kært barn har mange navn

Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighed

Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder

Center for forskning i Idræt, Sundhed og CivilsamfundSyddansk Universitet

Kært barn har mange navn

• =• =

Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed

Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag

Ildsjæle Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse

Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien

Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål

Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource

Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag

Medborgerskab At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling

Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

XXX STUE YYY STUEDet frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt.

xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år.

xxxxxxxx

Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund

xxxxxxxx.

BLÅ STUE RØD STUEDet frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt.

Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år.

REGERINGSGRUNDLAGET 2010

Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund

REGERINGSGRUNDLAGET 2011

0 50 100

Faldende

Uændret

Stigende

Er omfanget af kommunenssamarbejde med frivillige ændret

siden 2007?

0 20 40 60 80

Det samme som i dag

Mere

Meget mere

Forventer du, at din kommune vilarbejde mere eller mindre på at

inddrage frivillige I de kommende år?

Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

Kommunaldirektørerne TROR også ….

Det frivillige arbejdes værdi

• Bidrage til øget velfærd (i bred forstand)– Tilføre ’billige’ ressourcer– Bidrage med alternative løsninger– Et frivilligt engagement giver større sundhed

• Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund– Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger– Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier

• Fremme demokratiet– Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier)– Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet– Social kapital og tillid

Foreninger og frivillige på forebyggelsesområdet

Tre grunde til at inddrage foreningerne og de frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme

• ’Billig’ ressource

• Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter

• En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

Frivilligt arbejde på sundhedsområdet

1.Behandling

1.Interessevaretagelse samt patientstøtte

2.Almen forebyggelse

Behandling

Frivilligt arbejde i ’behandlingen’

• Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.)

• Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’

• Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’:– Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning)– ’Omsorg’ før og efter indlæggelse

• ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’• Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

Interessevaretagelse og patientstøtte

Interessevaretagelse samt patientstøtte

• Foregår især i patientorganisationer

• Især her vi finder de frivillige inden for sundhedsområdet

• Men forholdsvis få frivillige i patientorganisationerne – måske pga. – Centralisme– Fokus på fag-professionalisme

Har du udført frivilligt arbejde i Gigtforeningen?

Kunne du tænke dig at udføre frivilligt arbejde i Gigtforeningen?

Besvaret af medlemmer, som ikke udfører frivilligt arbejde i Gigtforeningen

Det frivillige arbejde i Gigtforeningen er et væsentligt bidrag til opfyldelse af foreningens mål

Selvvurderet fysisk form blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen

Andel af medlemmer og frivillige der har udført et frivilligt arbejde i andre sammenhænge det seneste år

Hvilken slags frivilligt arbejde har du udført i Gigtforeningen det seneste år?

Pct.

Andel som svarer, at et andet medlem har hjulpet pågældende på forskellig vis

Almen forebyggelse

”STAT”

”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

BEHANDLING

Formel

Uformel

Offentlig

Privat

Den uformelle sektor

Den kommercielle

sektor

Den frivillige sektor

Ikke-profit

Profit

”STAT”

”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

Den offentlige sektor

Formel

Uformel

Offentlig

Privat

Den uformelle sektor

Den kommercielle

sektor

Den frivillige sektor

Ikke-profit

Profit

FOREBYGGELSE

Almen forebyggelse

• Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet:– I hjemmet– På arbejdspladsen– I skolen– I lokalsamfundet– I fritidslivet

• Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’

• Bidrage til alternative løsninger• Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-

anliggende’

Den lokale indsats

• Svært at ’nå’ de fysisk inaktive via ’individ-orienterede’ indsatser

• De fysisk inaktive bor typisk i bestemte områder

• ’Partnerskaber’ og ’projekter’ har hidtil været for små

• Der er store forskelle på motionsdeltagelsen mellem lokalområder / bydele

Fysisk aktivitet i hverdagen

MandagTirsdag

OnsdagTorsdag

FredagLørdag

Søndag

gymnastikCyklede til arbejdeEnergi kJ på FA

anbefalinger

Fysisk aktivitet i hverdagen

MandagTirsdag

OnsdagTorsdag

FredagLørdag

Søndag

gymnastikCyklede til arbejdeEnergi kJ på FA

anbefalinger

badminton

Lokale område-indsatser• Område-indsatser kan inddrage flere forhold:

– Faciliteter – Nye aktiviteter– Tilpassede organiseringsformer

• Kommunale institutioner• Partnerskaber• Etablering af nye foreninger• Udvikling af eksisterende foreninger

– Koordinering af indsatser

• Ex. på ’område-indsatser’– Go Active på Vesterbro– Helhedsindsatser i almennyttige boligområder– ’SPACE’ projektet i Region Syddanmark– Klar, Parat – Husum

Virkelighed eller fantasi?

1. Interesserer foreningerne sig for forebyggelse og sundhed?

Kultur, idræt, fritid og undervisning- Lokalhistoriske foreninger- Sangkor og musikforeninger- Amatørteater- Etniske kulturforeninger- Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans- Børne- og ungdomskorps- Hobbyforeninger- Jagtforeninger- Kolonihaveforeninger- Rotary, Lions Club ol.- Aftenskoler / oplysningsforbund- Husflidsforeninger- Husholdningsforeninger- Foredragsforeninger mv.- Skoleforeninger (støtteforening

SELVEJENDE INSTITUTIONER-Museer, historiske samlinger-Idrætshaller og – faciliteter-Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed- Afholdsforeninger- Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger- Foreninger for handicappede- Misbrugsforeninger- Bloddonorer- Pensionistforeninger og ældre- organisationer- Foreninger for udsatte grupper- Besøgstjeneste- Selvhjælpsforeninger- Foreninger til støtte for social institutioner- Foreninger for hjemløse

SELVEJENDE INSTITUTIONER- Børnehaver- Plejehjem- Sociale institutioner

’Budskaber’

- Lokale vælgerforeninger- Øvrige politiske foreninger

- religiøse foreninger

- Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv.- Foreninger for forebyggelse af kriminalitet- Juridisk rådgiverforening

- Miljøforeninger- Naturforeninger- Naturfredningsforeninger- Dyreværnsforeninger- Dyrebeskyttelse

Lokalsamfund- Boligforeninger- Grundejerforeninger- Sogneforeninger- Lejerforeninger- Ejerlejlighedsforeninger- Antenneforeninger- Vindmølleforeninger- Genbrugsforeninger

SELVEJENDE INSTITUTIONER-Forsamlingshuse-Vindmøllelaug-Andre ’selvejende’ lokale institutioner

Arbejde

- Håndværkerforeninger- Handelsstandsforeninger- Landboforeninger- Turistforeninger- Brancheforeninger- Professionsforeninger- Fagforeninger- Arbejdsgiverforeninger

Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010– pct. fordeling på samfundsområder

0 5 10 15 20 25 30

Andre

Arbejde

Religion

International

Filantropi og frivillighed

Politik, jura mv.

Lokalsamfund og bolig

Miljø og natur

Social indsats

Sundhed

Undervisning

Fritid og hobbies

Idræt, motion og dans

Kultur og kunst

1,59,4

11,3

0,13,9

13,51

6,72,8

4,418

25,211,3

N = 5886

Pct.

Folke-oplysnings-området

Frivilligt socialt arbejde

Lokalsamfund

Kampen for og om værdierne

Fagligt arbejde, branche. og profession

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012)

N = 2809

Pct.

Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter!

• Patientforeninger

• Livsstilsklubber, helse-foreninger mv.

• Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.)

• Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.)

• Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a.– Motion og kost på recept– Fysisk aktivitet for inaktive børn

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’sundhed og

sygdom’ (pct.)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats’

(pct.)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.)

Er foreningerne lokale?

’Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)’

45

Vil foreningerne løse kommunale opgaver?

Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver

Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

Har foreningerne og de frivillige de nødvendige kompetencer?

To former for ’viden’

• Fagligt, uddannelsesbaseret viden

• Erfaringsbaseret viden (integreret viden)

Kurser og uddannelse rettet mod civilsamfundet

• Højskoler

• Center for frivilligt socialt arbejde

• Kommunale kurser

• Frivillige organisationers egne kurser

Tre former for læring

• Formel læring

• Ikke-formel læring

• Uformel læring

Hvorfra får de frivillige de kompetencer, de skal bruge som frivillig?

Hvor meget benytter de frivillige forskellige lærings- og kvalificeringsformer?

Perspektivering

• Frivilligt arbejder bygger først og fremmest på erfaringsbaseret viden

• Specifik faglig viden opnået på kurser mv. spiller en forholdsvis lille rolle

• Rekrutteringen af personer med relevant baggrund (erfaringer, uddannelse mv.) har større betydning end specifik uddannelse af de frivillige