document

A R K I T E K T U R K U L T U R B Y L I V D E S I G N A K T I V I T E T E R

Tivoli- Fra gondol til himmelskib

O L D S C H O O L

Nattestrint- Pis i København

B A G G R U N D

Havn til folket- Havnepromenade på vej

U P D A T E

Top + Flop- Lotte Hansen

M I N M E N I N G

NR 11 · JUNI 2006

TURISTER IKØBENHAVNHvor kommer de fra, og hvad er det de vil se?

ROSKILDEFESTIVALDin guide til musik, ølog festivalplads.

ANDERSMATTHESENkaster A-håndtegnet.Jeg’ fra forstaden.

making room for personality

www.montana.dk

www.kun

de-co.dk

Det er synd at lægge bånd på sig selv. Man skal hellere rette ryggen og være stolt af den, man er. Lade formerne danse og tage sig selv alvorligt. Sådan er det også med livet. Det er op til dig at skabe dit eget rum.

made by you

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012)

skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

BÅDTUR TIL SYD- OG NORDHAVNENSøndag den 14/5, 11/6, 9/7, 6/8, 3/9 kl. 11-13 Mødested: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B

KOM TÆT PÅ DE NYE BYGGERIER I ØRESTAD NORDSøndag den 21/5, 18/6, 16/7, 13/8, 10/9 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej

OPLEV FORVANDLINGEN AF AMERIKA PLADSSøndag den 28/5, 25/6, 23/7, 20/8, 17/9 kl. 11-12 Mødested: Østerport stationsbygning

TUR TIL PORCELÆNSHAVEN OG FREDERIKSBERGS NYE PLADSERSøndag den 4/6, 2/7, 30/7, 27/8 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej

Alle ture er gratis. Ingen tilmelding – bare mød op!

Læs mere på www.copenhagenx.dk

OPLEV HOVEDSTADENS NYE ARKITEKTUR MED COPENHAGEN XSOMMEREN IGENNEM TILBYDER COPENHAGEN X GRATIS GUIDEDE TURE OM SØNDAGEN

GUIDEDE

INDHOLD

DEN STORE TURISTKØBENHAVN 14Hvert år sætter København ny rekord i antal turister mens resten af landet oplever det

modsatte. Hvorfor? Og hvem er det der kommer?

SERIE JEG’ FRA FORSTADEN 24Betonørken, soveby, parcelhushelvede. Anders Matthesen starter ny serie med at kaste

Albertslund-håndtegnet. Han blev aldrig rigtig glad for sin Puch Maxi.

URIN NATTESTRINT 32Hvordan blev København Europas måske mest tilpissede hovedstad?

Vi tager en rundtur i urintunge porte, gyder og hække.

GUIDE ROSKILDE FESTIVAL 48Den er Danmarks femtestørste by i en uges tid. Hvad skal musikerne selv høre, hvad sker der

på festivalpladsen, og hvor mange liter fadøl bliver der egentlig drukket?

KBHNYT 06DEBAT 11

TING OG LIV 22PICNIC-GEAR 30OLD SCHOOL 36

KØBENHAVNERE 40KRØYERS PLADS 42

TOP+FLOP 44«

Københavnerne skal kunne gå på vandet, lød det opti-

mistisk da kommunen i 2004 udskrev en konkurrence om

broforbindelse til Operaen. Og netop vandet er hvad

københavnerne foreløbig må nøjes med at gå på – broen

blev nemlig aldrig bygget. “Det er ubegribeligt at den

ikke er bygget endnu. Jeg er faktisk tæt på at synes det

er en provokation,” siger Det Kgl. Teaters chef, Michael

Christiansen, i Politiken. Kommunen nøjes foreløbig med

at servicere den ensomme operakolos med et par forkøl-

ede havnebusser, så husets café og forhus nu har måttet

lukke som resultat af faldende besøgstal.

ENSOM OPERA OPERAEN

Den 190 meter lange Bryggebro der skal forbinde Vesterbro med Islands Brygge skul-

le have åbnet 1. juli. Nu ser det imidlertid ud til at fodgængere og cyklister må vente

til september med at krydse vandet. Den heftige byggeaktivitet på Islands Brygge og

Havneholmen har nemlig vist sig at skabe langt mere komplicerede trafikale forhold

end forventet. Der er med andre ord dømt byggekaos, og tidsplanen for den lille bro

betaler nu prisen.

BRYGGEBRO OG BYGGEKAOS

HAVNEN

Et københavner-klenodie er måske på vej ud. Tivoli har meddelt at H.C. Andersen

Slottet på Tivoli-hjørnet af Rådhuspladsen sandsynligvis står foran nedrivning. Ind kom-

mer i stedet et femstjernet hotel. Hører man til dem der mener at endnu et hotel i

luksusklassen ikke er det mest oprivende indslag de kan komme i tanker om, kan de til

gengæld glæde sig over at det skal tegnes af en af verdens aller bedste arkitekter. Tre

af de førende internationale tegnestuer er blevet inviteret til at deltage i opgaven:

Foster & Partners, Pickard Chilton samt Pei Cobb Freed & Partners. Ambitionen er at

skabe et ny vartegn for København, siger tivolidirektør Lars Liebst og nævner

Guggenheim i Bilbao i samme åndedrag.

FARVEL TILHCA-SLOTTET

VESTERBRO

¬ Broen til Operaen lader vente på sig.

KBHnyt«

AMAGER

Bompenge måske på vejStår det til KøbenhavnsKommune skal bilisterallerede fra 2008 betalebompenge for at krydsebygrænsen. Et flertal iBorgerrepræsentationengår ind for at bilister skalbetale op til 25 kr. hvergang de kører ind eller udaf hovedstaden. Fleremodeller er i spil, men favoritten er en stor betalingsring omkring detmeste af kommunen.

VelværeEt nyt center for velvære iØrestad Syd er på tegne-bordet. Det er bygge-projektet Holistic House dermed 17.000 etagemeter vilskabe Skandinaviens ypper-ste velværecenter.

Hotte spotsNu sker det: København får65 offentlige hot spots(trådløse internet-forbindelser) rundtomkring i byen.Rådhuspladsen, KongensNytorv, ChristianshavnsTorv, Islands Brygge,Fælledparken og KongensHave bliver nogle af desteder hvor man kan henteonline-information ombyen og dens tilbud - ogikke meget andet. Der ernemlig tale om enbegrænset adgang til turist- og borgerrettedehjemmesider.

Dalle Valle

Efter mange tomme årafbrudt af julemarkeder ogfotoudstillinger, sker dernu noget i de 4.000kvadratmeter tommebutikslokaler i det gamleDaells Varehus. Lokalernemod Fiolstræde vil værefyldt af fire butikker, caféog restaurant fra omkring1. august.

RundetårnRundetårn vil i løbet af i årgennemgå en størreombygning. Det er primærtBibliotekssalen der skalhave forbedret deakustiske forhold til glædefor koncertgængerne.

KBHkort>

Det syder og bobler i den

Københavnske undergrund. 2,7 kilo-

meter nede er der 100 meter tykke

sandstenslag der gemmer på varmt,

saltrigt vand. Undersøgelser har vist at

København for 240 millioner år siden

var en ørken, gennemskåret af vilde

floder. Ørkensandet er siden blevet

fyldt med varmt vand som nu kan pum-

pes op og bruges til fjernvarme og hel-

bredende saltbade. En mulig placering

af de geotermiske bade kunne være på

Teglholmen i Sydhavnen hvor kommu-

nen i forvejen har konkrete planer om

at etablere en række idrætsfaciliteter.

KØBENHAVNSBLÅ LAGUNE

AMAGERMUSIKTORV

KURYKKER

Amagers Kulturpunkt får tyngde. Arkitektfirmaet DSA har just

fremlagt en plan for et samlet kultur- og musiktorv på

Øresundsvej hvor der både skal være plads til torvedage og

små festivaler. Torvet samler spillestedet Amager Bio, Cafe Kino

og Røde Kro Teater under et bølgende glastag der gør stedets

arrangementer uafhængige af det irriterende danske vejr.

Budgettet for ombygningen er endnu ikke vedtaget hvorfor den

endelige udformning af musiktorvet står hen i det uvisse.

KØBENHAVN

VARME KILDER

UNIVERSITETET

FLYTNING

KØBENHAVN

NYT FOR GAMMELT

Og det skal mere eller mindre forstås bogstave-

ligt. Københavns Universitet sælger ud af arve-

sølvet i den Indre By og samler sig i stedet i tre

såkaldte campusser: Nørre Campus omkring

Panum, City Campus omkring Kommune-

hospitalet og Søndre Campus i Ørestad. Det er i

håbet om at spare penge og skabe bedre studie-

miljøer at KU efter årtiers diskussioner virkeliggør

udflytningen. Der er endda givet grønt lys til at

bulldoze det gamle KUA og bygge nyt til de for-

drevne studenter inden 2012.

Sving stålkuglen, København! I fremtiden

skal vi regne med at stadig flere bygninger

der er i brug og fungerer, bliver revet ned.

Det er de galopperende grundpriser der er

skyld i at det i nogle tilfælde bedre kan beta-

le sig at rive eksisterende bygninger ned end

at ombygge dem til nye formål. Og det er

ikke kun udslidte fabriksbygninger der risike-

rer at falde for en svingende stålkugle, fx

overvejer køberne af Scala på Axeltorv at rive

bygningen ned og bygge en ny. Strategien

er velkendt fra storbyer som New York hvor

den bidrager til en løbende foryngelse.

RIV DET NED!

¬ Det gamle KUA skal rives ned, og nyeuniversitetsbygninger skal opføres pågrunden, i tilknytning til Ørestad.

Vesterbros metrostation kommer til at ligge på Enghave Plads når

den åbner i 2017. Når Tove Ditlevsens og Otto Krabbes Plads blev

vraget som ramme for den ny metrostation, hænger det sammen

med at der bor flere mennesker i området omkring Enghave Plads,

lyder det fra Vej og Park. Tæt på pladsen ligger nemlig det gamle

Carlsberg Bryggeri, og her skal i de kommende år opføres op imod

4.000 nye boliger – med mange potentielle metropassagerer.

Aveny-T og Rialto Teatret fusionerer til et nyt teater for

moderne scenekunst. Den kommende scene, der indtil vide-

re kaldes Teater X, skal være en eksperimenterende spyd-

spids i det københavnske teaterliv. Det er paraplyorganisa-

tionen Københavns Teater der står bag planerne, og organi-

sationen foreslår at teatret får bygget en ny, moderne teater-

bygning med flere scener, bar og restaurant. Den idé får

opbakning fra flere kulturordførerer på Christiansborg, mens

andre peger på Turbinehallerne, der snart bliver rømmet af

Det Kgl. Teater, som et oplagt bud på lokaler til Teater X.

RedaktionspraktikantLasse Korsemann Horne

SkribenterMorten LykkegaardBeate Bernhoft

FotograferTy StangeMarie Rosendahl Chemnitz

TrykFranzen A/S

Oplag30.000

DistributionKBH er gratis og kan findes på 200 caféer, i butikker, biografer m.v.

Udgivelsen er støttet afFonden RealdaniaStatens KunstfondHOME

Abonnement12 blade: 400 kroner6 blade: 200 kronerKlik ind på www.kbhmagasin.dk eller ring 38 16 80 39 (kl. 9-13).

ISSN 1901-5038Artikler eller illustrationer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KBH.

AnnoncerMediabørs Danmarktelefon 33 91 11 11Information på www.kbhmagasin.dk

CHEFREDAKTØR (ANSV.)ADM. DIREKTØRART DIRECTOR

Anders Ojgaard anders@kbhmagasin.dk

REDAKTØRDISTRIBUTIONSANSVARLIG

Kasper Foged Rasmussenkasper@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Ellen Otzenellen@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Jeppe Villadsenjeppe@kbhmagasin.dk

KBH ApSKronprinsessegade 241306 København K

telefon 33 32 88 94mail info@kbhmagasin.dkweb www.kbhmagasin.dk

TRANQUEBAR

METRO PÅENGHAVE PLADS

CENTRUM

VERDENSBAR

VESTERBRO

KULTUR

TEATER

På hjørnet af Borgergade og Land-

greven kan man fremover drikke

columbiansk bjergmokka, bladre i

rejseberetninger fra oldtiden og

nutiden og lytte til nye toner fra

Balkan og Cuba. På de 300 sort-

malede kvadratmeter vil fremtiden

byde på foredrag fra skribenter, for-

fattere og musikere om verdens for-

underlighed. Statens Kunstfond har

udpeget arkitekt Charlie Steenberg

til at stå for caféens unikke rammer

hvor rejsende af enhver slags kan

mødes.

TEATERFUSION

ALDRIG MERE END 500 METER VÆK

B Y E N S N E T

Byens Net dækker alle adresser. Kom nemt gennem byen med bus, tog og Metro. Brug Byens Net Guide eller gå ind på rejseplanen.dk

“You are going toooo... Copenhaaagen,” sagde studie-værten med et stort tandsmil. Smilene tørrede dog hurtigtind på det unge par der modtog beskeden. De havde netopfundet hinanden live on-air i showet Blind Date på Channel4, og nu skulle de sendes ud et sted i verden og komme til-bage og fortælle seerne om Amor havde skudt pile afstedpå turen. De kunne vælge en af tre kuverter, og dereshænder hev altså fat i den der gemte på en tur tilKøbenhavn. Kvinden mumlede nogle eder og så ud som omhun var blevet sendt til Tjernobyl. Manden opretholdt envis begejstring, men han var vist rimelig ligeglad hvor hanskulle hen. Hans øjne kunne ikke fjerne sig fra den mulat-babe som han nu skulle på ferie med. De kunne have sendtham på kanotur på Styx – he didn’t care.

En uges tid senere kunne seerne følge med i det engel-ske pars ferievideo fra en vindblæst Købmagergade, entåget sejltur med wannabe vikinger på Roskilde-fjord og entilpjasket tur til Den undseelige Havfrue. Kvinden så udsom om Tjernobyl havde været at foretrække, mens mand-en forsøgte at fortælle at så kedelig var Havfruen altså hel-ler ikke. Han måtte dog i studiet skuffet fortælle at ballon-erne ikke rigtigt havde gynget mellem de to, og at han nokaldrig fik sin mulat-babe.

Denne sørgelige historie udspillede sig i 1996, mensiden er det tilsyneladende gået fremad for turismen iKøbenhavn. Månedens store artikel kan fortælle hvorforKøbenhavn på ti år har fået 56 procent flere hotelovernat-ninger, og hvad turistorganisationerne har gang i for at fåendnu flere til at slå et slag forbi.

Den imponerende stigning til trods, kan København stadigikke rigtig kalde sig for et turistcentrum. Godt nok har denflere hotelovernatninger end både Stockholm og Oslo, menden halter pænt bagefter byer som Amsterdam, Wien,München og Hamburg – eller Budapest, for den sags skyld.

I de sidste par måneder har der i medierne været for-skellige bud på hvad København kan foretage sig for atgøre sig selv mere attraktiv, både for turister og beboere.Ny gadebelægning på vigtige strøg, mere liberale åbnings-tider, renovering af Nørreport og egentlige arkitektoniskevartegn har været nævnt. Man kunne tilføje bedre trans-portforhold på tværs af havnen, fx via en bro til Operaen,og en mere liberal holdning til udeservering i nattetimer-ne i sommermånederne. Det er ikke i mange andre byer atdet efter midnat, på en lun sommeraften, er helt umuligtat nyde en kold øl på en fortovscafé. Man kunne fx tilladelængere udeservering i særlige områder, fx i cafégadenStrædet. I hvert fald skal København arbejde videre hvisden vil helt op i den europæiske turisme-superliga.

I dette nummer præsenterer vi også det nye projekt forKrøyers Plads på Christianshavn. Det forrige blev eftermassiv omtale i medierne stemt ned sidste år fordi mangemente at husene var for høje. De nye er halvt så høje, menforeningen Københavnere mod fejlplacerede højhuse harallerede bemærket at de altså stadig er ni meter for høje iforhold til de bedagede retningslinier der ligger for bygge-ri i indre by. Man kan kun håbe at diskussionen denne gangvil fokusere mere på projektets gode kvaliteter, eller mang-el på samme, og at den ikke endnu engang vil udmunde ifundamentalistiske tolkninger af gamle tekster.

GYNGER BALLONERNE I KBH?

af Anders Ojgaard

jæleboderne fremstår i dag som en kønsløsgade mellem to mammutbygninger fra begynd-

elsen af forrige århundrede. I dag er alle spor efterdet tidligere fattigstræde forsvundet – bortset franavnet. I middelalderen mente man at gaver til fat-tige ville forkorte giverens sjælepine i Skærsilden,og derfor hed den slags sjælegaver. Et hus der blevskænket til fattige hed derfor en sjælebod. På trodsaf det fromme navn dannede gaden i sin tid ram-men om Københavns underverden.

Indtil middelalderen havde gaden ikke nogetnavn, men gik under betegnelsen “det stræde, somløber til volden”. Navnet St. Brøndstræde opstod islutningen af 1500-tallet hvor gaden fik en sten-brønd. Først ved kvarterets sanering i 1908 fikgaden sit nuværende navn, Sjæleboderne.

St. Brøndstræde var en ussel fattiggade fuld afsociale institutioner. Her lå Fattigvæsenets hospitalog “gæstegård” der i virkeligheden var en tvangs-arbejdsansalt. De omløbende tiggere gjorde stræd-et usikkert om natten. I 1714 undslap fire fattig-fogeder kun med nød og næppe et angreb af matro-

ser og fattigfolk med knive og blottede kårder. Godthalvfjerds år senere fik Københavns politimesternok af gaden og foretog en razzia for at rydde ud idens bordeller og ulovlige værtshuse. Men lige lidthjalp det. I 1817 slog politiet igen til. Denne gangmod en etableret røverbande, “Fatter Nagel”.

St. Brøndstræde var også det glemte kvarter,hvor pesten fik lov til at hærge uhæmmet i 1711, ogunder den store bybrand i 1728 gik det hårdt udover de tætbefolkede stræder, for slet ikke atnævne koleraepidemien i 1853.

I årene frem til 1907 led gaden stadig under rov-mord og røverier. Men de dårlige og fugtige boligervar billige, og derfor kom der bestandigt nye bebo-ere til. Progromerne i Rusland sendte bølger af fat-tige, russiske jøder til København, og mange af demslog sig ned i kvarteret.

I 1908 lånte staten kommunen penge, så denkunne købe hele kvarteret og rive det ned. I stedetopførte man de to nuværende kontorbygninger påbegge sider af gaden, som i dag er en stille og roligkontorgade der lukker og slukker ved 18-tiden.

Sjæleboderne

af Lasse Korsemann Horne

KBHs NAVNE #08

Adelgade-elgrunden er et stort rod, så hvorforikke – samtidig med at man borer en tunnel tilAmagersiden – lave en metrolinie: Operalinien.Folk kunne parkere deres biler i detparkeringshus der desværre nok kommer. Oghvorfor ikke flytte Hovedbiblioteket hertil? Herskulle være plads nok til bibliotek og parkering.Erling Egebo

Foranlediget af en tur i Grand Bio – måske denbiograf i København som har det største antal hat-tedamer i 50'erne der er åh så kulturelle og skalind og se den seneste fransksprogede film fordi debare elsker alt fra Frankrig, fik jeg denne idé.

Jeg har ikke noget problem med hattedamerhvis det ikke var fordi de ikke kan holde dereskæft under filmen. Så min tanke er til det bed-ste for både stilhedsfascister som jeg selv ogdamer med det store snakketøj. Derfor fores-lår jeg at der bliver oprettet sludrebio hvor deter tilladt at kommentere filmen med alminde-ligt toneleje gennem hele filmen. Så kan hat-tedamerne komme med udbrud som "åh" og"næh" hvis der sker noget spændende – dekan få lov til at grine og sige "ja" og "Hmmm"for ligesom at markere overfor de andrepublikummer i biografen at de godt har for-stået en pointe i filmen – og de kan endda fålov til at rejse sig lige i det øjeblik rulletek-sterne begynder, snakke højt om slutningenog 'filmens subtile langsommelighed og detstærke symbolsprog', og så de kan komme

ud i caféen og få deres fucking latté.Jakob Vedel Lisbjerg

Jeg læste i jeres glimrende blad et indlæg påside 9 om røgfrie cafeer. Vi er Københavnsældste konditori – og vel dermed også fore-gangssted for alle caféer i København! Barefordi vi er gået hen og blevet 135 år, 7 måned-er og 11 dage, kan vi jo godt stadig være etforegangssted. Derfor blev Conditori La Glacetotal røgfri allerede den 1. juni sidste år! Deter tilladt at ryge ved udendørsserveringen,mens det indendørs er forbudt året rundt.Det ville vi gerne lige fortælle ....Marianne Stagetorn KolosKagekone, La Glace

SEND DIT INDLÆG TILdebat@kbhmagasin.dk

Københavns næstmest befærdede gågade,Købmagergade, har i den seneste tid væretudsat for heftig kritik blandt andet her i KBH.Med god grund da gaden mest af alt ligner engade som kunne ligge i en polsk provinsby (enmeget passende beskrivelse fra en tidligereartikel her i bladet). Med en fornyelse og enrenovering af gaden vil København komme etskridt videre.

Noget som jeg dog absolut mener er næsteskridt er at jævne Knud Højgaards hus (NielsBrock) med jorden. Huset med beliggenhedpå Kultorvet bidrager med en utroligt grimæstetik og kold atmosfære. Hvad der så skalske med Kultorvet uden Knud Højgaards huser et spændende spørgsmål. Én idé optagermig som den mest indbydende for gadenshandlende og indre bys indbyggere. Den går på at omdanne Kultorvet til en storplads med træer, bænke, restauranter ogcaféer med udendørsservering og så med etspringvand á la Storkespringvandet. Hermedville man have en stor åben plads, som i sted-et for at lede tankerne hen på Polen, ville lededem hen på Rom, Milano eller Firenze.Pladsen kunne blive et samlingspunkt forbyen der ville få en centralt beliggende pladstil at nyde varme sommeraftner, til at mødes

med venner eller til afholdelse af kulturarran-gementer.

Kritiske røster vil muligvis spørge hvadman skal bruge endnu en plads til. Det er dogsådan at størstedelen af Københavns pladserer enten omringet eller stærkt berørt af storeveje lige op til pladsernes arealer. Tag bareKongens Nytorv der trods dens skønhed oghistoriske værdi, er omringet af trafikårer.

Med en stor "sydlandsk" plads ved Kultorvetvil man få en plads midt inde i den centrale byuden omkringliggende veje. Folk skal ikkelængere haste forbi Kultorvet på vej hjem frashopping. Med en plads med caféer, butikker,legeplads, opholdssteder, og evt. en scene villivet til pladsen være sikret. Da pladsen tilmeder den mest befærdede i byen, vil den dervedvære sikret mennesker og liv.

SEND DIN IDÉ TILdebat@kbhmagasin.dk

IDÉBANKEN

STØRR E KULTO R V MÅNEDENS IDÉ af Christopher Hermann

O P E R A L I N I E N

SLUDR EB IO

R Ø G F R I E K AG E R

KBH sender to billetter til Empire Bio til månedens bedste, sjoveste, vildeste eller mest underlige idé.

Foto:Anders O

jgaard

¬ Riv denne bygning ned og lav et større Kultorv, foreslår månedens idémager.

m det er kunst eller arkitektur, må manselv afgøre. På Bispebjerg Bakke er etsæregent boligbyggeri i fuld færd med

at blive omsat fra håndæltet ler til færdigemursten. Og når byggeriet står færdig senerepå året, er der mindst lige så meget tale om enskulptur som om et byggeri, mener billedhug-geren Bjørn Nørgaard der lavede den førstebygningsmodel i ler.

“Den industrielle byggeindustri laver huseder er en samling af løse delelementer, og detmeste arkitektur i dag er reduceret til at pyntelidt på færdige elementer,” sagde BjørnNørgaard da byggeriet havde rejsegilde ibegyndelsen af maj, blandt andet med henvis-ning til Havnefronten.

“Det er for fattigt. Jeg mener at et byggeriskal tænkes som én stor skulpturel form, sådet opleves som en helhed,” sagde han.

KUNSTEN I VIRKELIGHEDENPå Bispebjerg har den traditionellearkitektoniske arbejdsproces væreterstattet af et jævnbyrdigt samspilmellem kunstneren og arkitekten(tegnestuen Boldsen & Holm),hvor kunsten har været med fraallerførste færd. Dermed bliverkunsten en integreret del af byg-ningen og ikke noget der blottilføjes det færdige byggeri.

Det er en drøm om at føre kun-sten ud i det virkelige liv som BjørnNørgaard har haft siden 60erne:

“Dengang drømte vi om at kunsten blev endel af det fælles rum. Vi ville ikke gemme denhen på museer og gallerier, men føre den ud ilivet, så folk kunne møde kunsten i daglig-dagen. Jeg betragter byggeriet her som enrealisering af den drøm.”

DET SKAL KUNNE ÆLTESByggeriet består af to bygninger der snor sigsom en slange gennem terrænet på den

skrånende grund mellem Lersø Parken ogBispebjerg Hospitals ældste del. De i alt 135nye lejeboliger er dækket af et langt sammen-hængende, bølgende kobbertag.

Også indvendig er Bispebjerg Bakke nogetfor sig med skæve og krumme vægge, vinduerder buer udad, og altaner der buer indad.

“Man skal ikke bygge hvad man ikke kanmodellere,” siger Bjørn Nørgaard om byggeri-ets usædvanlige og organiske udformning.

K B HU P D A T EBOLIGBUE PÅ BISPEBJERG af Jeppe Vi l ladsen

Kunsten og arkitekturen forenesi nye boliger på BispebjergBakke.

BISPEBJERGFAKTADe 135 boliger bliver på mellem 85 og 229m2. Der var første fremvisning af lejlighederne den 21. maj.

Huslejen starter ved 8.000 kr. for en 2-værelses lejlighed.

¬ Bjørn Nørgaardsboligslange ernæsten færdig. Og den rummerikke dyre ejer-lejligheder, menderimod leje-boliger der starterved 8.000 kronerom måneden.

STEDET

vad har udenlandske øl og frossen fisk medhinanden at gøre? Normalt ikke det helt store.

Men på Amagerbrogade gør de noget for sagen.I butikken Fish & Beer langes der sild, sushi og

seafood over disken i samme åndedrag som dersælges pilsnere og pale ales. 350 forskellige øl fra27 lande kan butikken prale af, fx cubansk sørøverølog pilsnere fra Tyrkiet. Og verdens stærkeste lagerfra Østrig. Læg dertil en velassorteret vinafdeling oget spændende udvalg i fisk, fx færdiglavede frosnesushi, håndfremstillede sild fra Thy eller et kilo heleminiblæksprutter for under en halvtredser. Mjød ogrigtig bornholmersnaps bliver det også til.

Det er ægteparret Aksel og Na Larsen der har

har det sådan at hvis man får en god fisk, så hørerder også et godt glas øl eller et glas god vin til.”

Butikken kan nu fejre sit første år, og målet er stad-ig den samme: At forhandle varer af høj kvalitet somman ikke finder andre steder.

“Det gælder om hele tiden at sørge for at de kunderder kommer her, har et eller andet nyt og spændende dekan gå efter.” Derfor er de også på vej med det nyesteinden for kaffe: Hele kaffebønner som man selv skal ristei ovnen. “Det er altså frisk kaffe, skulle jeg hilse og sige!”

butikken – han er dansk, hun er oprindelig fraThailand. De har en klar arbejdsdeling: Han står forøl og vin, og hun står for fiskevarerne. Det asiatiskeislæt kommer blandt andet til udtryk i udvalget afseafoodblandinger, thailandske vine, og færdigefrosne thai-kyllingespyd. Men det ikke noget thai-supermarked, understreger Aksel Larsen. Det er enfeinschmeckerbutik der samler hele verden på sine100 kvadratmeter, endda til priser der sagtens kankonkurrere med supermarkedets.

Han giver denne enkle forklaring på den særligekombination af eksotiske fiskevarer og udenlandske øl:

“Det hænger sammen med at jeg i 12 år har solgtfisk og skaldyr til kantiner og restauranter, og jeg

Frosne fisk og friske øl

F i s h & B e e rAmagerbrogade 143. www.fish-n-beer.dk

A f J e p p e V i l l a d s e n � f o t o : Ty S t a n g e

A f E l l e n O t z e n

Krydstogt

T U R I S T K Ø B E N H A V N»

og kreative klasseror nogle er lyden af ordene “WonderfulCopenhagen” forbundet med en lettereeksalteret Danny Kaye der udtaler

“Copenhaagen” som om det var en by i Holland.For andre er det lyden af penge i kassen.

Københavnske turistattraktioner som Tivoliog Amalienborg har længe været lidt af enguldmine for byen. Mens turismen i resten afDanmark er faldende, steg den i Hovedstads-regionen med 6,5 procent sidste år. Det bring-er antallet af årligt overnattende turister op på3,8 millioner, af dem 2,7 millioner udlændinge.Men hvorfor?

I takt med at krydstogtsferien er blevet enbilligere rejseform, er et stopover i Københavnblevet mere og mere almindeligt for de sejl-ende turister. Krydstogtsgæsterne udgør nufem procent af turisterne i København. Forbare et år siden var andelen på 2,5 procent. Ogmed 137 internationale kongresser årligt erKøbenhavn verdens sjette mest benyttede

Samtidigt er krydstogtet ikke længere etniche-marked for de priviligerede få, tilføjerOle Andersen, der er salg og marketingschefhos Københavns Turistforening, WonderfulCopenhagen.

“Krydstogtsferien er blevet et konsum-marked, og der findes krydstogter for enhverpengepung. Priserne starter helt nede vedomkring 8.000 kr,” fortæller han.

Selv om den voldsomme fokus på H.C.Andersen i 2005 har skabt en vis metal-træthed hos mange københavnere, har HCA-året været godt for turismen. I Kina, hvor maner fortrolig med Andersens eventyr, har detværet med til at åbne interessen for Danmark,siger Ole Andersen der desuden peger på storebegivenheder som MTV European MusicAwards som noget der sandsynligvis vil givebyen en kæmpe omsætning når arrangement-et afholdes til november.

Til gengæld tror Ole Andersen ikke at

kongresby og har dermed overhalet bådeLondon og Barcelona.

City-break turismen er også i vækst ogKøbenhavn nyder godt af det. Storbyferier medlavprisflyselskaber er blevet en billig ogattraktiv måde for byfolk at holde fri på – ogEasyjet flyver til København fra både Londonog Berlin.

ERFARINGSRAMTE TURISTERDet hører efterhånden til sjældenhederne atmøde en europæisk turist der ikke allerede hardrukket the i London, spist croissanter i Pariseller trådt brostenene blanke i Rom. Der skalmere til for at imponere vennerne omkringmiddagsbordet lørdag aften.

“Erfarne rejsende fra andre storbyer vilprøve noget andet, og derfor er København titderes næste mål,” forklarer Anna Porse, chef-konsulent i Rambøll Managements Center forOplevelsesøkonomi.

København er mere populær end nogensinde som turistmål.Hvorfor det, og hvad er det turisterne vil se?

Hvorfor har du valgt København som feriemål?Jeg har set alle de andre skandinaviske hovedstæder, og nuville jeg også se København.

Hvad har/skal du se i København?Åh, alle de sædvanlige turistting, tror jeg. Den gamle midtby,Kronborg i Helsingør, Tøjhusmuseet fordi det ville min mandgerne se, og naturligvis Amalienborg og livgarderne.

Hvad er det bedste ved København?Bygningerne er generelt smukke og velholdte i København. Deter også en dejlig, rolig by, folk er høflige og positive, og der ergratis bycykler! Det er fantastisk.

Hvad er det værste?Informationen om byen på internettet er dårlig. Det er svært atfinde guides på andre sprog end engelsk og dansk.

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?Cyklerne, helt afgjort de mange, mange cyklister overalt i byen.Det er dejligt at kunne komme så nemt frem på cykel. Det kanman bestemt ikke i Madrid - med mindre man er livstræt.

Hvorfor har du valgt København som feriemål?Jeg har hørt meget om byen fordi en af mine venner bor her. Detskulle være en meget smuk by, og derfor ville jeg gerne se den.

Hvad har/skal du se i København?Indtil videre har jeg set Amalienborg, Den Lille Havfrue ogStrøget. Det samme som alle andre turister, tror jeg.

Hvad er det bedste ved København?Cyklerne.

Hvad er det værste?Indtil videre har jeg ikke lagt mærke til noget dårligt. Solen skinner jo.

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?København? Tja, byen adskiller sig ikke så meget fra andre byer,men folk er mere venlige og rolige her.

Hvorfor har du valgt København som feriemål?Fordi vi vidste, det var en lille og sikker by hvor vi kunne traskerundt med barnevognen. København er ideel til en børneferie.

Hvad har/skal du se i København?Alt lige fra Tivoli til Den Lille Havfrue og Amalienborg. Vi harogså brugt en hel del tid på Strøget.

Hvad er det bedste ved København?Jamen, det må være at man er i gå-afstand til alt i byen. Det ervirkeligt dejligt når man har en barnevogn med på slæb. Og så er Københavnerne venlige og hjælpsomme.

Hvad er det værste?Måske er den lidt for rolig ...

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?Ha, de mange cykler overalt. Det ser så sødt ud når mødre kom-mer cyklene i de store trehjulede cykler med deres børn. Ellers minder byen lidt om Prag. Her er dejligt.

SOMMERTURISTER

Gema Haro, 32 år. Fra Madrid, Spanien

Irena Ivanova, 18 år. Fra Moskva, Rusland

Nicki O’Mahoney, 37 (og mand)

Fra London, England

sagen om Muhammed-tegningerne vil betydedet helt store for antallet af turister derbesøger København.

“Det er klart at Danmarks image som et lillesmørhul har lidt et knæk. Men i forvejen havdevi ikke ret mange turister fra de arabiskelande, så jeg tror ikke vi mister så frygteligtmange på den konto,” siger Ole Andersen.

DEN KREATIVE BYMen hvad er det ved København som rejsemålder gør at turister fra Beijing til Budapest gidervalfarte herop til trods for vores elendigeklima? Ud over de indlysende attraktioner somTivoli, Amalienborg og den Lille Havfrue, harKøbenhavn også fået ry som en ung og trendyby som er præget af kreative brancher som tøjog møbeldesignere. Det mener Anna Porse eren del af forklaringen på byens succes de sid-ste år:

“Københavns image har ændret sig utroligtmeget i forhold til for 15 år siden hvor det ikkegik så godt for byen økonomisk. I dag er der enmeget stor gruppe af turister som er i 20erneog 30erne, allerede tjener gode penge og somgår efter de særlige trends indenfor fx tøj ogmøbeldesign som man finder i København,”siger Anna Porse som samtidigt understregerat København passer godt ind i den amerikan-ske økonom Richard Floridas beskrivelse af enby med mange indbyggere fra den kreativeklasse – hvor der hersker tolerance, er en stormængde kulturtilbud og der hele tiden skernoget.

Hun peger desuden på at der rent faktisk erpenge at spare i København for erhvervs-turister. Det er billigere fx at leje konference-lokaler i København i forhold til en by somLondon som hører til blandt verdens dyreste.

Danmarks succes på filmområdet de sidsteti år har også haft en positiv effekt påKøbenhavns image, siger Anna Porse. SelvomLars Von Trier og co.s dogmefilm blev til forover ti år siden, har de også været med til atbrande København som et kreativt center ifolks bevidsthed, mener hun:

“Der har virkelig været nogle succeshistori-er inden for film, design, computerspil ogmode de seneste år. Film har ofte en image-skabende effekt som rækker ud over deresegen størrelse.”

Endelig siger Porse at København er et rigt-igt godt turistmål for alle typer rejsende. Dener attraktiv for unge kreative, men samtidigfamilievenlig med attraktioner som fxPlanetariet.

»» WONDERFUL COPENHAGEN

Hvorkommer de

fra? KILDE: Wonderful CopenhagenUndersøgelse fra 2005

Hvadvil de

se?KILDE: Wonderful CopenhagenUndersøgelse fra 2005

I undersøgelsen har 1.209 turistersat krydset ved hvilke af disse 10steder med entré de har besøgtunder opholdet. Amalienborg-museet scorer normalt ikke såhøjt, men nogle turister kan havetaget fejl og troet at de blotkrydsede af ved Amalienborg Slot. Derudover kunne turisternenævne hvor de ellers havde været,og her scorer Rosenborg, DenLille Havfrue, Christiansborg,Statens Museum for Kunst,Damarks Akvarium, Christianiaog Kanalrundfarterne højest (idén rækkefølge). Der findes ikkeen statistik med præcise tal forhvor populære alle attraktionerer, altså både dem man betalerfor og dem der er gratis.

Hvem ser hvad i København? I 2005 lavede Wonderful Copenhagen en undersøgelse sammen med sociologen Henrik Dahl. På basis af næsten 2.300 interviews og spørgeskemaer blev turisterne opdelt ifire arketyper. TEGNINGER: SØREN MOSDAL

Explorerne er de eventyr-lystne turister der vil besøgebyens undergrund, i kontaktmed lokalbefolkningen ogdyrke særlige interesser oghobbyer. De er typisk i startenaf trediverne, rejser udenbørn, kommer oftest frafjerne lande og er hoved-sageligt højtuddannede.Næsten 60% er mænd. Flere af explorerne har besøgtChristiania end nogle af deandre turistgrupper, mensfærre har været i Tivoli (50%).

EXPLORERNE

E X P LO R E R TO P 1 01. Tivoli2. Rundetårn3. Amalienborg4. Nationalmuseet5. Glyptoteket6. Guiness7. Planetariet8. Zoo9. Ripley’s10. Christiania

Kulturisterne er typisk vel-uddannede par i starten af40erne og bor ofte i en andenstorby. Amerikanere ogtyskere udgør den højesteandel af kulturisterne, og 58%af dem er kvinder. De gårmest efter museer ogseværdigheder.

KULTURISTERNE

K U LT U R I S T TO P 1 01. Tivoli2. Amalienborg3. Nationalmuseet4. Rundetårn5. Glyptoteket6. Rosenborg7. Zoo8. Christiansborg9. Ripley’s10. Statens Museum for Kunst

Hyggerne prioriterer afslap-ning og samvær med vennerog familie under deresophold. Der er stort set ligemange kvinder og mændblandt hyggerne. Typisk erhyggerne en jysk familie sidsti trediverne – og de harbørnene med. De har ofte enerhvervsuddannelse i bagag-en og bruger lidt færre pengeom dagen end de øvrige grup-per. Børnene bestemmer tithvilke attraktioner hyggernebesøger.

HYGGERNE

H YG G E R TO P 1 01. Tivoli2. Amalienborg3. Rundetårn4. Zoo5. Nationalmuseet6. Planetariet7. Ripley’s8. Glyptoteket9. Danmarks Akvarium10. Experimentarium

Shopperne er typisk midt itrediverne og har en kortereuddannelse. To ud af treshoppere er kvinder, oghovedparten er skandinaver.Naturligvis er shopperne detsegment der bruger flestpenge under opholdet – 997kroner om dagen. Shoppernegår samtidigt mere på de treoplevelsesmuseer – Ripley's,Guinness og Louis Tussaud's– end de øvrige grupper.mens kun 15% orker at traskepå Nationalmuseet.

SHOPPERNE

S H O P P E R TO P 1 01. Tivoli2. Rundetårn3. Zoo4. Ripley’s5. Nationalmuseet6. Planetariet7. Guiness8. Rosenborg9. Louis Tussaud10. Bakken

vis der i 2006 bliver talt mere manda-rin i de københavnske gader end van-ligt, har det en årsag: Væksten i Kinas

økonomi har gjort kineserne til en attraktivturistgruppe for Københavns turistforening.Wonderful Copenhagen er begyndt at satsemere på Kina og markedsfører nu Københavnsom rejsemål hos tour-operatører i Beijing ogShanghai, fortæller WoCos salgschef OleAndersen.

Og noget tyder på at kineserne er interesse-rede: I januar 2006 var antallet af kinesiskeovernattende på hoteller i København stegetmed 68 procent i forhold til januar sidste år.

Selv om Danmark ikke er noget stort navn iKina, er mange kinesere fortrolige med H.C.Andersens eventyr og den lille havfrue. HCA-året har derfor kunnet lokke et pænt antalvelstillede kinesere til København – i 2005 varder 38.000 kinesiske hotelovernatninger.

KAN MAN FINDE SIN SJÆLEr kinesernes fascination af Danmark en forbi-gående trend der begrænser sig til HCA-fejringen?

Ikke hvis man spørger 29-årige Helle Priessder er leder af den danske virksomhedBrandtex Groups Shanghai-afdeling, BTXChina. Hun har boet i Kina siden 1997 ogarbejder tæt sammen med kinesiske erhvervs-folk. Priess er overbevist om at der vil bliveved med at komme flere kinesiske turister tilKøbenhavn – ikke mindst forretningsfolk:

“Danmark har et ekstremt godt ry i Kina. Dekinesere der kender til Skandinavien og Køben-havn, forbinder det med ren luft og smuknatur. Det er naturligvis mest de velhavendekinesere der rejser, men de rejser til gengældlangt mere end for fem-ti år siden.” Mensmange kinesere lever under meget beskednekår, udgør de velstillede alligevel en temmeligstor gruppe målt med danske forhold.

“Der er flere millionærer i Kina end der ermennesker i Danmark, og i sig selv udgør de et »

HHvorfor har du valgt København som feriemål?Jeg har efterhånden været i det meste af Europa, men aldrig iSkandinavien, så nu tager jeg et par dage her i Københavnmellem Dublin og Amsterdam.

Hvad har/skal du se i København?Tivoli, Strøget, og lige nu er jeg faktisk på en by- og havnerundtur.

Hvad er det bedste ved København?Kanalerne, havet, arkitekturen og byens alder.

Hvad er det værste?It's too cold!!! Er der altid så koldt i april?

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?Den er ikke særlig ‘roaming’. Det virker som om byen endnuikke er trådt ind i det 21. århundrede. Prøv at lyt, her er såstille.

Hvorfor har du valgt København som feriemål?Fordi jeg har hørt meget om skandinavisk design. Jeg ville searkitekturen, designet, jeres contemporary art.

Hvad har du set i København?Uha, mange ting. Den Meget Lille Havfrue, Nationalmuseet,Amalienborg og Dansk Designcenter.

Hvad er det bedste ved København?Det må være stemningen. Folk er afslappede og hjælpsomme.Københavnerne er søde folk. Virkelig, der er en god stemning ibyen.

Hvad er det værste?Hotellerne er pisse dyre!

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?Arkitekturen i København er spændende, fordi det moderne ogdet historiske står side om side. Det er ikke som i Italien hvoralt er historisk.

Barbara Holley, 50 år. Fra Washington DC, USA

Jeferiy Chow, 23 år. Fra Hong Kong, Kina

Hvorfor har I valgt København somferiemål?Fordi AirBerlin lokkede med et godt til-bud. Vi var med på deres jomfru-flyvning til København, så det var enhelt spontan idé.

Hvad har/skal I se i København?Vi ville frygtelig gerne have setGlyptoteket hvis ikke det var lukket! Vihar været på kanalrundfart, drukketkaffe og set på de flotte, gamlebygninger. Vi har bare hygget os.

Hvad er det bedste ved København?Det gik op for os hvor velbevaret jeresgamle by er. Tag nu Amalienborg ogRådhuspladsen. Sådanne steder erødelagte hos os på grund af krigen.København virker som en rolig ogmeget harmonisk by.

SOMMERTURISTER

FORÅRSTURISTER

Mario Senkpiel, 44 år og Roberts Lutz, 30 år. Fra Berlin, Tyskland

Hvad er det værste ved København?Priserne! Gud, en kop kaffe er tre gange så dyr her som i Berlin!

Hvordan adskiller byen sig fra andre europæiske hovedstæder?Det er en rolig by, den er selvfølgelig også ret lille. Byen hvilermeget godt i sig selv, lader det til. Men solen skinner også i dag -der er sikkert dejligt overalt i dag.

Her kommer

kineserneDer er flere millionærer end derer indbyggere i Danmark – og devil væk fra smog og forurening.Kineserne skal lokkes tilKøbenahvn.

A f E l l e n O t z e n

marked der svarer til et af de store europæiskemarkeder. Skal man have fat i dem, er det bare etspørgsmål om at få sig markedsført på den rigtigemåde,” siger Priess.

Hvis de danske turistforeninger vil satse på kineser-ne som nyt marked, er man imidlertid nødt til at fangeen plads i kinesernes bevidsthed, mener Peter Lisbygdder er stifter af firmaet China Experience og bosat iShanghai.

“Det er vigtigt at vi understreger i hvor høj gradDanmark har et rent miljø da mange kinesere levermed smog og forurening som en del af hverdagen. Ideres øjne vil Danmark være et fredeligt sted hvorman kan geare ned,” siger Lisbygd der har 15 årserfaring i rejsebranchen.

Han mener at udgangspunktet for at gøreKøbenhavn til Nordeuropas mest interessante hoved-stad helt klart er til stede.

“Vi er i stærk konkurrence med andre lande og byersom umiddelbart er mere kendte og som samtidig ervillige til at bruge store beløb på markedsføring for atvinde de rejselystne kineseres gunst. København er joen lille idyllisk by i forhold til hvad kineserne er vanttil. Vi skal simpelthen overbevise dem om at Køben-havn er et sted hvor man kan finde sin sjæl når maner på rejse,” slutter Lisbygd.

Hvorfor har I valgt København som feriemål?Vi er på en Skandinavientur, og så skal man se København, den er jo berømt! Hvorfor?

Det er da klart, pigerne!

Hvad skal I se i København?Alt, nej, vi har ikke nogen plan. Vi går bare rundt og ser hvad vi støder ind i, men vi hardog købt en turistguide.

Hvad er det bedste ved København?Nu har vi ikke været her så længe, men vi synes rigtig godt om Rådhuspladsen ogStrøget. Det er fedt at kunne gå på gaden uden biler!

Hvad er det værste?Vejret! Det er jo hundekoldt, og det regner! Der ligger også ofte grimme bygninger opaf kirkerne, det er synd.

Hvordan adskiller København sig fra andre europæiske hovedstæder?Bortset fra de grimme bygninger omkring kirkerne er arkitekturen anderledes, den erbedre, fordi den er så nuanceret både i forhold til Milano, men også i forhold tilStockholm hvor vi lige kommer fra. Oslo er bare kedelig.

Hvorfor har du valgt København somferiemål?Jeg var lige Tyskland, og efter et par dagei Hamborg fandt jeg en billig flybillet tilKøbenhavn... og når man nu alligevel er inærheden...

Hvad har du set i København?Masser af bygninger, helt afgjort.Arkitekturen er så forskellig fra Tokyo, deter helt vildt. Jeg synes godt om kirkerne,de er så smukke, især Marmorkirken.

Hvad er det bedste ved København?Marmorkirken.

Hvad er det værste?Priserne! Alt er så dyrt i København. Detbliver en kort ferie.

Hvordan adskiller byen sig fra andreeuropæiske hovedstæder?Tja, ikke så meget bortset fra at den erekstra dyr.

FORÅRSTURISTER

Hideki, 21 år. Fra Tokyo, Japan

Marco, 25 år og Paolo, 27 år. Fra Cremona, Italien

INTERVIEW OG FOTO: LASSE KORSEMANN HORNE

TOP 3Souvenir sællerter

1 Den lille havfrue Denne turist-evergreen fraH.C. Andersens univers erstadig souvenirbutikkernesallerstørste sællert.

2 TinsoldatEn anden elsket, ærke-dansk figur som turisterbare må eje.

3 Nationaldukken Denne troldelignende dukke inationaldragt er måske ukendt formange danskere, men turisterneknuselsker den!

Desuden går vikinger ogtrolde i alle afskygningersom varmt brød, lyder detfra souvenirbutikken TownShop på Strøget. JV

» HER KOMMER KINESERNE

CPHCARD

• Gratis adgang til 60 museer og attraktioner i hele hovedstadsområdet

• Gratis transport med tog, bus og Metro

• Én voksen kan gratis medtage 2 børn under 10 år

• Rabat på mange attraktioner, aktiviteter og billeje.

See more. Pay less.

Køb dit CPHCARD online på www.cphcard.dk eller på et af de mange salgssteder:Københavns Lufthavn, større togstationer, turistbureauer f.eks. i turistinformationen,Copenhagen Right Now, lige overfor Tivolis hovedindgang. Derudover tilbyder mangehoteller, campingpladser og vandrerhjem også denne service.

KBHTING&LIV

Bling-bling kølHar du tasken fra Prada? Har du sol-brillerne fra Dior? Har du fået en chi-huahua-hund a la Paris Hilton. Og hardu iklædt den en lyserød vest fra Gucci?Så kan du godt tage blyanten frem ogskrive dette nye køleskab fra Gorenjeøverst på shopping-listen. Formen kanikke kaldes revolutionerende, menGorenje har valgt at udsmykke detsorte metalkøleskab med ikke mindreend 3.500 funklende krystaller der påskønneste vis vil reflektere lyset fradine halogenspots og Tinkerbells lyse-røde vest.

I butikkerne nu, vejl. pris: 19.995,-

SpilletaskerHar du en Playstation Portable? Vågnerdu op om natten med en isnende frygtfor at den kan gå hen at blive ridset?Kan du svare ja til ovenstående, så kandu løse dit problem ved at løbe ud i byenog finde enten en Canvas, Alis ellerMads Nørgaard forretning.

Her kan du nemlig købe en limitededition PSP-taske fra enten Hummeleller tøjdesignerne Mads Nørgaard ogHelle Mardahl. Det er de tre der blevbedt om at producere en taske der kanbeskytte den lille spillemaskine modurbane tærsk. Konceptet hedder PSPFlaunt og kørte sidste år i Sverige medsvenske designere. Hver taske produ-ceres i 100 eksemplarer, og de kom pågaden 1. juni.

Pris: fra 300,- til 700,-

WagamamaWagamamas restauranter har i nogle årmarkeret sig på verdensplan mednudelbaser i blandt andet Australien,London og Tyrkiet. Nu kan københavn-erne også nyde godt af restaurantensside dishes, hovedretter og desserter tilrimelige priser – du kan blive mæt og fåslukket tørsten for under 150 kr.Menuen er grundet i den japanske tradi-tion med sunde og enkle retter hvornudler og ris er hovedingredienser.Wagamamas er ikke et sted for roman-tiske, langvarige middage, men for hur-tig spisning ved langborde.

Tivoli, v. Tietgensgade-indgangen.

Tapetet leverNej, det er ikke kun i engelske rækkehusemed langhårede tæpper at man sættermønstret tapet på væggene. Efter et parår som trend viser tapetet sig stadig i nyeformer. Et af de designfirmaer som sæt-ter stilen er berlinske Extratapete.

På tapeterne er alt fra jungle-close-ups til landkort og psykedeliske møn-stre. Idéen er at tapetet bruges som enslags kunst ved at man kun sætter detop på et mindre stykke af væggen. Mankan dog selvfølgelig også plastre helestuen til med vægpapir som i gamledage. Extratapete tilbyder også at lavetapet af kundens eget design.

Fås hos Ting Til HjemmetKompagnistræde 8, Kbh K

iDogDu troede overskriften var en joke? Enaf årets mest forunderlige gadgets harset dagens lys. iDog har en højtaler påmaven og en på ryggen. Når du sætterdin iPod i dyret, lyser snuden rytmisk optil musikken alt imens kræet danser ogvifter med ørene. Men ikke nok meddet, den kan også selv komponeremusik. Efter sigende er den lige så gladfor musik som dem med pels er forhundekiks.

459,- hos www.gadgets.dk

Alt i énDe fleste hjem er efterhånden udstyretmed adskillelige fjernsyn, dvd-afspil-lere, surroundanlæg, og jeg skal kom-me efter dig. En kedelig konsekvens erat alle dimserne har deres egen fjern-betjening. Det problem løses i en rufmed den nye styreenhed fra Philips.Fjernbetjeningen gør det muligt at styreop til otte forskellige elektroniskeapparater med en hånd, og den har enindbygget database med 1.200 mærkerfra forskellige producenter.

Pris: 999,-Tlf. 35 25 87 58 for nærmeste forhandler.

Vespa 60Den buttede hveps fylder 60 i år. Det ersorgløs latinsk charme, det er stil ogcool klasse. Det er pigescooteren hvorkoblingen og gearskiftet klares med etlet vrid med hånden. Italienske Piaggio,der producerer Vespa, har i anledning-en af fødselsdagen sendt en jubilæums-model i afdæmpede farver på gaden.

Vil man have “ægte” retro kan man istedet erhverve sig Vespas P-model.Den blev designet i 1977 og produceretpå licens i Indien. I 1998 stoppedePiaggio samarbejdet, men efter en langretssag har den indiske fabrik nu fåetlov at fortsætte med at lave P-modellender nu hedder LML Star 125 DLX.

Vespas modeller koster fra 18 til 50.000,-LML Star 125 DLX koster 25.000,-Fås hos Vespa Parts, Frederiksberg.

MelankolskesommerkjolerIvana Helsinki er moderne finskdesign med et traditionelt slavisktouch. På én gang elegance ogstreetwear. Fremstillingen er natur-ligvis etisk korrekt, og detaljerne erhåndsyede. Ifølge Ivana udtrykkerdesignet en positiv melankoli, et håbfor i morgen, minder fra lejrbålet ogbarndommen.

Set hos Donn Ya Doll, Istedgade 55, Kbh V

¬ LML Star 125 DLX

¬ Vespas jubilæumsmodelanno 2006

vis jeg er et eller andet sted i Skive,og folk spørger hvor jeg kommer fra,så er det ikke København. Nej, jeg er

fra Albertslund. Det er der mine rødder er.” Anders Matthesen er vokset op i en af de

forstæder som er omklamret af fordomme, ogsom mange ser som kedelige mørke hullerhvor tiden står stille, og kun ligusterplantentrives for alvor. Det kor synger AndersMatthesen ikke med på.

“Det er jo svært at vide hvordan det er atvokse op i en forstad hvis man ikke har såmeget at sammenligne med. Men det med at

med ét lig med kaniner i baghaven og fælles-spisning. Det var fedt!” fortæller Matthesen.

HIPPIEKVARTERETAnders Matthesen voksede op i hvad han selvkalder den lidt hippieagtige del af Albertslund.

“Jeg voksede op i Galgebakken. Det er etmeget socialt sted med en tøjbytte-café og etbeboerhus hvor der var fællesspisning hveronsdag aften. Det ligger ud til Vestskoven, ogdet var og er meget hyggelige mennesker derbor der. Der er andre områder af Albertslundder er lidt mere rough, men dem lærte vi at

komme ind til byen er naturligvis en stor for-andring når man er vokset op et sted hvor derikke er så meget gang i den. Det er jo et andettempo,” siger Anders Matthesen.

Han boede egentlig på Frederiksberg, menda hans mor flyttede til Albertslund måtteotteårige Anders flytte med. Han var ikke gladved tanken, men fandt hurtigt ud af at for-stadslivet havde sine fordele.

“I modsætning til min mors meget lille lej-lighed på Frederiksberg hvor vi boede oven påen psykopat der ringede til politiet hver gangvi tog et skridt på gulvet, var Albertslund lige

ALBERTSLUND

H V O R ’ D U F R A ? – J E G ’ F R A F O R S TA D E N 0 1 / 0 4

01AndersMatthesen

Albertslund

02 03 04

Han var rap-kongen af Albertslund, tilbragte det meste af sin skoletid udenfor døren, lavede spas og gøglog fræsede rundt på en rød Puch Maxi med mærkværdigt kædetræk.

MATTHESENFAKTAFødt 1975. Hyldet af anmelderne for sine Stand-up shows. Kendt for nyklassikere som Terkel i Knibe, Jul på Vesterbro og rollensom Simon Spies i teaterforestillingen ’Simon’.

Senest har han opnået gyldne salgstal for hiphop albumet’Soevnloes’. Er i disse dage aktuel med sit nye show ’Anden påCoke’. Senere på sommeren spiller Anders Matthesen hovedrollensom den psykisk syge Kriss i filmen Rene Hjerter instrueret afKenneth Kainz.

Den er hverken fugl ellerfisk – by eller land:'betonørken', 'soveby','parcelhushelvede'! Menmange af os kommer fraforstaden – og vendertilbage efter en strejftur istorbyen. KBH møder idette og de kommendenumre en stribe køben-havnere der har dansetderes ballondanse og kørtPuch Maxi i forstaden.

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n � f o t o : Ty S t a n g e

kende lidt senere i livet. Ellers var det enmeget blid og hyggelig opvækst. Man kan jocykle alle steder, og der er stisystemer og mas-ser af muligheder for at løbe rundt og findesmutveje og have det sjovt. Det har jeg væretrigtig glad for. Jeg har cyklet rundt hele minbarndom og holdt ’grineren’ med alle minevenner.”

PUCH MED KÆDEKRYDSSom enhver rigtig forstadsknægt tog Matthesennaturligvis det obligatoriske knallertkørekort,men glæden varede ikke evigt.

“Da jeg fik knallertkørekort, skulle jeg jo haveen knallert. Jeg havde sådan en rød Puch Maxi.Hvor kæden på en eller anden måde sad påkryds – den beskrev simpelthen en racerbane.Jeg fandt aldrig ud af hvordan det var sket. Jegkan heller ikke den dag i dag forstå hvordan denkunne køre, men kæden var helt stram så jegkunne ikke lave om på det. Det var noget rigtiglort. Jeg kan huske at jeg kørte en tur ind til minfar på Frederiksberg med regnslag og det hele,men jeg var fuldstændig forfrossen. Næstemorgen skulle jeg af sted igen klokken seks ommorgenen for at komme i skole. Efter 15 kilo-meter fandt jeg ligesom ud af at så fedt var detnok heller ikke at køre på knallert.”

BARNDOMMENS GØGL OG SPAS“Min mor boede i Albertslund, og min farboede på Frederiksberg, men jeg gik i skole iAlbertslund og havde min gang dér, og det var

Anders Matthesen indledte sin stand-up karriere.“Min mor havde hørt om DM i stand-up i

radioen og havde fortalt mig om det. Hunmente at det måtte være lige noget for mig.Jeg havde jo altid været vild med at under-holde og lave spas og gøgl. Så jeg prøvede. Jeganede intet om det, men det var meget fedt, ogdet gik fint. Jeg blev nummer to og fandt ud afat det lige var noget for mig. Jeg startede dajeg var 18 år (1993) og tog frem og tilbage tilKøbenhavn med toget fem gange om ugen. Jegpendlede utrolig meget dengang. Jeg begyndteogså at tage til provinsen og optræde. Det varfrem til 1996 hvor jeg flyttede ind til byen.”

LUNDEN STADIG FEDAnders Matthesens mor bor stadig iGalgebakken, og flere af hans gamle vennerbor stadig i Albertslund.

“Jeg syntes bestemt ikke at man er tørvetril-ler, fordi man stadig bor i Lunden. Tværtimod.Sådan tror jeg mange af os der er flyttet ind tilbyen har det. Vi er jo kommet dertil at vi ikkekan undvære 7-Eleven og alt det der lort, menhvis nogen spørger, så er vi fra Albertslund.Der er inden tvivl om at jeg ser mig selv somalbertslunder langt før københavner. I mineøjne har det altid været federe at komme fraAlbertslund end fra København – det er denrigtige by. Det er jo ren lokalpatriotisme. Dener meget stærk i sådan nogle forstæder. Vi erstadig albertslundere når vi møder hinanden.Kæmpe ’A’ med hånden, og vi snakker påsamme måde. Man falder tilbage i et mønstertil trods for at det er ti år siden,” siger AndersMatthesen og fortsætter:

“Selvfølgelig er man blevet formet af detsted man er vokset op. Det er jo ikke til at sigehvordan jeg var blevet hvis jeg var vokset oppå Vesterbro eller Frederiksberg. Jeg tror ikkedet havde været så meget anderledes hvis jegikke var flyttet til Albertslund – måske var jegblevet en kæmpestor heavy-guitarist?”

I NÆSTE NUMMER: HELLE THORNING SCHMIDT OM ISHØJ

der jeg havde mine venner,” fortællerMatthesen som lagde fundamentet til sin karri-ere som sjov mand i den københavnske forstad.

“Allerede før jeg flyttede til Albertslund,lavede jeg en masse gøgl på gaden og spilledebanjo foran busstoppestedet og lavede teaterog sketches på ferier og i skolen. Jeg optrådtehver gang der var en lejlighed til det,” sigerhan og lægger ikke skjul på at en stor del afskoletiden gik op i hat og briller.

“Jeg boede uden for døren og var ofte på kon-toret da jeg gik i skole. Jeg var den der ‘kangodt, men vil ikke type’. Det var ret håbløst,men jeg har aldrig syntes at skolen var såspændende. De ting jeg selv tænkte, og de tingjeg selv ville, var meget mere spændende enddet vi lærte i skolen. Det betyder så at jeg ikkekan sætte et komma den dag i dag. Jeg kan godtstave, men er bestemt ikke den bedste til det.”

RAP-SVINAnders Matthesen var inkarneret hiphopperlangt væk fra Københavns brokvarterer, og i1980’erne var det ikke alle albertslundere derlige forstod hvad det nu skulle gøre godt for.

“Jeg var rap-svinet i mange år. Jeg gik i minBeastie Boys Licence to Ill t-shirt, og folk råbtehiphop-svin efter mig. Dengang var man joheavy-skod eller rapper i Albertslund. Vi løbaldrig rundt på de der hiphop steder iKøbenhavn som var de anerkendte. Vi var jorap-kongerne i Albertslund, og de ting vi lave-de, syntes vi var megafede. Undergrunds-kulturen har jeg altid haft lidt svært ved atpasse ind i. Der er regler for hvordan man skalopføre sig, og folk vil have nytænkning. Da vikom til DM i rap, havde vi lavet en rap i syvottendedele som aldrig var lavet før. Vi fikingen respekt overhovedet. Vi kendte jo ikkenogen, og det var jo dét, det handlede om. Jegkunne godt lide rap, men jeg søgte senere udaf det fordi jeg ikke bryder mig om at skullepasse ind i en bestemt subkultur.”

SERIØS MED SIT SJOVLivet udenfor Albertslund tog for alvor fart da

“Efter 15 kilometer fandt jeg lige-som ud af at så fedt var det nokheller ikke at køre på knallert.

ALBERTSLUNDFAKTAAlbertslund Kommune ligger cirka 15 kmvest for København og har knap 30.000indbyggere.

61% af boligerne i Albertslund er almene, mens 34% er ejeboliger.

�� !��

"��

��

08 1009

01 Bevtoftgade, V

02 Toldbodgade, K

03 Bevtoftgade, V

04 Gammel Kongevej, F

05 Vester Fælledvej, V

06 Godthåbsvej, F

07 Elmegade, N

08 Nansensgade, K

09 Nansensgade, K

10 Godthåbdsvej, F

De findes i alle afskygninger ...

f o t o s e r i e a f M a r i e R o s e n d a h l C h e m n i t z

VASKERIER

HAR DU...Taget en serie fotos af en detalje iKøbenhavn, eller har du lyst til det?Og har du lyst til at vise billederne tiltusinder af andre københavnere? Så send en mail, med eller udenbilleder, til anders@kbhmagasin.dk

DETALJENS KØBENHAVN

de almindelige kul – og de er klar tilbrug.

Pris: 80 kroner pakken. www.gourmani.com

LuksusplastDen franske designguru Philippe Starckhar tegnet næsten alt, og nu ogsåbestik, tallerkner og glas i plastic. Klartmere funky end det traditionelle hvide.Desuden kan det anvendes flere gange.

Ti knive, gafler eller skeer: Kr. 30,-.Contrast, Hovedvagtsgade 6, Kbh K

Kul med smagAromakul™ er fremstillet af ameri-kansk valnøddetræ der giver madenden originale grillsmag og efter sigendeøger den kulinariske oplevelse. Manplacerer tre til fire stykker kul ovenpå

Stor og lilleSlået ud er den stor nok til en seriøsudflugt i parken. Klappet sammen lillenok til at man kan overskue at slæbeden tomme version med hjem igen.Fremstillet i kanvas med kraftig bære-hank. Fås i flere farver.

Pris: 395,-Dansk Design Center

Manden på ristenSkift den gamle stålbørste ud med denlille Mr. Grill Clean. De små fordybningerpå hænder og fødder har forskelligstørrelse, så man fluks kan rengøre hveren rist der skulle trænge til en hurtigfedtafrensning inden nye bøffer lægges

til stegning, eller frankfurterne skal op atsvede.

Pris: 30,-Tlf. 86 83 64 11 for nærmeste forhandler

PICNIC-GEAR

Så er det tid. De næstemåneder skal grillenhives frem og akkom-pagneres af byens mestuundværlige picnicudstyr — i have, park oggårdmiljø. KBH guider igennem...

PICNIC-GEARIBYEN

Kold six-packBuilt NY’s Six-Pack vandt BusinessWeek’s årlige pris i 2005. Tasken kanholde seks øl kølige til lagt ud på som-mernatten. Den er fremstillet i neoprensom er kraftigt, holdbart, let, godt isole-rende og stødabsorberende.

Fås bl.a. i Illums Bolighus. Kr. 120,-

Grill-gnistAlle har grill! Alle har kød! Ingen hartændstikker! Redningen kommer i formaf 'Firesteel'. Oprindeligt udviklet til densvenske hær. Laver gnister op til 3.000grader celcius og er slidstærk nok til3.000 optændinger, selv i våd tilstand.

Pris: 70,-Tlf. 48 18 93 04 for nærmeste forhandler

ImprovisatorenKlassikeren til lyn-improviserede grill-fester. Flå plastikken af, sæt en tænd-stik til og smid pølserne på – intetmindre end en tidløs genialitet!

Set i Spar til 14,95

Luk dåsenUndgå ting der ikke hører hjemme i ølog vand med det fikse minilåg ‘Canlock’til drikkedåser. Det er nemt at lukke ogåbne og er fremstillet i hård plast ogholder selv den tørstigste bænkebiderfra fadet.

Pris: 19,95 for tre stk. Find forhandler på

www.brixdesign.dk

KroketKroketsæt med køller og kugler i eks-klusivt maghonitræ. Buerne er frem-stillet med spiralvikling, så de ikke krøl-ler sammen når man jokker på demmed sine halvberusede sommerfødder.Særlig maghoniolie til pleje følger med.

Pris: 1.999,-Tlf. 70 22 33 77 anviser nærmeste forhandl.

Picnic-kurvNavnet er ‘Outdoor Meal Kit’ hvilketdækker over et såkaldt multifunktioneltskålsæt i seks dele. Fremstillet i øko-venlig plast og perfekt til sammen-skudsgrillgildet. Svenske JoachimNordwall har stået for designet.

Pris: 170,-Dansk Design Center

Mini-grillCobb er med sine kun 3,5 kg. nem attage under armen. Den er røgfri ogvarmeisoleret, så den nemt kan flyttes,selv når der er fuld gang i den.

Pris: 999,- Fås hos Imerco og Kop & Kande

“Det var stramt,” siger Lars Brandt om de treår han boede i en lejlighed i Boltens Gård, tætved Kongens Nytorv.

“Flere gange måtte jeg nærmest træde hen-over folk der var i gang med at forrette deresnødtørft – og det var på alle tider af døgnet, ialle porte og i alle smøger og gader.”

“Jeg har sågar set piger sidde ned og tisse igården, fx i springvandet der ender i en lillekumme – den bliver brugt som tissekumme,”siger Lars Brandt.

“Der bliver simpelthen bare pisset igen-nem!”

Han tøver ikke med at kalde områdetomkring Kongens Nytorv for‘Københavns største urinal’.

UD AF DEN GULE ZONEDet var værst om sommeren:

“Stanken tog til

rin. Baggårde stinkende af pis.Butiksfacader med gule skjolder. Portehvor nattens udskejelser har efterladt

en tung dyne af tis.Jo, København har et særkende der river i

næsen – også efter der er blevet lukket ned forhashen på Christiania: Vi tisser i gaderne. Isærnår vi bliver fulde, bliver trangen til at ladevandet i det offentlige rum overvældende.

Spørg bare butiksejere og beboere i City.Eller spadsér selv en formiddagstur iweekenden gennem byens café- ogværtshustætte områder. Den skarpe

sur-søde duft er ikke til at tage fejl af.

“Det værste af det hele er måskeat folk oven i købet bliver surenår jeg spørger dem om ikke deer søde at lade være med atpisse op ad min dør.

PIS I GADERNE

G A D E L I V

henover foråret og sommeren. For det førstefordi det er behageligt at tisse ude når det ervarmt, og for det andet påvirker varmen urin-lugten der bliver stærkere,” fortæller LarsBrandt der taler på baggrund af næsten tyve årmed bopæl i City.

Han er ikke i tvivl om at tisseriet har væretstærkt tiltagende gennem årene. I dag harLars Brandt forladt ‘den gule zone’ og har detsidste halve år boet i Hellerup hvor gadetisse-riet er minimalt.

Og han er langt fra den eneste der stiller siguforstående over for den anarkistiske dansketissekultur. Mike Lamb flyttede til Københavnfra England for 25 år siden, og selv om fæno-menet ikke er ukendt i London, har han også

studset over københavnernes ure-gerlige tissevaner.

“Det er klamt!Det er en misfor-stået form for fri-hedsytring somjeg desværre måsige går igen hos

en del

danskere. Jeg ved ikke hvad det skyldes, mendet er en hensynsløshed som ikke på sammemåde præger billedet i England.”

“Det er ikke fordi folk er engle i England,men der er en langt stærkere høflighedskultur,og folk efterlever i højere grad nogle regler forgod opførsel, se bare på køerne i de danskesupermarkeder,” siger 47-årige Mike Lamb derunderstreger at han også kender masser afsympatiske og betænksomme danskere.

DANSK BERSÆRKERGANGNu skal det ikke lyde som om vi sidder på KBHog er skinhellige på hele journaliststandensvegne. Journalister – i det mindste den mand-lige del – tisser sikkert lige så ofte på uheldigesteder som alle andre. En kendt journalist ogdebattør fra et stort dansk dagblad skulle lige-frem have besørget sin afføring på chefredak-tørens kontor under en fest.

Alligevel kunne det være værd at overveje

NattestrintURIN

0,015%

0,010%

Klorid

Kalium

Sulfat

Fosfat

Natrium

Kreatinin

Ammoniak

Urinsyre

Magnesium

Urin-København, hvad er det lige der sker? Hvordan blevKøbenhavn Europas måske mest tilpissede hovedstad?

A f J e p p e V i l l a d s e n

hvad der gik galt da København rakte ud eftertitlen som Europas urin-hovedstad.Det er den danske drukkultur den er gal med,mener Kit Broholm der er specialkonsulent ialkohol i Sundhedsstyrelsen.

“Danmark hører til i en nordisk beruselses-orienteret tradition hvor meningen med atdrikke er at blive fuld, mens man i de sydeuro-pæiske lande mere har betragtet alkohol somet næringsmiddel, og det at være fuld og udeaf kontrol i offentlig sammenhæng er blevetopfattet som meget pinligt og som udtryk forat man havde et problem.”

“Og mens man i de andre nordiske lande harhaft en opfattelse af alkohol som et så stortsamfundsmæssigt problem at det var nødven-digt at regulere rammerne for tilgængelighedog priser, bliver alkohol i Danmark betragtetsom et helt igennem privat spørgsmål – det erfuldstændig op til den enkelte om man vil drik-ke sig fra sans og samling.”

ALKOHOLISK SNÆVERSYNIngen skal blande sig i danskerens alkohol-indtag – og heller ikke i hvor man efterfølg-ende afleverer de gyldne dråber. Vi hylderselvbestemmelsen og den frie udfoldelse,mens det opfattes som et overgreb hvis nogenblander sig i hvad vi gør når vi morer os.

Kit Broholm taler om ‘alkoholisk snæver-syn’: Hjernen lukker ned for de sociale kompe-tencer, fx empati og indlevelse i takt med atman øger sit alkoholindtag.

Det kender Lars Brandt alt til:“Det værste af det hele er måske at folk

oven i købet bliver sure når man spørger demom ikke de er søde at lade være med at pisseop ad min dør. Nogle bliver aggressive – manskal ikke blande sig i folks tisseri.”

Som om det ikke var slemt nok, besluttedeKøbenhavns Kommune fra 1. maj at sløjfe enstor del af byens offentlige toiletter. 17 ube-mandede gadetoiletter skulle lade livet – ovenide 24 offentlige toiletter og pissoirer der varblevet nedlagt siden 2003. Dermed blev derkun fire egentlige offentlige gadetoiletter til-bage i København. Toiletlukningerne nåededog at udløse så massive folkelige protester atBorgerrepræsentationen besluttede at gen-åbne ti af toiletterne.

Det ændrer dog ikke ved at endnu flereturister, københavnere og andet godtfolk medspændte blærer i fremtiden er henvist til at gåtiggergang på caféer, restauranter og i stor-magasiner. Og at vi går imod endnu en højsæsonfor nattetisseri i byens gader og stræder.

God sommer, København!

GULE ZONERSærligt urinmættede områder i centrum.Kan med fordel undgås søndag morgen.

Der findes ikke tal for hvor mange bøder for gadetisseri der uddeles, men samlet blev der i 2005uddelt 3.529 bødepålæg “for forstyrrelse af den offentlige ro og orden”.

Tissebøderne udgør dog kun en meget lille del af disse, vurderer politiinspektør på KøbenhavnPolitis Station City, Mogens Lauridsen. Og han tror at antallet er faldende, forbudet bliver nemligikke håndhævet ret restriktivt.

“Når jeg spørger betjentene, fortæller de at de typisk kun udskriver bøderne i de situationer hvorfolk direkte tisser op af noget hvor enhver kan sige sig selv at det er ulækkert, fx en port eller enbutiksrude, mens de ser gennem fingre med det på mindre problematiske steder,” siger MogensLauridsen.

Bøden for at tisse hvor det ikke er tilladt er på 500 kroner.

FORSTYRRELSE AF DEN OFFENTLIGE RO OG ORDEN”Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, derer egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.”§3 i Ordensbekendtgørelsen

TISSEBØDER PÅ RETUR

¬ Som led i et ønske ommodernisering af deoffentlige toiletter valgtekommunen i april atlukke 17 af dem. Menuden at have en konkretplan for hvad der i stedetskal ske. Efter massiveprotester er ti af dem påvej til at blive genåbnet.

Foto fra toilettet underRådhuspladsen

» NATTESTRINT»

OLD SCHOOL KBH

TIVOLI

1660Svensken bliver ved med at løbe storm påKøbenhavn, og i 1660erne skal Københavns fæst-ningsanlæg udbygges. Vester Vold udbygges der hvorTivoli ligger i dag. 3.000 soldater arbejder på højtryki årevis med skovle og trillebøre for at grave stads-graven og kaste voldene op.

1843"Har De været i Tivoli? Er det ikke charmant; er detikke nydeligt?" Den 15. august 1843 åbner GeorgCarstensen Tivoli & Vauxhall. Navnet viser hvor hanfik sin inspiration fra: Jardin de Tivoli i Paris. Ordetstammer fra en by uden for Rom – kendt for klassiskeruiner, storslåede vandfald og behagelige haver.

1804Det første københavnske Vauxhall åbner påVesterbro med restauranter og haver med kulørtegaslamper, inspireret af Vauxhall Gardens i London.Nogle år senere dukker to andre forlystelseshaverop på Frederiksberg med karusselbane, kinesisklysthus og teater. Jo, Tivoli havde danske forløbere.

1844Tivoli bliver med det samme den største af de køben-havnske forlystelsesparker med 372.000 besøgende i1844. På det tidspunkt boede der kun 127.000mennesker i København! Men så kunne Tivoli ogsåbyde på ballonopstigning, koncerter og natlige sejl-ture i illumineret gondol på stadsgraven.

1880Verden bliver underlagt de europæiske stormagter,og det mærkes i Tivoli. I 1880 fremvises de førsteetnografiske mærkværdigheder: farvede mennesker.I årene frem til 1903 udstilles nubier-karavaner, indi-anere, og 1902 opfører Tivoli en hel kinesisk landsbyhvor gæsterne kan overvære familiernes dagligliv.

1888Der er året for Den Store Nordiske Udstilling. I defremskridtsvenlige 80ere ligger Tivoli gerne grundtil udstillingen, og for ikke at stå tilbage bygger Tivolien fregat i Tivolisøen. Året efter kommer Tivolisnuværende indgangsport til i den pyntelige renæs-sancestil.

1850 1860

Det er Tivoli på øen i voldgraven – midt i billedet – syv år efteråbningen. I dag er Tivolisøen den sidste rest af voldgraven. Nutidens rådhus står der hvor bastionen til venstre i billedet ligger.

Schalburgkorpset bomber koncertsalen.Det tog 12 år før en ny stod færdig, menså var den også Nordens største. 2005 Den ny rutchebane,

“Dæmonen”.

Det første foto af Tivoli – taget ca. 20 år efter fotografiet blev opfundet.Til venstre den første “Plænen” og ibaggrunden den første rutchebane.

1902Tivolis nye, store Koncertsal står færdig med pladstil 1.200 tilhørere. Bygningen er opført i en impo-nerende, østerlandsk stil med kupler og minareter,og den oplyses af ikke mindre end 4.000 gasblus derhver aften kræver 8-10 mands arbejde for at tændedem.

1944Under krigen er Tivoli en torn i øjet på nazisterne.Der er nemlig dømt jazz i Glassalen, og "swingpjat-terne" rykker ind og danser til den "vederstyggeligenegermusik". Dekadencen skal tugtes, og Schalburg-korpset bomber blandt andet Koncertsalen. Tivoliligner en ruin året efter sit 100 års jubilæum.

2006Adrenalinforlystelser og fredagsrock. Tiderne harændret sig en smule for go'e gamle Tivoli. Fornyelsemed respekt for traditionen eller disneyficering?Tivoli er dog stadig fuld af blomster, kyssebænke ogfyrværkeri. I 2005 blev koncertsalen renoveret ogombygget, og årets nye attraktion er verdens højestekarrusel på 80 meter.

I samarbejde med Tivoli

Tekst: Lasse Korsemann Horne

Den nye koncertsal fra 1902 bygget efter maurisk tradition.

1904 Kinesisk dværg“på udstilling”

Himmelskibet tårnersig over den nyestekoncertsal fra 1956.

KBH dækker hele Københavnersystemet...

TEGN ABONNEMENT PÅ KBH

Få KBH ind af døren, så er du sikker på at blive opdateret om hvad der sker med – og i – København.Klik ind på www.kbhmagasin.dk eller ring 38 16 80 39 (klokken 9 - 13).

6 blade: 200 kroner 12 blade: 400 kroner

KBH udkommer 11 gange årligt

et er lige om lidt. Nej, liiige om lidt.Renoveringen af fliserne på Købmager-gade – der af teknik- og miljøborgmes-

ter Klaus Bondam er blevet beskrevet som“skandaløse” – har længe været et varmt emnehos Københavns Borgerrepræsentation (BR).Men den endelige beslutning om det hulledestrøgs fremtid bliver til stadighed udskudt.

I februar fortalte KBH at der var ved at værepolitisk flertal hos BR for en renovering. Bådesocialdemokraterne og SF var positivt indstil-lede. Klaus Bondam erklærede at Købmager-gade stod højt på hans prioriteringsliste.

Belægningen på Købmagergade har nemligværet i en miserabel forfatning i en del år. Dagaden blev omdannet til gågade i 1973 lagdeman fliserne ovenpå et lag af beton – men nårtunge varevogne kører over dem, knækker de.Hullerne er sine steder blevet lappet medasfalt, og æstetikken er derefter.

POLSK PROVINS“Det minder om polsk provins,” sagdeWeekendavisens journalist og københavner-skribent Pernille Stensgaard i KBH nummer 4.Ud over at Købmagergades overflade næppekan kaldes en fryd for øjet, er hullerne også tilfare for fodgængere. For et par år siden blev enældre dame invalid efter at have trådt ned i ethul på Købmagergade – og Vej og Park måtte af

med en halv million kroner i erstatning tilkvinden.

NERVEPIRRENDEI april 2006 fortalte Vej og Park til KBH at BRville tage en beslutning om gadens fremtid istarten af maj.

“Hvis der bliver flertal for at gøre noget vedbelægningen – og det tyder alt på at der gør –går projektet i gang med det samme,” sagdeprojektleder ved Vej og Park, Kristian Nabe

Nielsen der også kunne fortælle at kommunenhavde planer om at udskrive en arkitekt-konkurrence om gadens nye belægning. Nåren vinder er fundet, skal fliserne og denunderliggende betonbund graves op. Når oghvis en beslutning altså bliver taget.

Men mødet blev udskudt til midt i maj. Ogda KBH igen henvender sig til Vej og Park, erder stadig intet klart svar.

“Nu begynder det at blive nervepirrende,men Teknik- og Miljøudvalget har endnuengang udsat drøftelserne,” siger Nabe-Nielsen.

Det afgørende møde finder sted i startenjuni måned – og så kommer der sandsynligvisgang i sagerne. Altså med mindre mødet bliverudsat. Vi følger op i juli-nummeret.

K B HU P D A T EKØBMAGERGADE PÅ STAND-BY af Ellen Otzen

Renoveringen af en af byensvigtigste indkøbsgader er igenblevet udsat.

KØBMAGERGADEKøbenhavns næstvigtigste indkøbsgade,kun overgået af Strøget.

Ca. 30.000 mennesker går op og ned adgaden i løbet af en butiksdag.

¬ Man behøver ikke at være en afEuropas rigeste byer for at gøre devigtigste gader smukke. Heroverog til venstre er det Lissabon, ogherunder Malaga der er en afSpaniens fattigere byer.

¬ Fliser behøverikke at være afbeton. I Italien ertusinder af gaderbelagt medblankslidte sten,og til venstre erdet Paris der harlagt stenfliser iområdet omkringLes Halles.

¬ Købmagergade,København...

“Jeg var meget på Hornbæk Strand. Der var deren masse livreddere. Jeg tænkte at det kunnedet være sjovt at prøve kræfter med. De lavedemeget socialt sammen og hyggede sig efterarbejdstid, og de havde også et godt sammen-hold. Jeg tænkte at det måtte være fedt at fåpenge for at sidde på stranden, men har såsenere fundet ud af at der er meget mere i det.

Man starter med at sende en skriftlig ansøg-ning ind. Så skal man igennem en masseprøver og kurser blandt andet i førstehjælp.Derefter er der prøver i svømmehallen hvorde tester ens evne til at bjærge og ens kondi-tion. Der er også prøver i havet, og man skaltage speedbådskørekort. Derudover er derløbende prøver under hele sæsonen. Når maner gået alt igennem, bliver man clearet og kanbegynde at arbejde som kystlivredder.

Jeg har altid været helt vild med vandsport ogsvømning og startede med svømning somtreårig. Danmark er jo nærmest én lang kyst,så min familie syntes det var vigtigt at jeglærte at svømme. Jeg syntes jo at det var sjovtog endte med at blive konkurrencesvømmer.Jeg har været med til DM og de danske hold-mesterskaber og en masse store stævner.

Da jeg kom i gymnasiet droppede jeg konkur-rencesvømningen, og det blev mere for motio-

der har stået en grill, og folk som bliverbrændt af gopler, får bistik eller bliver stukketaf en fjæsing.

Der er en kæmpe forskel på at være livredderi en svømmehal og at være kystlivredder. Detkan man overhovedet ikke sammenligne. I ensvømmehal kan man se igennem vandet ogkan holde øje med alle. Det eneste du skalhuske folk på, er at de ikke må løbe. Påstranden er der mange flere farer og elemen-ter man skal holde øje med. Vandet er ogsåmeget mere barskt og koldt. Hvis folk liggerved stranden i flere timer i solen og hopper ivandet, får de et kuldechok og kan få detdårligt. Det sker jo af gode grunde ikke i ensvømmehal.

Der har ikke været nogen på mine vagter derhar været ved at drukne – så heldig har jegværet.

Folk kan enormt godt lide at der er livredderepå stranden. Børnefamilier lægger sig ofte tætpå livredderne, for at vi kan holde øje medderes børn. Vi er også med til at holde en visorden på stranden og eksempelvis jage hundevæk – man må ikke have hunde med på strand-en om sommeren. Det er der mange dertilsyneladende ikke ved. Børn kan eksempelvisfå orm af det hvis hundene skider i vandet.

nens skyld. Lige nu er jeg konkurrencetræneri Hillerød hvor jeg underviser børn.

Arbejdet som kystlivredder består af mangeting. Man skal undersøge området både påland og i vandet. Man måler badevandstempe-ratur, sigtbarhed i vandet, om der er algerosv. Man kigger også efter om der ligger glas-skår på stranden, om revlerne har flyttet sig,og om der eksempelvis er hestehuller.Hestehuller ligger på tværs af revlerne derhvor vandet søger mod havet igen. Der bliverså lavet en fordybning på revlen hvor mangår, og så bliver man trukket ud. Det kan godtholde en under vandet i lang tid. Når mankommer op og prøver at svømme tilbagesamme sted, bliver man trukket ned og udigen. Man skal svømme parallelt med kystenfor at slippe fra et hestehul. De er typisk vedmoler og havneindløb, så de kan godt opståved Amager Strandpark, men kun hvis vindener i en bestemt retning.

En del af arbejdet er jo også bare at holde øjeog gribe ind i situationerne før de udvikler sig.Jeg har været med i en masse forebyggendesituationer hvor jeg eksempelvis har hentetnogle drenge med speedbåd. De var sejlet udi deres egen selvbyggede båd og kunne ikkesvømme. Der er også mange der skærer sigpå glasskår eller brænder sig i sandet hvor

KØBENHAVNERESTRANDENGLEN

Født 1986. Bor i Hillerød. Flytter snart til København for at læse biologi ved Københavns Universitet. Arbejdede sidste år som kystlivredderved Den Nordsjællandske Kystredningstjeneste. I år skal hun arbejde som livredder når Amager Strandpark officielt åbner Skt. Hans Aften.

I n t e r v i e w e t a f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n � f o t o : Ty S t a n g e

Ninna Schultz

et sidste års tid har Henning LarsensTegnestue, Bjarke Ingels Group og KimUtzon Arkitekter på NCCs foranledning

arbejdet tæt sammen på et fælles bud på frem-tiden for den omdiskuterede plads påChristianshavn.

“Der har da været uenigheder undervejs,men vi er nået til enighed om et projekt afmeget høj kvalitet,” fortæller Kim Utzon. Detre tegnestuer var fra begyndelsen enige om atprojektet skulle bestå af tre forskellige husesom en naturlig konsekvens af tegnestuernesforskellighed.

TRE HUSE OG EN CAFÉUtzons hus adskiller sig fra de to øvrige medsine vertikale felter i varierende størrelse.Materialerne bliver en blanding af glas, zink oglys beton, og stueetagen kommer til at rummeen kajakklub, bådklub og en restaurant.

Op mod Strandgade rejser Henning Larsenshus sig i seks etagers højde. Det er løftet op imidten for at gøre plads til en port i gade-niveau hvor der er planer om butikker og encafé. På toppen af huset er der gjort plads tilfem store haver. Foran bygningen etableres enoffentlig promenade med en trappe som gårhelt ned til vandet, og al trafik føres bag omhuset.

Endelig er der BIG’s opgør med de gamlepakhuses vinkelrette facader mod vandet.

“Det er en tapir der kigger om hjørnet på detgamle pakhus,” siger Bjarke Ingels om bygning-en hvis spidse altaner sender en hilsen til VMHusene i Ørestad. Husets tag hælder, så det på

K B HU P D A T ENY KRØYERS PLADS af Kasper Foged Rasmussen

Luftkastellet er for længst revetned, og den hollandske arkitektVan Egeraats elegantehøjhusprojekt nåede kun til tegnebrættet før det kuldsejlede.Krøyers Plads har længe væretvindblæst og tom og kun ventetpå nyt fra fronten. Nu er derendelig tikket et nyt bud ind.

D¬ Det nye Krøyers Plads. Fra venstre er det HenningLarsens løftede hus, Kim Utzons bygning medkajakklub og BIG’s skrånende hus med løftet gavl.Forrest caféen “skåret ind” i pladsen.

¬ Erick van Egeraats projekt for Krøyers Plads. Det blev nedstemt i Borgerrepræsentationen sidste år.

den ene side matcher det tilstødende gamlepakhus, men bliver højere mod pladsen.Linjerne er inspireret af Lagkagehuset påChristianshavns Torv, og de horisontale båndskal fremstilles i galvaniseret metal, så de får etgyldent skær på samme måde som stellet på enChristiania Cykel. Gavlen mod vandet er løftetop og giver rum til en lang ubrudt promenade

langs hele Krøyers Plads. Det er også BIG derhar stået for designet af pladsens centrale cafésom kommer til at befinde sig gemt i et snit ipladsen. Med de mange omkringliggende bolig-er er det dog nok tvivlsomt om caféen får lov atblive så livlig i aftentimerne som Luftkastelletvar det. Sandstranden genetableres dog.

Mellem Utzons og Henning Larsens

bygninger graves en ny kanal hvor der byggesbrede trætrapper der gør det let at få adgangtil vandet. Her skal der være en kajak-krog dersammen med bådebroer og bådepladser ska-ber en lille maritim lomme.

“Det vi laver er grundlæggende en optimis-tisk handling. Vi tror på at det vi har lavet, ernoget der vi tilføre byen noget positivt,” sigerKim Utzon.

“Vi har jo skullet lære af den kritik der harværet og har forsøgt at skabe et rum der bådekan være intimt, men som også kan rummestørre begivenheder.”

STADIG FOR HØJT?De nye huse er kun halvt så høje som Egeraats.Alligevel har foreningen ‘Københavnere modfejlplacerede højhuse’ allerede blæst til kampda byggeriet stadig overskrider den fastsattegrænse for byggeri inden for voldene med nimeter. Kim Utzon håber dog at en ensidigfokusering på højde ikke endnu engang fårprojektet til at falde sammen.

“En lokalplan er lavet for at sikre at tingeneikke bliver dårlige, men ikke for at forhindre attingene kan blive endnu bedre. Vi bygger ikkehøjt bare for at gøre det, men mener at detgiver nogle kvaliteter som retfærdiggør de fåekstra meter.”

¬ Den lille, nye kanalmellem Utzon ogLarsens huse derflankeres af trætrapperned til vandet.

KRØYERFAKTABygningerne er på de højeste tagtoppe 29meter og på de laveste otte meter.

Samlet byggeri: 18.000 etagekvadratme-ter fordelt på fire bygninger, herudover144 P-pladser i kælder

Samlet boligareal: 16.950 m2

136 lejligheder fordelt i tre bygninger

Når en eventuel ny lokalplan har været ioffentlig høring og er godkendt, forventesbyggeriet at tage cirka 20 måneder.

TOPFLOP

+VÆLG 6 STEDER I KØBENHAVN3 der topper3 der flopper

Tidligere TOP FLOP

Ritt Bjerregaard Kongens Have Et umuligt krydsHalvandet SkelbækgadeMetroen Vanløse Idrætspark

Klaus Bondam Nørrebrogade Field’sMetroen StudsgårdsgadeTingbjerg Palads biografen

Søren Pind Indre Vesterbro KøbmagergadeOperaen Krøyers PladsHavneparken Toftegårds Plads

Peter Aalbæk Jensen Tivolihallen Industriens HusChristiansborg ChampignonbusskurKøbenhavns Lufthavn Huller på cykelstien

Søren Ulrik Thomsen Papirknald, Valby KædeforretningerSøtorvet SøtorvetDrogdensgade Stengade

Pernille Stensgaard Thrane, Nansensgade KøbmagergadeTietgen-kollegiet Nørreport StationTrinitatis Entreprenørskilte

Ditte Gråbøl Ostekælder, Gothersgade Kalvebod BryggeIrmahønen Outlet-butikkerStærekassens guldmosaik Aldi, Gothersgade

Mads Nørgaard Christiania Helgoland manglerFlyvefisk water taxi Kalvebod BryggeGallerier, Islands Brygge Tomas-toget

TOP FLOP

Jon Stephensen Tietgen-kollegiet Adgang til HolmenTivolis koncertsal OperaenByens tatovører Valhal i Tivoli

Mikael Simpson H.C. Ørstedparken OperaenSøerne Caféer på HalmtorvetBlågårdsgade Sharwarmabutikker

Mikael Bertelsen Jordbærkælderen H&MØrestad City HCA BoulevardRadiohusets koncertsal Banker på hjørnet

Tobias Trier Amager Strandpark UdenrigsministerietVega Nordeas Hovedkvar.Torvehaller, Israels PladsFredens Port

Af Lotte Hansen, 34 årPolitisk kommentator i blandt andet Jersild & Spin på DR2. Strategisk rådgiver ved analyse- og kommunikationsbureauet Advice.

SLUTTERIGADEHvis man går ind ad den fraKattesundet/Hestemøllestræde,hensættes man et kort momenttil en tid og et univers som er etkomplet andet. Jeg forestillermig kvinder med hatte ogmænd med sværd, og ser formig at der sidder horder afflagermus under tagryggeneklar til at indtage Slutterigadenår natten falder på... At gadenslutter af med byens smukkeretsbygning gør ikke sagenværre.

UDESERVERINGFind selv en café hvor man kanbetale ved bordene.Hvorfor er Danmark det enesteland hvor man tror så dårligtom sine medborgere at manikke kan få lov til at sætte sig,bestille og betale ved bordene?

AMAGER STRANDPARKJeg var en af dem som underbyggeriet travede hen oversandbankerne for at nå ud tilstrandkanten og følge med…jojo, der blev inspiceret. Det ser flot ud, og bare det ikkebliver alt for pænt og anlagt, såholder det vand, det nye ”bade-kar”.

HELGOLANDHelgoland er et flop, dels fordiden ikke er der mere og fordiden ikke er genopbygget (hvisdet bliver til noget?) Men den var også et flop fordiKøbenhavns Kommune lodvinterbaderklubben Det koldeGys være lejere af anstalten, såde alene kunne få en dukkertefter klokken 17.00 på hverdageog uden for sæsonen. Håberikke kommunen begår sammebrøler igen. Med klubbenslange ventelister (over fire år!)er det til grin at skatteborgerneskal bruge så mange penge forat vikingerne kan lege ”solkonger” efter fyraften.

VESTERPORTVed at se sig rundt her kan manforestille sig hvilket ramaskrigdet må have givet i det bedreborgerskab da byplanlæggernevalgte en helt ny funkis-stil tildenne byperle. Jeg er fascineretaf de rene linjer her inspireretaf funktionalisterne i Tyskland.Særligt hotel Astoria ved sidenaf hovedbanebanegården er enperle.

HAVNEFRONTENSelvom det er en kliche, så erhavnefronten et af det størsteflops blandt mange. Det erindrømmet, og Københavnskulle spare og og og... Det gørdet kun mere oplagt at huskepå. At spilde så god en lejlighedtil at nyde livet mellem de tobroer med virksomhedsdomici-ler helt ned til vandkanten er enbrøler. Kun de 20 minutter hvorNordeas medarbejdere spiserfrokost, er der af og til et parstykker der sniger sig ned tilvandet. Alle andre tidspunkterer der intet at komme efter,intet liv. Det kunne have væretså godt…

TOP FLOP

n plan af de større er netop nu ved atrejse sig fra tegnebrættet til en visionom byens nye varetegn i Københavns

havn. Tegnestuen BIG står bag den enkle idéom at kombinere en bro med boliger – og voilà:Visionen om Boligbroen er født.

Byggeriet hæver sine brobuer op til 15 eta-gers højde, og dermed får det en gennemsej-lingshøjde der svarer til de store krydstogt-skibe. Beboerne vil, hvis de gider, kunne siddepå deres balkoner og vinke til amerikansketurister på krydstogtsskibene der fredeligtglider igennem broens buer.

Hvis Boligbroen bliver realiseret, vil denkomme til bestå af en række boligtårne dersamtidig er bropiller. Øverst oppe i boligbro-pillerne, altså lige under vejbanen, vil dervære erhvervslejemål og parkeringsdæk til defremtidige beboere. Man kommer ned til sinlejlighed ved at tage elevatoren fra parkerings-dækket, og får man lyst til at gå ud i det grøn-ne, er det planen at der ved foden af hver afboligtårnene kommer små øer med haver ogfriarealer for beboerne.

KØBENHAVNS PONTE VECCHIOStadsarkitekt Jan Christiansen er umiddelbartpositiv stemt overfor projektet.

“Det er en fantastisk skæg idé, med forbe-hold,” siger han.

“Det er interessant med boliger på tværs afhavnen, men Boligbroen mangler endnu en delforarbejdning. Som tegningerne er nu, kræverbroen simpelt hen for meget plads. Der er ikkeareal nok til at ‘lande’ broen, men jeg synesbestemt ikke man skal slagte idéen på forhånd.Projektet er i tidens ånd – det minder mig lidtom Ponte Vecchio i Firenze.”

Boligbroen er et projekt der skal skaffe flerebyggegrunde på byens mest attraktive belig-

genhed og i samme håndvending løse nogle afbyens trafikale problemer. Det er idéen atBoligbroen skal erstatte den omdiskuteredeHavnetunnel og skabe en ny forbindelse overhavnen fra området nord for Kastellet og overtil Refshaleøen.

PRAGMATISK BROBYGGERIDet er BIGs vision at en trafikal forbindelseover havnen, i stedet for at bore en tunnel, gørprojektet interessant for private investorer.Uden at belaste den offentlige økonomiyderligere bliver Boligbroen til et investerings-projekt der kan skaffe op til 500 nye boliger ihjertet af København.

Investorerne bygger boligbropillerne, statenog kommunen spæder op og får til gengæld envejbane over højhusene. Der er således ogsåtale om et pragmatisk brobyggeri mellem denoffentlige og den private sektor.

K B HU P D A T EBOLIG + BRO = BOLIGBRO af Lasse Korsemann Horne

Tegnestuen BIG folder fantasienud og kombinerer hele tré ting ién: Havnetunnelen hæves til enbro, bropillerne bliver til højhuse,og to bydele bliver forbundet.

BOLIGBROFAKTAProjektet anslås at ville koste mellem enog to milliarder kroner.

Det samlede boligareal bliver 50.000 m2

fordelt på 500 boliger i 12 boligbropiller.

¬ Beboerne med lejligheder inde i broens buer vilkunne skåle med japanske og amerikanske kryds-togtsgæster når de glider forbi køkkenvinduet.

Din guide tilRoskildeFestival

Hvad skal musikerne selv høre, og hvad forventer de af deres egen koncert?Hvad har festivalens hus-arkitekt på tegnebordet?

L.O.C. AKA LIAM O’CONNOR

Hvad skal du høre i år?Tech N9NE (US). Han er nok den mest oversete rapper i USA. Han er meget speciel på grund af den måde hanagerer på når han står på scenen. Han har en vild rød afro og maler røde kors i ansigtet – han er MarilynManson i en skræmmende sort hip-hop version.The Streets (UK). Så ham på Vega og har hørt hans plader efterfølgende. Han er nok den mest arrogantemand i England. På scenen stod han med hænderne i lommen når han ikke skrev sms’er, men det var alligevelet fedt show og et superfedt band.Guns and Roses (US). Jeg har egentlig aldrig været fan, men jeg skal da se ’aben’. Man forventer jo at AxelRose når som helst kan falde død om på scenen.

Hvad forventer du dig af din egen koncert?Det bliver en fest, men lige nu er det en hård kamp at få det hele stablet på benene. Det bliver noget helt særligt med et fedt show og en masse gæster – det bliver spas!

MARIE KEY FRA MARIE KEY BAND

Hvad skal du høre I år?Bob Dylan (US). Jeg ville egentlig gerne høre ham på en lille intim scene, men det er jo nok ikke såsandsynligt på Roskilde. Jeg har alle hans plader, og det er noget jeg har hørt altid. Han har simpelt-hen den bedste stemme i verden.The Streets (UK). Jeg ved egentlig ikke så meget om ham, men har den første plade. Det er virkeliggode tekster om små problemer tilsat humor og selvironi, og så er der det bedste kor i hele verden påpladen som er fantastisk velproduceret. Det glæder jeg mig til.Jenny Lewis (US). Det er sådan noget stille country. Hendes korpiger er The Watson Twins som erfantastiske, men jeg ved ikke om de er med på Roskilde. Så jeg glæder jeg mig til at se hvordan hun serud på scenen i sit fede countrytøj.

Hvad forventer du dig af jeres egen koncert?Jeg forventer godt vejr! Jeg håber at der kommer folk og ser den – egentlig ikke så meget mere. Jeg tror at det bliver en helt anderledes oplevelse. Jeg har aldrig været på festival før og glæder mig tilat se hvordan det hele foregår.

MARIE KEY BAND

L.O.C.

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n

MIKAEL POULSEN FRA VOLBEAT

Hvad skal du høre i år?Magtens Korridorer (DK). Generelt er jeg ikke til danskmusik hvor der bliver sunget på dansk, men de har ramthovedet på sømmet. De er helvedes charmerende og harkæmpet for det de har opnået i mange år – de er klartkommet for at blive. The Strokes (US). Jeg har ingen idé om hvordan de er live.Jeg har deres plader og glæder mig til at tjekke dem ud. Franz Ferdinand (UK). Det er en meget stilren genre somer meget fremme for tiden, og jeg har en forestilling om atde er fede live med deres tørre melodier som jeg ser fremtil at høre blive blæst ud over scenen.

Hvad forventer du dig af jeres koncert?Vi har været på Roskilde et utal af gange hvor vi har drømtos op på scenen. Det er klart en drengedrøm der går iopfyldelse, og det bliver fedt at være med til festen hvorhele vores netværk gennem årene er samlet på et sted. Vihar ikke rigtig spillet på festivaler før, så det bliver ogsåfedt at få den erfaring. Samme weekend skal vi faktisk spil-le på to festivaler i Tyskland, så måske bliver der i virkelig-heden ikke så meget tid til at høre musik i år.

NILS GRØNDAHL FRA UNDER BYEN

Hvad skal du høre i år?Bob Dylan (US). Han har været sej i mere end 40 år, og det erimponerende. Jeg hørte ham faktisk sidst han spillede på Roskilde,men der syntes jeg ikke det var særlig godt. Dengang var jeg dogslet ikke inde i hans musik, og siden har jeg dyrket det en del – derfor glæder jeg mig. Morrissey (UK). For to år siden så jeg ham på Roskilde – det harjeg under alle omstændigheder fået fortalt, men jeg kan ikke huskenoget som helst fra koncerten – det skal der gøres noget ved i år. Killl (N). Medlemmerne har en baggrund fra elektronisk musik,rock og dødsmetal. Det larmer meget, men de gør det virkeliggodt.

Hvad forventer du dig af jeres egen koncert?Selv om det er tredje gang vi skal spille på Roskilde, er jeg faktisknervøs. Det er simpelthen så stort og fedt, og det er svært ikke atvære lidt bange for vende tilbage til noget der har været så godt.De to sidste gange har publikum været utrolig fede, og det er enære at få lov til at spille.

VOLBEAT

UNDER BYEN

ORANGE SCENE

I 1976 var Rolling Stones påEuropaturné. Til lejligheden havde defået fremstillet en særlig scene somsenere skulle lejes ud til andre koncerter. Det fangede RoskildeFestivals interesse. Historien endtemed at festivalen fik lov til købe detkarakteristiske telt for 10.000 pund. I år 2000 blev den gamle canopyscenesendt på pension. Og ved RoskildeFestival ’01 stod festivalens kendetegnklar til at modtage publikum endnuengang – denne gang i en ny og størreudgave.

• Roskilde Festival afholdes i 2006 for 36. gang.

• 75.000 billetter er til salg,og billetprisen er 1.350 kr.Der sælges billetter til alleotte dage samlet – og ikketil de enkelte dage, medundtagelse af søndag hvordet er muligt at købeendagsbillet for 550 kr.

• Publikum kommer frahele verden. Mere end 50%ventes igen i år at være fraandre lande end Danmark.

• I alt optræder ca. 160bands på Roskilde Festivalsotte scener.

• Roskilde Festival organi-seres af ForeningenRoskilde Festival. Al over-skud går til humanitært,almennyttigt og kultureltarbejde. I alt er uddeltmere end 85 millioner kroner igennem årene.

• Roskilde Festival laves påbasis af frivillige. Mere end21.000 frivillige stiller op i år.

TROELS HOLDT OG LARSMALM FRA NORDSTRØM

Hvad skal I høre i år?Goldfrapp (UK). Rigtig saftig elektropop.De har lavet nogle fede plader. De haregentlig ikke været en decideret inspira-tion for os, for vi har først stiftet be-kendtskab med dem senere, men de haren fed sound, og vi er nysgerrige for atse hvilket setup de kommer med.

Death Cab For Cutie (US). Klassisk indie.Supergode numre og et godt liveband. Vimissede dem da de spillede på Vega ogglæder os meget til at se dem.

Bands man ikke kender. Det giver titnogle overraskende gode oplevelser, ogdet er ofte det man husker bagefter.

Hvad forventer I jer af jeresegen koncert?Vi håber naturligvis at det hele forløbergodt, og at der kommer en masse men-nesker. Vores debutalbum kommer førsti august, så vi er spændte på hvordanfolk tager imod det, men vi harnaturligvis planlagt en række overraskelser – mere vil vi ikke sige.

GAUTE NIEMANN FRASPLEEN UNITED

Hvad skal du høre i år?Roger Waters (UK). Han skalopføre Dark Side of The Moon, ogdet kan kun blive fedt. Det er enunik mulighed for at høre heleværket live.Clap Your Hands Say Yeah (US).Jeg har lige købt deres nye albumsom er vildt fedt.Thåström (S). Det er måske sådanlidt gammelmands singer-song-writer, men jeg har købt det nyealbum, og det er meget smukt.

Hvad forventer du dig afjeres egen koncert?Det bliver noget der kommer til atskille sig ud fra de andre jobs vihar spillet. Roskilde Festival erlegendarisk, og det er forbundetmed en form for ærefrygt og ogsånoget ærefuldt. Det er jo noget vialtid har drømt om, og jeg forven-ter at det bliver meget intenst.

SPLEEN UNITED

NORDSTRØM

t af de nye tiltag på årets festival er den nye basargade hvor nyeup-coming designere viser og sælger blandt andet tøj. Her vil derblandt andet være en catwalk hvor modeller kan smyge sig i lånte

klæder. Årets mødested, som sidste år var en hvid kube man kunne gå ind og

op i, er i år blevet en installation i flere niveauer, og den har ifølge JesVagnby fået en tredobbelthed.

“Den kommer til at fungere som mødested som publikum kan ind-tage og klatre på. Torsdag nat, efter musikken er stoppet, vil møde-stedet desuden komme til at fungere som kulisse for danse-forestillingen Meet the Mind That Moves. Under Mødestedet finderman sidst, men ikke mindst, en informationstunnel og en café som dri-

ves af Folkekirkens Nødhjælp,” fortæller han. Mødestedet vil ligesomsidste år ligge mellem Orange og Ballroom scenerne.

FUSETOWN OG MTV-PLATFORMEn anden nyskabelse i år er Fusetown: “Udgangspunktet er 110 pælehvor publikum skal udspænde snore i forskellige farver som kommer tilat danne et kæmpe spind. Fusetown kommer også til at byde på enmasse forskellig performance, skriftestole mm. Det er et helt nyt kon-cept som 100 procent er succesafhængigt af publikums deltagelse.”

2006 er også året hvor MTV for alvor indtager Roskilde Festival. Densåkaldte MTV platform bliver et område med MTV studie, åbne værk-steder og en lounge. Her skal publikum blandt andet udforme nogle

Festival

designRoskilde er meget mere end musik.Arkitekten Jes Vagnby har gennem mangeår designet alt fra lamper til møbler ogopholdsrum, mødesteder og kunstinstalla-tioner. KBH mødte ham for at finde ud afhvad der er på tegnebrættet i år.

Områdets størrelse i 2005Festivalplads 162.000 m²Lukket område 189.600 m²Camping 770.000 m²Parkering 144.550 m²I alt 1.266.150 m²

Bad & toiletAntal toiletter 1.200Kolde bade 80Varme bade 174Urinaler 45 (i alt ca. ½ km)

WC-papirruller 8.000

HegnCa. 34,5 km hegn (mobile + sorte plader)Der bruges ca. 20.000skruer til at montere dem.

AffaldCa. 900 ton affald fjernesfra festivalpladsen.

Tuborg har været sponsor på Roskilde Festival siden2002. Der bliver solgt omkring 900.000 liter Tuborg-ølunder festivalen.

Tuborg har i år en stor merchandise-stand på festivalpladsen hvor der vil være underholdning ogmulighed for at anskaffe sig en masse Tuborg-gear.

Tuborg har igen i år mange forbrugerevents på RoskildeFestival. Herunder Wake up call (En morgenbajer fraTuborg), Tuborg Camp make over (Tuborg laver teltlejreom til en luksuslejre) og meget mere.

LUKSUS-ROSKILDEEr du blevet for gammel til at drøne tilRoskilde en uge før musikken spillerfor at redde dig en god plads til teltet?Og kan du ikke overskue tanken omkolde bade og kilometerlange toilet-køer?

I år har du kunnet købe en 'Get ATent' tillægsbillet for 500 kr. Med deni hånden kan du ankomme tilRoskilde Festival når det passer dig.Du slipper for at slæbe på et med-bragt telt og lede efter en plads på deteltpakkede arealer. Der er alleredereserveret plads i et eksklusivt områ-de hvor dit eget Roskilde Festival-telter slået op ved ankomsten. Du fårdesuden gratis varme bade, morgen-mad, festivalaviser, Agora med gar-derobe, mobilopladning, bålplads,fællesgrill, toiletter og kiosk.

Årets 500 Roskilde-telte gik dogsom fadøl på varme festivaldage, sådu må vente til næste år hvis festival-en skal nydes i ren luksus.

ACT AGAINST SLAVERY

Hvert år vælger RoskildeFestival et overordnet temahvor festivalgæsterne fårmulighed for at tage stilling tilet humanitært problem. I årsættes der fokus på moderneslaveri under sloganet Act aga-inst Slavery. Overskuddet gårtil en række projekter iCambodja der giver børnmulighed for at uddanne sig.Publikum kan donere deres fla-ske-, dåse- og glaspant til deca. 600 frivillige pantindsamle-re på festivalområdet. Målet erat indsamle over 400.000 kr.

MTV PLATFORM

MØDESTEDET / MEET THE MIND THAT MOVES

store søjler som skal bruges i forbindelse med MTV Music Awards iKøbenhavn til efteråret.

KVÆGHAL MED FESTFor første gang vil der være mulighed for at søge ly for enten regn ellersol i Roskilde Bar’n.

“I år har vi inddraget en af de kvæghaller som støder op til festival-området hvor vi indretter Roskilde Bar’n som bliver en kæmpe lounge.”

Bar’n bliver et intimt hængud- og spillested med lounge-musik,barer og en intim scene med alt mulig musik fra singer-songwriter tilelectronica. Bar’n placeres øst for Ovalen, Roskilde Festivals nydelses-område med lækker mad og specielle drikkevarer.

Roskilde by

TogStation

Port 10Port 8 Port 7

Port 19 BallroomS C E N E

OdeonS C E N E

S C E N EOrange

S C E N EArena

S C E N EMetropol

Pavilion/Pavilion Jr.

S C E N ELounge

Mødestedet

SpokenWord

Bazaar

S C E N E

FIND VEJ

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012)

skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

Du kan finde mere viden om hovedstadens nye arkitektur i det digitale projektgalleri påwww.copenhagenx.dk

DIN GUIDE TIL HOVEDSTADENSNYE ARKITEKTUR

Køb den i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, København K eller hos din lokale boghandler. Fås nu både på dansk og engelsk.

Nu kan du få overblik over hovedstadens udvikling. Årets udgave af ”Ny arkitektur i hovedstaden” viser vej til mere end 50 nye byggerier, pladser og

byområder i København og på Frederiksberg.

PRIS KUN 50,-

øbenhavnerne tabte slaget, men vandtkrigen.

Måske er det sådan historien omKøbenhavns Havnefront ender. I hvert fald erder i Havnegade udsigt til en gevaldig revan-che for promenadedrømmene, oven på de mis-lykkede byggerier på Kalvebod Brygge somsatte en effektiv stopper for livet langs vandet.Den 500 meter lange strækning langs Havnenfra Nyhavn til Christian IV’s bro (vedKnippelsbro) har i mange år været domineretaf færgetrafik og metrobyggeri. Men nu erfærgefarten indstillet og byggepladsen ved atblive ryddet, så Havnegade kan komme lokal-beboere og alle andre til gode i form af enhavnepromenade.

ÅBNING MOD HAVNENVisionen er en promenade der åbner sig op udmod havnen og leder byen ned til vandet.

“Projektet går ud på at etablere en prome-nade langs kajkanten med en tilhørende cykel-rute. Mellem promenaden og cykelruten skal

MERE PROMENADE PÅ VEJHavnegade er en vigtig del af den havne-promenade og cykelrute der er planlagt til atløbe langs vandet hele vejen fra spidsen afLangelinie til Kalvebod Brygge og Fisketorvet.Ruten kommer også til at omfatte en gangbroover indløbet til Nyhavn, så der bliver direkteforbindelse fra Havnegade til det nyeSkuespilhus på Kvæsthusbroen.

“Havnegade skulle gerne danne præcedensfor hvordan resten af promenaden skal se ud –så bliver det forhåbentlig nemt at tage enbeslutning om at gå videre og få bevilget deresterende 20-25 mio. kroner til den samledepromenade,” siger Rasmus Grandelag.

der plantes en trærække der står i noget gruseller andet trævenlig belægning – her bliverder mulighed for forskellige aktiviteter, cafélivmed mere,” siger Rasmus Grandelag, projekt-leder i Vej og Park.

Selve promenaden bliver udført i beton – forat bevare områdets lidt rå havnekarakter.Havnen beholder nemlig brugsretten til kajen,så der vil stadig skulle lægge skibe til langsmed den.

Hvad der ikke lykkedes påKalvebod Brygge, ser nu ud til atblive til virkelighed i Havnegade:En ny promenade skal trækkekøbenhavnerne til Havnen.

PROMENADEFAKTADer er afsat fem mio. kr. til promenadenpå Havnegade der ventes politisk ved-taget den 21. juni.

Byggeriet starter til efteråret og står efterplanen klar til næste forår.

K B HU P D A T EGENSYN MED HAVNEPROMENADEN af Jeppe Vi l ladsen

¬ Den nye havnepromenade smyger sig uden om den gamle færgeterminal.

¬ Promenaden vil ogsåbyde på mulighed for atdyrke sport, og en ny broskal forbinde den medSkuespilhuset der stårfærdigt næste år.

Projekt og illustrationer: Algren &

Bruun Landskabsarkitekter

LYKKEGAARDSNAVLE

A F M O R T E N LY K K E G A A R D � I L L U S T R AT I O N : S Ø R E N M O S D A L

PÅ MØNTVASKERI

De lokale møntvaskerier er som små oaser i storbyen. Tidslommer hvorman for en kort stund kan krybe i skjul for gadens stress og larm ogbare sidde og vegetere med et fjernt, fjernt blik i øjnene, alt imens destore vaskemaskiner brummer stødt og roligt i baggrunden. En neutralog monoton rytme der vugger ens højspændte nerver til ro og virkersom den pureste balsam for sjælen. Ren meditation.

Der er noget skråsikkert, noget mageligt, ja næsten hovmodigt overde fleste møntvaskerier. Dér står de på små skramlede hjørner medderes affældige, solblegede skilte fra tresserne og store støvede ruder.De har stået der i en evighed, og de ved de kommer til at stå der en evig-hed endnu. Derfor ser de ingen grund til at gøre det store nummer ud afsig selv. Den ene smarte café kommer og går, men møntvaskeriet består.

Indenfor står på den ene side de slidte, mørnede træbænke – tilfæl-digt overstrøede med gulnede aviser fra sidste forår og de seneste trenumre af Vagttårnet (som derimod altid ser friske og ulæste ud) – og påden anden en perlerække af frygtindgydende vaskemaskiner ignistrende zink. Kolossale skrumler der bare står og brummer stoisk.Alt dette er badet i et tyndt, gråt neonlys som forlener stedet med ensærlig kitschet og steril charme der vækker alskens mærkelige læng-sler i én.

Først og fremmet længslen efter at møde et helt fremmed menne-ske på en helt almindelig hverdag. Hver gang jeg passerer et mønt-vaskeri flimrer de klassiske klichéer om nye og spændende møderlystigt for nethinden: Jeg går derind med en let pose vasketøj underarmen, kyler den elegant i maskinen, smækker bagen i træbænken – ogfå sekunder efter træder den skønneste kvinde ind ad døren og –DOINK!!! (Lyd fra virkelighedens verden da jeg hamrer ind i etbusstoppeskilt.)

For i virkeligheden arter tingene sig lidt anderledes når jeg går påvaskeri. Mig og maskiner har nemlig aldrig været de bedste venner – ogfå steder er der så mange uigennemskuelige maskiner at komme igen-nem som her.

Først står jeg fortvivlet og prøver at smide min møjsommeligtsammenskrabede bunke én- og to-kroner i pengeautomaten – for blotat få dem spyttet direkte ud i panden igen. Så styrter jeg over til dennærmeste vaskemaskine og får i al hast presset mit tøj i, fordi jeg veddet kun er et spørgsmål om få sekunder før pengeautomaten har glemtalt om de mange, mange penge den netop har slugt. Jeg knalder lågeti, indstiller maskinen til de rette grader (altid et opslidende kompromis,når man bare vil have overstået sin tøjvask i ét hug og derfor gladeligtparrer uld med bomuld, sokker med satinskjorter etc.) og trykker start.

Knappen lyser, alting burde være klart – men maskinen siger ikkeet muk. Den står der bare – tavs og uanfægtet. Sveden driver fra minpande, jeg venter kun på den forløsende brusen. Tavsheden er næstenikke til at bære. Så sker det – en dundrende flod skyller ned over tøjet.Endelig! Jeg drager et lettelsens suk… indtil det slår mig at det måskehavde været en god idé at drysse noget vaskepulver i fra starten. Så oppå hesten igen mens et par glødende øjne fra en vranten dame på treskiler sig ind i nakken på mig.

Dernæst kommer turen til centrifugen der grådigt river tøjet i stum-per og stykker, og til sidst tørretumbleren – det mest frygtindgydendemaskin-monster af dem alle – fordi den på få minutter kan få ethvertklædestykke til at skrumpe til hobbit-størrelse.

Så det er med nerverne uden på tøjet at jeg endelig kan vende hjemigen. Og tro mig, det slår aldrig fejl – et øjeblik efter står jeg og brølerud i luften som et morsygt flodsvin fordi min yndlings-t-shirt ser ud somom den er blevet dyppet i en jordbærmango-smoothie.

Men alt dette rokker altså ikke ved at jeg altid vil betragte mønt-vaskerier som små magiske oaser i byen der konstant lokker med nye,spændende eventyr. Prøv dem!

PINSEKARNEVAL 25 ÅR100.000 dansere og tilskuere erpå gaden til karnevallet. Om-kring 80 grupper vil underholdemenneskemassen i Fælled-parken med samba, salsa ogafrikansk musik. Og mon ikke25-års jubilæet gemmer på enoverraskelse eller to!?2. - 4. juni Hele byen

FIM SPEEDWAY GRAND PRIXDer er aldrig stille i parken ogda slet ikke til Speedway GrandPrix. Det er den største motor-sport begivenhed i Skandi-navien, og fans kan se frem tilikke mindre end fire danskerepå cyklerne.24. juniParken

COPENHAGEN LABELCOLLABORATIONElekronisk musik indtager ifem dage Chr. IV’s gamle haveog natklubben Culture Boxrundt om hjørnet.Det er sammenslutningen afpladeselskaber inden for denelektroniske genre der arran-gerer den store festival.www.cph-labels.dk21. - 25. juniKongens Have

THORTre år efter kæmpesuccesenIvanhoe præsenterer DetKongelige Teater nu sin fjerdeudendørsforestilling iUlvedalene: Thor.Stykket er skrevet af JokumRohde, Lars Bom spiller denbarske tordengud, og DavidOwe giver den som Balder.Thor spiller hver aften kl. 20.30– undtagen mandage.2. - 30. juniUlvedalene, Dyrehaven

HALF MACHINEDanske og internationalekunstnere skaber installa-tionskunst, vandskulpturer,videokunst, aerial dance, lyd-kunst og performance. En anderledes interaktiv udstil-ling, forestilling og koncert, etlaboratorium og et mødestedfor kunstnere og publikum.www.halfmachine.info1. - 11. juniDen Grå Hal

FANTOMHvor hører fantasien op, oghvor begynder virkeligheden?Lad hellere selv være med atprøve at finde et svar og dyrk istedet Charlottenborgs fantom-realisme hvor du kan møde envirkelighed der opleves somfantastisk – eller er det fantasi? 9. juni - 6. augustCharlottenborg

NATMANDENS DATTERDe årlige, udendørs teater-oplevelser i Kunstindustri-museets smukke have,Grønnegården, kan i år oplevesfor 25. år i træk. I år er der pre-miere på Nikoline Werdelinskomedie Natmandens Dattermed blandt andet Tammi Øst,Karen-Lise Mynster og LarsKnutzon på scenen. Pak mad-kurven, og nyd det under åbensommerhimmel.24. juni - 26. augustGrønnegårds Teatret

ZULU ROCKSFor tredje år i træk melderZulu Rocks sig i kampen omsommerens festivalgæster.Programmet er en blanding afinternationale og danske top-navne inden for rock/pop-genren med bl.a. The BlackEyed Peas, Pet Shop Boys ogKashmir. Årets vært, JonatanSpang, fyrer op under fest-lighederne fra kl. 12.00.17. juniParken

KALENDERJUNI

document

Documents

arkiv 100 energisysteminledning

arkiv mini clean v

arkiv 71 pp inomhusavloppssystem

http www.cpi.uc.edu.ve electronica default

arkiv 56 vagtrummor anlaggningsror

topografisk arkiv ved bergen museum topografisk arkiv ved...

statistikk arkiv 2012

arkiv 7 iqtechnicalhandbookse

arkiv 54 markavloppssytem

hva er arkiv?

sjukhuset arkiv

arkiv 572 regnvattenkassett

tjeleegnens lokalhistoriske arkiv ... skive omfatter det...

arkiv 82 minireningsverk

hjemmevأ¦rnsmuseets dvd arkiv arkiv juli 2011.pdfآ ...

arkiv infilt infiltrationssystem

arkiv 81 enskilt avlopp

interkommunalt arkiv for buskerud, vestfold ... ......

aftenbladets historiske arkiv

arkiv spill ultrarib2