementing the development of fluency” (Hinkel & Fotos, 2001:10)

No. 6

Eksisterende forskning: nogle centrale begreber og (delvise) resultater

• Fokus på form (FonF) versus Fokus på former (FonFS) (integreret tilgang versus parallel tilgang)

• Explicit vs. implicit grammatikundervisning

• FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit (men pas på!)

• Forskning er ikke i stand til at udpege én bestemt måde at undervise i grammatik på som værende den bedste

No. 7

HVERDAGSPRAKSISSER I GRAMMATIKUNDERVISNINGEN I GYMNASIET (PH.D.)

No. 8

De tre dimensioner; primært fokus på praksisdimensionen

No. 9

Sprog, interaktion, multimodalitet, videooptaget data

• Sprog: sproget er emergent, dynamisk, kropsligt indarbejdet og socialt funderet i praksis; ”its natural habitat is social interaction” (Zuengler et al., 1998:3)

• Interaktion: hverdagspraksisser udrettes gennem interaktion, som ko-konstrueres af deltagerne og disses refleksive opmærksomhed på hinandens handlinger. ”The production and interpretation of actions rely upon a variety of resources – spoken, bodily and of course material resources” (Heath & Hindmarsh, 2002:3)

• Multimodalitet: dækker den kropslige dimension (blik, gestik, kropsbevægelser, kropspositur), den materielle dimension (artefakter, det skabte sted) og den sproglige dimension

• Videooptaget data: tillader detaljeret og gentagen gennemgang af multimodal interaktion

No. 10

Eksisterende forskning: nogle konklusioner på de anvendte metoder

• Finder sted som kvantitativt-eksperimentelle studier, ofte laboratorie-baserede eller kvasieksperimentelle

• Tester en undervisningsmetode: f.eks. corrective feedback (explicit metalinguistic explanations versus implicit partial recasts)

• Gør brug af pre-tests og post-tests, kontrolgrupper

• Afrapporteres udelukkende i kvantitative termer (kritik: umuligt at gentage, akkumulere og sammenligne på tværs af studier grundet manglende afrapportering og uoverensstemmelse i brugen af variabler)

No. 11

Metodologisk fremgangsmåde

1. Empirisk pilotprojekt og spørgeskemaundersøgelse:• Mixed-methods design• Springbræt, bidrager ikke med endelige resultater• Spørgeskemaundersøgelse designet med åbne spørgsmål til at

give indledende indsigt i det empiriske felt

2. Ethnografiske casestudier:• Forståelse af komplekse sociale fænomener, hvad mennesker gør i

hverdagssituationer• Detaljerede beskrivelser af social interaktion• Deltagerobservationer, adgang til hverdagsinteraktion,

videooptaget data• Kontekst-specifik, langstrakt, fleksibel, gradvis fokusering• Repræsentativitet og generalisering er ikke mål i sig selv

No. 12

Kriterier for valg af cases

To kriterier:1. Grad af erfaring2. Undervisningsniveau (1. g, 2. g, 3. g)

Typiske cases:• Mulige for andre lærere at relatere til• Ikke ensbetydende med en degradering af det kontekst-

specifikke i ens casestudie• Ikke ensbetydende med at de valgte cases betragtes som

repræsentanter for al grammatikundervisning i Engelsk i det danske gymnasium

No. 13

De tre cases

Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3

Mand Kvinde Kvinde

2 års erfaring (inkl. pædagogikum)

Over 30 års erfaring 7 års erfaring (inkl. pædagogikum)

En klasse: 3.g. Tre klasser: 2 x 2.g, 1 x 3.g.

En klasse: 1. g.

Gymnasium i Nordjylland

Gymnasium i Østjylland

Gymnasium i Nordjylland

5 besøg over 5 måneder

13 besøg over 5 måneder

5 besøg over 3 uger

No. 14

Indledende analyse: fire måder at organisere grammatikundervisning på

1. Gruppegrammatikundervisning

2. Klassegrammatikundervisning

3. Integreret grammatikundervisning

4. Korrektiv feedback

No. 15

Min analytiske værktøjskasse

No. 16

Kollektioner til detaljeret interaktionel og multimodal analyse

• Kollektion 1: Hvordan gruppegrammatikundervisningsepisoder initieres kollaborativt

• Kollektion 2: Hvordan og hvornår gruppegrammatikundervisningsepisoder afsluttes

• Kollektion 3: Hvordan og hvornår der sker en orientering mod grammatiske regler i gruppegrammatikundervisning

• Kollektion 4: Hvad klassegrammatikundervisning bruges til, hvordan den styres og bringes til progressiv udfoldelse

• Kollektion 5: Hvordan integreret grammatikundervisning udføres, og hvad den indebærer

No. 17

Centrale grammatikundervisningspraksisser

• Fælles for gruppegrammatikundervisning, klassegrammatikundervisning og integreret grammatikundervisning:

• En bevægelse fra det praktiske niveau af konkrete sætningseksempler til et abstrakt niveau af grammatiske regler

• Bevægelsen udføres af læreren i en multimodal orkestrering af tale, gestik, blik, kropsbevægelser og brug af artefakter (hand-out / tavle)

No. 18

Centrale grammatikundervisningspraksisser, fortsat

• Den observerede grammatikundervisning er baseret på en eksplicit, deduktiv tilgang til grammatiske regler

• At undervise i grammatik er at undervise i de grammatiske regler

• Grammatiske regler fungerer som både pædagogiske og interaktionelle ressourcer

• Forbundenhed: det grammatiske indhold indvirker på den interaktionelle udvikling, ligesom den interaktionelle udvikling har konsekvenser for, hvordan det grammatiske indhold bliver fremhævet

No. 19

IMPLIKATIONER

No. 20

Implikationer for praksis

Øget dialog mellem de tre dimensioner:

•Arbejde for at etablere bedre kanaler til forskningsinput (f.eks. vejledningen til læreplanen)

•Søge at informere forskere om særligt relevante forskningsområder

Øget refleksion over egen praksis:

•Styrke blikket for egne typiske interaktionsmønstre i undervisningen

•Større bevidsthed om regelstyringen i undervisningen

No. 21

AP-GRAMMATIK

No. 22

Læreplanen om grammatik og undervisning

Faglige mål:• Redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis

terminologi herom• Gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning

Kernestof:• Grammatisk terminologi og analysefærdighed

Arbejdsformer:• Variation og progression, induktive og deduktive

arbejdsformer, oversigtsmaterialer og forskellige opgavetyper

No. 23

Vejledningen om grammatik og undervisning

Faglige mål:• Med grammatik menes sproget som strukturGrammatik:• Grammatikdelen bevæger sig på følgende analyseniveauer:

sætningsniveau, helsætningsniveau, ordklasseniveau, niveauet for sammensatte led og bestemmelser

• Arbejde med både produktive og receptive opgaver• Anvende både konstruerede eksempler og autentiske tekster

Didaktiske principper:• Diskutere i hvilket omfang dansk, latin og fremmedsprog indebærer

forskelle i synet på, hvordan man underviser i grammatik, og hvad det skal gøre godt for i relation til fagets øvrige stof- og læringsmål. Dansk: gøre implicit viden eksplicit. Fremmedsprog: automatisere eksplicit viden.

Arbejdsformer og didaktiske tilgange:• ‘I forbindelse med basisgrammatikken vil det næppe kunne nås – og

heller ikke være praktisk – at lade eleverne udlede de grammatiske kategorier induktivt’

No. 24

Vejledningens særlige påpasselighed mht. grammatik

Kernestoffets delelementer:

•‘Man bør ikke fokusere på grammatisk struktur, før det er præciseret, at det kun er én indfaldsvinkel til sprog’

•’opfordring til at motivere grammatikdelen for eleverne ved at præsentere den som en del af en større helhed – og dermed som en indfaldsvinkel til analyse af tekster og sprogbrug. I mange sprogligt lidt mere komplicerede tekster er forståelser af strukturtrækkene en forudsætning for at forstå, hvordan tekstens kommunikative virkning kommer i stand, og derved vil grammatikken fra starten kunne indsættes i en funktionel ramme.’

No. 25

Vejledningens særlige påpasselighed mht. grammatik, fortsat

Grammatik:• ’det kan være en god ide hele vejen at have anvendelsesaspektet

med i planlægningen og i de didaktiske overvejelser. I modsat fald risikerer man, at grammatikdelen forbliver isoleret og ikke får den forankring i elevernes forståelse, som den er tiltænkt.’

Sammenhæng mellem elementerne i almen sprogforståelse• ’…kræver det, at den viden, der skal tilegnes i løbet af forløbet,

løbende forankres i praksis. Også pædagogisk og motivationsmæssigt er det vigtigt, at eleverne hurtigt bliver klar over, at grammatik kan bruges til noget – også her og nu.’

No. 26

Grammatikkens væsensvilkår og største problem

• Grammatikken er på den ene side en struktur

• På den anden side er den netop derfor afgørende i kommunikationssammenhæng

• Fare for at undervisningen fokuserer for meget på regelindlæring og mindre på kontekstuel brug af disse

• Grammatikken kan dermed ende som påkrævet onde (men gør det ikke nødvendigvis!)

• Hvad så med motivationen?

• Det vigtigste er opmærksomhed på problematikken samt refleksion over egen praksis (ikke én rigtig måde at gribe undervisningen an på)

No. 27

SPØRGSMÅL FREM FOR SVAR

No. 28

Grundlæggende stillingtagen og bevistgørelse

• Hvad er formålet med grammatikundervisningen?

• Og hvad skal dermed testes til eksamen?

• Hvorfor præcis det formål? (f.eks. anvende og forklare)

• Hvilket sprogsyn vil vi ligge til grund for undervisning og eksamen (formelt / funktionelt)?

• Hvilken slags viden sigter vi efter (eksplicit / implicit)?

• Hvordan kan vi i undervisningen bedst bidrage til en sådan viden? (FonF / FonFS)

• Hvordan kan vi mest konstruktivt forholde os til regelstyringen i undervisningen og til eksamen?

• Hvor meget bør vi involvere eleverne i disse meta-refleksioner?

No. 29

TAK FORDI I LYTTEDE MED