optimering af vvm processen: en analyse af struktur og...
Post on 14-Jan-2020
7 Views
Preview:
TRANSCRIPT
40 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER
Optimering af VVM processen: En analyse
af struktur og indholdDen danske VVM redegørelse har de seneste år været udsat for kritik på grund teknisk kompleksitet og manglende overskuelighed. Derfor er indholdet og strukturen af redegørelserne undersøgt og processen skematiseret. Formålet er at klarlægge behovet for optimering baseret på analyser af de tilsvarende redegørelser i Sverige og England.
Ida Marie Olesen,
studerende ved DTU Manage-
ment Engineering
s123421@student.dtu.dk
Michael Bruhn Barfod, l
ektor ved DTU Management
Engineering
mbba@dtu.dk
I denne artikel præsenteres et forslag til
en optimeret VVM proces, der forudses at
kunne lede til bedre og mere informative
beslutninger omhandlende transportinfra-
strukturprojekter. Med processen vil man
ikke længere lægge sig fast på en bestemt
type løsning til problemet (f.eks. en vej) tid-
ligt i processen, men i stedet gennemgå-
ende være åben for andre potentielt mere
bæredygtige løsninger. Dette vil sikre, at vi
lettere vil kunne tilrette os til de fremtidige
udfordringer på transportområdet, hvor der
efterhånden eksisterer en bred konsensus
om, at vi ikke længere kan bygge os ud af
problemerne.
VVM står for Vurdering af Virkning på
Miljøet, og det er en procedure som alle an-
lægsprojekter ifølge et EU direktiv skal un-
derlægges såfremt de forventes at kunne
påvirke miljøet i væsentlig grad. Formålet
med VVM er dermed at forudsige og ikke
mindst afværge projektets konsekvenser
på miljøet, mennesker og dyr.
Denne artikel vil kun fokusere på VVM
redegørelser omhandlende vej- og bane-
projekter og er baseret på et afgangspro-
jekt udarbejdet på DTU i foråret 2016 af Ida
Marie Olesen med titlen: ”Transportinfra-
strukturvurderinger og VVM: Integration og
behandling af miljøkriterier i et samfunds-
økonomisk perspektiv”. Projektet modtog i
december 2016 Vejbranchens pris for bed-
ste studenterprojekt på Vejforum. Artiklen
vil belyse, hvordan VVM processen forløber
fra idé til færdigt anlæg, hvordan redegø-
relserne er bygget op og hvilke miljø- og
transporteffekter de behandler.
Analysen af VVM processen er foretaget
på baggrund af den kritik, som der den se-
neste årrække har været rettet mod denne.
Kritikken går bl.a. på, at både borgere og
politikere har svært ved at forstå indholdet
i redegørelserne, da de finder indholdet
teknisk kompliceret. Desuden har borgere
svært ved at gennemskue processen, især
i forhold til hvornår de kan komme med
indvendinger, forslag og spørgsmål til det
undersøgte. Vejdirektoratet lukker for al
kommunikation med borgere under pro-
cessen (undtagen ved høringer), hvilket
primært skyldes frygten for at falske rygter
om f.eks. en linjeførings placering spredes
offentligt. Endelig er der kritik rettet mod
omfanget af analyser i VVM processen, da
kritikere mener at der anvendes for mange
ressourcer på petitesser.
Indhold og struktur af den danske VVM redegørelseVVM redegørelser udarbejdet af Vejdirekto-
ratet består som udgangspunkt af fire rap-
porter: en miljøvurdering, en arealanalyse,
en landskabsanalyse og en sammenfat-
tende rapport, hvor hver rapport normalt
er på flere hundrede sider. Disse rapporter
kan dog også være opdelt i flere delrappor-
ter. Dertil kommer et stort antal baggrunds-
rapporter, høringsnoter og -svar samt ind-
stillinger til ministeriet. Det er derfor ikke
overraskende, at man som almindelig bor-
ger kan miste overblikket, når man prøver
at forstå den aktuelle problemstilling.
Denne analyse tager udgangspunkt
i undersøgelser af 10 forskellige VVM re-
degørelser udarbejdet i perioden 2008 til
2015 af forskellige myndigheder (Vejdi-
rektoratet, kommuner, Banedanmark og
Figur 1. Oversigtstabel fra VVM redegørel-
sen: Ny forbindelse ved Roskilde Fjord.
TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 41
Transportministeriet). Det drejer sig både
om redegørelser for omfartsveje, motortra-
fikveje, faste forbindelser, letbaner, jernba-
ner og metroanlæg.
En oversigtstabel over VVM redegørel-
sens indhold og opbygning fremgår af ta-
bel 1. Denne har til formål at give et indtryk
af, hvor ensartede redegørelserne er. De
gule farver indikerer den information, der
går igen i alle redegørelserne, mens den
røde farve symboliserer, at informationen
kun fremgår i enkelte af redegørelserne.
Det trekantede symbol indikerer lovpligtig
information jf. Bekendtgørelsen om vurde-
ring af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov
om planlægning, som angiver oplysninger,
der skal fremgå af redegørelserne for VVM-
pligtige anlæg.
Generelt belyser de fleste redegørel-
ser en række gængse lovpligtige effekter.
De trafikale effekter er derudover meget
grundigt beskrevet på trods af, at dette
ikke er udspecificeret i bekendtgørelsen.
En række informationer er kun givet i en-
kelte VVM redegørelser. Det drejer sig bl.a.
om anlægs- og samfundsøkonomi, der
primært præsenteres såfremt Vejdirek-
toratet eller Transportministeriet er VVM
myndighed. Ellers drejer det sig primært
om tekniske detaljer som f.eks. tidspla-
ner, historiske gennemgange af områder
samt beskrivelse af metoder til indikering
af påvirkningsgraden af en effekt, der kun
er beskrevet sporadisk. Endelig beskriver
kun få redegørelser vigtigheden af det på-
gældende anlæg, og ingen nævner, hvad
formålet med projektet er.
Metoderne, hvormed de forskellige ef-
fekter er behandlet og præsenteret i rede-
gørelserne, er listet i tabel 2. Effekterne er
opdelt i monetære og ikke-monetær effek-
ter, dvs. effekter, der hhv. kan værdisættes i
kroner og ører, samt effekter, der ikke umid-
delbart kan værdisættes. Overordnet set er
de monetære effekter grundigt beskrevet,
og resultaterne støttes af beregninger, kort-
materiale eller andre illustrationer. De ikke-
monetære effekter er derimod ofte kun
beskrevet kvalitativt, og det kan ofte være
svært at finde konklusionerne og resulta-
terne i mængden af prosa.
Analysen af redegørelserne viste,
at det kun var 3 ud af 10, der anvender
oversigtstabeller, som den i figur 1 viste.
Denne figur er fra VVM redegørelsen om
en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,
og den indikerer graden af påvirkning på
to effekter: landskab og jordbund. Graden
4) Scoping inkl. offentlig høring
6) Analyse af alternativer
5c) Valg af metoder 5a) Afgrænsning af
projektet
7) Kvalificering af miljøeffekter
8a) Udarbejdelse af VVM
11) Offentlig høring
13) Forundersøgelser
14) Linjebesigtigelse
15) Jordfordeling
FASE 5 18) Anlæg
20) Støjmålinger og klagebehandling
FASE 2
FASE 3
FASE 6
5b) Baseline studier
9) Ekstern kvalitetssikring
8b) Samfunds- og anlægsøkonomi
12) Beslutning om anlægslov
16) Detailbesigtigelse
17) Ekspropriation
19) Åbning
FASE 4
1) Projektforslag fra bygherre. Analy-se af miljø, økonomi og alternativer
Vurdering af behov
2a) Screening Er VVM nødvendigt?
FASE 1
2b) Rapport til transportministeriet
3) Beslutning om fort-sættelse og om VVM
skal udarbejdes
10) Politisk 1. behandling
4) Scoping inkl. offentlig høring
6) Analyse af alternativer
5a) Afgrænsning af projektet
7) Kvalificering af miljøeffekter
8a) Udarbejdelse af VVM
13) Forundersøgelser
14) Linjebesigtigelse
15) Jordfordeling
FASE 5 18) Anlæg
20) Støjmålinger og klagebehandling
FASE 2
FASE 3
FASE 6
5b) Baseline studier
9) Ekstern kvalitetssikring
8b) Samfunds- og anlægsøkonomi
12) Beslutning om anlægslov
16) Detailbesigtigelse
17) Ekspropriation
19) Åbning
FASE 4
Den danske VVM-proces
1) Projektforslag fra bygherre. Analy-se af miljø, økonomi og alternativer
Vurdering af behov
2a) Screening Er VVM nødvendigt?
FASE 1
2b) Rapport til transportministeriet
3) Beslutning om fort-sættelse og om VVM
skal udarbejdes
5c) Valg af metoder
11) Offentlig høring
10) Politisk 1. behandling
Figur 2. Den nuværende danske VVM proces fra idé til færdigt anlæg.
42 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER
Tabel 1. Oversigt over indholdet af danske VVM redegørelser samt deres struktur.
Indhold I den danske VVM redegørelseIkke-teknisk
resuméBaggrund Beskrivelse
af alterna-tiver
Principper og metoder
Trafikale konsekven-
ser
Miljøvurde-ringer
Arealbehov Anlægs- og samfunds-økonomi
Mangler
Grove vurde-ringer og stu-dier af alterna-tive løsninger:1. Idégene-
rerings-proces og indledende høring
2. Trinvis ud-vælgelse af alternativer uden hen-syntagen til miljøkriterier, trafikale forhold, økonomi og tekniske faktorer
3. Baggrund for fravæl-gelse af alternativer
u Eksiste-rende forhold
Metoder og modeller an-vendt til bereg-ning af trafik og kapacitet på bane og vej
Trafikberegnin-ger i anlæg- og drifts-fasen på vej og bane (trafik-pro-gnoser, tra-fikarbejde og rejsetid)
Landskab og visuelle forhold
Ejendomme påvirket per-manent og midlertidigt:1. Ændret ad-
gangsveje2. Ekspropria-
tion3. Deling af
ejendomme og ny plan for landop-deling
4. Servitutter
u Anlægs-omkostninger1. Forudsæt-
ninger for anlægs-omkostnin-gerne
2. Miljøom-kostninger
3. Tilvalg til projektet
4. EU-støtte
Usikkerheder vedr. data-grundlag
Mangel på viden
u Samfunds-økonomiske resultater:1. Nettonutids-
værdi (NPV)2. Intern rente3. Nettogevinst
per offentlig omkost-nings-krone
u Analysens robusthed
u Beskrivelse af effekter der ikke prissættes
u Samlet vurdering af undersøgte forslag
Midlertidige ar-bejdspladser:1. Adgangs-
veje2. Lager- og
byggeplad-ser
3. Havne der påvirkes ved indsejling af materialer
Støj
Vibrationer
Fredninger
Jordbund, jordmængder og forurenet jord
Arkæologi og kulturarv
Friluftsliv og rekreative om-råder
Luft og klima
Grundvand, afvanding og overfladevand
Lys
Råstoffer, energi og af-fald
Flora og fauna
Natura 2000-områder
Befolkning og socio-økonomi: For-retninger, mennesker og samfund
Afværge-foran-staltninger og overvågning
Geologi (stabi-litet af under-bund)
Magnetfelter
Lugt og støv
Miljøhensyn ved anlægsar-bejdets gen-nemførsel
Kapacitetsfor-hold
u Trafiksik-kerhed, ulykker og oplevet tryghed
u Midlertidig trafikafvikling for vej-, tog og/eller skibs-trafik
u Trafikkens sammenhæng
u Yderligere trafi-kale effek-ter, fx. skibs-sikkerhed
u Køreplaner, korrespondan-cer, regularitet
Metoder og modeller til be-regning af støj og vibrationer
Estimering og bestemmelse af miljøkonse-kvenser
uMetoder til beregning af sværheds-graden af en påvirkning
u Formålet med VVM stu-dierne
u Processen i forbindelse med den fore-fundne offent-lige høring
u Projektets tilbagevæ-rende/fremti-dige proces
u Historisk gennemgang
u Værdien og vigtigheden af det pågæl-dende projekt
u Tidligere beslutninger, studier, rede-gørelser, ana-lyser, planer, høringer m.m.
Resumé af den information de og effekt-analyser der præsenteres i redegørelsen, uden tekniske briller
Fysisk udform-ning og design af alternativer
u Hastigheder
0/0+ alternativ: beskrivelse af fremtidige forhold hvis projektet ikke gennemføres
Tilpasning af øvrige transport-infrastruktur
uTilvalgsmu-ligheder og mulighed for ændring
Nedrivning af eksisterende broer e.l.: stra-tegier, metoder og reetablering af forholdene
Aktiviteter, der er relateret til projektet
u Tidsplan
u Gennemfør-sel af projektet: anlægstrin for anlæg på land og byggeme-toder for anlæg af bro/tunnel
TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 43
Monetære effekter Vurderingsmetode
Støj Beregninger, modellering og kortlægning
Luft og klima Beregning og modellering
Materialeforbrug Kvalitativ beskrivelse og vurdering af behov. Effekten indgår i anlægsøkonomi
Jord Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning. Flytning af jord indgår i anlægsøkonomi
Arealbehov Kortlægning og beskrivelse.
TrafikBeregning, modellering og kortlægning af trafikvækst, tidsbesparelser og trafikarbejde.
Beregning af trafikuheld og kapacitet
Anlægsøkonomi Kvalitativ beskrivelse og tabeloversigt
Ikke-monetære effekter Vurderingsmetoder
Landskab Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning
Vibrationer Kvalitativ beskrivelse
Fredninger Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning
Arkæologi og materialer Kvalitativ beskrivelse og evt. oversigtsskema
Friluftsliv og rekreativitet Kvalitativ beskrivelse og evt. oversigtsskema
Vand Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning
Lys Kvalitativ beskrivelse
Flora og fauna Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning
Natura 2000-områder Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning. Habitat direktiv, Artikel 6
Befolkning (inkl. socioøkonomi) Kvalitativ beskrivelse
Geologi Kvalitativ beskrivelse
Magnetfelter Kvalitativ beskrivelse
Luft og støv Kvalitativ beskrivelse
Tabel 2. Effekter behandlet i VVM redegørelserne samt vurderingsmetoder
af påvirkning er opdelt i fire farver og er
vurderet for hvert alternativ (listet øverst i
tabellen). En sådan oversigtstabel giver et
hurtigt overblik over alternativerne præsta-
tion inden for de enkelte effekter. Ingen af
redegørelserne omfatter imidlertid en tabel
der giver et samlet overblik over alle effek-
ter og alternativer.
VVM processenFor at danne et overblik over, hvordan in-
teressenter inddrages i VVM processen fra
idé til færdigt anlæg, er processen skitse-
ret i figur 2. Det har ikke været muligt at
få et indgående indblik i processens forløb
grundet manglende informationer. Derfor
bør der tages forbehold for, at denne pro-
ces kan variere afhængig af projekttype og
myndighed.
Processen er opdelt i 6 faser. I 1. fase
foretages forundersøgelser af et (ofte)
politisk ønsket projekt og øvrige projekt-
forslag fra bygherren. Der foretages en
screeningsanalyse, hvor det vurderes om
projektet forventes at påvirke miljøet i væ-
sentlig grad og dermed er VVM-pligtigt. Er
dette tilfældet, og er der et politisk ønske
om at projektet fortsætter, foretages der i
fase 2 analyser og vurderinger med hen-
blik på at udarbejde en VVM redegørelse.
Denne fase åbnes med en idéfase, hvor in-
teressenter inviteres til en offentlig høring,
hvor de kan bidrage med forslag og idéer til
det videre arbejde. Efter analyserne af pro-
jektets alternative løsningsforslag og udar-
bejdelsen af VVM redegørelsen, inviteres
interessenter til endnu en offentlig høring,
hvor analyserne fremlægges og indsigel-
ser samt bemærkninger noteres. Såfremt
et alternativ udvælges, og projektet kan fi-
nansieres, påbegyndes 3. fase. Her sendes
projektet til besigtigelse, og der foretages
detailanalyser. I 4. fase sendes projektet til
anlæg, og der foretages ekspropriation. I 5.
fase anlægges projektet, og i 6. fase tages
anlægget i brug, og der foretages klagebe-
handling.
Den danske VVM proces omfatter på
nuværende tidspunkt ikke en standardise-
ret ex-post proces. En ex-post proces er
en proces, hvor der reflekteres over pro-
jektets forløb. Her foretages evalueringer,
dels af beregningsmetoderne og dels af
44 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER
håndtering af forskellige forudsete og ufor-
udsete elementer, der måtte være opstået
i processen. I denne proces måles de fak-
tiske konsekvenser, og de sammenlignes
med de forventede resultater. Det kunne
eksempelvis være sammenligning af fak-
tisk luftforurening versus den estimerede
luftforurening inden anlæg. Formålet med
ex-post processen er da at optimere eller
revurdere beregningsmetoderne og pro-
cessens forløb.
VVM i Sverige og EnglandHvor hensigtsmæssig er den danske VVM
proces så egentlig i forhold til nabolande-
nes VVM? Dette spørgsmål undersøgelses
gennem oversigtsmæssige analyser af den
svenske og engelske VVM proces. Det dre-
jer sig om fire forskellige svenske VVM re-
degørelser inden for vej- og baneprojekter,
samt en omfattende engelsk VVM redegø-
relse omhandlende en ny højhastigheds-
jernbane (High Speed Rail 2).
En klar struktur og ensartethed i ef-
fektvurderingerne på tværs af redegørel-
serne er kendetegnende for de svenske
VVM redegørelser. De er alle opsat på
samme måde og benytter samme analyti-
ske tilgang, hvilket gør det let for den flittige
VVM-læser at danne sig et overblik over
indholdet og konklusionerne.
Målsætninger defineres tidligt i den
svenske og engelske VVM proces. Det dre-
jer sig dels om langsigtede, politiske mål,
og dels om konkrete og kortsigtede pro-
jektmål der skal opfyldes under projektar-
bejdet. Disse målsætninger skal bl.a. sikre,
at kun alternativer, der kan imødekomme
de ønskede visioner, vælges. Målsætnin-
gerne er tydeligt præsenteret i redegørel-
serne for at fastholde det nødvendige fokus
i processen og for at uønskede hændelser
nemmere kan undgås, f.eks. grundet øko-
nomisk bekneb.
Udarbejdelse af oversigtstabeller er et
speciale som englænderne besidder, mens
svenskerne ivrigt forsøger at følge med.
Overalt i den engelske VVM redegørelse
findes tabeller, og de er ofte detaljerede.
Det drejer sig især om oversigtstabeller,
der opsummerer vurderingerne af effekter
og deres konsekvenser for alle projektalter-
nativer. Et lille udsnit af en sådan oversigts-
tabel fremgår af figur 3, mens figur 4 viser
evalueringsskalaen. Det iøjefaldende er, at
denne tabel dels er suppleret med en ud-
videt tabel, der systematisk forklarer bag-
grunden for vurderingerne, og dels en tabel
der kort opsummerer projektets overord-
nede konsekvenser inden for hver effekt.
Der findes klare retningslinjer og vejled-
ninger for, hvordan VVM processen i Sve-
rige og England bør foregå. Ved at have et
klart defineret og offentligt tilgængeligt pro-
cesforløb, er det nemmere for interessenter
at gennemskue, hvornår de kan bidrage til
processen og påvirke den. Desuden synes
processen i Sverige og England mere åben,
da interessenter oftere inddrages.
Forslag i fornyelse af VVM i DanmarkMed afsæt i litteraturstudier og undersø-
gelser af den svenske og engelske VVM, er
et optimeringsforslag til den danske VVM
udarbejdet.
Forslaget til en ny VVM proces bestå-
ende af 4 faser fremgår af figur 5. I fase 1
opstår et ønske om forbedret mobilitet el-
ler fremkommelighed i et område, og ud fra
dette ønske udarbejdes en række overord-
nede målsætninger. Baseret på målsæt-
ningerne genereres en række alternative
løsninger, der kan imødekomme ønsker og
behov. Det er her vigtigt at tænke bredt,
således at mange forskellige typer løsnin-
ger overvejes, både store og små, vej- og
baneløsninger, kollektive muligheder og
intelligente transportløsninger. Det kan i
denne proces være fordelagtigt at afholde
en workshop med borgere og eksperter,
hvor de får mulighed for at fremkomme
med kreative løsningsforslag.
Er ét eller flere af alternativerne VVM-
pligtige, igangsættes fase 2, hvor alternati-
verne analyseres og vurderes. Der udarbej-
des mere konkrete målsætninger for pro-
jektet, og alternativernes virkninger sam-
menholdes løbende med målsætningerne.
Kan et alternativ ikke efterleve målene må
det revideres eller frasorteres.
Efter undersøgelserne foretages en
Figur 4. Evalueringsskala anvendt i over-
sigtstabellen som fremgår af Figur 3.
Figur 3. Udklip af oversigtstabel fra den engelske VVM redegørelse for High Speed Rail 2.
TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 45
stor komparativ analyse af alle alternati-
ver (også de ikke-VVM-pligtige). Hertil kan
anvendes multikriterie-analyse. Det er et
værktøj, som er velegnet til gruppediskus-
sioner, hvor mange forskellige alternativer
og kriterier skal sammenholdes. Interes-
senter og eksperter inviteres til en work-
shop for at diskutere vigtigheden af de ana-
lyserede effekter. De skal bl.a. tage stilling
til om f.eks. effekten støj er vigtigere end
det visuelle landskab. Såfremt støj i dette
eksempel er vigtigere end landskabseffek-
ten, vil de alternativer, der genererer fær-
rest støjgener, klare sig bedre i den kom-
parative analyse end alternativer med små
landskabsforstyrrelser. Forskellige vægt-
ninger af effekterne kan udarbejdes for at
belyse interessernes varierende præferen-
cer. De komparative analyser kan bruges
til at skabe et unikt illustrativt overblik over
alternativernes virkninger.
I stedet for at udarbejde et stort antal
rapporter, der kun bliver læst af et fåtal,
bør VVM resultaterne i stedet præsenteres
på måder, der henvender sig til forskellige
målgrupper. Der bør være en letforståelig
og kort udgave til den travle borger og po-
litiker, og mere detaljerede analyser til em-
bedsmændene og andre tekniske interes-
serede. På den måde kan alle på lige fod
deltage i den politiske beslutningsdebat.
Når den politiske beslutning om, hvilket
alternativ der skal realiseres er indtruffet,
og en anlægslov er vedtaget, igangsættes
fase 3, der svarer til fase 3 og 4 i den nu-
værende VVM proces. Efter anlægsfasen
påbegyndes den vigtige ex-post proces.
De vigtigste aspekterDe primære forskelle fra den nuværende
VVM proces og dette forslag er dels at ana-
lyserne behandles mere objektivt og i en
mere åben proces. Interessenter inddrages
aktivt og på flere forskellige måder – dels
vha. workshops samt oplysningskampag-
ner – og endelig kan enkelte interessenter
inddrages i processens styregruppe.
Herudover anvender processen – li-
gesom den svenske og engelske – mål-
sætninger og udvælgelseskriterier. Dette
skal sikre en alsidig vurdering af behovet,
hvormed en ny vej ikke nødvendigvis vil
anses som den mest oplagte løsning, når
et transportbehov fra A til B skal opfyldes.
Afgørende for at en sådan revideret
proces kan fungere er, at der udarbejdes
offentligt tilgængelige regler og vejlednin-
ger, der sikrer at både proces og endeligt
materiale til borgere og politikere bliver
mere ensartet og gennemskueligt – også
på tværs af forskellige myndigheder.
Endelig er den langvarende ex-post
proces vigtig for at skabe refleksion over
processen, analyserne, beregningsværk-
tøjerne, mv. Disse overvejelser og vurde-
ringer bør noteres i en fælles database,
som alle myndigheder kan tilgå, for på den
måde at skabe størst udbytte af opnåede
erfaring og sikre at flest mulige kan lære af
eventuelle fejltagelser.█
1a) Forståelse af nuværen-de og fremtidige situation
1c) Identificering af proble-mer, muligheder og behov
7b) Scoping 7c) Valg af metoder 7a) Projektmål og
prioriteringer
3) Evaluering af løsninger
9a) Analyse af alternativer: karakteristik, effekter, muligheder
og begrænsninger
9b) Revidering af effek-ter og identificering af de vigtigste effekter
10) Forudsigelse af virkninger
Evt. justering af MKV
18) Ex-post: overvågning og evaluering
19) Revidering af metoder
FASE 1
FASE 2
FASE 3
Offentlige høringer
og inddra-gelse af
interessen-ter
CBA + RA
Forslag til ny VVM-proces
5a) Screening: Er MKV nødvendigt?
6) Beslutning om fortsættelse og om MKV skal
udarbejdes
ERA (trin 1,2)
11) Afværgeforanstaltninger
ERA (trin 3)
ERA (trin 5)
Vurdering af ikke-monetære effekter, ERA
og øvrige hensyn
16) Detailanalyse/-projektering
15) Beslutning om imple-mentering/anlæg
12) Komparativ analyse af alternativer
13) Kvalitetssikring
14) Præsentation af analyser og resultater
17) Ekspropriering, anlæg og åbning
FASE 4
8) Baselinestudier
Fravalg ud fra mål
5b) Rapport til trans-portministeriet
1b) Politiske interesser og mål
4) Generering af effekter
2) Generering af løsninger
De fire rapporter i VVM redegørelsen
(miljøanalyse, arealanalyse, land-
skabsanalyse, sammenfattende rap-
port) for en ny forbindelse over Ros-
kilde Fjord er på i alt 1.393 sider. Den
sammenfattende rapport er i sig selv
252 sider lang.Figur 5. Forslag til en ny VVM proces for danske transportprojekter.
top related