ikv-håndbog – en ”grønspættebog” for vejledere og lærere · dokumentationsmateriale (se...
Post on 26-Jul-2020
1 Views
Preview:
TRANSCRIPT
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
1
IKV-håndbog – en ”grønspættebog” for vejledere og lærere (eke, rev. feb. 2010)
Disposition
1. Forord
2. Indledning
3. Om bekendtgørelsen
4. Procesplanen
5. Vejledningens rolle
6. ”Min kompetencemappe”
7. Vurderingsplanen (aftalepapiret)
8. Samarbejdet mellem vejleder og lærer
9. Faglærerens rolle
10. Fagplan, lærer- og kursistvejledninger og testmateriale
11. Materialer i database
12. Administrativ håndtering i LUDUS
13. Håndtering af dokumentationsmateriale
14. Udstedelse af beviser
15. Klageadgangen
16. Tillæg: Administrative udmeldinger fra ministeriet
17. Litteratur og links
18. Bilag
Bilag 1 - Vurderingsplan/aftalepapir
Bilag 2 - Oversigt over afdelinger, lærere, telefonnumre og mailadresser
Bilag 3 - Skema til begrundelse for RKV
1. Forord IKV-håndbogen - en grønspættebog - er en vejledning i det professionelle arbejde med
individuelle realkompetencevurderingsforløb på VUC.
Håndbogen henvender sig primært til vejledere og RKV-lærere. Håndbogen indeholder
ikke en egentlig vejledning i, hvordan den enkelte faglærer udvælger og anvender de
vejledende testmaterialer.
Håndbogen erstatter ikke lokale aftaler på RKV-området, men kan bruges som
inspiration og guide til den praktiske håndtering af IKV-forløb
IKV-håndbogen skal derudover ses som et praktisk supplement til ministeriets udgivelse
”Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelsesområdet – en
håndbog” fra april 2008, der kan anbefales til videre læsning.
Håndbogen bygger på erfaringerne fra det pilotprojekt som VUC FYN deltog i sammen med VUC Kolding og VUF,
Voksenuddannelsescenter Frederiksberg i 2007.
Endvidere tager Håndbogen afsæt i RKV-loven (Lov nr. 556 af 6. juni 2007) og bekendtgørelsen (IKV), samt i
erfaringsdrøftelser med undervisningsministeriet og kolleger fra andre VUC’er, der siden oktober 2007 har deltaget i
diverse konferencer og kurser om realkompetencevurdering.
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
2
2. Indledning RKV betyder realkompetencevurdering (jf. loven) og IKV betyder individuel kompetencevurdering (jf.
bekendtgørelsen). I praksis er der ingen forskel i brugen af de to forkortelser, men de betoner forskellige -
men lige vigtige - aspekter.
Det er vigtigt at forstå en realkompetencevurdering som en individuel kompetencevurdering. Forløbet skal
tage udgangspunkt i den enkelte borgers reale kompetencer, dvs. det borgeren kan, uanset hvor og
hvordan kompetencen er erhvervet, og forløbet skal tilrettelægges individuelt.
Det individuelle slår igennem på tre væsentlige punkter. For det første skal borgeren selv levere det
dokumentationsmateriale, der er udgangspunktet for en vurdering af kompetencerne. For det andet skal
borgeren selv vise/bevise og begrunde sine kompetencer i afprøvet praksis. For det tredje skal eventuelle
tests og afprøvninger indgå og tilrettelægges på en sådan måde, at metoder og materialer er udvalgt og
tilpasset den enkeltes faglige kompetencer og gerne også læringskompetencer.
Der skal kunne udstedes et fuldgyldigt bevis for kompetencer, der svarer til opfyldelsen af de enkelte fags
mål og delmål i VUC-fagrækken (avu og gymnasiale enkeltfag).
VUC skal kunne gennemføre individuelle realkompetencevurderingsforløb inden for alle de fag og niveauer,
det udbyder eller har udbudt inden for de seneste par år, såfremt lærerkompetencerne fortsat er til stede.
3. Om bekendtgørelsen For at få et hurtigt overblik over de væsentligste punkter i bekendtgørelsen er der her opstillet en oversigt i
kort form.
• En kompetencevurdering foretages altid med udgangspunkt i målene for konkrete fag (niveauerne
G-A)
• Ansøgeren skal fremlægge relevant dokumentation
• VUC skal være behjælpelig med vejledning
• VUC skal vurdere niveauet og dokumentationen
• VUC skal lave en vurderingsplan
• VUC skal have metoder og redskaber klar til en IKV i fagene
• VUC skal kunne tilbyde et individuelt tilrettelagt forløb over højst 4 dage
• VUC skal give en skriftlig tilbagemelding senest 2 uger efter forløbets afslutning
• VUC skal offentliggøre metoder og procedurer for IKV på hjemmesiden
• Resultatet af vurderingen dokumenteres gennem udstedelse af kompetencebevis for enten ”et helt
fag” eller ”dele af et fag”
• Et bevis for ”et helt fag” bevis træder i stedet for et prøvebevis
Kvalitetssikring
• Lærerne skal have en ajourført undervisningskompetence
• Der skal være validitet (på baggrund af en helhedsvurdering) bag udstedelsen af beviser
• Dokumentation
Klager
• Der er klageadgang via VUC til Kvalifikationsnævnet
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
3
4. Procesplanen For at få et overblik over et individuelt kompetencevurderingsforløb er processen opdelt i syv overordnede
faser.
En deltagers samlede deltagelse (incl. dokumentationsindsamling og udfyldelse af ”Min
kompetencemappe”) er i loven fastsat til at strække sig over op til 4 dage.
A: Afdækningsfase (1. samtale med en vejleder)
B: Dokumentationsfase (”Min kompetencemappe”)
C: Foreløbig kompetencevurdering (lærer og evt. vejleder)
D: Afprøvning af udokumenterede kompetencer (2. samtale med lærer)
E: Samlet vurdering af dokumentation og øvrige afklaringstiltag
F: Tilbagemelding vedrørende resultat af RKV (evt. 3. samtale incl. evaluering af forløbet med kursisten)
G: Udstedelse af RK-bevis (hhv. delkompetencebevis)
Procesplanen indeholder kun den del af IKV-forløbet, hvor borgeren er direkte involveret eller bliver
konkret vurderet. Interne samarbejdsaftaler på VUC og dokumentation og opsamling af vurderinger mv.
ligger uden for procesplanens rammer.
Eksempel på case: Læs om Jens på side 56-60 i ministeriets RKV-håndbog.
5. Vejledningens rolle Vejlederens første opgave er at vurdere om en ønsket IKV er relevant på baggrund af borgerens
formulerede og dokumenterede erfaringsbaggrund.
Et eventuelt afslag skal være begrundet og skriftligt og indeholde en klagevejledning (se skabelon, bilag 3).
Afgørelsen sendes til ansøgeren og uploades i deltagerens elektroniske sagsmappe.
Derfor skal der allerede ved første møde i vejledningen oprettes en elektronisk ”sagsmappe” i Fronter
(mappen oprettes i rummet: ”IKV-personmapper”) med deltagerens kursistnr. og navn. Vejlederen opretter
mappen (se mere i afsnit 13).
Såfremt en ønsket IKV igangsættes udarbejdes en Vurderingsplan, som vejleder og deltager underskriver.
(Se bilag 1 og afsnit 7 nedenfor.)
Ved den første vejledersamtale er det vigtigt, at vejlederen er præcis i sin vejledning. Formålet med
samtalen er hovedsageligt at informere ansøgeren om krav, dokumentation og regler for en individuel
realkompetencevurdering, herunder klageadgangen.
Huskeliste:
• Oplys at du er kontaktvejleder og at du kan kontaktes under hele IKV-forløbet. Udlever evt.
visitkort med telefonnr. og e-mail
• Fremvisning af passende legitimation kan forlanges af ansøgeren til et IKV-forløb
• Opret ansøgeren i LUDUS. Indtast stamoplysninger
• Oplys at en IKV er uden deltagergebyr (men også uden kursistrettigheder, fx SU)
• Oplys om processen: aftale, dataindsamling, afklaring og evt. testning
• Udlevér ”min kompetencemappe” eller oplys webadresse
(http://www.minkompetencemappe.dk/ )
• Oplys om hvilken form for dokumentation, der yderligere skal fremskaffes
• Aftal endelig frist for modtagelse af dokumentation
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
4
• Oplys at afprøvning/testning og den endelige vurdering foretages af en faglærer
• Oplys om at der ikke gives karakterer, men forløbet evalueres med ”bestået” eller ”ikke
bestået”
• Udlever korte fagbeskrivelser eller evt. link til uvms hjemmeside
• Oplys om at delkompetencer kan anerkendes
• Aftal en ny mødedato for samtale og/eller test(s)
• Udfyld og underskriv en ”Vurderingsplan”, hvori indgår beskrivelse af klageadgang.
• Kopi til deltageren.
Den aftalte dokumentation indsendes (gerne elektronisk) eller afleveres til kontaktvejlederen til den aftalte
tidsfrist. Vejlederen samler og registrerer det indkomne materiale.
Vejlederen booker derefter en tid hos faglæreren (Se vedlagte oversigt over RKV-faglærere mhp. mulig
reservationstid, bilag 2), og videresender dokumentationsmaterialet til faglæreren.
IKV-deltageren orienteres om den reserverede tid pr. telefon, sms eller mail, og om at der må afsættes den
nødvendige tid til mødet med faglæreren, hvor også afprøvning og tests vil indgå, samt at det eventuelt kan
blive nødvendigt med et opfølgende møde til yderligere tests og samtale, og at visse tests foretages uden
lærerens tilstedeværelse i hele testfasen. Endvidere at en afsluttende vurderingssamtale må forventes.
6. ”Minkompetencemappe.dk” Opmærksomheden henledes særligt på ”www.minkompetencemappe.dk”, til opsamling af oplysninger, der
vedrører borgeren, og som kan indeholde en elektronisk opsamling/arkivering af elektronisk
dokumentationsmateriale (se eksempler nedenfor).
Kompetencemappen er borgerens egen elektroniske ”CV-mappe”, og en kvalificeret brug af den er i sig selv
med til at dokumentere borgerens it-kompetencer. Mappen er personlig, men hele indholdet eller dele af
det kan sendes via mail til VUC.
Kompetencemappen kan eventuelt udskrives og anvendes i papirudgave.
I kompetencemappen kan der indgå mange forskellige typer af dokumentation, fx:
• kursusbeviser og kursusbeskrivelser
• certifikater fra private uddannelsesudbydere
• ATP-udskrifter, der nøjagtigt viser hvilke ansættelsesforhold den enkelte har haft
• udtalelser fra arbejdsgivere
• liste over faglige og organisatoriske tillidshverv
• udtalelser fra ledere og trænere i foreningsarbejde
• udtalelser fra lærere og forstandere på de folkeoplysende skoleformer
• forskellige former for CV
• forskellige former for kompetenceprofiler
• resultater af test og afprøvninger
• mv.
7. Vurderingsplanen (aftalepapiret) Vurderingsplanen giver borgeren et kort overblik over, hvad et IKV-forløb indebærer med bl.a. faktuelle
oplysninger, aftalegrundlaget, frister for aflevering af materiale, samt hvilke pligter og rettigheder der
følger, når aftalen (incl. dokumentationsgrundlaget) er underskrevet.
Vurderingsplanen er selve dokumentationen for igangsættelsen af det konkrete IKV-forløb.
Planen er et gensidigt forpligtende aftalepapir, der videresendes til faglæreren.
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
5
Planen uploades og gemmes i deltagerens sagsmappe.
Vurderingsplanen indeholder:
• borgerens navn, cpr.nr., adresse, telefonnr. og mailadresse
• kontaktvejlederens telefonnr. og mailadresse
• hvilke fag/niveauer afklaringen omfatter
• afkrydsning for udleveret materiale (fagbeskrivelser og min kompetencemappe)
• aftale om yderligere dokumentation
• frist for aflevering af dokumentation
• oplysning om faglærer, navn, telefonnr. e-mail og lign.
• aftale om næste møde med enten vejleder eller faglærer
• afkrydsning for orientering om mulig klageadgang
Skabelon til Vurderingsplan er vedlagt som bilag 1.
8. Samarbejdet mellem vejleder og lærer Det vil være en fordel, hvis der er et nært samarbejde, der rækker ud over de helt konkrete aftaler mellem
vejleder og faglærer, også selv om disse befinder sig på to forskellige afdelinger.
Samarbejdet vil kunne sikre sammenhæng, kvalitet og tryghed i processen for IKV-deltageren og validitet i
den indledende, den foreløbige og den endelige vurderingen af kompetencer i forhold fag og niveau.
Samarbejdet vil endvidere kunne være til gensidig støtte og inspiration for lærere og vejledere.
9. Faglærerens rolle Faglæreren inddrages i en IKV, når:
1. Vejlederen har skønnet, at det er relevant at iværksætte et konkret forløb
2. Vurderingsplanen med aftalegrundlag er underskrevet
3. IKV-deltagerens dokumentationsmateriale foreligger
Vejlederen har endvidere booket en tid til lærerens første møde med IKV-deltageren, jf læreroversigten.
Faglæreren får nu tilsendt Vurderingsplanen og dokumentationsmaterialet (fx i form af
”minkompetencemappe” og andet), og gennemgår og vurderer derpå dokumentationsmaterialet og møder
IKV-deltageren til den aftalte tid.
På mødet foretages vurdering af deltagerens faglige kompetencer og eventuel supplerende afklaring eller
tests gennemføres. Det kan være nødvendigt med et opfølgende møde til yderligere afklaring/tests og
samtale. Dette aftales i givet fald direkte med deltageren.
Der er vigtigt, at faglæreren efterfølgende vurderer og tager stilling til anerkendelse af såvel
dokumentationen som samtaler og tests med ”censorblikket” på. Det er udgangsniveauet eller fagets
slutmål, der vurderes.
I den endelige faglige helhedsvurdering indgår følgende elementer:
• fremlagt dokumentationsmateriale
• samtalen/samtalerne med deltageren
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
6
• kursistens egen vurdering og præsentation
• vurdering af eventuelle tests og opgaveløsninger
Den samlede evaluering munder ud i ”bestået”, ”ikke bestået” eller der kan gives bevis for en eller flere
delkompetencer. ”Bestået” må ikke sammenlignes med karakteren 12, men kan gives efter en bred
gennemsnitlig helhedsvurdering af den faglige målopfyldelse.
En kopi af de enkelte fagplaner – hentet fra databasen (se afsnit 11) - bruges til vurderingsopsamlingen.
Når den endelige evaluering af kompetenceforløbet foreligger, orienteres deltageren om resultatet. Det
kan ske i umiddelbar forlængelse af den sidste samtale og test eller ved et efterfølgende aftalt møde med
deltageren.
Enhver afgørelse skal skriftlig begrundes og fremsendes til ansøgeren senest 4 uger efter afgørelsen (se
skabelon, bilag 3).
Såfremt forløbet afsluttes med vurderingen ”bestået” (eller bestået delkompetence), giver læreren
administrationen besked om resultatet og bevis kan udskrives via LUDUS. Beviset fremsendes efterfølgende
til deltageren.
Der føres løbende, skriftlig dokumentation for alle delvurderinger, samtalevurderinger samt de enkelte
testvurderinger mv. I dokumentationen indgår hvilke tests fra databasen, der har været anvendt. Dette
dokumentationsmateriale skal foreligge i elektronisk (evt. indscannet) form og placeres i deltagernes
sagsmappe (se afsnit 13).
Denne test- og vurderingsdokumentation uploades af faglæreren.
10. Fagplan, lærer- og kursistvejledninger og testmateriale Til hvert fag er der udarbejdet en fagplan, der beskriver de delkompetencer som faget (og niveauerne)
indeholder. Endvidere forefindes der vejledninger til både lærere og deltagere om brugen af materialerne.
Til hvert enkelt delområde i fagene er der udarbejdet forslag til afprøvnings- eller testmateriale. Større eller
mindre dele af dette materiale kan bringes i anvendelse i det konkrete individuelt tilrettelagte forløb.
Fagplaner, vejledninger og testmateriale kan hentes i databasen (se afsnit 11).
Det skal pointeres, at det foreliggende test- og afprøvningsmateriale er vejledende for læreren. Andre materialer og
metoder kan indgå efter lærerens skøn.
Såfremt der anvendes materialer, der ikke foreligger i databasen, skal læreren nøje sørge for at dokumentere
materialets indhold med faglige mål, samt anvendelse og vurdering, ligesom for det øvrige materiales vedkommende.
11. Materialer i database Fra august 2008 er der oprettet en landsdækkende RKV-materialedatabase i CFV i Sønderjylland.
I databasen indgår det faglige test- og afprøvningsmatereriale, der er udarbejdet i pilotprojektet og
efterfølgende på VUC FYN og andre VUC’er i Danmark (dele af dette materiale vil først være tilgængeligt fra
september 2008).
Databasen er opbygget i en mappestruktur for hvert enkelt fag inden for avu og de gymnasiale enkeltfag,
som udbydes på VUC.
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
7
Det er tanken, at databasen fremover skal kunne rumme flere materialer, fx nye materialer fra andre
VUC’er og løbende justeringer af eksisterende materialer.
Adgang til databasen vil ske med brugernavn og password via CFV’s materialebase, www.materialebasen.dk
– eller via link fra www.vuc.dk
VUC FYNs brugernavn er 62655000 og password er vucfyn
12. Administrativ håndtering i LUDUS
Kursister som får lavet en IndividuelKompetenceVurdering, skal registreres på følgende måde i LUDUS for
at udløse taxameter.
- Kursist/Koder / her vælges IKV0809 for kursusåret 2008/2009.
- Kursist/Prøver/RealKompetenceVurdering:
- Fagkode
- Institution
- Tidsforbrug (16,3 timer max) benyttes indtil anden udmelding.
- Indledende vurdering: Dato og Vejleder
(afventer mulighed for angivelse af tidsforbrug, indenfor den udmeldte ramme, til
løntimeskema, indtil da benyttes tillægskode: 1390 avu og 9930 hf)
- Resultat af vurdering: Dato og Lærer
(afventer mulighed for angivelse af tidsforbrug, indenfor den udmeldte ramme, til
løntimeskema, indtil da benyttes tillægskode: 1390 avu og 9930 hf)
- Bevis: Ingen, Fuldt eller Delkompetence(tekstfelt til delkompetencer)
(afventer mulighed for udskrivelse af bevis) Pt. udskrives skabelon fra bekendtgørelsen som
ligger i Fronterrummet LUDUS brugere.
13. Håndtering af dokumentationsmateriale Det dokumentationsmateriale som IKV-deltageren fremlægger skal i elektronisk form opbevares på VUC.
Det er ligeledes af afgørende betydning, at alle aftaler fx Vurderingsplanen, delvurderinger, testoversigt,
enkeltstående testvurderinger mv. samt den afsluttende vurdering opbevares på VUC i elektronisk form.
Dokumentationsmaterialet skal kunne indgå i en eventuel efterfølgende klagesag og fremover kunne
anvendes ved en genoptagelse af et IKV-forløb, hvor nye delkompetencer skal anerkendes.
Til brug for denne opsamling oprettes en elektronisk personsagsmappe i Fronter for hver IKV-deltager,
indeholdende ovenstående forskellige typer af dokumentation.
Såvel vejledere som RKV-lærere uploader egen dokumentation og materialer i mappen.
Vejlederen opretter personmappen i Fronterrummet, som hedder ”IKV-personmapper”. Rummet er
placeret i VUC-korridoren og benævnes med deltagerens kursistnr. og navn,
fx ”1448 Peter Jensen”– jf. afsnit 5.
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
8
OBS: Det skal sikres, at dokumentationsmaterialer ved indscanning og uploadning ikke indeholder
deltagerens CPR nr.
Eventuelle CPR-numre påført materialer fjernes effektivt (dvs. overstreges eller tilklæbes) før
arkivering.
Mapper med indhold, der en gang er oprettet og uploadet i rummet må ikke slettes igen!
(Der vil centralt løbende blive foretaget sikkerhedskopiering af Frontermappen.)
14. Udstedelse af beviser Beviser udstedes på baggrund af en konkret helhedsvurdering med anerkendelse af deltagerens faglige
kompetencer, i vores tilfælde kun inden for fag og niveauer inden for VUC’s fagrække (avu og gymnasiale
enkeltfag).
Til brug for bevisudstedelsen anvendes de i bekendtgørelsen som bilag vedlagte Bevis-skabeloner for hhv.
et fuldt bevis og et delbevis.
15. Klageadgangen Det er muligt for en borger at klage over afgørelser om manglende eller delvis anerkendelse af
realkompetence. IKV-deltageren er orienteret om klageadgang ved første vejledersamtale.
Alle deltagere skal have udleveret en klagevejledning ved afgørelser, som måtte gå deltageren imod.
Klagevejledning skal beskrive klageinstans og -fremgangsmåde, herunder tidsfrist og den skal fremsendes
sammen med den skriftlige begrundelse for vurderingen. (Klagevejledningen er indbygget i skabelonen til
skriftlig begrundelse, se bilag 3.)
Klageprocedure:
• Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men sendes til VUC, som har truffet afgørelsen
• Klagen skal være fremme senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget
Hvad gør VUC, når der klages?
1. VUC modtager klagen til Kvalifikationsnævnet
2. VUC vurderer sagen på ny
3. Hvis VUC fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Kvalifikationsnævnet med en
begrundelse for ikke at give medhold
4. De relevante sagsakter og den relevante dokumentation medsendes
5. Sagen behandles i Kvalifikationsnævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse
Hvad er Kvalifikationsnævnet?
Kvalifikationsnævnet er en uafhængig klageinstans nedsat ved lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske
uddannelsesinstitutioner vedr. merit og anerkendelse af realkompetence. Afgørelser om anerkendelse af
realkompetence jf. lov om ændring af forskellige love på undervisningsministeriets område. Kvalifikationsnævnet
består af en formand og ca. 185 sagkyndige medlemmer. Medlemmerne beskikkes af Videnskabsministeren (efter
indstilling fra relevant minister). Sekretariatsfunktionen varetages af CIRIUS.
16. Tillæg: Administrative udmeldinger fra ministeriet Efter Undervisningsministeriets konference den 8. maj 2008 er nedenstående udmeldt fra ministeriets
jurist, Kirsten Krogstrup.
Udmeldingen er svar på nogle af de spørgsmål, der blev stillet/drøftet på konferencen:
IKV-Håndbog VUC FYN & FYNs HF-kursus
9
Præciseringer efter IKV konferencen den 8. maj 2008 Vedr. kompetencebeviser og samlede eksaminer:
En almen forberedelseseksamen består af aflagte og beståede prøver i 5 fag. Max 2 fag kan erstattes
af afsluttede fag uden prøve. Dvs. at der i en samlet almen forberedelseseksamen maksimalt kan
indgå 2 kompetencebeviser for hele fag.
De gymnasiale uddannelser består hver for sig af aflagte prøver i et bestemt antal fag. Det følger af §
22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1458 af 11/12 07 om merit i de gymnasiale uddannelser, at der kan
gives merit uden karakteroverførsel svarende til, at et eksamensbevis skal indeholde karakterer for
mindst 6 fag. Det betyder, at der kan være forskel på, hvor mange kompetencebeviser for hele fag der
kan anvendes i de forskellige uddannelser.
Hvem kan blive vurderet vederlagsfrit
IKV på VUC (fag fra avu og fag, der kan indgå i en almengymnasial uddannelse) er altid vederlagsfri og
derfor ikke afhængig af, hvilket uddannelsesniveau den pågældende, der ønsker at blive vurderet, har.
IKV er for alle, der vil kunne optages på uddannelsen. Det indebærer, at personer, der har formelle
kvalifikationer på eller over avu-niveauet nok bør afvises fra IKV i forhold til fag på avu-niveau, mens
personer, der i øvrigt vil kunne blive optaget på et gymnasialt enkeltfag, vil kunne blive vurderet i
forhold til dette fag, uanset hvilket uddannelsesniveau den pågældende i øvrigt har.
Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at IKV ikke er begrænset til hf-enkeltfag, men at det
gælder samtlige fag, der kan indgå i en almengymnasial uddannelse (stx og hf, herunder således også
fag fra de erhvervsgymnasiale uddannelser), og som konkret udbydes af det pågældende VUC.
Specialkonsulent Kirsten Krogstrup
Undervisningsministeriet
Afdelingen for gymnasiale uddannelser
Kontor for eksamen og tilsyn
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf.: 3392 5000, Direkte Tlf.: 3392 5365
Fax: , E-mail: Kirsten.Krogstrup@uvm.dk
17. Litteratur og links
� UVMs hjemmeside
http://us.uvm.dk/voksen2/vuc/kompetencevurdering/Individuel_kompetencevurdering.htm?m
enuid=351215
� Loven LOV nr 556 af 06/06/2007: Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets
område
� Bekendtgørelsesudkastet
http://borger.dk/j2eebdk/app_hoering_showdoc/showDocument.jsp?p_docid=864722
� Min kompetencemappe www.minkompetencemappe.dk
� Håndbog i RKV (april 2008) http://www.uvm.dk/08/rkv.htm?menuid=6410
� Uddannelsesguiden
http://www.ug.dk/Realkompetence/Forside/Hvad%20er%20realkompetence.aspx
� Rapport fra pilotprojektet
IKV-Håndbog BILAG VUC FYN & FYNs HF-kursus
10
Bilag 1 - aftalepapir
Ansøgers navn:
CPR-nummer:
Adresse:
Postnr: Kontaktvejleders navn:
Telefonnr: Telefonnr:
E-mail: E-mail:
Legitimation forevist
IKV omfatter følgende fag/niveau:
”Min kompetencemappe” udleveret/vist på http://www.minkompetencemappe.dk/
Fagbeskrivelser udleveret (evt. link til uvm’s hjemmeside)
Orientering om videre procedure og vurderingskriterier
Orientering om klageadgang
Følgende dokumentation bedes fremsendt yderligere, senest:
Faglærer:
Odense
Navn Afd Telefonnr E-mail
Næste mødedato: Faglærer Evt. vejleder
Du har givet tilladelse til, at VUC opbevarer relevant materiale i elektronisk form i forbindelse med dit IKV-forløb.
Dato og ansøgers underskrift Vejleders underskrift
IKV-Håndbog BILAG VUC FYN & FYNs HF-kursus
11
Bilag 2
RKV-læreroversigt
AVU Afdeling Navn Afdeling Navn
Dansk avu
Middelfart
Kirsten Secher (orlov 08/09) kms@vucfyn.dk
Enggade Connie Wøbbe cwo@vucfyn.dk
Dansk som andetsprog
Odense Susanne Mårbjerg sma@vucfyn.dk
Svendborg Jeppe Toft jto@vucfyn.dk
Matematik avu Middelfart Jane Sørensen jss@vucfyn.dk
Faaborg Marianne K. Rasmussen mar@vucfyn.dk
Engelsk avu
Odense Gerard Hekkelmann ghe@vucfyn.dk
Midtfyn Robert Wareham rwa@vucfyn.dk
Naturfag avu (VUC Hvidovre-Amager)
Odense Anny Bjerregård abj@vucfyn.dk
Samfundsfag avu (VUC Hvidovre-Amager)
Svendborg Jeppe Toft jto@vucfyn.dk
Samarbejde og kommunikation avu (VUC Storstrøm)
Odense Thormod Kaae tka@vucfyn.dk
Formidling avu (VUC Thy-Mors)
Glamsbjerg Holger K. Nielsen hkn@vycfyn.dk
Tysk avu (VUC Lyngby)
Middelfart Aage Mejrup ame@vucfyn.dk
Fransk avu (VUC Lyngby)
Faaborg Elfi Bork ebo@vucfyn.dk
Hf Afdeling Navn Afdeling Navn
Dansk hf Odense Leif Frandsen lfr@vucfyn.dk
Engelsk hf Odense Mette Jensen Frehr Odense Lisbeth Antonsen
IKV-Håndbog BILAG VUC FYN & FYNs HF-kursus
12
mjf@vucfyn.dk lan@vucfyn.dk
Kemi hf Odense Jens Peter Elsgaard jpe@vucfyn.dk
Matematik hf Svendborg Morten Pahlavi Buhl Jørgensen mbj@vucfyn.dk
HF-kurset Brian Lykke Christensen blc@vucfyn.dk
Odense Willy Johnsen wjo@vucfyn.dk
Psykologi hf Svendborg Janni Ansel jan@vucfyn.dk
Svendborg Kathrine Borgnakke kbo@vucfyn.dk
Samfundsfag hf Faaborg Tommy Madsen tma@vucfyn.dk
Ringen/Odense Niels Hørlück Jessen nje@vucfyn.dk
Fysik hf Odense Jens Peter Elsgaard jpe@vucfyn.dk
Italiensk hf (VUC Lyngby)
Tysk hf (VUC Lyngby)
Ringen Hanne Drescher hdr@vucfyn.dk
Odense Ove Petersen ope@vucfyn.dk
Fransk hf (VUC Lyngby)
Ringen Eli Sørensen eso@vucfyn.dk
Spansk hf (VUF)
Svendborg Helle Christoffersen hch@vucfyn.dk
Odense Steffen Astrupgaard sas@vucfyn.dk
Geografi hf (VUC Vestsjælland Syd)
Historie hf (Sønderjylland)
Arabisk hf Odense Saliha M. Fatteh smf@vucfyn.dk
Biologi hf Odense Lars Elvstrøm lel@vucfyn.dk
Tysk hf Odense Steen Kleemeyer skl@vucfyn.dk
IKV-Håndbog BILAG VUC FYN & FYNs HF-kursus
13
Bilag 3
VUC FYN & FYNs HF-kursus
Begrundelse for realkompetencevurdering Fag/niveau:
Ansøgernavn:
Kursistnr.:
Cpr.nr.:
Vurdering: � Afslag på ansøgning � Delvis anerkendelse af realkompetencer
Anerkendte delkompetencer:
� Fuld anerkendelse af realkompetencer
Begrundelse:
Dato og underskrift:
Klagevejledning: Såfremt ansøgeren ønsker at klage over afgørelsen følges nedenstående procedure:
1. Klage stiles til Kvalifikationsnævnet, men afleveres til VUC 2. Klage afleveres senest 4 uger efter modtagelses af afgørelsen
IKV-Håndbog BILAG VUC FYN & FYNs HF-kursus
14
top related