kniber det med pladsen tema om overvægt · den ene eller anden måde har interesse for mad. men...
Post on 11-Jul-2020
0 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Kost & Ernæringsforbundetnr 2 · 2007 · 25. januar
Kniber det med pladsen Tema om overvægt
køkkenliv·2·2007
Køkkenerne må bryde med tabuet så
både tykke og tynde medarbejderne
kan hjælpe hinanden – og andre –
med at blive sundere.
For et par år siden mødte jeg på en uddan-
nelsesmesse to unge kvinder, der havde
overvejet at søge ind på ernæringsassistent-
uddannelsen. Men det havde de fortrudt.
‘Vi vil ikke ende som sådan nogle tykke
matroner,’ sagde de. Og fik dermed luftet
deres fordomme om, at ‘alle’ i køkkenerne
er nogle store kvinder.
Der er flere og flere tykke. I verden, her
i landet, på arbejdspladserne – og også i
køkkenerne. Her arbejder vi med et fag, der
handler om mad og tiltrækker folk, der på
den ene eller anden måde har interesse for
mad. Men én ting er helt sikkert. Man bliver
ikke tyk af at arbejde i køkkenet. Det er det,
man gør, når man ikke er på arbejde, der
afgør størrelsen.
Det er ren myte, at alle, der arbejder i et
køkken, småspiser hele dagen. Vi er der for
at lave mad, ikke spise den. Lægen spiser
heller ikke piller dagen lang, selvom han
har adgang til dem.
Medarbejdernes vægt er ikke noget der tales
om, fremgår det af bladet. Men det kan godt
bekymre, at tykke medarbejdere kan give
køkkenerne et dårligt image. For kostfaglige
må vel vide bedre …
Måske. Men ligesom i alle andre sammen-
hænge, så er det nemmere at vide noget end
at føre det ud i livet. Og at være fagligt dyg-
tig er fuldstændigt uafhængigt af, om man
er tyk eller tynd.
Fagligheden skal vi bruge til at forebygge
fedme. Vi skal tilberede mad i alle institu-
tioner og skoler og give børnene gode
madoplevelser – som forhindrer, at de går
grassat i dårlig mad. Præcis som politikerne
– uanset parti – lægger op til her i bladet.
Vi skal støtte både børn og voksne, der
er for tykke, i at tabe sig. Og derfor har for-
bundet foreslået sundhedsministeren, at
sygesikringen indgår overenskomst med
forbundet, så det bliver gratis – og dermed
muligt for alle tykke børn, unge og deres
familier at få kostvejledning.
For der er ingen tvivl om, at mange
overflødige kilo gør livet unødvendigt
‘besværligt’.
2
leder
Tyk og kompetent
3
foto: stig stasig
Vægt på sundhed. Tyk eller
tynd. Bladet handler egentlig
om, hvordan vi alle opnår de
vilkår, vi lever bedst med.
Uanset vægten.
køkkenlivsiden hen
Tekst: Mette Jensen
For meget vægt på vægten‘Det er din egen skyld’. ‘Tag dig dog sammen – hvis ikke du vil
slås med slidgigt eller dø af hjertekarsygdom’. Det er den gene-
relle holdning overfor overvægtige. Og den holdning er også
repræsenteret her i bladet. Men tænker vi os om, ved vi godt at
ingen forsætligt spiser sig til et dårligt helbred. Det sker, fordi
man ikke ved bedre eller ikke kan se andre udveje. I de tilfælde er
der behov for terapeutisk hjælp, mener psykolog Annete Ilfeldt,
der fortæller, hvordan meget tykke kvinder – og det er især kvin-
der, der er parate til på den måde at gå i dybden med deres over-
vægt – kan få hjælp til at finde selvværdet frem og dermed lysten
til at passe bedre på sig selv.
Mange er ikke svært overvægtige, bare ‘lidt for runde’. Men hel-
ler ikke den størrelse passer med tidens skønhedsideal, der til-
skriver både mænd og kvinder at være slanke. Lykkes det ikke,
lurer mobningen lige om hjørnet. Som de unge på side 27 beret-
ter om.
I køkkenerne er der mange runde og ingen mobning. Vægten
følger faget, mener nogle, mens andre synes, det burde være lige
omvendt.
God fornøjelse med et blad, der handler om børn, unge og
voksne i størrelse ekstra large, om det svære i at tabe sig, og i at
få job og venner. Om at tage hånd om problemet – helst i
opløbet – og give børnene gode oplevelser, der hele livet vil få
dem til at gå efter god mad og gode måltider. 1
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
4
Overflod. I dag lever vi i et overflodssamfund, hvor vi for-
bruger mere, end vi har brug for. De fede har påtaget sig
at forbruge mere mad, end de behøver, og derfor bliver de
omvandrende symboler på det syge ved forbrugssamfun-
det. Det er det, der gør, at vi væmmes ved dem.
‘Det gyldne fedt’ af Verner Møller.
modelfo
to:
stigstasig
For hundrede år siden var der
ingen, som kiggede skævt til en
frodig frue med mave eller en
herre med borgmestervom.
Velnæretheden var udtryk for
velstand.
De tider er længst forbi. Fede
mennesker er blevet vor tids
syndebukke, som må finde sig
i at blive set ned på, diskrimi-
neret og mobbet.
Holdningen til fede mennesker er, at
de kan da bare tage sig sammen.
De er ugleset, for de belaster den
offentlige økonomi på grund af alle de
livsstilssygdomme, de med tiden
utvivlsomt rager til sig. For eksempel
hjerte-karsygdomme og type 2 diabe-
tes. Desuden generer det os at kigge
på en, som forstyrrer vores idealbil-
lede af, hvordan man skal se ud. Sådan
er groft sagt danskernes holdning.
– I et fællesskab ville man tage hånd
om den enkelte. I vores individualisti-
ske tid bliver fedme betragtet som
om, det er ens egen skyld, mener ide-
historiker og antropolog Sasha Qvor-
trup.
I flere år har hun forsket i krop, kost
og kultur, og hun har skrevet en af-
handling om sammenhængen mel-
lem mad og begreber som synd og
skyld.
Sasha Qvortrup er i øvrigt ansat på
pb-uddannelsen i sundhed og ernæ-
ring på Jysk Center for Videregående
Uddannelser.
Kroppen er gud
I sin forskning har Sasha Qvortrup
draget stærke paralleller mellem dyr-
kelsen af den sunde krop og den pro-
testantiske etik, som vi har med i
vores kulturelle rygsæk. Vi taler f.eks.
om at ‘synde’, når vi spiser usundt.
Når vi har spist en flødeskumskage,
skynder vi os i fitnesscentret for at
gøre bodsøvelser og få syndsforla-
delse.
Med andre ord, vi gør os selv til
vores egen gud, og vi har kun os selv
at takke enten for en slank og sund
krop eller det modsatte, hvis vi ikke
lever op til tidens nærmest religiøse
sundhedsforskrifter. Derfor bliver den
overvægtige den store synder, som
ikke overholder ‘buddet’ om sund
ernæring.
– Man kan undre sig over, at den
måde at tænke på er så fremher-
skende i vores ellers ikke særligt reli-
giøse samfund. Men forklaringen er,
at når vi nu ikke længere tror på et liv
efter døden, så skal det hele foregå nu.
Det gælder med andre ord om at passe
på kroppen, som skal være sund og
velplejet. Den bliver så vigtig, fordi
den er et udtryk for dig selv. Kroppen
bliver en gud, som vi kan bekende os
til, forklarer idehistorikeren.
Det fælles måltid
Hun anerkender, at samfundet er
nødt til at gøre noget ved det faktum,
at flere og flere bliver fede, og at de
bliver syge af det. Men hun mener, at
oplysningskampagner som f.eks. ‘6
om dagen’ forfejler sit mål.
– Der er en tendens til, at de lavt-
lønnede, de nederst placerede i sam-
fundshierarkiet, har en øget risiko for
at blive overvægtige. Ofte er der ikke
særlig meget fleksibilitet i deres job,
og derfor kan det i praksis være umu-
ligt at få motion indpasset i hverda-
gen. Desuden mangler socialt udsatte
grupper ofte det overskud, der kræves
for at tilegne sig ny viden og nye mad-
vaner og få dem indpasset i en presset
dagligdag.
Sascha Qvortrup siger, at også stor-
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 5Tekst: Birgit Søes Rasmussen
Deter de fedes egen skyld
bymennesker har en forøget risiko for
at blive overvægtige. Det er så nemt
lige at snuppe sig en burger og spise
den undervejs. Spiser man ofte alene,
er der også en risiko for at tage alt for
meget på.
– Hvis vi skal vende den negative
udvikling, mener jeg, at vi skal ind-
drage flere bløde humanistiske aspek-
ter frem for kun at se på hårde fakta.
Det er jo meget følelsesladet, hvad
man spiser, og den side af sagen bliver
der slet ikke taget stilling til i kampag-
nerne. Vi skal have en diskussion om
vigtigheden af det fælles måltid. Spi-
ser man sammen med andre, er der
større nydelse ved maden, og der er
en form for social kontrol. Den kan
betyde, at man ikke spiser for meget.
Det er vigtigt at ritualisere måltidet
ved at gøre noget ud af det. Det kan
være at lægge en dug på bordet, pynte
med blomster og et tændt lys i stedet
for bare at smække gryderne på bor-
det og skovle maden ind. Vi skal lære
at sætte pris på det gode måltid, fore-
slår Sascha Qvortrup.
Se på mennesket bag
Samfundets negative holdning over-
for overvægtige bryder hun sig ikke
om, og hun beklager, at vi har vendt
tidligere tiders fællesskab ryggen til
fordel for at dyrke os selv. Hvis vi
levede i et fællesskab, ville vi tage
ansvar for hinanden frem for at se
overvægt som et individuelt problem.
Det ydre ville træde i baggrunden, og
vi ville se mere på mennesket bag,
mener hun.
Sascha Qvortrup ser imidlertid ikke
tegn på at holdningen til overvægtige
vil ændre sig. For et individualistisk
samfund skaber intolerance. Ikke kun
over for de fede, men også over for
andre grupper som f.eks. etniske min-
oriteter og handicappede, siger hun.
1
6
t tegning: hanne barthollin
foto
:sc
anpi
x
køkkenliv·2·2007 7
Min skyld. Hvorfor er det så ydmygende at være overvæg-
tig. Og hvorfor kan det koste job og kærlighed og give et
dårligt liv? Fordi vi, de normalvægtige, mener, at de fede
er dovne. De burde tage sig sammen, siger sociolog Birthe
Lindahl Hansen.
“Vi betragter de overvægtige som unormale. Og det er vel
at mærke deres egen skyld, at de er unormale. Vi lever i
en stærk individualistisk tid, hvor vi går rundt og bilder os
ind, at ansvaret for vores liv ligger på vores egne skuldre.
Tidsånden påvirker alle og bliver dermed også pålagt de
fede, som jo ‘bare kan gøre noget ved det’“, forklarer hun.
Politiken i november.
Sværere end som så:
Det handler ikke bare om, hvad vi spiser. Det handler også
om, hvornår og hvorfor vi spiser
Det handler ikke om en svag psyke. Det handler om
reaktionsmønstre, følelser og ansvar for eget liv.
Det handler ikke bare om manglende motion. Det handler
om motivation og kropsbevidsthed.
Det handler ikke om, at man ikke fungerer socialt. Det dre-
jer sig om vaner og traditioner, og hvordan samfundet
påvirker os.
‘Jeg begynder på mandag’ af Ingrid Videbech.
Under kniven. Læger oplever i stigende grad, at desperate
forældre vil have deres børn opereret for fedme. Sund-
hedsstyrelsen fastholder dog en aldersgrænse på 20 år.
“Det er ofte forældre, der selv er blevet opereret for deres
overvægt og føler, at de har fået et nyt liv. Så står de der
med den alt for store Lille Peter og kan se, hvordan han
er på vej ind i en meget svær tid. Det er da forståeligt”,
mener læge Jens Peter Kroustrup fra Adipositaskliknikken
på Ålborg Sygehus, som har fem-seks patienter, der venter
på, at de bliver 20.
Netdoktor i januar foto
:sc
anpi
x
8
Dur ikke. Hver femte virksomheds-
leder har inden for de sidste tre
år vraget en ansøger til et job,
enten helt eller delvist på grund
af vedkommendes overvægt.
Ledernes Hovedorganisation
modelfo
to:
stigstasig
En mandlig chef med stor mave
har pondus og styrke, mens en
overvægtig, kvindelig chef
signalerer mangel på kontrol.
Overvægt rører nemlig også ved
ligestillingen, viser professor
Berit Heitmann.
Overvægt er ikke blot et problem for
det enkelte menneskes sundhed eller
for de voksende udgifter i sundheds-
sektoren. Overvægt rammer også ned
midt i ligestillingen. For er du over-
vægtig kvinde og samtidig leder, er
der stor sandsynlighed for, at du får
mindre i løn end din mandlige chef-
kollega. Og risikoen for, at du får nej
til jobsamtalen, fordi du som kvinde
bærer rundt på for mange kilo, er også
større, end den vil være hos en ansø-
ger af hankøn.
Ser ned på tykke kvinder
Man kan også sige det meget kort og
direkte: Overvægtige kvinder diskri-
mineres på arbejdspladsen. Og over-
vægtige diskrimineres i det hele taget
i samfundet.
Den konklusion er Berit Heitmann,
professor og ernæringsforsker ved
Institut for Sygdomsforebyggelse,
nået frem til efter at have sammenlig-
net udenlandske undersøgelser om
ligestillingsperspektivet i forbindelse
med overvægt.
– En finsk undersøgelse af lønudvik-
lingen hos mænd og kvinder viser, at
mændenes løn udelukkende bestem-
mes af deres uddannelse, mens kvin-
der med tilsvarende uddannelse, som
samtidig er overvægtige, tjener min-
dre end overvægtige mænd, og min-
dre end normalvægtige kvinder med
samme uddannelse, siger Berit Heit-
mann.
Hun forklarer diskriminationen af
kvinder således:
– Man kan sige, at der er et større
pres på kvinder om at holde vægten
og se godt ud, end der er på mændene.
En mandlig chef må gerne have en
stor mave – det giver ham faktisk bare
mere pondus, mens en overvægtig
kvindelig chef ikke vil nyde lige så høj
anerkendelse og respekt, men måske
nærmere vil blive set ned på.
Berit Heitmann fortæller desuden,
at undersøgelser i Danmark også
viser, at ledere erkender at have
diskrimineret overvægtige kvinder,
når de sad til jobsamtaler.
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 9Tekst: Tina Juul Rasmussen
Vægtendiskriminerer
– Jeg mener, det generelt set handler
om, at overvægt signalerer, at man
ikke kan styre sig selv – og hvis man
ikke har kontrol over sig selv, er man
ikke så interessant at ansætte, for
eksempel som leder. Det er ikke nød-
vendigvis en bevidst holdning, men
noget mere subtilt og grundlæggende
hos os mennesker, at vi tænker sådan.
Det er også derfor, vi har lavet den
sammenligning af undersøgelser på
området – for at illustrere, hvor stor
en diskrimination og stigmatisering,
der finder sted af overvægtige. Og
fordi det er dybt uetisk og dybt unfair,
siger Berit Heitmann, som mener, at
det er en holdning og adfærd, der fin-
der sted alle steder i samfundet: Hos
både forældre over for deres egne og
andres børn, i sundhedsvæsnet og på
arbejdspladserne.
Ingen succes at være tyk
At det hos mange er en ubevidst meka-
nisme at se ned på overvægtige, viser
en undersøgelse fra USA – et af Berit
Heitmanns ‘yndlingseksempler’:
En gruppe forældre blev bedt om at
fortælle deres børn tre historier ud fra
tre forskellige billeder: Et handicappet
barn, et normalvægtigt barn og et
overvægtigt barn. 85 procent af histo-
rierne om det handicappede barn var
succeshistorier, tallet var 50 procent
for det normalvægtige barn – mens
ikke en eneste af historierne om det
overvægtige barn rummede succes.
– Og det er jo formentlig ikke gjort
bevidst fra forældrenes side. Men det
viser, hvor dybtliggende holdningen
om, at overvægtige ikke kan være suc-
cesrige, ligger i os. Og det signal sen-
der vi som forældre videre til vores
børn, lægerne gør det i sundheds-
væsnet og lederne gør det ved ansæt-
telsessamtalen, siger Berit Heitmann
og understreger, at der selvfølgelig
findes undtagelser.
– Der findes jo samfund og kulturer,
hvor det at være overvægtig signalerer
status og velstand. Men i vores sam-
fund, hvor fedme er en synd, kan man
signalere kontrol og distance til syn-
derne ved at holde sig slank.
Håber etikken vinder
At der kan være problemer forbundet
med at have overvægtige medarbej-
dere på en arbejdsplads, vil Berit Heit-
mann godt anerkende, selv om hun
stadig mener, at diskrimineringen af
dem er uetisk:
– Vi ved, at overvægtige har flere
somatiske lidelser og derfor kan have
flere sygedage, men også de slanke
har jo sygedage. Og jeg mener ikke, at
man kan tillade sig på en arbejdsplads
at have en antagelse om, at de tykke
har flere sygedage som udgangs-
punkt, når man ansætter dem. Så jeg
håber på, at etikken vinder i sidste
ende, siger Berit Heitmann.
– Diskrimination af overvægtige er
jo ikke anderledes, end når vi diskri-
minerer folk ud fra deres race, reli-
gion osv. Og derfor er det først, når vi
begynder at tale om det, at tingene
kan flytte sig, fastslår hun.
10
t
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
køkkenliv·2·2007 11
Fyret på grund af sin vægt. “Det slog fuldstændigt benene væk under mig.
Det værste var, at blive set på som tyk frem for at blive set på som menne-
ske”, fortæller Marianne Steffensen.
Marianne Steffensen, der vejer 130 kilo, blev fyret fra et job, som hun kun
havde haft i få dage. Arbejdsgiveren erkender, at vægten og den personlige
fremtoning var afgørende for fyringen. “Hun skulle være vores ansigt udad-
til. Uanset hvor tolerant alle mennesker gerne vil være, er det ofte første-
håndsindtrykket, man får, der betyder en del for et firmas image,” skriver
arbejdsgiveren.
HK har anlagt sag mod MER Revison, som fyrede Marianne Steffensen, for
brud på den nye lov om forskelsbehandling, skriver Netmagasinet.
HK’s Netmagasin i juni.
modelfo
to:
stigstasig
Stærkt overvægtige medarbejdere har
svært ved at udføre arbejdet på steder
med snæver plads. De mangler fysisk
styrke, og de er mindre effektive og
udholdende i arbejdet.
Det viser en spørgeskemaunder-
søgelse, som Branchearbejdsmiljø-
rådet Social og Sundhed (BAR sosu)
har offentliggjort.
Undersøgelsen omfatter ca. 420
arbejdspladser, fordelt på kommunale
arbejdspladser, sygehuse og døgnin-
stitutioner. De er blevet spurgt, om de
har haft overvægtige medarbejdere i
de seneste tre år og om det har voldt
problemer. Dermed giver undersøgel-
sen et indtryk af, hvordan problemer
med overvægt opleves og håndteres
på arbejdspladserne.
Arbejdspladserne bekræfter, at de
har haft overvægtige medarbejdere og
at antallet har været stigende gennem
de tre år. Og de forventer, at det vil
stige yderligere.
Overvægt blandt medarbejderne
volder problemer, siger arbejdsplad-
serne. Det giver ekstra belastning på
medarbejderen, som også vurderes at
arbejde langsommere og mindre
effektivt. Nogle opgaver kan ikke løses
af medarbejdere med svær overvægt,
ganske enkelt fordi der er for lidt
plads. Alt i alt vurderes overvægten
både at øge sygefraværet og risikoen
for skader.
Undersøgelsen viser desuden, at
arbejdspladserne ikke føler sig særligt
godt rustede til at løse medarbejder-
nes vægtproblemer. Emnet er tabu-
belagt, og diskuteres ikke åbent. Til-
buddene er derfor også af meget for-
mel karakter – som f.eks. adgang til
et kondicenter. Nogle arbejdspladser
har overladt opgaver som de over-
vægtige har svært ved til kolleger,
som så udsættes for ekstra belastning.
Enkelte arbejdspladser har fyret med-
arbejdere på grund af svær overvægt
andre siger, at de ikke vil ansætte
overvægtige medarbejdere.
Langt de færreste arbejdspladser
har en politik for svær overvægt
blandt medarbejderne.
Flere efterlyser metoder til at disku-
tere overvægt. Og de kommer selv
med forslag, som rækker fra større
åbenhed, fælles ansvar omkring over-
vægt til bevidsthed om f.eks. mad og
motion på arbejdspladsen. 1mj
Kilde: Arbejdsmiljømæssige problemer
som følge af overvægt hos medarbej-
dere i social- og sundhedssektoren,
Bar sosu, maj 2005
12 køkkenliv·2·2007
Overvægtgiver problemer på jobbet
Ingen tilbud til overvægtige. Kun fem ud af 100 arbejdspladser har særlige
ordninger, der skal hjælpe svært overvægtige medarbejdere, viser en
undersøgelse, som Rambøll Management har lavet for Sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgiveren styrer vægten. Om få år vil arbejdsgiverne sætte fokus på
de ansattes vægt – akkurat som de i dag udrydder rygning. Nogle virksom-
heder vil endda gå så langt som til at sætte mål for, hvor højt BMI med-
arbejderne må have, forudser Birthe Linddal Hansen, sociolog og fremtids-
forsker.
Politiken i november
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
13
model
foto
:st
igst
asig
1 2 Er der overvægtige medarbejdere
hos jer?
2 2 Gør I noget for at hjælpe
overvægtige til at tabe sig?
3 2 Er der arbejdsmiljøproblemer
forbundet med at være overvægtig
– nedslidning, lavt energiniveau,
mobning eller andet?
4 2 Hvordan synes du, det spiller
sammen med fagets image – kan
overvægtige repræsentere et
sundhedsfag?
14 Tekst: Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen
Tykog kostfaglig – er detet problem
Er der overvægtige medarbejdere i jeres køkken? Ser I det som
køkkenets opgave at få medarbejderne til at tabe sig? Er der
arbejdsmiljøproblemer forbundet med at være overvægtig? Og
hvordan spiller det sammen med kostfagets image at være
overvægtig?
Køkkenliv har spurgt flere ledere om deres holdning til overvægtige
medarbejdere. Nogle har afslået at udtale sig. Og understreger
måske hermed, at det også i køkkenerne, er tabu at tale om vægt
og svært at gribe ind, støtte og give konkrete tilbud til overvægtige
medarbejdere?
modelfo
to:
stigstasig
Kirsten Thaagård, cheføkonoma, nervesanatoriet Vejle Fjord:
1 2 Ja, der er tre overvægtige ud af 14. De to af dem er
ufaglærte.
2 2 Nej, jeg mener, det er et personligt anliggende, jeg
ikke kan blande mig i som leder. Jeg tror, det ville føles
som et nederlag, hvis jeg skulle ind og kommentere det.
Men den ene overvægtige medarbejder er selv gået på kur
hos Vægtvogterne og har tabt over 20 kg siden i sommer,
så det er jo flot.
3 2 Nej, ikke mobning i hvert fald. Men vedkommende,
som er gået på kur, fortæller, at hun har fået mere energi,
efter hun har tabt sig. Og jeg kan da også se, at der er pro-
blemer for de overvægtige med at komme ned, når de skal
løfte osv., så deres kolleger nogle gange tager over for
dem.
4 2 Jeg synes ikke det spiller så godt sammen. Indadtil i
huset er det også noget, vi har diskuteret højere oppe i
systemet, fordi vi har noget kursusvirksomhed, hvor ser-
vicemedarbejderne serverer, og vi har så fået at vide bag-
efter, at det ser ikke smart ud, siger Kirsten Thaagård.
Lene Lanng, ledende økonoma, storkøkkenet Fyensgade/Annebergvej, Aalborg:
1 2 Nej, ikke overvægtige som sådan. Men jeg har tidli-
gere haft en medarbejder, som var meget overvægtig og
som til sidst selv måtte erkende, at hun var nødt til at
stoppe på grund af nedslidning og mange sygedage. Og
jeg har haft en elev, som også var svært overvægtig, som
stoppede efter prøveperioden. Hende gjorde jeg – allerede
inden hun startede hos os – opmærksom på, at det måske
ville være en god ide, hvis hun tabte sig, fordi jeg kunne
forudse, at hun ville få svært ved at udføre arbejdet i køk-
kenet.
2 2 Jeg har i begge tilfælde gjort medarbejderne opmærk-
som på, hvad der findes af tilbud i Aalborg Kommune –
blandt andet at der er mulighed for at komme i et fitnes-
scenter. Vi har også en frugtordning for de ansatte her i
køkkenet.
3 2 Ja, som nævnt med de to medarbejdere. Men vi har
aldrig oplevet mobning på grund af overvægt. Overvægt
giver nedslidning og kan betyde, at man har svært ved at
følge med aktivitetsniveauet i køkkenet, som jo er højt.
Men jeg synes også, at det er svært som leder at gå ind og
blande mig, fordi det samtidig jo er noget meget person-
ligt. Men jeg synes, at jeg har et ansvar for at rådgive og
vejlede medarbejderne og gøre opmærksom på de tilbud
og muligheder, der findes i vores kommune.
4 2 Jeg synes, at det inden for en vis grænse er i orden.
Men i de udgående funktioner kan det være et dårligt
signal at sende, hvis der er tale om en meget overvægtig
medarbejder, og jeg mener ikke, at svær overvægt hører til
i vores fag, siger Lene Lanng.
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 15
problem
Gitte Breum, cheføkonoma, Glostrup Hospital, København:
1 2 Ja, jeg vil tro, at op til 50 procent af medarbejderne i
køkkenet er overvægtige, heraf 10 procent svært overvæg-
tige.
2 2 Nej. Hvis de er meget overvægtige, tilbyder vi dem, at
de kan gå hos vores diætist, så på den måde gør vi noget.
Og som leder mener jeg godt, at det kan være et ansvar,
jeg kunne tage og et relevant initiativ, fordi det hænger
sammen med arbejdsmiljøet, sygefravær osv.
3 2 Ja, bestemt. Hvis man er overvægtigt er det hårdt at
stå og gå så mange timer på et stengulv hver dag, og vi har
et par meget store piger, som har svært ved at komme til
de store maskiner. Men vi har ikke oplevet mobning af
overvægtige medarbejdere.
4 2 Jeg mener, at man kan se det på to måder. Enten at
køkkenfaget handler om at spise sundt eller om, at når
man arbejder med mad, så er det blandt andet fordi man
elsker mad selv og derfor spiser for meget af det. Selvføl-
gelig er det problematisk for det enkelte individ at være
overvægtig, men jeg mener ikke, at overvægtige medar-
bejdere skæmmer faget. Vi har som nævnt flere som er
‘erotisk buttede’, fordi de arbejder med mad og hygger sig
med at spise den. Og jeg mener heller ikke, at folk i vores
fag er en gang sundhedsapostle, som kun spiser hvedeklid
og vegetarmad. Man kan også spørge: Hvad er sundhed
egentlig? Hvad hvis man er tynd som et siv og storryger?
Er det mere sundt, spørger Gitte Breum.
Susie Pedersen, økonoma og souschef, Egebjerg Plejehjem, Gentofte:
1 2 Ja, fire ud af 14 ansatte i køkkenet er overvægtige.
2 2 Nej, det er ikke noget, vi har haft oppe at vende.
Umiddelbart synes jeg, at det er et personligt anliggende,
som jeg ikke kan blande mig i, så længe det ikke har
betydning for udførelsen af deres arbejde. Og det har det
ikke haft hos os.
3 2 Som sagt ikke endnu, men jeg kunne da snildt fore-
stille mig, at der kunne være problemer forbundet med
det.
4 2 Jeg synes det spiller meget dårligt sammen. Hvis der
kommer en og skal fortælle mig, hvordan jeg skal spise
sundt, og vedkommende selv vejer 25 kg for meget, vil jeg
nok have svært ved at tage budskabet alvorligt. Jeg kunne
også godt forestille mig, at det er et spørgsmål, vi kunne
tage op i køkkenet – blandt andet fordi det næsten er en
arbejdsskade i faget. Og jeg tror det handler om mere end
bare, at man i vores fag er glad for mad. Jeg tror også, der
ligger individuelle årsager bag overvægt, siger Susie
Pedersen.
16
Christina Søndergaard, ledende økonoma, AOC Engholm, Allerød:
1 2 Ja, ikke meget store kvinder, men moderat overvæg-
tige.
2 2 Vi gør ikke noget i køkkenet, men vi gør noget på
arbejdspladsen, hvor vi har en sundhedslinie, som køkke-
net også er en del af. Vi har f.eks. en stor salatbuffet hver
dag, som kan købes til en fornuftig pris. Vi har haft syv
foredrag med ‘sundhedsguruen’ Chris MacDonald. Han
fortalte blandt andet om, at holde den slanke linie. Så har
vi et cykelhold og et løbehold, som er med i ‘stafetten’ og
‘tøserunden’. De får udleveret træningstøj med logo på,
som gør det lidt ekstra attraktivt at være med.
Desuden diskuterer MED-udvalget arbejdsmiljøproble-
mer – også overvægt, og da køkkenet har to repræsentan-
ter i udvalget, så er det noget, vi har fokus på.
3 2 Ikke her i køkkenet. Men jeg har før arbejdet på en
arbejdsplads, hvor der var en meget overvægtig medarbej-
der. Hun stod f.eks. aldrig i cafeen. Kunderne syntes ikke,
det var så rart, og hun havde også selv helt bevidst valgt
det fra. Jeg tror, hun var meget bevidst om, hvordan folk
så på hende. Selvom det selvfølgelig ikke var fair, at det
skulle betyde noget for hendes arbejdssituation. Men
sådan var det altså.
4 2 Vi skulle jo vide noget om ernæring, så det er klart, at
folk vil undre sig, hvis vi står frem og er meget overvæg-
tige. Jeg kan huske, hvordan jeg selv har været lidt skep-
tisk, når jeg har mødt overvægtige foredragsholdere, der
fortalte om sundhed.
I øvrigt er det min fornemmelse, at den megen fokus på
vægt også er slået igennem i vores fag. I mit netværk af
økonomaer er der f.eks. ikke nogen overvægtige. Og det
står i skarp kontrast til, hvad jeg husker fra min elevtid,
hvor jeg har et billede af meget store, pustende økono-
maer med støttestrømper, siger Christina Søndergaard.
Pernille Hansted, kvalitetschef på Rigshospitalet, København:
1 2 Ja, jeg kan ikke sige hvor mange, jeg har jo ikke folks
BMI, men vi er nogle stykker.
2 2 Nej det gør vi ikke. Vi har talt om, at vi godt kunne
tænke over det, når vi serverer noget. Det er nu ikke så tit.
Og det er selvfølgelig også blot en lille ting.
3 2 Jeg ved, der er øget nedslidning forbundet med at
være overvægtig, men det er ikke noget, vi har mærket til.
Vi har heller aldrig haft en oplevelse af, at de tykke var
langsommere til deres arbejde. Eller at kollegerne klager
og siger ‘vi vil ikke have flere fede hos os’. Slet ikke.
Heller aldrig oplevet mobning. Selvfølgelig – cheferne
hører jo ikke alt. Men jeg tror, vi ville have hørt det fra til-
lidsfolkene.
Omvendt er det ikke tabu. Der kan godt smides et par
friske bemærkninger af sted: ‘træk maven ind, moster’
f.eks. Men det er aldrig ondt eller grimt.
4 2 Ja, hvorfor ikke? Jeg er selv tyk, og det har ikke noget
med min faglighed at gøre. Jeg kan godt råde andre og
repræsentere faget værdigt. Det handler om at være
bevidst om, hvor man selv er henne. F.eks. bruger jeg min
egen krop som eksempel, når jeg skal undervise sygeple-
jersker om patienter i ernæringsmæssig risiko. Måske er
det grænseoverskridende, men det kan bruges positivt.
Og det siger jeg ikke for at forherlige overvægt eller
negligere, at det er et problem. For det er det selvfølgelig.
Det er usundt og et samfundsøkonomisk problem. Men
det skal ikke lyde som om at man ikke tager sin faglighed
alvorligt, fordi man er tyk. Der er nok af skyld og skam for-
bundet med at være stor. Det holder ikke også at så tvivl
om fagligheden, siger Pernille Hansted, der i øvrigt
mener, at vi skal snakke åbent om de mange overvægtige
– og undervægtige – i faget. 1
køkkenliv·2·2007 17
Tekst: Tina Juul Rasmussen
15 kilo lettere på tre måneder.
Da først ledende økonoma Janne
Bjødstrup lavede en aftale med
sig selv, var det en smal sag at
tabe sig. Hør her hvordan hun
gjorde.
– Jeg har lavet en deal med mig selv.
Min vægt skal holdes på det, den er nu.
Det har Janne Bjødstrup lovet sig
selv. Til daglig er hun ledende økono-
ma på omsorgscentret Breelteparken i
Hørsholm nord for København.
For knap to år siden kiggede hun
sig selv dybt i øjnene og spurgte: “Vil
du reelt det her?”, fortæller hun og
forklarer:
– Jeg ville gerne tabe mig og havde
prøvet 117 gange før, hvor det ikke var
lykkedes, og jeg var nået en alder, hvor
jeg ikke længere syntes, at jeg hele
tiden kunne finde på undskyldninger
for mig selv om, hvorfor jeg ikke
kunne tabe mig, og jeg tænkte: “Det
kan ikke være rigtigt”, siger den nu
53-årige Janne Bjødstrup.
Og det kunne ikke være rigtigt, viste
det sig. For da først Janne Bjødstrup
havde lavet en aftale med sig selv og
sat et meget håndfast og konkret mål
op for, hvor meget og hvordan hun
ville tabe sig, tog det hende ikke mere
end tre måneder at smide 15 kilo –
efter sin helt egen metode.
– YES, jeg vil det, sagde jeg til mig
selv og besluttede mig for, hvad jeg
kunne leve med at spise: Frugt og
grønt, et vist antal proteiner og kulhy-
drater i form af rugbrød og ost til mor-
genmad – og at jeg gerne ville tabe et
kilo om ugen, husker Janne Bjødstrup,
som i første omgang valgte ikke at
lægge så stor fokus på motionen.
– Jeg får meget motion til daglig i
køkkenet, så jeg valgte at koncentrere
mig om det, jeg spiste. Og jeg blev
chokeret over, hvor lidt man må spise,
siger hun med et grin i telefonen.
Gik stille med dørene
Metoden var forholdsvis enkel: Hver
morgen og aften skrev Janne Bjøds-
trup ned, hvor meget hun vejede og
kunne på den måde meget nøje følge,
hvornår hun havde ‘syndet’. Men
udadtil var det ikke noget, hun skil-
tede med.
– Jeg fortalte det ikke til nogen, fordi
jeg jo tidligere havde prøvet at tabe
mig og talt meget om det, og det er så
pinligt, når det ikke lykkes.
Der var da heller ingen, som bemær-
kede noget, før de 15 kilo var væk.
– Så kom alle hen og spurgte: “Er du
blevet syg – hvorfor er du blevet så
tynd?” Og så kunne jeg selv se, at det
nok var for meget, jeg havde tabt mig.
Men der gik sport i det, og jeg ville
ned under de 60 kilo. Men det betød
jo, at jeg gik to-tre størrelser ned i tøj
og endte på et BMI på 19-20. Så jeg
valgte selv at tage fem kilo på igen.
Den vægt har jeg holdt, og det er to år
siden til foråret, siger Janne Bjøds-
trup, som siden er begyndt at løbe og
styrketræne lidt for at ‘stramme op’,
som hun udtrykker det.
Let at komme op
Men egentlig er overvægt ikke et pro-
blem, Janne Bjødstrup ellers har kæm-
pet med.
– Jeg har ikke følt mig overvægtig,
men jeg kunne jo godt se, at jeg var
kommet derop, hvor jeg ikke længere
kunne klemme mig ned i noget
stramt og lækkert tøj, og det ville jeg
gerne. Og så gik der som sagt sport i
den. Og jo, jeg kan da godt mærke, at
jeg er blevet ti kilo lettere – ikke i det
daglige arbejde i køkkenet, men for
eksempel når jeg løber på ski og fal-
der. Hold da op, hvor er det meget let-
tere at komme op igen!
18
Yes – det lykkedes!
Overvægt er heller ikke et problem
blandt medarbejderne i køkkenet i
Breelteparken, fortæller Janne Bjøds-
trup. Men køkkenet har sammen
med andre afdelinger i huset fulgt
Hørsholm Kommunes sundhedskam-
pagne for medarbejderne (‘Vi dyrker
sundhed’ med grøntsagsmanden Sune
Raske i spidsen, red.), som blandt
andet omfatter rygestopkurser, sund-
hedstjek og støtte til konkrete initia-
tiver.
– Vi har da bådet gået med skridt-
tæller på, fået tjekket vores kondital
på en cykel og haft konkurrencer med
de andre afdelinger og ad den vej
motiveret de ansatte til at være med,
siger Janne Bjødstrup.
Og selv tjekker hun stadig sin vægt
hver dag.
– Min vægt skal holdes på det, den
er nu. Nu har jeg jo skiftet hele min
garderobe ud! 1
køkkenliv·2·2007 19
Tung gastronomi. Et kursus i
gastronomisk og fedtfattig
madlavning er ligeså godt –
eller dårligt – til at fastholde et
vægttab hos svært overvægtige
som et kursus i adfærdsterapi.
Det viser en undersøgelse som
blandt andre ernæringsekspert
Arne Astrup og kokken Claus
Meyer har gennemført. I øvrigt
var der færre, der hoppede fra
madlavningskurset end
adfærdsterapien.
Ugeskrift for læger, 51, 2003
Isolation. “Hver overvægt har
sin historie, og den handler
sjældent kun om overvægt, når
vi taler om 10-15 kilo. For mig
eget vedkommende brugte jeg
fedtlaget som isolation. Jeg
elsker at være sammen med
mennesker, men jeg blev hur-
tigt meget grebet af andres
historier. Jeg kunne mærke grå-
den indvendigt, hvis de var
ulykkelige, og det kunne jeg
ikke holde til. Overvægtige
mennesker kan godt få lov at
sidde i fred, og det nød jeg.”
Liselotte Siff Hansen på
www.foa.dk
foto
:h
enrik
frydkjæ
r
Det er fint med sundheds-
kampagner og gode råd hos
diætisten. Det rækker bare ikke
til et vægttab hos dem, der
bruger mad til at holde smerten
på afstand. Det siger psykolog
Annette Ilfeldt, der arbejder
med psykiske årsager til fedme.
Der er dem, der gradvist lægger på
sidebenene, fordi de har fået et nyt,
mere stillesiddende job eller uheldige
madvaner. De er ikke så svære at
hjælpe. Her vil gode råd hos diætist
eller kostvejleder og støtte til mere
motion i dagligdagen være virksomt.
Det er meget sværere at nå dem,
hvor overvægten er blevet massiv. Og
al erfaring viser, at de sjældent opnår
et varigt vægttab, trods et hav af gode
råd og konsultationer.
– Det går fint i starten. Mange taber
sig 10-12 kilo. Men så går vægttabet i
stå. Og efter tre måneder tager de på
igen og efter et halvt år er de – mindst
– tilbage på deres gamle vægt, forkla-
rer Annette Ilfeldt.
Som psykolog møder hun de over-
vægtige kvinder i sin klinik, og hendes
erfaring er, at vægttabet kun lykkes,
hvis de får hjælp til at forstå de psy-
kiske barrierer og en terapeutisk be-
arbejdning af årsagerne til den øgede
vægt.
Tykkere efter kuren
Når de første kilo er tabt, sker der
noget andet. Så når de ind til der, hvor
det gør ondt at tabe sig.
– De mister det lag af beskyttelse,
som de har omgivet sig med ved at
spise meget mad – som har været
‘godt’ for dem, fordi det har givet dem
mulighed for at skubbe en smertefuld
oplevelse i baggrunden. De ved ikke
selv, hvad der sker. Men pludselig bli-
ver det umuligt for dem at holde
kuren, og de falder tilbage i det gamle
spisemønster.
Vejlederen kan heller ikke forstå,
hvad der sker og bliver frustreret over,
at behandlingen ikke virker. Hurtigt
taber begge modet og bliver opgi-
vende, forklarer Annette Ilfeldt. Og så
opstår myten om, at de overvægtige
‘ikke kan tage sig sammen’.
Kostvejlederen forstår ikke, at der
kan ligge et smertefuldt svigt bag det
mislykkede forsøg. Ligesom den over-
vægtige heller ikke ved det, fordi hun
har gjort alt for at fortrænge smerten.
I forbindelse med svigtet, vidste
hun ikke hvordan hun skulle få den
omsorg, hun havde brug for. Og det
ved hun heller ikke nu. Nu får hun
hjælp til, hvad hun skal spise. Det bli-
ver styret udefra. Men det giver ikke
mening i hendes system. Derfor mis-
lykkes det.
Kostvejlederen må skifte fokus
Hvis en diætist oplever en kvinde, der
kommer til vejledning igen og igen
uden at tabe sig, så bør hun henvise til
psykolog, mener Annette Ilfeldt. For
så kan det være udtryk for, at det er
dybere og psykisk betingede årsager,
der hindrer vægttabet. Men Annette
Ilfeldt oplever ofte, at diætisterne er
tilbageholdende med at henvise til
psykologisk behandling.
– De er uddannede til at bruge deres
redskab, nemlig kostvejledningen ‘Se
nu her, følg nu disse råd…’ De tænker
meget i handlinger og glemmer at
tænke på, hvorfor det ikke lykkes for
kvinderne. Men når det viser sig, at
rådene ikke har effekt, er det nødven-
digt, at ændre strategi.
– Fra al anden traumeforskning og
behandling ved man, at ubearbejdede
traumer på længere sigt er psykisk
invaliderende, og enten ‘tiltrækker’
nye traumatiske episoder, eller dukker
20 Tekst: Mette Jensen
Under fedtet lurer smerten
op igen. Og indtil kvinden ved, hvad
hun lægger låg på med sin overspis-
ning, vil hun fortsætte. Resultatet er,
at hun igen og igen oplever, at der er
noget, hun ikke magter, at ‘hun er
dum og ikke kan klare sig’ – og får nye
komplekser.
Mad lægger låg på sorg ogfortvivlelse
Det behøver ikke være en ‘skidt op-
vækst’, der ligger til grund for vores
traumer. Det kan også være tilfældige,
uheldige begivenheder, eksempelvis
ulykker, hvor der ikke umiddelbart er
hjælp at hente.
– Den ulykkesramte kan opdage, at
masser af mad kan lægge låg på smer-
ten. Hvis man kører is, chokolade, en
hel citronmåne eller en pizza ned, vil
man opleve en vis tyngde. Råkost og
salat virker ikke. Det skal være fed og
stivelsesrig mad.
Og når man så fjerner den beskyt-
telse maden giver, ved at sætte ved-
kommende på diæt, så kommer hun
til at mangle næring på et dybere
plan. Derfor kan hun ikke holde kost-
planen.
– Så kan man jo vælge at sige, at det
er hendes egen skyld, at hun er fed, i
stedet for at tilbyde hjælp til at løse
det problem, der giver behov for at
lægge låg på smerten.
Et spørgsmål om egenomsorg
Hvis man er bevidst om sine traumer,
er det også muligt at ændre på dem,
mener Annette Ilfeldt.
– Lad os sige, at et barn er vokset
op med en mor, der har en fødselsde-
pression. Moren kunne ikke tage sig
kærligt af barnet – og det var synd for
moren. Men det giver jo ikke mening,
at barnet også som voksen skal føle
skyld og synes, det var synd for mor.
Det var også synd for barnet. Og det er
på tide, at hun får mulighed for at
give sig selv den omsorg, hun mang-
lede som barn – i stedet for at fort-
sætte det samme mønster, og svigte
sig selv – f.eks. ved at spise en masse
mad, som ikke er god for hende.
Hun skal lære at værdsætte, at hun
trods alt overlevede. Hun skal lære, at
give sig selv den omsorg, som hun har
manglet. Og det er ikke kage og fedt,
men kærlig omsorg.
– Når kvinden er nået hertil, kan det
godt være, at hun har brug for kostvej-
ledning. Men det afgørende er, at hun
får hjælp og forståelse til at kunne
bearbejde de psykiske årsager, der lig-
ger til grund for overspisningen.
– Mange af de kvinder, der har været
gennem adskillige kure, ved udmær-
ket, hvad der er godt at spise, tilføjer
Annette Ilfeldt.
– Det er selvværdet der er afgø-
rende. Får man det, vil man gradvist
begynde at byde sig selv noget bedre.
Hjælp til selvhjælp
Du har skrevet en bog ‘Fedmens psyko-
logi’, som du kalder for en selvhjælps-
bog. Kan man klare sit overvægtspro-
blem ved at følge vejledningen i bogen?
– Bogen kan være en igangsætter.
Jeg oplever, at rigtigt mange kan
spejle sig i de problemstillinger, som
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 21
Overspisere. “Når jeg ikke spiser, kan jeg mærke, hvordan jeg
har det. Jeg har en konstant indre uro. Her i julen har jeg følt
det, som om jeg var hovedperson i en Woody Allen film, mens
andre var med i en anden film, fortæller en kvinde til Politiken
i januar.
Kvinden er med i OA – anonyme overspisere eller ‘overeaters
anonymous’, som OA står for. I klubben tales der hverken om
kilojoule eller kure, men om hvordan det går med trøstespis-
ning, tvangsspisning eller anden overspisning, som medlem-
merne tidligere har brugt, for at lede tankerne bort fra det, der
gør ondt i livet.
’ www.oa-dk.org
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
den beskriver. Men langt de fleste har
brug for støtte til at løse problemerne.
Det er svært at holde fast i en ny be-
vidsthed, hvis man er alene om det.
Det ved vi alle af erfaring.
– I øvrigt anbefaler jeg ofte par-
terapi – eller familieterapi, hvis det
er unge. For det er jo også svært at
komme hjem i sine vante omgivelser
og ‘være en anden’ – reagere anderle-
des, måske pludselig blive mere sårbar,
vred og ked af det. Det kræver accept
og støtte.
Og det tager tid.
– Hvis man vejer 150 kilo så ligger
sorgen jo langt inde. Og det er ikke
noget, man klarer på et øjeblik, måske
tager det år. Ja, i virkeligheden er det
jo en livslang proces at blive klog på
sig selv, siger Annette Ilfeldt.
Flere nuancer i behandlingen
Er psykologisk hjælp til overvægtige
den strategi, der skal til for at dæmme
op for fedmeepidemien?
– Næppe. Men det er en hjælp til
dem, der ikke kan hjælpes af de tilbud,
der eksisterer i dag. Som tværtimod
oplever nye nederlag, hver gang de
enten af egen drift eller efter pres fra
andre søger hjælp.
– Og det er måske halvdelen af de
tykke, tilføjer hun.
Annette Ilfeldt har en vision om, at
man ved en enkel test både kunne
hjælpe flere og spare penge.
– Man skulle hurtigt skille fårene fra
bukkene. Og ud fra et simpelt spørge-
skema beslutte hvem, der har brug for
kostvejledning og intensiv motion, og
hvem der har brug for psykisk traume-
behandling og evt. kostvejledning. Det
er faktisk ret enkelt, fastslår hun. 1
22
t
Traumer bag overvægtenI 2005 lavede Annette Ilfeldt sammen med professor Ask Elklit fra Århus Uni-
versitet en undersøgelse blandt 296 overvægtige – de fleste kvinder.
Undersøgelsen viste, at 43 procent af deltagerne havde været udsat for et
eller flere traumer. Mange havde været udsat for seksuelle overgreb, opvækst
i en familie med vold eller alkohol, dødsfald i familien, brudte familier eller
andet, som har givet en oplevelse af svigt og en oplevelse af, ikke at kunne
håndtere disse situationer.
– Traumerne kan være baggrunden for disse menneskers overvægt, mener
Annette Ilfeldt, hvilket nogle af de adspurgte i undersøgelsen kunne tilslutte
sig, mens andre ikke havde nogen fornemmelse for den sammenhæng.
model
foto
:st
igst
asig
Mænds forklaring på, hvorfor de er
blevet overvægtige er som regel kort –
stor madlyst. Kvinder derimod kom-
mer med lange udredninger og hen-
visning til psykiske problemer f.eks. i
forbindelse med en skilsmisse, som
forklaring på deres overvægt.
Den opdagelse gjorde stud.med.
Anders Lindelof under et feltstudie
blandt overvægtige voksne.
Mænd ser med andre ord deres
ekstra kilo som et resultat af mang-
lende viljestyrke. Hvorimod kvin-
derne ikke mener, at overvægten som
sådan er deres egen skyld, skriver han.
Selvom kvinderne godt kan se, at de
spiser og bevæger sig uhensigtsmæs-
sigt. De mener, at de har behov for de
ekstra kilo for at dæmpe deres psyki-
ske problemer.
Mænds og kvinders forskellige syn
på årsagen til overvægt betyder, at de
lever forskelligt med overvægten,
men også at de har brug for forskel-
lige tilbud om hjælp til vægttab.
Hvis kvinderne skal tabe sig, mener
de, at de må have bearbejdet de psyki-
ske problemer, før de kan koncentrere
sig om mad og motion. Mens mænd-
ene umiddelbart er parate til at tage
imod støtte til at motionere og ændre
madvaner. 1mj
Kilde: Sygeplejersken 10, 2005
køkkenliv·2·2007 23
Drop kontrollen. »Vi hører hele tiden, at danskerne spiser for fed mad, og den skyldfølelse,
det pålægger os, er invaliderende. Det er bedre at lære børn om selvværd og lære dem at få
et godt forhold til mad, end det er at lære dem at tælle kalorier. Og hold så op med kontrol-
vejningen af overvægtige børn hos sundhedsplejerskerne i skolen. Det kan kun give dem en
oplevelse af nederlag. Tal med de unge i stedet for at bruge vægten som ydre kontrol«.
Birgit Pettersson, psykiater med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Politiken.
Mænd æder, kvinder psykologiserer
foto
:g
etty
imag
es
24
Mislykkede kure “Det er adskillige
gange vist, at slankekure udløser
spiseforstyrrelser eller generelt gør
folk tykkere. Det er den negative
fokusering på vægt og krop, der
giver et dårligt selvbillede og en
dårlig selvfølelse.”
Elsebeth Søs Hansen. De tykkes
befrielsesfront.
modelfo
to:
stigstasig
Accepter din vægt. Og især
andres vægt, anbefaler ‘de
tykkes befrielsesfront’. Slanke-
kure holder sjældent i længden.
Det sidste er Motions- og
Ernæringsrådet enig i.
Det er hårde odds man er oppe imod,
og kræver en umanerlig voldsom vil-
jestyrke, hvis man er meget overvæg-
tig og beslutter sig for at tabe sig. Det
siger ernæringsrådets tidligere for-
mand Bjørn Richelsen. Der er nemlig
hele to mekanismer, der træder i kraft
– som kan være svære at hamle op
med.
Tyk, tynd, tyk, tynd
Vægttab har altid været en trussel
mod vores overlevelse. Derfor har
kroppen flere mekanismer, der sætter
ind, når man sætter sig for at tabe sig.
Den skruer ned for stofskiftet, så man
omsætter mindre energi. Og den
skruer op for appetitten, så det bliver
sværere at holde sin slankekur. Og det
gør den uanset om man har gode fedt-
reserver, som man egentlig godt
kunne tære på.
Den anden mekanisme, der træder i
kraft er ‘fedtcellehypotesen’. Den går
ud på, at vi har et vist antal fedtceller,
der kan rumme en vis mængde fedt.
Når fedtcellerne er fyldt op, danner vi
nye. Men det er svært at gå den mod-
satte vej og begrænse antallet af fed-
tceller. Kroppen vil tværtimod forsøge
at fastholde en vis mængde fedt i alle
celler, og det gør det svært at tabe sig.
Al erfaring viser, at med en god por-
tion viljestyrke, så kan det lade sig
gøre at tabe i vægt over et halvt års
tid, men herefter går det den mod-
satte vej. Og et år efter er de fleste
tilbage på den samme vægt som før.
Eller tungere. Og det gælder, uanset
hvilken kur man vælger.
Ikke flere modekure
Så det er altså ikke flere modekure,
der er brug for, siger Bjørn Richelsen
til Politiken.
Han anbefaler i stedet at gribe ind
hurtigere. Og gå på kur, inden man er
mange kilo over sin ønskevægt. Fem
kilo højst.
– Når det bliver 20-25 kilo, er de
meget mere kroniske, end man tror,
siger han. Og så må man gå efter min-
dre, mere realistiske, men varige
vægttab.
Han tilføjer, at forskningsresultater
viser, at selv om man kun taber fem
til ti procent af sin vægt, så vil det
have en positiv virkning på helbredet
f.eks. ved at forebygge type 2 diabetes
og hjertekarsygdomme.
Enige og uenige eksperter
Det er ikke alle eksperter, der er enige
i Richelsens udmelding. Ernærings-
ekspert Arne Astrup mener, den vil
tage håbet fra de meget overvægtige,
som helt vil opgive at tabe sig. Og
han tvivler på, om kroppen vil mod-
arbejde et vægttab. Problemet er sna-
rere at vi lever i et samfund, der gør
det meget svært at fastholde en sund
livsstil, siger han og peger på, at vi
skal blive bedre til at finde ud af, hvor-
for det alligevel lykkes for nogle over-
vægtige at tabe sig – og holde vægten.
Adipositasforeningen glæder sig
derimod over budskabet. Foreningen
har længe forsøgt at gøre opmærksom
på, at det er en kronisk tilstand, når
man har været overvægtig meget
længe, siger talskvinde Susanne
Anthony til Politiken. Det er ligesom
at være eks-ryger eller -alkoholiker.
Man stopper ikke med at være afhæn-
gig – selv om det bliver nemmere
med tiden. 1
Tekst: Mette Jensen køkkenliv·2·2007 25
En gang tyk, altid tyk
26
I efteråret nedsatte avisen Ingeniøren
en ‘tænketank’ med tre eksperter,
som de bad komme med forslag til,
hvordan vi hindrer en fedmeepidemi.
‘Ikke nogen let opgave’ – måtte eks-
perterne indrømme. Og det viste sig,
at de endte med otte restriktive for-
slag, der skal tvinge os til mere
motion og frelse os for fristelsen til
junk, når vi ellers bare er på farten.
“Vi må erkende at vi har skabt et
samfund, hvor fedme følger med.
Som det ser ud nu, må vi enten tage
diktaturstaternes virkemidler i brug
eller også må vi leve med fedme,”
sagde Berit Heitmann, en af de tre
eksperter.
De otte råd lyder:
1 løft uddannelsesniveauet – antallet af overvægtige er fem gange så
højt blandt de lavest uddannede
2 lav en plan for mad og motion på skoler, institutioner og arbejds-
pladser – som er steder, hvor en indsats rammer mange på én gang
3 gør sunde fødevarer billigere og usunde dyrere ved at gøre momsen
forskellig og giv fradrag over skatten for medlemskab af en idræts-
klub for fysisk aktivitet
4 forbyd reklamer for fødevarer – de lokker os til at spise mere end
nødvendigt
5 begræns adgangen til fødevarer og indfør licenser til at sælge mad –
vi lokkes til at spise usundt overalt i det offentlige rum
6 omlæg infrastrukturen, så vi kommer til at bevæge os mere – afskaf
biler i byen og placer togstationer i periferien
7 pres industrien og detailkæderne til at indgå aftaler om at udvikle
sundere fødevarer og sælge mindre portionsstørrelser
8 afsæt flere penge til forskning i fedme og overvåg fedmeudviklin-
gen, så vi kan se, hvor en indsats virker.
Tvang og forbud
Barsk kur. I Singapore har man formået at vende
udviklingen for børn og unge ved skrap kontrol:
tykke børn og unge må ikke spise med de andre
skoleelever, skolerne bliver straffet finansielt,
hvis de har for mange tykke elever og unge
mænd får forlænget værnepligten med tre
måneder, hvis de har bildæk omkring livet.
Ingeniøren i september.
tegning: hanne barthollin
‘Jeg blev mobbet meget i
skolen. Det var ikke sjovt.
Så græd jeg, når de var gået.’
Fortæller Heidi, der sammen
med 20 andre unge fortæller,
hvordan det er at være ung og
overvægtig, at blive mobbet,
komme for tidligt i puberteten
og sat udenfor fællesskabet.
Bag mange tykke kroppe gemmer
der sig dugfriske såvel som tidligere
oplevelser af mobning. Både børn og
voksne må høre for deres vægt. Det
sætter sine spor. Det er ydmygende
og resulterer ofte i lavt selvværd, hvis
ikke der er nogen til at bakke op.
Det viser beretningerne fra de 21
børn og unge i bogen ‘Overvægt’.
Livet som tyk
“Jeg føler, de griner ad mig, når de går
forbi. Jeg blev mobbet meget i skolen,
og det var ikke sjovt. Hver eneste dag
skulle nogen lige sige, hvor tyk og
grim jeg var”, fortæller Heidi i bogen,
hvor børn og unge åbenhjertigt for-
tæller, hvordan det er at leve med alt
for mange overflødige kilo.
– Vi hører om alle de små og store
problemer i dagligdagen. Angsten
for at blive hånet i gymnastiktimen.
Nederlagene hver gang der skal købes
nyt tøj. Andre børns mobning, som er
med til at forpeste livet og få den
overvægtige til at trække sig væk fra
socialt samvær og sidde ensom til-
bage, fortæller Jette Kiær Ørntoft, som
har redigeret bogen. Men vi får også
et indblik i glæden, når det lykkes at
smide et par kilo eller at blive lukket
ind i fællesskabet, tilføjer hun.
Det kræver opbakning – og mod
Langt de fleste af de unge, der tager
ordet i bogen, har været overvægtige
fra de var små, de har levet i en fami-
lie, hvor også en af de voksne var over-
vægtig, og de har været igennem mere
eller mindre vellykkede forsøg på at
tabe sig.
Et andet fællestræk ved beretningerne
er, at der hvor vægttabet lykkes, er der,
hvor der er overskud til at gøre en fæl-
les indsats i familien.
– Forældrene må tage ansvaret, siger
Jette Kiær Ørntoft.
Og psykolog Tine Heede, der har
bidraget med et kapitel om de psyki-
ske aspekter, lægger op til, at forældre
der vil støtte deres børn i et vægttab,
må prioritere de samme livsstilsæn-
dringer, som de lægger op til for bør-
nene.
– Det er den bedste motivation,
siger hun.
De unge, der står frem i bogen, er
med til at bryde et tabu. Og det er
modigt gjort. Det mener Jette Kiær
Ørntoft, der samtidig peger på, at de
unge giver os en chance for at forstå,
hvor slemt det er at være overvægtig
og udenfor.
– Det giver os en bedre chance for at
gribe ind og sætte en stopper for den
alarmerende udvikling i antallet af
overvægtige børn, siger hun. 1
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 27Tekst: Mette Jensen
Detgør ondt, når de griner
Heidi Heino Hansen skriver:
Jeg lukkede mig indeJeg har prøvet at tabe mig ved ikke at
spise. Jeg tog maden med ind på mit
værelse og spiste to mundfulde.
Resten smed jeg i skraldespanden.
Men den metode hjalp ikke, for så spi-
ste jeg bare slik i stedet for. Nu spiser
jeg sammen med min mor. Vi spiser
almindelig mad. Hos min far, som er
på slankekur, får jeg slankemad.
Jeg lukkede mig meget inde, da jeg
gik i folkeskolen. Nu kommer jeg lidt
mere ud, men ikke så meget, for jeg
kan stadig møde nogen, der råber ad
mig på gaden. Det kan jeg ikke holde
ud. Jeg bliver sur og ked af det og kan
komme til at såre dem, jeg holder mest
af. Så jeg prøver at holde det tilbage.
Jeg føler, når folk går forbi mig, at de
griner ad mig. Jeg blev mobbet meget
i skolen, og det var ikke sjovt. Hver
eneste dag skulle nogen lige sige, hvor
tyk og grim jeg var, så jeg begyndte
bare at græde, når de var gået. Når jeg
så kom hjem, trøstespiste jeg.
Christina Simonsen skriver:
Jeg føler mig anderledesJeg har været overvægtig fra jeg var
helt lille. Dengang var det ikke noget
problem, jeg havde mange legekam-
merater i børnehaven. Problemerne
begyndte først rigtigt, da jeg kom i
skole, hvor der var en del, der mob-
bede mig på grund af min vægt. I
gymnastiktimerne var jeg ikke glad
for at skulle være med, specielt ikke
når vi skulle lave noget i hold, for jeg
var sikker på, at jeg blev valgt til sidst
og det kom også til at holde stik. Lige-
som jeg ofte i frikvarteret ikke havde
nogen at være sammen med.
Da jeg gik i 2. klasse var jeg tit ked
af det og græd på vejen hjem. Jeg
begyndte at sige til min mor, at jeg
havde ondt i maven eller hovedet
samt andre ting for at undgå at kom-
me i skole. Men mor fandt hurtigt ud
af, hvad der var galt, så jeg blev flyttet
til en anden skole.
Jakob Bo Jakobsen skriver:
Mørkets herreJeg har flere gange af min læge og min
forældre fået tilbudt at komme på
julemærkehjem, men har afslået, for
det har jeg ikke haft lyst til. Hver gang
jeg har fået det foreslået, er jeg blevet
ked af det, for på mig har det virket
som om mine forældre har sagt: du er
en fed gris, og vi vil gerne af med dig.
Selvfølgelig har de aldrig ment det på
den måde, men jeg har en tendens fra
min mor til at opfatte tingene på den
værst tænkelige måde.
Ann Christine Kirkegaard skriver:
Svært uden vennerOvervægten har givet mig problemer,
fordi jeg har svært ved at løbe og
komme i god fysisk form, og også
fordi jeg sidder og spiller meget com-
puter. Men det er jo lidt på grund af
mangel på venner. Hvis jeg havde
flere venner, der boede i nærheden
så jeg tit kunne være sammen med
dem, kunne vi gå en lang tur eller
hygge på en eller anden måde. Hvis
jeg bare kunne lukke de fleste dårlige
bemærkninger ude og have et par
gode venner, så ville overvægt ikke
være så slemt, men hvis man, som jeg,
har en bror eller søster, der generer,
er det meget sværere, for så har man
ikke længere et sted, hvor man kan
slappe af og glemme andres mening.
28
t
Uforskammet. Ofte bliver Line Kudahl rigtig ked af det, når hun får spydige kom-
mentarer. Men for det meste svarer hun ikke igen, siger hun. Heller ikke for et
par måneder siden, da en ung mand helt umotiveret kom hen til hende på
gaden og op i hendes åbne ansigt sagde: “Fuck, hvor er du grim, dit fede svin…”
Politiken i november.
Overvægt. 21 børn og unge skriver
om at være overvægtig
Redaktion: Jette Kiær Ørntoft og
Birgit Madsen
Kroghs Forlag 2005
køkkenliv·2·2007 29
Dropper ud. Teenagere, der vejer for meget har problemer med at gennemføre
skole- eller læretid. Udover ekstra kilo er de tynget af flere års mobning og lavt
selvværd, der får dem til at opgive skole og job.
“De føler sig uattraktive, har ingen kæreste og er kede af sig selv. De bliver
hjemme, og så kommer de længere bagud. Til sidst er det lettere bare at blive
væk”, siger Flemming Darre, der er leder af Ebeltoft Kurcenter, som hjælper
tykke unge af med overflødige kilo.
MetroXpress.
modelfo
to:
stigstasig
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
Tekst: Sanne Hansen
Halvstore børn med betragtelig
overvægt er ikke noget særsyn
hos landets diætister. Men
Ringkjøbing Amt gik i offen-
siven: nu kan overvægtige børn
modtage behandling allerede
fra de er tre år.
– Vi havde en frustration over ikke at
gøre det godt nok. Vi spurgte simpelt-
hen os selv, hvordan vi kunne gøre det
bedre, siger diætist Kenneth Christian-
sen og tænker tilbage.
– Børnene var for store, når de kom i
behandling hos os. Vi så og ser stadig
10-12-årige børn på mellem 80 og 120
kilo. I den alder er både mad- og bevæ-
gelsesvaner veletablerede og svære at
ændre. Og mange børn kommer kun i
behandling, hvis de selv beder om
hjælp. Vi har sågar været ude for en
12-årig, der kom helt alene uden for-
ældre, fortæller han.
BMI for småbørn
Diætisterne i Ringkøbing Amt var kort
sagt ikke tilfredse med situationen på
børneområdet – og det blev startskud-
det til et pilotprojekt med tilnavnet
STOR – der står for ’Struktureret, tvær-
fagligt og tværsektorielt tilbud til små-
børn med overvægt og deres familier i
Ringkjøbing Amt’.
Projektet løb af stabelen sidste halv-
år af 2005 med støtte fra Sundheds-
styrelsen. Men efterfølgende er meto-
derne fra projektet blevet en fast del
af diætbehandlingen i Ringkjøbing
Amt. Grundlæggende handler det om,
at familier med overvægtige børn skal
hjælpes langt tidligere – så risikoen
for overvægt i voksenalderen mini-
meres.
– Tidligere har vi manglet en stan-
dard for, hvornår børn var overvæg-
tige. I projektperioden blev der lavet
en systematisk opsporing. Alle læger
i amtet brugte samme henvisnings-
kriterium. De anvendte et alderskor-
rigeret BMI ved tre-, fire- og fem-års-
undersøgelserne, og de børn, der
havde for højt BMI, kunne henvises
til tilbuddet i Ernæringsenheden, for-
tæller Kenneth Christiansen, der var
projektleder på STOR .
Det lange træk
I Ernæringsenheden blev familierne
mødt af både diætist, fysioterapeut
og familiekonsulent. Familiekonsu-
lentens rolle blev afgjort undervejs –
nogle familier havde brug for støtte
til f.eks. opdragelse – andre ikke.
Fysioterapeuten og diætisten var til
gengæld involveret i samtlige forløb
for de 22 familier, som startede på
at ændre mad- og bevægelsesvaner i
projektperioden.
Tilbuddet ligner ikke et almindeligt
forløb hos en diætist. Blandt andet på
grund af det tværfaglige samarbejde,
men også fordi planen er at følge bør-
nene helt til de bliver voksne. Det
første år med fem besøg i Ernærings-
enheden, det andet år to og derefter
en årlig opfølgning frem til børnene
bliver 18 år. Altså et langvarigt forløb
– men uden særlig tæt ’overvågning’.
– Vi har lænet os op ad en svensk
model, der anbefaler, at man ikke føl-
ger familierne så tæt. En begrundelse
er, at hvis vi ser familierne for ofte,
risikerer vi at tage ansvaret fra dem,
forklarer Kenneth Christiansen. Han
understreger, at motivationen for de
længere intervaller mellem møderne
ikke var økonomisk.
Ingen løftede pegefingre
Ideen er at inddrage hele familien i
behandlingen og styrke den i at tage
ansvar for situationen.
– Vi kommer med vores faglige
30
Stor hjælp til små børn
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 31
Skolemad. Mad i skolen er oplagt til at forebygge overvægt blandt børn.
Børnene tilbringer en stor del af deres vågne timer i skolen og i skole-
fritidsordninger og derfor har disse institutioner stor betydning for
børnenes fysiske aktivitet og for de måltider, de spiser i skoletiden.
Skolesundhedstjenesten kan desuden være med til finde frem til de
børn, der er i særlig risiko for at udvikle overvægt.
Metoder og redskaber til indsatser mod overvægt. Sundhedsstyrelsen
2006.
foto
:sc
anpi
x
tegn
ing
:h
ann
ebarth
ollin
viden om mad og børn. Forældrene
har til gengæld en viden om eget liv,
og vi skal vise en respekt for deres
måde at leve på. Og det gør vi ved at
afstå totalt fra fejlsøgning. Kort fortalt
leder vi efter det gode i familien – og
prøver at få dem til at gøre mere af
det, forklarer Kenneth Christiansen.
Diætbehandlingen handler derfor hel-
ler ikke om påbud.
– Den eneste retningslinie jeg ud-
stikker handler om, at alle børn anbe-
fales at spise en vitaminpille hver dag!
Ellers handler det mere om at udfor-
dre forældrenes holdninger: hvordan
er de selv opdraget? Er børnene med
til at lave mad i familien? Kan en tre-
årig selv hælde op? Har de tænkt over,
hvor meget sukker, der er i en pose
vingummi og så videre, forklarer
Kenneth Christiansen.
Ansvar gør stærk
Målet er at få forældrene til at over-
veje, hvordan de har indrettet sig på
madområdet og gøre opmærksom på
en hensigtsmæssig ansvarsfordeling.
– Det er jo forældrene, der er ansvar-
lige for indkøb og dermed for, hvad
der står i skabene. Børnene kan til
gengæld tage ansvar for, om de er
sultne eller mætte og at vælge imel-
lem det, der serveres. Og forældrene
skal ikke kommentere på børnenes
valg, men sørge for, at udbuddet er
rigtigt. De bør selv gå foran og spise
de sunde ting, opfordrer Kenneth
Christiansen. Men hvis barnet får ros
for sine valg, risikerer vi, at de spiser
for forældrenes skyld. Det skal være
lysten, der driver værket.
Da der på et tidspunkt kom en per-
son udefra og satte lup på projektet,
gav en del forældre udtryk for for-
behold over for den dialogprægede
metode. De ønskede sig mere konkret
rådgivning. Men teamet bag projektet
havde en klar oplevelse af, at forældre-
nes evne til at handle og ansvarsfølel-
sen voksede gennem samtalen, så
metoden fastholdes i det tilbud, der
er i dag.
Tidlig indsats
Hvordan gik det så, med de familier,
som blev henvist i projektperioden?
Af gode grunde er svaret ikke ende-
gyldigt, da børnene jo skal følges til
voksenalderen, men efter tre konsul-
tationer havde cirka 70 procent havde
tabt sig – eller de havde samme BMI
som i starten. 30 procent havde taget
på. Alle familier meldte tilbage om
mere bevægelse og et ændret forhold
til fysisk aktivitet fra pligt til lyst.
92 procent af børnene spiste flere
grøntsager og 71 procent mere frugt.
Kenneth Christiansen er godt tilfreds
med ændringerne, men forsøger sam-
tidig ihærdigt at opspore en kontrol-
gruppe, så erfaringerne fra projektet
og den fortsatte indsats kan videnska-
beliggøres. For hvis metoden viser sig
at være effektiv, kan den anvendes i
andre dele af landet.
– Vi er os bekendt de første, der
anvender det alderskorrigerede BMI
i praksis på småbørn, og vi ved nu, at
det kan bruges. Om vores behandling
virker på langt sigt, det ved vi først
om 15 år. Men det, at vi arbejder tvær-
fagligt og med hele familien kunne
jeg allerede nu ønske blev gjort over
hele landet. Ingen ved reelt, hvad vi
skal gøre ved de massive overvægts-
problemer. Alle undersøgelser viser
dog, at det er uhyre vanskeligt at
slippe varigt af med overvægt, når du
er voksen. Derfor gælder det i høj grad
om at gøre noget, inden det er for
sent. 1
32
t
foto
:g
etty
imag
es
34 Tekst: Karin Kaas
Køkkenliv har spurgt fire af
folketingets sundheds- eller
forbrugerpolitiske ordførere,
hvad der skal til for at dæmme
op for fedmeepidemien, og
hvordan deres politiske program
ser ud på det felt.
Penge til forebyggelse. En del af satspuljemidlerne for 2005-08 er
afsat til en kommunal og forebyggende indsats mod overvægt hos
børn og unge. I 2007 er der 30 millioner kroner til rådighed.
Pengene skal søges af kommunen inden 1. april 2007. Og kriterierne
for, hvilke projekter, der kan få støtte, kan læses på Indenrigs- og
Sundhedsministeriets hjemmeside.
www.im.dk
Politikkerne siger
foto
:scan
pix
Anne Baastrup, sundhedspolitisk ordfører
for Socialistisk Folkeparti:
Vi skal have fat på børneneAnne Baastrup køber ikke uden videre, at vi har en fedme-
epidemi, men er enig i, at der er for mange børn og unge,
med for meget fedt på kroppen. Derfor er det også først og
fremmest i forhold til dem, der skal sættes ind.
Det skal blandt andet ske ved, at give et reelt tilbud om
sund kost i børnehaven og vuggestuen. Men det kan ikke
stå alene. Den kostansvarlige skal også være ansvarlig for
barnets samlede kalorieindtag i institutionen, også for de
mange ekstra kalorier, det giver, når fødselsdage og lig-
nende fejres med de rene kageorgier. Og så skal børnene
indprentes, at det sjoveste i verden er at være ude at lege.
Når børnene kommer i skole, ser Anne Baastrup gerne, at
de får mulighed for at vælge et sundt morgenmåltid og en
reel og sund frokost. Ingen colaautomater tak.
– Vi skal desuden have udviklet pædagogikker, der gør
det muligt at lære samtidig med, at man rører sig, og i det
hele taget forsøge at få børnene til at røre sig mere i skolen,
siger hun.
SF’s ordfører er overbevist om, at det er børn og unges
bevidsthed om sund og usund livsstil, der skal ændres. Der-
for er hun også fuldstændig ligeglad med, om der reklame-
res for usunde fødevarer.
– Hvis børnene selv får øjnene op for det usunde, er
reklamerne helt ligegyldige.
I det hele taget tror hun ikke, at forbud hjælper. I stedet
for at forbyde kager i børnehaven foretrækker hun, at kom-
munerne i deres børnepolitik præcist definerer, hvordan de
vil sikre, at børnene bliver sunde.
For det er i barndommen, det skal kodes ind, hvad der
skal til for at leve et sundhedsmæssigt forsvarligt liv.
Charlotte Fischer, sundhedspolitisk ordfører
for Det Radikale Venstre:
Motion står højt på listenMed en række landsdækkende høringer i foråret om sund-
hed og forebyggelse tager Det Radikale Venstre hul på det,
der til august skal blive et radikalt forslag til en national
folkesundsstrategi. I den debat får diskussionen om priori-
tering stor vægt.
– Opgaven er så stor i forhold til midlerne, at vi er nødt til
at prioritere, siger Charlotte Fischer, der også siger, at
diskussionen om blandt andet fedme derfor står lidt åben i
partiet for øjeblikket. Men dog ikke mere, end at det ligger
fast, at de radikale ønsker motion og kost prioriteret højt i
skoler og daginstitutioner.
– Det giver politisk og sundhedsmæssigt god mening at
prioritere børn og unge. Hvis man kan få dem på rette spor,
har de et langt liv foran sig, hvor de bliver mindre syge. Og
der er ingen tvivl om, at det er lettere at påvirke børn end
voksne, der har forkerte vaner, som det er rigtig svært at
ændre, siger hun.
Partiet går ind for, at skolerne skal tilbyde eleverne et
dagligt sundt måltid. Det er vigtigt – også ud fra en social
betragtning, mener Charlotte Fischer. Der er meget stor –
og voksende – ulighed i sundhed, og den slags generelle
ordninger vil være en hjælp på alle sociale niveauer.
Desuden prioriterer de radikale fysisk aktivitet meget
højt. Der skal ganske enkelt mere idræt til – både i skolerne,
i skolefritidsordningerne og i daginstitutionerne.
Charlotte Fischer tror på, at partnerskaber, hvor mange
forskellige aktører forpligter sig, er vejen frem til et sun-
dere liv. Til de partnerskaber hører også detailhandelen og
reklamebranchen, som de radikale håber, vil være med til
at gøre det lettere at træffe de sunde valg.
fortsættes næste side t
køkkenliv·2·2007 35
e siger skolemad
Inger Støjberg, forbrugerpolitisk ordfører
for Venstre:
Det skal være nemt at vælge sundtDet sunde valg skal gøres nemmere. Blandt andet ved at
skoler og daginstitutioner tilbyder et sundt måltid midt på
dagen, ved at holde skolernes gymnastiksale og boldbaner
åbne, når resten af skolen lukker, og ved at etablere gode
cykelstier, så vi ikke vælger bilen, fordi det er for farligt at
cykle.
Sådan lyder nogle af buddene på, hvordan vi løser fedme-
problemet fra Venstres Inger Støjberg.
Hun mener især, vi skal sætte ind i forhold til børnene.
De voksne er, om ikke tabt, så i hvert fald sværere at få til at
ændre holdning. Men helt opgivet dem har hun ikke. Hun
er stor tilhænger af det danske ernæringsmærke, der kan
vise, om en vare hører til gruppen, vi kan spise løs af eller
til dem, man skal passe på.
– Ernæringsmærket giver et godt overblik til den travle
forbruger, og jeg håber, at det vil danne mønster for et
europæisk mærke, siger Inger Støjberg.
Hun går også ind for at forbyde reklamer for usunde
fødevarer. Men ikke et ensidigt dansk forbud.
– Danske børn ser utrolig meget udenlandsk fjernsyn, så
det vil være ren symbolpolitik, hvis vi går alene med et for-
bud. Til gengæld tror jeg meget på et europæisk forbud,
siger hun.
Vejen frem er at gøre det sunde valg nemt og sætte ind
tidligt. Vores kostvaner dannes tidligt, siger hun.
Til gengæld tror hun ikke, at lavere moms på sunde føde-
varer vil ændre det store.
– Mælk er billigere end sodavand, men alligevel vælger vi
det usunde.
Lone Møller, sundhedspolitisk ordfører
for Socialdemokratiet:
National handlingsplanLone Møller efterlyser en national handlingsplan mod
fedme, der skal omfatte staten, kommunerne og regio-
nerne. Efter hendes mening spildes alt for mange penge på
enkeltstående lokale projekter, der ikke evalueres ordent-
ligt, eller hvor resultaterne ikke omsættes til en landsdæk-
kende indsats.
Lone Møller har selv tidligere fremsat forslag om tilskud
til diætistbehandling. Det var der stor velvilje, men bare
ikke flertal, for. Og det ærgrer hende.
– Vi har evidens for, at diætistbehandling hjælper. Det
har vi ikke på så meget andet, siger hun.
På samme måde står hun alene – både i sit parti og blandt
et folketingsflertal – med et forslag om lavere moms på
sunde fødevarer, som hun går ind for, fordi fedme også er
et socialt problem. Jo lavere indkomst og uddannelse jo
større risiko for, at du vælger usunde fødevarer. Kød med
høj fedtprocent er nemlig meget billigere end det sunde,
med den lave fedtprocent.
Et forbud mod reklamer for usunde fødevarer ‘burde ind-
føres i morgen’, og så ville det efter hendes mening være
oplagt, at skoler og daginstitutioner tilbød børnene et
næringsrigt måltid.
– Vi skal bare ikke tro, at det alene gør det. I Sverige, hvor
man har skolemad, er fedmeproblemet af samme omfang
som her i landet.
Lone Møller understreger, at fedmeproblemet ikke kun
handler om kosten, men også om mangel på motion og
om, at vi bevæger os for lidt i dagligdagen.
– Men kosten er væsentlig og der, hvor vi bør gøre en
meget stor indsats.
36
Penge til forskning. Det strategiske forskningsråd har
nedsat en komité for fødevarer og sundhed. Komiteen
har bevilget 60 millioner til forskning i, hvad der virker i
kampen mod fedme, skriver MetroXpress.
køkkenliv·2·2007 37
2 Dødvægt. Hvert år dør op mod 1.400 danskere på
grund af overvægt. Det svarer til godt 2 procent af alle
dødsfald. Svært overvægtige dør i gennemsnit to, tre år
for tidligt.
2 Fravær. Moderat til svær overvægt vurderes til at
være skyld i 1,8 millioner ekstra fraværsdage om året.
2 Det bliver i familien. I Danmark er der flere over-
vægtige blandt personer med kort eller ingen uddan-
nelse, og der er relativt mange overvægtige blandt
arbejdsløse og førtidspensionister. Der er flere over-
vægtige på landet end i byerne. Arv spiller en rolle for
udviklingen af overvægt. Men mad og motion er
afgørende.
2 Flere og flere. I dag er der mere end 1,3 millioner
overvægtige danskere og ca. 400.000 er fede. Det er en
stigning på 75 procent på godt 13 år.
2 Tyk gør syg. Fedme øger risikoen for en lang række
sygdomme. Det gælder diabetes, galdevejslidelser,
insulinresistens, lunge-åndedrætsproblemer og for-
styrrelser i blodets fedtstofindhold.
Der er også øget risiko for hjerte-karsygdomme, for-
højet blodtryk, slidgigt i knæene og urinsyregigt. Lige-
som der ser ud til at være en let øget risiko for nedsat
frugtbarhed, tyktarmskræft, livmoderkræft og bryst-
kræft efter overgangsalderen, menstruations- og køns-
hormonforstyrrelser, cyster på ovarierne og lænde-
smerter.
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed
foto
:sc
anpi
x
Løst og fast
Sundhedsstyrelsen:
Den nationale plan mod svær overvægt.
2003
Giv borgerne et kram. 2005
Metoder og redskaber til indsatser mod
overvægt. Erfaringer fra 26 projekter. 2006
Forebyggelse af overvægt med skolen som
arena. 2006
Bøger:
Det gyldne fedt. Analyse af et lukrativt
samfundsproblem. Verner Møller. Gyldendal
2006.
Overvægt. 21 børn og unge skriver om at
være overvægtig. Red. Jette Kiær Ørntoft og
Birgit Madsen. Kroghs Forlag 2005
Fedmens Psykologi – en selvhjælpsbog.
Annette Ilfeldt. Munksgaard Danmark 2002.
Overvægtens psykologi. Tove Hvid. Forlaget
Modtryk 2004.
Mor. Kim Fupz Aakeson og Mette-Kirstine
Bak. Gyldendal 2004. (børnebog)
Jeg begynder på mandag. Ingrid Videbech.
Turbine Forlaget 2005.
Kan man være fed og lykkelig? Ph.d. fra
Syddansk Universitet af Sascha Qvortrup.
Køkkenliv:
’ www.kost.dk/tema/overvaegt
Film:
Supersize me
The Weather Man
Web:
’ www.sst.dk – søg på overvægt
’ www.im.dk – søg på overvægt
’ www.netdoktor.dk – søg på overvægt
’ www.elsebeth.hansen.homepage.dk –
skriver om tykke børn, spiseforstyrrelser mv.
’ www.detfedetopmøde.dk – overvægt til
debat mellem forskere og fødevareindustri
’ www.adipositasforeningen.dk
’ www.befrielse.dk – de tykkes befrielses-
front
’ www.xl-dating.dk – mødested
’ www.oa-dk.org – selvhjælpsgrupper
38
Læs og se mere – et lille udpluk
Med en økonomauddannelse og et medlemskab af Kost
& Ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra
Økonomaforeningens Jubilæumsfond.
Legatet uddeles hvert år på den dag Økonomaforenin-
gen, nu Kost & Ernæringsforbundet, blev stiftet, den 23.
april.
Legatet gives som støtte til deltagelse i relevante inter-
nationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse
i institutionsforplejning og institutionskøkkeners ind-
retning.
Fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte
legat er på. Beløbets størrelse afhænger af, hvor mange
der søger legatet.
Et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det
projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en
skriftlig rapport til fondsbestyrelsen, når projektet er
gennemført.
Legater er skattepligtige, men der kan normalt opnås
fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfon-
dens legat kan søges til.
Ansøgerne får midt i april besked, om de har fået et
legat.
Legatet sendes til modtagerne den 23. april 2007.
For at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøg-
ningsskema, som du kan få i Kost & Ernæringsforbundet
hos Egon Hansen, eh@kost.dk eller 33 41 46 66.
Din ansøgning skal senest lørdag den 24. marts være
modtaget af formanden for fondsbestyrelsen:
Ole Hoffmann Sørensen
Dr. Margrethesvej 23, 1. tv.
8200 Århus N
Søg ud i verdenPenge fra jubilæumsfonden er tidligere givet til f.eks. del-
tagelse i europæiske eller internationale kongresser om
ernæring og sundhed og til de Nordiske Diætistdage, men
også til studiebesøg på relevante virksomheder i andre
lande – f.eks. hospitaler i Grønland – og til kokkeskoler.
Eller de er givet til dækning af afgrænsede udgifter i forbin-
delse med videreuddannelser, f.eks. udgifter til bøger eller
studieture.
40
forbundet
Økonomaforeningens Jubilæumsfond
Valg af delegerede til kongressenDer skal vælges delegerede til forbundets kongres, 10 ledere
og 10 tillidsrepræsentanter.
Der vælges to af hver i hver af de fem nye regioner. Valget
foregår ved urafstemning blandt henholdsvis ledere og til-
lidsrepræsentanter i de enkelte regioner.
Kongressen holdes hvert tredje år i maj, første gang den
30. og 31. maj 2007.
Hvis du vil være en af de 53 delegerede der mødes på kon-
gressen for at tage stilling til, hvad forbundet skal arbejde
med – så stil op til valget!
Senest den 15. februar skal du give skriftlig besked om
din opstilling til Kost & Ernæringsforbundet.
Du har samtidig mulighed for at præsentere dig selv i
Køkkenliv gennem en kort tekst og et portræt.
Indlægget til bladet må højst fylde 1.500 enheder (med
mellemrum) – du kan sætte computeren til at tælle. Og det
vil blive offentliggjort i Køkkenliv 5/07. (Ved en fejl har der
tidligere stået Køkkenliv 3/07).
Du kan sende både indlæg og billede til forbundet, men
det er lettest, hvis du mailer dit indlæg til
redaktion@kost.dk. Fristen er den samme, nemlig den
15. februar. 1
Valgoplæg til KøkkenlivKandidater til valget har spurgt til omfanget af valgind-
lægget. Som en rettesnor er der afsat 1.500 enheder, til
hvert indlæg. Det er ca. en halv side i Køkkenliv (når du
tæller med mellemrum)
Forventningen i forbundet er, at der kommer indlæg fra
mange kandidater til hovedbestyrelsen, formandsposten
i regionsbestyrelserne og delegerede ledere og tillids-
repræsentanter til kongressen. 1
Begivenheder i 2007
Institut Pasteur i Paris holder sin anden ‘Anti-Obesity’
konference.
Konferencen handler om forebyggelse og behandling af
overvægt såvel medicinsk som gennem andre metoder.
Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden.
Konferencen finder sted den 14-15. juni i Paris.
’ www.isanh.com/anti-obesity
Australiens diætistorganisation inviterer til Ernærings-
konference i Hobart, Tasmanien.
Emnet er ernæring i miljøer under forandring. Det
gælder eksempelvis klimaforandring, ændrede befolk-
ningssammensætninger og nye sundhedssystemer.
Konferencen finder sted den 24.-26. maj.
’ www.daa.asn.au
Högskolan i Kristianstad holder åbent hus på området
Mat och måltid.
Du kan besøge sensoriklaboratoriet, et eksperimente-
rende køkken, se de studerendes bud på produkt-
udvikling samt få information om uddannelserne.
Åbent hus den 1. marts kl. 10-16
’ www.hkr.se/oppet
køkkenliv·2·2007 41
Kongres
AStrukturforslag 2004
5 regionsbestyrelsersamt 1 repræsentantfra henholdsvis Grønland og Færøerne
Hoved- bestyrelsen
2 ledere og2 tillidsrepræsentanter fra hver afde 5 regioner
foto
:to
rben
wil
hel
mse
n
Rigshospitalets Centralkøkken inviterer til temadagRigshospitalets Centralkøkken har gennem 11 måneder
arbejdet med projekt MAD+ , som var omtalt i Køkkenliv
19/06
Køkkenet har siden fået en del henvendelser fra kolleger,
der gerne vil vide mere om projektet. Centralkøkkenet vil
derfor gerne invitere interesserede til en temadag om pro-
jektet.
Vi vil fortælle om de metoder Centralkøkkenet har arbej-
det med for at bedømme menuerne, blandt andet Klosse-
metoden. Og der er gode muligheder for en faglig debat. 1
Tid: onsdag den 21. februar, kl. 13 til 16.
Tilmelding: katja.kleven@rh.regionh.dk – du kan også få
et program hos Katja.
Tilmelding er nødvendig!
Mangfoldighedsnetværket for etniske medarbejdereHvis du arbejder i sundhedsvæsenet og har en anden etnisk
baggrund end dansk, så kan du blive medlem af mangfol-
dighedsnetværket.
Ideen med netværket er at sætte fokus på sundhedsper-
sonalets problemer og ideer f.eks. til deres fagforeninger.
Netværket hjælper gerne med formidling fra fagforenin-
gerne til sundhedspersonalet og underviser i mangfoldig-
hed og integration.
Netværket vil synliggøre problemer med etnisk ligestil-
ling i sundhedsvæsenet og samtidig styrke patienter med
minoritetsbaggrund – blandt andet ved at tage udgangs-
punkt i personalets kulturelle viden og baggrund.
Netværket tilbyder samtidig at være sparringspartner i
arbejdet på at rekruttere medarbejdere med minoritets-
baggrund. 1
’ www.mangfoldighedsnetvaerket.dk
Revision af PB-uddannelser på vejUddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sund-
hed og de andre sundhedsprofessionsbacheloruddannelser
skal revideres.
Revisionen er allerede i fuld gang, da de ændrede uddan-
nelser skal træde i kraft fra august 2008.
En arbejdsgruppe, som Kost & Ernæringsforbundet har
deltaget i gennem Sundhedskartellet, er netop blevet fær-
dig med en rapport om fremtidens sundhedsprofessions-
uddannelser. Rapporten er en del af grundlaget for revi-
sionen af uddannelserne. 1
42
kort
foto
:h
enrik
fryd
kjæ
r
3 9
Rigshospitalets køkken har fåetarbejdsmiljøpris
Køkkenet har fået Rigshopitalets arbejds-
miljøpris 2006 for en ‘forbilledlig indsats for
arbejdsmiljøet’, skriver hospitalets nyheds-
brev ‘indenrigs’.
Alle køkkenets otte team har været ‘sendt
til hovedeftersyn’, for at se, om der var noget,
de kunne gøre bedre.
Kritikerne var teamets egne medarbejdere
og to konsulenter udefra. Sammen fandt de
frem til flere områder, som teamet gerne
ville forbedre.
Det overordnede mål med arbejdsmiljø-
projektet har været at mindske nedslidning,
fravær og personaleomsætning – og at for-
bedre trivslen i køkkenet. Og det er lykkedes.
Derfor modtog køkkenet i december
prisen, der udover æren også indbragte køkkenet
15.000 kr.
Flere team har blandt andet ønsket at blive bedre
til at planlægge det daglige arbejde, så de kunne blive
mindre sårbare ved fravær og få en mere fleksibel
arbejdstid. Ligesom der var ønsker om mere indfly-
delse og et bedre samarbejde på tværs af alle team.
Arbejdet har allerede resulteret i et lavere syge-
fravær.
– Og vi fornemmer helt klart en bedre holdånd i de
enkelte team, siger køkkenchef Anne Lis Olsen.
Sikkerhedsrepræsentant Jesper Skovbjerg Petersen
mener, at teamene er blevet bedre til at tale sammen
på tværs og tage konflikter i opløbet.
Alle er dog enige om, at forbedring af arbejdsmiljøet
er en proces, der også kræver, at der gøres status med
jævne mellemrum for at sikre, at udviklingen fort-
sætter i alle grupper.
kredsene
5 Det er de fedes egen skyldSamfundets syn på fede har ændret
sig. I dag ser man fedme som udtryk
for mangel på kontrol.
9 Vægten diskriminererTykke kvinder står bagest i jobkøen.
Og de får mindre i løn end deres
tykke, mandlige kolleger.
18 Yes, det lykkedesJanne Bjødstrup spiste sig 15 kilo
lettere ved at lave om på sine vaner.
20Under fedtet lurer smertenKampagner og kostvejledning rækker
ikke til et vægttab hos dem, der bru-
ger mad til at holde smerten på
afstand.
25 En gang tyk, altid tykTag de overflødige kilo i opløbet,
anbefaler Motions- og Ernærings-
rådet, ellers lykkes det ikke.
27 Det gør ondt, når de grinerUnge fortæller om at blive mobbet
og holdt udenfor på grund af væg-
ten.
30STOR hjælp til små børnDiætisterne i Ringkjøbing følger børn
af tykke forældre fra de er tre år til
de fylder 18. Og det kan ses på væg-
ten.
34Politikerne siger skolemadPolitikerne vil have kommunerne til
at samarbejde og så vil de have mad
i skoler og institutioner – siger de.
14 Tyk og kostfaglig, hvad er problemetVægtproblemer er ikke noget der tales
om i køkkenerne. Men det kan alligevel
godt være svært at sende tykke kost-
faglige i byen for at vejlede i sundhed.
Seks køkkener svarer på spørgsmål om
arbejdsmiljø og overvægt.
Afsender: PJS PortoserviceHjulmagervej 13, 9490 Pandrup
Al henvendelse til:Kost & ErnæringsforbundetNørre Voldgade 90, 1358 København KTlf 33 41 46 60, Fax 33 41 46 70redaktion@kost.dk
Fagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet85. årgang
Redaktion: Redaktør Mette Jensen, journalistSusanne Zehngraff og journalist Bo SimonsenAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Torben Wilhelmsen
Næste nummer udkommer: 8. februar. (nr 3)Næste frist for indlæg: 31. januar (nr 4)
Prisliste for annoncer kan fås på 33 41 46 75.
issn 0901-4691Oplag: 9.600
Medlem af Dansk FagpresseTryk: Laursen·Grafisk
Afleveret til postvæsenet den 22. januar.
Maskinel magasinpostID-nr. 42063
teg
nin
g:
han
ne
bar
tholi
n
top related