Økologisk nr. 25
Post on 28-Mar-2016
258 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 1
ØKOLOGISK
MINDRE MADSPILD GIVER DIG MERE ØKOLOGI
TEST AF SKYR
# 25 VINTER 2014
BLIVMEDLEM
ØKOLOGISK / VINTER 20142
ØKO
GOD
SM
AG TIL BO
RD
ET
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 3
ØLF’s direktør Paul Holmbeck, ph@okologi.dk.
Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.
Mette Truelsen, mtr@okologi.dk. Nils Würtzenfeld, pna@okologi.dk.
Forside: Line T. Klein, www.lineklein.com.Andreas Mikkel Hansen, www.andreas-mikkel.dk.
Henrik Freek, www.henrik-freek.dk.
Louise Pommer Lykkegaard, pna@okologi.dk.
Stibo, www.stibographic.com.
25.000 styk.
DG Media, tlf.: 70 27 11 55.
Økologisk Landsfor-ening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.
Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.
Økologisk nr. 26 udkommer 3. april 2014.
Madspild eksisterer ikke i mit univers - opdrag-
et som jeg er af bundhamrende snusfornuftige
forældre, der har genbrugt plastikposer, melposer
og bæreposer nærmest i det uendelige. Selv den
mindste madrest blev spist til frokost eller blev op-
varmet sammen med aftensmaden. De to ord ”Spis
op!” hører også til min fortids naturlige forståelse
for kalorieværdien af hver eneste mundfuld.
Spild! Naturen kender ikke begrebet. Spild er
ikke en del af universet, ligesom det ikke er en del
af mit univers. I naturen indgår alt i et kredsløb,
bruges, genbruges, transformeres til nye livsfor-
mer.
Så spild, ja, det er en del af en kultur, som har
mistet sit greb om at være en del af naturen. En
kultur, som også bliver ved og ved med at tro, at
den kan fremstille ting og sager, som naturen ikke
genkender.
ALDRIG nogensinde har det været mere nødven-
digt at skabe en fuldkommen bevidst erkendelse
af vores roller i klodens kredsløb. Med den mas-
sive bevægelse mod 9-10 mia. mennesker, med de
ufattelige mængder mad, klæder, husly og energi,
de kræver – og som kun naturen kan tildele os – så
er tiden inde til at få øjnene op for, hvem vi er: En
altdominerende og altædende biologisk skabning.
Fortsætter vi den vestlige kulturs produktions-
metoder og livsstil, så graver vi kort og godt vores
hvordan vi skaber en helt ny produktions- og
forbrugskultur, som handler mere om at give det
tilbage, som vi modtager, i en form, så det har en
og spild, men som råvarer, ressourcer og energi.
Med økologien har vi taget et skridt ad nye veje
mod bedre husholdning med Jordens ressourcer.
I de seneste år er der bl.a. foregået en massiv
økologisk omlægning af små og store køkkener.
Det har sat gang i en læringsproces, som skaber
sammenhæng mellem det at handle økologisk
i bogstavelig og i overført forstand. Personalet i
oplever, at det, de arbejder med, giver god mening
på mange planer, også for dem selv personligt.
Den nye skolereform har blandt andet skabt
rammer for, at vores børn kan lære at arbejde med
haver og lave mad af egne grøntsager. Haver-
til-maver kalder vi det her hos Aarstiderne på
Krogerup Avlsgård, hvor jeg sidder og kigger ud
over børnenes vinterkolde skolehaver.
Den økologiske handlekraft er ikke et oprør eller
en protestbevægelse, nej, det er en dannelses-
proces som et naturligt svar på den bekymring og
trang til at gøre en forskel, som lever i os alle.
Mennesket er bedst, når det handler – i dobbelt
forstand. Vi elsker at gøre en forskel, og vi keder
os, når vi sidder på vores hænder.
Ligesom vi har vores intelligens, har vi vores
særlige evne til at fremkalde medfølelse for andre
og i videste forstand for menneskeheden.
Lad os frejdigt kalde det fænomen sit rette
navn - nemlig kærligheden - i stedet for det mo-
derne, kliniske begreb empati.
Der er ingen vej uden om. Elsk din næste, spis
op og handl!
ØKOLOGISKN
OR
DI
SK MILJØMÆRKNIN
G
541-004TRYKSAG
ØKOLOGISK / VINTER 20144
14
Selina Juul, aktivist i Stop Spild Af Mad:
Kampen mod madspild og den økologiske
livsstil hænger naturligt sammen.
Katrine Klinken, kogebogsforfatter: Vi skal
have fat i børnenes engagement, hvis vi
skal skabe en mere bæredygtig madkultur.
Bjarne Larsen, formand for Udlandsudvalget i
ØLF: Læs historien om, hvordan han opdagede,
hvad økologien kan gøre for Østafrika. Og hvad
tidsånden i Østafrika har gjort ved ham.
Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab: Hvad betyder det lokale for dig? 10
Interview med Selina Juul
Katrine Klinken: Fang børnene i køkkenet
Bjarnes indre ur tikker i African Time
Mød et medlem – Christina Zakrisson
Nyt & noter
Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog
Økologisk Undersøger: Er Atamon sundhedsskadeligt?
Dilemma: Glad gris har en pris
Læserspørgsmål: Hvor bliver indmaden af?
Tag med på generalforsamling
Fem hurtige til biekspert Per Kryger
Test af skyr + smagsdommernes tips og tricks
Anne Hjernøes opskrifter på tre snapse
Webshopping: Få økologien bragt til døren
Opskrift fra Den Økologiske Bagebog nr. 2
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 5
I KIWI er vi altid gået forrest, når det gælder økologi og sundhed. For vi synes, at danskerne skal kunne leve sundt – uden at blive ruineret. Derfor gør vi en dyd ud af at være den discountkæde i Danmark, der har fl est økologiske varer til discountpris. Men ikke nok med det. Med et LÅRkort giver vi dig endda også 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser. Få et LÅRkort ved kassen – eller læs mere på kiwiminipris.dk
Pas godt på klimaet Brug dit LÅRkort og spar 10 % på AL økologi
Læs mere på kiwiminipris.dk
ØKOLOGISK / VINTER 20146
MERE SMAG FOR PENGENE
Selina Juuls pointe er: Kan du undgå at smide mad ud, så har du råd til at købe mere økologi.- Vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk, lyder budskabet fra hoved-aktivisten bag bevægelsen Stop Spild af Mad.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 7
Aktivisten Selina Juul ser en naturlig kobling mellem et lille madspild og et stort
økologisk forbrug. Det er blot én af mange bæredygtige ideer hos den 33-årige
vil hun hvæsse knivene i kampen mod madspild i en ny global organisation.
mod det omfattende madspild, hun havde set alt
sultede de fattige russere.
- Som en akademisk familie sultede vi ikke,
Danmarks Tekniske Universitet. Da de kom til Køb-
enhavn, oplevede Selina Juul, at mad blev smidt
orgier i mad, blev der smidt en masse mad ud. Jeg
blev ærligt talt forarget. Det var meget voldsomt.
satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre
medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk.
Så har du det også bedre med dig selv. At være
økologisk forbruger handler også om at reducere
sit madspild. De penge, du sparer på at undgå
madspild, kan du bruge på at købe mere økologi.
sparet penge ved at undgå madspild. Dem bruger
plan, så handler det at stoppe madspild også om,
at vi ikke overbelaster vores planet ved at dyrke
unødigt meget landbrug. I dag bruger vi ifølge
af verdens landbrugsareal til at dyrke fødevarer,
der ender som madspild. Så hvis vi kan minimere
madspildet, kan vi altså spare vores natur og
klodens biodiversitet for en hel del.
for nylig lavet en undersøgelse af madspild. Den
kalder ”hospicehylden”. Altså stedet inde bagest i
køleskabet hvor varerne langsomt rådner op, ind-
til de skal smides ud. Vil du undgå hospicevarer,
praktiserer dagligt: Gennemgå dit køleskab, og stil
alle de ældste fødevarer forrest, så du er sikker på
at få dem brugt op først. God orden gør det også
nemmere at bruge et andet råd i samme bold-
så tag billeder af indholdet i køleskabet med din
smartphone. Så ved du, hvad du har af madvarer
Nogle ultra-liberale synes, at madspild er godt for
-
tig land- eller købmand synes, at det er godt at
madspild er sund fornuft, hvor du både sparer
en bedre samfundsborger. Det er ren win-win.
fuld af lækker aftensmad. Alt røg på gulvet, og der
var glasskår over det hele. Øv! Så det sker også,
frelst, og det nytter heller ikke at være en vred
-
der ikke bør gå til spilde.
ØKOLOGISK / VINTER 20148
Så meget af det, vi danskerne køber, ryger -
-
-
-
-
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 9
1.
2.
4. L
5.
ØKOLOGISK / VINTER 201410
NYT & NOTER
Biogan tilføjer tre nye produkter til deres serie af skovmad. Basisvaren er
økologisk honning, og du kan vælge mellem tre forskellige smagsvarianter.
En med højmosetranebær, skovblåbær eller skovtyttebær. Diverse helsekost-
og specialbutikker sælger glassene med 150 gram vild velsmag til 45 kroner.
Måske har du allerede smagt Biottas
juicer med smag af grøntsager eller frug-
ter? Nu kommer to nye varianter med
smag af henh. granatæble og rødbede
på hylderne. Juicerne er lavet uden
koncentrater og er en mild og frisk måde
at snige lidt ekstra frugt og grønt ind i
hverdagen. Granatæble koster 44,95
kroner, og rødbede 27,95 kroner. Alle
I serien af økologiske marmelader fra Grøn Balance er kommet en ny med smag
af havtorn og pære. Kombinationen forener det sure med det søde, og det gør
den brugbar til morgenmaden, ostebordet eller oven på skyr. Glasset med 275
gram sursødme koster 19,95 kroner. Står på hylderne i SuperBest og Spar.
MEDLEMSRABAT PÅ ELSKELIG T-SHIRT
dig en af de populære I LOVE ØKO-t-shirt i Økologisk Landsforenings
webshop. De fås til både store og små størrelser – og så de er natur-
ligvis lavet af økologisk bomuld. Foreningens medlemmer får også
tyve procent i rabat. Log ind med din mailadresse og dit medlems-
nummer på www.okologi.dk/webshop.aspx under ”din konto”.
99 procent af danskerne kender det røde
Ø-mærke, som dermed topper listen over de
grønne mærkers genkendelsesgrad. Det viser en
analyse af Forbrugerrådet, hvor i alt 21 mærker er
vurderet. Andenpladsen med 93 procent napper
Coops Änglamark-mærke, der bl.a. garanterer, at
alle fødevarer er økologiske. Tredjepladsen med
91 procent har Nøglehulsmærket, der skal gøre
fødevarer på supermarkedets hylder.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 11
I SuperBrugsen tror vi på fællesskab. Og vi tror på, at vi gennem
fællesskabet kan skabe de bedste kår for et sundt og bæredygtigt
samfund. Derfor tror vi også på økologi. Både fordi økologiske varer
er et sundt fødevare alternativ, og fordi produktionen af økologiske
varer er bedre for miljøet og bidrager til et bæredygtigt samfund
i fremtiden. For os alle sammen.
Allerede i begyndelsen af 1980’erne begyndte COOP at sælge
økologiske varer. Dengang var økologi helt nyt og priserne var derfor
høje i forhold til andre varer. Så da SuperBrugsen for 25 år siden
gjorde økologiske varer tilgængelige i vores butikker, var det som
med alt andet vi gør med det formål, at gøre varerne tilgængelige
for de mange og ikke kun de få. Og det går godt. Danskerne har
taget rigtig godt imod økologi gennem alle 25 år, hvilket har givet
os mulighed for stødt at øge mængden og kvaliteten af økologiske
varer i vores butikker. Senest har vi inkluderet adskillige lokale
økologiske varer, der er dyrket eller fremstillet i det lokale miljø
omkring den SuperBrugsen butik, de sælges i.
Det der startede for 25 år siden er altså lykkedes. Det er dejligt at
kunne konkludere. Men vi arbejder fortsat på, sammen med
danskerne, at gøre det endnu nemmere, billigere og bedre at købe
og dyrke økologiske varer. Det er til gavn for os alle sammen.
Og sådan fungerer fællesskab.
25 år med økologi til os alle sammen
ØKOLOGISK / VINTER 201412
Vil du blive (endnu) bedre til at undgå madspild? I ”Spar med Jamie” giver den kendte, engelske tv-kok 120 opskrifter på mad, så du kan undgå at smide brugbare rester ud. Du får også råd om, hvordan du bør handle ind, og hvordan du får råvarerne til at række længere. 300 kr., 288 sider, Lindhardt og Ringhof.
SÆSONENS BOG
MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE
Skriv en indkøbsseddel. Brug enten den gammeldags facon med papir og
blyant, eller brug din mobil. Husk også at tjekke køleskabet, fryseren og køk-
kenskabene, før du køber ind. Jeg ved, at det lyder banalt, men på den måde
undgår du at købe for meget, som du så bare ender med at smide ud. Køb
heller aldrig ind, når du er sulten. Passer du ikke på, så ender du med at
købe en masse ekstra, som du faktisk ikke har brug for.
-
kan holde sig særlig længe, når den er åbnet. Det er synd og skam. Brug i stedet
-
melavet eddike af sjatter, og så kan du jo variere dem efter netop din smag.
Prøv for eksempel at krydr din egen eddike med krydderurter, bær eller chili.
Bogen er blevet til, fordi mine læsere – både på min egen hjemmeside, Twitter
og Facebook – har bedt om en bog med lækker mad, der ikke tærer for meget
på tegnebogen. Ser man tilbage i historien, er verdens bedste mad blevet skabt
i samfund under massivt økonomisk pres – men det kræver selvfølgelig, at man
ved, hvordan man laver mad. Bogen skal hjælpe dig med at sikre, at du og dine
bliver mætte, sundt ernærede samt holder omkostningerne nede.
Kaloriealarm! To choko-bloggere vil i lokke dig til at
falde for søde fristelser som mælkechokolademacarons med pære eller hvad
med en nyfortolkning af den klassiske dessert Pære Belle Hélène? Bogens
afsnit er bygget op efter 30 forskellige ingredienser som fx pære, og for hver
af dem får du opskrifter med chokolade som ingrediens. Bogen udkommer
25. februar. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.
at nå det mål er i bogen bl.a. pædagogiske trin-for-trin billeder,
indkøbssedler, ikoner og tidsangivelser på at lave alt fra Pasta Bolognese
til bøf bearnaise med grove rodfritter. 250 kr., 160 sider, Gyldendal.
Louisa Lorangs er en opsamling fra hendes ”Vild med”-serie.
Bogen er delt op efter årstiderne, og opskrifterne varierer fra lynhurtig hver-
dagsmad som fx omelet med spinat og spegeskinke til søndagens simremad
som braiseret lammeskank. 250 kr., 440 sider, Lindhardt og Ringhof.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 13
OPSKRIFT
Denne mere eller
mindre klassiske jødiske suppe er en kærkommen
-
strimlerne i Japan, og de fungerer bare SÅ godt i suppen.
men med et skvæt olivenolie, og svits delene ved jævn
varme og under jævnlig omrøring i ca. 15 minutter, eller
2½ liter kogende vand. Rør suppen godt igennem, og
lad den simre under låg i 45 minutter. Pisk imens æg-
gene sammen med 2-3 spsk. vand i en skål. Sæt en lille
slip-let-pande over ved jævn varme, kom lidt olivenolie
må ikke få ret meget farve. Lad omeletterne køle af, rul
dem sammen, og skær dem i en cm brede strimler. Snit
kålen, og rør strimlerne i suppen sammen med broccoli-
buketterne. Lad dem simre med i fem minutter, mens du
benene, og kom kødet tilbage i suppen. Smag suppen til,
trække i 5 minutter. Vend forsigtigt omeletstrimlerne i,
Omeletstrimler fungerer ifølge Jamie Oliver bare SÅ godt i en grøntsagssuppe.
ØKOLOGISK / VINTER 201414
Økologisk skyr / Thise Mejeri, 400 g, 16,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 41,14 kr. Forhandles i Coops butikker.
Den har en svag duft. Smagen er mild, cremet og ikke
: Ja, den her skyr har noget karakter, og smagen virker
ikke tilfældig.
de sig sammen, smagte igen, diskuterede
Levevis økologisk skyr / Allested Mejeri, 350 g, 14,25 kr. i Føtex. Kilopris: 40,71 kr. Forhandles i Føtex, Netto og Bilka.
Den minder mig om drænet yoghurt. Skyr skal smage af
skyr, og ikke af hverken yoghurt eller tykmælk. En god skyr skal
skal den have karakter. Den skal have sit eget liv. Det har det
Du har ret, den er lidt intetsigende. Jeg kan ikke lide,
den minder meget om yoghurt.
kultur, der er helt karakteristisk,
og som adskiller skyr fra andre
ikke noget særligt over smagen
af den her skyr, som adskiller
den fra fx drænet tykmælk.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 15
Økologisk skyr / Løgismose, 350 g, 13,50 kr. i Netto. Kilopris: 38,57 kr. Forhandles i Netto.
Jeg kan godt lide den bløde konsistens. Den er også
meget blank, men smagen er syrlig, og den har sådan en iltet
eftersmag, som kan komme frem i produkter, der har været
igennem mange maskiner.
Ja, jeg synes også, der er en syrlighed over den, og
så er den udtørrende. Tørheden kommer af syren, ligesom man
kender den udtørrende fornemmelse fra garvesyre i fx vin og
te. Men den bliver for udtørrende. Jeg fornemmer også noget
sødme og en cremet mundfølelse. Jeg kan også smage noget
frugt, men syrligheden overdøver de andre smagsnuancer.
Det er et tydeligt industrielt produkt, der ikke smager
særegnet. Det lader ikke til, at mejeriet har udviklet på smagen
om almindelig yoghurt natu-
rel, og det går ikke, når det
er skyr, jeg vil have.
Irmas økologiske balance / Thise Mejeri, 400 g, 17,50 kr. Kilopris: 43,75 kr. Forhandles kun i Irmas butikker eller via deres webshop www.irma.dk.
Den her skyr har en harmonisk smag, fordi den både er
mild, frisk og let syrlig. Den balancerer også rigtig godt i forhold
til den tørhed, som karakteriserer skyr. Det er nemlig lige præcis
Det er virkelig et kvalitetsprodukt. Duften er neu-
tral, men smagen har en karakter, der gør, at jeg ville kunne
genkende det her produkt en anden gang. Den har en cremet
mundfylde, men den er samtidig tilpas fast i konsistensen.
Som i skyr nr. 1 i vores test (ligeledes fra Thise Mejeri,
red.), så kan jeg her også smage
da fantastisk, at mejeriet har
formået at få det frem i et
så fedtfattigt et produkt.
Martin er vokset op på et økologisk landbrug, hvor hans
forældre dyrkede alting selv. Er uddannet mejerist og har
tidligere arbejdet på det nu lukkede mejeri Nimb i Tivoli i
København. I dag mejerileder hos Marjatta i institutionens
økologiske gårdmejeri, hvor udviklingshæmmede voksne
hjælper til i det daglige arbejde i produktionen.
Er uddannet cand. scient. i kemi fra Aarhus Universitet i
1994. Lisbeth har de seneste 15 år arbejdet som profes-
sionel ”smagsnørd”, som indebærer at undersøge, udvikle
og beskrive smagen af fødevarer. I dag har Lisbeth sit eget
virksomheder som fx Arla med at sætte de helt rigtige ord
på og at udvikle produkternes smag. I en del desserter kan du erstatte creme fraise med den fedtfattige skyr. Alligevel er smagen ifølge Lisbeth Ankersen som af en syndig dessert.
ØKOLOGISK / VINTER 201416
HURTIGETIL
3
Det overraskede mig, hvor meget smag,
man egentlig kan få ud af syrnet skummetmælk.
Ja, og især at der kan komme så forskel-
lig smag ud af håndværket. Jeg blev eksempelvis
meget overrasket over, hvordan Thises skyrproduk-
lav fedtprocent som blot 0,2.
Det er lækkert, når det lykkes at lave et
produkt, hvor man kan spare på fedtet uden at
fjerne den gode smag.
Jeg erstatter creme fraiche med skyr. Jeg
brugt skyr som hovedingrediens og så toppet
med fx revne æbler eller krydderurter. Min ynd-
lingsdessert er skyr toppet med lidt marmelade
og lakridspulver. Så er jeg i himlen, for den smager
virkelig som en rigtig syndig dessert med en masse
kalorier, men den er jo faktisk relativ sund. Jeg har
-
beder har, bliver nedtonet, når man blander dem
med creme fraiche. Det kunne skyr ikke på samme
-
Jeg bruger ofte skyr i salater. Jeg bruger
endda mindre, end hvis det havde været creme
fraiche, jeg havde brugt. Skyr sidder bedre fast
på salatens ingredienser, og det kræver derfor
en mindre mængde. Ja, og så er skyr jo et genialt
produkt, når man dyrker motion, for proteiner er
vigtige for opbygningen af muskler.
sig frem. Det er ikke i alle retter, at man konse-
kvent kan erstatte creme fraiche med skyr, og jeg
har desværre endnu ikke nogen hovedregel for,
hvornår det virker - eller ikke virker.
siner på. Det giver en dejlig friskhed og frugtsmag,
uden at sukkerprocenten stiger helt voldsomt. Jeg
for den er meget mild og vil afrunde smagen godt.
en myntesmag, som er i bolsjer, og som minder
mig om smagen af After Eight-chokolade. Den vil
og så toppe min skyr med blandingen. Det vil
være et kaloriefattigt alternativ til en dessert.
... skyr er blevet lavet i mere end 1000 år
... skyrs konsistens minder meget om
creme fraiche, men at skyrs fedtindhold er
blot på 0,2 procent, mens creme fraiche
... proteinindholdet i skyr er på cirka 11
procent, mens det for creme fraiche typisk
... i 2006 bragte Thise Mejeri skyr ind på
... salget af skyr i Coops butikker er seks-
-
ber 2013 udgjorde lidt over 70 procent
erne spiser i gennemsnit en halv gang så
meget skyr til morgenmad som gennem-
snitsdanskeren. Vestjydernes forbrug er
under halvdelen af gennemsnittet.
... danskere med en lang uddannelse skov-
ler tre gange så meget skyr ind i forhold
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 17
Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens
køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der
-
koster kun 25 kr. om måneden eller 230 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.
Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte
-
kr. i kvartalet eller 500 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.
ØKOLOGISK LANDSFORENING, SILKEBORGVEJ 260, 8230 ÅBYHØJ TLF. 87 32 27 00 WWW.OKOLOGI.DK
ØKO-VEN- KUN 25 KR. OM MÅNEDEN
PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERET
KOM MED I ØKOLOGISK
LANDSFORENING
ØKOLOGISK / VINTER 201418
Gør alt for at massere (dine) børns motivation for at lave mad af gode råvarer og
at skabe gode måltider spækket med fællesskab og velsmag. Det er den enkle
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 19
Katrine Klinken trækker en rød streg på en tavle.
Hun laver et punkt til venstre og skriver ”kl. 15”.
Hun fører pennen hen mod stregens højre ende.
- Lad os lige prøve at regne baglæns. Hvornår
skal vi gå?
- Klokken 18, lyder det et sted blandt de otte
gumlende børn. Katrine Klinken har serveret et
stykke honningkage efter en gammel opskrift
for sine unge madkursister. En sød kickstarter
for både blodsukker og madglæde.
Ved stregens højre ende skriver hun ”18”.
- Hvor lang tid skal vi så bruge på at vaske
op, spørger hun de otte børn, der alle frivilligt
har meldt sig til ”Måltider” i Københavns Madhus.
Et grundkursus over seks onsdage med en egen-
betaling på 1200 kroner. Omdrejningspunktet er
ifølge programmet ”dejlig mad og fælles måltider”
samt ”madoplevelser og madhåndværk for børn
i alderen 11-13 år.”
Og nå ja, omdrejningspunktet er i høj grad
også Katrine Klinken, der af kollegaen Rasmus
Gøtsche fra Københavns Madhus betegnes som
madbranchens svar på Joanne Rowling - forfatte-
ren til de magiske Harry Potter-bøger.
- Opvask? Et kvarter, svarer Alex - den eneste
dreng på måltidsholdet - prompte.
- 10 minutter, lyder et mere tidsoptimistisk
bud fra en af de andre gumlende munde.
- Ok. Det plejer vist at tage 20 minutter at va-
ske op, men lad os sige 15, siger Katrine Klinken.
”Opvask” og ”17.45” ryger på tavlen.
- Og hvor lang tid vil det være rart at have
til at spise – både suppe og dessert?
- En halv time, mener en af pigerne.
- Jamen, så skal vi arbejde stærkt, udbryder
Katrine Klinken.
Katrine Klinken sætter rammen for dagens under-
visning. Tre timer, der i sig selv er et lille eksempel
på den store madvision, hun er varm fortaler for:
At fodre næste generation med store lunser af
glæde for rene sæsonvarer, at lave mad fra bund-
en og at træne børnenes hang til gode måltider.
Så tidligt som i 1995, før økologien for alvor
”Den lille økologiske kogebog”. Siden har hun
skrevet over ti kogebøger til børn med titler som
”Børnenes køkken”, ”Kaj og Andreas kogebog” og
”Prinsessekogebogen”. Konkret køkkeninspiration
skrevet til børn på 8-12 år.
- Det fede er, at børn på den alder er åbne og
parate. De kan lære alt fra at spille guitar over at
klippe negle til at sejle. Jeg vil påstå, at alle børn
kan vækkes, hvis de er i det rigtige miljø. De kan
lære, hvad god kvalitet er. Og så forstår de, at
rouladen, de selv kan lave, smager meget bedre
end én nede fra tanken. Det er en kvalitetssans,
der holder hele livet. Åbner du den verden, så har
det en enorm værdi, mener Katrine Klinken.
For hende handler mad nemlig om meget mere
end en dejlig duft, når du snitter en porre eller
tager en bid karrystegt blomkål med friskkogt
quinoa. Ja, okay, selv om det i sig selv kan være
stor livskvalitet for nogle af os.
- Vi er oppe imod en megastor, global tendens
med industrielt fremstillet metervaremad. Mad
uden de kanter og oplevelser, der kan sætte aftryk
på, hvad børn putter i munden. Et af de værste
med hvidt brød og en identitetsløs dressing. Den
slags mad giver en kæmpe generation, der ikke
ved, hvor råvarerne kommer fra – og så mister
vi kontakten til glæden ved at spise hver dag.
Et kraftigt krydderi syder i Katrine Klinkens
ellers kontrollede stemmeleje. Selv om hun er
-
spids dirrende indignation i hendes ellers rolige
stemme, når hun taler om den ”skodmad”, der
bliver solgt alt for meget af i kiosker og butikker
rundt omkring i landet.
- Gode råvarer er forudsætningen for god mad.
Lort kan altså ikke blive til lagkage. Så det at spise
hjemmelavet mad med ordentlige, lokale råvarer
i sæson frem for multinational industrimad, er et
sindtsygt vigtigt emne for os alle, for landskabet
og samfundet. Det er en kulturkamp, hvor mit
drive til at smage og nyde mad virkelig kommer
ind i billedet, siger Katrine Klinken.
I Katrine Klinkens køkken laver man mad fra bunden. Så på sit måltidskursus i Børnenes Madhus lærer hun bl.a. sine kursister at lave deres egen bouillon i stedet for at bruge terninger.
ØKOLOGISK / VINTER 201420
Menuen i eftermiddagens udgave af ”Måltider” er
græskarsuppe på egen grøntsagsbouillon med rød-
bedeboller samt æblecrumble til dessert.
Katrine holder taktstokken, og hun dirigerer
musikken efter den røde tidslinje på tavlen.
Først sætter hun, to og to, børnene i gang med
en hurtighævende dej. Mel bliver målt op, så det
hvide støv står op i skyer. Vand og gær blandes
sammen i små malstrømme. Den farvende saft
gennem de skrællede rodfrugter. Snart ælter
Så snart dejene hæver, samler Katrine børnene
om et langbord spækket med Ø-mærkede råvarer.
Økologi er dogme her i Københavns Madhus. Ordet
grundskole tager Katrine også dybt seriøst – især
når det handler om at få sanserne med.
Katrine skærer toppen af en rodfrugt.
- Prøv at dufte! Hvad dufter den af?
- Jord, gulerod, stærk gulerod, mener børnene.
Katrine forklarer, at den hedder en pastinak.
- Pastinakken - ned med nakken, siger Katrine
og peger pædagogisk på toppen af rodfrugten,
som har en mørk, dyb rand mellem rod og stilk.
Og som dermed adskiller sig fra persillerod, der
går op i toppen i overgangen mellem rod og stilk.
- I skal lave jeres egen bouillon. I en bouillon er
det godt at vælge noget stærkt smagende som løg
og hvidløg, noget sødt som pastinak, og så noget
mere aromatisk som eksempelvis bladselleri.
Mens børnene skærer bladselleri, løg og pastinak
til deres bouillon, stiller journalisten et af sine
bevidst dumme spørgsmål:
Bouillon er ellers lynhurtig at lave på et par
terninger. Så hvorfor skal børnene bruge tid på at
lave deres egen?
- Bouillonterninger hører ikke til i mit køkken.
Det tager kun tyve minutter at lave sin egen, og
den kan få en ren smag, som børnene kan øve sig
i at præge med krydderier. Skal den for eksempel
have mere chilivarme? Ingefær?
Katrine påpeger, at en bouillon også er god
til at få brugt en rest porretoppe eller en stak
persillestilke. At undgå madspild er nemlig en
de mange andre røde tråde i hendes køkken.
Hun får øje på en runken chili på grøntsags-
bordet, som hun holder op foran børnene.
- Den her er perfekt at komme i en bouillon,
proklamerer hun.
Lysten til det pragtfulde måltid var helt central i
Katrine Klinkens køkkenbarndom.
Hun blev født i 1963 og er vokset op i en madglad
familie, som bestod af hendes forældre, hendes
et år yngre søster og faderens tre større børn.
Familien kom til København i 1969, men
beholdt det tidligere hjem, en nedlagt præstegård
på Lolland, som fritidshus. Et sted med 60 frugt-
træer, bærbuske og urtehave, der leverede alt fra
kirsebær til sommerpærer til de mange og lange
måltider. For eksempel blev solbær kogt til saft i
tutti frutti-maskinen og lavet til syltetøj, som stod i
en kold kælder, så sommerens smag var konserve-
ret hele vinteren.
Nogle få andre eksempler på barndommens
køkkenhit var nymalket mælk, grøn alpeost i små
trekanter, lollandsk spegepølse, forloren skildpad-
de på pølse fra Irma, kold torskesalat, hjemmelavet
leverpostej med hjemmesyltede rødbeder samt
lammekølle fra Kultorvsslagteren.
- Især min far var meget madglad og til tider ret
stor. Han døde i 2012 og spiste til sidste minut. Så
jeg er opvokset med, at gode råvarer og måltidet
betyder meget. Det er helt inde på rygraden.
Klokken har for længst passeret 16. Der er tryk på
køkkenet. Måltidsholdets spisetid nærmer sig, men
der er endnu mange opgaver, før måltidet er klart.
stykker til deres bouillon.
- Skal vi tage de her tre, spørger pigerne Katri-
ne, der nøje følger med i måltiderne, der bliver til.
En gulerod og en fennikel ligger ved siden af
Julie og Kirstens snittede pastinakker.
- Jeg synes, at I mangler porre – den har sådan
en dejlig grøntsagssmag, siger Katrine.
Mens hun svarer pigerne, får hun øje på Alex,
-
strakt tæt på kniven for at holde på dem.
- Husk det der med ørnekloen, siger Katrine
Sikkerheden skal også være i orden.
Det er ikke helt tilfældigt, at Katrine prøver at
inspirere børnene til at vælge porre. De hvid-grøn-
ne løgplanter er nemlig i højsæson denne onsdag
i november, hvor kursus nummer to af i alt seks
spæner af sted hen ad den røde tidslinje, Katrine
har trukket på tavlen.
Med egne ord har hun en ”utrolig glæde
ved de friske råvarer, der er i sæson”.
- Det er altså bare vidunderligt at arbejde
med råvarer, der er sprøde og topspændstige.
Det er egentligt svært at sætte ord på, men det er
noget med al den sanselighed, det æstetiske, det
visuelle i at dufte, smage og spise sæsonvarerne.
Den variation, de giver hen over året, er skøn. Ja,
variationen er bare så vidunderlig.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 21
Siden Katrine blev kok midt i 1980’erne, er det
blevet til en videreuddannelse som ernærings-
og husholdningsøkonom samt i alt 20 kogebøger.
Hun er også madskribent for bl.a. Hjemmet og
Information samt aktiv i Slow Food-bevægelsen.
Her er mantraet: God, ren og retfærdig mad.
- Det bedste udgangspunkt for ordentlig mad er rå-
varer i sæson – gerne økologiske – og måske endda
Frem for økologi vil vi i bevægelsen dog helst tale
om ren mad. Jeg synes eksempelvis, at det er tåbe-
økologien ikke mening for mig. Børn skal da lære
at lave en løgsuppe selv, for at den bliver god.
En dag først i 1970’erne, da Katrine var omkring
sin egen maddag, hvor hun skulle købe ind og
lave aftensmad i køkkenet i det københavnske
barndomshjem, hvor hun for resten stadig bor.
Foran sig havde den ti-årige Katrine ”Børne-
nes koge- og bagebog” fra Politikens Forlag. Her
satte hun kryds ved de retter, hun ofte lavede.
Det var for eksempel høvdingegryde (kødsovs)
og mayonnaise- og ymerdressing, Ebbes mør-
- Jeg gik i gang af lyst – der var aldrig tvang
i mit barndomshjem. Lysten kom nærmest af
sig selv. Jeg er blevet spurgt mange gange, men
jeg må erkende, at jeg har svært ved at forklare,
et medfødt gen?
I hvert fald fandt Katrine tidligt i livet sin
hylde. Og fra den hylde begyndte hun at gå på
opdagelse i en vildtvoksende verden af alt fra
bittesmå sæsonvarer til store smagsoplevelser.
- Som kokkeelev synes jeg, at det var fanta-
stisk, at man aldrig mere skulle spise de samme
retter, men hele tiden kunne lave noget forskel-
tre børn, så virkede det ikke. Jeg lærte, at børn
kræver gentagelser. Skal de lære, hvad en god
de har helt klart brug for trygheden i at vende
tilbage til noget enkelt og nogle traditioner.
Så efter opdagelsesrejsen var Katrine helt
tilbage ved udgangspunktet. Politikens børne-
kogebog. Sjovt nok en udgivelse hun senere har
opdateret for forlaget i form af ”Børnenes store
kogebog” (2006), ”Børnenes Køkken” (2013) og
også stået for at dykke dybt ned i traditionerne
i ”Børnenes Fester – Året rundt” (2007).
Græskarsuppen på kursisternes egen bouillon
bobler i gryderne. Rundt om på arbejdsbordene
er børnene i gang med at forberede desserten.
Pludselig opstår der dog en krise for Alex’
Fotografen følger ham, mens han laver sin
smuldredej, der ifølge opskriften blandt andet
skal laves af 40 gram sukker.
- Hov! Det der ligner da ikke sukker, advarer
fotografen.
- Jo, jo! Den er god nok, mener Alex og
trækker sig sammen, da saltkornene rammer
hans tunge.
- Nej, puha! Du har ret!
På tavlen bag Katrine Klinken hænger aftenens røde tråd. Planen over de tre timers kursus - med god tid og plads til selve måltidet, hvor hun sammen med børnene taler om maden.
ØKOLOGISK / VINTER 201422
Kurset ”Måltider” i Københavns Madhus er en del
af Børnenes Madhus, som Rasmus Gøtsche leder.
Ligesom resten af pilotprojektets aktiviteter er
måltidskurset en gammel drøm om at lave et
seriøst bud på madkurser til børn.
- Er man god til at sætte ord på det at smage, så
bliver man en bedre forbruger. Så her er nøgleord
råvarekendskab, madhåndværk, tilsmagning og
samtale om det, vi spiser. Jeg og Katrine Klinken har
også talt om at udvikle opskrifter, der kun er vejled-
ende, så børnene bliver bedre til at improvisere. I et
økologisk køkken kan man nemlig ikke altid lige få
fat i det, der står i en opskrift, siger Rasmus Gøtsche.
Projektet vil gerne give genlyd i skolernes hjem-
kundskabslokaler, og Børnenes Madhus laver inspi-
rationsdage med udvalgte skoleklasser og deres
lærere for at give andre oplevelser end i skolen.
Rasmus Gøtsche arbejder på at etablere et fysisk
sted - et Børnenes Madhus. Lige nu bruger projektet
køkkenfaciliteterne til voksne i Københavns Madhus.
Han understreger, at ”der er stor medvilje” hos
politikere og andre aktører i Københavns Kommune,
men at projektet på længere sigt er afhængigt af nye
tilskud, hvis de madglade ringe skal brede sig.
Katrine trækker på smilebåndet og beder Alex
starte forfra med sin dessert.
- Det er egentligt ligegyldigt, hvilken mad
børn starter med at lave, hvis bare de er moti-
det godt være, at forældrene kommer hjem
til et køkken med mel på gulvet. Men så må
de glæde sig over, at børnene er i gang med
at lære noget. Og spørg dem gerne, hvad de
har lyst til at lave. Og sørg for, at der er gode
råvarer i køleskabet, opfordrer Katrine.
Især aftensmaden er et godt måltid at gribe
børnenes lyst til at lave mad, siger Katrine og
opfordrer til, at man tidligt involverer dem i
aftensmadens delprocesser, som eksempelvis
Duften af varm æblecrumle breder sig i
lokalet under Københavns Madhus. Bakkerne
med boller rives friskbagte ud af ovnene. Når
de voksne åbner lågerne, kaster ovnene hede
fugtskyer ud i rummet. Bordet er dækket.
Måltidet er klart. Næsten til tiden. Kun syv
minutter efter planen. Så der bliver god tid
til at nyde og tale om smagen, mens Katrine
og børnene spiser sammen.
Katrine erkender, at hun nogle gange er
nødt til at hundse med børnene for nå alt.
- Der skal være disciplin i et køkken – men
det er kun for projektets skyld. Når vi ikke
at blive færdige med maden, så er det en
vigtigt, at de oplever et kort forløb med et
færdigt produkt. Sammenligner man med de
meget lange forløb som at lære at læse, skrive
og regne, som de står midt i, så er det meget
tilfredsstillende for dem, at de når i mål med
maden. Og jeg ved, at de tilgiver, hvis jeg har
været skrap, når de sidder ved måltidet.
Katrine og Rasmus Gøtsche fra madhuset,
der ekstraordinært har hjulpet til, kræser lidt
ekstra for måltidet. Skåle med snittet persille
og ristede græskarkerner går fra hånd til hånd.
- Mmmm! Det smager godt, udbryder Alex
og dypper sit brød i suppen igen.
- Vores suppe har en dejlig konsistens,
siger Julie og kører en skefuld mere i munden.
Katrine kan lugte de gule ærter, der er
kommet i suppen. Hun siger, at de giver godt
med protein, men også at man ikke kan smage
dem.
- Nej, det smager ikke så meget, at de er
der, mener Julie også.
For Katrine er det fælles måltid med børn-
ene et slag for at bruge ordentlige råvarer og
at tage god hånd om madhåndværket.
Og meget mere end det.
- Det er at give sin mad sjæl og et person-
give kærlighed og en god grund til at bruge tid
sammen – både i køkkenet og ved bordet.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 23Så kan du godt tø opFind Frigodan Økologiske Supper på frost!
De nye, økologiske supper fra Frigodan smager ikke bare godt – de lever også op til en masse af de krav, som flere og flere stiller til maden.
Ærterne og rodfrugterne er dyrket i Danmark på økologiske landbrug. Det giver gode, danske arbejdspladser og en produktion, som tilgodeser vores miljø. Derfor hilser både grundvand, natur og klima Frigodans økologiske supper velkommen. Og det gør de kommende generationer bestemt også. Samtidig undgår vi den CO2-belastning, som følger med transport fra fjerne steder. Endelig betyder nedfrysningen i cubes mindre madspild.
Frigodan økologiske supper fås i to lækre varianter – med danske ærter og med danske rodfrugter.
Supper med danske rodfrugter og ærter.Godt for dig. Og godt for dine omgivelser.
CUBES– enkel dosering let hånd tering og hurtig optøning.
Ne
m at dosereSkal blot opvarmes
ØKOLOGISK / VINTER 201424 ØKOLOGISK / VINTER 201424
Min mor ville gerne have, at jeg begyndte på
noget i stedet for at se tv eller spille compu-
terspil. Jeg er ikke fodboldtypen. Jeg har også
prøvet håndbold. Det var heller ikke mig. Men
gerne udvikle mere på, og så startede jeg her
på madholdet. Det er især sjovt at lave mad
sammen med andre, og det er fedt, at det er
stille og roligt – her er slet ikke sådan travlt,
som der kan være derhjemme.
Sidste gang her på holdet lavede vi oksehjerter.
Nogle af pigerne syntes, at det var lidt ulækkert,
da de skulle skæres ud, men jeg havde ikke
svært ved det. Jeg har en Xbox, hvor jeg har
spillet både skydespil og et spil, hvor man er
nødt til at skære i dyr.
Nu har jeg tænkt mig at lave mad derhjemme
hver fredag. Jeg spurgte min mor, og det sagde
hun ok til.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 25
Jeg går til madlavning for anden gang. På det
andet kursus handlede det meget om at blande
ting, og jeg lærte for eksempel at lave brænd-
ende kærlighed med æblestykker og kokos.
Jeg synes, at det er rigtig sjovt og spændende
at lære at lave mad. Den ene af mine forældre
er fra Eritrea, og i vores køkken bruger vi derfor
mange krydderier – for eksempel stærk chili.
Jeg er rigtig meget med til at lave mad der-
hjemme. Jeg hjælper mest til i køkkenet, hvis
jeg keder mig lidt, for det kan godt være lidt
trættende at lave mad. Men også rigtig hygge-
ligt – for så kommer vi til at snakke sammen,
hvad jeg har lavet i skolen og sådan noget.
ØKOLOGISK / VINTER 201426 ØKOLOGISK / VINTER 201426
Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at lave mad.
om hun ville med mig herind. Så kunne vi følges.
Én i vores klasse synes, at det er mærkeligt
og barnligt at gå til madlavning i sin fritid. Men
Ja, vores klasselærer
virker meget interesseret.
at tilberede grøntsager. Især kål.
Find lækre klassiske og nye opskrifter på www.soy4you.dk
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi 1260 kJ/298 kcal
Protein 65,0 g 65,0 g
Kulhydrat 4,3 g – heraf sukkerarter 1,0 g
Fedt 0,8 g 0,8 g
Mineraler 3,5 g
Kostfibre 19,4 g19,4 g
Nyhed
DET BEDSTE SIDDER BAGPÅ ...
Kig engang på deklarationen. Der er mere protein, flere kostfibre og mindre fedt end i kød! Overvejer du en kødfri dag, eller trænger du bare til noget nyt og sundt, som ikke bare er en erstatning for noget andet, så prøv Soy4you. Det gi’r helt nye muligheder i din madlavning – og så er det endda bæredygtigt.
GMO-fri bønner
ØKOLOGISK / VINTER 201428
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 29
-
ØKOLOGISK / VINTER 201430
Skræl appelsinerne med en tyndskræller, og undgå
at få den hvide, bitre del af appelsinen med. Tør
appelsinskallen i ovnen ved ca. 80 grader, indtil
spånerne er godt tørre. De skal have cirka 20-30
minutter alt efter, hvor brede og tykke, de er. Stik
med vaniljestangen, hvor kornene er løsnet. Kom
også den tørrede havtorn i. Hæld snapsen over, og
den. Snapsen kan holde i minimum seks måneder.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 31
Skyl lakridsrødderne, og hak dem i store
stjerneanis, og hæld snapsen over. Lad
snapsen trække i minimum en uge, før
du smager på den. Hvis smagen af lakrids
ikke er kraftig nok, kan du lade den trække
endnu længere. Når snapsen smager gen-
nemtrængende af lakrids, kan du fjerne
både lakridsrødder og stjerne-anis. Snapsen
kan holde sig i minimum seks måneder.
alternativ til den konventionelle,
neutralt smagende snaps. Søbo-
gaards svar på den hedder Grøn
Økvavit, koster ca. 150 kr. og kan
helsekost-butikker i hele landet.
Du kan få oplyst nærmeste for-
handler på tlf. 57526060 eller via
soebogaard@snn.dk.
ØKOLOGISK / VINTER 201432
barhed? 3. Vildleder anvendelsen forbrugerne?
- Når de tre kriterier er opfyldt, så godkender
Kommissionen og medlemsstaterne anvendelsen,
og det er sket i natriumbenzoats tilfælde, forklarer
Annette Grossmann.
I øvrigt er natriumbenzoat ikke tilladt efter
de økologi-regler, EU-Kommissionen har fastsat.
-
ringsmidler passer nemlig ikke ind i økologiens
såkaldte forsigtighedsprincip.
Du kender sikkert konserveringsproduktet Atamon
ende asiat iført kokkehue pryder etiketten. Atamon
hæmmer væksten af bakterier samt skimmel- og
gærsvampe. Det virker bedst i sure omgivelser, og
mange danskere har tradition for at bruge Atamon,
når bær og frugt skal forvandles til marmelade og
saft, eller når rødbederne skal syltes.
Det aktive stof i Atamon hedder natriumben-
zoat og har E-nummeret 211. Det tilhører gruppen
af benzoesyre og benzoater, som er blandt de mest
anvendte konserveringsmidler i konventionelle
fødevarer. Gruppen har E-numrene E210-E219.
Natriumbenzoat, der i sure miljøer omdannes
til benzoesyre, må for eksempel bruges i syltetøj,
marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager,
behandle tørrede kødprodukter.
Ifølge Foedevareallergi.dk, som bl.a. Sundheds-
styrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag, må
der være 200-2000 mg af konserveringsmidlerne
i blandt andet tytte- og tranebær.
Ikke desto mindre bør du bruge Atamon med
omtanke. Det mener Annette Grossmann, som er
kemiingeniør hos Fødevarestyrelsen.
- Natriumbenzoat er godkendt i en række føde-
varer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog
på, at nogle personer kan reagere allergisk over for
Det fremgår af Foedevareallergi.dk, at benzoe-
berøring med huden. Benzoesyre kan derfor give
udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplev-
er en prikkende eller snurrende fornemmelse på
læberne og i munden, når de spiser mad konser-
veret med benzoesyre og benzoater.”
Der er fastsat et dagligt acceptabelt indtag (ADI)
for fødevarer. For natriumbenzoat er det 5 mg
pr. kilo kropsvægt. Ifølge Foedevareallergi.dk
skal der ”en vis mængde benzoesyre eller
benzoat til at udløse en reaktion hos
følsomme personer – sandsynligvis
omkring 50 mg på én gang.”
Et studie, hvor forsøgsperson-
erne indtog 25 mg natriumben-
zoat pr. kilo kropsvægt over 20
dage viste da også fordøjelses-
problemer, kramper og påvirk-
ninger af nervesystemet.
En britisk undersøgelse of-
fentliggjort i det medicin-
ske tidsskrift ’The Lancet’
i 2007 mistænker også
natriumbenzoat for at ud-
løse ADHD i sammenhæng
Forsøg med at blande farve-
-
Rapporten konkluderer, at
de ”ugunstige virkninger ikke
kun optræder hos børn med ekstrem hyper-
aktivitet, men også i den normale befolkning”.
Forskerne kunne dog ikke påvise, om det var et
hed for vurdering af fødevarer, fastslået, at for-
søget ikke viste en klar sammenhæng mellem
Annette Grossmann forklarer, at EFSA vurderer
-
mæssigt forsvarligt? 2. Er der teknologiske behov
– som for eksempel at forlænge fødevarens hold-
natriumbenzoat, som kan udløse allergilignende symptomer.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 33for fremtiden
BREAKING NEWS: THISE MANGLER ØKOLOGISK MÆLK
Gennem de sidste 5–6 år har Thises landmænd produceret mere økologisk mælk, end der umiddelbart har været afsætningsmuligheder for.En betydelig salgsfremgang i 2013 har bragt balance mellem den indvejede og den udvejede mælkemængde. Målet blev nået.På den baggrund er det mere end ærgerligt, at 10 Thise-landmænd har besluttet sig for at melde sig ud af mejeriet.
Det sker med virkning fra 1. januar 2015, så om et år opstår der mælkemangel på Thise Mejeri. Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Nu indbyder Thise Mejeri til dialog med landmænd, der overvejer omlægning til økologisk mælkeproduktion. Kontaktener etableret med de to første, og telefonerne er stadig åbne: 97 57 80 01.
Thise mangler mælk
- mangler du Thise?
ØKOLOGISK / VINTER 201434
-
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 35
ØKOLOGISK / VINTER 201436
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 37
Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer. Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger og udvalgte SuperBest butikker.
www.svanetrading.dk
ØKOLOGISK
DK-ØKO-200
Økologiske Safter & Juice fra Svane
ØKOLOGISK / VINTER 201438
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 39
Bjarne Larsen løfter sin venstre arm. Her sad altid
et armbåndsur om håndleddet, før han i begynd-
elsen af 1980’erne tog til Østafrika for første
gang. Halvandet år som ulandsfrivillig pillede
altid efterlod hjemme i Danmark.
- Tikkende visere er datid, for jeg bruger
Fænomenet hedder African Time. Mens danskerne
synes at være evigt frustrerede over, at alting
går for langsomt, så er afrikanere meget mere
afslappede med tiden, fortæller Bjarne Larsen om
det menneskelige udbytte, han har høstet under
rejserne til Østafrika.
Det betyder ikke, at han altid kommer for sent
til møderne i Ulandsudvalget i Økologisk Lands-
forening, han er formand for. Tværtom.
- Da jeg var ung, var jeg meget præcis på det
med tidspunkter, men efter mit første ophold i
Tanzania blev jeg mere afslappet. Og langsomt
altid ved, hvad klokken er døgnet rundt, fortæl-
ler Bjarne Larsen.
Den urløse hverdag har også ført til, at det
i dag er et must for ham, at der skal være både
plads og tid til at nyde nuet.
- Jeg bryder mig ikke om, hvis noget er for
planlæggende, og at kalenderen er fyldt op af
aktiviteter hele tiden. Der skal være rum til spon-
tanitet. Det er tit et dilemma, for der er mange
ting, jeg gerne vil involvere mig i. Men så er jeg
nødt til at spørge mig selv: Hvad har jeg virkelig
lyst til? At stille den slags spørgsmål har gjort mig
meget bevidst om, hvad jeg går ind i.
Vi sidder i køkkenet på Bjarne Larsens gård
mellem Esbjerg og Varde. 7300 kilometer fra
de økologiske principper ind under huden. På
væggen hænger et farverigt maleri af arbejdende
Genstande, som hjælper Bjarne med at frem-
mane minderne fra sit første møde med Tanzania.
I 1983 var Bjarne 23 år og nyuddannet land-
mand. Hans lyst til at rejse og opleve fremmede
-
villig. Han havnede i den lille landsby Makoga i
Tanzania. Hans titel var landbrugsrådgiver, men
hvad han skulle foretage sig, var helt åbent.
- Folkene i landsbyen var også fremmede over
for, hvad de skulle bruge sådan et blegansigt til.
Faktisk var de overraskede over, at jeg overhoved-
et dukkede op. Og da ingen ud over skolelederen
talte engelsk, så følte jeg mig som Palle alene i
verden de første dage, erindrer Bjarne.
Men en dag bad landsbylederen om hjælp
til at reparere en gammel majsmølle, som havde
været i stykker i to år og lå under et tykt lag støv.
så fandt jeg ud af, at der manglede nogle stempel-
byen – og folk stimlede til. Snart var der en kø på
det hårde arbejde med at male melet selv. Det
var fedt for mig, at jeg havde lettet hverdagen
for så mange mennesker, husker Bjarne Larsen.
Ånden fra Østafrika har Bjarne Larsen med sig overalt, hvor han går. Det
afslappede livssyn brændte sig fast, da formanden for Ulandsudvalget i Økologisk
Landsforening var ulandsfrivillig i Tanzania. Et ophold, der også åbnede
hans øjne for, hvad økologien kan gøre for Østafrikas småbønder.
ØKOLOGISK / VINTER 201440
-
- -
-
-
-
-
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 41
en landsby, som meget gerne ville stille 2000 hektar jord til rådighed.
- Det projekt troede jeg virkelig på. Så meget at jeg faktisk solgte mine
malkekvæg her på gården, fordi jeg vidste, at jeg ville bruge meget tid på
projektet. Vi havde de lokale bønders fulde opbakning, men da vi skulle have
det godkendt af embedsmændene, ville de have betaling under bordet. Det
ville vi ikke være med til. Det var nok lidt naivt, at vi kunne sidde i Danmark og
få det i gang, men det strandede på, at nogle højtstående embedsmænd ville
score på det. Det er desværre udbredt i dele af Tanzania, og det er sørgeligt.
I dag arbejder Bjarne og de to andre danske økologer i stedet med et Danida-
støttet projekt i et område af landet, hvor der er mindre korruption. Projektet
hedder Iringa Organic og er et samarbejde med en stor kvægbonde i Tanzania,
som har tilknyttet en række mindre farmere i lokalområdet, også kaldet out-
growers. Ideen er at hjælpe landbrugsorganisationen med alt fra at få produk-
tionen af grøntsager, mælk og kødprodukter op at køre til at sælge varerne.
- Så det har jo en kommerciel vinkel, og vi gør netop meget ud af, at de
lokale bønder har fordele af projektet, for eksempel at kunne afsætte deres
produkter – og engang måske også eksportere dem til Danmark. Hvis dem, der
lever og arbejder i det, ikke er med, så kommer vi ikke særlig langt. Derfor er
det meget vigtigt for mig at være vellidt og aktiv i området, siger Bjarne.
Der er gået over 30 år, siden Bjarne for første gang betrådte afrikansk jord,
og selv om rygsækken er spækket med oplevelser, er den ikke fuld.
17 og 19 år har stadig brug for deres forældre, så det bliver ikke lige nu, men
jeg vil gerne bruge mere tid på mine projekter dernede, fortæller Bjarne.
-
ejer, formand i et udvalg og gerne vil bruge mere tid i Afrika?
- Nu har jeg siddet på formandsposten, siden vi stiftede Ulandsudvalget i
2007. Der skal nye kræfter til. Der er jo også en grund til, at den amerikanske
præsident kun kan blive ved magten i to perioder, smiler Bjarne.
Når en ny formand er valgt under Økologisk Landsforenings generalforsam-
ling i marts, så bliver der rum til mere spontanitet i Bjarnes kalender og måske
også en rejse til det landlige Østafrika, han er kommet til at holde så meget af.
at jagte mammon, som for mig er en træls spiral og målestok for velfærd.
Ude på landet i Tanzania er folk ifølge Bjarne gode til at snakke med hin-
anden, spørge til, hvordan familien har det og høre på hinanden.
og have lidt mere kvalitetstid. Jeg nyder at sætte mig ned med kvægbonden
ude på marken og få en god lang snak uden at have en dagsorden for, hvad
vi skal have ud af samtalen – men være åben og diskutere muligheder. Det
tiltaler mig, og dér lever jeg virkelig livet.
af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-
økologiske småbønder i syv østafrikanske
lande. Resultaterne var til at tage og føle
-
nelle metoder steg deres udbytter op til 125
penge i husholdningskassen.
-
ske landbrugsmetoder og -teknologier er
ideelle for fattige, marginaliserede småbøn-
der i Afrika, fordi de ikke kræver sprøjtemid-
ler og kunstgødning samt benytter lokale,
www.okologi.dk/okologisk
ØKOLOGISK / VINTER 201442
Lange køer og overfyldte poser, der er tunge at bære hele vejen
hjem. Måske vil du helst springe indkøbsturen over, men ikke gå
til den lille øvelse – som er god, når du vil lave storindkøb.
Danskerne sætter sig i stigende grad foran computeren med betalingskortet og
bestiller varer hjem til deres køkken- og køleskabe. En undersøgelse fra Landbrug &
Fødevarer viser, at antallet af danskere, som har prøvet at købe fødevarer på internet-
tet næsten er fordoblet siden 2011. 19 procent købte fødevarer online i 2011, og i
dag er tallet steget til 35. Professor og ekspert i e-handel, Niels Bjørn-Andersen fra
Copenhagen Business School, mener, at vi er ved at lære at holde af netshopping.
- Vi forbrugere er på en online-indlæringskurve, hvor vi efterhånden vænner os til
at købe varer på nettet, siger han til webmagasinet Foodculture.dk.
Aarstiderne er den klassiske abonnementsordning.
En af deres store successer er for tiden deres måltids-
eksempel er deres Kvikkasse med nem aftensmad,
der ifølge Aarstiderne blot tager 15-30 minutter at
råvarer til tre dage, hvor priserne spænder fra 399 til
640 kr. – eller fra 43 kr. per kuvert. Et andet eksempel
er deres populære mixkasser med frugt og grønt, som
varierer efter sæson. I en Stor Mixkasse er der frugt
og grønt til tre til fem personer i en uge for 251 kr.
Aarstiderne leverer i hele landet. Læs mere om
leveringsdage i dit område, måltidskasser mv. via
menuerne på forsiden af www.aarstiderne.com.
Det er ikke kun de sjællandske øko-forbrugere, der
kan handle i Irma. Irma har nemlig en webshop, så
resten af landet også kan få fornøjelsen af kæden
med en øko-andel på ca. 30 procent – langt den
største andel for supermarkeder i Danmark. Du kan
-
dukter og få varerne leveret direkte hjem til din dør.
mejeriprodukter. De leverer dog kun indkøb på mindst
400 kr., og oven i kommer 49 kr. for at fragte varerne.
Fragten er dog gratis, hvis du handler for over 1.000
kroner. Bestil dine varer på www.irma.dk
Friske frugter og grøntsager, lidt til den søde tand,
konserves og kolonialvarer. Det er blot en lille del
af udvalget. Økovejen tilbyder også varekategorier
udelukkende med glutenfri produkter, børneprodukter
eller produkter til mænd. Firmaet leverer til alle bro-
faste forbindelser i landet og bringer ud hver onsdag.
Prisen på leveringen af varer afhænger af varekøbets
størrelse, men koster fra 29 kr. Du kan se se mere på
www.oekovejen.dk.
Osuma er et online-supermarked med mere end 600
økologiske varer – produkter, som du bl.a. kender fra
Kvickly og SuperBrugsen. Det er fx brands som Ängla-
mark og Urtekram. Osuma er leveringsdygtig af både
økologiske fødevarer og personlig pleje. De leverer til
bliver leveret i genbrugs-transportkasser, som chauf-
kroner at få leveret. Se udvalget på www.osuma.dk.
Flere små økologiske fødevareproducenter har både
den økologisk kødproducent Mineslund en webshop,
hvor du kan fylde din online-indkøbskurv med bl.a.
okse-, svine- eller lammekød. På www.mineslund.dk
under fanen ”Salg og levering” kan du læse mere
om leveringssteder og -priser.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 43
ØKOLOGISK / VINTER 201444
Else Wåle er en engageret Økologisk-læser, som
undrer sig over, hvor indmaden fra de økologiske
dyr bliver af? Her får du svaret.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 45
1
Lungerne anvendes til pølser i Tyskland eller Østrig.
Grisens nyrer bruges til gryderetter i Kina eller i Østrig.
En god del af dem bliver også eksporteret til Rusland.
De rensede tarme bruges bl.a. til at
lave pølser samt tyggepinde til hunde. Mavesækken skal holde
til grisens mavesyre og dele af den er helt uspiselig. De sendes
til forbrænding og nedbrydes, i øvrigt sammen med knoglerne.
restauranter i Danmark, hvor de er et hit.
Englænderne kan lide grisetunge indbagt i fars.
Aarhus Universitetshospital bruger griseøjne til forskning.
Går især til tørret dyrefoder. Kineserne er dog også glade for
ørerne, som de glaserer og spiser afkølede med chilisovs og hakket
koriander. De bruger også ørerne som sprøde chips.
grisetryne i deres mad. De koger trynen hel, når de laver sylte.
Russerne er rigtig glade for grisenes tæer. Eksportvare.
Livmoderen sælges til Vietnam og Korea. Den
består af muskel og bindevæv, som giver et elastisk bid - og i
Østen er den derfor en elsket ingrediens i supper.
Danskernes indmadsfavorit! Det meste lever bliver brugt
til leverpostej, som vi spiser med velbehag sammen med rugbrød.
I øvrigt har kalvelever en lidt mindre udpræget leversmag, så den
er måske værd at starte ud med, hvis du vil prøve stegt lever?
mormors tid, men ikke desto mindre er det stadig en ret, der kan
kan købe økologiske hjerter. Se linket på okologi.dk/okologisk.
I Mexico er svinehjerner en populær delikatesse. Tid-
ligere blev de suget ud og solgt, men det er ikke praksis længere.
1
Kilde: Friland, Danish C
rown, Sam
virke og Ekstra Bladet
ØKOLOGISK / VINTER 201446
-
-
-
-
-
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 47
Vejl. pris: 38,05 kroner i Kvickly og
SuperBrugsen. Kilopris: 380,5 kr.
Kvickly, SuperBrugsen
og udvalgte Dagli’Brugsen.
er af økologiske Arabica-bønner fra Etiopi-
en, Peru, Papua Ny Guinea og Tanzania. Den
Vejl. pris: 45,95 kroner. Kilopris: 114,9 kr.
Bilka, Føtex, Kvickly,
SuperBrugsen og SuperBest.
som giver en mild og afrundet smag.
unikke smag, der kendetegner Merrild
Merrild-bønner dyrkes primært i det
Syd- og Centralamerikanske højland.
Vejl. pris: 46,95 kroner i Kvickly.
Kilopris: 117,4 kr.
-
markeds-kæder som Kvickly, Bilka og Føtex.
Gevalias økologiske variant,
-
-
ret af Rainforest Alliance - en organisation,
der arbejder for at bevare regnskovene.
Vejl. pris: 44 kroner. Kilopris: 110 kr.
Bilka, Føtex, Kvickly, Løvbjerg, SuperBrugsen,
Dagli’Brugsen, LIC, www.osuma.dk samt udvalgte Fakta, Netto
og SuperBest butikker.
har nemlig en blød og rund smag, som tilsyneladende tilfreds-
kategorierne instant, espresso, formalede og hele bønner.
Vejl. pris: 49 kroner. Kilopris: 98 kr.
Med sin blomsteragtige smag
og en blød aroma er denne mellemristede
den bedste af forbrugermagasinet TÆNK med
ØKOLOGISK / VINTER 201448
Bland alle ingredienser i en skål, og ælt dejen godt sammen,
og stil dejen koldt i 15 minutter.
paprika i en morter, eller blend krydderierne i en blender. Bland
-
-
-
Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 49lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof
Gå aldrig på kompromis, når det gælder brød og kager.
Nicolai Halken Skytte har i samarbejde med
emmerys samlet en lang række fantastiske opskrifter
på appetitvækkende økologiske brød og kager.
BAG DIT EGET EMMERYSBRØD
“Selv om vi ikke lever af brød alene, så lever vi som sagt givet en smule
bedre med det gode brød fra Nicolai Halken Skyttes opskrifter.”
POLITIKEN
ØKOLOGISK / VINTER 201450
For at jeg kan blive klogere på argumenterne for
økologien. Og så får jeg en helheldsforståelse for
økologien ved at være medlem af en organisation,
der både varetager landmændenes, virksomhed-
ernes og forbrugernes interesser. I magasinet får
jeg forbrugerrelateret stof – jeg har bl.a. læst om
forskellene på økologiske og konventionelle høns.
Igennem avisen, Økologi & Erhverv, får jeg en mere
faglig viden med stof om forskning og landbrug.
Det er vigtigt for mig at have den faglige vinkel
med i baghovedet.
Jeg er meget optaget af dyrevelfærd, for selv om
dyr bliver til mad, så skal de have det godt. Det
er noget, vi taler meget om hjemme hos os. For
eksempel ved mine børn, at når vi spiser frikadel-
ler til aftensmad, så er det fra en glad gris, der har
fået lov at være udenfor. Omvendt taler vi også
om, hvordan de konventionelle dyr lever, så de kan
forstå forskellen. Børnene kommer også med, når
vi handler kød ind på en gård nær Skanderborg,
for det skaber nærhed. Dyr er ikke bare noget,
der kommer i slagtet form på middagstallerknen.
Jeg er vant til en økologisk tankegang fra mit barn-
domshjem, hvor vi havde en stor have med bl.a.
æbletræer og bærbuske – selvfølgelig uden brug
af sprøjtegift. Min mor har altid eksperimenteret
meget med mad og gået op i, at den skulle være
lavet af økologiske råvarer. Som studerende prio-
riterede jeg derfor økologien og spiste fx sjældent
kød for at få råd til at give lidt ekstra for økologi-
ske grøntsager. Og så blev interessen forstærket,
pesticidrester, og det er vigtigt for mig, at de ved,
hvor maden kommer fra. I vores have har vi nogle
bærbuske, som vokser på forskellige årstider. Så
kan de følge med i, hvornår vi kan spise hvad.
Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem
Hvis du deltager på generalforsamlingen i
Økologisk Landsforening kan du nemt blive
hvirvlet ind i snakke, der går langt ud over
økologien.
Sådan har det i hvert fald været for Mette
Z. Leth Schmidt, der har deltaget i general-
forsamlingen i alt fem gange.
På hendes tredje forsamling i 2oo6 kom
hun igennem sin veninde i snak med Carsten,
økologisk landmand, og som dengang også
var formand for foreningens Mælkeudvalg.
Det skete på forsamlingens første aften, og
da de dagen efter skiltes, havde mødet med
Carsten ført ”til en dybere samtale om livet”,
som Mette udtrykker det.
En samtale, Mette gerne ville fortsætte.
- Igennem min veninde fandt jeg ud af, at
han var single, og så besluttede jeg mig for
at sende et postkort til ham, hvor jeg spurgte,
Lige siden er det gået stærkt.
I dag har de to nemlig snart været gift i otte
år. Og det er endda ikke den eneste store be-
givenhed i Carsten og Mettes liv, der falder
sammen med generalforsamlingen.
- Vores førstefødte kom til verden 7. marts,
så det falder jo nogen gange sammen med
den årlige generalforsamling, siger Mette.
Derfor har det heller ikke været muligt for
parret at deltage i alle generalforsamlinger,
fordi de i stedet har holdt fødselsdag for deres
datter.
Men Mette håber, at hun snart kan deltage
igen.
- Selv om jeg har fundet manden i mit liv, så
er generalforsamlingen et fantastisk mødested
for grønne ildsjæle. Det kan for eksempel være
nogle, der prøver at overtale den lokale bestyr-
else til at få lagt børnehavens køkken om til
økologi. Det inspirerer mig at møde nogle af
de mennesker, som kæmper for økologien,
akkurat som jeg selv gør.
Programmet udsendes med avisen Økologi &
Erhverv i uge 4 og bliver lagt på okologi.dk.
Mød op på Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700
Horsens 7.-8. Marts 2014.
Forslag til generalforsamlingen: Sendes senest
24. januar til Christina på cuh@okologi.dk.
Fagudvalgenes årsmøder: Få mere at vide om det
på det kommende års arbejde.
Temamøder med fokus på aktuelle øko-emner.
Festmiddag og dans med økologiske ildsjæle.
Generalforsamling, hvor personlige -, landmands-
og virksomhedsmedlemmer kan stemme, blandt
andet ved valg af bestyrelsesmedlemmer.
Deltagelse i dagsprogrammet er gratis for
medlemmerne.
Festmiddagen koster 400 kroner.
Overnatning: Egenbetaling, priser fra 845 kroner:
Se mere på hotelopushorsens.dk.
VINTER 2014 / ØKOLOGISK 51
5 HURTIGE
Bidød er beskrevet helt tilbage til år 900, læn-
ge før pesticiderne var opfundet. Fænomenet
har dog optrådt hyppigere de sidste to årtier,
og en række rapporter konkluderer, at der
er en kobling til landbrugets pesticider. For
nylig har forskere fra universitet i Maryland
og det amerikanske landbrugsministerium
fundet store mængder pesticider i pollen
langs den amerikanske østkyst. De undersøgte
pollen indeholdt i gennemsnit ni forskellige
pesticider og fungicider, men i én prøve fandt
forskerne hele 21 forskellige kemikalier. Det
tal er skræmmende højt, og selv om det ikke
er undersøgt, så ville vi i Danmark sandsyn-
pollenprøverne med kemikalierne til raske
bier for at studere deres opførsel. Det viste
sig, at biernes evne til at bekæmpe parasitten
Nosema faldt drastisk. Bier, der åd pollen med
fungicider, havde tre gange så stor risiko for at
slå dem ihjel.
Først i et laboratorie, hvor pesticidets farlig-
hed bliver målt på raske honningbier ved den
såkaldte akutte LD50. Det vil sige den dosis,
hvor halvdelen af forsøgsdyrene dør inden
for to døgn. Mine kollegaer, der har lavet
mere indgående undersøgelser af nogle af
pesticiderne, har dog vist, at bierne først dør
efter syv til ni dage. Sygdommenes udvikling i
bierne er altså for langsomme i forhold til EU’s
test. Der har været politiske forslag om at få
lavet EU-testen om, men det er lang proces,
som indtil videre lader vente på sig i årevis.
Heldigvis meget begrænset. Det skyldes
blandt andet, at danske biavlere har gjort
et stort stykke avlsarbejde, så aggressive
sygdomme som for eksempel Nosema
ikke har haft gode vilkår herhjemme.
Fødevareministeriet har bedt mig og nogle
kollegaer om at lave en rapport, som skal
kortlægge, hvor man kan producere økologisk
honning i Danmark. Det var en overkommelig
opgave. EU’s økologiregler kræver, at der i
en radius af tre kilometer fra staderne enten
er natur eller miljøvenligt landbrug. Det er
en grænse, der faktisk er hold i, da bierne i
væk end tre kilometer. Danmark er jo – stadig
– et kludetæppe af overvejende konventio-
nelt landbrug, byer og andre tekniske anlæg.
Det betyder, at øko-produktionen stort set
kun kan lade sig gøre på nogle få kystnære
hedeareal-er i Jylland, hvor jorden er for dårlig
til landbrug, samt et par småøer, hvor man
er økologer eller har opgivet landbruget. Jeg
havde forestillet mig, at store skovområder
som fx Rold Skov havde været egnet, men her
er der tit områder med juletræsplantager eller
skovrejsning, og begge steder bliver der brugt
pesticider. Der er ellers en stor efterspørgsel
efter økologisk honning, men med den måde
Danmark er opdelt på, så er den stort set ikke
mulig at producere. Det frustrerer de danske
biavlerne.
Om foråret har vi mange blomster, men
lige omkring midsommer er der langt færre
de sulter. Så du kan gøre virkelig meget ved
at så blomster som hjulkrone og honningurt
eller busktræer som tørst og naur. Du kan også
fortælle naboen, at han hjælper bierne ved at
lade være med at sprøjte med pesticider som
fx RoundUp. Og i sidste ende hjælper du også
bierne ved at købe økologiske varer.
Ekspert i bier og seniorforsker hos
hos honningbier og ved meget om den bidød, der bl.a. har ramt 40-50 procent
HURTIGETIL
5
ØKOLOGISK / VINTER 201452
Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 ÅbyhøjReturadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
Adve
ntskrans
Art. 10090 kr. 99,- ca. 1,4 kg fedt, ø 22,5 cm
Vivara NaturprodukterKvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .).Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.
Tæt på - pakke ADen unikke Birdswing XXL sætter du fast på vinduet med sugekopper og hænger den medfølgende 450 g Gigantkugle af fedt med insekter op. Fugle vil nu både spise, men også
sidde på snor og pinden.
Art. 98250 kr. 59,-
HyttenPorcelænshytten med blåmejser tegnet på taget, kan let hænges op af en mur fx. på en balkon. Udover at det er et smukt fuglehus, så er det også den perfekte gave!
Art. 3430217 x 12,5 x 14 cm kr. 125,-
Vind
uesfo
derhus Kreta
Art. 31321 Kun kr. 99,-24 x 9 x 15 cm
På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dkkan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille
det 148 siders katalog med megen information og
mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og
med 1. april 2014
1. Smørhytten + 2 glasTilbuddet indeholder et foderhus, samt 2 glas a 330 g med jordnøddesmør til fugle.
Art.98319 kr. 79,-
2. Jordnøddesmør a 330 gGlassene a 330 g er en kalorieholdiglækkerbisken for mange fugle, specielt for mejser. Fås i fem smagsvarianter, her er bestselleren med insekter.
Art. 10178 Med insekter kr. 24,-
Fra 4 stk. kr. 20,- / stk.Fra 10 stk. kr. 16,- / stk.
Pakketilbud
1
2
BestsellerpakkenBestseller huset ’Jupiter’ med tag af skifer, samt 1 kg fedtpiller med insekter. Trådnettet gør at der hænger op til 6 fugle på huset samtidigt!
Art. 98132 21 x 18,5 x 20,5 cmkr. 150,-
Ekstra nedsatte tilbud!
Egernpakken
Art. 98075 Kun 158,-
Foderhus + 1 kgegernblanding
Blokpakken
Art. 98058 Kun 129-Hus til 2 fedtblokke + 4 x 300 g
fedtblokke
Nyt Gratis 148 siders katalog
top related