livsstil og sundhed

Livsstil og sundhedLivsstil og sundhed

Ind i biologien 9. klasseInd i biologien 9. klasse

Kost og fordøjelsenKost og fordøjelsen

Hvad består din krop af?Hvad består din krop af?

Hvorfor spise?Hvorfor spise?

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?

Hvordan optager du næringsstoffer?Hvordan optager du næringsstoffer?

Hvad er en sund kost?Hvad er en sund kost?

Din krop og alt hvad du spiser og Din krop og alt hvad du spiser og omgiver dig med består af molekyler.omgiver dig med består af molekyler.

Molekyler er som legoklodser der kan Molekyler er som legoklodser der kan skilles ad og igen samles til nye skilles ad og igen samles til nye figurer/stoffer.figurer/stoffer.

Din krop består af milliarder af Din krop består af milliarder af molekyler, organiseret på forskellig molekyler, organiseret på forskellig vis.vis.

Som f.eks. de celler som din krop er Som f.eks. de celler som din krop er opbygget afopbygget af

Din krop består af milliarder af celler Din krop består af milliarder af celler som skal arbejder sammen for at du som skal arbejder sammen for at du kan eksisterer.kan eksisterer.

– MuskelcellerMuskelceller– NervecellerNerveceller– BlodcellerBlodceller– BruskcellerBruskceller– KnoglecellerKnogleceller– LymfecellerLymfeceller– ……

Der er mindst to vigtige grunde til at Der er mindst to vigtige grunde til at spisespise

– For at vedligeholde kroppenFor at vedligeholde kroppen(vækst og udskiftning af gamle og ødelagte celler)(vækst og udskiftning af gamle og ødelagte celler)

Gamle celler Gamle celler udskiftes med nye udskiftes med nye celler hele livet celler hele livet igennemigennem

– For at skaffe energi til dette arbejde, For at skaffe energi til dette arbejde, opvarmning, bevægelse, m.m.opvarmning, bevægelse, m.m.

Stofstrøm gennem et menneskeStofstrøm gennem et menneske

Forbrug af mad og drikke hos en Forbrug af mad og drikke hos en voksen danskervoksen dansker

– Mad: 1,1 kg/dag = 400 kg/åretMad: 1,1 kg/dag = 400 kg/året

– Drikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/åretDrikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/året

– Mad: 1,1 kg/dag = 400 kg/årMad: 1,1 kg/dag = 400 kg/år

– Drikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/årDrikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/år

– Samlet: 3,5 kg/dag = 1300 kg/årSamlet: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år

Iltforbruget hos en voksen dansker er Iltforbruget hos en voksen dansker er ca. 0,3 l/min. i hvileca. 0,3 l/min. i hvile

Stofstrøm gennem et menneskeStofstrøm gennem et menneskeHvad er almindelig luft?Hvad er almindelig luft?Almindelig (atmosfærisk) luft består af:Almindelig (atmosfærisk) luft består af:

– Ca. 78% kvælstof (NCa. 78% kvælstof (N22))

– Ca. 21% ilt (OCa. 21% ilt (O22).).

– Dertil kommer små mængder af andre luftarter, fx. kuldioxid Dertil kommer små mængder af andre luftarter, fx. kuldioxid

(CO(CO22), ozon (O), ozon (O33), helium (He), argon (Ar) m.m.), helium (He), argon (Ar) m.m.

– Almindelig luft vejer under 1.4 g pr m3Almindelig luft vejer under 1.4 g pr m3..

– Ilt vejer 1,429 g/l, COIlt vejer 1,429 g/l, CO22 vejer 1,977 g/l og Helium 0,1785 g/l vejer 1,977 g/l og Helium 0,1785 g/l

Ilt vejer altså 1,429 g/lIlt vejer altså 1,429 g/l

Et voksent menneske optager ca. 0,3 l Et voksent menneske optager ca. 0,3 l ilt/min i hvileilt/min i hvile

Det svare til sådan ca.: Det svare til sådan ca.: 0,3 x 1,429 x 60 x 24 g ilt/dagen = 0,3 x 1,429 x 60 x 24 g ilt/dagen =

617 g ilt om dagen + det ”løse”617 g ilt om dagen + det ”løse”

Iltforbruget hos en voksen danskerIltforbruget hos en voksen dansker

– Vægt: 660 g/dag = 240 kg/årVægt: 660 g/dag = 240 kg/år

Iltforbruget hos en voksen danskerIltforbruget hos en voksen dansker

– Vægt: 660 g/dag = 240 kg/årVægt: 660 g/dag = 240 kg/år

– Volumen: 460 liter/dag = 168000 l/årVolumen: 460 liter/dag = 168000 l/år(0,3 x 60 x 24 x 365 = 157780)(0,3 x 60 x 24 x 365 = 157780)

Stofstrømmen ind i en voksen Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor:dansker bliver derfor:

Stofstrømmen ind i en voksen Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor: dansker bliver derfor:

– Mad og drikke: 3,5 kg/dag = 1300 kg/årMad og drikke: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år

Stofstrømmen ind i en voksen Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor: dansker bliver derfor:

– Indåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/årIndåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/år

Stofstrømmen ind i en voksen Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor:dansker bliver derfor:

– Indåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/årIndåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/år

– Samlet stofstrøm: 4,16 kg/dag = 1540 Samlet stofstrøm: 4,16 kg/dag = 1540 kg/årkg/år

Stofstrømmen ind i en dansker er i Stofstrømmen ind i en dansker er i løbet af et liv er på ca. 100 tonsløbet af et liv er på ca. 100 tons

Nej vi bliver under normale Nej vi bliver under normale omstændigheder ikke så fede!omstændigheder ikke så fede!

Kroppen er ekspert i at regulerer Kroppen er ekspert i at regulerer vores vægt til trods for den enorme vores vægt til trods for den enorme stofstrøm.stofstrøm.

Men det kræver at vi spiser det vi Men det kræver at vi spiser det vi genetisk er designet til.genetisk er designet til.

Og at vi er fysisk aktiveOg at vi er fysisk aktive

Men hvorfor den store strøm?Men hvorfor den store strøm?

Fordi kroppens atomer konstant skal Fordi kroppens atomer konstant skal fornyesfornyes

– I løbet af et år udskiftes 98% af alle kroppens I løbet af et år udskiftes 98% af alle kroppens atomeratomer

– Nogle oftere end andre, men vi kan med ret Nogle oftere end andre, men vi kan med ret stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et par atomer der holder fra vugge til grav.par atomer der holder fra vugge til grav.

Men hvorfor den store strøm?Men hvorfor den store strøm?Fordi kroppens atomer konstant skal Fordi kroppens atomer konstant skal fornyesfornyes

– Nogle oftere end andre, men vi kan med ret Nogle oftere end andre, men vi kan med ret stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et par atomer der holder fra vugge til grav.par atomer der holder fra vugge til grav.

– Er vi så de samme personer hele livet?Er vi så de samme personer hele livet?

Men den store strøm er også vigtig Men den store strøm er også vigtig fordi kroppen via denne strøm skaffe fordi kroppen via denne strøm skaffe energi til transport, nedbrydningen energi til transport, nedbrydningen og genopbygningen af de nævnte og genopbygningen af de nævnte molekyler og celler.molekyler og celler.

Fedt, kulhydrater og protein Fedt, kulhydrater og protein indeholder ud over vigtige byggesten indeholder ud over vigtige byggesten til kroppens vedligeholdelse også den til kroppens vedligeholdelse også den energi som kroppen skal bruge til energi som kroppen skal bruge til dette arbejde.dette arbejde.

Men vi behøver ilt for at kunne Men vi behøver ilt for at kunne udnytte den kemiske energi der udnytte den kemiske energi der findes i de nævnte næringsstoffer. findes i de nævnte næringsstoffer.

Så derfor skal vi optage ilt fra luftenSå derfor skal vi optage ilt fra luften

Men hvorfor den store strøm?Men hvorfor den store strøm?Respiration:Respiration:

Det samme som ånding eller forbrænding. Det er betegnelsen for den iltningsproces i en celle hvor næringsstoffer nedbrydes fuldstændig under dannelse af energi, kuldioxid og vand. Se ligningen nedenfor.

Flash om fotosyntese og respiration i planter grønne planter:Flash om fotosyntese og respiration i planter grønne planter: http://http://www.bioaktivator.systime.dkwww.bioaktivator.systime.dk//fileadminfileadmin/filer/animationer//filer/animationer/faerdige_versionerfaerdige_versioner//Fotosyntese_og_respirationFotosyntese_og_respiration//fotosyntese_respiration.swffotosyntese_respiration.swf

Uden ilt ingen mennesker!Uden ilt ingen mennesker!

En sund kost skal bestå af en En sund kost skal bestå af en passende blanding af byggesten og passende blanding af byggesten og energienergi

Indtaget på den rigtige måde og på Indtaget på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkterde rigtige tidspunkter

EnergiEnergi

– Energien er målt i kilojoule (kJ) eller Energien er målt i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (Kcal) pr. 100 g eller pr. 100 kilokalorier (Kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen. Ud fra det kan man regne ml af varen. Ud fra det kan man regne ud, hvor mange kalorier - hvor meget ud, hvor mange kalorier - hvor meget brændstof - en madvare indeholder. brændstof - en madvare indeholder.

EnergiEnergi

– Den mængde brændstof vi har brug for, Den mængde brændstof vi har brug for, afhænger af køn (mænd har normalt afhænger af køn (mænd har normalt brug for mere energi end kvinder), alder brug for mere energi end kvinder), alder og hvor meget vi bevæger os (fx i og hvor meget vi bevæger os (fx i forbindelse med arbejde og motion). Får forbindelse med arbejde og motion). Får vi mere energi, end vi forbrænder, tager vi mere energi, end vi forbrænder, tager vi på i vægt.vi på i vægt.

Energi Energi

– Energiindholdet i en fødevare bliver Energiindholdet i en fødevare bliver beregnet ud fra indholdet af protein, beregnet ud fra indholdet af protein, kulhydrat og fedt. Men det er ikke altid kulhydrat og fedt. Men det er ikke altid dækkende for hele varens dækkende for hele varens energiindhold.energiindhold.

Energi Energi

– Fx bidrager alkohol også med energi, og Fx bidrager alkohol også med energi, og alkoholindholdet kan man ikke finde i alkoholindholdet kan man ikke finde i næringsdeklarationen. Alkoholindholdet næringsdeklarationen. Alkoholindholdet i drikkevarer er angivet på etiketten, i drikkevarer er angivet på etiketten, hvis der er mere end 1,2 pct. alkohol i hvis der er mere end 1,2 pct. alkohol i varen.varen.

De energigivende stoffer erDe energigivende stoffer er

– Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g)Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g)

– Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g) Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g)

– Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g) Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)

– Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)

– Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g) Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g)

– Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)

– Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g) Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g)

– Alkohol (ethanol) 29 KJ/g (7 Kcal/g) Alkohol (ethanol) 29 KJ/g (7 Kcal/g)

Kostanbefalingerne i DanmarkKostanbefalingerne i Danmark

– Fedt højst 30% af energiindtagetFedt højst 30% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 33%Gennemsnit danskeren spiser 33%

– Kulhydrat 50-60% af energiindtagetKulhydrat 50-60% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 48% Gennemsnit danskeren spiser 48%

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?Kostanbefalingerne i DanmarkKostanbefalingerne i Danmark

– Kulhydrat 50-60% af energiindtagetKulhydrat 50-60% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 48% Gennemsnit danskeren spiser 48%

– Protein 10-20% af energiindtagetProtein 10-20% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 13%Gennemsnit danskeren spiser 13%

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?Kostanbefalingerne i DanmarkKostanbefalingerne i Danmark

– Kulhydrat 50-60% af energiindtagetKulhydrat 50-60% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 48%Gennemsnit danskeren spiser 48%

– Protein 10-20% af energiindtagetProtein 10-20% af energiindtagetGennemsnit danskeren spiser 13%Gennemsnit danskeren spiser 13%

– Alkohol 0% af energiindtagetAlkohol 0% af energiindtagetGennemsnit danskeren drikker 6% Gennemsnit danskeren drikker 6%

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?Vigtige byggesten i din kostVigtige byggesten i din kost

– ProteinProtein

– KulhydraterKulhydrater

– FedtstofferFedtstoffer

– MineralerMineraler

– VitaminerVitaminer

ProteinProtein

– Proteiner er kroppens byggesten. De Proteiner er kroppens byggesten. De bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. hormoner, antistoffer og enzymer.

ProteinProtein

– Proteiner består af forskellige lange Proteiner består af forskellige lange kæder af aminosyrer. Flere af kæder af aminosyrer. Flere af aminosyrerne kan kroppen ikke danne aminosyrerne kan kroppen ikke danne selv, men da de er nødvendige for selv, men da de er nødvendige for dannelsen af flere specifikke og dannelsen af flere specifikke og livsnødvendige proteiner, skal de tilføres livsnødvendige proteiner, skal de tilføres med maden. med maden.

ProteinProtein

– Madens proteiner stammer især fra kød, Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg. fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg. Vegetarer kan godt få protein nok ved at Vegetarer kan godt få protein nok ved at deres kost indeholder ærter, linser, deres kost indeholder ærter, linser, bønner og nødder.bønner og nødder.

– Det protein, der ikke bruges som Det protein, der ikke bruges som byggesten, bruges som energikilde. byggesten, bruges som energikilde.

AminosyreAminosyre

– Byggestenene i Byggestenene i proteinerneproteinerne

– 20 forskellige20 forskellige

– 8 af dem kan vi ikke selv 8 af dem kan vi ikke selv danne, og må derfor få danne, og må derfor få dem direkte via kosten.dem direkte via kosten.

KulhydratKulhydrat

– Kosten indhold af kulhydrater kan groft Kosten indhold af kulhydrater kan groft inddeles i stivelse, kostfibre og inddeles i stivelse, kostfibre og forskellige slags sukker. forskellige slags sukker.

Kulhydrat er kroppens vigtigste kilde til Kulhydrat er kroppens vigtigste kilde til energi. 1 gram kulhydrat indeholder 17 energi. 1 gram kulhydrat indeholder 17 KJ. KJ.

KulhydratKulhydrat

– Kulhydrater optages i maven og Kulhydrater optages i maven og tyndtarmen og transporteres herfra som tyndtarmen og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet. blodsukker rundt i blodet.

KulhydratKulhydrat

– Musklerne er det organ, der har den Musklerne er det organ, der har den største betydning for reguleringen af største betydning for reguleringen af blodsukkeret, idet musklerne primært blodsukkeret, idet musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. bruger kulhydrat som energikilde.

Der kan også oplagres lidt kulhydrat i Der kan også oplagres lidt kulhydrat i musklerne som depot (glykogen).musklerne som depot (glykogen).

KulhydratKulhydrat

– Stivelse er den mest almindelige slags Stivelse er den mest almindelige slags kulhydrat. Det findes bl.a. i brød og kulhydrat. Det findes bl.a. i brød og gryn, kartofler, ris og pasta.gryn, kartofler, ris og pasta.

KulhydraterKulhydrater

– MonosakkaiderMonosakkaider

– DisakkariderDisakkarider

– PolysakkariderPolysakkarider

FedtFedt

– Fedt er opbygget af forskellige Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer, og er et nødvendigt fedtsyrer, og er et nødvendigt næringsstof for kroppen. næringsstof for kroppen.

De er vigtige som energikilde og som De er vigtige som energikilde og som depot for opbevaring af energi. depot for opbevaring af energi.

Men for meget fedt på kroppen øger Men for meget fedt på kroppen øger risikoen for sygdom, bl.a. risikoen for sygdom, bl.a. hjertekarsygdomme.hjertekarsygdomme.

FedtFedt

– Fedt indgår i opbygningen af kroppens Fedt indgår i opbygningen af kroppens væv og er bærestof for nogle af væv og er bærestof for nogle af vitaminerne. vitaminerne.

Nogle af fedtsyrerne i fedt er Nogle af fedtsyrerne i fedt er livsnødvendige, og kan ikke erstattes af livsnødvendige, og kan ikke erstattes af andre. Det er derfor vigtigt, at man både andre. Det er derfor vigtigt, at man både er opmærksom på, hvor meget fedt man er opmærksom på, hvor meget fedt man spiser, og hvilken slags fedt der er i spiser, og hvilken slags fedt der er i maden.maden.

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?FedtFedt

– TriglyceriderTriglycerider

En glyceroldelEn glyceroldel

Tre fedtsyrerTre fedtsyrer

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?FedtFedt

– MættetMættetSmør, ost, kød, æg, …Smør, ost, kød, æg, …

– MonoumættetMonoumættetFisk, planteolie,Fisk, planteolie,

– PolyumættetPolyumættetFisk, planteolie,Fisk, planteolie,

MineralerMineraler

– Mineraler er grundstoffer, som kroppen Mineraler er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. Man også skal have tilført med maden. Man taler om makro-mineraler eller mikro-taler om makro-mineraler eller mikro-mineraler, alt efter i hvor stor mængde mineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen. de forekommer i kroppen.

MineralerMineraler

– Ligesom vitaminerne er en lang række Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for, at kroppen kan mineraler vigtige for, at kroppen kan fungere, og forskerne opdager stadig fungere, og forskerne opdager stadig nye funktioner for nogle af mineralerne. nye funktioner for nogle af mineralerne.

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?MineralerMineraler

– Kroppen behøver Kroppen behøver mindst 20 forskelligemindst 20 forskellige

CalciumCalciumNatriumNatriumKaliumKaliumJern (hæmoglobin)Jern (hæmoglobin)ZinkZinkKobberKobberJodJodManganManganChromChromSelenSelen……

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?Hvert røde blodceller Hvert røde blodceller (erytrocyt) er fyldt med (erytrocyt) er fyldt med 250 millioner 250 millioner hæmoglobinmolekyler, hæmoglobinmolekyler, der hver kan binde fire der hver kan binde fire iltmolekyler.iltmolekyler.

Der findes 5 millioner Der findes 5 millioner røde blodlegemer pr. røde blodlegemer pr. mikroliter i blodet hos mikroliter i blodet hos mennesker.mennesker.

Hvad består din mad af?Hvad består din mad af?Et voksent menneske Et voksent menneske har ca. 5 liter blod.har ca. 5 liter blod.

Antallet af røde Antallet af røde blodlegemer er lige så blodlegemer er lige så stort som det samlede stort som det samlede antal andre celletyper i antal andre celletyper i organismen organismen

VitaminerVitaminer

– Vitaminer er Vitaminer er kemiske forbindelserkemiske forbindelser, som , som kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres med maden. vitaminerne tilføres med maden.

Kroppen har kun behov for meget små Kroppen har kun behov for meget små mængder af vitaminer.mængder af vitaminer.

VitaminerVitaminer

– Der kendes 13 vitaminer, som er Der kendes 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker. nødvendige for mennesker.

Det drejer sig om vitamin A, D, E og K, Det drejer sig om vitamin A, D, E og K, samt otte B-vitaminer (thiamin, samt otte B-vitaminer (thiamin, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin) og niacin, folat, pantothensyre og biotin) og C-vitamin.C-vitamin.

Vitamin B12Vitamin B12

– Optages i tyndtarmenOptages i tyndtarmen

– Få mikrogram om dagen Få mikrogram om dagen (milliontedele gram)(milliontedele gram)

– Deponeres let i leverenDeponeres let i leveren(op til 5 års forbrug)(op til 5 års forbrug)

– Findes kun i animalske Findes kun i animalske fødevarerfødevarer

– Mangel udløser blodmangelMangel udløser blodmangel

Hvordan optager du Hvordan optager du næringsstoffer?næringsstoffer?

Glukose har indeks 100Glukose har indeks 100

OvervægtOvervægt

40% af alle dansker er overvægtige40% af alle dansker er overvægtige

10% er svært overvægtige10% er svært overvægtige

Fedme er et fattigdomsproblem!Fedme er et fattigdomsproblem!

OvervægtOvervægtSultkatastroferne i Niger og Etiopien trækker de Sultkatastroferne i Niger og Etiopien trækker de store overskrifter, samtidig med at store overskrifter, samtidig med at fedmerelaterede sygdomme forårsager 60 fedmerelaterede sygdomme forårsager 60 procent af alle dødsfald på verdensplan. procent af alle dødsfald på verdensplan.

Dette ubehagelige dilemma er vanskeligt at Dette ubehagelige dilemma er vanskeligt at kapere. Endnu sværere er måske det forholdsvis kapere. Endnu sværere er måske det forholdsvis ukendte faktum, at det faktisk er ulandene, der i ukendte faktum, at det faktisk er ulandene, der i dag står for de fleste fedmerelaterede dødsfald.dag står for de fleste fedmerelaterede dødsfald.

OvervægtOvervægtHistorisk har den rige verden kun modstræbende Historisk har den rige verden kun modstræbende erkendt, at fedmeproblemet er en epidemi. Den erkendt, at fedmeproblemet er en epidemi. Den enkelte bestemmer jo selv, hvad han spiser, og det enkelte bestemmer jo selv, hvad han spiser, og det er mangel på madkultur, der for eksempel er mangel på madkultur, der for eksempel ødelægger kroppene i USA. ødelægger kroppene i USA.

Så selvom vi dør af det, er fedme ikke en rigtig Så selvom vi dør af det, er fedme ikke en rigtig sygdom. Fedmen er også en stående pinlighed sygdom. Fedmen er også en stående pinlighed over for verdenssamfundet, der stadig minder os over for verdenssamfundet, der stadig minder os om, at verdens sultende fortsat tælles i hundreder om, at verdens sultende fortsat tælles i hundreder af millioner. af millioner.

På trods af den historiske modvilje har På trods af den historiske modvilje har sundhedsmyndighederne i alle velhavende lande i sundhedsmyndighederne i alle velhavende lande i dag fedme højt på listen over indsatsområder, og dag fedme højt på listen over indsatsområder, og der tales åbent om fedme.der tales åbent om fedme.

OvervægtOvervægt80 procent af verdens fedmedødsfald i dag sker i 80 procent af verdens fedmedødsfald i dag sker i Den Tredje Verden. Fedmeepidemien er i Den Tredje Verden. Fedmeepidemien er i eksplosiv vækst, men det er ikke noget man taler eksplosiv vækst, men det er ikke noget man taler om.om.

»På alle de sydlige kontinenter - Asien, »På alle de sydlige kontinenter - Asien, Mellemøsten, Sydamerika - dør der langt flere Mellemøsten, Sydamerika - dør der langt flere mennesker af problemer relateret til overvægt mennesker af problemer relateret til overvægt end af problemer med underernæring,« siger dr. end af problemer med underernæring,« siger dr. Tukuitonga, koordinator af afdelingen for Tukuitonga, koordinator af afdelingen for forebyggelse af kroniske forebyggelse af kroniske sygdommesygdomme i WHO's i WHO's hovedkvarter i Genève. Han fortsætter:hovedkvarter i Genève. Han fortsætter:

OvervægtOvervægtFedme er et fattigdomsproblemFedme er et fattigdomsproblem

I vores del af verden var vi mange år om at I vores del af verden var vi mange år om at erkende, at fedme var en fattigmandssygdom. erkende, at fedme var en fattigmandssygdom. Klicheen om den fede herremand og de magre Klicheen om den fede herremand og de magre fattiglemmer var indgroet. I dag har alle råd til fattiglemmer var indgroet. I dag har alle råd til rigelige mængder kalorier, i hvert fald dårlige rigelige mængder kalorier, i hvert fald dårlige kalorier. Det er blevet de veluddannede, som har kalorier. Det er blevet de veluddannede, som har midler til sunde kvalitetsfødevarer og overskud til midler til sunde kvalitetsfødevarer og overskud til at vælge kalorierne fra.at vælge kalorierne fra.

OvervægtOvervægtPå samme måde skal vores billede af ulandene På samme måde skal vores billede af ulandene også revideres. For mønsteret er nøjagtigt det også revideres. For mønsteret er nøjagtigt det samme.samme.

Dr. Tukuitonga forklarer:Dr. Tukuitonga forklarer:

»Fedme i ulande skyldes to ting. Den ene er, at »Fedme i ulande skyldes to ting. Den ene er, at mange mennesker skifter fra meget fysisk mange mennesker skifter fra meget fysisk krævende landarbejde til et liv i byen med krævende landarbejde til et liv i byen med arbejde på en fabrik, og hvor transport foregår arbejde på en fabrik, og hvor transport foregår med busser. Den anden og efter min mening med busser. Den anden og efter min mening vigtigste ting er, at i byerne er de dårligt vigtigste ting er, at i byerne er de dårligt forarbejdede fødevarer billigere end de sunde forarbejdede fødevarer billigere end de sunde traditionelle.«traditionelle.«

OvervægtOvervægtDr. Tukuitonga siger, at det kan virke som en Dr. Tukuitonga siger, at det kan virke som en luksus, når fattige i ulande spiser burgere, chips luksus, når fattige i ulande spiser burgere, chips og hvidt brød.og hvidt brød.

Men det er simpelt hen det eneste, de har råd til. Men det er simpelt hen det eneste, de har råd til. Den traditionelle diæt på landet, som er rig på Den traditionelle diæt på landet, som er rig på grøntsager og rodfrugter, er mager og fiberrig, grøntsager og rodfrugter, er mager og fiberrig, men den er tidskrævende at tilberede og egner men den er tidskrævende at tilberede og egner sig bedst til storfamilierne på landet.sig bedst til storfamilierne på landet.

I ulandenes byer er det kostbart at købe I ulandenes byer er det kostbart at købe ingredienserne, og det er overklassen, der spiser ingredienserne, og det er overklassen, der spiser den gode traditionelle mad.den gode traditionelle mad.

OvervægtOvervægt»Det er kun de allerfattigste lande eller de »Det er kun de allerfattigste lande eller de allerfattigste segmenter i mellemindkomstlande, allerfattigste segmenter i mellemindkomstlande, som har problemer med at få kalorier nok. som har problemer med at få kalorier nok.

Så snart folk er lige over bundniveauet, altså Så snart folk er lige over bundniveauet, altså stadig folk, som vi opfatter som meget fattige, stadig folk, som vi opfatter som meget fattige, bliver det et problem, at de får for mange og for bliver det et problem, at de får for mange og for dårlige kalorier,« siger dr. Tukuitonga.dårlige kalorier,« siger dr. Tukuitonga.

OvervægtOvervægtIkke din egen skyld du er fedIkke din egen skyld du er fed

Dr. Tukuitonga understreger, at fedme bør Dr. Tukuitonga understreger, at fedme bør opfattes som en sygdom, der ikke er opfattes som en sygdom, der ikke er selvforskyldt.selvforskyldt.

»Det er en komfortabel måde for regeringer og »Det er en komfortabel måde for regeringer og for fødevareindustrien at fralægge sig ansvaret for fødevareindustrien at fralægge sig ansvaret for det, der sker. Det er det, vi kalder victim for det, der sker. Det er det, vi kalder victim blaming. Men overalt i verden er det de fattige og blaming. Men overalt i verden er det de fattige og dem uden uddannelse, der bliver fede. De har dem uden uddannelse, der bliver fede. De har ikke frit valg med fødevarer. De er henvist til den ikke frit valg med fødevarer. De er henvist til den dårlige mad, som gør dem fede,« siger han dårlige mad, som gør dem fede,« siger han således.således.

OvervægtOvervægtTabu at tale om detTabu at tale om det

En vigtig grund til, at fedmeproblemet i ulandene En vigtig grund til, at fedmeproblemet i ulandene er tabu, er at donorlandene stadig hænger fast i er tabu, er at donorlandene stadig hænger fast i dogmet om, at når man er fed, er man også rig. dogmet om, at når man er fed, er man også rig. Det ville være utænkeligt, at et uland placerede Det ville være utænkeligt, at et uland placerede fedme som første prioritet i sin sundhedsstrategi. fedme som første prioritet i sin sundhedsstrategi.

Hvad ville danske skatteborgere tænke, hvis Hvad ville danske skatteborgere tænke, hvis Danida brugte millioner på at bekæmpe Danida brugte millioner på at bekæmpe fedmerelaterede sygdomme i Tanzania? i Tanzania?

Men det er et faktum, at fedme i mange ulande Men det er et faktum, at fedme i mange ulande forekommer side om side med underernæring.forekommer side om side med underernæring.

OvervægtOvervægt»I Indien er der flere overvægtige end »I Indien er der flere overvægtige end undervægtige, også blandt de fattige. undervægtige, også blandt de fattige.

Jeg har talt med repræsentanter fra Indien, som Jeg har talt med repræsentanter fra Indien, som siger, at man absolut ikke kan nævne overvægt siger, at man absolut ikke kan nævne overvægt for donorerne. Det internationale samfund vil for donorerne. Det internationale samfund vil simpelt hen ikke høre på sådan en historie,« siger simpelt hen ikke høre på sådan en historie,« siger Dr. Tukuitonga fra WHO og slutter:Dr. Tukuitonga fra WHO og slutter:

»Hvis ikke regeringerne i ulandene er ærlige om »Hvis ikke regeringerne i ulandene er ærlige om deres reelle problemer, vil dette problem vare deres reelle problemer, vil dette problem vare meget længe ud i fremtiden.«meget længe ud i fremtiden.«

OvervægtOvervægtLæs mere om WHO's arbejde og strategi Læs mere om WHO's arbejde og strategi mod fedme på: mod fedme på:

http://http://www.who.intwww.who.int//dietphysicalactivitydietphysicalactivity/en//en/

OvervægtOvervægtHvornår er man overvægtig?Hvornår er man overvægtig?

Den mest almindelige måde at afgøre, om Den mest almindelige måde at afgøre, om man er overvægtig, er ved at beregne man er overvægtig, er ved at beregne BMI. BMI.

BMI er en forkortelse for Body Mass Index. BMI er en forkortelse for Body Mass Index.

På dansk kaldes det også for På dansk kaldes det også for kropsmasseindex.kropsmasseindex.

OvervægtOvervægtDu kan beregne dit BMI på følgende måde:Du kan beregne dit BMI på følgende måde:

Vægt i kgVægt i kg------------- = BMI------------- = BMI(Højde i m)²(Højde i m)²

Hvis BMI ligger Hvis BMI ligger -- i intervallet 18,5-25 er du normalvægtig i intervallet 18,5-25 er du normalvægtig -- i intervallet 25-30 er du overvægtig i intervallet 25-30 er du overvægtig -- over 30 er du svært overvægtig over 30 er du svært overvægtig -- under 18,5 er du undervægtig. under 18,5 er du undervægtig.

Dette er tal, der kun Dette er tal, der kun gælder for voksnegælder for voksne, og det gælder , og det gælder ikke for folk, der dyrker bodybuilding. Derimod spiller det ikke for folk, der dyrker bodybuilding. Derimod spiller det ikke nogen rolle, om du er mand eller kvinde eller spinkelt ikke nogen rolle, om du er mand eller kvinde eller spinkelt eller kraftigt bygget.eller kraftigt bygget.

OvervægtOvervægtDu kan imidlertid godt have et normalt Du kan imidlertid godt have et normalt BMI og alligevel være overvægtig med BMI og alligevel være overvægtig med øget risiko for hjerte-karsygdomme. øget risiko for hjerte-karsygdomme.

Vigtigere end selve BMI er nemlig, hvordan Vigtigere end selve BMI er nemlig, hvordan din fedtfordeling er. Hvis du har din fedtfordeling er. Hvis du har æblefacon, er din risiko for at få hjerte-æblefacon, er din risiko for at få hjerte-karsygdomme forøget. karsygdomme forøget.

OvervægtOvervægtDu kan finde ud af, om du har æble- eller Du kan finde ud af, om du har æble- eller pærefacon ved at beregne din THR = talje-pærefacon ved at beregne din THR = talje-hofte-ratio.hofte-ratio.

THR = Taljemål i cm/hoftemål i cmTHR = Taljemål i cm/hoftemål i cm

Det skal hos kvinder være under 0,8 og Det skal hos kvinder være under 0,8 og hos mænd under 1. Det gælder også her, hos mænd under 1. Det gælder også her, at tallene gælder for voksne og ikke for at tallene gælder for voksne og ikke for børn. børn.

livsstil og sundhed

Documents

livsstil og kronisk smerte.pdf

medicin, sundhed og sygepleje

intelligent logistik og sundhed

livsstil - trening og helse - 01

sundhed og ernæring

vdtemaplan korsØr posten/ skÆlskØr avis 2014 uge 5 •...

2.0 sundhed / sundhed og trivsel2.0 sundhed / sundhed og...

sundhed og livskvalitet i naturen

suf lærervejledning a4 06 · 2020-05-27 · del af...

konkurrencekraft og bedre sundhed

sundhed og natur

livsstil efter og under kræftbehandling

gyldendal | gyldendal - 104 livsstil og...

sundhed, robusthed og træning hele livet · sundhed og...

indeklima og sundhed i boliger

ministeriet for sundhed og forebyggelse kommunal sundhed...

nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 årsunde...

jjw laboratorier og sundhed

strategi for sundhedsfremme og forebyggelse...sundhed er en...

kost, ernæring og sundhed