kvalitativ metode d. 12.9.2011 - formidlingogmetode's blog · pdf filevaliditet,...
Post on 29-Mar-2018
221 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Kvalitative metoder
12.9.2011
Dagsorden • Kort opsamling fra sidste gang • Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder • Hvad er kvalitative metoder • Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper • Udvælgelse af interviewpersoner • Invitation af interviewpersoner • Udarbejdelse af spørgeguides • Interviewteknik • Opsamling • Mini-evaluering
Opsamling fra sidste gang • Metodiske overvejelser sikrer undersøgelser af
høj kvalitet. • Nødvendigt for at vi svarer korrekt, på de
spørgsmål, vi vil besvare • Man skal forholde sig til følgende:
– Vil man arbejde kvantitativt eller kvalitativt? – Hvordan indsamler man data? – Har vi med en repræsentativ stikprøve at gøre? – Stikprøvestørrelse, svarprocent osv.? – Hvad med validiteten? Spørger vi rigtigt
Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser
• Validitet og reliabilitet - typisk noget, man forholder sig til i forbindelse med kvantitative undersøgelser
• Overvejelser omkring validitet og reliabilitet forudsætter, at der er en objektiv observerbar kerne af sandhed, som man kan afdække
• I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man som undersøger kan afdække
• Positivistisk tankegang • Ikke begreber, man bruger, når man arbejder kvalitativt
Kvalitative metoder • Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser
og overvejelser, respondenterne gør sig. • Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres
forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. • Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger,
samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem.
• Eks. Forklar ord som ”velfærdsstat”, ”stress”, ”ledelse” osv.
• Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition • Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og
længere interviews.
Kvalitativ metode
• Oftest mere begrænset data-materiale med færre cases.
• Til gengæld mere i dybden med den enkelte case.
• Begrænsede muligheder for at generalisere.
Kvalitativ metode
• Man bruger åbne ”hv-spørgsmål”. Hvordan?, hvorfor? Osv.
• Data vil ofte være i form af lange interviews/samtaler med en eller flere personer
• Databearbejdningen består af at fortolke og analysere
• Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om, hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad de tænker om partiets valgmateriale/plakater.
Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview
• Vil man arbejde med fokusgrupper eller enkeltmandsinterviews?
• Vigtig overvejelse • Begge tilgange kan noget, som den anden tilgang ikke
kan • Giver forskellige resultater • Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte
persons tanker og holdninger • Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen
og interaktion omkring et emne. • Hvad vil man opnå? • En mulighed er at kombinere de to tilgange
Enkeltmandsinterview
• Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver indsigt i den enkelte persons holdninger, tanker og følelser.
• Man kan gå i dybden med den enkelte – får indblik i den enkeltes livsverden
• Den enkelte får tid til at forklare og man har tid til at spørge ind
Enkeltmandsinterview
• Ingen påvirkning fra andre (modsat fokusgruppen)
• Måske lettere for interviewpersonen at være åbne og ærlige
• Man kan måske lettere tale om lidt mere følsomme og personlige emner
Enkeltmandsinterview
• Er velegnede, når man har brug for at ”komme ind under huden” på den enkelte
• Hvis man har brug for at afdække, hvordan enkeltpersoner oplever noget bestemt
• Hvis man skal tale om noget, der er lidt følsomt eller personligt
Fokusgrupper
• En fokusgruppe er ikke bare flere enkeltmandsinterviews gennemført på samme tid
• Man får ikke det samme ud af den enkelte interviewperson som i et enkeltmandsinterview
• Med fokusgruppen kan man til gengæld afdække noget, som man ikke kan med enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik
Fokusgrupper
• Med en fokusgruppe kan man afdække: • Hvad kan en gruppe af mennesker blive
enige om? Hvad kan de ikke blive enige om?
• Hvad er kontroversielt, og hvad er der konsensus om?
• Hvordan argumenterer og forhandler de med hinanden?
• Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan man sige?
Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview
• Kan sagtens bruges til at belyse det samme emne
• De to tilgange vil blot give viden om forskellige aspekter
• I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere velegnet end den anden (Nogle emner egner sig f.eks. ikke til at diskutere i grupper)
• Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om: Hvad er jeres problemstilling
• Det kan også være en interessant mulighed at lade de to tilgange supplere hinanden
Udvælgelse af interviewpersoner
• Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er undersøgelsens målgruppe
• Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne vide noget om?
• Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt med medlemmer af undersøgelsens målgruppe og invitere dem til at deltage?
• I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte medarbejdere på en arbejdsplads
Udvælgelse af interviewpersoner
• Hvilke fordele og ulemper har de rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed?
• Der stilles ikke samme krav som ved indsamling af en stikprøve til en kvantitativ undersøgelse.
• En seddel på opslagstavlen i supermarkedet kan sagtens fungere.
• Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type mennesker, jeg får fat i.
Udvælgelse af interviewpersoner
• Vær varsom med netværksrekruttering. • Venner, familie ol. • I har en forhistorie med vedkommende, og
forhåbentligt også en fremtid • De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et
forhåndsindtryk af dem • Det kan påvirke interviewsituationen, og de
resultater, der kommer ud af det. • Jeres interaktion med interviewpersonen
repræsenterer en potentiel fejlkilde
Udvælgelse af interviewpersoner
• I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende, hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen
• Det kan føles ubehageligt for andre deltagere – de kan føle sig udenfor
• Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis deres venner er til stede.
• Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter
• Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme emner eller i situationer, hvor undersøgelsens målgruppe består af mennesker, der også skal interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en arbejdsplads.
Udvælgelse af interviewpersoner
• Hvor mange interviews/fokusgrupperskal jeg bruge? • Afhænger helt af, hvad I gerne vil? • 1 dybdegående interview med en person kan være nok. • Flere interviews giver mulighed for at sammenligne
outputtet fra interviewene • Nødvendigt med flere interviews hvis I gerne vil finde
mønstre indenfor en bestemt gruppe mennesker. • Undgå dog at falde i den ”kvantitative fælde” • Det er bedre at gå i dybden med få interviews • End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske
interviews
Udvælgelse af interviewpersoner
• Hvad med deltagersammensætningen i fokusgrupperne? • Det afhænger igen af, hvad man gerne vil. • I ”rene grupper” – grupper hvor alle deltagere er ens på den
variabel, man gerne vil sige noget om – bør man gå efter spredning på øvrige variable.
• Hvis man gerne vil holde en fokusgruppe for at sige noget om f.eks. unge, så bør fællestrækket for deltagerne i gruppen være, at de alle falder indenfor den alderskategori, man har defineret som ung.
• På andre variable som køn, uddannelse ol. bør der være spredning. • Med en sådan gruppe vil man altså kunne sige noget om, hvordan
en gruppe unge forholder sig til et bestemt emne. • Hvis man ikke sørger for en vis spredning, har man måske lige
pludseligt en gruppe af unge højtuddannede i stedet for bare en gruppe ”unge”.
Udvælgelse af interviewpersoner
• Man kan også have et analytisk sigte med at blande bestemte grupper.
• Meget vigtigt at overveje, hvem man blander • Akademikere sammen med jord- og betonarbejdere kan
være en opskrift på fiasko • Alternativt kan det skabe den dynamik, man er ude efter • Blandede grupper gør det sværere at sige noget særskilt
om en af de undergrupper af deltagere, der er med i gruppen.
• Akademikerne vil f.eks. Påvirke jord- og betonarbejderne til at forholde sig til ting, der måske ellers ikke ville komme på bordet og omvendt.
• Det er gruppedynamikken, man kan sige noget om
Invitation af interviewpersoner • Når man har fastlagt, hvem man vil invitere til at
deltage i undersøgelsen, kommer næste skridt: Invitationen:
• Overvej, hvordan den første kontakt gribes an: Telefon, email eller ved kaffeautomaten
• Man får kun en chance for at lave det rette indtryk!
• I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at stille op til undersøgelsen uden at påvirke de svar, de senere kommer med.
Invitation af interviewpersoner • Overvej derfor følgende: • Hvad må de vide om undersøgelsen? • Hvad er den passende dosering af information • Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et
eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får mulighed for at tænke over det inden interviewet
• Nogle emner kan også virke afskrækkende: ”Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen”
• Jo mere information, vi giver jo større er risikoen for, at det påvirker dem i den ene eller anden retning
Invitation af interviewpersoner
• Overvej tonen! • Hvad er emnet? • Hvem er målgruppen? • Send de rette signaler. • Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig
trygge nok til at komme og fortælle relativt åbenhjertigt om deres holdninger og følelser
Pause!
Spørgeguiden
• Overvej: ”Hvad er det præcist, interviewet skal afdække”?
• Hvad vil jeg gerne vide? • Sørg for at have tænkt det 100 %
igennem, inden i går i gang med spørgeguiden
Spørgeguiden • Hvor mange spørgsmål, kan vi nå? • Hvor lang tid må interviewet vare? • Skal I naturligvis have overvejet i forbindelse med
invitationen af interviewpersonerne • Det er svært at sætte en bestemt grænse for varigheden:
Afhænger af emnet, hvem man interviewer ol. • Sørg for at have god tid. • Typisk bruger man en del tid på at tale sig ind på emnet • I må ikke skynde på interviewpersonerne undervejs - folk
skal have tid til at forklare sig
Spørgeguiden
• Spørgsmålene i guiden kan være en blanding af helt åbne og mere lukkede spørgsmål
• Ofte vil man gerne kende interviewpersonernes holdning til nogle meget konkrete spørgsmål, men man vil ikke lede dem eller påvirke deres stillingtagen
• Derfor kan det være en fordel at operere med en blanding af spørgsmålstyper
Spørgeguiden
• De åbne spørgsmål: • Typisk hv-spørgsmål • Hvad, hvorfor, hvordan osv.? • Tvinger interviewpersonen til at forklare
sig og fortælle med sine egne ord • Bruges eksplorativt, når man bevæger sig
ind på et nyt emne
Spørgeguiden
• De opfølgende/konkrete spørgsmål: • Bruges typisk til at følge op på og uddybe
de mere åbne spørgsmål • Når interviewpersonen har ”sat scenen”
kan man følge op og udfylde hullerne i sin viden med de mere konkrete spørgsmål.
Spørgeguiden • Meget vigtigt at overveje rækkefølgen på spørgsmålene • Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på
spørgsmålene • Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for
et emne eller et ord kan det ikke ”tages tilbage” • Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare
holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind på dele af emnet via sine spørgsmål.
• Forsøg så vidt muligt at få interviewpersonens egen uhjulpne udlægning og/eller prioritering af emnerne i guiden.
Spørgeguiden • Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I
bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det mere specifikke.
• Start f.eks. Med at spørge om: ”Hvad synes du om at arbejde her”? Og ”Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde”?
• Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el. • Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et
misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville have tænkt på.
• Igen: Vi vil så vidt muligt have interviewpersonernes uhjulpne holdningstilkendegivelse
Spørgeguiden
• Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog ikke følges slavisk
• Spørgeguiden rummer de emner, som I vil behandle i løbet af interviewet og et forslag til en rækkefølge, som kan fungere
• Vær klar til at springe i emnerne og følge interviewpersonen vægtning af emnerne og associering
Spørgeguiden • I forhold til fokusgrupperne kan det være
værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i spørgeguiden
• Giver dels et afbræk for deltagerne – kan være tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe
• Kan også fungere godt i forhold til at sikre en god gruppedynamik
• Øvelser kan også være et redskab til at afdække gruppens holdninger på en ny måde
• Der er et utal af forskellige øvelser, man kan inddrage. Her er lidt inspiration:
Spørgeguiden
• Skriveøvelser: • hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres
holdning, skrive en associering ned, tildele point el., som man så efterfølgende diskuterer i fællesskab
• Giver noget at diskutere ud fra • Forpligter folk på deres position
Spørgeguiden
• Projektive teknikker: • De klassiske: ”Hvis du var et dyr, hvilket
dyr var du så”? • Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det
så være? • Værdifuldt som en måde at få folk til at
beskrive og fortolke et emne • Lidt fortærskede – får folk til at trække på
smilebåndet
Spørgeguiden
• Projektive teknikker: • Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks.
Skal sortere nogle produkter, billeder eller lignende i forskellige grupperinger.
• Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler og kategoriserer verden
• Hvad hænger sammen og hvad definerer forskellige grupper i forhold til hinanden
Spørgeguiden
• I forbindelse med øvelserne får man hele tiden deltagerne til at begrunde deres valg og deres handlinger
• ”Hvorfor” er nøgleordet
Interviewteknik
• Det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvordan I kan forholde jer, så I påvirker interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne mindst muligt
• I skal så at sige tilstræbe at være et blankt lærred, som de interviewede kan udtrykke sig på
Interviewteknik
• I skal så vidt muligt forsøge at etablere en tryg og tillidsfuld atmosfære
• Interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan være ærlige, og at der er tid og rum til, at de kan fortælle og forklare
• Derfor er det også vigtigt, at der er sat tilstrækkeligt tid af til interviewet
Interviewteknik • En god ice-breaker kan være at lade
interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne præsentere sig selv ganske kort.
• Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle hobbies/fritidsinteresser?
• Husk dog at overveje, om det er noget, der kan påvirke det videre forløb
• Hvis en deltager i en fokusgruppe om politisk-økonomiske spørgsmål afslører, at han har en phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de andre deltagere
Interviewteknik • I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den
interviewede fortæller • Vær venlige, åbne og imødekommende • Underspil evt. jeres egen viden • ”Det er dig, der er eksperten” • Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses
den eller de personer I interviewer og interviewets emne.
• Der er forskel på at interviewe nationalbankdirektøren og på at lave en fokusgruppe med en flok skoleelever
Interviewteknik • Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til
den person I skal interviewe • Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned • I kan med jeres egen opførsel selv fremkalde den adfærd hos
interviewpersonen, som I på forhånd forventer • Hvis I behandler nationalbankdirektøren som en
nationalbankdirektør, vil han sikkert også opføre sig som en nationalbankdirektør.
• Men hvis I behandlede ham som en skoleelev, ville I måske få et andet resultat.
• Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det efterfølgende analysearbejde
Interviewteknik • I skal så vidt muligt glemme jeres egen forforståelse af
interviewets emne, inden I går i gang • Dette er noget af det sværeste • Mentalt skal I lade som om, I intet ved om emnet • Interviewpersonen er eksperten, der udlægger og
forklarer emnet for jer • I skal være ligesom børn, når de kommer i
spørgealderen • Alle udsagn skal så vidt muligt følges op med et
”Hvorfor?” • Også selv om det føles latterligt og fjollet
Interviewteknik
• Vær bevidste om jeres eget kropssprog og fremtoning
• Det kan også påvirke interviewpersonerne • Små ubetydelige ting kan have stor
betydning • Overdreven nikken, ”ja-sigen” eller andet
kan påvirke
Interviewteknik • Husk at tale er sølv og tavshed er guld. • Det er interviewpersonen, der skal tale – ikke jer • I skal sige så lidt som muligt • Alt hvad I siger, kan påvirke interviewpersonen – og det
er grundlæggende spild af tid at høre jer tale • De folk, der elsker at høre sig selv tale er dårlige
interviewere • Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale • Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den
begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var kommet på bordet
Interviewteknik
• I fokusgrupper er det en særlig udfordring at styre samtalen uden at blive for styrende
• Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig relativt frit og folk skal have mulighed for at reagere på hinanden
• Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen køre
• Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle får sagt noget
Interviewteknik • I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er
nogle få dominerende individer, der taler hele tiden – hvis de får lov
• Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og trække de mere stille typer ind i snakken med et ”Hvad synes du om det her”?
• Overvej også at starte med at spørge de mere stille typer. Snakkehovederne skal nok selv sørge for at komme på banen efterfølgende
• Hvis man I en periode ignorerer de mere snakkende typer, når de markerer, plejer det også at de stille typer mere på banen
Interviewteknik
• I nogle ekstreme tilfælde kan et individ være så dominerende i en gruppe, at man må gå videre for at ”lukke det lidt ned”
• Her kan man sige ting som ”Nu vil jeg også gerne høre lidt fra de andre” eller ”Nu har du allerede snakket meget”
• Et andet fif er at stille sig hen bag ved vedkommende – det plejer at give ro
Interviewteknik • Det sker også nogle gange, at interviewpersoner eller
fokusgruppedeltagere stiller spørgsmålstegn ved hele præmissen
• ”Hvorfor skal vi det?”, ”Hvorfor spørger du på den måde”, ”Hvem laver du denne her undersøgelse for”
• Nogle gange er et ærligt svar det rigtige: ”Jeg skal skrive en rapport om dette emne”
• I andre situationer kan man tilbyde at svare på den slags spørgsmål, når interviewet eller fokusgruppen er afsluttet.
• En sidste mulighed er et modspørgsmål ”Hvem kunne du forestille dig, at denne undersøgelse kunne være for?” (Det skal man dog være varsom med)
Opsamling • Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser • Validitet er vigtigt – I repræsenterer selv en potentiel fejlkilde, når I
arbejder kvalitativt • Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion • Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og
holdninger • Vi vil gerne have indblik i interviewpersonernes upåvirkede
holdninger, tanker. Dette skal man være opmærksom på, når man: • Udvælger de personer, man interviewer • Inviterer dem til at deltage • Udarbejder spørgeguiden • Og udfører interviewet
Til sidst – minievaluering
• Hvad synes I?
top related