på motorcykel gennem det nordlige vietnam i oktober 2014 · 2019. 4. 8. · -udgifter til...
Post on 24-Aug-2020
1 Views
Preview:
TRANSCRIPT
På Motorcykel gennem det nordlige Vietnam
I oktober 2014
Med sit varierede landskab og farverige folkeliv udgør det nordlige Vietnam den
ideelle ramme for et uforglemmeligt motorcykeleventyr.
Efter utallige motorcykelrejser i Asien det er lykkedes mig at sammensætte en
fantastisk motorcykelrejse gennem de det tropiske lavland, ad snoede bjergveje,
over bjergpas, langs floder og gennem landbrugsland med traditionelle
landsbyer og livlige, lokale markeder.
Rejsen foregår på Royal Enfield motorcykler 500/350 cc eller på Honda Baja
250cc som vil tage deltageren ud i Vietnams afkroge, hvor man kommer helt tæt
på det storslåede landskab og det charmerende lokale folkeliv. Motorcykelrejsen
begynder og slutter den pulserende hovedstad Hanoi. Undervejs bliver der også
tid til lette vandretur i landsbyer, naturoplevelser i nationalparler samt
offroadkørsel for dem der har mod på det, samt store gastronomiske oplevelser i
det lækre og til tider mærkværdige vietnamesiske køkken.
Pris for Enfield: 13.500 kr
Pris for Honda: 12.000 kr
Pris for bagsædepassager/følgekøretøj: 9.000 kr (Tilmeldingsfrist 15. februar 2014)
Program for turen
Dag 1. lørdag d. 11. okt. Ankomst til Hanoi, fællesspisning og briefing.
Deltagerne ankommer til Hanoi og indlogeres på hotel i den gamle bydel, der har er et farverigt
folkeliv. Om aftenen mødes alle deltagere på hotellet til briefing og efterfølgende fælles aftensmad,
hvor vi for første gang skal stifte bekendtskab med det oplevelsesrige og underfundige
vietnamesiske køkken.
Måltider: A.
Overnatning: Hotel.
Den pulserende gamle bydel i hovedstaden Hanoi
Dag 2. 12. okt Hanoi til Mai Chau. 150 km. Første dag på motorcyklerne
Efter morgenmaden og en fælles briefing får vi udleveret vores motorcykler og bagagen læsses på
følgekøretøjet. Efter en testkørsel rundt i de små gader, kører vi i samlet folk ud gennem Hanois
myldrende trafikkaos, hvor tusindvis af tohjulede scootere og små motorcykler myldrer ind og ud
mellem lokale skramlede busser og osende lastbiler. Efter nogle timer er vi ude af Hanoi og det
tynder ud i trafikken og overgangen fra fladt landskab til bakker med bløde sving begynder. Om
eftermiddagen er vi fremme i den lille flække i Mai Chau, hvor vi spiser og bor hos en familie i et
pælehus i en lokal landsby, ude mellem rismarkerne.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Dag 3. 13. okt. Mai Chau til Phu Yen. 170 km
Denne dag får vi mere udfordring, da der kommer stykker med jordvej og mens vi kører længere
ind i bjergene bliver sceneriet mere og mere storslået med bjerge, søer og theplantager og vi krydser
Da-folden i en lille båd inden vi er fremme ved den landsby hvor vi overnatter.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Hotel.
Lokal markedsdag i det nordlige Vietnam
Dag 4. 14. okt. Phu Yen til Vu Linh. 170 km
Turen går mod Vu Lihn og vi kommer længere ind i det område i Vietnam, der er dominerede af
stammefolk, der går klædt i farverige dragter. Efter ankomsten hos den lokale familie er der udflugt
til Thac Ba søen hvor de friske kan tage en forfriskende svømmetur.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Dag 5. 15. okt. I Vu Linh. Hviledag med mulighed for offroadkørsel
Denne dag er der en tiltrængt dag med afslapning, besøg i landbyer, udflugt til Thac Ba søen eller
offroadkørsel for dem der har lyst de udfordringer.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Dag 6. 16. okt. Vu Linh til Xin Man. 180 km.
Efter morgenmad, der i Vietnam ofte består af en skål nudelsuppe, som de lokale kalder pho, bryder
vi op fra landsbyen og kører gennem bjergene til vores næste destination: Xin Man
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Hotel.
Dag 7. 17 okt. Xin Man – Ha Giang. 140 km
Denne dag kører vi ad snoede bjergveje til Ha Giangm. Undervej bliver der gjort nogle stop hvor vi
kan nyde de storslåede udsigter ovebjergene.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay
Dag 8. 18 okt. Ha Giang til Dong Van. 150 km
Denne dag snor vejene sig gennem landskaber med spidse, forrevne bjergesider af kalksten,
terrasser hvor der dyrkes ris og andre afgrøder og gennem landbyer med en charmerende bondeliv.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Hotel.
Dag 9. 19 okt. Dong Van til Meo Vac. 100 km
Denne dag, hvor vi har en forholdsvis kort distance, kører nær den kinesisk grænse og giver os god
tid til at stoppe og se de lokale landsbyer, de farverige markedspladser og det tilhørende bondeliv
undervejs.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Hotel.
Homestay i lokal landsby
Dag 10. 20. okt. Meo Vac til Ba Be. 220 km Denne dag kører vi, stadig af veje med mange sving, mod Ba Be i Coa Bang provinsen, hvor vi
overnatter hos en lokal familie. Dagen efter skal vi udforske Ba Be National Park
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Storslåede landskaber med bjergtoppe og drivende skyer
Dag 11. 21. okt. Ba Be nationalpark og afslapning
Denne dag udforsker vi Ba Be nationalpark og sejler rundt på de store søer, der er omgivet af
grønne kalkstensbjerge. Resten af dagen hviler vi og nyder det hyggelig liv i den landsby, som vi
bor i. Der er ingen planlagt motorcykelkørsel denne dag.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Landsbybeboerene på nyhøstet rismark
Snoede bjergveje med adskillelige sving
Dag 12. 22. okt. Ba Be til Tan Trao. 150 km
Vi kører denne dag gennem et område med skov, terrasser hvor der dyrkes ris. Der også er mange
militærbaser og nationale mindemærker, da vietnameserne havde nogle voldsomme slag mod
franskmændene i 1954 og Tan Trao fungerede som Viet Congs center for militær aktivitet. Vi
overnatter hos en lokal familie inden vi næste dag kører mod Hanoi.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Homestay.
Dag 13. 23. okt. Tran Trao – Hanoi. 140 km.
Denne dag kører vi den sidste strækning tilbage til Hanoi, hvor vi, efter vi om aftenen spiser
afskedsmiddag og skåler for en fantastisk motorcykelrejse gennem det nordlige Vietnam.
Måltider: M, F. A.
Overnatning: Hotel.
Dag 14. 24. okt. Hjemrejse
Denne dag rejser deltagerne enten hjem til DK eller videre gennem Vietnam på egen hånd.
Måltider: På egen hånd
Det er oplagt at vælge at forlænge sit ophold i Vietnam og rejse videre på egen hånd. Ønsker man
dette kommer jeg gerne med gode rejseråd og forslag.
Offroadkørsel for de eventyrlystne
Hoteller og ”Homestays” Hotellerne i Vietnam er rene og velfungerende, men forvent ikke den største luksus og hurtigste
service, da personalets engelskkundskaber er meget begrænsede.
I landsbyerne bor vi i de såkaldte homestays hos søde, venlige, gæstfrie lokale etniske familier der
er vandt til at have turister på besøg og yder deres bedte mht. service. Familierne repræsenterer et
udvalg af Vietnams mange forskellige folkeslag. Når vi overnatter hos en lokal familie sover vi i en
sovesal, på en madras på gulvet, med et myggenet der hænger fra loftet ned over hver enkelt seng.
På disse steder er der ikke wifi og ofte ingen mobildækning til gengæld er det en fantastisk
mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen og opleve bondelivet, hvor der laves lokal mad
over åben ild og hygge sig med sine medrejsende og landsbybeboerne
“Sovesal” i lokalt homestay i en vietnamesisk landsby
Arrangøren Motorcykelrejsen arrangeres af undertegnede, Villads Kok Mortensen. Jeg er 31 år og rejst og
guidet adskillige rundrejser i Asien og har et stort kendskab til Vietnams lokale forhold, kultur og
historie. Jeg deltager på hele rejsen som motorcyklist og rejseleder/arrangør og jeg står for at
formidle kulturen og kontakten til lokalbefolkningen samt fungerer som torvholder på hele mc-
rejsen
Kontakt information I er velkomne til at kontakte mig pr. tlf. eller mail hvis I har nogle spørgsmål vedr. rejsen.
Villads Kok Mortensen
Thurøvej 3, 4 th, 2000 frb c.
Tlf: 29 43 14 27
email: villadskokmortensen@gmail.com
Motorcyklen På Motorcykelrejsen er der mulighed for at vælge mellem to forskellige typer motorcykel:
Royal Enfield Classic Model 350/500cc: Maskinen har fem gear, 26 heste, et solidt bundtræk og
de fleste fejl kan ordnes på stedet. Denne MC er komfortabel og velegnet til bagsædepassager.
Honda Baja 250cc: En lettere maskine med en cylinder, fire takter 6 gear. Velegnet til offroad, men
mindre velegnet til bagsædepassager.
Bagsædepassager
Der er mulighed at deltage i turen som bagsædepassager på motorcykel og hvis man bliver
udmattet, sløj eller lign. som passager i en af det følgekøretøj der medbringes på turen eller som en
kombination af disse to muligheder. Der er separat pris for bagsædepassager. Det er vigtigt at de
oplyses ved tilmelding om man evt. ønsker at deltage som bagsædepassager eller som passager i
følgekøretøjet.
Krav for at kunne deltage - At deltager har køreerfaring, kørefærdigheder samt reflekserne er i orden.
-At deltageren er indehaver af et gyldigt motorcykelkørekort
-At deltager en indehaver af gyldig rejseforsikring der dækker udgifter til deltagers egen medicinske
behandling i tilfælde af uheld eller sygdom.
- At deltageren har læst dette program og er indforstået med de krav der stilles under
afsnittet ”Deltagers Ansvar”.
Deltagers ansvar Det gule sygesikringsbevis gælder ikke for rejser i Asien, så undersøg hvad jeres personlige
rejseforsikringen dækker og ikke dækker. Det er deltagers eget ansvar at tegne en gyldig personlig
rejseforsikring, der dækker lægebehandling i udlandet.
Det er deltagers eget ansvar at skaffe flybillet.
Er deltager ikke dansk statsborger er det deltagers eget ansvar at søge oplysninger om hvilke krav
der gælder for ansøgning om visum til Vietnam
Alle deltagere har pligt til at rette sig efter anvisning fra guide, rejseleder, hotelpersonale, politi,
myndigheder, motorcykeludlejer, transportselskaber og lign. i forbindelse med gennemførelse af
rejsen.
Evt. afvisning ved indrejse i Vietnam er deltagers eget ansvar og der kan ikke forventes
kompensation fra arrangøren.
Det er deltageres eget ansvar at anskaffe gyldigt turistvisum til Vietnam i forbindelse med evt.
forlængelse af ophold i landet.
Hvis deltager vælger at køre en anden rute end den af guiden fastlagte rute vil de udgifter til benzin,
olie, reservedele, overnatning, måltider etc. deltager evt. måtte have, ikke blive godtgjort af
arrangøren.
Deltagere, der ikke møder på rette tid og sted, kommer for sent til sin flyafgang, ikke har gyldig
rejsedokumentation, bærer ugyldigt pas, afvises af immigrationsmyndigheder, ikke har nødvendige
vaccinationer eller lign. kan i forbindelse med udgifter vedr. dette ikke forvente kompensation fra
arrangøren.
Arrangøren, Villads Kok Mortensen, forbeholder sig ret til at fratage en deltager mulighed for køre
motorcykel eller i yderste tilfælde sætte vedkommende af turen, hvis det vurderes at vedkommende
gentagende gange kører groft uansvarligt eller ikke overholder de retningslinjer for kørsel og
opførsel, der ved rejsens start udstikkes. Eller hvis vedkommende kører eller opfører sig uansvarligt
pga. indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer, stærk medicin eller lign. I tilfælde af at en deltager
laver betydelig skade på motorcyklen på grund af dette, betaler vedkommende selv for denne skade,
hvis ikke vedkommendes rejseforsikring dækker skaden. Deltagerne vil ikke kunne kræve
kompensation fra arrangøren i forbindelse med dette.
Prisen inkluderer:
-Engelsktalende vietnamesisk mc-guide på hele turen.
-Individuel transfer, dvs. kørsel fra Hanois lufthavn til hotel ved ankomst.
-Mekaniker for de dage vi kører motorcykel
-Leje af MC alle de dage vi kører motorcykel
-Følgekøretøj der bærer bagage samt plads til evt. bagsædepassager
-Overnatninger i delt dobbeltværelse eller i ”homestay” som det fremgår af programmet.
-Måltider som det fremgår af programmet
-Olie, benzin og reservedele for alle motorcyklerne
-Drikkepenge til tjenere, toiletpersonale samt kuffertbærer og lign. på hotellerne og I
homestays
-Udflugt til Ba Be National Park
Prisen inkluderer ikke: - Tillæg for enkeltværelse
-Personlig rejseforsikring
-Udgifter til lægehjælp, redning eller evakuering
-Udgifter til ekstra udflugter så som rafting eller lign.
-personlige udgifter, så som vasketøj, porto, donationer, snacks etc.
-Drikkepenge til vietnamesisk guide, mekaniker og chauffør. Beregn i alt 35 amr.
dollars.
-Turistvisum til Vietnam i forbindelse med forlængelse af ophold over 15 dage
-Fly til og fra Vietnam
-Sikkerhedsudstyr som hjelm, knæ og albuebeskytter, rygskjold etc.
-Drikkevarer
-Andre udgifter der ikke fremgår specifikt af beskrivelsen.
Pris, betaling og betalingsfrist En del af beløbet skal forudbetales. Forudbetalingen er bindende. Ved framelding refunderes det
forudbetalte beløb ikke.
Senest 15. feb. 2014 betales 3000 kr. i depositum. Dette dækker forudbetaling for booking af
motorcykler samt hotelværelser i Vietnam. Beløbet refunderes kun hvis man melder fra inden 1. maj
2014. Melder man fra efter 1. april 2014 bliver dette beløb ikke refunderet, da dette beløb allerede
er overført til Vietnam.
15. feb 2014 afgøres det om turen bliver gennemført eller ej afhængig af antal tilmeldinger.
1. maj 2014 betales det resterende beløb.
Tilmelding
Tilmelding foregår ved at man sender en mail på villadskokmortensen@gmail.com, hvor man
bekræfter at man deltager. Se kontaktinformationen nederst i dokumentet.
Forbehold for ændringer
Vietnam er et udviklingsland og forholdene er meget forskellige fra det vi kender til i Danmark og
Europa. Der gøres naturligvis alt for at rejsen kan forløbe som beskrevet. Men uforudsete hændelser
kan opstå med ændringer i programmet til følge. Er vejen fx. lukket pga. jordskred, strejker,
oversvømmelse eller lign. vil ruten blive lagt om. Det er arrangøren alene, der beslutter, om en
ændring i programmet er nødvendig. Der vil ikke blive givet kompensation hvis rejsen forsinkes
eller dele af rejsen ikke kan gennemføres pga. politiske uroligheder, strejker, ændring af vejrforhold,
naturkatastrofer og force majeure.
Afrejse dato Lørdag d. 11 okt. mødes vi på hotellet i Hanoi til briefing samt velkomstmiddag. Den 12. okt om
morgenen starter vi mc-kørslen mod Mai Chau. Man kan med fordel ankomme en eller flere dage
inden og gå på opdagelse i Hanoi, vende sig til tidsforskellen etc.
Hvor stor bliver gruppen?
For at turen skal kunne gennemføres kræver det et minimum på 8 deltagere og der kører mc.
Maximum er 12 motorcykelister. Jeg ønsker at skabe små og intime grupper hvor alle lærer
hinanden at kende og små grupper giver bedre mulighed for at komme helt tæt på det lokale folkeliv
og for at få en langt bedre rejseoplevelse.
Forslag til pakkeliste
2. Sand og vindtæt tøj. Varmt tøj til de kølige nætter i bjergene.
3. Skiftesko, sandaler eller klip-klappere til om aftenen
4. Motorcykelhandsker
5. Sikkerhedsudstyr som rygstiver, støvler, mc-bukser, mc-jakke med skulder og
albuebeskytter m.m.
6. Solcreme
7. Hovedpinepiller og personlig medicin
8. En rygsæk eller tanktaske der kan rumme det mest nødvendige under køreture
9. Elastikker til motorcyklen
10. Badetøj til at bade i søer og floder
11. Gyldigt dansk kørekort til motorcykel
12. Dokumentation for personlig rejseforsikring
13. Styrthjelm (hvis åben, husk kørebriller på grund af støv)
14. En passende blanding af tøj til både kølige aftener og varme dage. Vindtæt let jakke, en
sweater etc. Der er mulighed for at få vasket tøj undervejs på hotellerne.
15. Toiletartikler
16. Lommelygte
17. Solbriller
18. Penge, kreditkort. Mindre beløb evt. i kontanter, gerne amr. Dollars.
19. Ørepropper (der kan være støj fra biler og hunde om natten)
20. Gul trafiksikkerhedsvest
21. Kikkert.
Informationsmøde
Vi afholder et informationsmøde om rejsen inden afrejse på min private adresse på Frederiksberg,
hvor alle deltagerne kan møde hinanden og hvor der kan stilles spørgsmål. Jeg sender dato og
adressen for dette møde når jeg ved hvem der deltager.
Vejkort
Jeg uddeler vejkort, køreplan og hotelliste i Hanoi.
Kort over ruten
Deltagerne vil få tilsendt et kort over ruten pr. mail
Trafik, sikkerhed og kommunikation på turen
Der er vigtigt at alle kommer sikkert gennem turen. Alle deltagerne har et ansvar for at dette sker.
Der er ingen grund til at frygte overfald eller lign. da Vietnam er et sikkert sted at færdes. Jeg har
selv aldrig oplevet overfald eller trusler i al den tid jeg har opholdt mig i landet, men lad aldrig pas,
værdipapirer eller kontanter ligge og flyde på hotelværelset eller andre steder. Lås det inde eller hav
det på jer.
Vi kører i samlet flok og giver os god tid til at stoppe og se landsbyer, skoler, folkeliv, markeder og
lign.
Alle motorcyklerne er synet fra start og bliver gennemset af mekanikeren i løbet af turen. Opstår der
fejl eller mislyde fra motoren skal dette rapporteres med det samme.
Nogle af hotellerne har internet, men med meget lav hastighed. Ude i bjergene er der områder uden
mobildækning.
Vær forberedt på at trafikken i Vietnam generelt er kaotisk og at trafikregler kun fungerer som
vejledende. Derfor skal man have et vågent øje på vejen og trafikken, hvor små køretøjer viger for
de store. Alle slags tænkelige og utænkelige overlæssende køretøjer blander sig med hinanden, der
overhales i sving og hornet bruges flittigt til at markere overfor sine medtrafikanter at ”her kommer
jeg!”. Omkring landsbyer går hunde, grise, ænder og lign. rundt på vejen eller ligger på vejen og
sover. Vi kører sjældent mere end 70 kilometer i timen og altid med respekt for de lokale forhold.
Der er højresidekørsel i Vietnam. Arrangøren tager intet ansvar for deltagernes køreegenskaber og
deltagelse er helt på egen risiko. Vi medbringer følgekøretøj. Hvis man ønsker en dag som
bilsædepassager pga. træthed, sygdom etc., er dette derfor muligt.
Her er nogle ofte stillede spørgsmål ang. motorcykelrejser
Hvad med sygdom?
Fra mine mange rejser har jeg fået stor erfaring med maveonde og lign. Jeg medbringer et mindre
rejseapotek på rejsen. Der ud over har vi også en førstehjælpskasse med under hele ekspeditionen.
Mht. vaccinationer så kontakt egen læge. Det kan også være en god ide at kontakte
Udlandsvaccinationen I/S på (Tlf.: 32683073) eller se www.vaccination.dk
Sørg for god håndhygiejne, drik kun vand fra forseglede flasker, undgå salat hvis i har sarte maver
og hvis i spiser frugt, så skær det selv ud. Drik rigelig med væske under hele turen.
Mht. malariarisiko bør I kontakte egen læge.
Se seruminstituttets hjemmeside. http://rejser.ssi.dk/rejser/omraade.asp?areaId=90
se også rejsevejledningen fra u.m. på http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-
udlandet/rejsevejledninger/indien/
Køretid? Vi kører ml. 4-9 timer om dagen inkl. pauser. De dage der er afsat til ”på egen hånd” er
det selvfølgelig op til en selv hvor meget man ønsker at køre. Køretid er forskellig fra dag til dag og
afhænger især af hvilket tempo vi kan holde, da vi kører i en samlet gruppe. Dem der vil køre
hurtigt kan køre med den vietnamesiske guide, der altid kører forrest og dem der ønsker at køre
langsommere kan kører med mig. Jeg kører altid bagerst, så der ikke er nogen der bliver tabt. Vi har
også et følgekøretøj med hvis nogle skulle få brug for at sidde og hvile sig der.
Hvor koldt eller varmt bliver det?
I Vietnams bjerge kan det blive ned til ca. 15 grader og bygningerne er ikke isolerede som i
Danmark. Om dagen skal i regne med temperaturer op til ca. 25-32 grader. Så medbring varmt tøj til
de kolde nætter og gerne vindtæt tøj til at køre med.
Kan man købe mc udstyr i Vietnam?
Man kan købe mc-udstyr i Vietnam men det er af tvivlsom kvalitet, så medbring udstyr hjemmefra.
Kort og køreplan?
I Hanoi uddeles der kort over ruten samt hotelliste til alle deltagere.
Hvordan er reglerne for fotografering? Undgå at tage billeder tiggere, folk der sover eller folk der er i bøn. Der skal være mulighed for at
de kan sige fra. Undgå at tage billeder af soldater, politi og militære anlæg.
Værdipapirer?
I skal medbringe pas, kørekort, rejseforsikringsdokumenter samt en fotokopi af pas.
Turistvisum til Vietnam Der kræves ikke turistvisum for danske statsborgere ved ophold på max. 15 dage. Ønsker man at
forlænge opholdet i Vietnam skal man selv ansøge om et turist visum.
Valuta i Vietnam
Den nationale valuta hedder Viet Dong. Jeg vil anbefale at I medbringer amerikanske dollars der
kan veksles til lokal valuta. En dollar svarer pt. til ca. 20.000 Viet Dong. I kan veksle på hoteller
eller hos vekselerer. I Hanoi kan man hæve kontanter med visa eller master card.
Hvordan fungerer gruppekørsel?
Når vi er afsted på motorcyklerne kører den lokale guide forrest så ingen farer vild. Der bliver
mange stop med mulighed for at tage billeder, se landsbyer, skoler, drikke the og tale med de lokale
undervejs. Den første dag tager vi os god tid til at lærer vores maskiner godt og grundigt at kende.
Køreudstyr?
For ens egen sikkerhedsskyld er mc-køretøj klart at foretrække. Det kan anbefales at man rejser i sin
mc-jakke for at spare pladsen i bagagen. Styrthjelmen kan man have i tasken/kufferten under
flyveturen og fylde den med tøj. Eller have den med som håndbagage. Man kan vaske tøj på
hotellerne undervejs på rejsen og dermed tage lidt mindre tøj med hjemmefra.
Er der følgekøretøj?
Der følger en bagagebil med, så vi skal ikke selv kører med vores store kufferter. Kør kun med en
lille rygsæk eller tanktaske med plads til en flaske vand, kamera, håndsprit, en rulle toiletpapir, lidt
proviant og plads til lidt tøj. Når vi starter om morgenen er der køligt men ud på dagen kan der godt
blive varmt. Bliver man træt af at køre kan man tage en dag som bilsædepassager mens
motorcyklen bliver kørt af mekanikeren. Dele af vejen er offroad-agtig og bliver dette for meget kan
man fx tage et par timer som bilsædepassager.
Toiletforhold?
Der findes ikke toiletforhold langs Vietnams landeveje som vi kender det i vesten. En toiletrulle og
en flaske alkogel i rygsækken kan derfor være en stor hjælp.
Bagageregler på fly til Vietnam? Tjek reglerne hos det flyselskab i flyver med.
Er dette en testtur?
Denne motorcykelrejse er ikke testtur i den forstand, at jeg ikke tidligere har arrangeret mc-rejser i
Vietnam Jeg har selv kørt motorcykel i Vietnam for at forberede denne rejse. Den vietnamesiske
guide kender turen til hudløshed og er yderst kompetent.
Hvad forsikringen af motorcykel dækker og ikke dækker
Læs dette afsnit grundigt.
Udlejeren af motorcyklerne oplyser at motorcyklerne er forsikret. Læs her hvad forsikringen
dækker og hvad den ikke dækker.
Skade på egen motorcykel
Motorcyklerne er forsikret. Hvis en deltager forvolder skade på den udlejede motorcykel, skal
vedkommende regne med at blive afkrævet beløbet for skaden af udlejeren i Hanoi. Hvis det er
småskader på kabler, lygter, bremseklodser eller lign. vil forsikringen ikke dække dette. Er der tale
om større skader det inkluderer motorcyklens indre dele, vil forsikringen dække ca. 50 procent af
dette beløb. Da det tager flere måneder at få forsikringsselskabet til at udbetale præmien skal
vedkommende være forberedt på at betale skadens fulde beløb til udlejeren, der derefter vil køre en
erstatningssag mod forsikringsselskabet.
Derfor er det en fordel at deltager tegner en rejseforsikring der dækker skader på lejet køretøj i
udlandet. Dette kunne fx være en helårsforsikring hos Gouda hvor man ved leje af bil og mc er
dækket med de første 10.000 kr. i selvrisiko. Prisen for dette er ca. 1200 kr. og det er en udvidet
forsikring med fx ekstra skiforsikring. Det er også vigtigt at deltagers rejseforsikring dækker
deltagers udgifter til medicin og lægebehandling i tilfælde af en trafikulykke.
Skade på andre køretøjer
Forvolder en deltager skade på andre så betales der kontant på stedet. Sådan løses det i Vietnam da
det er et udviklingsland. Både den lokale guide og jeg medbringer derfor rigeligt med kontanter
under hele turen i tilfælde af en ulykke. Den vietnamesiske guide træder til og løser konflikten på
stedet. Han har stor erfaring med at løse sådanne problemer ude på landevejene, men den deltager
der har forvoldt skaden vil blive afkrævet det fulde beløb for skade forvoldt på tredjeparten inden
afrejse. Derefter vil udlejeren af motorcyklerne køre en sag mod forsikringsselskabet og kræve
udbetaling af præmien. Dette kan tage op til flere måneder. Motorcyklens nypris er ca. 4500 amr.
dollars for Enfield og ca. 3000 amr. dollars for Honda Baja.
Personpåkørsel
Ved personpåkørsel vil forsikringen ikke dække.
Påkører man husdyr, dvs. geder, får, bøfler, køer etc. vil prisen for dette være 50-400 dollars alt efter
hvilket dyr det drejer sig om. Også i dette tilfælde betales der på stedet og forsikringen vil ikke
refundere dette.
Det er vigtigt at deltageren under hele turen er i besiddelse af sit kørekor, kontanter og
rejseforsikringsdokumenter.
Undersøg præcis hvad din egen rejseforsikring dækker mht. kørsel i udlandet.
Eneværelse
Ved tilmelding meddel da venligst om der ønskes enkeltværelse, om der ønskes plads som
bagsædepassager og hvilken type motorcykel man ønsker at køre på.
Kontakt information I er velkomne til at kontakte mig pr. tlf. eller mail hvis I har nogle spørgsmål vedr. rejsen.
Da jeg ofte er i udlandet bedes i kontakte mig på mail.
Ved tilmelding kontakt:
Villads Kok Mortensen
Thurøvej 3, 4 th, 2000 frb c.
Tlf: 29 43 14 27
Tlf Indien: 0091 99 71 16 20 96
email: villadskokmortensen@gmail.com
top related