klassificering i praksis - partikler

Klassificering i praksis - Partikler

0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000

Gasblus

Virus

Udstødning fra benzinbiler

Tobaksrøg

Udstødning fra dieselbiler

Varme overflader med støv

Oksidationsprocesser

Stegeos

Bakteriesporer

Brændeovne

Vejslid

Svampesporer

Bakterier

Katteallergen

Husstøvmide faeces

Pollen

Hår

Partikelstørrelse (µm)Ångstrøm millimeter

Udendørs kilder til indendørs partikelforurening

1.

2.

3.

4.

Indendørs kilder til indendørs partikelforurening

1. Partikler – MÅLESKEMA Klasser A++ A+ A B C

Klassegrænse Ja Ja Ja Ja Intet krav

Emhætte over komfur m. afkast til det fri

Klassegrænse Nej Ja Intet krav Intet krav Intet krav

Brændeovn i opholdsrum

Klassegrænse Ja, se 1) Intet krav Intet krav Intet krav

Overholdelse af brændeovnscirkulæret vedr. partikelemission

Klassegrænse (l/s/m2) Ja > 0,3 Ja > 0,3 Intet krav Intet krav Intet krav

Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft? Se 2)

Samlet vurdering:

Emhætte over komfur m. afkast til det fri

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion

§ 4. Stk. 4 . Dokumentationen skal foreligge i form af en prøvningsattest, jf. § 7, eller en kopi heraf.

Emissionskrav (øvre grænse) Måleprincip Prøvningsmetode

10 g/kg, og en maksimal emission på 20 g/kg i de enkelte prøvningsintervaller

Fortyndingstunnel

NS 3058-1 og NS 3058-2 (udregnet efter NS 3059, klasse 1 eller 2, afhængig af fyringsanlæggets størrelse)eller en tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet.

75 mg/normal m3 ved 13 % O2

Direkte i røggaskanalen

Målemetode i henhold til DIN+, Zertifizierungsprogramm, Kaminöfen für feste Brennstoffe mit schadstoffarmer Verbrennung nach DIN EN 13240, eller tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet.

Rumopvarmere med og uden kedel skal opfylde mindst et af de følgende emissionskrav for partikler:

Brændeovn i opholdsrum

Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?

Vejnettet i København

De orange fordelingsgaderhar typisk 15.000 – 20.000biler per døgn.

10.000 biler per døgnsvarer til 7 biler per minut i gennemsnit

Klassificering i praksis – Radon

Fra Sundhedsstyrelsens hjemmesidehttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

• Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer.

• Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden.

• Koncentrationen i luft i jorden er normalt 1000 - 10.000 gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m3.

• Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind.

• Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften.

• Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m2 hus)

• Radonkoncentrationen afhænger af såvel byggeteknik som jordbundens beskaffenhed.

Fra Sundhedsstyrelsens hjemmesidehttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

• Det officielle skøn over antallet af folk der i Danmark årligt dør af lungekræft forårsaget af radon i indeluften er så højt som 300. Folk, der på anden måde belaster deres lunger, har ekstra forhøjet risiko i forbindelse med radoneksponering. Det gælder i særligt grad rygere, der bidrager med langt de fleste dødsfald forårsaget af radon.

• Radon hverken lugter, smager eller efterlader synlige spor. Den eneste måde, at finde ud af om du har en for høj koncentration af radon i din bolig, er ved at få foretaget en måling.

• 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer.

• 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³

1. Radon – MÅLESKEMA

Klasser A++ A+ A B C

Klassegrænser (Bq/m3) 100 100 100 200 >200

Etage: Rum:

Samlet vurdering:

Klassificering i praksis – Formaldehyd

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

0-0,02 0,02-0,04 0,04-0,06 0,06-0,08 0,08-0,10 0,10-0,12

Formaldehyde (mg/m3)

Num

ber o

f dw

ellin

gs

Resultater fra feltmålinger

0

1

2

3

4

5

6

7

0,09-0,1 0,1-0,3 0,3-0,5 0,5-0,7 0,7-0,9 0,9-1,0

Air change (h-1)

Num

ber o

f dw

ellin

gs

Der blev hverken fundet en sammenhæng med formaldehydkoncentrationen, størrelsen af målerummet, luftskiftet, ventilationsprincippet, temperaturen I rummet, luftfugtigheden eller om beboerene røg.

y = 5,1942x - 10362R 2 = 0,1532

0

20

40

60

80

100

120

2000 2002 2004 2006 2008

Erection year

Form

alde

hyde

(µg/

m3 )

De nyeste og største boliger havde de højeste formaldehydkoncentrationer.

Formaldehyd og nogle andre parametre

1. Formaldehyd – MÅLESKEMA Klasser A++ A+ A B C

Klassegrænser (mg/m3) 0,1 0,1 0,1 0,2 >0,2

Etage: Rum:

Samlet vurdering:

Klassificering i praksis – Fugt og skimmelsvampe

1.Valbjørn og Kousgård i 1983Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986

4.Keiding og Gunnarsen i 2000Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003

2.Valbjørn og Eriksen i 1998Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001

3.Gunnarsen i 1999Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001

18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme

20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst.(15% kontorer, 51% skoler)

22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen.

18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.(18% fugtskader indenfor 5 år)

13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst

Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser

13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader

170 Besvarelser og 87 besøg

36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet!

Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år

Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år

0 1 2 3Ingen Svag Middel Stor

Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig

Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m

Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2

Vækst i tilstødende - - - -rum

Vækst i - - - -indblæsningsanlæg

Meget støv - - - -

Samlet - - - -

Risiko for eksponering

Bygningsassocieret funga

• Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gropå et specifikt byggemateriale

• En given kombination af materiale og fugt vil selektere tilfordel for nogle få arter.

• Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide omhvor fugtigt der har været

Skimmelsvampe i vandskadede bygningerRH 80% - lagersvampePenicillium spp.

Aspergillus spp.

Wallemia sebi

85% RH 90% - PhylloplanerCladosporium spp.

UlocladiumAlternariaPhoma

Vandskadesvampe, RH 90-95%Stachybotrys chartarum (S. atra)Trichoderma spp.haetomium globosum

Skjult skimmelsvampevækst!

VÅDRUM

Beboelsesrum

Lofts- og kælderum

Fugt i trækonstruktioner

Og nu til Mycometer Air Testen ved Morten Reeslev…