pædagogisketilgange adhd

PÆDAGOGISKE

TILGANGE

ADHD

Børn gør det godt hvis de kan

ADHD

Koncentration

Impulsgennembrud

Hyperaktivitet

Eksekutive vanskeligheder

Opmærksomheds forstyrrelser

Eksekutive ”styre” funktioner

• Neuropsykologiske processer som styres af

frontallappen(pandelappen)

• Medvirker til at mentale processer kan blive

målrettede og problemløsende

• Har betydning for evnen til at ignorere eller

kontrollere uvedkommende stimuli

• Har betydning for at evnen til at fastholde en

plan i tid og rum(den arbejdende hukommelse)

Eksekutive problemer medfører

vanskeligheder med hensyn til ….

At huske en plan

At skift strategi

Repetitiv adfærd

Impulskontrol

At overskue og planlægge en aktivitet

fleksibilitet

ADHD - Styrkesider

Hurtige

Iderige

Multible interesser

Aktive

Handlingsrettede

Overskuds pædagogik

Tiltag der tager højde for de problemer, vi ved

om

Tiltag der gør hverdagen nemmere

Tiltag der virker…. Også de sværeste dage

Tiltag der frigiver energi

Struktur og visualisering

• Hjælper eleven til at forstå

• Får eleven til at blive rolig – få ”ro i sjælen”

• Fremmer indlæring

• Fokuserer på det konkrete i stedet for det

abstrakte

• Hjælper i forhold til selvstændighed

• Besvarer hv-spørgsmålene

• Hjælper eleven med at tilpasse sin adfærd

Pædagogik og pædagogiske

redskaber

• Høj grad af ydre struktur

– Dagsskemaer, ugeskemaer, årsplaner

• Visuel støtte (billeder /tekst)

– Funktion og udformning af

arbejdsplads/pauseplads

• Individuelle støttesystemer

– Sociale historier

– Scripts

– Huskesystemer/kalender

– Katkassen

Støttesystemet betydning

• Hjælp til at huske og/eller tydeliggøre

rækkefølgen i en aktivitet

• Hjælp til at fastholde væsentlige informationer

for situationen/aktiviteten, og dermed udelukke

uvæsentlige informationer

• Hjælp til at få overblik over en

situation/aktivitet der ellers ville synes

meningsløs og forvirrende

• Hjælp til at huske og anvende

hensigtsmæssige strategier i en given

situation.

Eksempler på områder hvor barn/elev kan

have behov for et støttesystem

• Ankomst

• Måltider

• Pauser/fri leg

• Af-og påklædning

• Ud af huset

• Nye medarbejdere

• Vrede/frustation

• At lave fejl

• At lære nyt

• At bede om hjælp

• At vente på tur

• Osv.

De 8 Hèr

• Hvad skal vi lave – indhold

• Hvorfor skal vi lave det – mening

• Hvornår laver vi det – tidspunkt

• Hvor skal vi lave det – placering

• Hvem laver vi det med – voksne, børn

• Hvordan laver vi det – metode

• Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv

• Hvad skal vi lave bagefter – indhold

Kalender/dags skema

Skema/aktivitet

Katkassen

• Formålet med KAT-kassen er at understøtte samtaler med børn og unge fra 6 årsalderen, som kan have svært ved at udtrykke sig konkret om følelser, tanker og oplevelser.

• Ved brug af KAT-kassen hjælpes både børn og voksne til refleksion, mens samtalen foregår, og KAT-kassens inspirerende udformning virker befordrende for samtaleforløbene.

• Et Kat-element er en enkel figur, som er skabt til at være et stærkt visuelt symbol, der kan animere samtalens struktur og være agent, som eleven kan udtrykke sine tanker og følelser igennem. Der kan skrives på elementerne med board marker tuscher, som kan viskes ud igen. Efter hver samtale kan elementet kopieres med elevens påskrevne tanker og følelser, som på den måde kan huskes eller anvendes til næste samtale.

Tydeliggøre og nuancere

følelser

Billeder som instruktioner

Legerum Stillerum

Organisering/kasser/

Hånd på bord / Arbejde venstre

mod højre

Sociale historier

• De sociale historier kan kompensere og afhjælpe de vanskeligheder børn og unge med ADHD/autisme og Aspergers syndrom har. Historierne kan give en perspektivering af sociale situationer og hjælpe med at korrigere sociale misforståelser. Ligeledes kan sociale historier videregive informationer om, hvad det er vigtigt for barnet/den unge at rette opmærksomheden imod. Historierne kan også være med til at planlægge handlinger og forudsige begivenheder.

• Historierne skrives til et bestemt barn/elev i en bestemt situation. En social historie indeholder for et førskolebarn få ord, store bogstaver og enkle illustrationer. For det større barn eller den unge kan en social historie indeholde komplekse beskrivelser af sociale situationer i en mere generel form.

Motivations fremmer

Belønning

Legetøj

Computer

Hyppige skift

Spændende materialer

Gameboy

Vær konkret

Tal tydelige / korte sætninger

Tænk højt / spejl barnet

Struktur

Struktur skal tænkes udviklende og ikke

begrænsende

Enighed om barnet blandt de voksne

Ensartethed

Overskueligegøre hverdagen

Rytmer i hverdagen

Organisering

Helle/fri/time out område

Træne uforudsigelighed / Snakke om at der

snart sker en forandring

Anvisninger / fortæl hvad barnet må og ikke

hvad det ikke må

Inddel rummet så barnet tydeligt ved hvor det

må være og lege med.

Indret rummet til barnet

Frikvarter

Valg muligheder

feks. Fri leg /

opstil få valg /

gerne med

billeder til

TID - tydeliggøre tiden

Ipod/smart phone

Kan tages med

Er socialt acceptabelt

Kan bruges alle steder

Kan udvikles og tilpasses med den enkelte

Den er interessant for børn og unge

Børn

Unge

Hjælpemidler

Kuglevest

Siddepuder

Timetimer

Ipods/Ipad

Høreværn

Time-timer

Kuglepuder / kugledyner

fatboy

Musik

Nuldreting og dimser

(møtrikker)

Pictogrammer

Dags dato system

Hukommelsesprogrammer

Sansemotoriske hjælpemidler

iPad/iPod

Billeder, FOTO, post.it,

tegninger,