jord og jordforurening - bane
Post on 16-Oct-2021
9 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Jord og jordforurening
- Fagnotat
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
Godkendt dato Godkendt af
27.04.2017 FLJO og BBJA
Senest revideret dato Senest revideret af
27.04.2017 PRKJ og MEPD
Jord og jordforurening
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
Jord og jordforurening
Indhold Side
1 Indledning 5
1.1 Indledning 5
1.2 Baggrundsinformation om projektet 7
1.2.1 Elektrificering 7
1.2.2 Hastighedsopgradering 12
2 Ikke-teknisk resumé 19
2.1 Påvirkninger imens banen bygges 19
2.1.1 Elektrificering 19
2.1.2 Hastighedsopgradering 21
2.2 Påvirkninger når banen står færdig 21
2.2.1 Elektrificering 21
2.2.2 Hastighedsopgradering 22
2.3 Oversigt over påvirkninger 22
2.3.1 Elektrificering 22
2.3.2 Hastighedsopgradering 24
3 Lovgrundlag 25
3.1 Miljøbeskyttelsesloven 25
3.2 Jordforureningsloven 25
3.3 Jordflytningsbekendtgørelsen 25
3.4 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord 25
3.5 Genanvendelsesbekendtgørelsen 26
4 Metode 27
4.1 Geografisk afgrænsning 28
4.2 Miljøvurderingsmetode 28
5 0-alternativet 29
6 Eksisterende forhold 30
6.1 Områdeklassificerede arealer 30
6.2 V1- og V2-kortlagte arealer 30
6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 32
6.3.1 Fredericia Station 32
6.3.2 Vejle Station 33
6.3.3 Horsens Station 34
6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade 36
6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbanen 36
6.5.1 Pesticider 37
6.5.2 Oliestoffer, PAH'er og metaller 37
6.5.3 Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer 38
6.6 Generelt forureningsniveau langs veje 39
7 Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 40
7.1 Elektrificering 40
7.1.1 Forurening på strækningen 40
7.1.2 Jordmængder 50
7.1.3 Opfyldningsområder 54
7.1.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling 55
7.1.5 Risiko for forurening under arbejdet 59
7.1.6 Ukendt forurening 59
7.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering 60
7.3 Hastighedsopgradering 61
7.3.1 Forurening på strækningen 61
7.3.2 Jordmængder 66
7.3.3 Opfyldningsområder 67
7.3.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling 67
7.3.5 Risiko for forurening under arbejdet 67
7.3.6 Ukendt forurening 67
7.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 67
8 Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger 68
8.1 Elektrificering 68
8.1.1 Pesticider 68
8.1.2 Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er) 68
8.1.3 Metaller 69
8.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering 69
8.3 Hastighedsopgradering 69
8.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 69
9 Kumulative effekter 70
9.1 Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord 70
9.2 Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej 70
9.3 Ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager 71
9.4 Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen 71
9.5 Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm 71
10 Oversigt over mangler i undersøgelsen 72
11 Referencer 73
12 Bilagsoversigt 75
Jord og jordforurening 5
Indledning
1 Indledning
1.1 Indledning
Som led i et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet er det
besluttet at undersøge muligheden for elektrificering af strækningen
Fredericia-Aarhus (Figur 1). Elektrificeringen af størstedelen af det statslige
jernbanenet vil medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne
jernbane med en effektiv og miljøvenlig jernbanedrift samt en mere pålidelig
og attraktiv togbetjening. Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus
bidrager til et sammenhængende elektrificeret jernbanenet, der kan betjenes
med moderne eldrevne tog til gavn for miljø og klima.
Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden
mellem København og Aalborg. Banedanmark undersøger i den forbindelse
mulighederne for en hastighedsopgradering på dele af strækningen
Fredericia-Aarhus (Figur 1). Hastighedsopgraderingen af jernbanen vil
medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med en
effektiv og hurtigere jernbanedrift, og dermed gøre det mere attraktivt at
rejse med tog.
Dette fagnotat beskriver påvirkningerne på miljøet for så vidt angår jord og
jordforurening i henholdsvis anlægsfasen og når elektrificeringen og/eller
hastighedsopgraderingen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus er
gennemført. Dette sammenholdes med 0-alternativet, som beskriver
situationen i 2030, hvis projekterne ikke gennemføres. Derudover beskrives
de afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes for at mindske eventuelle
miljøpåvirkninger.
Dette fagnotatet vil sammen med en række andre miljøfagnotater indgå som
baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for elektrificering og
hastighedsopgradering af strækningen Fredericia-Aarhus. VVM-redegørelsen
har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet.
Jord og jordforurening 6
Indledning
Figur 1: Oversigtskort over strækninger med elektrificering og hastighedsopgradering.
Jord og jordforurening 7
Indledning
1.2 Baggrundsinformation om projektet
1.2.1 Elektrificering
I forbindelse med elektrificeringen skal der opstilles køreledningsmaster langs
sporene på hele den ca. 100 km lange strækning. Masterne er cirka otte
meter høje og placeres på hver side af jernbanesporene. Masterne placeres
med en afstand på mellem 60 og 90 meter dog ofte tættere i kurver. På
masterne monteres strømførende ledninger, hvorfra togene kan nedtage
strømmen. På stationsområder kan anvendes rammer eller galger i stedet for
master.
Elektrificering af banestrækningen begynder lidt nord for Fredericia Station
(km 1,7) og frem til Marselis Boulevard i Aarhus (km 106,1). Strækningen
herfra og helt ind til Aarhus H er behandlet i tidligere VVM Aarhus-Lindholm
/1/.
I forbindelse med projektet, vil de tilgrænsende arealer blive pålagt
restriktioner i form af en eldriftsservitut /2/. Eldriftsservituttens
minimumsafstande er henholdsvis 10, 14 og 19 meter (målt fra nærmeste
spormidte). Eldriftsservitutten vil bl.a. betyde, at bevoksning langs banen
beskæres op til 10 meter fra spormidte.
1.2.1.1 Broer
For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der
er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broer og andre
konstruktioner. Ikke alle de eksisterende broer overholder kravet til frihøjde,
og derfor skal der ske ændringer 39 broer på strækningen. For hver af de 39
broer findes en eller to alternative grundløsninger foreslået af Banedanmark
(Figur 2).
For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at
undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til
Banedanmarks grundløsning for broen. De kommunale løsninger kræver
kommunal medfinansiering, og aftaler herom indgås i næste fase.
Jord og jordforurening 8
Indledning
Figur 2: Oversigt over ændringer omkring broer ved elektrificeringen af Fredericia-Aarhus.
I Banedanmarks grundløsninger ændres 35 af de 39 broer, så der bliver plads
til køreledningsanlægget. Dette sker enten ved at hæve brodækket, hæve
broen, rive broen ned, opføre en ny bro, en mindre ombygning af broen eller
ved at nedlægge broen. Syv af broerne har to alternative grundløsninger.
Jord og jordforurening 9
Indledning
Derudover skal sporet sænkes ved fem af de i alt 39 broer i Banedanmarks
grundløsning. En enkelt bro skal således både have udført broarbejde og
sporsænkning for tilvejebringelsen af tilstrækkeligt fritrum.
Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må
inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er
også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring
broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses.
Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en
mere detaljeret gennemgang af projektet henvises til fagnotat
Anlægsbeskrivelse Elektrificering /3/.
Vejle Kommune
I Vejle Kommune ændres seks broer, hvoraf én bro kan nedlægges
permanent som følge af elektrificeringen (Tabel 1).
Tabel 1: Ændringer af broer i Vejle Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
11,9 20521 Børkop Station Ny gangbro opføres et nyt sted
13,1 20530 Toftumvej Ny vejbro opføres
25,0 20568 Toldbodvej Brodækket hæves
26,8 20596 Østerbrogade Ny vejbro opføres
34,8 20622 Ulbækhusvej Ny vejbro opføres et nyt sted
35,6 20624 Skibsholtvej Alternativ 1: Broen nedlægges
Alternativ 2: Ny vejbro opføres et nyt sted
Hedensted Kommune
I Hedensted Kommune ændres én bro, og der sporsænkes under to broer som
følge af elektrificeringen (Tabel 2). Ved Hovedvej A10 etableres desuden et
større forsinkelsesbassin.
Tabel 2: Ændringer af broer i Hedensted Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
36,8 20626 Juelsmindevej Sporet sænkes
41,4 20648 Hovedvej A10 Sporet sænkes
44,9 20660 Nørregade Brodækket hæves
Horsens Kommune
I Horsens Kommune ændres otte broer, hvoraf tre broer kan nedlægges
permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen
(Tabel 3).
Tabel 3: Ændringer af broer i Horsens Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
53,7 20680 Hattingvej Ny vejbro opføres et nyt sted
56,8 20683 Bjarkesgade Sporet sænkes
57,2 20688 Bygholm Parkvej Brodækket hæves
58,7 20696 Silkeborgvej Ombygning af midterbjælke
63,4 20722 Kannerupvej Alternativ 1: Broen nedlægges
Jord og jordforurening 10
Indledning
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
Alternativ 2: Ny vejbro opføres
64,7 20724 Bleldvej Ny vejbro opføres
66,2 20736 Markvangen Alternativ 1: Broen nedlægges
Alternativ 2: Ny vejbro opføres
74,3 20756 Grumstrupvej Alternativ 1: Broen nedlægges
Alternativ 2: Ny vejbro opføres
Skanderborg Kommune
I Skanderborg Kommune ændres 13 broer, hvoraf én bro kan nedlægges
permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen
(Tabel 4).
Tabel 4: Ændringer af broer i Skanderborg Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
76,6 20764 Båstrupvej Brodækket hæves
77,6 20770 Fårbjergvej Ny vejbro opføres
78,3 20772 Hylkevej Alternativ 1: Broen nedlægges
Alternativ 2: Ny vejbro opføres
82,5 20780 Horsensvej Brodækket hæves
84,8 20788 Korsvej Ny vejbro opføres et nyt sted
85,5 20792 Låsbyvej Broen hæves
88,2 20802 Gl. Randersvej Alternativ 1: Ny stibro opføres
Alternativ 2: Ny vejbro opføres
89,7 20804 Randersvej Sporet sænkes
90,1 20806 Lynghøjvej Brodækket hæves
90,8 20808 Bjertrupvej Ny vejbro opføres
92,7 20812 Skanderborgvej Ny vejbro opføres
92,7 20812.1 Skanderborgvej, sti
94,2 20813.8 Hørning Station Brodækket hæves
Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune ændres ni broer, hvoraf der sporsænkes under én bro
som følge af elektrificeringen ().
Tabel 5).
Tabel 5: Ændringer af broer i Aarhus Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
96,8 20818 Hovvejen Ny vejbro opføres
97,4 20820 Kattrupvej Ny vejbro opføres
99,3 20822 Hasselager Brodækket hæves
100,1 20828 Lemmingvej Ny vejbro opføres
102,2 20832.0.1 Skanderborgvej Sporet sænkes, og der opføres delvist en
ny vejbro
103,8 20835 Viby J Station Brodækket hæves
105,5 20846 Gl. Kongevej Brodækket hæves
105,6 20848 Skanderborgvej Brodækket hæves
105,9 20852 Kongsvang Alternativ 1: Ny sporfletningsbro opføres
Alternativ 2: Nyt brodæk
Jord og jordforurening 11
Indledning
1.2.1.2 Kommunale alternativer og tilvalg
Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner har bedt Banedanmark
undersøge en række alternative vej- og stibroer med kommunal
medfinansiering (Tabel 6).
Tabel 6: Alternativer og tilvalg i Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner.
Km Bro nr. Lokalitet Kommune Beskrivelse
13,1 20530 Toftumvej Vejle Kommunalt alternativ 1: Ny
jernbanebro nord for den
eksisterende bro opføres
Kommunalt alternativ 2: Ny
vejbro syd for den eksisterende
bro opføres
26,8 20596 Østerbrogade Vejle Kommunalt tilvalg 1:
Breddeudvidelse af den nye bro
Kommunalt tilvalg 2: Ny bro
forberedt til breddeudvidelse
57,2 20688 Bygholm
Parkvej
Horsens Kommunalt tilvalg:
Breddeudvidelse af
vejdæmninger
64,7 20724 Bleldvej Horsens Kommunalt tilvalg:
Breddeudvidelse med cykelbaner
85,5 20792 Låsbyvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Broen hæves
med underført vej
89,7 20804 Randersvej Skanderborg Kommunalt alternativ: Ny bro
med breddeudvidelse opføres
90,1 20806 Lynghøjvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Ny stibro
opføres
Der pågår desuden dialog med henholdsvis Vejle og Skanderborg kommuner
omkring opførelse af en stibro ved Skibsholtvej, bro 20624, og Bjertrupvej,
bro 20808.
1.2.1.3 Autotransformere og forsyningsstationer
Til forsyning af køreledningsanlægget etableres der en forsyningsstation og
fem autotransformere langs banen (Figur 3 og Tabel 7). For strækningen
Fredericia-Aarhus modtager køreledningsanlægget strøm fra en
forsyningsstation som via jordkabler har forbindelse med en eksisterende
transformerstation beliggende vest for Hatting. For både forsyningsstation og
autotransformere etableres der adgangsveje fra det offentlige vejnet til
bygningerne.
Jord og jordforurening 12
Indledning
Figur 3: Forsyningsstation og autotransformere på strækningen Fredericia-Aarhus.
Autotransformerne vil optage et areal på omkring 1.000 m², og
forsyningsstationen vil optage et areal på omkring 3.000 m².
Tabel 7: Oversigt over autotransformere og forsyningsstation.
Km Anlæg Kommune Lokalitet
14,5 Autotransformer Vejle Syd for Brejning
34,9 Autotransformer Vejle Øst for Vejle
50,8 Forsyningsstation Horsens Syd for Hatting
65,7 Autotransformer Horsens Syd for Tvingstrup
80,4 Autotransformer Skanderborg Syd for Jordbjerggaard
plantage
96,9 Autotransformer Aarhus Syd for Kolt
1.2.2 Hastighedsopgradering
For at opnå en kortere rejsetid på strækningen mellem Fredericia og Aarhus
er muligheden for at hastighedsopgradere dele af strækningen op til 250 km/t
Jord og jordforurening 13
Indledning
blevet undersøgt. Det betyder, at banens over- og underopbygning (grus,
skærver, sveller, skinner) skal ændres, kurver skal rettes ud og
jernbanedæmninger skal udbygges og forstærkes. Flere sporbærende broer
skal ændres og flere steder på strækningen skal veje, som løber parallelt med
jernbanen, flyttes på grund af kurveudretninger og dæmningsudvidelser.
Hastighedsforøgelsen vil endvidere medføre ændringer på fem stationer;
Fredericia, Børkop, Brejning, Hedensted og Horsens stationer.
I det følgende findes en overordnet oversigt over projektet. For en mere
detaljeret gennemgang af hastighedsopgraderingen henvises til fagnotatet
Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgradering /4/.
1.2.2.1 Udretninger af kurver
Fire steder på strækningen rettes kurver så meget ud, at sporene flyttes mere
end to meter fra den nuværende placering (Figur 4 og Tabel 8).
Jord og jordforurening 14
Indledning
Figur 4: Oversigtskort, som viser de fire strækninger, hvor sporene flyttes mere end to meter.
Tabel 8: Oversigt over lokaliteter, hvor sporet flyttes mellem to og ti meter.
Km Anlæg Kommune Lokalitet
3,3-4,0 Sideflytning af sporene
mod vest
Fredericia Nord for Ydre Ringvej
11,6-12,8 Sideflytning af sporene
mod vest
Vejle Børkop Station
14,6-15,2 Sideflytning af sporene Vejle Brejning Station
Jord og jordforurening 15
Indledning
Km Anlæg Kommune Lokalitet
mod øst
63,3-63,8 Sideflytning af sporene
mod øst
Horsens Mellem Hansted og Serridslev
1.2.2.2 Vejforlægninger
På grund af sideflytninger af spor og dæmningsudvidelse bliver det
nødvendigt at sideflytte seks veje, som løber parallelt med jernbanen (Tabel
9).
Tabel 9: Oversigt over lokaliteter, hvor vejen forlægges mellem 2,5 og 6,0 m.
Km Anlæg Kommune Lokalitet
11,4-11,6 230 m forlægning af servicevej 4,5 m mod
vest (grusvej)
Vejle Børkop By
12,3 30 m forlægning af cykel-og gangsti 2,5 m
mod øst (asfaltsti)
Vejle Børkop By
12,5 40 m forlægning af cykel- og gangsti 2,5
m mod øst (asfaltsti)
Vejle Børkop By
14,9-15,0 108 m forlægning af servicevej 3,0 m mod
vest (grusvej)
Vejle Brejning By,
Sellerup
41,5-41,9 400 m forlægning af Løsningsvej 6,0 m
mod øst (asfaltvej)
Hedensted Hedensted By,
Løsningvej
63,7-64,0 320 m forlægning af Kannerupvej 5,0 m
mod syd (grusvej)
Horsens Kannerupvej
1.2.2.3 Broer
For at kunne køre med en højere hastighed på strækningen, skal der ske
ændringer på 38 broer. Det skyldes at sporene flyttes, og at der er øgede
krav til fritrumsprofilet under vej- og stibroer samt bæreevnen for
jernbanebroer. Samtidig er der skærpede krav til arbejdsmiljø på broer med
høj hastighed. For hastighedsopgraderingen findes der ingen alternativer eller
tilvalg, og der er således udelukkende en grundløsning.
Jord og jordforurening 16
Indledning
Figur 5: Oversigtskort over broer hvor der skal ske større ændringer i forbindelse med
hastighedsopgraderingen. Foruden broerne vist på kortet skal der for 23 broer ske mindre
ændringer.
For 23 af broerne skal der kun ske mindre ændringer i form af etablering af
beskyttelsesskinner og indsporingskonstruktioner (som holder toget på plads
ved en afsporing), sammenstøbning af søjler, udstøbning af huller, montering
Jord og jordforurening 17
Indledning
af rækværk, forhøjelse af fundamenter og kantbjælker samt forstærkning af
endevægge. For de resterende 15 broer skal der ske større ændringer i form
af udvidelse eller hævning af eksisterende broer, opførelse af nye broer eller
sporsænkninger (Figur 5).
Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må
inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er
også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring
broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses.
Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en
mere detaljeret gennemgang af anlægget henvises til fagnotat
Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgraderingen /3/.
Fredericia Kommune
I Fredericia Kommune sker der mindre ændringer ved otte broer på grund af
hastighedsopgraderingen. Der sker ingen større ændringer ved broer.
Vejle Kommune
I Vejle Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større ændringer
ved tre broer (Tabel 10).
Tabel 10: Større ændringer af broer i Vejle Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
11,9 20521 Børkop Station Ny gangbro etableres i forbindelse med
elektrificeringen, og broen forlænges i
hastighedsopgraderingen
13,0 20528 Motortrafikvej 28 Sporet sænkes
14,8 20532 Sellerupvej Broen udvides
Hedensted Kommune
I Hedensted Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større
ændringer ved otte broer (Tabel 11).
Tabel 11: Større ændringer af broer i Hedensted Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
39,0 20639 V. Hedensted
Skovvej
Ny bro opføres
40,1 20640 Overholmvej Ny bro opføres
40,9 20641 Hedensted Station Broen hæves
41,0 20642 Østerbrogade Ny bro opføres
41,1 20644 Bredgade Ny bro opføres
41,4 20648 Hovedvej A10 Sporet sænkes
42,3 20653 Gesagervej Sporet sænkes
43,9 20654 Remmerlundsvej Ny bro opføres
Horsens Kommune
I Horsens Kommune sker der mindre ændringer ved 11 broer og større
ændringer ved fire broer (
Tabel 12).
Jord og jordforurening 18
Indledning
Tabel 12: Større ændringer af broer i Horsens Kommune.
Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning
50,1 20671 Vestvejen,
venstre spor
Fundamenter og bropiller udvides, og brodækket
sideskubbes
50,1 20671.0.1 Vestvejen,
højre spor
55,6 20681 Sverigesvej Sporet sænkes
56,1 20682 Ringvejen Sporet sænkes og fundamenter forstærkes
1.2.2.4 Stationer
Hastighedsopgraderingen medfører endvidere, at flere stationen skal
ombygges.
På Fredericia Station i Fredericia Kommune vil to af sporene blive ombygget,
så hastigheden kan øges fra 100 til 120 km/t fremover. Perronerne ombygges
ikke.
På Børkop Station i Vejle Kommune er der i dag tre spor. Ved at fjerne det
midterste spor, ombygge de to andre spor og forlænge perronerne en halv
perronlængde mod syd kan hastigheden øges fra 140 til 170 km/t.
På Brejning Station i Vejle Kommune vil det være nødvendigt at sideflytte
sporene for at øge hastigheden fra 160 til 250 km/t. Sideflytning af sporene
medfører, at perronerne også skal flyttes, så afstanden mellem spor og
perron er korrekt. I praksis vil den maksimale hastighed gennem stationen
kun være 230 km/t, fordi selve stationen ikke lever op til kravene for en
hastighed på 250 km/t.
På Hedensted Station i Hedensted Kommune sideflyttes sporene, således at
hastigheden i de gennemkørende spor øges fra 160 til 250 km/t. Ligesom for
Brejning Station vil den maksimale hastighed i praksis kun være 230 km/t.
På Horsens Station i Horsens Kommune opgraderes de gennemkørende spor,
og hastigheden vil forblive 120 km/t.
Jord og jordforurening 19
Ikke-teknisk resumé
2 Ikke-teknisk resumé
Som en del af elektrificerings- og hastighedsopgraderingen af
banestrækningen mellem Fredericia og Aarhus vil forureningsmæssige forhold
blive gennemgået. En række broer, skal nedlægges eller ombygges.
Tilhørende vejanlæg skal ændres, og der skal tilknyttes elforsyningsenheder.
Påvirkninger af anlægsarbejdet, som følge af forurenet jord vil i nærværende
fagnotat blive belyst og vurderet og effekterne bedømmes i såvel
anlægsperioden som når banen står færdig.
Elektrificering af jernbanen er en forudsætning for at jernbanen kan
hastighedsopgraderes. Derfor er alle elektrificeringsprojektets
miljøpåvirkninger blevet vurderet, mens det udelukkende er
merpåvirkningerne ved hastighedsopgraderingsprojektet, der er vurderet.
2.1 Påvirkninger imens banen bygges
2.1.1 Elektrificering
Ved elektrificering af banestrækningen Fredericia-Aarhus skal der graves
huller til master til køreledninger for hver 60-90 m og kortere i kurver.
Elektrificeringen medfører samtidigt en øget højde af togene som
nødvendiggør at der skabes en øget højde ved en del broer. Derfor skal nogle
af de eksisterende broer ændres eller nedlægges, spor skal sænkes under
broer, og der skal opføres nye broer. Inden for byområderne forventes jorden
generelt at være lettere forurenet.
På stationsområdet i Fredericia vil køreledningsmaster blive placeret inden for
nogle områder, hvor der er påvist forurening. Det samme gælder på
stationsområdet i Vejle, Horsens og Skanderborg, hvor der derfor vil være
specifikke krav til gravearbejdet og jordbortskaffelse.
Påvirkningen af miljøet som følge af elektrificeringen medfører generelt ingen
eller kun små påvirkninger (lille påvirkning). Det er dog vurderet, at
miljøpåvirkningerne ved Lynghøjvej, bro 20806, i Skanderborg Kommune,
Skanderborgvej, bro 20848, i Aarhus Kommune og Kongsvang, bro 20852, i
Aarhus Kommune er større (middel påvirkning), da arbejderne omfatter en
forureningskortlagt grund.
Ved 24 ud af 39 broer ligger arbejdsarealerne inden for områdeklassificerede
arealer (byzone), hvor jorden forventes at være lettere forurenet. Ud af de 24
broer er der ved otte af broerne områder, som er forurenede eller sandsynligt
forurenede. De resterende 14 broarbejdspladser er beliggende uden for
områdeklassificerede arealer.
Jord og jordforurening 20
Ikke-teknisk resumé
Ved håndtering af jord fra byområder og fra arealer, som er kortlagt som
forurenet, skal jorden undersøges og anmeldes til den pågældende kommune
inden bortskaffelse eller flytning.
Ved næsten alle broer skal der graves inden for offentlige vejarealer, som
formodes at være lettere forurenede. Bortskaffelse af vejjord vil ske efter
samme regler som bortskaffelse af jord fra byzonen.
Ved passage af Skanderborgvej, bro 20812, i Skanderborg Kommune er
vejdæmningen opbygget af forurenet aske fra kraftværker. Asken forventes at
kunne godkendes til genanvendelse i projektet. Lettere forurenet jord
vurderes desuden generelt at kunne genanvendes i projektet.
I forbindelse med hævning af brodæk ved Lynghøjvej, bro 20806, i
Skanderborg Kommune forventes der gennemført afgravning på V1-kortlagt
areal (servicestation). På grund af en betydelig risiko for at træffe forurening
fra hotspots f.eks. produkttanke er der risiko for at gravearbejde skal
gennemføres som en afværgeforanstaltning.
De største jordhåndteringer sker i forbindelse med sporsænkninger og
broarbejder. Samlet skal der afgraves ca. 277.500 m3 jord i forbindelse med
elektrificeringen. Den opgravede jord vil blive genanvendt i det omfang, det
er hensigtsmæssigt. Derudover skal der samlet påfyldes ca. 179.700 m3 jord.
Kan den opgravede jord ikke nyttiggøres i projektet, forventes den afgravede
jord bortskaffet, samtidig med at der skal tilkøres op til ca. 179.700 m3.
Alternativet til nyttiggørelse er tilførsel af jord fra lokale råstofgrave i et
omfang svarende til påfyldningsmængden.
Der gennemføres anlægsarbejder inden for forureningskortlagte arealer og
som samtidigt er beliggende inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser. Det drejer sig om arbejdspladserne ved Hattingvej, bro
20680, i Horsens Kommune, Randersvej, bro 20804, og Skanderborgvej, bro
20812, i Skanderborg Kommune. Der skal indhentes tilladelser i de berørte
kommuner i henhold til §8 i jordforureningsloven om bygge- og
anlægsarbejder inden for områder omfattet af offentlig indsats.
For såvel elektrificerings- som hastighedsopgraderingsprojektet vil der vil i
samarbejde med Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus
kommuner blive udarbejdet jordhåndteringsplaner for projektet. En
jordhåndteringsplan vil beskrive de overordnede retningslinjer i
jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation af forureningsgrad
for jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og
vejarealer og eventuelt bortskaffelsesmuligheder.
I tillæg til jordhåndteringsplanerne vil der om nødvendigt blive indhentet
tilladelser til bygge- og anlægsarbejder på forureningskortlagte arealer efter
jordforureningslovens § 8 og til mellemdeponering, deponering eller
genindbygning af lettere forurenet jord efter miljøbeskyttelseslovens § 19
eller kapitel 5.
Jord og jordforurening 21
Ikke-teknisk resumé
2.1.2 Hastighedsopgradering
I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil sporet på fire delstrækninger
blive flyttet mere end 2 m i forhold til den nuværende placering. Det betyder
at anlægsarbejderne vil foregå på samme arealer, som omfattes af
elektrificeringsprojektet.
28 broer ud af i alt 38 broer ligger inden for områder, som formodes at være
lettere forurenet (byzone- og vejarealer) eller kraftigt forurenet – typisk med
oliestoffer (forureningskortlagte områder). De kraftigst forurenede områder er
alle på stations- og rangérområdet i Fredericia ved Prangervej, Egumvej og
Vestre Ringvej.
Samlet set forventes der afgravet ca. 215.200 m3 jord, og der skal påfyldes
ca. 71.600 m3 jord. Det forventes, at så meget som muligt af den opgravede
jord vil blive genindbygget i projektet efter samme procedure som beskrevet
for elektrificeringen. Kan den opgravede jord ikke genanvendes i projektet,
skal ca. 215.200 m3 jord bortskaffes og ca. 71.600 m³ anskaffes.
Påvirkningen af miljøet som følge af hastighedsopgraderingsprojektet
medfører generelt ingen eller kun små påvirkninger (lille påvirkning).
Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord fra områder, som er omfattet af
anmeldepligt, det vil sige fra byområder, veje og fra forurenede og
forureningskortlagte arealer, skal ske i forhold til gældende regler og
bestemmelser i gældende jordflytningsbekendtgørelse.
2.2 Påvirkninger når banen står færdig
2.2.1 Elektrificering
Jordforurening stammer typisk fra anvendelse af pesticider til bekæmpelse af
ukrudt på sporarealer, olie og tjærestoffer fra tog og faste installationer samt
tungmetaller fra slitage af hjul, skinner og køreledninger.
Banedanmark har en strategi for anvendelse af pesticider, som indebærer, at
sprøjtning minimeres mest muligt omkring sporene. Dette fremgår af
fagnotatet om grundvand og drikkevand.
Elektrificering af jernbanen vil generelt medføre langt færre miljømæssige
påvirkninger end tidligere, da togene ikke længere drives af dieselolie.
Dermed vil der ikke være behov for at opretholde store lagre af dieselolie.
Risikoen for spild af olie vurderes således at være betydeligt mindre ved
elektrificering af banen.
I forhold til tidligere indeholder toghjulene færre tungmetaller, og erfaringer
med jordudskiftninger langs sporene tyder på, at forureningspåvirkningen er
lav. Den fremtidige drift forventes derfor ikke at påvirke jorden omkring
sporene betydeligt. Tilsvarende vil gælde slitage fra køreledninger.
Jord og jordforurening 22
Ikke-teknisk resumé
I tillæg hertil vil ukrudtsbekæmpelse efter udbygningen af
elektrificeringsprojektet ske i henhold til Banedanmarks strategi for
ukrudtsbekæmpelse, som minimerer spild og spredning af pesticider.
På dette grundlag vurderes påvirkningen at være ubetydelig, og derfor
forventes der ikke gennemført afværgeforanstaltninger i
elektrificeringsprojektet, når banen er færdig.
2.2.2 Hastighedsopgradering
Miljøpåvirkningerne, når banen er færdig, vil svare til påvirkningerne fra
elektrificeringen.
2.3 Oversigt over påvirkninger
2.3.1 Elektrificering
Påvirkningerne fra elektrificeringen er samlet i en oversigt, som indikerer om
hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller væsentlig (Tabel
13). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt foreslåede
afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de lokaliteter, hvor
der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne miljøemner. Der er ingen
påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser tabellen udelukkende
påvirkninger, mens banen bygges.
Tabel 13: Påvirkninger fra elektrificeringen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig
påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en
væsentlig påvirkning (V).
Lokalitet
Km Mens banen bygges
Op
fyld
te
van
dh
ulle
r/våd
-
om
råd
er
Jo
rd
foru
ren
ing
Fredericia Kommune
Stationsområdet 0,7 L L
Vejle Kommune
Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres 13,1 I/U L
Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves 25,0 I/U L
Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres 26,8 L L
Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et
nyt sted 34,8 I/U L
Hedensted Kommune
Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes 36,8 I/U L
Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L
Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves 44,9 I/U L
Jord og jordforurening 23
Ikke-teknisk resumé
Lokalitet
Km Mens banen bygges
Op
fyld
te
van
dh
ulle
r/våd
-
om
råd
er
Jo
rd
foru
ren
ing
Horsens Kommune
Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted 53,7 I/U L
Vest for Ringvejen, nr. 1 af 6 55,9 L L
Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes 56,8 I/U L
Bygholm Parkvej, bro 20688, Brodækket
hæves 57,2 I/U L
Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af
midterbjælke 58,7 I/U L
Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen
nedlægges eller Ny vejbro opføres 63,4 I/U L
Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres 64,7 I/U L
Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen
nedlægges eller Ny vejbro opføres 66,2 I/U L
Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer:
Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres 74,3 I/U L
Grumstrupvej 75,5 L L
Skanderborg Kommune
Båstrupvej, bro 20764, Brodækket hæves 76,6 I/U L
Fårbjergvej, bro 20770, Ny vejbro opføres 77,6 I/U L
Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen
nedlægges eller Ny vejbro opføres 78,3 I/U L
Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves 82,5 I/U L
Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted 84,8 I/U L
Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves 85,5 I/U L
Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny
stibro opføres eller Ny vejbro opføres 88,2 I/U L
Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes 89,7 I/U L
Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves 90,1 I/U M
Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres 90,8 I/U L
Skanderborgvej, bro 20812
20812.1, Ny vejbro opføres 92,7 I/U L
Aarhus Kommune
Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres 96,8 I/U L
Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres 97,4 I/U L
Skanderborgvej, bro 20832.0.1, Sporet
sænkes, og der opføres delvist en ny vejbro 102,2 I/U L
Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves 105,6 I/U M
Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny
sporfletningsbro opføres eller Nyt brodæk 105,9 I/U M
Jord og jordforurening 24
Ikke-teknisk resumé
2.3.2 Hastighedsopgradering
Påvirkningerne fra hastighedsopgraderingen er samlet i en oversigt, som
indikerer om hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller
væsentlig (Tabel 14). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt
foreslåede afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de
lokaliteter, hvor der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne
miljøemner. Der er ingen påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser
tabellen udelukkende påvirkninger, mens banen bygges.
Tabel 14: Påvirkninger fra hastighedsopgraderingen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig
påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en
væsentlig påvirkning (V).
Lokalitet Km Mens banen bygges
Op
fyld
te
van
dh
ulle
r/våd
-
om
råd
er
Jo
rd
foru
ren
ing
Fredericia Kommune
Indkørsel fra Kolding, bro 20456 219,5 I/U L
Prangervej, bro 20460, Mindre ændringer 220,1 I/U L
Baneterræn 0,7 L L
Nord for Ydre Ringvej 3,4-4,0 I/U L
Vejle Kommune
Sellerupvej, bro 20532, Broen udvides 14,8 I/U L
Hedensted Kommune
V. Hedensted Skovvej, bro 20639, Ny bro
opføres 39,0 I/U L
Overholmvej, bro 20640, Ny bro opføres 40,1 I/U L
Østerbrogade, bro 20642, Ny bro opføres 41,0 I/U L
Bredgade, bro 20644, Ny bro opføres 41,1 I/U L
Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L
Remmerlundsvej, bro 20654, Ny bro opføres 43,9 I/U L
Lykkegårdsvej, bro 20668.0.1, Mindre
ændringer 48,8 I/U L
Horsens Kommune
Storegade, bro 20678, Mindre ændringer 51,7 I/U L
Vest for Ringvejen, vandhul nr. 2 af 6 55,9 L L
Vest for Ringvejen, vandhul nr. 3-6 55,9 L L
Ringvejen, bro 20682, Sporet sænkes og
fundamenter forstærkes 56,1 I/U L
Silkeborgvej, bro 20696, Mindre ændringer 58,7 I/U L
Jord og jordforurening 25
Lovgrundlag
3 Lovgrundlag
3.1 Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven /6/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Loven tilsigter især at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og
undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med
affaldshåndtering.
3.2 Jordforureningsloven
Jordforureningsloven /7/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse
jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra
jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.
Jordforureningsloven regulerer bl.a. forhold vedrørende opgravning,
håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. Reglerne er udmøntet i en
række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er jordflytningsbekendtgørelsen,
som beskrives i afsnit 3.3.
Med loven tilsigtes særligt at beskytte drikkevandsressourcer, forebygge
sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer,
tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med
henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening samt at forebygge
yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse
af jord.
3.3 Jordflytningsbekendtgørelsen
Jordflytningsbekendtgørelsen /8/ fastsætter regler om anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord fra kortlagte ejendomme, forurenet jord,
jord fra offentlige vejarealer, jord fra arealer, som er omfattet af regler om
områdeklassificering, samt jord fra et godkendt modtageanlæg.
3.4 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet
jord
Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord /9/ fastsætter regler
om, hvad der i jordforureningsloven med tilhørende bekendtgørelser forstås
ved lettere forurenet jord.
Jord og jordforurening 26
Lovgrundlag
I mange byområder, typisk ældre, er jorden lettere forurenet som resultat af
en diffus jordforurening. Diffuse jordforureninger er opstået gennem længere
tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder,
f.eks. fra bilers udstødning, togdrift og industriens udledninger af røg og støv.
Bekendtgørelsen fastsætter koncentrationsintervaller for visse stoffer, der kan
have skadelig virkning for mennesker og miljø, for lettere forurenet jord.
3.5 Genanvendelsesbekendtgørelsen
Genanvendelsesbekendtgørelsen /10/ fastsætter regler om anvendelse af
restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. En del jord- og
restprodukter, f.eks. slagger, kan genbruges i nye bygge- og
anlægsprojekter. Regler i blandt andet genanvendelsesbekendtgørelsen,
afgør, hvilken jord der må genanvendes, og hvordan den må genanvendes.
Jord og jordforurening 27
Metode
4 Metode
Som grundlag for fagnotatet er der indhentet oplysninger om mulige
(potentielle) kilder til jordforureninger og allerede konstaterede
jordforureninger i og omkring de banestrækninger og ombygninger af broer,
som omfattes af elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.
Via diverse databaser og arkiver er undersøgelsesområdet gennemgået, og
lokaliteter, hvor der enten er mistanke om potentielle eller konstaterede
forureningsforhold, er notereret og stedfæstet via kilometreringen på
strækningen. Der er indhentet oplysninger fra følgende databaser og arkiver:
Jordforureningslovens Areal Register (JAR), herunder V1, V2 og
uafklarede lokaliteter /11/, /12/
Danmarks Miljøportal /13/
Historiske flyfotos /13/
Områdeklassificerede arealer /13/
Høje og lave målebordsblade /13/
Banedanmarks arkiv over forurenede arealer /14/.
Alle faktuelle oplysninger om kilder til forurening og konstaterede
jordforureninger er gennemgået i dette fagnotat. Desuden er de mulige
konsekvenser blevet vurderet i forhold til elektrificering og
hastighedsopgradering i såvel anlægs- som driftsfasen.
Fagnotatet omfatter en vurdering af den samlede overordnede jordbalance for
elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder behov for
bortskaffelse og tilførsel af jord. Jordbalancen er baseret på oplysninger fra
anlægsbeskrivelsen for henholdsvis elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen.
For at reducere tilførslen af råstoffer (grusgravsmaterialer) er muligheden for
at nyttiggøre lettere forurenede jordpartier overordnet beskrevet. Eventuelle
restprodukter kan også anvendes i anlægsprojektet. En eventuel nyttiggørelse
af genanvendeligt jord eller restprodukter vil stamme fra nærværende
elektrificerings- og hastighedsopgraderingsprojekt.
Baseret på erfaringer fra lignende projekter, faktuelle forureningsrelaterede
oplysninger, anlægsarbejdet og lokaliteter kan der på et overordnet niveau
udarbejdes en oversigt over forureningsrisici og -påvirkninger.
For håndtering af overskudsjord under anlægsarbejdet er der udarbejdet en
beskrivelse i henhold til lovgrundlaget (jordflytningsbekendtgørelsen og
genanvendelsesbekendtgørelsen).
Eventuelle behov for afværgeforanstaltninger er beskrevet for anlægs- og
driftsfasen.
Jord og jordforurening 28
Metode
4.1 Geografisk afgrænsning
For elektrificering af jernbanen finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia
(km 1,7) til Aarhus (km 106,1). For hastighedsopgradering af jernbanen
finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia (km 219,5) til Brejning (km
15,3) og fra Hedensted (km 38,1) til Hovedgård (km 70,6).
Som udgangspunkt er miljøundersøgelserne foretaget i en 100 m bred
korridor omkring jernbanen – 50 m på hver side af den nuværende spormidte.
Desuden er miljøundersøgelserne foretaget i en 200 m radius omkring broer
som skal modificeres, målt fra midten af broen.
4.2 Miljøvurderingsmetode
Hvis der sker en påvirkning af miljøet, kan påvirkningen være lille, middel
eller væsentlig:
Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der er ingen eller
kun en ubetydelig påvirkning af miljøet. Afværgeforanstaltninger er
ikke nødvendige.
Lille påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af kort
varighed, i et lille område eller uden særlige interesser.
Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.
Middel påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af en vis
varighed, i et område af en vis størrelse eller med særlige interesser.
Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes.
Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af lang
varighed, i et stort område eller med væsentlige interesser. Det vil
blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet,
mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan
kompenseres for påvirkningen.
Varigheden af en påvirkning samt størrelsen på området, der påvirkes, er
vurderet individuelt for hvert miljøemne. Potentielle miljøpåvirkninger fra
projektet vil blive sammenlignet med 0-alternativet. I vurderingen af
virkningerne tages der højde for de indarbejdede afværgeforanstaltninger.
Elektrificeringsprojektet er en forudsætning for hastighedsopgraderingen. For
elektrificeringen er alle projektets miljøpåvirkninger således blevet vurderet,
mens det for hastighedsopgraderingen udelukkende er projektets
merpåvirkning i forhold til elektrificeringen, der er vurderet.
Jord og jordforurening 29
0-alternativet
5 0-alternativet
0-alternativet er situationen i 2030, hvor hverken elektrificering eller
hastighedsopgraderinger af jernbanen på strækningen udføres. Derimod
udføres en række naboprojekter. Det gælder eksempelvis Ny bane på tværs
af Vejle Fjord, Ny bane Hovedgård-Hasselager og kapacitetsudvidelse Aarhus
H.
Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme, som hvis der
gennemføres hastighedsopgradering og elektrificering. Begrebet
trafikmængde skal forstås som antallet af tog og togenes længde.
I 0-alternativet er togmateriellet dieseldrevet og kører således ikke på el.
Hastigheden vil være den samme som den, der er tilladt i dag. Også
linjeføringen vil være den samme som i dag, det vil sige uden
kurveudretninger.
Jord og jordforurening 30
Eksisterende forhold
6 Eksisterende forhold
6.1 Områdeklassificerede arealer
Lettere forurenet jord på områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord,
der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer
(PAH’er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde.
Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik,
afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri
samt historiske opfyldninger med jord og byggeaffald.
På oversigtskortene i bilag 1 er afgrænsningen af områdeklassificeringerne
vist. De delstrækninger, hvor den eksisterende bane ligger inden for et
områdeklassificeret areal er vist i oversigten i bilag 4. Derudover grænser den
eksisterende bane flere steder op til områdeklassificerede arealer. Disse
delstrækninger fremgår af bilag 5.
I Tabel 15 er vist en kommuneopdelt opgørelse over de banestrækninger som
ligger inden for områdeklassificerede arealer og de strækninger som grænser
op til områdeklassificerede arealer.
Tabel 15: Oversigt over de strækninger som ligger inden for og grænsende op til
områdeklassificerede arealer, opgjort pr. kommune.
Kommune Strækninger i
områdeklassificerede arealer
(km)
Strækninger som grænser op
til i områdeklassificerede
arealer (km)
Fredericia 1,9 1,3
Vejle 2,4 0,8
Hedensted 0,6 0,4
Horsens 6,3 0,9
Skanderborg 4,9 2,7
Aarhus 5,2 2,1
6.2 V1- og V2-kortlagte arealer
Region Syddanmark og Region Midtjylland har kortlagt i alt 80 lokaliteter på
vidensniveau 1 (V1) og 65 lokaliteter på vidensniveau 2 (V2) /11/, /12/ inden
for undersøgelseskorridoren.
V1-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er mistanke om
forureningsforhold på grundlag af kendskabet til grundens tidligere aktiviteter.
V2-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er gennemført fysiske
miljøundersøgelser, som bekræfter, at grunden er forurenet. Enkelte
lokaliteter rummer både V1- og V2-kortlagte områder. Uafklarede lokaliteter
(V0) omfatter i alt fem potentielt forurenede lokaliteter, hvor der endnu ikke
er taget stilling til kortlægning.
Jord og jordforurening 31
Eksisterende forhold
Fordelingen af V1- og V2-lokaliteter, opgjort per kommune, er vist i Tabel 16.
Tabel 16: Fordeling af kortlagte arealer inden for eller delvist inden for undersøgelseskorridoren i
de berørte kommuner. Summen af V1- og V2-kortlagte lokaliteter.
Kommune V1 V2 Total
Fredericia 23 17 40
Vejle 13 11 24
Hedensted 4 5 9
Horsens 16 12 28
Skanderborg 16 6 22
Aarhus 8 14 22
Placering af kortlagte og uafklarede lokaliteter fremgår af bilag 1. I bilag 2
fremgår en samlet oversigt, opgjort per kommune, over de lokaliteter, som er
kortlagt i henhold til jordforureningsloven /7/, samt de uafklarede lokaliteter,
som ligger helt eller delvist inden for undersøgelseskorridoren.
I Fredericia Kommune er projekterne beliggende inden for arealer, som i al
væsentlighed er kortlagt på grund af aktiviteter relateret til jernbanedrift og
rangérområder (remiser, olieudskillere, nedgravede og overjordiske olietanke,
drejeskiver mv.). Det drejer sig om lok.nr. 607-00575, 607-00577, 607-
00578 og 607-00434, alle er kortlagt på vidensniveau 1, hvoraf alle omfatter
store matrikler, enten som ”en samlet DSB-sag for Fredericia” eller
sporrenovering på Fredericia Banegård.
I Vejle Kommune er det ligeledes kortlægninger relateret til jernbanedriften,
som vurderes væsentlige. Disse er samlet på lok.nr. 631-00429 og 631-
00430. Der er endvidere sket kortlægning af en servicestation og
autoværksteder, som ligger centralt i undersøgelseskorridoren, lok.nr. 631-
00158, alle er kortlagt på vidensniveau 1.
Hovedparten af de kortlagte arealer er placeret i udkanten af
undersøgelseskorridoren. Dog er der to V1 kortlagte lokaliteter, som er
beliggende inden for korridoren, lok.nr. 613-00710, hvor aktiviteterne
omfatter et erhvervsmæssigt oplag af olie og benzin. Lok.nr. 613-00161 er
kortlagt på grundlag af en anvendelse som materielgård,
I Horsens Kommune er kortlægningerne, som er relateret til jernbanedriften,
lok.nr. 615-00369 og 615-00368, kortlagt på vidensniveau 1.
I Skanderborg kommune udgør baneaktiviteterne ligeledes den væsentligste
risiko for at træffe jordforurening inden for projektarealet. Aktiviteterne
omfatter remise, materielgård, tankanlæg op til 14 m³ og oprenset oliespild
på en busholdeplads. Lok.nr. for denne V1 kortlægning er 745-00065.
I Aarhus Kommune vurderes de væsentligste forurenende lokaliteter at være
elektromekaniske værksted og maskinværksteder, lok.nr. 751-01236 (V1) og
en lokalitet (lok.nr. 751-01143) med stort erhvervsmæssigt oplag af
oliebenzin, trykkerivirksomhed, autoværksted, og op til otte nedgravede
tanke op til 50.000 l.
Jord og jordforurening 32
Eksisterende forhold
Linjeføringen passerer desuden et nedlagt gasværk, lok.nr. 751-00087 (V2),
hvor der dog kun er påvist forurening i begrænset omfang.
6.3 Arealer registreret i Banedanmarks
forureningsarkiv
På strækningen Fredericia-Aarhus er Banedanmarks arkiv gennemgået for
materiale om miljøundersøgelser inden for undersøgelseskorridoren. Der er
registreret materiale fra byerne Fredericia, Vejle og Horsens. Lokaliteterne er
beskrevet nedenfor.
6.3.1 Fredericia Station
Der er udelukkende fundet miljøhistoriske redegørelser inden for
undersøgelseskorridoren.
6.3.1.1 Nedgravet olietank, øst for østligt spor, reg.nr. 1.20403.37, km 0,3
En nedgravet olietank af ukendt størrelse var i drift fra 1953 til 1989, og dens
nuværende status er ukendt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe
olieforurening ved jordhåndtering omkring en olietank. Lokaliteten ligger
indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr. 607-00577, se bilag 1, kort A
Benzinanlæg til troljer vest for sporarealet, reg.nr. 1.20403.17, km 0,3 Der er
nord for stationsbygningen registreret et benzinanlæg til troljer, som har
været anvendt frem til 1970. En trolje er et mindre jernbanekøretøj til brug
ved sporvedligeholdelsesarbejder.. Status for anlægget er uafklaret, men det
formodes at være nedlagt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe
forurening ved jordhåndtering omkring et benzinanlæg, men risikoen for at
træffe jordforurening vurderes at være lav, da det kortlagte V1-areal, lok.nr.
607-00577, udelader området ved benzinanlægget. Lokalitetens beliggenhed
fremgår af bilag 1, kort A.
6.3.1.2 Mobil olietank til troljer, øst for østlige spor, reg.nr. 1.20403.36, km
0,4
En mobil dieselolietank til troljer har ukendt status. På Danmarks Miljøportal
er arealet udtaget fra V1-kortlægning, hvilket indikerer, at en undersøgelse
har dokumenteret, at der ikke er påvist forurening, eller at der er foretaget
oprensning efter en olieforurening. Risikoen for at træffe olieforurening fra
denne lokalitet er derfor lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort
A.
6.3.1.3 Benzinanlæg til troljer øst for sporarealet, reg.nr. 1.20403.11, km 0,6
En nedgravet benzintank fra 1978 på 4 m³ med afløb til en olieudskiller ligger
ved en troljegarage, og dens status er ukendt. Den har været anvendt af
troljer og som værksted. Anlægget ligger ca. 40 m øst for det østlige spor og
grundet tankstørrelsen skønnes risikoen for at træffe olieforurening fra tanken
at være lav. Lokalitetens er beliggende inden for det V1-kortlagte areal med
lok.nr. 607-00575, fremgår af bilag 1, kort A.
Jord og jordforurening 33
Eksisterende forhold
6.3.1.4 Oplagsplads for olieaffald, centralt i sporarealet, reg.nr.1.20403.28,
km 0,8
Oplaget for olieaffald har været anvendt frem til 1991, og DSB har tidligere
konstateret synligt oliespild, hvorfor risikoen for at træffe olieforurening her er
betydelig. Arealet ligger inden for 607-00577, som er en samlet V1-
kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der efterfølgende er
gennemført undersøgelser eller eventuelt foretaget en oprensning af
forureningen. Beliggenheden af oplagspladsen ligger i stor afstand (ca. 50 m)
fra både det østlige og vestlige spor og risikoen for at træffe olieforurening fra
denne aktivitet vurderes derfor at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår
af bilag 1, kort A.
6.3.1.5 Oliespild i hensætningsspor, centralt i sporarealet, reg.nr.1.20403.29,
km 0,8
Et oliespild findes øst for det vestlige spor, umiddelbart uden for
undersøgelseskorridoren. Arealet ligger inden for lok.nr. 607-00577, som er
en samlet V1-kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der
efterfølgende er gennemført en oprensning af forureningen. Grundet
beliggenheden uden for undersøgelseskorridoren vurderes risikoen for at
træffe jordforurening under anlægsarbejderne som værende ubetydelig.
Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A.
6.3.1.6 Nedgravet olietank, vest for østlige spor, reg.nr. 1.20403.31, km 0,9
I baneterræn findes en 10 m³ nedgravet olietank til rumopvarmning, som var
i drift fra 1958 til 1988. I 1995 blev tanken sløjfet og sandfyldt. Tanken er
nedgravet nord for en bygning, som ikke eksisterer i dag. Tankområdet er
lokaliseret ca. 10 m vest for det østlige spor, og afstandsmæssigt vurderes
risikoen for at træffe olieforurening fra spild at være lav. Lokalitetens
beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr. 607-
00575.
6.3.1.7 Nedgravet olietank for rumopvarmning centralt i sporarealet, reg.nr.
1.20403.21, km 0,9
I randen af undersøgelseskorridoren findes en nedgravet olietank, som var i
drift fra 1958 til 1986. Olietanken formodes at være sløjfet, og på grund af en
perifer beliggenhed vurderes der at være en lav risiko for, at olieforurening på
lokaliteten kan få betydning i anlægsprojektet. Lokalitetens beliggenhed
fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr. 607-00575.
6.3.2 Vejle Station
6.3.2.1 Tidligere autoværksted og benzintank, vest for vestligt spor, reg.nr.
1.20508.04, km 25,6
Der er udført miljøundersøgelser for et tidligere autoværksted og en
benzintank, hvor der er påvist en olieforurening. Forureningen findes i kanten
af undersøgelseskorridoren. Forureningen er sandsynligvis fjernet, da Region
Syddanmark ikke har kortlagt arealet. Risikoen for at træffe jordforurening
under anlægsarbejdet vurderes at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår
af bilag 1, kort D.
Jord og jordforurening 34
Eksisterende forhold
6.3.2.2 Garage- og tankanlæg, vest for vestligt spor, reg.nr. 1.20508.04, km
25,6
På en del af stationsarealet på en rutebilholdeplads er der påvist en mindre
benzinforurening ved et garageanlæg med tilhørende tankanlæg. Arealet er
ikke kortlagt, enten fordi det er blevet oprenset, eller fordi omfanget af
forureningen er lille. Risikoen for at træffe jordforurening på denne lokalitet
vurderes at være lav. Lokaliteten er kortlagt på V1 med lok.nr. 631-00429.
Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort D.
6.3.3 Horsens Station
6.3.3.1 Tankningssted med dieselolietank, vest for vestlige spor, reg.nr.
1.20608.09, km 56,9
En dieseltank på 2 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk
redegørelse (1997). Tankningsstedet for rangérmaskiner blev etableret i 1950
og var i 1997 stadig i brug. Status er i dag ukendt. Dieseltanken ligger tæt på
arbejdsområdet for Bygholm Parkvej, bro 20688, med tilhørende vejarbejde,
og det kan ikke afvises, at der er sandsynlighed for, at der træffes
olieforurening under anlægsarbejdet. Lokaliteten er beliggende på det V1-
kortlagte areal for Horsens Station, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens
beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.2 Nedgravet lokotank, vest for vestlige spor, reg.nr. 1.20608.03, km
57,0
Et nedlagt tankningssted med en nedgravet lokotank (tank for lokomotiver)
på 60 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk redegørelse
(1992). Tankningsstedet blev etableret i 1950 og sløjfet i 1962. Tanken ligger
tæt på det vestlige spor og erfaringer viser, at driftsperiodens længde og
tankens størrelse udgør en stor risiko for, at anlægsprojektet påvirkes af
olieforurening. Tanken er beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-
00368. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.3 Nedgravet lokotank, øst for sporarealet, reg.nr. 1.20608.01, km 57,3
Der er ikke udarbejdet en miljøhistorisk redegørelse eller gennemført fysiske
forureningsundersøgelser af anlægget, som blev etableret i 1949, og som nu
er nedlagt. Den nedgravede 4 m³ lokotank ligger ca. 30 m øst for nærmeste
spor, og risikoen for at arbejdet påvirkes af en eventuel forurening herfra
vurderes at være lav. Tanken er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr. 615-
00368. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.4 Remise for lokomotiver, vest for sporarealer, reg.nr. 1.20608.10, km
56,9
Der er udført en miljøhistorisk redegørelse af remisen (1993). Aktiviteter i og
ved remisen kan erfaringsmæssigt medføre forurening som følge af spild af
olie, benzin og opløsningsmidler. For anlægsarbejdet tæt på remisen vil der
derfor være risiko for, at der skal håndteres forurenet jord. Remisen er
beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens
beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
Jord og jordforurening 35
Eksisterende forhold
6.3.3.5 Askekasse og remise, øst for sporarealer, reg.nr. 1.20608.21, km 56,9
DSB har udført en miljøhistorisk redegørelse i 1993, og ved banelegemet er
der identificeret en ældre askekasse og remise/troljegarage. Der er samtidig
udført en besigtigelse af området, hvor der ikke kunne observeres
forureningsmæssige indikationer. Det er primært lavmobile
forureningskomponenter såsom tungmetaller og PAH'er, eventuelt med
forekomst af kulslagger, som er karakteristisk for askekasser. Ved garagen er
der desuden risiko for at træffe mere mobile oliestoffer. Remisen er
beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00368. Lokalitetens
beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.6 Tidligere tankningssted (lokomotiver), reg.nr. 1.20608.02,
olierørsledning reg.nr. 1.20608.25 og overjordisk olietankanlæg,
reg.nr. 1.20608.07, øst for sporareal, omkring km 56,9
Olietankanlægget består af overjordiske olietanke, nedgravede olieledninger,
tankningssteder for lokomotiver og busser. Der er påvist en kraftig
olieforurening (afgrænset i 1999) i det sekundære grundvand ved en
olierørsledning, mellem tankanlægget og et tankningssted for busser. Region
Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok. 615-00229).
Ved det tidligere tankningssted for lokomotiver, som var i brug i perioden
1961-1995, er der i 1999 gennemført en forureningsundersøgelse. Region
Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok.nr. 615-00206).
Tankanlægget består af to 30 m³ olietanke i forsyningsanlæggets sydlige
område. Anlægget ligger i undersøgelseskorridorens østlige rand og er
etableret i et betonkar. Der er påvist en svag olieforurening i det sekundære
grundvand, som vurderes ubetydelig i forhold til det forestående
anlægsarbejde. Anlægget er kortlagt på vidensniveau 1 (lok.nr. 615-00368).
Samlet set vurderes lokaliteternes ikke at udgøre en betydelig risiko for
anlægsarbejdet. Lokaliteternes beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.7 Nedgravet olietank, reg.nr. 1.20608.11, km 57,2
Der er udført en orienterende forureningsundersøgelse af tanken på
stationsområdet. Nærmere oplysninger om tankalder, produkttype eller status
er ikke oplyst. Der er påvist en svag olieforurening i grundvandet.
I det konkrete projekt vurderes risikoen for at træffe forurenet jord under
anlægsarbejdet at være minimal. Lokaliteten er ikke kortlagt, og
beliggenheden fremgår af bilag 1, kort H.
6.3.3.8 Diesel- og benzinanlæg, øst for sporarealet, reg.nr. 1.20608.24, km
57,9
To nedgravede tanke til dieselolie og benzin på hver 4 m³ blev taget i brug i
1992, og status er i dag ukendt. På grund af anlæggets beliggenhed et stykke
fra sporet og tankenes størrelse vurderes der kun at være en mindre risiko for
at træffe olieforurenet jord fra dette anlæg under anlægsarbejdet. Anlægget
ligger 50 m fra det østlige spors centerlinje og samlet set vurderes risikoen
for at anlægsarbejdet påvirkes af denne forurening for lav. Anlægget er
Jord og jordforurening 36
Eksisterende forhold
beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr. 615-00369. Lokaliteten fremgår
af bilag 1, kort H.
6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade
Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre
lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kunne indeholde
forurenede materialer. For at identificere gamle opfyldninger, støjvolde,
lossepladser mv. er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og
målebordsblade (1842-1899).
Ved gennemgangen er der fundet tegn på opfyldninger på 31 lokaliteter inden
for undersøgelseskorridoren. I udvælgelsen af opfyldninger er der ikke taget
stilling til, om opfyldningen er sket i forbindelse med etablering af
eksisterende spor og/eller bygværker.
Lokaliteterne er identificeret ved at sammenholde vandhuller vist på
målebordsblade fra 1842-1899 (høje målebordsblade) med Miljøportalens
temalag om eksisterende beskyttede vandhuller på strækningen. En
tabeloversigt over de mulige opfyldte vandhuller fremgår af bilag 3 og
miljøpåvirkningen af Tabel 17.
Tabel 17: Miljøvurdering af potentielle opfyldte vådområder.
Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projekt-
område
Projekt Miljøvurdering
Fredericia Stations-
området
0,7 Vandhul/våd-
område
Kørelednings
master
Elektrifi-
cering
Lille påvirkning
Vejle Østerbrogade 26,7-26,9 Lergrav Breddeudvid
else, bro
20596, inkl.
arbejdsplads
areal
Elektrifi-
cering
Lille påvirkning
Horsens Vest for
Ringvejen
55,9 Vådområde Kørelednings
master
Elektrifi-
cering
Lille påvirkning
Vest for
Ringvejen
55,9 Vådområde,
tørvemose
Kørevej for
bro 20682
Hastigheds-
opgradering
Lille påvirkning
Vest for
Ringvejen
55,9-56,0 4 vådområder,
tørvemose
Kørevej for
bro 20682
Hastigheds-
opgradering
Lille påvirkning
Skanderborg Grumstrupvej 75,5 Vandhul/våd
område
Kørelednings
master
Elektrifi-
cering
Lille påvirkning
Fårbjerg-
vej, Hylke
77,8 Vandhul/våd
område
Kørelednings
master
Elektrifi-
cering
Lille påvirkning
6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbanen
De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af
stationsområder og banestrækninger, er:
Jord og jordforurening 37
Eksisterende forhold
Pesticider benyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor
Oliestoffer og PAH'er fra togmateriel og faste installationer
Metaller fra slitage på hjul, skinner og køreledninger
Oplag og håndtering af brændstoffer (kul, olie m.m.)
Diffus forurening med PAH'er, metaller og tunge kulbrinter som følge
af jernbanedrift (herunder kulslagger, udstødningsgasser mv.)
Olie, PAH'er og metaller som følge af vedligehold af materiel (remiser
m.m.).
Med udgangspunkt i Banedanmarks notat om forureninger forbundet med
jernbanetrafik /15/, som er en erfaringsopsamling, gennemgås her de
vigtigste kilder til forurening langs jernbanen.
6.5.1 Pesticider
Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere
beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand.
Der er ikke fastlagt vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er
i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og
grundvandsforurening publiceret en rapport i 2003 /16/, hvor der foreslås et
vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof per kg tørstof. I den
forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste
tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af
pesticider på dyrket jord.
På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske
banestrækninger, vurderes det, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med
Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i
væsentligt omfang. Jordprøver fra sporprojekter viser, at der som regel er
mindre end 1 mg aktiv stof per kg tørstof i jorden under sporene.
6.5.2 Oliestoffer, PAH'er og metaller
Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv.
på passager-, gods- og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper
omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har det største
omfang, der hvor tog holder stille ved signaler, ved perroner, på
stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet, samt på
rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en kilde til
oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det
materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har
medført, at den forurening, som i dag er forbundet med normal drift af tog, er
ubetydelig.
En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse
med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved
brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger.
Mange års drift af jernbane og jernbanerelaterede aktiviteter (f.eks.
emissioner fra diesel- og kuldrevne lokomotiver) kan særligt i de større
Jord og jordforurening 38
Eksisterende forhold
stationsområder, Fredericia, Vejle og Horsens, bidrage til en diffus forurening
af overjorden med PAH'er, tungmetaller og tunge oliestoffer.
Spild ved håndtering af kul og slagger fra kulfyrede tog kan erfaringsmæssigt
også være årsag til især PAH- og tungmetalforureninger. Slagger fra kulfyrede
lokomotiver kan tidligere være bortskaffet på terræn i stationsområderne og
vil dermed kunne være årsag til forurening med især PAH.
Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv og er
beskrevet i afsnit 6.3.
6.5.3 Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer
Banedanmark fik i 2010 udarbejdet en erfaringsopsamling om jordforurening i
tilknytning til jernbanen /15/. Det gennemgående træk er, at jorden under
skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord.
Det gælder både på frie strækninger og i et vist omfang på stationer. Der vil i
begrænset omfang forekomme klasse 2/3-jord1, og kun i meget begrænset
omfang klasse 4-jord. Klasse 2/3 svarer typisk til ”kategori 2”-jord i forhold til
jordflytningsbekendtgørelsen, mens klasse 4 (kraftigere forurenet jord) er
”uden for kategori” /8/.
Erfaringsopsamlingen viser, at der på frie strækninger (uden for
stationsområder) er klasse 1-jord i ca. 75 % af de undersøgte prøver (udtaget
som blandeprøver af øvre 0,5 m jordlag) og klasse 2-jord i ca. 25 % af
prøverne, jf. klasseopdelingen i henhold til Sjællandsvejledningen /17/. Klasse
1 svarer til kategori 1 jf. jordflytningsbekendtgørelsen. På stationsområderne
er der påvist klasse 1-jord i ca. 50 % af prøverne, klasse 2/3-jord i ca. 25 %
og klasse 4-jord i ca. 25 %.
De parametre, der har været årsag til klassificering som lettere til kraftigt
forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter, benzo(a)pyren, PAH'er samt
bly, cadmium og zink.
Erfaringsopsamlingen viser, at jorden uden for stationsområderne, under og
langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betegnes som ren ud
fra jordkvalitetskriterier for olie, tjærestoffer (PAH’er) og metaller /15/.
Jorden på stationsarealer er generelt mere forurenet end på frie
banestrækninger. Forureningssituationen afhænger i høj grad af størrelsen på
stationen og de aktiviteter, der er foregået eller stadig foregår på stationen.
Derfor må det forventes, at omfanget af jordforurening på Fredericia, Vejle,
Horsens og til dels Skanderborg stationer, må påregnes at være større end i
de mindre byer. Derudover er der kendskab til spild (V2) eller en begrundet
mistanke om spild (V1) på de kortlagte arealer.
1 Klasse 1 (ren jord), klasse 2 (lettere forurenet jord), klasse 3 (forurenet jord til rensning eller
deponering og klasse 4 (kraftigere forurenet jord med eventuel efterfølgende deponering), jf. bilag A3 (rettelsesblad den 27-09-2010): “Vejledning om Håndtering af forurenet jord på Sjælland
Jord og jordforurening 39
Eksisterende forhold
Jord fra sporstrækninger uden for kortlagte arealer og arealer omfattet af
områdeklassificering er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/.
6.6 Generelt forureningsniveau langs veje
Rabatjord (overjord) langs veje kan være forurenet med bly, tungere
olieprodukter og tjærestoffer (PAH'er). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt
og afstrømning fra vejbanen, og forureningen vil være mest udtalt ved ældre
og større vejanlæg, hvor der gennem en lang periode ikke er udlagt ny
rabatjord. Der kan også være tale om tilført forurening i forbindelse med
etablering af vejen, hvor vejdæmning/vejkasse evt. kan være opbygget af
genanvendt forurenet fyldjord.
De højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær
vejbanen, og koncentrationerne aftager med dybde og afstand fra vejbanen.
Bly, tunge oliekomponenter og PAH'er bindes til jorden, hvorfor forureningen
koncentreres i de øvre jordlag og kun spredes i begrænset omfang. Ved friske
spild af olie, benzin og lignende kan lettere oliekomponenter også forekomme
i rabatjorden.
Forureningssituationen langs veje afhænger af vejens alder, hvor trafikeret
vejen er eller har været samt vejens placering. Rabatjord langs veje i
bymæssig bebyggelse kan oftere karakteriseres som ”lettere forurenet” end
rabatjord langs veje på landet. Typisk vil rabatjorden langs veje, der har en
årsdøgnstrafik på mindre end 500 køretøjer, ikke være forurenet, mens
rabatjorden langs mere trafikerede veje vil være lettere forurenet /18/.
Fordi der er stor sandsynlighed for, at rabatjord er lettere forurenet, er al jord
fra alle offentlige veje omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/.
Jord og jordforurening 40
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7 Konsekvenser i anlægsfasen –
midlertidige påvirkninger
7.1 Elektrificering
Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen knytter sig til etablering af
køreledningsanlægget herunder en forsyningsstation og fem autotransformere
samt anlægsarbejder i tilknytning til i alt 39 broer, der enten skal ændres
eller sporene under skal sænkes for at etablere køreledningerne og gøre plads
til den strømaftager, der er monteret på togene. For hver af de 39 broer
findes en eller to grundløsninger foreslået af Banedanmark.
For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at
undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til
Banedanmarks grundløsning for broen.
Alle broarbejdspladser i elektrificeringsprojektet er vurderet i forhold til
miljøpåvirkning i forhold til jordforurening, altså om de er beliggende inden
for områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer eller opfyldte vådområder.
7.1.1 Forurening på strækningen
I dette afsnit beskrives de steder, hvor der skal være særlig opmærksomhed
på forurening i den videre projektering og under anlægsarbejdet. Beskrivelsen
er opdelt efter, om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og
veje.
7.1.1.1 Køreledningsanlæg
De delstrækninger, som ligger i byzonen, er generelt omfattet af
områdeklassificering. Det gælder delstrækninger, der ligger inden for et
områdeklassificeret areal (16 delstrækninger jf. bilag 4) eller strækninger,
som grænser op til et områdeklassificeret areal (19 delstrækninger jf. bilag
5).
Ved opsætning af køreledningsanlæg med master for hver 60-90 m, og
kortere afstand i kurver, vil anlægsarbejdet finde sted inden for 12 V1-
lokaliteter og tre V2-lokaliteter (Tabel 18).
Ved opsætning af master, forventes der kun at skulle afgraves og evt.
mellemdeponeres en begrænset mængde jord. Der vurderes derfor at være
en ubetydelig påvirkning, såfremt gældende lovgivning og kommende
jordhåndteringsplaner følges.
Jord og jordforurening 41
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Tabel 18: Oversigt over kortlagte lokaliteter, som berøres af køreledningsanlægget. De V2-
kortlagte lokaliteter i Skanderborg og Aarhus kommuner ligger mindre end fem meter fra sporene
og er derfor medtaget i denne tabel.
Kommune Km Lokalitets-
nummer
Status Lokalitet Kortlægnings-
årsag
Fredericia 1,1-1,9 607-00576 V1 Fredericia
Station
Jernbane og
rangérområde
Fredericia 1,8-2,8 607-00434 V1 Fredericia
Station
Jernbane- og
rangerområde
Fredericia 3,1-3,6 607-00259 V1 DSB,
Affaldsdeponi
af gl.
byggeaffald
Drift af
affaldsbehandlin
gsanlæg
Vejle 25,1-25,5 631-00430 V1 Vejle Station Jernbane og
rangérområde
Vejle 25,5-25,6 631-00158 V1 Vejle Station Jernbane og
rangérområde
Vejle 25,5-26,0 6321-00429 V1 Vejle Station Jernbane og
rangérområde
Horsens 56,8-57,3 615-00368 V1 Horsens
Station
Jernbane og
rangérområde
Horsens 57,3-58,1 615-00369 V1 Horsens
Station
Jernbane og
rangérområde
Skanderborg 85,2-86,6 745-00065 V1 Skanderborg
Station
Jernbane og
rangérområde,
remise,
materielgård,
tankanlæg mv.
Skanderborg 92,6-92,8 715-00089 V2 Vejdæmning,
Hørning
Udlægning af
flyveaske
Aarhus 105,6-
105,7
751-00087 V2 Viby Gl.
Gasværk
Gasværk
7.1.1.2 Forsyningsstation og autotransformere
Banen får tilført strøm fra en ekstern, eksisterende transformerstation, og
strømmen går via et kabel til en forsyningsstation syd for Hatting (km 50,8),
hvorfra strømmen bliver sendt ud til banen via en række autotransformere,
som findes ca. hver 15-20 km. Beliggenheden af kablet fremgår af Figur 6.
Jord og jordforurening 42
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Figur 6: Beliggenhed af det elkabel, som fører strøm til banen vest for Hatting i Horsens
Kommune.
Både kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og de fem
autotransformere etableres uden for arealer med områdeklassificering og
kortlagte arealer. Kablet underføres offentlige vejarealer ved Grønhøjvej,
Korningvej, E45 og Eriknaursvej. Underføringerne er omfattet af anmeldepligt,
men da krydsningerne forventes udført som en styret underboring i intakte
aflejringer, forventes der ikke at skulle håndteres forurenet jord i forbindelse
med disse vejkrydsninger. Der vurderes derfor ingen påvirkning at være ved
etablering af kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og
autotransformerne.
7.1.1.3 Broer og veje
Anlægsarbejderne ved broer vil i overvejende grad ske inden for vejmatriklen,
men også arealer uden for vej- og baneskel berøres. Jord fra offentlig vej er
Jord og jordforurening 43
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
omfattet af bestemmelserne i jordforureningsloven og i
jordflytningsbekendtgørelsen, og skal som udgangspunkt betragtes som
forurenet. Erfaringsmæssigt forventes det, at 25-30 % af den overfladenære
jord (den øverste meter) ved vejanlæggene vil være forurenet /18/.
Der er identificeret 39 broarbejdspladser for broer, som helt eller delvist
berører forureningskortlagte arealer, områdeklassificerede arealer eller
offentlige vejarealer.
Bilag 6 viser en oversigt over de arbejdsarealer, som berører kortlagte
arealer, områdeklassificerede arealer og/eller offentlige vejarealer, hvortil der
også er lavet en miljøvurdering.
Sammenfatning af miljøvurderingerne fremgår af Tabel 19.
Tabel 19: Lokaliteter, som berører kortlagte, områdeklassificerede og/eller offentlige vejarealer
og angivelse af miljøvurdering.
Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning
Vejle 11,9 Børkop Station 20521 Ingen
Vejle 13,1 Toftumvej 20530 Lille
Vejle 25,0 Toldbodvej 20568 Lille
Vejle 26,8 Østerbrogade 20596 Lille
Vejle 34,8 Ulbækhusvej 20622 Lille
Vejle 35,6 Skibsholtvej 20624 Ingen
Hedensted 36,8 Juelsmindevej 20626 Lille
Hedensted 41,4 Hovedvej A10 20648 Lille
Hedensted 44,9 Nørregade 20660 Lille
Horsens 53,7 Hattingvej 20680 Lille
Horsens 56,8 Bjarkesgade 20683 Lille
Horsens 57,2 Bygholm Parkvej 20688 Lille
Horsens 58,7 Silkeborgvej 20696 Lille
Horsens 63,4 Kannerupvej 20722 Lille
Horsens 64,7 Bleldvej 20724 Lille
Horsens 66,2 Markvangen 20736 Lille
Horsens 74,3 Grumstrupvej 20756 Lille
Skanderborg 76,6 Båstrupvej 20764 Lille
Skanderborg 77,6 Fårbjergvej 20770 Lille
Skanderborg 78,3 Hylkevej 20772 Lille
Skanderborg 82,5 Horsensvej 20780 Lille
Skanderborg 84,8 Korsvej 20788 Lille
Skanderborg 85,5 Låsbyvej 20792 Lille
Skanderborg 88,2 Gl. Randersvej 20802 Lille
Skanderborg 89,7 Randersvej 20804 Lille
Skanderborg 90,1 Lynghøjvej 20806 Middel
Skanderborg 90,8 Bjertrupvej 20808 Lille
Skanderborg 92,7 Skanderborgvej 20812
20812.1 Lille
Skanderborg 94,3 Hørning Station 20813.8 Ingen
Aarhus 96,8 Hovvejen 20818 Lille
Aarhus 97,4 Kattrupvej 20820 Lille
Aarhus 99,3 Hasselager 20822 Ingen
Aarhus 100,1 Lemmingvej 20828 Ingen
Aarhus 102,2 Skanderborgvej 20832.0.1 Lille
Aarhus 103,8 Viby J Station 20835 Ingen
Jord og jordforurening 44
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning
Aarhus 105,5 Gl. Kongevej 20846 Ingen
Aarhus 105,6 Skanderborgvej 20848 Middel
Aarhus 105,9 Kongsvang 20852 Middel
Baggrunden for bedømmelse af miljøvurderingerne fremgår af nedenstående.
7.1.1.4 Vejle Kommune
Børkop Station, bro 20521, Ny gangbro opføres et nyt sted
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der
vurderes ikke at være en påvirkning.
Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej.
Der vurderes at være lille en påvirkning.
Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves
Arealet grænser op til V1-kortlagt areal (lok.nr. 630-81761), nord for
arbejdsområdet og ligger inden for offentlig vejareal. Der vurderes at være en
lille påvirkning.
Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et nyt sted
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej.
Der vurderes at være en lille påvirkning.
Skibsholtvej, bro 20624, to alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro
opføres et nyt sted
Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny bro et nyt sted, medfører en lille
påvirkning, da der skal påregnes håndtering af jord fra offentlige vejarealer,
hvor der er sandsynlighed for at jorden er lettere forurenet.
7.1.1.5 Hedensted Kommune
Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes
Arealet ligger i en vis afstand fra vejen, men matriklen hører til vejen og
regnes derfor i udgangspunktet som lette forurenet. Der vurderes at være en
lille påvirkning.
Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes
Arealet for broarbejdet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden
for områdeklassificering. Forsinkelsesbassinet ligger desuden uden for
kortlagte lokaliteter, områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes
samlet at være en lille påvirkning.
Jord og jordforurening 45
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves
Arealet ved dæmning i vej vest for sporet ligger i områdeklassificerede
arealer. Der vurderes at være en lille påvirkning.
7.1.1.6 Horsens Kommune
Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted
En del af Hattingvej omlægges. Syd for Hattingvejs krydsning af banen er
arbejdsarealet placeret indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr. 615-00414. Grundet
status på V1, er der ikke udført fysiske undersøgelser. Der vurderes kun at
være en lille påvirkning.
Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Byholm Parkvej, bro 20688, Brodækket hæves
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Arbejdsarealer relateret til vej. Der
vurderes at være en lille påvirkning.
Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af midterbjælke
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro
etableres.
Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny vejbro vurderes at medføre en
lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af
arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej.
Arbejdsarealer relateret til vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro
opføres.
Nedlæggelse af broen eller opførelse af ny vejbro vurderes at medføre en lille
påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil
ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er
lettere forurenet.
Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro
opføres
Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige
vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Jord og jordforurening 46
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7.1.1.7 Skanderborg Kommune
Båstrupvej, 20764, Brodækket hæves
Hævning af brodækket vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for
områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Fårbjergvej, 20770, Ny vejbro opføres
Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor
offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere
forurenet.
Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro
opføres
Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor
offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere
forurenet.
Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves
Indkørsel til ejendommen Horsensvej 6A er kortlagt på V1, men vurderes ikke
risikobetonet i forhold til forurenet jord, arealet er hovedsageligt relateret til
vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted
Sideflytning af Korsvejen som hovedsageligt er beliggende i
områdeklassificeret areal (øst for Korsvejen). Der vurderes at være en lille
påvirkning.
Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves
Den del af Låsbyvej, som ligger parallelt med sporene, ligger i V1-kortlagt
areal, lok. nr. 745-00065. Hovedparten af arealet er beliggende inden for
offentligt vejareal. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny stibro opføres eller Ny vejbro
opføres
Opførelsen af ny stibro eller ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning,
da der skal påregnes jordhåndtering. Jordarbejderne vil ikke berøre
forureningskortlagte arealer, men en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for
områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes
En del af en interimsvej er beliggende på et V1-kortlagt skydebaneareal, lok.
nr. 745-00362. Interimsvejen vurderes i forhold til historiske luftfotos at ligge
uden for skydebanen. Vejen forbinder Sletten med Teglgraven. Underføring af
jernbanen ved krydsning af ligger inden for offentlig vej. Der vurderes at
være en lille påvirkning.
Jord og jordforurening 47
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves
Arbejdsarealer er relateret til offentligt vejareal. En del af det sydøstlige
arbejdsareal er beliggende inden for V1-kortlagt areal og ca. 10 m fra V2-
kortlagt areal. Kortlægningerne har fælles lok.nr. 745-00040. Der vurderes at
være en middel påvirkning.
Der er i historikken oplysninger om olietanke, men det er ikke beskrevet, hvor
tankene ligger. Tanke mv. skønnes at ligge inden for arbejdsarealet i et
område, hvor der skal afgraves jord. Der udføres afværge i form af fjernelse
af evt. tanke. Betinget af omfanget af oprensning vurderes miljøpåvirkningen
at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 7.
Figur 7: Arbejdsareal for bro 20806, som delvist er beliggende på V1-kortlagt areal.
Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres
Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for
områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Skanderborgvej, bro nr. 20812 og 20812.1, Ny vejbro opføres
Arealet er delvist beliggende inden for V2-kortlagt areal, lok.nr. 715-00089,
som skyldes at vejdæmningen er opbygget af flyveaske. En bortskaffelse på
kontrolleret losseplads eller en nyttiggørelse på samme lokalitet medfører en
lille en påvirkning, forudsat at der meddeles en myndighedsgodkendelse.
Jord og jordforurening 48
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Hørning Station, bro 20813, Brodækket hæves
En del af arealerne ligger inden for offentligt vejareal. Der forventes ingen
jordhåndtering. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen
påvirkning).
7.1.1.8 Aarhus Kommune
Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej,
som i udgangspunktet anses for at bestå af lettere forurenet jord. Der
vurderes at være en lille påvirkning.
Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres
Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for
områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Hasselager Station, bro 20822, Brodækket hæves
Tre mindre arbejdspladsarealer, beliggende inden for områdeklassifikation.
Der forventes ingen jordhåndtering, og derfor vurderes der ikke at være
nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Lemmingvej, bro 20828, Ny vejbro opføres
Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal
påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for
områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er
sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet.
Skanderborgvej, bro 20832, Sporet sænkes, og der opføres delvist en ny
vejbro
Baneunderføring af Skanderborgvej, med sporsænkning ved delvis ny bro.
Den sydlige del af spor er beliggende inden for områdeklassificering og derfor
vurderes der kun en lille påvirkning af miljøet.
Viby J Station, bro 20835, Brodækket hæves
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke
at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Gl. Kongevej, bro 20846, Brodækket hæves
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der
vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves
En mindre del, ca. 70 m², af arbejdsarealet er beliggende inden for V1-
kortlagt areal (lok.nr. 751-01236 elektromekanisk værksted).
Jord og jordforurening 49
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
På nordsiden Skanderborgvej i vejdæmning ligger arbejdsarealet på en del,
ca. 190 m², af et kraftvarmeværk (V2, lok.nr. 751-04395) og på det tidligere
Viby gasværk, ca. 100 m² (V2, lok.nr. 751-00087). På lokaliteterne 751-
00087, 751-04395 og 751-01236 forventes der kun anlægsarbejder i
begrænset omfang. Grundet påvist forurening og mange potentielt forurenede
aktiviteter, vurderes påvirkningen samlet set at være middel. Lokaliteten er
vist på Figur 8.
Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny sporfletningsbro opføres eller Nyt
brodæk
Hovedparten af arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr
751-01143, samt V2-kortlagt areal, lok.nr. 751-00087. Kun en lille del af
arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr. 751-01236. På
lokaliteten 751-01143 forventes der kun anlægsarbejder i begrænset omfang
svarende til muldafrømning, mens der på lokaliteterne 751-01236 og 751-
00087 forventes at skulle afgraves jord fra skråninger. Grundet påvist
forurening og mange potentielt forurenede aktiviteter, vurderes påvirkningen
samlet set at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 8.
Jord og jordforurening 50
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Figur 8: Arbejdsareal for bro 20848 og 20852, som delvist er beliggende på V1- og V2-kortlagte
arealer.
7.1.2 Jordmængder
De forventede afgravede og påførte jordmængder for grundløsningerne er
opgjort for de seks kommuner i Tabel 20.
Jord og jordforurening 51
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Tabel 20: Forventede afgravede og påfyldte jordmængder. Mængderne for grundløsningen
omfatter konstruktioner, bane og veje, herunder nedlæggelse af broer. Tabellen omfatter ikke
master, forsyningsstationen og autotransformerne.
Strækning (km)
Grundløsning (m³)
Total (m³)
Afgravning Påfyldning Afgravning
(total) Påfyldning
(total) Jord Muld Jord Muld
Fredericia Kommune (1,7-9,2)
0 0 0 0 0 0
Vejle Kommune (9,2-36,3)
4.500 14.200 37.600 8.500 18.700 46.100
Hedensted Kommune (36,3-49,4)
9.700 2.200 700 100 11.900 800
Horsens Kommune (49,4-75,0)
53.400 9.800 26.100 7.700 63.200 33.800
Skanderborg Kommune (75,0-95,9)
61.100 16.200 48.400 10.900 77.300 59.300
Aarhus Kommune (95,9-106,1)
93.300 13.100 31.100 8.600 106.400 39.700
Total 222.000 55.500 143.900 35.800 277.500 179.700
Som det fremgår af Tabel 20, skal der samlet afgraves ca. 277.500 m3 jord,
og der skal påfyldes ca. 179.700 m3 jord. De angivne mængder er tekniske
voluminer, hvor der ikke er taget hensyn til volumenudvidelse af opgravet og
ikke-komprimeret jord.
Den opgravede jord vil blive genindbygget i det omfang, det er
anlægsteknisk, miljømæssigt og logistisk muligt. Det materiale, der skal
påfyldes i forbindelse med etablering af spor- og vejkasser, i vejskråninger
mv., vil på grund af kravspecifikationer være ny friktionsjord, og denne jord
kan således ikke dækkes af jordoverskud fra andre dele af projektet.
Det tilstræbes, at også lettere forurenet jord genindbygges efter godkendelse
fra myndighederne i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven, hvilket er
beskrevet i notatet om myndighedstilladelser og dispensationer.
Muld vil ikke kunne genindbygges som erstatning for friktionsmaterialer, men
det vil blive nyttiggjort på eksempelvis vejskråninger og arbejdspladsarealer i
det omfang, der er behov, og det er miljømæssigt acceptabelt. Kan den
opgravede jord ikke nyttiggøres i projektet, skal ca. 277.500 m³ jord
bortskaffes, samtidig med at der skal anskaffes ca. 179.700 m3.
Foruden mængderne angivet i Tabel 20 forventes det, at der i forbindelse med
etablering af arbejdspladsarealer skal afrømmes muld. Den afrømmede muld
skal deponeres midlertidigt under anlægsarbejdet og efterfølgende
genudlægges på arealet.
Jord og jordforurening 52
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Påvirkningen af miljøet ved genindbygning og mellemdeponering af lettere
forurenet jord vurderes at være lille, da dette kun gennemføres efter
godkendelse fra myndighederne i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf.
afsnit 3.1, notatet om myndighedstilladelser og dispensationer.
7.1.2.1 Kommunale alternativer og tilvalg i Vejle Kommune
I Vejle Kommune er der to kommunale alternativer til Toftumvej, bro 20530,
og to kommunale tilvalg til Østerbrogade, bro 20596, som det fremgår af
Tabel 21.
Kommunalt alternativ, Toftumvej, bro 20530, Ny jernbanebro nord for den
eksisterende bro opføres
Hvis det kommunale alternativ 1 vælges, vil det medføre, at der yderligere
skal afgraves ca. 16.700 m3 jord sammenlignet med grundløsningen, samtidig
med at der skal påfyldes ca. 5.000 m³ mindre.
Kommunalt alternativ, Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro syd for den
eksisterende bro opføres
Hvis det kommunale alternativ 2 vælges, vil det medføre, at der yderligere
skal afgraves ca. 5.900 m3 jord sammenlignet med grundløsningen, samtidig
med at der skal påfyldes yderligere ca. 9.100 m³.
Kommunalt tilvalg, Østerbrogade, bro 20596, Breddeudvidelse af den nye bro
eller Ny bro forberedt til breddeudvidelse
De to kommunale tilvalg for Østerbrogade, bro 20596, medfører hverken
ændrede afgravnings- eller påfyldningsmængder sammenlignet med
grundløsningen.
Tabel 21: Forventet ændring i mængder for kommunale alternativer og tilvalg i Vejle Kommune.
Minustegnet illustrerer, at der skal påfyldes mindre jord sammenlignet med grundløsningen. Da
der er tale om to kommunale alternativer og tilvalg for samme bro, er mængderne for de
kommunale alternativer og tilvalg ikke lagt sammen, da der kun kan vælges ét kommunalt
alternativ eller tilvalg.
Lokalitet
Kommunale alternativer/tilvalg (m³)
Total (m³)
Total, forskel ift. grundløsningen
(m³)
Afgravning Påfyldning Afgrav-
ning Påfyld-
ning Afgrav-
ning Påfyld-
ning
Jord Muld Jord Muld
Toftumvej, bro, 20530, kommunalt alternativ 1
15.000 4.000 200 2.000 19.000 2.200 16.700 -5.000
Toftumvej, bro 20530, kommunal alternativt 2
3.300 4.900 14.000 2.300 8.200 16.300 5.900 9.100
Jord og jordforurening 53
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Lokalitet
Kommunale alternativer/tilvalg (m³)
Total (m³)
Total, forskel ift. grundløsningen
(m³)
Afgravning Påfyldning Afgrav-
ning Påfyld-
ning Afgrav-
ning Påfyld-
ning
Jord Muld Jord Muld
Østerbro-gade, bro 20596, kommunalt tilvalg 1
200 1.000 2.700 700 1.200 3.400 0 0
Østerbro-gade, bro 20596, kommunalt tilvalg 2
200 1.000 2.700 700 1.200 3.400 0 0
7.1.2.2 Kommunale tilvalg i Horsens Kommune
I Horsens Kommune er der et kommunalt tilvalg for Bygholm Parkvej, bro
20688, og et kommunalt tilvalg for Bleldvej, bro 20724, som det fremgår af
Tabel 22.
Kommunalt tilvalg, Bygholm Parkvej, bro 20688, Breddeudvidelse af
vejdæmninger
Det kommunale tilvalg medfører, at der samlet skal afgraves ca. 6.700 m3
mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for påfyldning af
yderligere ca. 13.900 m3 jord sammenlignet med grundløsningen Tabel 22.
Kommunalt tilvalg, Bleldvej, bro 20724, Breddeudvidelse med cykelbaner
Det kommunale tilvalg medfører, at der samlet skal afgraves ca. 2.500 m3
mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for påfyldning af
yderligere ca. 4.100 m3 jord sammenlignet med grundløsningen (Tabel 22).
Tabel 22: Forventet ændring i mængder for det kommunale tilvalg i Horsens Kommune.
Lokalitet
Kommunale tilvalg (m³)
Total (m³)
Total, forskel ift. grundløsningen
(m³)
Afgravning Påfyldning Afgrav-
ning Påfyld-
ning Afgrav-
ning Påfyld-
ning
Jord Muld Jord Muld
Bygholm Parkvej, bro 20688, kommunalt tilvalg 1
10.700 4.000 14.100 900 14.700 15.000 6.700 13.900
Bleldvej, bro 20724, kommunalt tilvalg 1
7.500
1.600
7.600
600 9.100 8.200 2.500 4.100
Total kommunale tilvalg
18.200 5.600 21.700 1.500 23.800 23.200 9.200 18.000
7.1.2.3 Kommunale alternativer og tilvalg i Skanderborg Kommune
I Skanderborg Kommune er der et alternativ til Randersvej, bro 20804 og
tilvalg til Låsbyvej, bro 20792 og Lynghøjvej, bro 20806 som det fremgår af
Tabel 23.
Jord og jordforurening 54
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Kommunalt tilvalg, Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves med underført vej
Det kommunale tilvalg vil medføre, at der skal afgraves ca. 2.400 m3 jord,
mens påfyldningen er den samme som for grundløsningen.
Kommunalt alternativ, Randersvej, bro 20804, Ny bro med breddeudvidelse
opføres
Det kommunale alternativ vil medføre, at der samlet skal afgraves ca. 8.200
m3 mere jord end i grundløsningen. Desuden vil der være behov for
påfyldning af yderligere ca. 12.800 m3 jord.
Kommunalt tilvalg, Lynghøjvej, bro 20806, Ny stibro opføres
Det kommunale tilvalg vil medføre, at der skal afgraves ca. 200 m3 mere jord
end i grundløsningen og påfyldes yderligere ca. 20 m3.
Tabel 23: Forventet ændring i mængder for alternativerne og tilvalget i Skanderborg Kommune.
Lokalitet
Kommunale alternativer (m³)
Total (m³)
Total, forskel ift. grundløsningen
(m³)
Afgravning Påfyldning Afgrav-
ning Påfyld-
ning Afgrav-
ning Påfyld-
ning
Jord Muld Jord Muld
Låsbyvej, bro 20792, kommunalt tilvalg 1
12.600 300 700 100 12.900 800 2.400 0
Randersvej, bro 20804, kommunalt alternativ 1
10.200 3.400 12.100 1.100 13.600 13.200 8.200 12.800
Lynghøjvej, bro 20806,
kommunalt tilvalg 1
600 100 500 100 700 600 200 20
7.1.3 Opfyldningsområder
I Tabel 24 er anført hvilke lokaliteter som med det nuværende vidensgrundlag
skønnes at medføre en påvirkning af opfyldte vandhuller, vådområder,
vandløb mv. i elektrificeringsprojektet.
Hovedparten af de lokaliserede opfyldninger er knyttet til vandhuller. Der er
ikke fundet tegn på opfyldte lavninger, støjvolde, lossepladser i forbindelse
med elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder
arbejdspladsarealer til projekterne.
Tabel 24: Mulige opfyldningsområder af ukendt oprindelse, bedømt ud fra høje målebordsblade
og flyfotos og som potentielt berører anlægsarbejder i forbindelse med elektrificeringen.
Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projekt-
område
Miljøvurdering
Fredericia Stations-
området
0,7 Vandhul/
vådområde
Kørelednings
master
Lille påvirkning
Vejle Østerbrogade 26,7-26,9 Lergrav Ny vejbro
opføres, bro
20596, inkl.
Lille påvirkning
Jord og jordforurening 55
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projekt-
område
Miljøvurdering
arbejdsplads
areal
Horsens Vest for
Ringvejen
55,9 Vådområde Kørelednings
master
Lille påvirkning
Skanderborg Grumstrupvej 75,5 Vandhul/
vådområde
Kørelednings
master
Lille påvirkning
Fårbjerg-
vej, Hylke
77,8 Vandhul/
vådområde
Kørelednings
master
Lille påvirkning
Som det fremgår af tabellen vurderes påvirkningen i alle tilfælde at være lille.
7.1.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling
I afsnit 7.1.4.1 beskrives reglerne for jordhåndtering og øvrige forventede
myndighedstilladelser, som elektrificeringsprojektet vil kræve. Afsnittet
beskriver den strategi, som jordhåndteringen overordnet tænkes gennemført
efter, og som de efterfølgende myndighedsansøgninger vil blive udarbejdet på
baggrund af.
Det tilstræbes, at så meget jord som muligt genindbygges i projektet – også
lettere forurenet jord. Kraftigt forurenet jord vil blive bortskaffet til godkendt
modtageanlæg.
Jord afgravet i forbindelse med sporsænkningerne forventes ikke at skulle
genindbygges i sporkonstruktionen, men vil blive genanvendt andre steder i
projektet i det omfang, det er muligt. Hvis ikke det er muligt, vil det blive
bortskaffet til godkendte modtageanlæg i henhold til de gældende regler.
Indbygningsegnet jord fra V2-kortlagte lokaliteter forudsættes ikke
genanvendt, da det er sandsynligt, at jorden er kraftigt forurenet, mens jord
fra V1-kortlagte arealer forudsætter en nærmere undersøgelse. Det anses for
mest sandsynligt at det bortskaffes.
I Hørning ved Skanderborg er der en V2-kortlagt vejdæmning, lok. 715-
00089 (km 92,7), som er opbygget af flyveaske. På trods af en
kortlægningsstatus som V2 vurderes det sandsynligt, at en nyttiggørelse af
dette restprodukt kan godkendes af Skanderborg Kommune.
Generelt gælder, at anmeldelsespligtig jord i henhold til
jordflytningsbekendtgørelsens definitioner ikke kan bortskaffes og/eller
genindbygges uden aftale med kommunen. Genindbygning et andet sted
inden for den matrikel, hvor det er opgravet, kan i enkelte tilfælde lade sig
gøre uden yderligere tilladelse efter aftale med kommunen.
En eventuel bortskaffelse af jord fra vejarealer ud af projektet vil ske til
godkendt modtageanlæg.
Jord og jordforurening 56
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7.1.4.1 Jordhåndteringsplan og anmeldelse af jordflytning
Jord, der opgraves fra områdeklassificerede arealer, fra offentlige vejarealer
eller fra forureningskortlagte arealer, og som skal flyttes fra matriklen eller
blot væk fra den kortlagte del af matriklen, skal undersøges i forbindelse med
flytningen. Jorden analyseres og klassificeres, så der foreligger dokumentation
for jordens forureningsgrad, og den påtænkte jordflytning skal anmeldes til
kommunen /8/. Den endelige jordflytning kan ikke gennemføres, før
kommunen har godkendt og anvist flytningen. Skal jorden genanvendes inden
for matriklen, og der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan
myndighederne kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller §
33 (listepunkt K 206) ved genindbygning af jorden og igennem denne
tilladelse stille krav til genanvendelsen. Dette fremgår af notatet om
myndighedstilladelser og dispensationer.
Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning og
analyseomfang og angiver acceptkriterier. For jord fra områdeklassificerede
arealer, forureningskortlagte arealer og vejarealer, hvor genanvendelsen
kræver, at jorden ikke er forurenet, skal der som minimum udtages én prøve
per 30 ton jord. For den øvrige jord, omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen,
er kravet til prøveantallet som udgangspunkt én prøve per 120 ton. Kravene
til analyseomfanget kan reduceres ved udarbejdelse af en
jordhåndteringsplan. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun
muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet.
En jordhåndteringsplan udarbejdes for hele eller dele af et projekt, afhængigt
af projektets størrelse. Jordhåndteringsplanen skal beskrive, hvordan jorden
håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af
afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang.
Jordhåndteringsplanen kan også danne grundlag for eventuelle ansøgninger,
der skal udarbejdes i forbindelse med jordhåndteringen, herunder
ansøgninger om f.eks. § 19-tilladelse til genindbygning eller midlertidigt oplag
af forurenet jord.
Arealer der ikke er kortlagt, ikke er områdeklassificeret og/eller ikke er
vejjord, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser.
Jorden derfra kan derfor i princippet håndteres frit uden prøvetagning og uden
anmeldelse af jordflytningen. En del kommuner, herunder Aarhus Kommune,
betragter dog jord fra sporarealer på niveau med vejjord, så der ved
bortskaffelse skal gennemføres en dokumentation for jordens
forureningsniveau.
Langt størstedelen af jorden, der skal håndteres i projektet, stammer fra
arealer, som er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. Ved Frydsvej 16A,
Hovedgård i Horsens Kommune på matr. nr. 2uh Hovedgård By, Ørridslev
(lok.nr. 615-00076, km 72,1), forekommer der desuden kendte forureninger,
som kan være skeloverskridende. I praksis kan det i forbindelse med
gravearbejdet være svært at holde forurenet og uforurenet jord adskilt. Det
vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at håndtere al jorden i projektet efter
reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen.
Jord og jordforurening 57
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Der udarbejdes i samarbejde med Vejle, Horsens, Hedensted, Skanderborg og
Aarhus kommuner jordhåndteringsplaner. Disse planer vil beskrive de
overordnede rammer for jordhåndtering i projektet, samt hvordan jord
omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen vil blive håndteret.
Mellemdeponering og genanvendelse af jord
Mellemdeponering af lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet
jord, samt brugte skærver og bagharp kræver som hovedregel en § 19-
tilladelse eller en tilladelse efter § 33, listepunkt K 206, i henhold til
miljøbeskyttelsesloven. Dette er yderligere beskrevet i notatet om
myndighedstilladelser og dispensationer.
Genindbygning af lettere forurenet jord, forurenet jord eller jord, hvor der er
mistanke om forurening, kræver tilladelse efter § 19 eller § 33 i
miljøbeskyttelsesloven. I projektet må det forventes, at der skal søges om
tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der skal genindbygges lettere
forurenet jord, eller hvis jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen ønskes
genindbygget.
Kommunen afgør, på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag eller
genindbygning kan gives, herunder analyseantal og afværgetiltag.
Etablering af mellemdepoter/omlastepladser til forurenet jord eller jord fra
anmeldelsespligtige områder eller bagharp og gamle skærver vil kræve en
tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33. Kommunens vilkår i
forbindelse med mellemdepoterne vil afhænge af forureningsgrad af jorden,
varighed af deponeringen, om arealet for mellemdepotet er
områdeklassificeret, nærheden til recipienter, arealanvendelsen og
grundvandets sårbarhed i området. Det må således forventes, at der for de
arbejdsarealer, der ligger inden for områdeklassificering eller er befæstede,
kan opnås de lempeligste vilkår, mens der vil være skærpede krav for arealer,
hvor grundvandet er sårbart, som ligger tæt på recipienter, eller som
efterfølgende skal benyttes til følsom arealanvendelse.
Gravearbejde
I henhold til jordforureningslovens § 8, skal der søges om tilladelse til at
udføre anlægsarbejde på forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er
udpeget som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. Det gælder arealer i
områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), inden for
indvindingsopland til almen vandforsyning eller i områder, hvor grundvandet
vurderes at være sårbart, som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser. I den
forbindelse kan der blive stillet krav om, at anlægsarbejdet ikke må hindre en
fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive
pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Dette er beskrevet i notatet om
myndighedstilladelser og dispensationer.
Banestrækningen passerer 10 OSD-områder. Beliggenheden af OSD-arealer
fremgår af fagnotatet om grundvand og drikkevand, hvor kilometreringen
desuden fremgår. Banestrækningen passerer OSD-områder inden for alle
kommuner, bortset fra Fredericia Kommune.
Jord og jordforurening 58
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Der er også kortlagt indvindingsoplande uden for OSD-områder, men det er
endnu ikke alle indvindingsoplande, der er indberettet til Miljø- og
Fødevareministeriet, og de fremgår derfor ikke af fagnotatet og grundvand og
drikkevand.
I henhold til jordforureningslovens § 8, skal der indhentes en ansøgning hos
den aktuelle kommune om tilladelse til at udføre anlægsarbejde på
forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er udpeget som et
indsatsområde i forhold til grundvand, overfladevand eller internationale
naturbeskyttelsesområder, hvilket er beskrevet i notatet om
myndighedstilladelser og dispensationer. Dette gælder arealer, som er
beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),
indvindingsoplande til almene vandforsyninger, op til 250 meter (bufferzone)
fra målsatte vandløb, søer, fjorde og kyststrækninger samt Natura 2000-
områder. I den forbindelse kan der blive stillet krav om, at anlægsarbejdet
ikke må hindre eller fordyre en eventuel senere offentlig oprensning
væsentligt, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at
afholde udgifterne til oprensning.
De arbejdspladsområder, som ligger inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og som samtidigt berøres af en kortlagt lokalitet der
søges om tilladelse til anlægsarbejdet i henhold til § 8-tilladelse i henhold til
lov om forurenet jord. De pågældende strækninger og kortlagte lokaliteter er
vist i Tabel 25.
En jordhåndteringsplan vil kunne indgå som et vigtigt led i at opnå en § 8-
tilladelse.
Tabel 25: Arbejdspladsarealer, hvor der skal søges om tilladelse i henhold til § 8 i lov om
forurenet jord i forhold til drikkevandsinteresser.
Kommune Km Lokalitet, bro Km
indenfor
OSD
Kortlagte
arealer
Lok.nr.
Horsens 53,7 Hattingvej, bro
20680
49,4-54,9 V1 615-00414
Skanderborg 89,7 Randersvej, bro
20804
86,9-95,9 V1 745-00362
Skanderborg 92,7 Skanderborgvej,
bro 20812
V2 715-00089
Der er ikke foretaget en konkret kortlægning af beliggenheden af
banestrækningens placering i forhold til bufferzoner omkring målsat
overfladevand eller Natura 2000-områder idet regionernes arbejde med
fastlæggelsen af forureningskortlagte arealer med indsats i forhold til
overfladevand og naturbeskyttelsesområder fortsat pågår. Placeringen af
bufferzoner i forhold til målsat overfladevand eller Natura 2000-områder er
dermed ikke offentligt tilgængeligt i øjeblikket og ansøgning i forhold til
Jordforureningslovens §8 vil bero på en konkret forespørgsel til den enkelte
kommune, hvor det kortlagte areal er beliggende. Det bemærkes, at
regionerne, som ligeledes har ansvaret for den kommende offentlige
oprensningsindsats i forhold til overfladevand og naturbeskyttelsesområder
tidligst kommer i gang med dette arbejde fra 1. januar 2019, som er
Jord og jordforurening 59
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
tidsfristen for deres fastlæggelse af arealer med offentlig indsats i forhold til
overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Region
Midtjylland og Region Syddanmark kontaktes med henblik på en status for
deres arbejde med fastlæggelsen af disse arealer i relation til tidsplanen for
nærværende projekt. Regionerne er i besiddelse af et screeningsværkstøj med
hvilket de kan foretage en konkret vurdering af en lokalitet i forhold til
brancher, aktiviteter, stoffer og afstande til målsat overfladevand og dermed
vurdere om den vil være omfattet af offentlig indsats.
I miljøbeskyttelsesloven er der krav om oplysningspligt til kommunen, hvis
der konstateres forurening, både i forbindelse med gravearbejde og i
forbindelse med en undersøgelse.
I jordforureningsloven er der angivet pligt til at standse arbejdet, hvis der
konstateres ukendt forurening i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde.
7.1.4.2 Alternativer og tilvalg
Gennemføres et eller flere kommunale alternativer og/eller tilvalg eller
Banedanmarks alternativ, vil der skulle håndteres en øget eller reduceret
mængde jord. Jorden vil langt overvejende stamme fra lokaliteter, som i
forvejen berøres i elektrificeringsprojektet, ligesom det er de samme
oplagspladser mv., der benyttes.
7.1.5 Risiko for forurening under arbejdet
I anlægsfasen er der risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved bl.a.
tankning af entreprenørmaskiner, fra mobile entreprenørtanke og fra defekte
hydraulikslanger. Der vil også være risiko for forurening med olie eller andre
kemikalier, hvor disse oplagres.
Risikoen for spild kan minimeres ved, at der stilles krav til entreprenørens
oplag af olie og kemikalier, herunder krav om spildbakker under olietanke,
oplagring af kemikalier i særlige miljøcontainere og sikring mod påkørsel. Det
bør desuden tilstræbes, at mobile tanke flyttes så lidt som muligt, samt at
entreprenørmaskiner og udstyr sikres vedligeholdt, så brud på
hydraulikslanger og lignende forhindres.
Risikoen for forurening er den samme for de undersøgte kommunale
alternativer og tilvalg og Banedanmarks alternativ.
7.1.6 Ukendt forurening
Der er risiko for at der under anlægsarbejdet træffes forureninger, som ikke
tidligere er registreret, altså såkaldte ukendte forureninger. Hvis dette sker,
er der jf. jordforureningsloven pligt til at standse arbejdet og orientere
miljømyndighederne. Arbejdet kan først genoptages efter fire uger, eller når
miljømyndighederne har taget stilling til den pågældende forurening /7/. For
ikke at forsinke anlægsarbejdet unødigt er det hensigtsmæssigt, at der inden
igangsættelsen af anlægsarbejdet aftales overordnede retningslinjer med
miljømyndighederne for proceduren for ukendte forureninger. Alternativt kan
disse procedurer indbygges i de enkelte jordhåndteringsplaner, hvis der
Jord og jordforurening 60
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
udarbejdes jordhåndteringsplaner for hele strækningen. Det kan desuden
blive nødvendigt at gennemføre mindre oprensninger inden for projektets
rammer, alt efter hvad der træffes i forbindelse med anlægsarbejdet.
Risikoen for at støde på ukendte forureninger er den samme for de
undersøgte kommunale alternativer og tilvalg og Banedanmarks alternativ.
7.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering
For at sikre en miljømæssigt korrekt håndtering af jorden samt lette
myndighedsbehandlingen udarbejdes jordhåndteringsplaner for projektet,
som beskrevet i afsnit 7.1.4.1.
Som angivet i afsnit 7.1.5, kan risikoen for spild minimeres ved at stille
særlige krav til entreprenøren i anlægsfasen /19/. Der vil i forbindelse med
udbud af opgaven blive stillet krav til entreprenøren vedrørende spildsikring
og andre tiltag, som mindsker risikoen for spild. I forbindelse med udbud af
opgaven vil der desuden blive stillet krav til entreprenøren om, at der
udarbejdes en beredskabsplan for projektet, så det er helt klart, hvem der
skal gøre hvad, og hvem der skal kontaktes i forbindelse med et eventuelt
spild eller anden form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også
indeholde en plan for forurening ved søer, vandløb og vådområder.
I Tabel 26 er der angivet hvor der vurderes at være en middel eller væsentlig
påvirkning af miljøet, og hvor der dermed vurderes at være behov for
afværgeforanstaltninger. Som det fremgår af tabellen, er der tre steder, hvor
der vurderes at kunne være en middel påvirkning af miljøet, mens der ikke
vurderes at være nogen væsentlig påvirkning.
Tabel 26: Oversigt over afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for elektrificeringen.
Km Lokalitet og bro Anlægsarbe
jde/løsning
Påvirkning Afværgeforanstaltning
90,1 Lynghøjvej, bro
20806
Brodækket
hæves
Risiko for
olieforurening
Fjernelse af eventuelle
tanke mv. og afgravning
i forhold til eventuelle
påtrufne hot-spots
105,6 Skanderborgvej,
bro 20848
Brodækket
hæves
Risiko for
forurening med
tjære, BTEX'er
chlorerede
opløsningsmidler,
tungmetaller mv.
Bortskaffelse af
overskudsjord som
overstiger kategori 2-
jord.
105,9 Kongsvang, bro
20852
Alternativ 1:
Ny Sporflet-
ningsbro
opføres
Risiko for
forurening med
tjære, olie,
benzin, BTEX'er,
chlorerede
opløsningsmidler,
tungmetaller mv.
Bortskaffelse af
overskudsjord som
overstiger kategori 2-
jord.
Jord og jordforurening 61
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7.3 Hastighedsopgradering
For at opnå en kortere rejsetid på strækningen mellem Fredericia og Aarhus
er muligheden for at hastighedsopgradere dele af strækningen til 250 km/t
blevet undersøgt. Det betyder, at banens overopbygning (grus, skærver,
sveller, skinner) skal ændres, kurver skal rettes ud og jernbanedæmninger
skal udbygges og forstærkes. Flere sporbærende broer skal ændres og flere
steder på strækningen skal veje, som løber parallelt med jernbanen, flyttes på
grund af kurveudretninger og dæmningsudvidelser.
Alle broarbejdspladser er bedømt i forhold til miljøpåvirkning i relation til
mulig jordforurening, altså om lokaliteterne er beliggende inden for
områdeklassifikation, inden for forureningskortlagte arealer eller i områder
med potentielle opfyldte vådområder.
I hastighedsopgraderingsprojektet er der ti broarbejdspladser, som ligger
uden for områdeklassifikation, offentlige veje, kortlagte arealer, opfyldte
vådområder, eller at arbejderne ikke foregår i disse arealer (f.eks. opsætning
af rækværk). Oversigt over disse ti arbejdsområder fremgår af Tabel 27, og
der vurderes ikke at være miljøpåvirkninger disse steder.
Tabel 27: Oversigt over arbejdspladser i hastighedsopgraderingsprojektet som ligger uden for
områdeklassificerede, offentlige veje, kortlagte eller opfyldte vandhuller eller at arbejderne ikke
omfatter nogen af disse arealer.
Kommune Km Lokalitet Bro nr. Miljøpåvirkning
Fredericia 4,3 Stoustrupvej 20504 Ingen
Fredericia 7,0 Brøndstedvej 20512 Ingen
Fredericia 9,0 Fiskebækvej 20514 Ingen
Vejle 11,1 Møllegade 20520 Ingen
Vejle 13,0 Motortrafikvej 28 20528 Ingen
Horsens 49,5 Ølsted Å 20670 Ingen
Horsens 50,8 Overholm 20672 Ingen
Horsens 55,6 Sverigesvej 20681 Ingen
Horsens 59,6 Hansted Å 20706 Ingen
Horsens 67,0 Langgade 20738 Ingen
7.3.1 Forurening på strækningen
I dette afsnit beskrives de steder, hvor man skal være særligt opmærksom på
forurening i den videre projektering og under anlægsarbejdet. Beskrivelsen er
opdelt efter, om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og veje.
Jord og jordforurening 62
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7.3.1.1 Anlægsarbejde ved spor
Ydre Ringvej, Sideflytning af sporene mod vest
Der er på én af de fire lokaliteter på strækningen, hvor sporene sideflyttes
med mere end to meter, lokaliseret et V1-kortlagt areal (lok.nr.607-00259). I
forbindelse med sideflytningen ved km 3,3-4,0 nord for Ydre Ringvej i
Fredericia, flyttes sporet mod vest ind i det kortlagte areal, som er kortlagt på
grund af aktiviteter vedrørende et affaldsbehandlingsanlæg. Dette vil som
udgangspunkt medføre større krav til dokumentation af overskudsjord end fra
områdeklassificerede arealer. Miljøpåvirkningen vurderes dog at være lille, da
der kun er mistanke om forurening på lokaliteten.
7.3.1.2 Anlægsarbejde ved broer og veje
Der er identificeret 27 broarbejdspladser for broer og veje, inkl.
sporsænkningsarbejder, som helt eller delvist berører forureningskortlagte
arealer, områdeklassificerede arealer eller offentlige vejarealer.
Bilag 7 viser en oversigt over de arbejdsarealer, som berører kortlagte
arealer, områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvortil der også
er lavet en miljøvurdering. Sammenfatning af miljøvurderingerne fremgår af
Tabel 28.
Tabel 28: Lokaliteter, som berører kortlagte, områdeklassificerede og/eller offentlige vejarealer
og angivelse af miljøvurdering i hastighedsopgraderingsprojektet.
Kommune Km Lokalitet Bro nr. Miljøpåvirkning
Fredericia 219,5 Indkørsel fra Kolding 20456 Lille
Fredericia 220,1 Prangervej 20460 Lille
Fredericia 1,1 Godsbanen 20472 Ingen
Fredericia 1,9 Godsbanetunnel 20476 Ingen
Fredericia 7,0 Spang Å 20508 Ingen
Vejle 10,7 Brøndsted Møllevej 20516 Ingen
Vejle 11,9 Børkop Station 20521 Ingen
Vejle 14,8 Sellerupvej 20532 Lille
Hedensted 39,0 V. Hedensted
Skovvej
20639 Lille
Hedensted 40,1 Overholmvej 20640 Lille
Hedensted 40,8 Hedensted Station 20641 Ingen
Hedensted 41,0 Østerbrogade 20642 Lille
Hedensted 41,1 Bredgade 20644 Lille
Hedensted 41,4 Hovedvej A10 20648 Lille
Hedensted 42,3 Gesagervej 20653 Ingen
Hedensted 43,9 Remmerlundsvej 20654 Lille
Hedensted 48,8 Lykkegårdsvej 20668.0.1, Lille
Jord og jordforurening 63
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Kommune Km Lokalitet Bro nr. Miljøpåvirkning
20668.0.2
Horsens 50,1 Vestvejen 20671,
20671.0.1
Ingen
Horsens 51,7 V. Kirkebakken 20677 Ingen
Horsens 51,7 Storegade 20678 Ingen
Horsens 56,1 Ringvejen 20682 Lille
Horsens 58,7 Silkeborgvej 20696 Lille
Horsens 60,1 Hanstedgård 20708 Ingen
Horsens 60,2 Gl. Århusvej 20710 Ingen
Horsens 61,1 Egebjergvej 20712 Ingen
Horsens 69,3 Helmesvej 20744 Ingen
Baggrunden for bedømmelse af miljøvurderingerne fremgår af nedenstående.
7.3.1.3 Fredericia kommune
Indkørsel fra Kolding, bro 20456, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Prangervej, bro 20460, Mindre ændringer
Selvom arealet er kortlagt på V1 (607-00578), er der ikke oplysninger om
punktkilder, som kan føre til en højere grad af miljøpåvirkning. Der vurderes
at være en lille påvirkning.
Godsbanen, bro 20472, Mindre ændringer
Der forventes ingen jordhåndtering på arealet. Der vurderes ikke at være
nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Godsbanetunnel, bro 20476, Montering af nyt rækværk.
Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da der ikke
håndteres jord.
Spang Å, bro 20508, Mindre ændringer
Jord håndteres internt i områdeklassificeret areal/vejareal, men forventes ikke
flyttet. Dermed ændres miljøtilstanden ikke. Der vurderes derfor ikke at være
nogen påvirkning (ingen påvirkning).
7.3.1.4 Vejle kommune
Brøndsted Møllevej, bro 20516, Mindre ændringer
Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da der ikke
håndteres vejjord. Overjord (muld) afrømmes ved arbejdspladsareal, som
tilbageføres efter endt arbejde.
Jord og jordforurening 64
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Børkop Station, bro 20521, Ny gangbro etableres i forbindelse med
elektrificeringen, og broen forlænges i hastighedsopgraderingen
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der
vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Sellerupvej, bro 20532, Broen udvides
Der vurderes at være en lille påvirkning, da der håndteres og bortskaffes jord
fra Sellerupvej.
7.3.1.5 Hedensted kommune
V. Hedensted Skovvej, bro 20639, Ny bro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlige
vejarealer. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Overholmvej, bro 20640, Ny bro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlige
vejarealer. Der håndteres jord fra offentligt vejareal. Der vurderes at være en
lille påvirkning.
Hedensted Station, bro 20641, Broen hæves
Der forventes håndtering af jord uden for Områdeklassificerede arealer. En
del af arbejdspladsarealet ligger inden for offentlig vej, men her vurderes der
ikke bortskaffet jord fra. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen
påvirkning).
Østerbrogade, bro 20642, Ny bro opføres
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej, hvor der skal håndteres jord fra. Der
vurderes at være en lille påvirkning.
Bredgade, bro 20644, Ny bro opføres
Omfanget af jordhåndtering forventes at ligge inden for områdeklassificering
og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning.
Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes
Syd for Hovedvej A10, skal der håndteres jord fra arealer omfattet af
områdeklassificering, som forventes diffust forureningspåvirket. Der vurderes
at være en lille påvirkning.
Gesagervej, bro 20653, Sporet sænkes
Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da der ikke
bortskaffes jord fra projektområdet. Det kan ikke afvises at et kortlagt areal
(grænsende op til projektområdet), lok.nr. 613-00161 på vestlige nordside vil
kunne påvirke, da ejendommen kun er V1 kortlagt på grundlag af mistanke.
Remmerslundvej, bro 20654, Ny bro opføres
Jord og jordforurening 65
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Der vurderes at være en lille påvirkning, da arealet ligger uden for kortlagte
lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej. Der skal bortskaffes jord, som
forventes at være diffust forurenet.
Lykkegårdsvej, bro 20668.0.1 og 20668.0.2, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentligt
vejareal, som forventes at være diffust forurenet. Der vurderes at være en
lille påvirkning.
7.3.1.6 Horsens Kommune
Vestvejen, bro 20671 og 20671.0.1, Fundamenter og bropiller udvides, og
brodækket sideskubbes
Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da der ikke
forventes bortskaffet jord fra projektarealet. Arealet ligger inden for offentlige
vejarealer.
V. Kirkebakken, bro 20677, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der bortskaffes ikke jord ud af
projektområdet og håndteringen er begrænset. Der vurderes ikke at være
nogen påvirkning (ingen påvirkning).
Storegade, bro 20678, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der bortskaffes ikke jord ud af
projektområdetog håndteringen er begrænset. Der vurderes at være en lille
påvirkning
Ringvejen, bro 20682, Sporet sænkes og fundamenter forstærkes
Der vurderes at være en lille (eller ingen) påvirkning, da det vurderes at der
ikke skal udføres jordhåndtering inden for det kortlagte areal, lok.nr. 615-
02090, som omfatter et regnvandsbassin og en del af en eksisterende
adgangsvej. Øst for det kortlagte areal er adgangsvejen beliggende inden for
områdeklassificeret areal.
Silkeborgvej, bro 20696, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for
områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ikke bortskaffet jord fra
arealet og derfor vurderes der at være en lille påvirkning.
Hanstedgård, bro 20708, Mindre ændringer
Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej.
Der bortskaffes ikke jord og derfor vurderes der ikke at være nogen
påvirkning (ingen påvirkning).
Gl. Århusvej, bro 20710, Mindre ændringer
Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning), da muld fra
arbejdspladsarealer tilbageføres efter endt arbejde.
Jord og jordforurening 66
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
Egebjergvej, bro 20712, Mindre ændringer
Kun lille del af arbejdsareal er beliggende inden for offentligt vejareal, der
forventes ingen jordhåndtering, og der vurderes derfor ikke at være nogen
påvirkning (ingen påvirkning).
Helmesvej, bro 20744, Mindre ændringer
Der håndteres kun muld udenfor områdeklassificering og offentlige veje, og
da der ingen kortlægninger er vurderes der ingen miljøpåvirkning.
7.3.2 Jordmængder
De forventede afgravede og påførte jordmængder er opgjort for de fire
kommuner, hvor der skal hastighedsopgraderes (Tabel 29). Mængderne
omfatter konstruktioner, bane og veje.
Tabel 29: Forventede afgravede og påfyldte mængder ved hastighedsopgraderingen af
strækningen Fredericia-Aarhus. Mængderne omfatter konstruktioner, bane og veje.
Strækning
Grundløsning (m³)
Total (m³)
Afgravning Påfyldning Afgravning Påfyldning
Jord Muld Jord Muld
Fredericia Kommune
27.000 10.300 15.700 0 37.300 15.700
Vejle Kommune
15.600 8.400 22.900 0 24.000 22.900
Hedensted Kommune
73.100 14.800 26.000 600 87.900 26.600
Horsens Kommune
54.000 12.000 6.400 0 66.000 6.400
Total 169.700 45.500 71.000 600 215.200 71.600
Som det fremgår af ovenstående tabel, skal der samlet afgraves ca. 215.200
m3 jord, og der skal påfyldes ca. 71.600 m3 jord.
Det forventes, at så meget som muligt af den opgravede jord vil blive
genindbygget i projektet efter samme procedure som beskrevet for
elektrificeringen. Kan den opgravede jord ikke genanvendes i projektet, skal
ca. 215.200 m3 jord bortskaffes og ca. 71.600 m³ anskaffes.
Foruden mængderne angivet i Tabel 29 forventes det, at der i forbindelse med
etablering af arbejdspladsarealer skal afrømmes muld. Den afrømmede muld
skal deponeres midlertidigt tæt på det areal, hvorfra den er opgravet, og
efterfølgende genudlægges på arealet.
Jord og jordforurening 67
Konsekvenser i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger
7.3.3 Opfyldningsområder
I Tabel 30 er anført to lokaliteter, som med det nuværende vidensgrundlag,
skønnes at medføre en påvirkning af opfyldte vandhuller, vådområder,
vandløb mv. i hastighedsopgraderingsprojektet.
De lokaliserede opfyldninger er knyttet til vandhuller. Der er ikke fundet tegn
på opfyldte lavninger, støjvolde, lossepladser i forbindelse med
elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder arbejdspladsarealer til
projekterne.
Tabel 30 Mulige opfyldningsområder af ukendt oprindelse, bedømt ud fra høje målebordsblade og
flyfotos og som anlægsarbejder potentielt berører i forbindelse med hastighedsprojektet
Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projekt-
område
Miljøvurdering
Horsens Vest for
Ringvejen
55,9 Vådområde,
tørvemose
Kørevej for bro
20682
Lille påvirkning
Horsens Vest for
Ringvejen
55,9-56,0 4 vådområder,
tørvemose
Kørevej for bro
20682
Lille påvirkning
Som det fremgår af tabellen vurderes påvirkningen i alle tilfælde at være lille.
7.3.4 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling
Proceduren for myndighedsbehandlingen vedrørende jordhåndtering i
forbindelse med arbejdet på elektrificeringen er beskrevet i afsnit 7.1.3. Ved
hastighedsopgraderingen er proceduren sammenlignelig med den, der er
beskrevet for elektrificeringen.
7.3.5 Risiko for forurening under arbejdet
Risikoen for forurening under anlægsarbejdet for hastighedsopgraderingen er
sammenlignelig med risikoen for forurening for elektrificeringen beskrevet i
afsnit 7.1.5. Det vurderes, at der ikke er en forøget risiko ud over det, der er
beskrevet i afsnit 7.1.5.
7.3.6 Ukendt forurening
Risikoen for at træffe ukendte forureninger for elektrificeringen er beskrevet i
afsnit 7.1.6. Ved hastighedsopgraderingen er risikoen sammenlignelig med
den, som er beskrevet for elektrificeringen, og de samme procedurer skal
følges.
7.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering
Idet der kun er vurderet ingen eller lille påvirkning, er der ikke behov for
gennemførelse af afværgeforanstaltninger.
Jord og jordforurening 68
Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger
8 Konsekvenser i driftsfasen –
varige påvirkninger
8.1 Elektrificering
De potentielle kilder til jordforurening, der er knyttet til den fremtidige drift af
en elektrificeret jernbane mellem Fredericia og Aarhus er:
Pesticider benyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor
Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er) fra togmateriel og faste
installationer
Metaller fra slitage af hjul, skinner og køreledninger.
8.1.1 Pesticider
Banedanmark har, som beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand,
en strategi for ukrudtsbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer
anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering
og behandlingshyppighed.
Sammenfattende vurderes det, at Banedanmarks nuværende strategi for
sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke forventes pesticider i
jorden i væsentligt omfang (mindre end 1 mg per kg tørstof).
Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-
alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen er lille.
8.1.2 Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er)
Forurening som følge af den fremtidige drift på den elektrificerede jernbane
forventes at være begrænset. Dels vil der i fremtiden køres med nyere og
mere moderne materiel, dels vil den daglige drift, som følge af
elektrificeringen, primært foregå med el-drevne tog, og kun i mindre omfang
ske med dieselmateriel. Miljøbelastningen vil derfor blive mindre end i dag og
i 0-alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen er
lille.
Det vil indebære en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet, hvis
der fortsat oplagres dieselbrændstof og tankning af lokomotiver og andet
materiel på stationerne fra Fredericia til Aarhus, til trods for at strækningen er
hastighedsopgraderet. Risikoen for uheld vurderes at være betydeligt mindre
end i dag og i 0-alternativet, idet behovet for tankning i forbindelse med den
daglige drift falder bort. Det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen
er lille.
Etablering af forsyningsstationen og autotransformere vil medføre en øget
risiko for forurening af jord, da enhederne ikke er etableret i dag, omend
risikoen vurderes at være lav. I den nyetablerede forsyningsstation og i
autotransformere anvendes olie som bl.a. kølemiddel og isolering. Både
Jord og jordforurening 69
Konsekvenser i driftsfasen – varige påvirkninger
transformerne i forsyningsstationerne og autotransformerne er lukkede
systemer.
Det forventes, at der i en forsyningsstation vil være mere end én transformer.
Hver af disse transformere indeholder 9.000 l olie /20/. Transformeren er
spildsikret med opsamlingskar, dræn, olieudskiller og alarm, og desuden er
oliekarret under transformeren dimensioneret til at kunne indeholde en større
oliemængde end de 9.000 l /20/. På baggrund heraf vurderes det, at risikoen
for jord- og grundvandsforurening ved spild og uheld er lille.
Forsyningsstationen og autotransformerne skal også vedligeholdes, hvilket
bl.a. sker ved affedtning/rensning af transformeren. For transformerstationer
generelt anvendes hovedsageligt vand og alkaliske affedtningsmidler til
rensningsprocesserne /21/. Moderne transformatorer vil være spildsikrede og
vedligeholdt efter moderne principper, og risikoen for spild i forbindelse
hermed vurderes dermed at være ubetydelig.
8.1.3 Metaller
Moderne stållegeringer indeholder ikke de uønskede stoffer bly og cadmium,
som tidligere er blevet benyttet /22/. Erfaringer med jordudskiftning ved
danske jernbaneanlæg indikerer kun meget begrænset metalforurening af
jorden, hvorfor den fremtidige drift generelt ikke vurderes at udgøre en
forureningsmæssig risiko.
Køreledningerne består af kobber. På trods af at kobber betragtes som en
miljøgift, vurderes kobber ikke at udgøre en miljømæssig risiko, i de
koncentrationer, som kan forventes at forekomme /6/.
Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-
alternativet, og det vurderes på baggrund heraf, at miljøpåvirkningen af
metaller er lille, med henvisning til at moderne legeringer ikke afgiver
metaller i samme omfang som tidligere.
8.2 Afværgeforanstaltninger – Elektrificering
Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i
driftsfasen.
8.3 Hastighedsopgradering
Miljøpåvirkningerne i driftsfasen svarer til miljøpåvirkningerne for
elektrificeringen.
8.4 Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering
Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i
driftsfasen.
Jord og jordforurening 70
Kumulative effekter
9 Kumulative effekter
Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er det relevant at
vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det kaldes også den kumulative
effekt. Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede
effekt af flere projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom
påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.
Som kumulative virkninger ses på allerede opførte eller planlagte projekter,
som – sammen med det undersøgte projekt – kan forstærke konsekvenserne
på miljøet. På strækningen Fredericia-Aarhus er identificeret fem større
infrastrukturprojekter der sammen med elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen kan øge miljøpåvirkningerne.
9.1 Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord
For at reducere baneafstanden mellem Fredericia og Horsens gennemfører
Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse for en ny jernbane på tværs af Vejle
Fjord. Den nye banestrækning tilsluttes den eksisterende jernbane i niveaufrie
udfletninger syd for Vejle Fjord ved Brejning (ca. km 15,0) og nord for Vejle
Fjord ved Daugaard (ca. km 40,0).
Ved tilslutningerne til den eksisterende bane nord og syd for Vejle Fjord kan
opstå kumulative effekter i form af håndtering af både uforurenet jord og
forurenet jord, såfremt projekterne gennemføres på samme tidspunkt.
Kumulative effekter som følge heraf vil kunne håndteres ved koordinering af
eksempelvis jordtransporter mellem projekterne.
9.2 Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej
Nord for Hatting i Horsens Kommune planlægger Vejdirektoratet etablering af
et nyt tilslutningsanlæg på den Østjyske Motorvej for at skabe en mere
direkte forbindelse for trafikanter til Horsens Midtby og Horsens Havn. Det
nye tilslutningsanlæg forbindes med den eksisterende Hattingvej mod
Horsens via en ny forbindelsesvej nord for Hatting. Den nye forbindelsesvej vil
medføre ændringer i området omkring jernbanen ved Hattingvej, bro 20680, i
km 53,7.
Vejdirektoratets tilslutningsanlæg nord for Hatting vil medføre større lokale
jordtransporter, som sammen med elektrificerings- og hastighedsprojektet
medfører en kumulativ effekt i forhold jordtransporter til og fra modtager
modtagelokaliteter, såfremt projekterne gennemføres samtidig. Samtidigt
forventes der en øget tilførsel til godkendte modtageranlæg i forbindelse med
bortskaffelse af overskudsjord i anlægsfasen. Eventuelle kumulative effekter
håndteres ved koordinering af eksempelvis jordtransporter mellem
projekterne.
Jord og jordforurening 71
Kumulative effekter
9.3 Ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og
Hasselager
For at reducere baneafstanden mellem Horsens og Aarhus gennemfører
Banedanmark en VVM-undersøgelse for en ny jernbanestrækning mellem
Hovedgård og Hasselager. Den nye banestrækning tilsluttes den eksisterende
jernbane syd for Hovedgård i banens ca. km 70,0 og i nord ved Hasselager i
banen ca. km 100,0.
Hvis der gennemføres anlægsarbejder i forbindelse med en ny jernbane på
strækningen mellem Hovedgård og Hasselager på samme tidspunkt som
elektrificerings- og hastighedsopgraderingsarbejderne kan det ikke afvises at
der også her vil opstå kumulative effekter i form af jordtransporter til og fra
anlægsområdet, især ved tilslutningerne til den eksisterende bane. Eventuelle
kumulative effekter håndteres ved koordinering mellem projekterne. Det
forventes ikke at ovenstående projekter sammen med dette projekt
afstedkommer en øget væsentlig miljøpåvirkning i forhold til jordhåndtering.
9.4 Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen
Aarhus Kommune har vedtaget anlæg af en ca. 12 km lang vejforbindelse,
Bering-Bedervejen, i det sydlige Aarhus, der skal udgøre en del af en
overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. I forhold til jernbanen vil det
medføre etablering af en ny bro over banen ved Hovvejen i banens km ca.
98,6.
Der forventes tilsvarende effekter for etablering af Bering-
Bedervejforbindelsen som ved etablering af tilslutningsanlægget nord for
Hatting.
9.5 Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-
Lindholm
Banedanmark gennemfører en VVM-undersøgelse for at elektrificere og
kapacitetsudvide Aarhus H samt elektrificere og hastighedsopgradere
banestrækningen Aarhus-Lindholm. Omkring banens km 106 syd for Aarhus
vil de to projekter elektrificering Fredericia-Aarhus og elektrificering Aarhus-
Lindholm mødes.
Kapaciteten på Aarhus H. er i dag opbrugt. Det betyder, at banegårdens spor
og perroner skal ombygges. Elektrificeringen og hastighedsopgraderingen vil
ikke medføre kumulative effekter, da nærværende projekt ligger i stor afstand
fra Aarhus H.
Jord og jordforurening 72
Oversigt over mangler i undersøgelsen
10 Oversigt over mangler i
undersøgelsen
De opgivne jordmængder i projektet er skønnede og kan i forbindelse med
detailprojekteringen ændre sig. Evt. ændrede mængder vurderes at være i et
sådan omfang, at det ikke ændrer miljøvurderingen i fagnotatet.
Ændres der på projektet i forbindelse med detailprojekteringen, så nye arealer
berøres, kan dette ændre vurderingen af, hvilke forureninger der berøres af
projektet.
Der er ikke foretaget jord- eller grundvandsundersøgelser til belysning af de
faktiske forureningsforhold på de berørte strækninger, men det skønnes, at
undersøgelserne er dækkende på det nuværende projektstade.
Jord og jordforurening 73
Referencer
11 Referencer
/1/ VVM-redegørelse Elektrificering og Hastighedsopgradering Aarhus
H-Lindholm, Banedanmark, 2016.
/2/ Banedanmarks Eldriftsservitut version 10 af 31.10.2013, Udgave
a - Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med
indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger.
Banedanmark, 2013.
/3/ Anlægsbeskrivelse Elektrificering. Fagnotat, delundersøgelse:
Elektrificering Fredericia-Aarhus H. Banedanmark, 2016.
/4/ Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgradering. Fagnotat,
delundersøgelse: Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus H.
Banedanmark, 2016.
/5/ Jord og Jordforurening samt ressourceforbrug og affald, fagnotat,
Orehoved-Holeby, Femern Bælt-danske jernbanelandanlæg,
Banedanmark, februar 2011
/6/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1317 af
19/11/2015
/7/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, LBK nr. 895 af
03/07/2015
/8/ Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse
med flytning af jord, BEK nr. 1452 af 07/12/2015
/9/ Bekendtgørelse nr. 554 af 19.05.2010. Bekendtgørelse om
definition af lettere forurenet jord
/10/ Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret,
uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1414 af 30.11.2015
/11/ JAR, Jordforureningslovens Arealregister for Region Midtjylland
/12/ JAR, Jordforureningslovens Arealregister for Region Syddanmark
/13/ Miljøportalen, www.arealinfo.dk
/14/ Banedanmarks fysiske miljøarkiv
/15/ Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling af
erfaringer, Alectia 2010, for Banedanmark.
Jord og jordforurening 74
Referencer
/16/ Miljøstyrelsen. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og
grundvandsforurening. Forventelige pesticidkoncentrationer i jord
efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse. Miljøprojekt Nr. 844,
2003.
/17/ Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001
med senere opdateringer, Amterne på Sjælland, Lolland/Falster,
Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune
/18/ Miljøprojekt nr. 886, teknologiprogrammet for jord og
grundvandsforurening, Jordstrømme i Danmark, 2003
/19/ Banedanmark, generel arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i
forbindelse med anlægsarbejder (GAB Miljø), 3. udgave,
15.11.2007
/20/ Jord og Jordforurening, fagnotat vedrørende elektrificering
Aarhus-Lindholm, juli 2016, Banedanmark.
/21/ Branchebeskrivelse for elværker og transformerstationer. Teknik
og Administration. Nr. 6 2002. Regionernes Videnscenter for Miljø
og Ressourcer
/22/ Jord og jordforurening, fagnotat, Køge Nord-Næstved, 2014,
Banedanmark
/23/ Jord, grundvand, ressourceforbrug og affald, Fagnotat, juni 2011,
Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, Banedanmark.
Jord og jordforurening 75
Bilagsoversigt
12 Bilagsoversigt
Bilag 1: Oversigtskort over kortlagte, uafklarede og områdeklassificerede
arealer
Bilag 2: Kommuneopdelte V1-, V2- og uafklarede lokaliteter
Bilag 3: Mulige opfyldte vandhuller
Bilag 4: Delstrækninger inden for områdeklassificerede arealer
Bilag 5: Delstrækninger der grænser op til områdeklassificerede arealer
Bilag 6: Arbejdspladsarealer for broer, veje- og sporsænkning i
elektrificeringen
Bilag 7: Arbejdspladsarealer for broer, veje- og sporsænkning i
hastighedsopgraderingen
top related