magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 69 ... · ind under hr eller...
Post on 31-Jul-2020
0 Views
Preview:
TRANSCRIPT
magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 69 / februar / 2013
Duskaberværdi
INDHOLD16 – 36 / Tema: Værdi
Kommunikation skal være to skridt foran
Hvordan kan kommunikation blive endnu bedre til at bi-
drage til værdiskabelsen i virksomheden?
- Ved hele tiden at følge med den udvikling virksomhe-
den er i og ikke mindst den udvikling, som virksomhedens
stakeholders gennemlever, og kommunikation skal være
to skridt foran. Kommunikationsafdelingen skal være rigtig
god til at se muligheder og også potentielle konfl ikter før
alle andre.
Sådan svarer administrerende direktør Lars Rasmussen
fra Coloplast i dette tema om værdi i KOM.
Spørgsmålet er så, om vi er der i dag.
Vores fagområde står for skud når økonomien er pres-
set. Der bliver omstruktureret, afdelinger bliver lagt sam-
men og måske er din kommunikationsafdeling blevet lagt
ind under HR eller markedsføring.
Er der noget vi skal gøre anderledes, og er vi gode nok
til at vise vores værd?
Det diskuterer vi blandt andet i dette nummer af KOM.
16 / Forstå forretningen og skab mere værdi21 / Kommunikation skal være to skridt foran22 / Du skaber værdi26 / Kommunikation på kanten30 / Det er lysten der driver værket34 / Sådan taler du til direktionen
6 / Jobinterviewer snagede i ansøgers barndomEt KS-medlem har været til et endog særdeles
nærgående jobinterview. Det skrev vi om på vores
hjemmeside og på vores facebookside. Historien
satte en masse debat i gang, og medlemmerne har
skrevet og fortalt, hvilke spørgsmål de har været
ude for til jobsamtaler.
Her kan du se, hvor tæt interviewerne kan fi nde
på at gå på ansøgerne. Du kan også læse vores
karrierekonsulenters forslag til svar på nærgående,
personlige spørgsmål. Og et par rekrutteringsbu-
reauer forklarer hvad deres mening er med det.
12 / Regn med at du skal testesNår man i dag går til jobsamtale, er det meget muligt, at man bliver bedt om at tage
en personlighedstest. Den slags test er de senere år blevet mere og mere almindelig
ved ansættelse af nye medarbejdere. Det virker lidt paradoksalt, at jo fl ere almindelige
ansøgere der er til rådighed, jo mindre bliver nåleøjet. Men situationen for virksom-
hederne er, at det er vigtigere og vigtigere, at de ansætter den rigtige første gang.
Fejlansættelser er omkostningstunge både menneskeligt og økonomisk.
14 / Studerende: Hvordan får man fingreneietgodtjob,nårmanerfærdigsom studerende?Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring,
der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger
at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget,
og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræm-
mende højt tal.
38 / Stress, mistrivsel og mobning er kedelige kammeraterOg der bliver fl ere og fl ere af dem. Vi kan få bugt med dem, hvis arbejds-
miljøorganisationen i virksomhederne tages alvorligt og ikke kun bruges
til at sikre, at det fysiske arbejdsmiljø er i orden.
Hvordan får man fingrene i et godt job, når man er færdig med studierne?
Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring, der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget, og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræmmende højt tal.
Når man søger igennem JobKlip eller andre jobdatabaser, er der alligevel relativt mange kommunikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de overskrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler sø-ges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tæn-kes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.
Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvordiverse forventede kompetencer opremses,kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis manikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet,hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser som Kommunikation og Sprogs medlemmer studerer på, er dette sim-pelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et omfang, hvor it ses som en sekundær kompetence, ikke direkte relevant for uddannelsen.
Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus.
Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.
På sin vis svarer det til, at du består teoriprø-ven, og så skal til at søge job som lastbilchauf-før uden at have været oppe til køreprøve.
Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger udover en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.
Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget på af flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget på disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddan-nelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kom-petencer.
Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab. Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-
sign på en æstetisk overbevisende manér, så har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.
Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursusbe-viset følger ubegrænset, efterfølgende e-mail eller telefonisk rådgivning fra kursusudbyde-ren.
Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ’lege’ med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag føler jeg mig tryg ved at sige, at jeg er fortrolig med – og har et ind-gående kendskab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæ-ver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejdsgiver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret genta-ger succes’en og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med arrangementskalenderen på vo-res hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.
Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS
Hvordan får man fingrene iet godt jobfærdig med studierne?
ks_KOM_detsker_januar2012.indd 1 08-01-2013 12:36:26
3
KOM magasinetISSN: 1604 – 0961
Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog
Bladet er medlem afDanske Specialmedier
RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)
KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse70/2013 14/02 08/0371/2013 21/03 19/04
AnnoncerDG Media a/sTelefon 7027 1155Fax 7027 1156epost@dgmedia.dk
Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer
Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødven-digvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Forbundet er medlem af Akademikernes Central-organisation (AC)
Grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design
Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekon-trol for kontrolperioden 1. juli 2008-30. juni 2009
AdresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90
ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og SprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001
Leder
Tekst/PerLindegaardHjorth Foto/CarstenSnejbjerg
Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog
kations- og sprogfolk selv opsøge opgaverne. Og
hvad det angår, er jeg helt rolig på KS-medlem-
mernes vegne, da jeg ved flere lejligheder har
mødt medlemmer, der fortæller om, hvordan de
har budt sig selv til, når der skal findes personer
til at udføre en opgave. Eller de har selv foreslået
at lave et stykke arbejde, fordi det har kunnet bi-
drage til øget effektivitet, mersalg, større kunde-
tilfredshed, bedre forståelse hos de udenlandske
samarbejdspartnere og så videre.
Ikke kun inden for vores fag tales der meget
om, at man skal kunne vise eller godtgøre, at ens
arbejde bidrager positivt til virksomhedens bund-
linje. Jeg ved ikke, om det ligefrem kræver mod
at kunne gøre det inden for netop vores fag, men
det kræver i hvert fald kreativitet, nye input eller
en anden måde at tænke på, da ikke alt arbejde
umiddelbart kan måles og vejes og sættes ind
i et Excel-ark. Og så alligevel. Nogle gange kan
det være nødvendigt at bruge et Excel-ark eller
andre værktøjer for at overbevise beslutningsta-
gere om værdien af vores arbejde, men det bør
vel heller ikke være den store udfordring for os,
der er vant til at tilpasse vores budskaber og valg
af metode til en bestemt målgruppe.
For nylig fortalte et KS-medlem, Louise, mig,
hvordan hun havde bidraget til at frigive en
masse ressourcer og dermed reducere omkost-
ningerne i sin virksomhed. Ved en tilfældighed
havde hun hørt, at virksomhedens kundeser-
Måske et underligt spørgsmål. Men ikke desto
mindre meget relevant at have i baghovedet,
når du læser dette nummer af KOM.
Nu tror du måske, at spørgsmålet er møn-
tet på, om du har modet til at kaste dig ud fra
en bro eller en klippe ned i dybet mod en bru-
sende flod og føle dødsangstens adrenalinkick,
mens tanken samtidig farer gennem hovedet:
Bare elastikfabrikanten nu har lavet et så godt
produkt, at dit modige spring ender med, at du
hænger og dingler for enden af et 100 meter
langt elastikbånd.
Det er ikke det, spørgsmålet drejer sig om,
men det er alligevel relevant her ved nytårstid,
hvor mange vanen tro har formuleret et eller
flere nytårsforsætter. Forsætter, der vedrører
arbejdslivet eller privatsfæren. Der skal måske
ikke så meget mod til at formulere et nytårs-
forsæt, men det kræver mod at efterleve sit
nytårsforsæt.
Men hvad har det mon med dette nummer
af KOM at gøre, hvor vi sætter fokus på værdi
og dokumentation af værdien af kommunikat-
ions- og sprogarbejde i institutioner og virksom-
heder? Ifølge assisterende forskningschef ved
Institut for Fremtidsforskning Thomas Geuken
ved Institut for Fremtidsforskning skal fremti-
dens kommunikationsfolk være modige og se
sig selv som entreprenører. I stedet for at sidde
og vente på opgaverne, skal vi som kommuni-
Er du modig?
vice havde ansat en vikar for at klare mange op-
kald på grund af manglende informationer om
et produkt. I næste nyhedsbrev, som Louise var
ansvarlig for, gav Louise kunderne den mang-
lende information. Efterfølgende kunne Louise
fortælle direktionen, at der i uge X havde været
Y opkald vedrørende de manglende oplysnin-
ger, men efter hendes nyhedsbrev kun Z opkald
med den konsekvens, at der ikke længere var
behov for vikaren, og man kunne således spare
de lønomkostninger. For mig er Louise netop et
eksempel på en medarbejder, der viser mod,
skaber værdi og er den efterlyste entreprenør.
Det er nok de færreste, der tænker, at det
kræver mod at gå til en jobsamtale. Men det
kræver i hvert fald mod at kunne sige fra, hvis
jobintervieweren går for tæt på med spørgsmål,
som de fleste af os nok vil kategorisere som hø-
rende til privatsfæren, og som ikke umiddelbart
har betydning for, om vi kan bestride en stilling.
Jeg er dybt rystet og forarget over de typer af
spørgsmål, som KS-medlemmer er blevet stillet
til jobinterview. Men døm selv.
Godt nytår til alle.
UPDATE
På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.
Det skal fejresFaglighed skal ikke bare være noget, vi har i hverdagen. Fagligheden skal
fejres, og det gør vi i KS blandt andet ved at uddele to nye priser, som fejrer
aktiviteter, der sætter fokus på KS-fagligheden.
Bliver det fejret nok, når det lykkes at gøre KS’ernes faglighed stærkere og
endnu mere synlig?
Det synes vi ikke. Derfor får Kommunikation og Sprog nu hele to nye priser,
som på hver deres måde fejrer fagligheden.
Priserne gives til organisatorisk aktive KS-medlemmer, som gennem året
har været med til at skabe faglige aktiviteter, som andre KS’ere har haft gavn
af. Vi vil gerne fejre det, der lykkes bedst.
Den ene pris, KS Prisen, gives til en eller flere aktive KS’ere, der har bidra-
get til at sætte fokus på KS-fagligheden gennem aktiviteter i en bred forstand.
KS Prisen overrækkes i forbindelse med Repræsentantskabsmødet til maj.
Den anden, KS Fagprisen, gives til et eller flere KS-medlemmer for et eks-
traordinært tiltag eller løsning af sproglige eller kommunikative opgaver. KS
Fagprisen overrækkes i forbindelse med et åbent arrangement til efteråret.
- Jeg tror, at vores nye priser kan være med til at skabe større synlighed
om vores fag som en vigtig og uundværlig kompetence for virksomhederne,
siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden gør opmærksom på
de kompetencer, som sprog- og kommunikationsfolk
har. Kompetencer, der bidrager til at innovere danske
virksomheder, så de kan klare sig i den internationale
konkurrence. Jeg håber samtidig, at KS Fagprisen kan
være med til at promovere geniale sprog- og kommu-
nikationsløsninger til inspiration for andre inden for fa-
get. At prisen kan skabe ringe i vandet – eller måske
ligefrem stråler – så også arbejdsgiverne i højere grad
bliver opmærksomme på synergien ved at inddrage
de rigtige kompetencer i virksomhedens processer.
- KS Prisen skal være med til at belønne de medlem-
mer, der bruger deres fritid på at lave aktiviteter for andre medlemmer. De
aktive i KS er vigtige, fordi deres arbejde giver alle medlemmer ny viden. Det
er vigtigt, da vi som sprog- og kommunikationsfolk skal følge med de nye
strømninger, som inden for vores område sker ualmindelig hurtigt i disse år,
siger formanden.
Se, hvordan du indstiller projekter, hvem der kan indstilles til hvad, hvornår
der er deadlines og så videre på kommunikationogsprog.dk
Antallet af ledige stillinger inden for in-
formation og kommunikation er tilbage
på vækstsporet efter en kortvarig ned-
gang. Antallet af ledige stillinger steg
med over 40 procent fra 2. til 3. kvartal
i 2012. Det viser de seneste tal fra Dan-
marks Statistik.
Og der er ikke bare tale om en stig-
ning fra sidste kvartal – der er også tale
om en stigning i forhold til for et år si-
den. Der er derfor også grund til at håbe
og tro på, at informations- og kommuni-
kationsbranchen er tilbage på det spor,
som viser, at branchen er en af dem,
som klarer sig bedst igennem krisen –
relativt set.
Der er store variationer over tid med
hensyn til, hvor de ledige stillinger er.
I det seneste kvartal har vi set stignin-
ger i antallet af ledige stillinger inden
for alle virksomhedsstørrelser, men
den procentvis største stigning ser vi
i virksomheder med mellem 50 og 99
ansatte, mens den største stigning i
antal stillinger er sket i de mindste virk-
somheder med under 10 ansatte.
Stor stigning i antallet af ledige stillinger inden for information og kommunikation
Styrkelse af KS EfteruddannelseKS har ønsket at styrke synligheden af vores store udbud af efterud-
dannelseskurser. Der er oprettet en ny efteruddannelseskalender på
vores hjemmeside. Den giver en god kronologisk og emnemæssig
oversigt, samtidig med at efteruddannelsestilbuddene holdes adskilt
fra KS’ løbende medlemsaktiviteter, gå hjem-møder, workshopper
og så videre. I det ugentlige nyhedsbrev er der hver torsdag et link
til efteruddannelseskalenderen, der medvirker til at skabe øget syn-
lighed.
KS arbejder sammen med en række professionelle kursusudby-
dere og -virksomheder. Det er kun et lille udsnit af deres tilbud, der
lægges i KS’ efteruddannelseskalender. For at få det fulde overblik
over mulighederne skal du besøge de enkelte kursusleverandørers
hjemmesider. For så vidt angår rabat, muligheder for studerende og
ledige med videre, er du velkommen til at henvende dig direkte til
kursusudbyderne. Vi håber, at du finder tilbud, du kan bruge.
4/5
UPDATE
På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.
Historien om cyklen, der blev stjålet og lønnen, der forsvandt og kom igenI sommeren 2012 fik KS-
medlem Maria et nyt job i en
lille virksomhed lidt uden for
København. Virksomheden
ligger et stykke vej fra den
nærmeste station, men det
var der råd for. Arbejdsgive-
ren havde nemlig en gammel
cykel, og den fik Maria lov at låne.
Der var ikke nogen lås på cyklen, men det ord-
nede Maria. Hun købte en kædelås, og så var det
i orden.
Troede hun. For en morgen var cyklen væk. Kun
kædelåsen lå tilbage.
Det var Maria selvfølgelig rigtig ked af. Men che-
fen sagde, at det skulle de nok finde ud af.
Det var Marias sidste dag på arbejdspladsen,
hvor hun kun havde arbejdet i få uger. Det havde
i det hele taget været et meget mærkeligt firma at
arbejde i. Det var startet med, at Maria havde fået
den opfattelse, at hun var ansat i et fast job. Da hun
fik sin kontrakt, viste det sig kun at være en midler-
tidig stilling. Der var flere andre tilfælde, hvor det
viste sig, at chefen ikke talte helt sandt, og Maria
følte sig ikke særlig velkommen i virksomheden, så
hun var egentlig ikke specielt ked af at det, da hun
blev sagt op.
Men det mest mærkelige var det med cyklen. For
da Maria skulle have sin løn – som hun måtte gå og
vente på i en halv måneds tid, fordi chefen sagde, at
han ikke havde fået hendes kontonummer (men det
havde han) – så var der trukket 1.500 kroner som
betaling for den gamle cykel.
Nu syntes Maria, det kunne være nok. Hun ringe-
de til KS, og vi gik straks i gang med at skaffe Maria
de 1.500 kroner tilbage. Det var chefen selvfølgelig
ikke meget for. Men forleden måtte han indse, at
der ikke er noget at gøre.
For Maria har det her været en principsag.
- Det er da vigtigt at vise, at det har konsekvenser
at gøre sådan noget, siger hun.
Og nu er Maria så 1.500 kroner rigere, men et
job fattigere. Maria er 30 år og uddannet informati-
onsarkitekt fra CBS. Hun kom ret hurtigt i arbejde,
da hun blev færdig i 2009, og har stort set været i
job lige siden, mest som salgs- og marketingkoor-
dinator. Nu er hun jobsøgende, og håber på, at der
snart er bid.
Og det ville da være en god slutning på eventyret.
Heldigvis ventedejegmedatsige op- Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke nåede at sige op.
Sådan siger et KS-medlem, som for nylig tro-
ede, at hun havde fået et godt, nyt job, at der
var enighed med arbejdsgiveren om, hvad der
skulle stå i kontrakten, og at hun derfor snart
skulle starte i et nyt job.
Sådan gik det imidlertid langt fra.
Medlemmet blev for nyligt kontaktet af en
headhunter, som kunne fortælle, at der var en
jobmulighed i en større virksomhed i det om-
råde, hvor medlemmet bor.
Det syntes hun lød godt, og i løbet af et par
dage kom hun til jobsamtale.
- Jeg var helt sikkert interesseret i jobbet.
Men deres lønudspil lå 6.000 kroner under mit
krav, og pensionen var også dårligere. Så det
gjorde jeg opmærksom på, hvorefter jeg fik at
vide, at det ville blive sådan, som jeg ønskede
det, fortæller medlemmet.
Efterfølgende modtog hun en skriftlig bekræf-
telse på ansættelsen. Af den fremgik de beløb
og de aftaler, som hun havde accepteret, men
der var ikke tale om en egentlig kontrakt.
- Den første i den måned var en mandag, og
jeg modtog bekræftelsen en fredag. Hvis jeg
skulle sige op, skulle det være i løbet af week-
enden. Jeg syntes, at jeg skyldte min arbejds-
giver, hvor jeg har været i mange år, ikke blot at
sende en besked i weekenden. Så jeg meddelte
det nye job, at jeg først ville kunne starte en
måned senere, fordi jeg ville vente med at sige
op. Og det var helt i orden.
Nu hastede det med kontrakten jo ikke helt
så meget, så der gik 14 dage inden medlemmet
modtog den.
- Og nu var de ting, vi havde aftalt, og som
jeg havde fået bekræftet skriftligt, pludselig for-
svundet. I stedet for 6.000 lønkroner var der en
uigennemskuelig bonusaftale, og pensionen var
også væk.
- Tænk, hvis jeg havde sagt det gamle job op
og derfor havde været nødt til at starte i det nye.
Det havde da været en virkelig dårlig start. Jeg
ville jo ikke mene, at jeg kunne stole på folk, der
er i stand til at gøre sådan noget, siger medlem-
met, der er rigtig glad for, at hun ventede med
at sige op.
Så det er et godt råd, som alle KS-medlem-
mer hermed får givet videre: Vent med at sige
dit gamle job op til du har en endelig kontrakt.
Husk, at du er velkommen til at kontakte KS
i forbindelse med jobskifte, også inden du for-
handler løn og kontrakt. Vores rådgivere sidder
klar til at hjælpe dig.
Et netop afsluttet EU-forskningsprojekt, med del-
tagelse af forskere fra Københavns Universitet, er
godt nyt for mindre sprog som dansk og svensk,
der ikke er optimalt understøttet af de mest ud-
bredte programmer til maskinoversættelse. For-
skerne har udviklet en platform, der gør det muligt
at skræddersy maskinoversættelse af høj kvalitet
til mindre sprog og specifikke fagområder.
- De bedste maskinoversættelsesprogram-
mer i dag er baseret på statistisk behandling.
Populært sagt: Jo flere teksteksempler vi kan
putte ind i dem, jo bedre bliver oversættelserne,
der kommer ud i den anden ende. Det betyder,
at store sprog har en kæmpe fordel, fordi der for
eksempel på engelsk findes så utrolig mange
oversatte tekster inden for næsten alle fagom-
råder, som man kan fodre oversættelsespro-
grammerne med, forklarer udviklingsingeniør
Lene Offersgaard fra Center for Sprogteknologi
på Københavns Universitet, som står for den
danske del af et EU-forskningsprojekt om ma-
skinoversættelse ved navn Let’s MT!
I Danmark og Sverige er der ikke lige så
mange offentligt tilgængelige tekster med tilhø-
rende oversættelser, og Google har for eksem-
pel ikke kunnet give sit Translate-program nok
dansk fagtekst at arbejde med. Derfor kan dan-
ske virksomheder ikke bruge de mest udbredte
oversættelsesprogrammer til at få oversat især
deres fagspecifikke tekster.
Sprogforskere udvikler bedre maskinoversættelse til små sprog
Ifølge vedtægten for AJKS skal der vælges delegerede til AJKS’ delegeretmøde. Valgmøder vil finde
sted i februar i KS’ fire regioner. Datoen for valgmøde i din region vil fremgå af KS’ ugentlige ny-
hedsbrev.
AJKS’ delegeretmøde 2013
Jobsøgning
Tekst / Anne Nimb Illustration:MajRibergård
EtKS-medlemharværettiletendogsærdelesnærgåendejobinterview.Detskrevviompåvoreshjemmesideogpåvoresfacebookside.Historiensatteenmassedebatigang,ogmedlemmerneharskrevetogfortalt,hvilkespørgsmåldeharværetudefortiljobsamtaler.Herkanduse,hvortætinterviewernekanfindepåatgåpåansøgerne.Dukanogsålæsevores
karrierekonsulentersforslagtilsvarpånærgående,personligespørgsmål.
Hvor langt skal man gå for at få et job? Skal
man for eksempel svare på meget personlige
spørgsmål? Og hvor langt bør man gå som re-
krutteringsfi rma, når man interviewer en kandi-
dat? Er det i orden at stille personlige spørgsmål
om barndom, forældre, søskende, ægtefælle og
planer om børn?
Hvordan var du som barn?Hvorfor har du ikke haft så meget kontakt med din biologiske far?Hvordan er du blevet anerkendt af dine forældre?Hvor længe har du og din ægtefælle været sammen?Skal I have børn?Hvad beskæftiger dine søskende sig med?
Hvis du kan genkende nogle af disse spørgs-
mål, så har du måske været til jobinterview hos
et rekrutteringsbureau.
Det var nemlig den slags spørgsmål, et KS-
medlem blev stillet, da hun var til et totimers
personlighedsinterview med en konsulent fra
et rekrutteringsbureau.
Medlemmet er fortsat jobsøgende, og vil der-
for gerne være anonym.
Hun fortæller:
- Jeg blev fuldstændig overrumplet over, at de
stillede den slags spørgsmål. I løbet af sam-
talen blev jeg også utilpas og usikker. Til sidst
kommenterede konsulenten: ”Jeg synes, du
taler meget udenom, og ikke svarer ret klart på
mine spørgsmål”, fortæller medlemmet, som
faktisk fi k det ret dårligt efter personlighedsin-
terviewet, der varede omkring to timer.
- Jeg spurgte, om det var normalt at stille
den slags spørgsmål, for det undrede mig vir-
kelig, og fi k at vide, at det var rutine. Og det
ville jeg virkelig gerne have vidst, så jeg havde
kunnet forberede mine svar. Nu fi k jeg ikke sat
de grænser, jeg gerne ville, på en god måde,
fortæller medlemmet.
- Jeg kan sagtens forstå, at de gerne vil vide
nogle ting om mig, som har med mig og mine
egne valg at gøre, men mange af de ting de
spurgte mig om, havde ikke noget med mig at
gøre. Det er ikke ting, jeg kan gøre noget ved,
og de har heller ingen betydning for mig som
medarbejder.
Efterfølgende har hun tænkt, at hun burde
have reageret ved for eksempel at spørge ind
til, hvad spørgsmålene – og hendes svar – skul-
le bruges til.
- Jeg tænker, at jeg burde have været mere
undersøgende. Jeg kunne have spurgt ind til,
hvorfor de vil vide de ting, og hvilket billede de
ønskede at få af mig, siger hun.
Jobinterviewer snagede i ansøgers barndom
6/7
Dorte Stetter
Jeg synes måske, at en virksomhed, der stiller den slags spørgsmål, ikke
er interessant at arbejde for. Er det overhovedet lovligt? Jeg synes, at må-
den at tackle det på, hvis man føler sine personlige grænser overtrådt, er
at rejse sig, give hånden og takke for interviewet. Og så derefter gå. Hvis
hun har virket undvigende, har hun under alle omstændigheder ikke fået
jobbet. Det bør være de faglige kvalifi kationer, der står i højsædet.
Maria Spuur
Jeg har prøvet en lignende situation, da jeg søgte mit første job efter endt
uddannelse for fl ere år siden. Jeg var til jobsamtale hos et førende konsu-
lenthus og var lidt nervøs – hvilket er meget naturligt, når man står som helt
”ny” og skal til at have sit første rigtige job. Jeg havde forinden udfyldt en
personlighedstest, som jeg fi k gennemgået med en psykolog, mens to an-
dre fra virksomheden også var til stede. Det vil altså sige, at der sad tre frem-
mede mennesker foran mig og gennemgik mit liv i detaljer. Der blev blandt
andet spurgt ind til min barndom, om jeg havde haft en lykkelig barndom,
hvad mine forældre lavede, mit forhold til dem og så videre. Efterhånden
som samtalen skred frem, blev jeg mere og mere utilpas ved situationen,
begyndte at fryse, og ønskede bare, at det skulle få en ende! Efter samtalen,
på vej hjem i bilen, begyndte jeg at græde, og havde bestemt ingen lyst til
at arbejde i den virksomhed! Ganske som ventet fi k jeg da også et afslag...
Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig have sagt fra, men det var en situation,
hvor jeg ikke følte, jeg var i stand til det. Måske fordi jeg var nervøs og følte
det lidt ”skræmmende” at sidde til en samtale med hele tre personer foran
mig – angående en stilling, som jeg (indtil da) gerne ville have.
Anonym
Jeg prøvede det samme for en del år siden, da jeg søgte et job, som blev
håndteret af Mercuri Urval. Et kæmpe spørgeskema med spørgsmål om
søskende, søskendes uddannelse, min økonomi (huslån, indestående i bank
med videre) og meget andet, som jeg ikke længere kan huske. Jeg var slet
Harduprøvetnogetlignende?Oghvordansynesdu,atmanskaltackledet?På KS’ hjemmeside og på Facebook har medlemmer og læsere givet hinanden gode råd om, hvordan man tackler den slags.
Kommentarer på KS’ hjemmeside:
ikke klar til den slags spørgsmål, men svarede bare pr. automatik, og følte
mig slet ikke godt tilpas. Bagefter tænkte jeg, at jeg skulle have afvist at sva-
re. Det kommer da ikke nogen ved, og slet ikke et rekrutteringsfi rma, hvor-
dan min økonomiske situation er, og hvilke uddannelser mine søskende har.
Lis Frost
Jeg ville rejse mig og gå fra en sådan samtale. Kender man selv sine styrker
og svagheder i arbejdsmæssige sammenhænge, er det i og for sig nok.
Det er det, man skal tage fat på i jobsamtalen. Kan man bestride jobbet? Vil
man trives i det? Det er det, man skal fi nde ud af, og man kan godt være
den rigtige medarbejder til jobbet, selv om man har overtrukket sin kasse-
kredit, eller ens søskende har valgt en anden livsbane end en selv. Når det
er sagt, så kan det jo altså være et problem, hvis man får ansat en medar-
bejder, der har personlige problemer eller anden dårlig ballast. Jeg har set
en yderst velfungerende afdeling brase sammen på grund af én medarbej-
ders intriger og småsnyd, dramaqueen-adfærd og familiære forhold præget
af ægtefællens etniske tilhørsforhold. Det er en næsten umulig opgave at
løse ledelsesmæssigt, når først medarbejderen er ansat. En leder kan ikke
ændre på en medarbejders personlighed eller løse medarbejderens private
problemer med for eksempel børnepasning, og hvis medarbejderen ikke
magter at blive stillet krav til, så bliver det kollegaerne, som må holde for,
og som drænes for energi. Det er temmelig belastende og præger arbejds-
indsatsen. Jeg forstår godt, at arbejdsgiverne vil undgå denne situation.
Men det er ikke det rigtige valg at lade et rekrutteringsfi rma stille kræn-
kende spørgsmål til ansøgerne. Jeg tror perfektionisme er nøgleordet her.
Arbejdsgiverne er så bange for at få medarbejdere, der ikke har pinlig orden
i penalhuset, at de slet ikke kan forholde sig til menneskelig svaghed, og så
overser man de forhåbentlig sjældne tilfælde, hvor en ansøger ulykkeligvis
ikke er velfungerende. Lidt mindre konfl iktskyhed og en direkte og jævnbyr-
dig kommunikation ville nok hjælpe på det.
Anonym
Jeg er blevet spurgt om min forholdsstatus, og om jeg vil have børn. Det
er ikke så indgående spørgsmål, som vedkommende her har været udsat
for, men alligevel nok til, at man som kvinde føler, at man kan blive frasor-
teret, hvis man ønsker et familieliv.
Anonym
Ved en samtale hos en stor virksomhed er jeg blevet spurgt: ”Hvad laver
dine forældre og søskende? Er du fars pige? Hvorfor har du egentlig ikke en
kæreste?” Ville ønske i dag at jeg havde rejst mig og var gået fra samtalen.
Anonym
Jeg er blevet spurgt om, hvem der styrer økonomien i familien, hvordan
jeg sætter grænser over for mine børn og min mand, med henblik på om
jeg generelt kan sætte grænser, og om jeg kan blive vred. Jeg grinede, da
jeg gik derfra, fordi det blev gjort på en meget humoristisk måde. Men
i forlængelse af dette indlæg kan jeg se, at det var et forsøg på at teste
mine grænser, og hvordan jeg reagerede, når man ”kom for tæt på”. Out-
put var, at jeg tænkte, at de måtte være belastende at arbejde med, så at
jeg ikke ville skifte job alligevel. Og jeg fi k da heller ikke jobbet.
Anonym
Der er ikke et entydigt svar på dette dilemma. For det må afhænge af,
hvad det er for en stilling, der søges. Jo større kompleksitet og grad af
ansvar, desto mere OK er det at søge at afdække ansøgerens profi l – både
den professionelle og den personlige. Man ansætter jo den hele person.
At spørge ind til for eksempel forældre og søskende, synes jeg er helt
OK. Det er jo alment anerkendt, at ens rækkefølge i en søskendefl ok har
betydning. Samspilsdynamikken fra barndommen bæres oftest videre i
voksenlivet, og har derfor også betydning ud fra en arbejdsgivers perspek-
tiv. Overvej også, at det jo også kunne være, at intervieweren spørger til
familien, for at ansøgeren kan slappe af under interviewet ved at fortælle
om noget ”ufarligt”. Jeg er selv arbejdstager og har oplevet ovenstående
spørgsmål til jobinterview, og jeg synes det er helt i orden.
Den fl ittige muse
Uha, jeg håber virkelig, at jeg må prøve det en dag! Jeg vil nyde at spidse
retorikken og stille indgående spørgsmål til intervieweren selv med al-
vorlig mine. For naturligvis vil jeg få et gevaldigt behov for at vide, hvilke
personlige forhold han eller hun tager afsæt fra, herunder problematikker
i familien og så videre, for at jeg kan forholde mig til, hvorvidt spørgsmå-
lene er relevante for mig at besvare. Han eller hun skulle jo nødig have
forvildet sig ud i en blindgyde, så samtalen afspores! Ja, det må afklares
;O) Dejligt at være forberedt! Jeg tror nok, at interessen for jobbet vil
svækkes i forhold til muligheden for et par veloplagte træningstimer i reto-
rik! Hm ... en diktafon kunne blive relevant ... huske, huske, ikke glemme!
Lone
Jeg har været til en jobsamtale, hvor jeg blev spurgt, om jeg skulle have
fl ere børn. Jeg sagde ja – og fi k jobbet alligevel. Det var til at leve med.
Men jeg har også været til en samtale, da jeg var purung, hvor jeg blev
spurgt om rigtig mange, meget personlige ting, som for eksempel om jeg
følte, at min søster var blevet højere værdsat af mine forældre end mig.
Jeg var meget overrasket over spørgsmålene og tænkte også, at hvis jeg
havde været så uheldig, at jeg havde nogle dårlige barndomsminder, ville
samtalen da faktisk kunne virke helt traumatiserende. Interviewerne var
to helt unge fyre, som helt sikkert ikke havde været til meget hjælp, hvis
jeg var brudt sammen, og jeg ville sådan ønske, at jeg var gået fra samta-
len. Det ville jeg helt sikkert gøre i dag.
Spørgsmål på Facebook:
Hvaderdetmestpersonligespørgsmål,duerblevetstillettilenjobsamtale?Oghvadsvarededu?
Trine Lai
Spg: Hvordan ville din eksmand beskrive dig?
Svar: I er velkomne til at spørge ham.
Spg: Nej, hvordan tror du, han vil beskrive dig?
Svar: Som et rodehoved.
Spg: Hvordan ligger dine strømper i din skuffe?...
Nanette Bak Andersen
Vil du have børn? (Det betød vist – skal vi betale for din barsel vil vi ikke
ansætte dig). Jeg var den eneste, der var til samtale, men fi k ikke job-
bet... For jeg vil gerne have børn...
8/9
Ryk dig nu!
danmarks medie- og journalisthøjskole
nye akademiuddannelser i Projektledelse og kreativitet & design
Vælg et enkelt kursus eller sammensæt en hel kompetencegivende akademiuddannelse. Se flere kurser og tilmeld dig på dmjx.dk/akademi
Medie- og kommunikationsbranchen er under forandring. Danmarks Medie- og Jour-nalisthøjskole tilbyder en række helt nye kurser inden for projektledelse og krea-tivitet & design, som kan hjælpe dig til at matche fremtidens behov og forblive en attraktiv medarbejder i branchen. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:
layoutFå de bedste redskaber til at udarbejde design og layout med tekst, illustration og fotos.
København, start 5. april
reklamestrategierFå styr på analysemodeller og teorier, så du strategisk kan planlægge og evaluere reklamekampagner.
København, start 6. maj Aarhus, start 7. maj
motion graPhic designLær at skabe helstøbte digitale design-løsninger, som bruger både lyd, animeret grafik og levende billeder.
København, start 12. april
art directionLær at udvikle reklame-og konceptidéer – og visualiser dem gennem Art Direction.
København, start 29. april
Projektledelse i mediebranchenLær at styre og lede et medieprojekt fra start til slut.
Aarhus, start 1. marts
Personalejura, kontrakt- forhold, oPhavsret og markedsføringslovenLær som kommende eller nuværende mellemleder at navigere sikkert i medie-virksomhedernes love og bestemmelser.
København, start 12. april
Anne-Mette Gyldenløv Laursen
”Hvordan er du i en gruppe? Hvilken rolle spiller du i en gruppe?”
Meget svært at svare på, skulle jeg hilse at sige!
Maria Helleberg
”Vi kan se, du er 28. Hvornår har du tænkt dig at få børn...?”
Marlene Klarskov Pedersen
”Hvad er du dårlig til?” Mit svar var øh... Det kom fuldstændig bag på
mig, at de ville vide, hvad jeg ikke var god til. Jeg fi k dog jobbet :-)
Henrik Lund
Det værste spørgsmål jeg har forberedt mig på at få er netop dette:
”Hvad er det sværeste spørgsmål at svare på?” Mest fordi det er stort
set umuligt at svare på inden for en halv times tid – og det ville kræve,
at interviewer kender mig næsten lige så godt, som jeg selv gør... for
at kunne forstå svaret!
Maja Thorslund
”What pisses you off?”... jeg svarede; når chefer ikke overholder de
regler, de selv sætter for deres medarbejdere. Jeg fi k jobbet.
Siri Røkke Mariager
”Hvordan var din barndom, og hvordan opdrog dine forældre dig?”
Lilian Vohn
”Hvorfor søger du nyt job, når du er så glad for det, du nu har?” Og jeg
svarede: ”Jeg har altid det bedste job!”
Donald Axel
Hold kæft nogle historier, jeg er chokeret. Jeg fi k samme spørgsmål
som Lilian Vohn TO gange, og første gang svarede jeg, som sandt var,
at jeg havde søgt inden jeg fi k det andet job. Anden gang svarede jeg,
at jeg ikke længere var ansøger, og at deres holdning til andre menne-
sker var lidet prisværdigt – hør efter, hvad der bliver sagt.
Må en jobinterviewer spørge om hvad som
helst, og skal man bare svare på alle typer
spørgsmål? Hvad skal man i så fald svare? Er
der spørgsmål, som er ulovlige at stille?
Her får du råd og forslag til svar fra KS’ kar-
riere- og juridiske rådgivere.
Spørgsmål om dig selvHvordan var du som barn?
Har du haft en lykkelig barndom?
Hvordan er din økonomi? (huslån, indestående i
bank med videre)
Hvordan ville din eksmand beskrive dig?
Hvordan ligger dine strømper i din skuffe?
Hvordan er du i en gruppe? – Hvilken rolle spiller
du i en gruppe?
Hvad er du dårlig til?
Hvad er det sværeste spørgsmål at svare på?
What pisses you off?
Hvordan var din barndom, og hvordan opdrog
dine forældre dig?
Hvorfor søger du nyt job, når du er så glad for
det, du nu har?
Det kan du svare:Det er en god idé at give lidt af sig selv per-
sonligt for at få jobbet, ikke kun faglighed, men
naturligvis kun så meget du selv har lyst til.
Man skal forberede sig på, at alt kan ske, og
så forsøge at gennemtænke scenarierne og
gøre op med sig selv på forhånd, hvad man vil
være med til/svare på.
Hvis der bliver spurgt om noget, du ikke har
lyst til at svare på, om det så er af personlige el-
ler principielle grunde, så sig fra, man skal ikke
gå ud fra en samtale og føle sig voldtaget. Men
hold det naturligvis altid op mod dine overord-
nede prioriteter. Hvad er vigtigst for dig lige nu:
Et job, økonomi, personlig integritet, mulighe-
der stillingen kan føre med sig?
Hvis du har overskud til at give dem faglig
modstand og tage en positiv diskussion om,
hvorfor de spørger om, hvad de gør, kan det nog-
le gange, i visse rekrutteringsfolks øjne, under-
bygge kompetencer der efterspørges; mod,
politisk tæft, dialog, strategisk kommunikation,
evne til at klare pres med mere. Andre steder vil
de bare synes, du er besværlig, kritisk, umed-
gørlig og bedrevidende, hvis du går ind i en kri-
tisk diskussion om deres metoder.
Husk, at de nogle gange er ligeglade med dit
svar, de vil bare se, hvordan du reagerer, når du
bliver presset. For nogen giver det mening og
mulighed for at slappe mere af at se samtalen
som blot et spil eller en leg, hvor man tester
hinanden på forskellige parametre. Men om
man kan det, kommer jo an på så meget, blandt
andet hvad man samlet set har på spil.
Du skal også huske, at du som ansøger har
en oplysningspligt omkring dine helbredsfor-
hold. Oplysningspligten betyder, at du, af egen
drift eller ved spørgsmål herom, skal orientere
din arbejdsgiver omkring sygdomsforhold eller
symptomer herpå, som du selv er bekendt med
at lide af, og som vil have væsentlig betydning
for din arbejdsdygtighed i den konkrete stilling.
Der er altså tale om to elementer, der skal
være til stede, førend du er forpligtet til at orien-
tere din potentielt kommende arbejdsgiver. For
det første skal du være bekendt med at lide af
sygdommen eller symptomerne herpå, og for
det andet skal det have væsentlig indfl ydelse på
udførelsen af arbejdet.
Det betyder, at du ikke har pligt til at oplyse
om en given sygdom, såfremt den giver anled-
ning til et almindeligt sygefravær. Du har ej hel-
ler pligt til at oplyse om behandlede sygdomme.
Hvad gør du?
10/11
Spørgsmål om din familieHvad laver dine forældre?
Hvordan er dit forhold til dine forældre?
Er du fars pige?
Hvordan er du blevet anerkendt af dine foræl-
dre?
Er din søster blevet højere værdsat af dine for-
ældre end dig?
Hvad beskæftiger dine søskende sig med?
Hvorfor har du ikke haft så meget kontakt med
din biologiske far?
Det kan du svare:Hvis du er OK med at svare på noget om din fa-
milie, så prøv, ligesom når du forbereder dig på
faglige spørgsmål, at forberede nogle private
anekdoter, der samtidig vil sige noget godt om
dig som arbejdsperson.
Spørgsmål om kæreste og børnHvorfor har du egentlig ikke en kæreste?
Hvem styrer økonomien i din familie?
Skal I have børn?
Skal du have fl ere børn?
Hvordan sætter du grænser over for din mand
og dine børn?
Hvor længe har du og din ægtefælle været sam-
men?
Det kan du svare:Du er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål
omkring dine ønsker om at få børn. Men én ting
er, at du ikke er forpligtet til at svare, noget an-
det er, hvordan du på den ene side afviser at
svare på sådanne spørgsmål, og samtidig hol-
der dig inde i varmen.
I stedet for at angribe eller forsvare dig mod
sådanne spørgsmål kan du vende situationen
ved at stille et modspørgsmål. Bliver du eksem-
pelvis spurgt, om du har planer om at blive gra-
vid, kan du spørge ind til, hvad årsagen er til, at
dette spørgsmål stilles. Du kan samtidig gøre
opmærksom på at årsagen til, at du spørger
mere ind til dette, er, at du gerne vil kende den
bagvedliggende årsag til spørgsmålet – er det
ud fra et bemandingsmæssigt behov? Er det af
økonomiske årsager? Og så videre. Du ønsker
med andre ord at få spørgeren til at forholde
sig til, hvad den reelle årsag er til spørgsmålet,
og om det overhovedet er nødvendigt at få svar
på. Er spørgsmålet af økonomiske årsager, kan
du nu svare, at der, foruden refusionen fra det
offentlige, tillige er barselsrefusionsordninger,
der for hovedpartens vedkommende dækker ar-
bejdsgiverens økonomiske omkostninger.
Alternativt kan du omformulere spørgsmålet.
Bliver du eksempelvis spurgt, om du skal have
fl ere børn, kan du omformulere det og derved
lede spørgsmålet hen til noget sagligt. Du kun-
ne for eksempel omformulere det til: ”Når du
spørger, om jeg skal have fl ere børn, skyldes
det så en bekymring for opgavevaretagelsen i
afdelingen? Jeg kan i så fald sige, at jeg altid
har fokus på at få opgaverne løst inden for den
normerede tid. Det er min opfattelse, at afdelin-
gen skal fungere som et team, hvor alle hjælper
hinanden i tilfælde af spidsbelastningssituatio-
ner – uanset om der er tale om orlov eller lang-
varig sygdom”.
Hvorfor stiller rekrutteringsbureauerne de personlige spørgsmål? Hvad skal de bruge dem til og hvad betyder det for dig, hvis du ikke vil svare? Vi har spurgt to, der arbejder med rekruttering.
Hvor almindeligt er det at få personlige spørgs-
mål i stil med dem som KS-medlemmerne næv-
ner?
Det er åbenbart ikke så ualmindeligt. Men
det vil altid afhænge af konteksten, jobbet og
de faglige og personlige kvalifi kationer, der er til
det enkelte job, hvor tæt man går på ansøgeren.
Det fortæller to rekrutteringseksperter.
- De spørgsmål jeg stiller, skal altid have
rod i de faglige eller personlige kvalifi kationer.
Som ansøger føler man sig udsat og det skal
man som interviewer håndtere på en ordent-
lig og nænsom måde. Jeg oplever nogle af de
spørgsmål, KS-medlemmerne fortæller om,
som grænseoverskridende og kan ikke se deres
relevans, men andre kunne jeg godt stille. Min
oplevelse er at det afhænger af jobbet, hvilke
spørgsmål man stiller. Der vil være spørgsmål,
som nogle måske oplever som private, græn-
sen er meget forskellig for de enkelte personer,
men som er væsentlige at få afdækket i forhold
til de opstillede krav. Hvis nu struktur, opfølg-
ning, deadlines med videre er særlig vigtige,
og ansøger ikke kan give eksempler fra sit ar-
bejdsliv, kan jeg godt fi nde på at spørge ind til,
hvordan det fungerer i privatlivet, forklarer Gry
Hal fra HR Kompas.
Hos Mercuri Urval siger chefpsykolog John
Macfarlane, at alle de spørgsmål, der er nævnt,
kunne være stillet af ham selv eller en kollega:
- Men vel at mærke i den rette kontekst. Vi
går tæt på, men en del af de personlige spørgs-
mål bliver kun stillet, hvis personen selv har
givet bolden op. I en samtale går vi efter at få
afdækket en række nøgleforhold: Ansøgerens
motivation for at få og vokse i jobbet, hvordan
ansøgeren omgås andre mennesker, mønstre i
måden at arbejde på, ambitionsniveau og suc-
cesområder. Vi kan ikke forhøre os til sandhe-
der, men vi kan presse venligt på, for meningen
er jo, at vi skal have svar på de overordnede te-
maer, siger han.
Ingen af de to stiller spørgsmål for at fi nde ud
af, hvor folks grænser går.
- Jeg stiller aldrig spørgsmål for at provokere.
Derimod kan folk godt fortælle, hvordan de nor-
malt reagerer med vrede, siger Gry Hal.
Hvad sker der, hvis man stiller kritiske spørgs-
mål til spørgsmålene, eller hvis man nægter at
svare?
- Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om
en situation, i de mere end 20 år, jeg har arbej-
det med rekruttering og vurdering af personer,
hvor personen har nægtet at svare. Der har væ-
ret spørgsmål, som det har været svært eller
umuligt at svare på for personen – og så har det
handlet om at stille spørgsmålet på en anden
måde – at gå en anden vej så at sige, for at fi nde
ud af det, der er vigtigt at få viden om.
- Man må gerne være kritisk, siger John Mac-
farlane, og hvis der er spørgsmål eller feedback
man ikke forstår, må man gerne spørge ind til
det. Men man skal være med på gamet. Det er
jo i begge parters interesse, at man når frem
til en fælles mening om, hvordan ansøgeren vil
kunne fungere i jobbet.
- Hvis der stilles spørgsmål, som vurderes
som grænseoverskridende, så ville jeg anbefale
ansøger at sige eksempelvis: ”Det spørgsmål
du stiller her, overrasker mig – kan du ikke for-
tælle lidt om, hvorfor du gerne vil vide noget om
dette?”, foreslår Gry Hal.
Hvad siger rekrutteringsbureauerne?
Fagligtnyt
Tekst/karrierekonsulentAnneMøller,KS
Regn med at du skal testesDet bliver mere og mere almindeligt at bruge forskellige former for test i forbindelsemedjobsamtalen.Herkandulæse,hvordandugriberdetan.
Der er en stigende brug af test i rekrutterings-
processerne. Det er typisk i rekrutteringsbureau-
erne og i større virksomheder, at der konsekvent
bruges test, men mange medlemmer oplever at
blive testet i mange forskellige virksomheder.
Når man i dag går til jobsamtale, er det meget
muligt, at man bliver bedt om at tage en person-
lighedstest. Den slags test er de senere år blevet
mere og mere almindelige ved ansættelse af nye
medarbejdere, og anvendes især ved ansættelse
af ledere. En personlighedstest har til formål at
afdække sider af ansøgerens personlighed, som
ikke umiddelbart kommer til udtryk under den
personlige samtale.
Det virker lidt paradoksalt, at jo flere kvalifi-
cerede ansøgere der er til rådighed, jo mindre
bliver nåleøjet. Men situationen for virksomhe-
derne er, at det er vigtigere og vigtigere, at de
ansætter den rigtige første gang. Fejlansættel-
ser er omkostningstunge både menneskeligt og
økonomisk.
Personlighedstest
Mange virksomheder anvender i dag personlig-
hedstest. Det er vigtigt at huske, at det er res-
sourcekrævende for ansætter at få lavet test.
Derfor er man vurderet fagligt kvalificeret til
jobindholdet, inden man bliver testet.
Testens resultat danner udgangspunkt for
en dialog om de udfordringer og muligheder,
der er ved udførelsen af opgaverne. Formålet
er at give et billede af personlighedsstruktur el-
ler –træk, for derved at matche de personlige
træk og kompetencer med jobbet og det miljø,
der er omkring arbejdet. Det kan for eksempel
være, at det miljø, der er i afdelingen eller i virk-
somheden, kræver en særlig robust person, for
eksempel en person der ikke synes, det er så
vigtigt, hvad andre mener om vedkommende.
Eller det kan være, at man leder efter en sær-
lig kombination af kreativitet kombineret med
struktur og detaljeorientering.
Der er forskellige typer personlighedstest, og
de giver et mere eller mindre nuanceret billede
og udgangspunkt for dialog. Vær især opmærk-
som på test, der ikke er særlig omfattende. Et
eksempel er de typetest, man kan finde gratis
på nettet. Der er du enten den ene eller den
anden type, og selv om du scorer midt imel-
lem og derfor har en profil, der måske både er
introvert og ekstrovert, vil du blive tvunget til
at vælge. Der kan være situationer, hvor du bli-
ver mødt med udsagn om dig selv, du ikke kan
genkende – ”nu er du jo den introverte type”–
og du er måske vant til at opfatte dig selv som
mest ekstrovert. Sker dette, er det testen og
den der giver tilbagemeldingen, der er noget i
vejen med, ikke dig. Der kan være forskellige
grader af at være ekstrovert, og det er som re-
gel afhængigt af den sammenhæng, du indgår
i, i hvilken grad du skruer op eller ned for udad-
vendtheden. Der, hvor det kan være interessant
for dig, er når hvis din profil i virkelig høj grad
er enten introvert eller ekstrovert. Det kan give
et fingerpeg om, hvilken type jobindhold og ar-
bejdsplads du vil trives med og på.
100-300 spørgsmål
Tidligere var det hovedsageligt ved ansættelse
af ledere, at der blev anvendt personlighedstest.
I dag er det blevet mere almindeligt. Der findes
en stor mængde test af varierende kvalitet. Et
spørgeskema til en personlighedstest vil som
regel bestå af 100-300 spørgsmål med svarmu-
ligheder, der skal vælges imellem. Det er vigtigt,
at der svares og gives tilbagemelding i forhold
til jobbet, selv om mange spørgsmål kan virke
meget private – ”har du en tendens til at spise
mere, end du er sulten til”? – er for eksempel et
spørgsmål, der bliver kombineret med en række
spørgsmål, som alle sammen handler om det at
få opfyldt eller udsætte behov, et træk der kan
opsummeres under tålmodig/utålmodighed.
Dette kan for eksempel være vigtigt i forhold
til, hvor mange og hvor lange beslutningsgange
der er i virksomheden. Eller om du vil få mulig-
hed for selv at træffe hurtige beslutninger. Tænk
over, hvordan du ville svare, hvis du blev spurgt,
om du er tålmodig? De fleste vil svare det, vi
tror, der ønskes, men hvis det nu er en jobfunk-
tion, hvor det er virkelig vigtigt at være (u)tålmo-
dig, så kan det meget nemt skabe problemer,
hvis man ikke kan klare situationen.
12/13
Regn med at du skal testes
Hvad siger juraen?Når en virksomhed søger personale og anvender personlighedstest, skal de overholde persondataloven, når de behand-ler oplysninger om dig.
Udtrykket ”behandling af oplysninger” dækker over en række forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Udtrykket omfatter for eksempel både indsamling, systematisering, registrering, brug og videregivelse af oplysninger.
Følsomme oplysninger er for eksempel oplysninger om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol med videre, oplysninger om medlemskab af en fagforening, oplysninger om strafbare forhold samt andre tilsvarende rent private forhold. Dette kan for eksempel være oplysninger om, at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet, eller om at en medarbejder har indgået registreret partnerskab.
En personlighedstest vil som regel også skulle betragtes som en følsom oplysning.Som hovedregel må en virksomhed kun registrere følsomme oplysninger om en medarbejder, hvis medarbejderen har
givet udtrykkeligt samtykke til dette. Hvis en virksomhed opbevarer eller bruger følsomme oplysninger om sine medarbejdere eller ansøgere, skal den som
hovedregel anmelde behandlingen til Datatilsynet og have tilsynets tilladelse til behandlingen. Dette gælder, uanset om der er tale om et edb-register, et manuelt register eller blot systematisk opbevaring i sagsomslag eller lignende.(Kristina Sehested, jurist i KS)
Det allervigtigste er at gøre sig klart, at der ikke
er forkerte eller rigtige svar, at være undersø-
gende og kritisk over for hvilken test, der bru-
ges og særligt at stille krav til den, der giver til-
bagemeldingen. Tilbagemeldinger der indledes
med ”nu viser testen jo, at du er …” er aldrig i
orden, og du skal være meget opmærksom på
dette. For det første fordi en test aldrig kan stå
alene og vise hvordan nogen er, for det andet
fordi man ”er” noget i større eller mindre grad
afhængigt af konteksten, og endelig fordi en
person der selv tror, at en test viser noget ende-
gyldigt om andre i forhold til et konkret job, ikke
er dygtig nok til at give tilbagemelding, hverken
til virksomheden eller til dig som ansøger.
En test kan kun tegne et vagt billede af et men-
neskes personlighed og særlige egenskaber.
Der er en hel underskov af personlighedstest
af mere eller mindre lødig kvalitet, og derfor er
det vigtigt, at man er kritisk over for de spørgs-
mål, man bliver stillet. Man bør således aldrig
svare på spørgsmål, der søger at afdække for-
hold, som tydeligt hører til i privatsfæren.
Gode råd
- Vær dig selv og bevar roen, mens du udfylder
testen.
- Tænk på, at testen kan give dig selv inspira-
tion i dit arbejdsliv.
- Vær interesseret, og spørg til eller undersøg
hvilke kompetencer testen skal sige noget om
- Overvej og undersøg relevansen for det kon-
krete job. Er der for eksempel helt særlige ud-
fordringer samarbejdsmæssigt i virksomheden
eller afdelingen?
- Hvordan vil testen blive brugt?
- Hvordan og hvornår får du feedback?
Hvilke andre test er der?
IQ-test – formålet er at få et billede af dine pro-
blemløsnings- og analytiske evner – hvor god er
du til at tænke dig om?
Færdighedsprøver – formålet kan for være
at teste dine sproglige kvalifi kationer på for ek-
sempel niveauet i skriftlig engelsk.
Cases eller opgaver
I forbindelse med jobsamtalen kan der også
indgå en ”case”, det vil sige en opgave, som
du eventuelt skal svare direkte på under selve
samtalen, eller som du skal forberede og frem-
lægge på anden samtale. Det kan være præsen-
tation af en marketing- eller kommunikations-
strategi eller -plan, eller en plan for hvordan en
bestemt opgave skal gribes an.
Hvordan får man fingrene i et godt job, når man er færdig med studierne?
Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring, der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget, og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræmmende højt tal.
Når man søger i JobKlip eller andre jobdata-baser, er der alligevel relativt mange kommu-nikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de over-skrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler søges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tænkes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.
Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvor diverse forventede kompetencer opremses, kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme, som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis man ikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet, hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser, som KS’ medlemmer stude-rer på, er dette simpelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et om-fang, hvor it ses som en sekundær kompeten-ce, ikke som direkte relevant for uddannelsen.
Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus. Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret
i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.
På sin vis svarer det til, at du består teoriprø-ven, og så skal til at søge job som lastbilchauf-før uden at have været oppe til køreprøve.
Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger ud over en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.
Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget i ad flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget i disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddannelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kompetencer.
Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab.
Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-sign på en æstetisk overbevisende manér, så
har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.
Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursus-beviset følger efterfølgende ubegrænset råd-givning fra kursusudbyderen pr. e-mail eller telefon.
Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ”lege” med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag kan jeg sige, at jeg er fortrolig med – og har et indgående kend-skab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejds-giver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret gentager succesen og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med ar-rangementskalenderen på vores hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.
Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS
Hvordan får man fingrene iet godt jobfærdig med studierne?Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS
ks_KOM_detsker_januar2012.indd 1 16-01-2013 10:02:53
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
Marts
5. – 8. marts Kommunikation og Sprog deltager på Karrieredagene i Odense, Aarhus, Aalborg og Odense. Kom og mød os på standen og få en snak om dine karriere muligheder.
Tirsdag 5. marts Karrieredag i Aalborg, Gigantium
Onsdag 6. marts Karrieredag i Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel
Torsdag 7. marts Karrieredag i Odense, Campustorvet SDU
Fredag 8. marts Karrieredag i København, Øksnehallen
Mandag 18. marts InDesign, Odense kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 19. marts Photoshop, Odense kl. 13:00 – 17:00
Onsdag 20. marts Prezi, København kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 21. marts Prezi, Aarhus kl.13:00 – 17:00
April Mandag 8. april InDesign, København kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 9. april Photoshop, København kl. 13:00 – 17:00
Onsdag 10. april InDesign, Aalborg kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 11. april Photoshop, Aalborg kl. 13:00 – 17:00
Mandag 15. april InDesign, Aarhus kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 16. april Photoshop, Aarhus kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 18. april InDesign, Sønderborg kl. 13:00 – 17:00
• Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage.
• Du modtager et kursusbe-vis, når du har gennemført kurset.
• Tilmeldingen åbner torsdag 14. marts kl. 11:00.
Pst! Fik vi sagt, at de første 6 måneder som studentermedlem er gratis?
ks_KOM_detsker_januar2012.indd 2 08-01-2013 12:36:31
14/15
Hvordan får man fingrene i et godt job, når man er færdig med studierne?
Som nyuddannet kan det at søge job være en udfordring, der er Sisyfos værdig. Hver jobansøgning kan let føles som en rullesten, man forsøger at skubbe op ad bjerget, og hver gang man får et afslag, ruller stenen ned ad bjerget, og man må starte forfra. Dimittendledigheden lå i 2012 på 27 procent. Et skræmmende højt tal.
Når man søger i JobKlip eller andre jobdata-baser, er der alligevel relativt mange kommu-nikationsstillinger slået op, men de fleste af disse opslag har det til fælles, at der søges folk med erfaring. Ydermere bærer de over-skrifter som “Er du blandt de bedste på dit felt?” eller “Verdens bedste formidler søges”, kort sagt rubrikker, der sagtens kan tænkes at skræmme usikre nyuddannede til slet ikke at søge jobbet.
Ofte indeholder jobannoncer en liste, hvor diverse forventede kompetencer opremses, kompetencer inden for web, hjemmeside-konfiguration og digitale platforme, som det er svært at stifte bekendtskab med, hvis man ikke i forvejen er ude på arbejdsmarkedet, hvor disse it-løsninger benyttes. På mange af de uddannelser, som KS’ medlemmer stude-rer på, er dette simpelthen et overset aspekt. Uddannelsernes struktur er centreret omkring teoretisk viden eller praktisk erfaring – i et om-fang, hvor it ses som en sekundær kompeten-ce, ikke som direkte relevant for uddannelsen.
Diskrepansen mellem uddannelse og arbejde er, at de fleste stillinger ikke kræver et spe-cialiseret kendskab til Heideggers hermeneu-tiske teori, eller Bourdieus begreb om habitus. Til gengæld er arbejdsgiveren interesseret
i at vide, om du kan arbejde med mere eller mindre avancerede programmer. Hvis ikke du kan det, skal firmaet bruge tid og penge på at oplære dig i it.
På sin vis svarer det til, at du består teoriprø-ven, og så skal til at søge job som lastbilchauf-før uden at have været oppe til køreprøve.
Jeg har selv taget en humanistisk og kommu-nikationsrelateret uddannelse (som jeg er fær-dig med om få måneder), jeg har brugt seks år på universitetet. Seks gode år vel at mærke, men alligevel kan jeg føle, at jeg igennem min uddannelse ikke er blevet klædt ordentligt på. Hvis jeg har opnået konkrete kompeten-cer, som ligger ud over en veludviklet kritisk, strategisk og analytisk sans, så er de kompe-tencer erhvervet, fordi jeg har gjort en meget aktiv indsats for at opsøge dem andetsteds end gennem min uddannelse.
Her kan jeg blandt andet anbefale vores kur-ser i Photoshop og InDesign, som jeg har del-taget i ad flere omgange i forbindelse med mit studiejob hos KS. Når jeg har deltaget i disse kurser, er jeg blevet bekræftet i, at jeg langt fra er den eneste studerende, der har følt et behov for at søge ud over min uddannelse for at tilegne mig erhvervsfaglige kompetencer.
Det er med rigtig god grund, at så mange af KS’ medlemmer deltager på disse kurser i blandt andet Photoshop og InDesign, for hvis man igen kaster et blik på de for os relevante jobannoncer, så er det ofte efterspurgt, at man som minimum har et fundamentalt kend-skab til disse programmer – ofte også et mere indgående kendskab.
Hvis du kan redigere eller manipulere billeder, og hvis du kan strukturere tekst, billede og de-sign på en æstetisk overbevisende manér, så
har du flere farver på din formidlingspalet, og så har du et bedre udgangspunkt for at skabe bredere værdi for en arbejdsgiver.
Hvor meget kan man så nå at lære på et fire-timers kursus? Ikke det hele, det indrømmer jeg gerne, men målet er heller ikke at blive ekspert på én dag. Det handler om at stifte bekendtskab med programmerne, at kende mulighederne og begrænsningerne og at få indblik i arbejdsmetoder. På fire timer kan man sagtens nå at få et fundament, som man på egen hånd kan bygge videre på. Man kan uden at bøje sandheden sige til arbejdsgive-ren, at man har et grundlæggende kendskab, og så må man ikke glemme, at med kursus-beviset følger efterfølgende ubegrænset råd-givning fra kursusudbyderen pr. e-mail eller telefon.
Efter jeg havde deltaget i InDesign-kurset, gav jeg mig selv en masse små udfordringer og opgaver. Jeg brugte en del timer på at ”lege” med de værktøjer, som var blevet gennem-gået på kurset, og i dag kan jeg sige, at jeg er fortrolig med – og har et indgående kend-skab til – programmet. Det er en kompetence, som jeg uden at tøve fremhæver i mit cv, fordi jeg ved, at det er én af de ting en arbejds-giver kigger efter. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke har et grundlæggende kendskab til disse programmer, til at hive fire timer ud af kalenderen, når vi i foråret gentager succesen og afholder intensive kurser i Photoshop og InDesign over hele landet. Så hold øje med ar-rangementskalenderen på vores hjemmeside for mere information om de enkelte kurser.
Skrevet af Jonathan Heldorf, specialestuderende i sprogpsykologi og studentermedhjælper i KS
ks_KOM_detsker_januar2012.indd 1 16-01-2013 10:02:53
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
Marts
5. – 8. marts Kommunikation og Sprog deltager på Karrieredagene i Odense, Aarhus, Aalborg og Odense. Kom og mød os på standen og få en snak om dine karriere muligheder.
Tirsdag 5. marts Karrieredag i Aalborg, Gigantium
Onsdag 6. marts Karrieredag i Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel
Torsdag 7. marts Karrieredag i Odense, Campustorvet SDU
Fredag 8. marts Karrieredag i København, Øksnehallen
Mandag 18. marts InDesign, Odense kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 19. marts Photoshop, Odense kl. 13:00 – 17:00
Onsdag 20. marts Prezi, København kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 21. marts Prezi, Aarhus kl.13:00 – 17:00
April Mandag 8. april InDesign, København kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 9. april Photoshop, København kl. 13:00 – 17:00
Onsdag 10. april InDesign, Aalborg kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 11. april Photoshop, Aalborg kl. 13:00 – 17:00
Mandag 15. april InDesign, Aarhus kl. 13:00 – 17:00
Tirsdag 16. april Photoshop, Aarhus kl. 13:00 – 17:00
Torsdag 18. april InDesign, Sønderborg kl. 13:00 – 17:00
• Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage.
• Du modtager et kursusbe-vis, når du har gennemført kurset.
• Tilmeldingen åbner torsdag 14. marts kl. 11:00.
Pst! Fik vi sagt, at de første 6 måneder som studentermedlem er gratis?
ks_KOM_detsker_januar2012.indd 2 08-01-2013 12:36:31
Værdi
Tekst / Mikkel Jørnvil Nielsen Foto/CarstenSnejbjerg
21 / Kommunikation skal være to skridt foran
22 / Du skaber værdi
26 / Kommunikation på kanten
30 / Det er lysten der driver værket
34/ Sådan taler du til direktionen
Læs i tema:
Værdi
4116/17
Forstå forretningen
og skab mere værdi
Kommunikationsbranchenharlængehaftstortfokuspåatdokumenteresinegeneksistensberettigelse.Menhardetstyrket
voresposition–ellererdernoget,vibørgøreanderledes?
Det giver nærmest et sug i maven, da jeg ta-
ler med retoriker Anne Katrine Lund. Hun er en
af dem, jeg har kontaktet, for at få afprøvet en
opfattelse, der ikke just er godt nyt for os kom-
munikationsfolk. I løbet af de senere måneder
har jeg nemlig hørt om flere kommunikations-
afdelinger, der er rykket et eller flere niveauer
ned i organisationen. Det kan være et vink
med en vognstang om, at noget udvikler sig i
den forkerte retning. Som en etableret del af
den danske kommunikationsbranche gennem
mange år er Anne Katrine relevant at stille dette
spørgsmål: Hvordan ser du udviklingen lige nu,
når det gælder kommunikationsfagets gennem-
slagskraft og position? Svaret kommer prompte
og med stor overbevisning: Vi taber terræn!
Naturligvis findes der eksempler på både
fremgang og tilbageslag, når det gælder histo-
rier om kommunikationsfolks bevægelser i or-
ganisationerne. Ej heller er denne artikel base-
ret på kvantitative analyser, men derimod egne
oplevelser som jeg har forsøgt at kvalificere og
afprøve hos en række folk, der befinder sig i el-
ler omkring faget. Det er dog dokumenteret,
at vores fagområde står for skud, når økono-
mien er presset, og jo længere krisen varer ved,
desto hårdere er ledelser landet over nødsaget
til at skære i antallet af medarbejdere. Og da
de fleste økonomer, topledere og politikere er
enige om, at 2013 bliver endnu et år i krisens
tegn, kommer der ingen hjælpende hånd i form
af bedre økonomi foreløbig.
De seneste eksempler på ”nedgraderinger”
af kommunikationsafdelinger stammer fra
både det private erhvervsliv og offentlige in-
stitutioner. Omstruktureringer har medført, at
kommunikation er blevet lagt ind under andre
fagområder som markedsføring, HR eller admi-
nistration. De interne forklaringer har handlet
om effektive sammenlægninger, øget dynamik
og nødvendige besparelser, men selv om der
kan være et udmærket rationale bag disse be-
slutninger, står de berørte kommunikationsche-
fer og -afdelinger tilbage som taberne i et større
puslespil. Og spørgsmålene nager: Var der no-
get, vi kunne have gjort anderledes? Forstår le-
delsen overhovedet, hvad vi laver?
På de følgende sider giver jeg tre bud på ind-
satsområder, hvor jeg mener, vi som kommu-
nikationsfolk skal sætte ind for både at skabe
mere værdi og for at styrke vores egen position
og gennemslagskraft.
1. For at kunne bidrage skal du kunne forstå at alt ikke handler om kommuni-kation
Det kan umiddelbart virke bagvendt, men en af de vigtigste forudsætninger for at skabe værdi som kommunikatør er at erkende, at alt ikke handler om kommunikation.
Troels Gjerrild, direktør i Odgers Berndtson, en
af landets førende headhuntervirksomheder,
sagde engang til en gruppe kommunikations-
chefer: ”Hvad vil I dog i ledelserne? – der sid-
der jo forretningsfolk”. Forstået på den måde,
at ledelsen ikke interesserer sig for specifikke
fagområder, men for cool business. Indtægter,
udgifter, drift og resultater. For at have en beret-
tigelse på ledelsesplan kræver det med andre
ord, at man er i stand til at involvere sig i selve
forretningen.
For at vide, hvor og hvordan man skal invol-
vere sig, er man først og fremmest nødt til at
skabe sig en god forståelse af, hvordan ”det
hele” hænger sammen. Både i og uden for or-
ganisationen. Den dårlige nyhed er dermed, at
gen – hvad enten det er strategisk rådgivning
eller praktiske produktionsopgaver.
• Nårvived,hvorivirksomheden,derudfraet
forretningsmæssigt perspektiv er allermest
behov for stærke kommunikationskræfter, og
vi er i stand til at sætte ind med de indsatser,
der skaber de ønskede forandringer.
• Nårvier istandtilatfokuseresåmegetpå
organisationens behov, at de bliver vigtigere
end hvilke midler vi bruger for at løse dem.
2. Mærkbarhed før målbarhed
Det intense fokus på at skulle dokumentere vo-res eksistensberettigelse har bragt os ud på et sidespor. Ofte virker det som om, at vi måler for at bevise frem for at forbedre.
Der,hvordinafdelinghelt sikkert kan ses,erpåomkostningssiden.Acceptérdetfaktum,atøkonomichefenkanse,hvormegetIkoster.Heltpræcistogifaktiskepenge.
det ikke er nok kun at vide en masse om kom-
munikation, men den gode nyhed er, at man
bliver en langt mere værdifuld kommunikatør,
når man løfter blikket ud over de trygge, faglige
rammer.
Det er helhedsbilledet, der skaber det vigtige
overblik: At kende de væsentligste ”stakehol-
dere”, at kunne navigere i den interne kultur, at
kende en del til økonomien, at have en god for-
ståelse for konkurrencesituationen, at have en
finger på pulsen i organisationen og så videre.
Det er her, at nogen glipper noget med øjnene,
for det kan lyde omstændeligt, men det er vig-
tigt at understrege, at man naturligvis ikke skal
være ekspert i det hele. Men for at kunne træf-
fe gode beslutninger, rådgive på et strategisk
niveau og begå sig i en ledelsessammenhæng,
skal man opdyrke en god fornemmelse. Såle-
des at man med tiden når et niveau, hvor man
kan navigere ud fra en nærmest intuitiv forstå-
else for, hvad der er vigtigt for virksomheden på
ethvert givent tidspunkt.
En bedre forståelse for forretningen og hel-
hederne skal ikke kun bruges til at få os til at
virke klogere. Merværdien skabes først og
fremmest:
• Nårdennyeforståelsesrammekommertilat
styre vores kommunikative output i hverda-
Det bugner med litteratur og kursustilbud om
målinger, så det er ligetil at blive klogere på det
område. Der er heller ingen tvivl om, at det i
mange virksomheder er nødvendigt – også for
kommunikationsafdelingen – at have nogle mål,
der kan følges op på. Grundlæggende skal man
have styr på dette:
• Hvadskalmåles?(Erdetvigtigt?)
• Hvordankanvimåledet?(Erdetmuligt?)
• Kanmålingenskabeenværdi,dererstørre
end omkostningerne ved at gennemføre
den? (Skaber det værdi?)
• Hvem ermålingen relevant for? (Hvem har
ansvaret for at omsætte måleresultaterne til
aktiviteter?)
Internt i kommunikationsafdelingen kan det
for eksempel være relevant at måle en konkret
PR-indsats, brugervenligheden på et website,
tilfredsheden med den interne kommunika-
tion eller forståelsen af et bestemt budskab i
en bestemt målgruppe. Den viden er vigtig for
at kunne justere og udvikle det kommende ar-
bejde, så det bliver endnu bedre i fremtiden.
Men det er langt fra sikkert, at de samme må-
leresultater interesserer ledelsen. Derfor er det
alfa og omega, at der sker en tydelig forvent-
ningsafstemning mellem ledelsen og kommu-
Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af KS. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder.
Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien.
Brug din fordel!Klik ind på studiekonto.dk/ks, eller ring på 3378 1970. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af KS. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. Januar 2013.
Lån
& S
par
Ban
k A
/S, H
øjb
ro P
lad
s 9
-11,
120
0 K
øb
enh
avn
K, C
vr.n
r. 13
53
85
30
Ekstra fordele til
medlemmer af Pharmadanmark
Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget. Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i ud-landet eller om, hvordan du bedst får økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden. Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være studerende.
Ud over en seriøs rådgivning så kan du, som medlem af Pharmadanmark få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på de første 30.000 kr. og 0,25 % på resten og en lav rente (6,75 %) på kassekreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto – vi klarer nemlig det praktiske.
Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1956 eller gå på studiekonto.dk
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 6,92 %, det svarer til ÅOP på 6,92 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Studiekonto får du på baggrund af en almindelig kredit vurdering. Du skal være medlem af Pharmadanmark. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. februar 2012. Din løn og SU skal gå ind på kontoen.
Vil du læse et semester i udlandet?
Have råd til studiebøger?
Flytte hjemmefra eller bare flytte?
Pharma_120806_Studie_210x297.indd 1 10/08/12 13.41
Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1970 eller gå på
studiekonto.dk/ks
NY Studiekonto - ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. - derefter 0,25%
Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente
Gratis Visa/Dankort og MasterCard - samme pinkode
StudieBudget - din egen budgetkonto
StudieOpsparing - 0,5% på HELE opsparingen
Hæv fra alle automater i Danmark uden gebyr
Valutaveksling helt gratis
Du kan få en eksklusiv studiekonto Du kan få en eksklusiv studiekonto
nikationschefen, så det er afstemt eksakt hvilke
mål, der er ledelsesmæssig interesse omkring.
Udgangspunktet er, at ledelsen ikke vil se alle
mulige delmål, så der skal fokus på de vigtigste,
overordnede mål. Det kan være om virksomhe-
dens image, målinger af den interne medarbej-
dertilfredshed eller kundetilfredsheden. Dette
varierer naturligvis fra virksomhed til virksom-
hed og afhænger også af, hvilke områder kom-
munikationsafdelingen har ansvaret for.
når problemerne opstår? Er man kendt for at
være proaktiv eller reaktiv?
For nylig mødte jeg en garvet HR-direktør, der
sagde, at hun aldrig havde oplevet en kommuni-
kationsafdeling, der proaktivt havde budt sig til
– men samtidig vurderede hun god kommunika-
tion som et helt udslagsgivende parameter for
hendes HR-projekter. Man kan spørge sig selv,
hvor mange stik kommunikationsfolkene i de
virksomheder, hun har været i, kunne have ta-
get hjem, hvis de havde meldt sig selv på banen
med kompetencer, ressourcer og holdninger.
Det samme gør sig gældende i relation til
mange andre interne enheder og nøgleperso-
ner. Der er masser af steder, hvor man kan gøre
sig mærkbar. Det kræves af kommunikations-
afdelingen, at man har så god en helhedsfor-
ståelse, at man er i stand til at prioritere sine
indsatser rigtigt – så man ikke blindt løser alle
opgaver, men forstår at navigere hen mod det,
der er vigtigst for forretningen. Har man den
evne, og er man ikke bange for at trække i ar-
bejdstøjet, er der oplagte muligheder for at brin-
ge sig selv i spil de rigtige steder, i stedet for at
stå på sidelinjen og være sur over først at blive
spurgt, når det egentlig er for sent.
3. Roller, relationer og mod
En person, der både som direktør, kommunika-
tionsdirektør og konsulent har været en del af
faget i over 20 år, fortæller dette: ”I slutningen
af 90’erne var der mange informationschefer,
der simpelthen krævede at komme ind i direk-
tionerne. Selv om faget dengang var anderle-
des end i dag, gjorde de det ret godt, og de var
meget tydelige omkring, at de skulle sidde med
på øverste etage. I dag oplever jeg, at flere af
de kommunikationschefer, der mister terræn i
organisationerne, er hurtige til at rette ind og
finde sig i det. Måske fordi de i bund og grund
er bange for at miste deres job”.
Jeg har selv i flere sammenhænge hørt, hvor-
dan kommunikationsfolk bliver usikre, når det
kommer til deres rolle som rådgiver. Det kan
for eksempel bunde i usikkerhed omkring, hvor
langt væk fra selve kommunikationsfaget, man
skal byde ind med holdninger, og hvor fast man
kan stå på sine anbefalinger. I den modsatte
ende findes der dem, der ytrer sig om hvad
som helst, og kun meget modvilligt rokker sig
det mindste.
Hvordan man skaber sig den bedste position
i netop sin egen organisation er yderst indivi-
duelt, og afhænger af faktorer som erfaring,
personkemi, faglige og sociale kompetencer,
relationer og meget mere. Men sikkert er det,
at man som kommunikatør med bred berørings-
flade og løbende dialog med ledelsen gør sig
selv en tjeneste ved at være meget opmærk-
som på sin egen rolle. Det er nemlig i høj grad
ens personlige egenskaber, der skaber respekt
og råderum i organisationen – forudsat at man
samtidig har de faglige kompetencer på plads,
naturligvis.
I mange tilfælde er ens egen rolle og person-
lige fremtræden ikke noget, der skænkes man-
ge tanker i det daglige. Men det er en skam,
for med en målrettet indsats på dette område
kan der dukke indsigter og erkendelser op,
som kan være nyttige at forholde sig til. Man
kan ligefrem benytte nogle af de kendte værk-
tøjer på sig selv, så man for eksempel laver en
SWOT-analyse eller prøver at beskrive sammen-
hængskraften mellem ens egen profil, identitet
og image. En større selvbevidsthed omkring
egne styrker og svagheder kan hjælpe med at
skærpe ens egen profil, så man kommer til at
stå stærkere i organisationen.
Som en forretningsstøttende funktion er vi
afhængige af at etablere stærke relationer om-
kring os. Vi har ikke selv nogen budskaber at
fortælle, hverken in- eller eksternt, det vil altid
være andres kommunikationsbehov, vi skal
løse. Derfor er gode relationer afgørende, da
disse skaber et nødvendigt netværk, udvik-
ler vores kompetencer på andre områder end
vores eget fag, og samtidig bringer os i spil i
de sammenhænge, hvor det giver forretnings-
mæssig mening. Ofte hører man, at kommuni-
kationsafdelingen bliver involveret alt for sent,
hvilket blandt andet beviser, at vi ikke er med,
hvor de rigtige diskussioner foregår. Var vi med
omkring ledelsesbordet, og internt anerkendt
som afdelingen, der altid vidste, hvor der skulle
sættes ind, ville vi automatisk være tidligere
involveret i processerne. Men bliver vi opfattet
som afdelinger, der kun kan kommunikation, er
der ikke noget at sige til, at vi først bliver bedt
om at hjælpe med eksekveringen til sidst; for
hvorfor skulle man kontakte os, førend at der er
noget at fortælle?
BLÅ BOG
Mikkel Jørnvil Nielsen er diplomjournalist og selvstændig kommu-nikationsrådgiver. Han underviser blandt andet i ”Forretningsorienteret kommunikation” på Update og er forfatter til ”Farvel til flokken – sæt selv kursen for din professionelle kommunika-tion”. Han har arbejdet med kommunikation og markedsføring i 20 år, senest som kommunikati-onschef i Handelsbanken. www.jornvil.dk
Du er en udgift!Din virksomhed har indtægter, omkostninger og en bundlinje. Inden du forsøger at påvise værdien af din kommunikationsindsats, kan det være sundt at forstå, at der, hvor din afdeling helt sikkert kan ses, er på omkostningssiden. Acceptér det faktum, at økonomichefen kan se, hvor meget I koster. Helt præcist og i faktiske penge. Og acceptér samtidig, at det næppe nogensinde bliver muligt at skabe en eksakt relation mellem en kommunikations-indsats og virksomhedens økonomiske resultat, som økonomichefen kan bogføre. Klicheen om at kommunikationsafdelingen er en investering – og dermed ikke en omkostning – er naivt selvbedrag. Og det selvbedrag kan være medvirkende til, at man ikke bliver taget alvorligt; ganske enkelt fordi det beviser, at man ikke har økonomisk forståelse.
Målbarhed og mærkbarhed
I takt med at kommunikationsfaget er blevet
mere komplekst (digitalisering, sociale medier,
CSR, ”employer branding” med videre), er det
også blevet mere diffust. Vores roller er svæ-
rere at gøre rede for end salgsafdelingens eller
økonomiafdelingens. Og ganske ironisk er det
netop kompleksiteten, der både er vores store
mulighed og vores store dilemma. For vi har
ikke været gode nok til at forklare, hvad det er,
vi bidrager med, og det er en af årsagerne til, at
vi vil måle alt.
Men i det store fokus på at blive målbare,
glemmer vi vigtigheden af at være mærkbare.
At være mærkbar hænger sammen med at have
fokus på at vise frem for at bevise. Mærkbarhed
er ikke at være til stede overalt og udføre alle
tænkelige opgaver. Derimod kræver det en solid
helhedsforståelse, gode relationer og strategisk
sans at vide, hvor og hvordan man skal være
mærkbar, for at det gavner forretningen.
Det er sundt at tage en intern diskussion om-
kring, hvordan man sørger for at være mærkbar
i organisationen. Hvordan er afdelingens image
på det område? Er man den lidt teknokratiske
afdeling, der helst nedprioriterer praktisk arbej-
de og gør alting besværligt, eller er man dem,
der altid springer til med gejst og kompetencer,
20/21
Q: Hvad er kommunikationsafdelingens vigtigste roller og funktioner i Coloplast?A: Den vigtigste funktion er at understøtte den strategi, vi har i Coloplast og medvirke til, at alle 8.000 ledere og medarbejdere forstår den helt overordnede retning. Det sker blandt andet ved at have en intern kommunikation, der har finge-ren på pulsen, og hele tiden omsætter strategi til konkrete hverdagshistorier – til inspiration for alle i selskabet. Derudover er det vigtigt, at kom-munikationsafdelingen hjælper med at opbygge en profil i medier, der afspejler, hvem vi er som virksomhed, og som er troværdig, fordi der er en rød tråd i det, der bliver kommunikeret fra os til
omverdenen.
Q: Hvilken betydning har kommunikationsafde-lingens arbejde for Coloplasts succes?A: Coloplast har igennem de seneste fem år gennemført en turnaround. I 2008 stod vi med en forretning, hvor såvel produktionsomkost-ninger som administrationsomkostninger var stigende, og vi så ikke den ønskede effekt af ef-
Q&A
fektiviseringstiltagene, som var i gang på mange områder. Vi besluttede os for at lukke en lang række aktiviteter og alene satse ressourcerne i selskabet på ganske få aktiviteter. Vi satte tre overskrifter for det, vi ønskede, eller man kan vel nærmest sige forlangte, at alle i selskabet skulle koncentrere sig om. Øverst var vores indtjening, nummer to var vækst og nummer tre var at gen-nemføre aktiviteterne som ét selskab. Vi har fire forretningsområder og cirka 30 selskaber rundt om i verden, så det var vigtigt at få skabt et sel-skab, som var anderledes, og få gjort det på en måde, som sikrede ”sammenhængskraften” i selskabet. Hvis ikke vi havde haft en meget vel-fungerende intern kommunikation, kunne vi ikke have gjort det. I dag er vi et nyt sted, hvor vækst er øverst på agendaen, og også her er den in-terne kommunikation afgørende. Man kan godt sige, at vi er gået fra at have en ”burning plat-form” med nøgletal, som var utilfredsstillende, til i dag at have en ”burning ambition” om at være blandt de bedst performende globale medtech- selskaber. Jeg er helt overbevist om, at det er
på grund af et velfungerende kommunikations- setup, at det har været ret let for os at skifte fra en agenda, hvor det var omkostninger, der var i fokus til en agenda, som er mere væksto-rienteret.
Q: Hvordan måler og evaluerer I den indsats kom-munikation yder?A: For mig er vores årlige engagementsmåling blandt medarbejdere en vigtig pejling på klimaet i virksomheden og dermed også kommunikatio-
nen.
Q: Hvordan kan kommunikation blive endnu bedre til at bidrage til værdiskabelsen i virk-somheden?A: Ved hele tiden at følge med den udvikling virksomheden er i og ikke mindst den udvikling, som virksomhedens ”stakeholdere” gennemle-ver, og kommunikation skal gerne være to skridt foran. Kommunikationsafdelingen skal være rig-tig god til at se muligheder og også potentielle konflikter før alle andre.
AdministrerendedirektørLarsRasmussen,Coloplast, harsvaretpåspørgsmålomhvordankommunikationskaberværdiforColoplast.
Kommunikation skal være to skridt foran
Værdi
Tekst / Anne Nimb
Værdi
Tekst / Anne Nimb
Du skaber
værdiDu har en position, hvor du kender virksomheden virkelig godt. Du har bådeoverblikogkenderdetaljerne.Dufårforretningentilatglide.Ogsåerdetdig,dererbindeledmellemvirksomhedensforskelligeenheder,hvadentendeteriDanmarkelleriudlandet.Medandreord:Duskaberværdi,ogduerrigtigvigtig.
Hvis nogen kommer og spørger dig, hvordan du skaber værdi for den virksomhed, du er ansat i, har du så svaret parat?
Der er en vis sandsynlighed for, at svaret er nej.
Det kan karriererådgiverne i KS fortælle mere om:- Mange af medlemmerne har brug for hjælp til
at fortælle hvad deres værdi er. De kan fortælle,
at de arbejder med branding, intern kommuni-
kation og/eller ekstern kommunikation. Men
de har ofte svært ved at sætte ord på det med
værdi. Måske fordi det ofte er lettere at måle
kortsigtede aktiviteter end langsigtede investe-
ringer. Og kommunikations- og sprogfolk arbej-
der ofte på længere sigt, siger Anne Møller og
Leise Katrine Hein Voss.
Når de ser på medlemmernes cv’er og arbejds-opgaver, er det ikke lige så svært for dem at se, hvordan medlemmerne bidrager, som det er for medlemmerne selv.- Man skal bare vænne sig til at tænke på den
måde, så får man også øje på det, siger de.
- KS-medlemmerne bidrager til meget. Det kan
vi se, når vi taler med dem. Fra udvikling af pro-
dukter til innovationsprocesser, interne proces-
ser og sikring af en god dagligdag via kommu-
nikation og samarbejde, kort sagt: forretningen
og det at få forretningen til at glide.
- Kommunikatørens rolle er jo at være den,
der forstyrrer og stiller spørgsmål, hvis vi bru-
ger de analytiske evner, vi har tilegnet os som
akademikere. Kommunikatøren er den, der får
forskellige fagligheder til at samarbejde, for ek-
sempel hvis ingeniører og sælgere taler forbi
hinanden, og den, der sikrer fremdrift og får
processer til at glide. Vi kan producere meget,
vores resultater er ofte meget synlige og vi kan
arbejde strategisk.
- Du tænker det måske ikke som en del af en
innovationsproces, men det er det. For det er
faglige spørgsmål du stiller, og du tænker i kon-
sekvenser og skaber synergi.
Hvordan kan du så synliggøre dig?Her får du Anne Møller og Leise Katrine Hein Voss’ råd om, hvordan du kan blive bedre til at synliggøre, hvordan du skaber værdi der, hvor du er ansat:• Notér jævnligt dine resultater, så dit bidrag er
synligt for dig selv.
• Hold fast i, at det ikke kun er konkrete pro-
dukter, der er resultater. Du skal være skarp
på dit særlige bidrag i stedet for at løbe efter
det, der umiddelbart er synligt for andre.
• Dine resultater skal være synlige for dig selv
hele året.
• Vær med til at opbygge et arbejdsmiljø, hvor
der er fokus på opgaven, og på hvordan man
bedst muligt bidrager hver især og sammen.
• Kan din omverden se værdien af din faglig-
hed? Hvis ikke, så er det på tide at vise den
frem.
• Hvis dine alarmklokker ringer og siger, at dine
resultater er ved at blive snuppet af andre, så
lyt til dem, de har som regel ret.
22/23
Camilla Sebelius JørgensenHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg er kommunikationsrådgiver for TDC Privat, der
udvikler og sælger komplette telefoni-, bredbånds-
og tv-løsninger til privatkunder. Jeg refererer til pres-
sechefen i HR & Stakeholder Relations. Kommuni-
kationsafdelingen udgør 15 kolleger.
- Min vigtigste rolle er at sikre, at TDC’s kommunika-
tion omkring vores produkter på privatområdet bidrager til, at vi opretholder
en god dialog med vores kunder og understøtter arbejdet med TDC som
brand; at kommunikationen er strategisk og kommer 360 grader rundt.
Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mit arbejde skal gerne bidrage til, at omgivelserne oplever TDC som en
troværdig og innovativ virksomhed. Det opnår vi ved kontinuerligt at være en
gennemsigtig virksomhed med en klar og tydelig kommunikation.
- Samtidig kan vi rydde op i budskabsjunglen, så det, vi kommunikerer bli-
ver relevant for forbrugerne.
- Jeg er relativt ny i TDC, og inden jeg begyndte havde jeg selv et billede af
TDC som en supertanker, der kan være langsom at manøvrere. Men det er
faktisk en ret adræt virksomhed, hvor vi sagtens kan tage hurtige beslutnin-
ger, og hvor vi som kommunikationsrådgivere bliver lyttet til og får mulighed
for at give faglige råd og anbefalinger. Der er respekt for vores disciplin og at
kommunikation kan og skal bidrage med værdi til forretningen.
Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?
- Vi arbejder tæt sammen med den afdeling, der har til opgave at sikre, at
kundeoplevelsen bliver så god som muligt. Dem ser jeg meget over skul-
deren, og jeg bruger deres analyser til at finde ud af, hvordan jeg skal tage
afsæt i kommunikationen. Samtidig har min chef været god til at udstikke
en retning, hvor vi tænker analytisk både i eksekvering af strategi, men
også i måling og synliggørelse af kommunikationsafdelingens resultater.
Hvordan synliggør du dine resultater?- Vores afdeling udsender ugentligt en status for både in- og ekstern kom-
munikation. Vi måler blandt andet på image og åbne udsagn, der kan for-
tælle os, hvordan danskerne har hørt TDC omtalt.
- Jeg synliggør først og fremmest mine resultater til forretningen på et
ugentligt statusmøde med den øverste direktør for TDC Privat. Disse mø-
der bringer os tæt på beslutningsprocesserne, og derfor får vi løbende vist,
hvad vi har opnået.
- Vi synliggør kommunikation ved at illustrere, hvordan kommunikation le-
verer værdi i forhold til kerneforretningen og vi gør det gerne kvantitativt,
selv om ikke alt kan måles i tal – men det er vigtigt, at formidle i et sprog
og format ledelsen kan forhold sig til.
Er dit bidrag/resultater synlige og for hvem?- Selvom TDC er en stor organisation, så er folk hjertelige og vi har en god
dialog, så jeg prioriterer at udbygge et godt internt netværk i organisatio-
nen. I det daglige orienterer vi ikke bare de øverste ledere, men også de
medarbejdere, som har ansvaret for produkterne. Men også kollegerne
i vores egne kommunikationskanaler som de hjemmeside- og facebook-
ansvarlige, er vigtige samarbejdspartnere. For mig opstår god kommunika-
tion i de brydninger, der er mellem de forskellige fagfelter, så det er vigtigt
at holde sig nysgerrig på, hvad kollegerne laver.
Hvordan skaber din faglighed værdi?Din faglighed skaber værdi på mange måder, og du kan synliggøre det på mange måder. Her fortæller fire KS’ere, hvordan de gør det på deres arbejdspladser.
Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du nu få en af landets billigste fa-milieforsikringer også kaldet indboforsikring.
Ny forsikring til dig der studerer – og vil spare penge
Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis
Vil du vide mere, så sms* til 1241. Skriv ’ksinfo’ – så ringer vi til dig
*Pri
s på
sm
s: a
lmin
delig
sm
s-ta
kst,
beta
les
via
mob
ilreg
ning
en.
Udb
ydes
af F
orbu
ndet
Kom
mun
ikat
ion
og S
prog
,H
ause
r Pl
ads
20, 1
127
Køb
enha
vn K
, tel
efon
33
91 9
8 00Hvad koster den?
• København eller Aarhus – 70 kroner om måneden• Odense – 63 kroner om måneden• Aalborg – 45 kroner om måneden
KS_KOM_annoncer_januar2012.indd 1 15-01-2013 12:08:33
Danny Claes NørskovHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg arbejder som kommunikationskonsulent i
Helsingør Kommune, og mine hovedopgaver er
meget spredte, men først og fremmest er jeg
kommunikationsrådgiver for borgmesteren, direk-
tionen og de fagmedarbejdere, der har brug for
det. Derudover arbejder jeg med ekstern kom-
munikation inden for for eksempel byudvikling og erhvervsservice, intern
kommunikation samt taleskrivning og presse.
Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mine vigtigste slutbrugere er Helsingør Kommunes 61.000 borgere og et
resultatkrævende erhvervsliv, så min rådgivning og produktion som kom-
munikationskonsulent skal sikre information og inddragelse, så de første
føler en større livskvalitet, og de sidste oplever kommunen som en velfun-
gerende servicepartner i stedet for en besværlig myndighed. Det er for ek-
sempel Helsingør Kommunes vision at være Nordsjællands mest attraktive
bosætningskommune i 2020, og min faglighed gør forskellen for, hvor godt
det lykkes at synliggøre de resultater, som kommunen gerne vil huskes for.
Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?- Internt i organisationen er det for eksempel min opgave at optimere le-
deres og medarbejderes forståelse for at bruge deres kommunikation til at
fortælle om kommunens vision – og de gode resultater, der bekræfter den.
Blandt andet laver en kollega og jeg kommunikationsplaner for hvert center
i kommunen i samarbejde med dem – og hjælper dem med at få noget ud
over rampen. Ethvert budskab fra enhver medarbejder skal kunne føres
tilbage til kommunens vision og målsætninger, så de bliver mere tydelige i
medarbejdernes, borgernes og erhvervslivets bevidsthed. Det kommer jeg
til at bruge mange ressourcer på de næste måneder.
Hvordan synliggør du dine resultater?- Jeg vil mene, at meget kommunal kommunikation er svær at måle, men
internt går der ikke en dag, uden at nærmeste chefer og direktionen stikker
hovedet ind for at følge med. Direktionen skal føle, at vi virkeliggør deres
tanker og kommunens ”forretningsområder”, så de mest tydelige resulta-
ter er naturligvis fysiske arrangementer, publikationer og positiv presseom-
tale, som er det eneste, vi konkret måler på i øjeblikket.
Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Mit arbejde er synligt for både borgerne, erhvervslivet og kommunens
medarbejdere. Det mest synlige er omtale i pressen og kommunikation i
byrummet, som der næsten aldrig kan blive for meget af.
Linda Højgaard AndersenHvad er din hovedop-gave og din rolle?- Jeg arbejder som
studentermedhjælper i
Carlsberg Groups kom-
munikations- og CSR-
afdeling, hvor jeg arbejder med Carlsbergs
twitterkanal, brand PR-assistance på Carlsberg
Groups’ fem premium brands samt intern kom-
munikation, alt fra nyhedsartikler til konkurren-
cer/events. Nogle af mine opgaver styrer jeg
selv, mens jeg på nogle af opgaverne fungerer
som support til de fastansatte.
Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Vores afdeling fungerer i høj grad som partner
til vores lokale markeder og til andre afdelinger,
som har behov for PR- og kommunikationssup-
port, og vi har kunnet mærke en øget efter-
spørgsel i forhold til kommunikationssupport.
Det er begyndt at gå op for verden, at kommu-
nikation er vigtig. Derudover sidder jeg i Group,
altså koncernen, hvilket betyder, at jeg i fælles-
skab med mine kolleger er ansvarlig for, at alle
er på rette spor, at alle er ”aligned”. At de lokale
markeder ved, hvad der sker på globalt plan, og
at vi på globalt plan ved, hvad der sker på lokalt
plan. Det er en kæmpe udfordring, og det er
spændende at assistere på disse kommunika-
tionsprojekter. Så jeg er ikke i tvivl om, at vores
kommunikationsarbejde er betydningsfuldt for
Carlsberg Group som helhed, men også for de
enkelte lande som behøver daglig support.
Hvilken betydning har dit arbejde for proces-ser, arbejdsgange, effektivisering, innovation og produktudvikling?- Jeg synes, at jeg bidrager til at gøre min afde-
ling mere effektiv i og med, at jeg supporterer
de fastansatte, og kører mine egne projekter
også. Carlsberg Group er en virksomhed med
42.000 medarbejdere, og der løbes tit stærkt,
men jeg synes, at vi er gode til at hjælpe hinan-
den og dermed være mere effektive. Især i det
studenterteam som jeg er i.
Hvordan synliggør du dine resultater?- Jeg synliggør mine resultater på en meget
”straightforward” måde. Hvis jeg har haft suc-
ces med noget på for eksempel Twitter, så ry-
ger der en e-mail rundt i afdelingen, eller der jeg
hænges noget op på fællestavlen. Tit er mine
chefer også gode til at se mine resultater og
rose mig for dem.
Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Mine resultater er synlige for mine nærmeste
chefer samt kolleger, og i et vist omfang også
bredere end det. Det kommer meget an på pro-
jektet.
24/25
Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du nu få en af landets billigste fa-milieforsikringer også kaldet indboforsikring.
Ny forsikring til dig der studerer – og vil spare penge
Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis
Vil du vide mere, så sms* til 1241. Skriv ’ksinfo’ – så ringer vi til dig
*Pri
s på
sm
s: a
lmin
delig
sm
s-ta
kst,
beta
les
via
mob
ilreg
ning
en.
Udb
ydes
af F
orbu
ndet
Kom
mun
ikat
ion
og S
prog
,H
ause
r Pl
ads
20, 1
127
Køb
enha
vn K
, tel
efon
33
91 9
8 00Hvad koster den?
• København eller Aarhus – 70 kroner om måneden• Odense – 63 kroner om måneden• Aalborg – 45 kroner om måneden
KS_KOM_annoncer_januar2012.indd 1 15-01-2013 12:08:33
Ane Rønn-PoulsenHvad er din hovedopgave og din rolle?- Jeg er kommunikationskonsulent i Dansk Handi-
cap Idræts-Forbund med det overordnede ansvar
for det presse- og kommunikationsstrategiske
arbejde. Jeg redigerer medlemsbladet, og skriver
artikler til det og til hjemmesiden. Jeg arbejder
også med events, og fungerer som konsulent og
rådgiver over for mine kolleger. Af og til arbejder jeg også med rådgivning
af ledelsen.
Hvilken betydning har dit arbejde for kunder, samarbejdspartnere, kolleger, egen og andre afdelinger, bundlinje og virksomhedens for-skellige interessenter?- Mit arbejde har stor betydning for vores synlighed både eksternt og i
forhold til medlemmerne. Og så har det også en intern værdi. Vi er en lille
organisation, som står lidt i skyggen af de store idrætsorganisationer, og
derfor betyder det noget, når vi får opmærksomhed og omtale. Det er des-
uden et meget vigtig parameter for os, at vi er synlige i medierne – især af
hensyn til vores sponsorer, som vi har brug for for at kunne give fl ere og
bedre idrætstilbud til mennesker med handicap.
- Hvert år måler vi, hvor meget vi har været i medierne, og dermed, hvor
stor værdi vi har tilført.
Hvilken betydning har dit arbejde for processer, arbejdsgange, effekti-visering, innovation og produktudvikling?- Jeg har været med til at ensrette vores budskaber, kommunikation og
design og til at lægge en kommunikationsstrategi. Når man i dag starter et
projekt i DHIF, så er kommunikation – i de fl este tilfælde – tænkt med fra
starten. Det er nemmere at kommunikere, hvis vi fra starten har defi neret
målene. Mine kolleger er desuden gode til at inddrage mig i de forskellige
projekter, så jeg føler mig som en vigtig del af organisationen.
Hvordan synliggør du dine resultater?- Vi måler som sagt vores medieomtale, vi præsenterer vores aktiviteter
og succeser for atleter og sponsorer, og vi gør meget for at informere om,
hvad vi gør. Det gælder om at fortælle de gode historier, og det gælder om
at give kollegerne eksempler, så de forstår, hvad det er for historier, jeg er
ude efter.
Er dit bidrag/dine resultater synlige og for hvem?- Det er synligt over for både medlemmer, presse, sponsorer, ledelse og
kolleger. Og vores arbejde er også synligt over for centrale interessenter
som Kulturministeriet og Danmarks Idræts-Forbund.
- Vores arbejde har desuden en både sportslig og samfundsmæssig værdi,
som vi gerne vil synliggøre, fordi det på hver sin måde er med til at beret-
tige vores eksistens. Det kan eksempelvis være, når vi laver idrætstilbud
for skadede soldater, eller når mennesker med udviklingshandicap ikke
blot lærer at spille håndbold, men også lærer om sociale regler ved at være
en del af et hold.
Værdi
Tekst / Karin Feit Almberg Foto/CarstenSnejbjerg
26/27
Kommunikation påkanten Psykologog
assisterende forskningschefved Institut for
Fremtidsforskning ThomasGeuken
ser fremtidens kommunikatør som etmenneske,der
er medskabende af verden og derfor må være sig bevidst om
sitpersonligeærinde,indenhanellerhun
prøveratændreandres.Kommunikationhartilopgaveatbindeostilhinandeniet
forum,somvidannerifællesskab.
Håret stritter, og øjnene gnistrer af energi og
tankevirksomhed. Vi befinder os sådan cirka 36
trin over jorden bag kæmpestore glasvinduer
med udsyn ned til den virkelighed, som i dette
øjeblik udspiller sig på gadeplan midt i Køben-
havn, hvor folk myldrer ud og ind mellem hin-
anden. Måske uden helt at have gjort sig klart,
hvilket ærinde de i grunden har med sig selv,
set ud fra et lidt større perspektiv? ”Du må
kende dit ærinde! Lyder signalet inde under de
strittende hårrødder. For jo bedre vi forstår og
forholder os til, hvad der sker i verden omkring
os, jo bedre er vi til at forme og tage del i den
kommunikation, som vi har ansvaret for på me-
diers eller virksomheders vegne.
KOM har inviteret sig selv til en kop kaffe
på Institut for Fremtidsforskning for at få en
velment øjenåbner og et par helhjertede pro-
vokationer af psykolog og assisterende forsk-
ningschef på stedet, Thomas Geuken. Han
deler gavmildt ud af både kaffe, provokationer
og holdninger omkring de kompetencer, som
fremtidens kommunikationsfolk gør klogt i at
tilegne sig i en tid, hvor kommunikatører i både
medier og virksomheder er udfordret af blog-
gere og andre selvskabte meningsdannere, der
står frem og står ved, at de er i åben dialog med
deres publikum. Alle og enhver er trådt op på
scenen. Kommunikation er blevet et fælleseje.
Men hvordan hulen styrer man sine budskaber
i et så ustyrligt scenarie?
Forbrugeren har magten
- Flere og flere kommunikationsfolk mister ori-
enteringen i et stærkt foranderligt mediebillede
uden faste referencepunkter. Kravene til kom-
munikatøren har forandret sig fra at kunne na-
vigere igennem et kontrolleret mediehierarki til
at skulle koble sig på ukontrollerede netværker
af evig kommunikation, hvor den reelle magt er
flyttet til mediebrugeren, lyder diagnosen fra
Thomas Geuken.
- Ikke mere pjat med at vi skal vide rigtig me-
get om målgruppen for at ramme rigtigt. Det
er tværtimod kommunikation, der i sig selv skal
vise, at afsenderen er relevant og væsentlig,
understreger han.
”If news is important, it will find me,” citerer
Thomas Geuken som eksempel på en natur-
nødvendig reaktion over for en voksende strøm
af nyheder og oplysninger.
- Nyheder er ikke længere noget, man sender
ud, og som derefter bliver set, hørt og læst af et
bredt publikum. Information og modtager skal
finde hinanden gennem et fællesskab, båret af
interesse og ikke mindst af tillid til afsenderen.
Kommunikationsafdelingen må vige pladsen i
midten af kommunikationsstrategien, alt imens
brugeren har sat sig i centrum.
Foren dig med dit ærinde
- De neutrale kommunikatører får det sværere
i fremtiden, lyder advarslen. Thomas Geuken
giver ikke meget for den kommunikatør, som
primært formidler, hvad andre siger uden selv
at kende sit ærinde.
- En god kommunikatør er en person, der kan
forene sig ind i et ærinde og differentiere sit
budskab gennem sin fortælling.
Psykologen råder fremtidens kommunika-
tionsfolk til at finde mennesket frem igen og
sætte fokus på alt det, der er bagved det umid-
delbart synlige. Nøjagtigt som dengang vi vid-
ste, hvem vi kunne stole på i landsbyen, og
hvem ikke. Værdierne fra den nære relation skal
genfinde sit rum midt i nutidens overkommu-
nikerede og mangfoldige mediebillede. Der er
med andre ord ved at ske et ”big bang” mel-
lem fortidens overskuelige nærhed og nutidens
globale og mangfoldige, men til gengæld inte-
ressebårne, fællesskaber. Vi mødes igen. Men
i andre fora bygget op over nye fællesskaber.
for vidensregnskaber. Vi forventes at kunne måle
og veje alt, hvad vi foretager os. Det kan vi ikke.
Det bliver diffust, hvis vi sætter alt, hvad vi fore-
tager os ind i et regneark, siger Thomas Geuken.
- Vi skal ikke betragte kommunikation som
data, men derimod som en formativ størrelse.
Du kan ikke kommunikere dig til tillid. Auten-
ticitet kan ikke iscenesættes. Et iscenesat
møde vil altid tage form af en strategi: ”Hvis
jeg strækker armene ud mod dig, så tager du
nok imod mig, fordi du kan se, at jeg vil dig det
godt.” Men så enkelt er det ikke. Det starter
længe inden da. Vi skal etablere et lille ”møde”,
som ændrer os og bevæger os. Loyalitet og ind-
dragelse er noget, man skal gøre sig fortjent til.
Vi bruger kommunikation til at binde os til hinan-
den. Illusionerne er på retur. Det samme er det
tænkte nære budskab.
Du kan ikke kommunikere dig tiltillid.Autenticitetkanikkeiscenesættes.Illusionerneerpåretur.Detsammeerdettænktenærebudskab.
- Kommunikationsbranchen har hevet lidt i
sociologien, siger Thomas Geuken. Ting bliver
mere flertydige, og vi mangler vores gamle re-
ferencerammer. Vi lever i en medievirkelighed,
hvor mennesker møder ekkoet før budskabet.
Forstået sådan at reaktionerne på en nyhed ob-
serveres før selve nyheden. Vi er i en tilstand,
hvor vi er overinformerede men samtidig under-
reflekterede. Fremtidens udfordring for kom-
munikatører bliver derfor ikke blot at formidle et
budskab fagligt perfekt, men at arbejde forma-
tivt – at give verden en ny form, sådan at vi som
mennesker bliver bedre til eksempelvis at tage
vare på vores hverdag.
Autenticitet kan ikke iscenesættes
- Først sagde man, at HR skal kunne ses på
bundlinjen, nu siger man, at kommunikation skal
kunne ses på bundlinjen. Der er mange former
Vis dine interessante observationer
- Fremtidens kompetencer handler om at kunne
forene den fortalte og den levede historie. Kom-
munikatøren skal mestre koordineringen mel-
lem de to, pointerer Thomas Geuken. Se, hør
og gestikulér fortolkningen af dine interessante
observationer! Gør det interessant at være
sammen som mennesker! Hvor eksisterer uto-
pierne i dag? Hvordan kobler vi virksomheden
eller vores journalistiske budskab ind i interes-
sante sammenhænge? Overtalelsesevnen bli-
ver i høj kurs. Man skal have noget at byde på,
og man skal legitimere den perifere rolle som
kommunikatør og konstant være i opposition til
det umiddelbare valg. Det kræver mod at være
kommunikatør i fremtiden.
- Fremtidens kommunikationsfolk skal se sig
selv som entreprenører. Lad være med at vente
på, at opgaven opstår og defineres for dig. En
28/29
vigtig kompetence bliver at kunne bevæge sig
aktivt udad på eget initiativ. Hvis du ikke har for-
muleret din egen strategi, bliver du automatisk
del af en anden strategi.
Ud på kanten af din branche
- Befind dig på kanten af din branche – dit job, siger
Thomas Geuken. Når bloggere og andre ikke-
professionelle kommunikatører får opmærksom-
Overtalelsesevnen kommer til at stå i høj kurs! Man skal have noget at byde på, og man skal legitimere den perifere rolle som kommunikatør og konstant være i opposition til det umiddelbare valg. Det kræver mod at være kommunikatør i fremtiden.
hed omkring deres kommunikation, er det fordi
der dels er en tilgængelighed i markedet, dels
fordi ”amateur professionals” kommunikerer
ved at vende indersiden ud. Man plejer at sige,
at en digters sved ikke angår læseren. I den nye
tidsalder er det digterens sved, der gør kommu-
nikationen vedkommende. Bloggeren forstår at
samle deltagere omkring interessefora, hvilket
de professionelle endnu ikke har fået godt nok
fat i. Fremtidens kommunikation skabes i sam-
menhæng og i samarbejde med interessefæller
og andre aktører under ét.
Alt for mange kommunikatører begår ifølge
Thomas Geuken den fejl, at de forsøger at indfri
en forventning. De løser med Geukens ord op-
gaven reaktivt.
- Du kan kun tabe, hvis du bliver på den fun-
damentale dagsorden, som andre har defineret
for dig. I stedet for at søge en visionær, vinden-
de dagsorden går man efter en meningsgene-
rende dagsorden: ”Vi har finanskrise, hvordan
reagerer vi på det? Jo, vi laver nogle bankpak-
ker for at overleve”. Det er den fundamentale
dagsorden. Ved en vindende dagsorden vil man
i stedet spørge sig selv: ”Hvad er det for et
samfund, vi ønsker at leve i? Hvilket finansielt
system kan være med til at skabe dette sam-
fund, og hvilke konkrete aktiviteter skal vi i så
fald iværksætte NU?”
Stille stemmer i høj kurs
- Find din personlige vinkel, råder Thomas Geu-
ken. Kommunikér ud fra din egen punktuering.
Hvad sker der med mig, når jeg ser situationen
herfra? Det kræver tålmod og anerkendelse.
Lige nu er det ikke de højtråbende, der er de
mest interessante. Det er derimod dem, som
har evnen til at få de stille stemmer frem. De
stille stemmer, der har noget væsentligt at sige,
kommer til at stå i høj kurs i fremtiden.
Som afslutning på dette interview, ønskede
Thomas Geuken, at vi med hans ord ”sluttede
mødet på en ordentlig måde”. KOMs skribent
foreslog, at vi hver især gav hinanden et motto.
Et udsagn som vi kan lide at efterleve. Thomas
var hurtig i sit valg. Han citerer sangeren Kim
Larsen med teksten: ”Skid i potten eller for-
svind!” I Thomas Geukens oversættelse: ”Gør
noget! Mén noget! Vær væsentlig!”
Fjern sløret nænsomt
Men selvfølgelig slutter vi ikke her. Der er skabt
en relation. Nogle tanker er sat i søen. Måske
en smagsprøve på det, som Thomas Geuken
kalder ”et lille møde”. Kommunikationen fort-
sætter efter interviewet, da KOMs skribent da-
gen efter sender en mail med ordlyden. ”Hej
Thomas – et lille frokostspørgsmål: Hvad er
egentlig dit eget ærinde?” Svaret kommer in-
den for få timer: ”Det skal du få. Men jeg vil
først høre dit.” Det får han. Og med spænding
afventes Thomas’ ærinde. Det ankommer i form
af en poetisk og dyb formulering: ”Bag et hegn
af finurlige dissektioner lever et kærligt ærinde
og et personligt løfte. Om at fjerne sløret næn-
somt - så ansigter vises. B.h. Thomas”
Værdi
Tekst/CharlotteBredsted Foto/CarstenSnejbjerg
Det er lysten der driver værket
30/31
Det er lysten der driver værketNår et enkeltstående projektskalskabesamfundsforandringer,eretenkeltopskriftshæfteikkenok.Sågælderdetomatinvolverebådedem,mangernevilpåvirkeogdem,dererkritiske.DeterenafdevæsentligepointerfraprojektNyNordiskHverdagsmad,derforeløbigerkendtblandt1,5millioner danskere og vandt enkommunikationsprisinovember2012.
Bagt kulmule med mælkebøttesalat og cremet perlebyg. Brændenældesuppe.Lammefrikasse med majroer og skvalderkål. Gedeost og havtornmarmelade.
Man skulle tro, vi sad foran store hvide tallerke-
ner på restaurant Noma. Men nej. Vi er dykket
ned i idegryden.dk, som er et af initiativerne fra
forskningscenter OPUS, der står bag Ny Nor-
disk Hverdagsmad.
Ny Nordisk Hverdagsmad?
Hvis du tror, det handler om at spise mere
gris og mindre grønt, så er du ikke blandt de
1,5 millioner danskere, som OPUS har påvir-
ket til enten at kende, smage eller selv lave Ny
Nordisk Hverdagsmad, siden projektet blev sat
ovnen i 2009.
Hvis du derimod er klar over, at Ny Nordisk
Hverdagsmad er et initiativ, der har sit viden-
skabelige udgangspunkt i overvægt og livsstils-
sygdomme, og på sigt skal få os til at spise sun-
dere, mere velsmagende og mere bæredygtigt,
så er du godt med. Og hvis du samtidig er klar
over, at OPUS med deres omfattende kommu-
nikationsindsats vandt dommerkomitéens pris
2012 i Dansk Kommunikationsforening, så til-
lykke.
Du er – ligesom OPUS – indehaver af en sær-
deles veludviklet, åben og nysgerrig næse.
OPUS er nemlig klar over, at når et enkelt-
stående projekt har til formål at skabe sam-
fundsforandringer, skal der mere end et enkelt
opskriftshæfte til.
Ifølge direktør i konsulenthuset Strategize,
Jacob Søby Bang, der rådgiver OPUS og var
ansvarlig for at tilrettelægge hele kommunikati-
onsdelen omkring Ny Nordisk Hverdagsmad, er
det især vigtigt at tænke i, hvordan man enga-
gerer, inspirerer og involverer. Så folk bogstave-
ligt talt får deres fi ngre godt ned i maden.
- Hvis dit mål er at skabe forandringer, og det
uanset om vi taler klima, alkoholforbrug eller
stress, så handler det i sidste ende om at ændre
folks adfærd. Og for at gøre det skal du appellere
til folks lyst. Lysten til at lege med. Det nytter ikke
at sætte skræmmescenarier op – det skræmmer
så at sige bare folk væk. Din vision skal fortælle,
hvad det er for en historie, folk kan være med til
at skabe. Og den skal være så tilpas inspirerende
og engagerende, at dem du henvender dig til, vil
have passet deres børn for at være med, siger
Jacob Søby Bang med et glimt i øjet.
Ligesom at være forelsket
At ændre folks adfærd hører naturligvis ikke til
på den lette side af køkkenvægten. Men når det
gælder samfundsforandringer, er det det, der
skal til. For eksempel ved at spille på mange
forskellige medier.
- Det jeg ofte ser mangle i en forandrings-
kommunikationsstrategi, er det involverende
element. Der hvor du får folk til at handle. I Ny
Nordisk Hverdagsmad arbejdede vi på tre fron-
ter: Viden, holdning og handling. Viden gav vi via
undervisningsmateriale, bøger og tv-indslag.
Holdninger påvirkede vi gennem seminarer og
kulturarrangementer. Og handling skabte vi
gennem sitet idegryden.dk og ved at samarbej-
de med Coop om deres sortiment. Det er lige-
som at være forelsket i et andet menneske. Her
er det heller ikke nok bare at sende en sms. Det
kræver initiativ på mange forskellige fronter.
Kritikerne skal også med til festen
Jacob pointerer også vigtigheden af at enga-
gere nøgleaktører og lade dem være med til at
formulere løsninger.
- Uanset hvilket forandringsprojekt du arbej-
der med, vil der altid være modspillere og med-
spillere. Og her er det vigtigt også at invitere kri-
tikerne med til festen. Ellers står de bare uden
for og bliver mere sure. Så fi nd ud af, hvem der
er dine nøgleaktører, og gør dem ansvarlige.
Lad dem være med til at formulere løsningerne.
I Ny Nordisk Hverdagsmad holdt vi en todages
camp, for på den måde at engagere de væsent-
ligste gastronomiske trendsettere.
Engagement er i det hele taget gennemgå-
ende, når man med et enkeltstående projekt
Ny Nordisk Hverdagsmad – hvad er det?Mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, fl ere lokalt dyrkede og producerede varer, mere økologi, fl ere råvarer der følger sæsonerne og mere mad fra naturen, havet og søerne. Det er kort fortalt de grundlæggende ingredienser i Ny Nordisk Hverdagsmad.
Udgangspunktet er, at vi, på trods af alskens sundhedskampagner og kostpyramider, i stigende grad spiser os til overvægt og livsstilssygdomme. For at gøre noget ved det, gav Nordea-fonden i 2009 en millionbevilling til etablering af forskningscenter OPUS i et samarbejde mellem blandt andre Københavns Universitet, DTU, Århus Universitet og Meyers Madhus.Læs mere på foodofl ife.dk/opus
Få dig en partnerPartnerskaber har også været en stor del af kommunikationsstrategien bag projekt Ny Nordisk Hverdagsmad. Både i medieverdenen og i fødeva-rebranchen. Og det må siges at være lykkedes til et 12-tal eller mere.
For eksempel sendte DR tolv tv-programmer i slutningen af 2012 om OPUS og Ny Nordisk Hver-dagsmad. DR har desuden skabt sitet MUMS, som introducerer børn til Ny Nordisk Hverdagsmad.
Ny Nordisk Hverdagsmad har også været en del af programmet på madfestivalen Copenhagen Cooking, et element i Kulturnatten og på Forsknin-gens Døgn.
Og så har FDB udgivet kogebogen Ny Nordisk Hverdagsmad, skrevet af blandt andre Arne Astrup og Claus Meyer, og Coop har udvidet deres sortiment, sådan at fl ere af de råvarer, som indgår i Ny Nordisk Hverdagsmad, nu er tilgængelige for danskerne.
Et drømmescenarie- Resultaterne rækker langt ud over, hvad jeg havde forventet. Det er et drømmescenarie – ikke bare for mig, men også for Nordea-fonden.Sådan siger Arne Astrup, om de resultater projekt Ny Nordisk Hverdagsmad allerede nu har skabt. Arne Astrup er professor og leder af forsknings-center OPUS, og han lægger vægt på, at Ny Nordisk Hverdagsmad kun er blevet så stor en suc-ces, fordi kommunikationen fylder lige så meget som selve forskningen. - Projektets kommunikationsdel fi k deres eget selvstændige budget på samme måde, som vores laboratorium for eksempel gjorde. Og det gør hele forskellen. Og så selvfølgelig at det er dygtige kommunikatører, vi har med at gøre. For når man skal få et helt samfund til at fl ytte sig, er det es-sentielt at have kommunikatører med om bord, så vi kan gå ud i verden og både optimere indlæring og trivsel, og samtidig forebygge overvægt, lyder det fra Arne Astrup.
Hvordan mener du, at kommunikationsfolk er med til at gøre en forskel hos jer?- Kommunikatører kan tænke strategisk og åbent. De er gode til at se, hvordan vi kan føre faglige, videnskabelige projekter ud i livet. Jeg bruger dem meget som kreative sparringspartnere. Og rent faktisk betyder vores positive oplevelse med Ny Nordisk Hverdagsmad, at vi nu er ved at ansætte fl ere kommunikatører på det fusionerede Institut for Idræt og Ernæring.
Arne Astrup
32/33
Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis
Vil du vide mere, så sms* til 1241. Skriv ’ksinfo’ – så ringer vi til dig
*Pri
s på
sm
s: a
lmin
delig
sm
s-ta
kst,
beta
les
via
mob
ilreg
ning
en.
Udb
ydes
af F
orbu
ndet
Kom
mun
ikat
ion
og S
prog
,H
ause
r Pl
ads
20, 1
127
Køb
enha
vn K
, tel
efon
33
91 9
8 00
Du får • gratiskursersomboosterditcvogfårdinansøgningøverstibunken• adgangtilmereend200ledigestudiejobogpraktikpladserog500fuldtidsstillingerligetilatsøge
• gratiskarriererådgivningafeksperterpåditområde–detkanmærkes,nårdusøgerstudiejob
• lønstatistikforstuderende–fådenrigtigeløniditstudiejob
Studerer du …• kommunikation• sprog• medier• marketing• hr,it,salg,formidling…ervidenmestspecialiseredefagforeningfordig!
Studerer du?
KS_KOM_annoncer_studererdu.indd 1 10-01-2013 15:38:07
de mest overvægtige, dem med kortest uddan-
nelse, og dem der bor længst ude på landet,
havde det taget lang tid, før vi så resultater, for-
klarer Jacob.
Giv tid
Ja den tid, den tid. For ligesom det tager tid at
lave en god svamperisotto, så tager det tid at
ændre folks holdning og adfærd.
- Da vi havde været i gang i to år havde fem
procent af Danmarks befolkning enten hørt om,
smagt eller lavet Ny Nordisk Hverdagsmad. Da
vi havde været i gang i fi re år, var vi oppe på 1,5
millioner. Det siger noget om, at det kan betale
sig at blive ved, understreger Jacob.
Vi har ridset lidt i lakken
Vedholdende er projektets kommunikatører så
sandelig også. De fortsætter med at påvirke
danskerne til at spise sundere, mere velsma-
gende og mere bæredygtigt.
- Nu har vi skabt fundamentet. Vi har ridset
lidt i lakken. Næste step er at skabe den reelle
forandring. Og det gør vi ved at fi nde de rigtige
samarbejdspartnere og præsentere dem for alle
de resultater, vi nu står med i hånden, forklarer
kommunikationsansvarlig i OPUS, Kristian Lev-
ring Madsen.
Og de rigtige samarbejdspartnere i denne her
sammenhæng er landets kommuner, der med
deres forebyggelsesindsats kan nå langt ud i
befolkningen.
- Det er derfor, det er så vigtigt at have både
en forskningsenhed og en kommunikationsen-
hed, der arbejder sammen. Fra start til slut. Nu
skal vi nemlig arbejde sammen om at fortælle,
hvad der virker. At hvis du spiser sådan og så-
dan, så har det den og den effekt på dit liv.
Velbekomme.
skal skabe samfundsforandringer. Jacob lægger
vægt på, at forandringsagenter, dem der er lyd-
høre over for forandringer, også er vigtige at få
til at røre i den store gryde.
- De stærkeste forandringsagenter er dem,
som hurtigst hopper med på noget nyt. Find ud
af, hvem der er forandringsagenter inden for dit
område – og engager dem. I vores tilfælde er
det midaldrende kvinder, hvor børnene er fl yttet
hjemmefra, og dem påvirkede vi blandt andet
via DR2, kogebøger og kulturarrangementer.
Det er vigtigt ikke at have en ambition om at
rykke de tungeste først. Hvis vi var gået efter
Kristian Levring Madsen
Jacob Søby Bang
Værdi
Tekst/CharlotteBredsted
Sidderduogsåienkommunikationsafdeling,derafogtilbliverspurgt,hvadvirksomhedenegentligfårudafdepenge,deninvestererikommunikation?Sålæsmedher,nårtreeksperterpåområdetgivergoderådtilattale,måleogdokumentere.
- Lad være med at bruge
direktionens tid på at
tale om diskursanalyse
og forskningsbaserede
metoder. Aflær den aka-
demiske tradition, og
brug ord som taler ind i
direktionens virkelighed.
Ord som ROI – Return of Investment – der viser
dem, at de bruger deres penge rigtigt.
Det er et af Pernille Stensbech Lemées gode
råd til, hvordan du bedst muligt får direktionen
til at lytte til dine kommunikationsidéer og åbne
pungen med tusindkronesedler.
Pernille er cand.mag. i retorik og medievi-
denskab, og ifølge hende handler det især om
at flytte blikket fra produktet til de mennesker,
man gerne vil have i tale. At fokusere på out-
come i stedet for på output.
- Output er for eksempel, hvor mange artikler
der har været om den givne sag, mens out-
come viser, om der er sket en adfærdsændring.
Lad os sige, at du er ansat på en folkeskole, der
gerne vil blive bedre til at fortælle, hvordan I ar-
bejder, for på den måde at tiltrække forældre og
børn, der ellers ville vælge en privatskole. I det
her tilfælde kan output så være pressens fokus
på sagen, mens outcome handler om, hvorvidt
kommunikationen har påvirket forældrene, for-
klarer Pernille.
Et andet vigtigt aspekt i at nå ind til direktio-
nens hjerte er at koble kommunikationsprojek-
terne op på virksomhedens overordnede stra-
tegi. I skoleeksemplet betyder det, at du skal
spørge dig selv, om jeres kommunikationsakti-
vitet nu også bidrager til det billede, I gerne vil
tegne af skolen.
Eller som Pernille siger:
Retorikeren:
Sådan taler du til direktionen
- Jeres kommunikation skal ikke stå og flagre
i forhold til resten af strategien. Direktionen
skal kunne se, at hver enkel kommunikations-
aktivitet er koblet på de forretningsstrategiske
højdepunkter. Det gør de for eksempel i SKAT.
Her har de to overordnede strategier. Den ene
handler om at flytte så meget som muligt over
på digitale medier, og den anden om at gøre
det let for de mange og svært for de få. Så når
kommunikationsafdelingen skaber en ny kam-
pagne eller et nyt kursus, spørger de hver gang
sig selv, hvordan de kan gøre den enkelte ak-
tivitet tydelig i forhold til strategierne. På den
måde bliver kommunikationen et middel til at
nå et mål. Og derfor er et mål om for eksempel
at skrive et bestemt antal historier på intranet-
tet efter min mening et upræcist mål. Det flytter
ikke folks adfærd.
Er du nogensinde blevet
ringet op af et analysein-
stitut og stillet en række
spørgsmål?
Hvis ja, så ved du også
at det i situationen kan
virke rigtigt at svare -”ja,
jeg kører altid med cy-
Analytikeren:
På med de analyserende briller – både før og efter din kommunikation
kelhjelm”, men at du, hvis du blev fotograferet
i trafikken, kun havde cykelhjelm på halvdelen
af gangene. Eller at du i en anden undersøgelse
svarer ”jo, jeg handler altid økologisk”, men at
du sagtens kan blive ”fanget” i Netto med en
pose E-nummer-spækket Haribo Mix.
Usikkerhedsfaktorer er altid til stede, ja, men
det betyder ikke, at du skal lade være med at
måle på din kommunikationsaktivitet. Tværti-
mod er det vigtigt at måle, fordi det giver dig
en pejling af, om de folk, du ønsker at påvirke,
overhovedet har set din kommunikation, om de
har ændret holdning og måske tilmed adfærd,
og om du derfor kan fortælle din ledelse, at
kommunikationen har virket.
34/35
Bliv diplomjournalist som Maria Kyhl – og bliv udstyret med journalistens værktøjer
Hvis du ikke er uddannet journalist, kunne du måske tænke dig at beherske de værktøjer, som journalister ubesværet benytter til at vinkle, formidle og skære ind til benet med. Lige nu kan du tilmelde dig en række journalistiske hånd-værkskurser, som alle kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Vores kurser er praksisnære. Du lærer at gøre tingene. Udføre. Eksekvere. Handle. Skrive.
Lige nu kan du tilmelde dig:
Det journalistiske hånDværk Idéudvikling, vinkling og journalistisk sprog
aarhus, start 22. april eller københavn, start 6. maj
Grav Den GoDe historie frem Research, interview og fortællemodeller
aarhus, start 25. februar eller københavn, start 11. marts
få sproGet til at leve Sprogbevidsthed, reportage og kildevalg
københavn, start 25. februar eller aarhus, start 8. april
Tilmeld dig på dmjx.dk/diplomjournalist. Her kan du også læse mere om, hvad Maria Kyhl har fået ud af kurserne.
x danmarks medie- og journalisthøjskole
Jeg har lært at slå universitets-knappen fra
Forestil dig, at du straks
efter jeres kommunikati-
onsaktivitet har mulighed
for at sende agenter ud,
der tjekker, om folk nu
også kan lide dit produkt,
har brugt mindre vand el-
ler lavet flere englehop.
Den mulighed har de i Rådet for Sikker Trafik.
De kan køre en kampagne om brug af sele,
og bagefter står politiet så i vejkanten med
deres slikkepind og stopper dem, der ikke har
fulgt kampagnens budskab. Folk får så at sige
både gulerod og pisk.
- Ja, vi er meget privilegerede. Vi har som
oftest både politiet og vejmyndighederne med
os, når vi kommunikerer. Men det ændrer ikke
ved, at vi skal være skarpe på, hvad det er for et
problem, vi skal løse, hvem vi henvender os til,
hvilken aktivitet vi bruger, og hvordan vi måler
på den efterfølgende. Vi investerer i det hele ta-
get mange ressourcer i et grundigt forarbejde,
siger dokumentationschef Jesper Sølund.
For når det overordnede mål er at nedbringe
antallet af dræbte og kvæstede, så skal kam-
pagnerne meget gerne virke. Folk skal meget
gerne ændre adfærd. Derfor har Rådet for Sik-
ker Trafik faste procedurer for at måle både før
og efter en kampagne.
Paul Metelmann er ekstern lektor på KU, RUC
og IT-Universitetet og har arbejdet både teore-
tisk og praktisk med målinger gennem mange
år. Derfor understreger han som det første:
- Det er vigtigt at være klædt på både kommu-
nikationsfagligt og analytisk. Efter min mening
skal kommunikationsafdelingen også være et
analyserende led. Det sikrer, at argumenterne
er i orden, og det leder til bedre kommunikation
og bedre resultater.
Paul påpeger nemlig også, at det ofte er
svært at måle, hvad der er årsag og virkning.
- Det er meget, meget svært at måle, fordi du
aldrig kan være sikker på, om det er ”din skyld”,
at folk har ændret adfærd. Det kan lige så godt
handle mere om, at konkurrenterne har sat pri-
sen op end om, at I har lavet en god kampagne,
forklarer Paul.
Ikke desto mindre er det bedre at måle end ikke
at måle.
- Det er afgørende at definere nogle realisti-
ske målepunkter eller Key Performance Indica-
tors (KPI’er), så man ved, hvad man måler på.
Jeg synes, at man som minimum skal måle på,
om folk har set din kampagne, og om de synes
om den. Og så er det ellers en god ide at bruge
centrale citater fra folk, man har interviewet.
Også når det handler om interne målinger. Det
er meget overbevisende, og ofte får du nogle
udtalelser, som overrasker direktionen.
Du skal også have de analyserende briller på,
før en kommunikationsindsats bliver sat i søen.
Nemlig for at finde ind til, hvad det er for et
problem, I vil løse, og om problemet i det hele
taget kræver en kommunikativ indsats. Paul
nævner et par eksempler.
- At folk spiser for meget i kantinen, kan løses
ved at stille mindre tallerkener frem. At belæg-
ningen på Vanløse Station er meget glat i vådt
føre, kan løses ved at skifte belægningen ud. At
folk glemmer at slukke lyset, kan løses ved at
sætte rumfølere op.
Alt sammen tager det tid. Så sæt tid og res-
sourcer af til dit analysearbejde. Uanset om det
gælder kontorflytning, salg af yogamåtter eller
flere økologiske varer i kurven.
Praktikeren:
Gør dit forarbejde
- Vi starter med at se på, hvad folk gør i dag.
Altså at lave en referencemåling på problemet,
som enten kan være hastighed, alkohol, sele,
cykelhjelm eller generel uopmærksomhed. In-
den for den givne målgruppe naturligvis, som vi
ofte får hjælp fra ulykkesanalyser til at definere.
Så udvikler vi konceptet og inviterer fokusgrup-
per til at kigge på, om budskab og form funge-
rer. Så kører vi kampagnen, og nogle uger efter
gennemfører vi en interviewundersøgelse for
at sikre, at budskabet har ramt målgruppen. Til
sidst procesevaluerer vi internt og eksternt om,
hvad der gik godt, og hvad der kan blive bedre,
forklarer Jesper, der generelt anbefaler, at 10-15
procent af kampagnebudgettet går til målinger.
Kan du give et konkret eksempel på, hvorfor det er vigtigt for jer at måle?- I 2007 kørte vi den meget omtalte Speed Ban-
dit hastighedskampagne på nettet, hvor topløse
kvinder står med et 50-kilometerskilt i vejkan-
ten. Den vakte meget opsigt – også på minister-
plan, der krævede dokumentation for, at sådan
noget virker. Og takket være vores grundige
forarbejde, der både omfattede test af koncep-
tet og målinger undervejs i kampagneperioden,
kunne vi fortælle, at kampagnen havde en ef-
fekt på yngre mænds hastighed ved de store
indfaldsveje.
Udover at have topløse kvinder stående ved vej-
kanten, så foretager Rådet for Sikker Trafik også
årligt tilbagevendende målinger ved vejkanten. I
samarbejde med landets kommuner sørger de
nemlig for at observere, hvor mange der for ek-
sempel kører med cykelhjelm.
Brug af cykelhjelm er i det hele taget et godt
eksempel. Fordi det er et sted, lovens lange
arm ikke når, og fordi det siger noget om vigtig-
heden af at undersøge problemet.
- Da vi undersøgte hvorfor folk ikke bruger
cykelhjelm, viste det sig, at det handlede om
design. At folk ikke ville se kiksede ud med en
cykelhjelm. Derfor blev der etableret et samar-
bejde med forskellige designere, og når vi må-
ler nu, så har brugen af cykelhjem på syv år ryk-
ket sig fra fire procent til 26 procent, lyder det
fra dokumentationschefen.
Men hvordan ved I, hvad der gør, at folk ændrer adfærd? - Hvis man observerer trafikanters adfærd år
efter år – enten i trafikken eller gennem inter-
viewundersøgelser – og procentdelen af folk,
der for eksempel bruger sele, flytter sig opad,
så må den indsats, vi og politiet gør, siges at
virke. Vi ved, at adfærdsændringer tager tid, og
vi arbejder altid med treårige indsatsstrategier.
Flere gode råd får du ved at …- få fingrene i Post Danmarks bog ”Skriv breve, der sælger”. Få fingrene i Post Danmarks bog ”Skriv breve, der sælger” ved at sende en mail til skrivbre-vedersaelger@post.dk
- læse ”10 råd om gode kommunikationsmålinger” af Paul Metelmann og Henriette Lungholt på Kom-munikationsforum.dk
- tjekke kommunikationsmaaling.dk
36/37
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Læsmere, tilmeld dig og se flere kurser i efteruddannelseskalenderenpå www.kommunikationogsprog.dk
ContentStrategyLær at planlægge, styre, opdatere og kvalitetssikre indholdet
på dit websted ved hjælp af den nye webdisciplin ”Content
Strategy” eller ”indholdsstrategi” og få overblik over jeres
indholdsproduktion til web.
12.-13. februar
Engelsk: UdbudsretArbejder du med juridisk oversættelse, og ønsker du at optimere
din viden?
Dette kursus giver dig en opdatering og et overblik over
fagterminologien, samt en større sikkerhed i at oversætte inden
for udbudsret.
22. februar
Slipfejlene–intenstkursusisprogrigtighedVi tager de vigtigste almene og individuelle sprogfejl op, og får
dem på plads en gang for alle. Dette gør vi blandt andet med en
forudgående individuel sprogtest.
25. februar
SuperslidestilPowerPointFå styr på præsentationerne og indblik i de nye muligheder
med Prezi og tablets, og bliv bedre og hurtigere til at lave flotte
og meningsfulde præsentationer. Der er for mange kedelige
og dårlige præsentationer, men med få virkemidler kan de
optimeres markant.
4. marts
ProfileringpåsocialemedierBliv inspireret til at bruge LinkedIn og andre sociale medier til
profilering.
7. marts
Komma – korrekt og meningsfuldtRetskrivningspolitiets kommakursus er på det højeste niveau
i landet og forudsætter sprogfornemmelse og erfaring med at
formulere sig på skrift. Her bliver du ikke mødt med forsimplede
tommelfingerregler og firkantede opslag, men udstyres med de
bagvedliggende semantiske rationaler, som tegnsætningen er til
for at tjene, og som man skal forstå for at kunne bruge reglerne
bedst muligt.
4. og 11. marts
Tysk:Schuldrechtv.obligationsretVi opridser, hvordan den tyske Schuldrecht og den danske
obligationsret (aftaleret) er struktureret, hvorefter vi dykker ned i
enkelte kontrakttyper.
8. marts
Dansk-fransk selskabsretGennemgang af terminologien inden for selskabsretten
illustreret ved en case. Casen vedrører dels en dansk
virksomheds etablering af et fransk datterselskab og dels nogle
af de selskabsretlige udfordringer, der kan opstå i løbet af
selskabets levetid (kapitalforhøjelse, fusion med videre).
15. marts
Nysprogpolitik-internworkshopDenne workshop over to dage hjælper jer til at udarbejde skitsen
til en ny, effektiv sprogpolitik – og giver jer samtidig en række
redskaber til at implementere sprogpolitikken i praksis.
I får en grundig indføring i emnet og ledes gennem alle de
nødvendige overvejelser. Workshoppen afholdes for 2-8 medarbejdere og efter nærmere aftale.
KS’ernesarbejdsmiljø
Tekst/SusanneSloth
Stress,mistrivsel og mobning er kedelige kammerater
Ogderbliverflereogflereafdem.Vikanfåbugtmeddem,hvisarbejdsmiljøorganisationenivirksomhederne
tagesalvorligtogikkekunbrugestilatsikre,atdetfysiskearbejdsmiljøeriorden.
Det ser ud til at stress er blevet en fast følge-
svend for mange danske lønmodtagere. Det
samme gælder det mere generelle trivsel, eller
måske mere korrekt: mistrivsel.
For selv om mange føler, at de er rigtig glade
for deres arbejde, føler de paradoksalt også en
vis form for mistrivsel. Det kan være af forskel-
lige årsager. For nogle handler det om chefen,
for andre om for meget og for uoverskueligt
arbejde.
Det fremgår af en ny undersøgelse om dan-
skernes arbejdsmiljø og helbred. Den viser
også, at flere end tidligere er bekymrede for at
miste arbejdet. Og det kan give forklaringen på,
hvorfor vi i KS har oplevet, at flere medlemmer
vælger at holde problemerne for sig selv (eller
bøjer nakken): Man frygter for sit job og vil ikke
stille spørgsmål eller være på tværs.
I KS hører vi også fyrede KS’er sige, at de
vidste, de stod for skud – ”jeg var den der brok-
kede mig”.
Endnu en kedelig størrelse er dukket op i un-
dersøgelsen: Mobning. Hver 10. dansker, sva-
rende til 12 procent, har været udsat for mob-
ning på arbejdspladsen. En af de meget grimme
ting, der kendetegner mobning er, at kolleger
kigger den anden vej. Selv når det er chefen,
der er mobberen. Og værre: Undskylder med
at ”han/hun er mobbetype”. I forskersprog kal-
des det ”altså-effekten”: ”han eller hun er altså
også besværlig…”– altså selv ude om det, bli-
ver der sagt.
Vores egne tal
På KS’ernes arbejdspladser kender vi mobning
i den form, at man bliver holdt uden for. Folk
ignorerer én, og ingen gider spørge til ens ferie
– selv om alle taler ferie. Det kan synes som en
bagatel, men sidder man med et KS-medlem,
der har været udsat for mobning i den form over
længere tid, er man ikke i tvivl om, at det er
mobning, der er tale om.
Vi har ikke bare den nye store undersøgelse,
men også vores egen. I forbindelse med at vi
sendte spørgeskemaer ud til årets lønstatistik,
sendte vi nemlig også nogle spørgsmål om ar-
bejdsmiljø med. Godt 2.200 medlemmer har
svaret på disse spørgsmål, hvoraf cirka 80 pro-
cent er privatansatte. Nogle af spørgsmålene
stillede vi også i forbindelse med sidste års
lønstatistik, hvorfor det er muligt at se på ud-
viklingen.
Vi kan se, at det ser ud til at arbejdspresset
er stigende, specielt for de offentligt ansatte,
men generelt vurderes arbejdspresset at være
for højt.
Hellere chefen
Flere siger, at de ved, at der bliver taget hånd
om arbejdsmiljømæssige problemer, men ikke
nødvendigvis af arbejdsmiljøorganisationen.
Yderst interessant er det, at man hellere vil gå
til sin chef end til arbejdsmiljørepræsentanten.
Hele 54,4 procent i det private og 51,4 i det of-
fentlige vil hellere gå til chefen end til arbejds-
miljørepræsentanten.
Men hvorfor bruger vi ikke systemet med ar-
bejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøudvalg
på virksomhederne?
38/39
Stress,mistrivsel og mobning er kedelige kammerater
Resultaterne fra den største danske spørgeske-maundersøgelse om arbejdsmiljø og helbred nogensinde, ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012”, blev offentliggjort i slutningen af 2012.
Undersøgelsen markerer en ny begyndelse for målinger af arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Frem til 2020 vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) hvert andet år stille de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. Resultaterne skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og mindske den fysiske og psykiske overbelastning på de danske arbejdspladser.
Resultaterne for 2012 er baseret på en stikprøve, som består af 35.000 beskæftigede i Danmark på mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i april 2012 i år tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet indeholdt 51 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har sammenfattet svarene fra de 16.300 deltagere.
Problemet med stigende arbejdspres og stress,
der fylder mere og mere, har været erkendt
længe. Da det koster mange penge med syge-
meldinger på denne baggrund, og fordi vi ved,
at psykisk dårligt arbejdsmiljø koster på bundlin-
jen, har alle sejl været sat til for at imødegå pro-
blemet. Både lovgivere og arbejdsmarkedets
parter har i overenskomster forsøgt at imødegå
problemerne ved at lave aftaler om håndtering
af psykisk arbejdsmiljø med videre.
Ved sidste lovændring på arbejdsmiljøområ-
det blev psykisk arbejdsmiljø sidestillet med
fysisk arbejdsmiljø i loven. Sådan har det været
længe, men man har nu ønsket at cementere
det. Ved forrige arbejdsmiljølovændring blev
det besluttet at styrke og positionere arbejds-
miljøorganisationen i virksomhederne. Arbejds-
miljøorganisationens repræsentanter, herunder
arbejdsmiljørepræsentanten, skulle sikre, at ar-
bejdsmiljøet blev en del af det strategiske arbej-
de i virksomheden. Sikkerhedsrepræsentanten
blev til arbejdsmiljørepræsentant – blandt andet
for at signalere at det ikke længere kun handler
om sikkerhedssko.
Tallene fra KS’ spørgsmål i den nye statistik
taler deres tydelige sprog. Og KS er ikke alene –
det samme billede går igen i mange AC-organisa-
tioner: Medlemmerne aner ikke, hvem deres ar-
bejdsmiljørepræsentant er. Hvad værre er: Nogle
svarer, at selv om de vidste det, ville de ikke
henvende sig til vedkommende med et psykisk
arbejdsmiljøproblem. Så hellere gå til chefen.
Hvem er det ledelsen sætter i arbejdsmiljø-
udvalget? Det er sjældent den strategisk dyg-
tigste leder, den med visionerne, handlekraften
og respekten på øverste niveau. Heri ligger der
jo også et tydeligt signal fra ledelsen.
Når et medlem ringer ind til KS om et psykisk
arbejdsmiljøspørgsmål, spørger vi altid, om ar-
bejdsmiljørepræsentanten er inddraget – og ty-
pisk er der en lille pause…
Af og til hører vi fra KS’erne, at arbejdsmiljø-
repræsentanter lader sig vælge for at ”være be-
skyttet i fyringsrunder”, eller ”han/hun elsker at
gå til møder” – et noget forbløffende og meget
tankevækkende udsagn, men det viser med al
tydelighed, at arbejdsmiljøområdet ikke har den
bevågenhed og opmærksomhed, det bør have.
Virksomhederne har naturligvis en stor del af
skylden. For hvor stor indsats lægges der i at
gøre arbejdsmiljøområdet til noget centralt og
vigtigt? Der er ingen tvivl om, at virksomhe-
derne er meget opmærksomme med hensyn til
det fysiske arbejdsmiljø.
Det kan se ud som om, at det mere er proble-
merne med det psykiske arbejdsmiljø, der er et
konfliktfyldt område.
Arbejdstilsynet har udtalt, at det er meget
svært at gennemskue trivslen på en arbejds-
plads. Især når det kommer til det ”selvle-
dende” område, som de fleste KS’ere tilhører.
Ledelsesretten spiller en stor rolle, og inden for
det kollegiale område kan der være den konflikt,
at det den ene synes er stressende, klarer den
anden uden problemer.
Løbende dialog
KS ønsker at medvirke til at styrke arbejdet for
at bestræbelserne på at forbedre miljøet og
sætte det psykiske miljø på dagsordenen i virk-
somhederne fortsætter. I KS vurderer vi, at det
kun kan ske ved at arbejdsmiljøorganisationen
tages alvorligt og ikke kun bruges til at sikre, at
det fysiske arbejdsmiljø er i orden.
Vi mener ikke det er nok, at APV’erne er i or-
den, og at der holdes trivselsdage. I KS arbej-
der vi for at have en løbende dialog med vores
arbejdsmiljørepræsentanter og ved at opfordre
medlemmerne til at bruge deres arbejdsmiljøre-
præsentant eller selv lade sig vælge.
Hver gang vi støder på det vi over en bred
kam kan kalde psykisk arbejdsmiljø, opfordrer
vi medlemmerne til at bruge arbejdsmiljøorga-
nisationen, og hvis det ikke kan lade sig gøre,
prøver vi at afdække grunden. På den måde får
vi større viden om, hvorfor ordningen ikke er
slået igennem.
Intentionen med lovændringerne har været
at få gjort miljøet til en del af virksomhedens
strategiske handleplan – og til at få arbejdsmiljø-
organisationen styrket som en enhed i virksom-
heden. Forhåbentlig vil der snart blive iværksat
en evaluering af, hvad lovændringen reelt har
betydet.
Hvis du har problemer med arbejdsmiljøet, så
kontakt KS – book et møde, og kom og tal med
os, inden du bliver syg af at gå med det alene.
KS holder i det nye år forskellige arrangemen-
ter om trivsel og arbejdsglæde – hold øje med
kalenderen. Og vi hører rigtig gerne fra dig, hvis
du har en historie om arbejdsmiljøet på din ar-
bejdsplads, eller savner noget i KS om miljø.
Al henvendelse til: KOM magasinet | Hauser Plads 20, 3. sal | 1127 København K. | Telefon 33 91 98 00
PP DANMARK
Magasinpost UMMID-nr. 42305
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder
14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
16. november Kursus i InDesign
19. november Kursus i Photoshop
19. november Employability
19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet
22. november NTIF 2012
26. november Kompetenceworkshop
6. december Karrieresamtaler
8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del
7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder
15. november Karrieresamtaler
21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I
6. december Karrieresamtaler
6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet
12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede
Odense14. november Karrieresamtaler
20. november Excel for kommunikatører
4. december Karrieresamtaler
Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden
af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på
hjemmesiden.
Hvisduvilvide,hvornårderergratis arrangementer inærhedenafdig,såtilmelddigarrangementsnyhedsbrevet
påhjemmesiden.
KøbenhavnDig og din barselsorlov 28. januar
Sæt ord på din faglighed 28. januar
Slået hjem 29. januar
Fokus på handling – ny energi, nye måder og nyt netværk 30. januar
Karrieresamtaler 7. februar
Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del I 7. februar
Mit første job 12. februar
Karrieresamtaler 18. februar
Kompetenceworkshop 21. februar
Den nye Retskrivningsordbog– tradition og fornyelse 21. februar
Vil du headhuntes og ikke fyres? 25. februar
Dig og din barselsorlov 25. februar
Karrieresamtaler 5. marts
Effektiv jobsøgning 1 12. marts
Karrieresamtaler 18. marts
Vil du headhuntes og ikke fyres? 18. marts
Effektiv jobsøgning 2 19. marts
Kompetenceworkshop 21. marts
Dig og din barselsorlov 25. marts
Karrieresamtaler 8. april
Kompetenceworkshop 11. april
SønderborgGod arbejdslyst! HR’s rolle på arbejdspladsen 28. januar
AarhusEffektiv jobsøgning 29. januar
Effektiv jobsøgning 5. februar
Karrieresamtaler 14. februar
Skriv journalistisk 6. marts
Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder 20. marts
Kompetenceworkshop 11. april
Karrieresamtaler 12. april
KoldingKarrieresamtaler 4. februar
Kompetenceworkshop 15. april
AalborgBange for sjov – middag og stand-up 7. februar
Karrieresamtaler 14. februar
Introkursus i Adobe® Photoshop® 26. februar
Vil du headhuntes og ikke fyres? 11. marts
Karrieresamtaler 4. april
OdenseKarrieresamtaler 12. marts
top related