pakkeforløb for stabil angina pectoris - forside - … · side 2 denne vejledning indeholder,...
Post on 29-Mar-2019
218 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Pakkeforløb for stabil angina pectoris
Side 2
Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for
etableringen af registrerings- og monitoreringsmodellen for stabil angina pectoris efterfulgt af en
beskrivelse af de enkelte registreringspunkter. Registreringspunkterne beskrives overordnet i
kapitel 2 med en mere uddybende og supplerende vejledning med eksemplificeringer i
efterfølgende kapitel.
Af indholdsfortegnelsen fremgår de enkelte eksempler med angivelse af Eks samt emnet for
eksemplet.
Registreringsmodellen for stabil angina pectoris ses i følgende figur:
AFH01F
Pakkeforløb start
Udredning start, første fremmøde
Beslutning: Tilbud om behandling
Invasiv behandling start
AFH01A
AFH01B
AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
AFH01C2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget under udredning
AFH01C3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
AFH01X1 Pakkeforløb slut – diagnose afkræftetAFH01X2 Pakkeforløb slut – patientens ønske9 dage
12 dage
14 dage
Registreringsmodel: Pakkeforløb for stabil angina pectoris
Anvendelse af de beskrevne registreringer findes i Beskrivelse af monitoreringsmodel –
Monitorering af stabil angina pectoris på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside
http://sundhedsdatastyrelsen.dk/
Side 3
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
1.1 Uafsluttede indlæggelseskontakter medtages i Landspatientregisteret 4
2. Vejledning 5
2.1 Pakkeforløb start 5
2.2 Udredning start, første fremmøde 5
2.3 Beslutning: Tilbud om behandling 5
2.4 Invasiv behandling start 6
2.5 Pakkeforløb slut 6
3. Supplerende vejledning 7
3.1 Pakkeforløb start 7
3.1.1 Eks Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i eksisterende forløb 8
3.1.2 Eks Forværring af stabil angina pectoris 8
3.1.3 Eks Henvisning til pakkeforløb uden at opfylde inklusionskriterierne 8
3.1.4 Eks Begrundet mistanke i eksisterende forløb – henvisning til kardiologisk afdeling 8
3.1.5 Eks Second opinion 8
3.2 Udredning start, første fremmøde 9
3.2.1 Eks Patient ønsker udsættelse af første undersøgelse 9
3.3 Beslutning: Tilbud om behandling 9
3.3.1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning 9
3.3.2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget under
udredning 10
3.3.3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling 10
3.4 Invasiv behandling start 11
3.4.1 Eks Patient får invasiv behandling 11
3.4.2 Eks Patient får invasiv behandling samt invasiv efterbehandling 11
3.5 Pakkeforløb slut 12
3.5.1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet 12
3.5.2 Pakkeforløb slut, patientens ønske 12
3.6 Forværring af hjertesygdom 12
3.7 Skift af pakkeforløb for hjerteområdet 13
3.7.1 Eks Skifte mellem pakkeforløb i egen afdeling 13
3.8 På tværs af afdelinger og sygehuse 13
3.9 Parallelle pakkeforløb for hjertesygdom 14
3.10 Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i igangværende sygdomsforløb 14
3.10.1 Eks Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i eksisterende forløb for
lungebetændelse 14
3.11 Død i forløb 14
Side 4
1. Indledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udmeldte i januar 2012, at der skal tilvejebringes en
robust monitorering af faserne beskrevet i pakkeforløbene for hjerteområdet, herunder at der
skal indføres den nødvendige registrering heraf i Landspatientregisteret. Monitoreringsmodellen
skal på sigt ligeledes kunne anvendes ved et eventuelt fremtidigt ønske om opgørelser af
maksimale ventetider samt være generisk med mulighed for anvendelse inden for andre
sygdomsområder.
Sundhedsdatastyrelsen har i den forbindelse etableret et dedikeret kodehierarki til den
nødvendige registrering af unikke monitoreringspunkter i pakkeforløbene for hjerteområdet.
Kodehierarkiet er etableret i SKS-klassifikationen, som administrative koder og skal registreres
som procedurekode med tilhørende dato.
Kendskab til indholdet i pakkeforløbsbeskrivelsen for ustabil angina pectoris og akut
myokardieinfarkt uden ST-elevation (herefter NSTEMI) samt til den enkelte patient er en
forudsætning for korrekt registrering af et pakkeforløb. Den kliniske og administrative håndtering
af patientforløbet er beskrevet i de enkelte pakkeforløbsbeskrivelser. Denne
registreringsvejledning vedrører registrering af monitoreringspunkter i forbindelse med det
konkrete patientforløb, der foregår i sygehusafdelinger. Denne registreringsvejledning omfatter
udelukkende de registreringspunkter, som anvendes til monitorering af de standardforløbstider,
der er angivet i pakkeforløbsbeskrivelsen. Dette vil sige fra patienten starter i et pakkeforløb til
den initiale invasive behandling foretages. Det kan forekomme, at patienter registreringsmæssigt
udgår af et pakkeforløb på et tidligere tidspunkt end den initiale invasive behandling grundet
kliniske beslutninger, jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen.
Patientforløb kan strække sig over flere kontakter og forskellige afdelinger også på tværs af
sygehuse og regioner. Hvis det ikke er klart i den enkelte afdeling, hvilke monitoreringspunkter
der allerede er registreret for forløbet, skal afdelingen registrere monitoreringspunkterne ud fra
egen vurdering af tidspunkt i forløb. Det samme monitoreringspunkt kan således potentielt
registreres flere gange i forløbet. Monitoreringen vil tage højde for dette.
Ud over de pakkeforløbsrelaterede monitoreringspunkter skal afdelingen registrere som vanligt
jævnfør Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Dette gælder i forhold til alle
andre relevante registreringer vedrørende den enkelte patientkontakt i hele patientforløbet,
såsom henvisningsdiagnose, procedurekoder for undersøgelse og behandling, aktions- og
bidiagnose samt ventestatus og henvisnings- samt afslutningsmåde.
1.1 Uafsluttede indlæggelseskontakter medtages i Landspatientregisteret
Landspatientregisteret er fra og med den 1. juli 2015 blevet åbnet for løbende indberetninger af
registreringer foretaget på uafsluttede indlæggelseskontakter svarende til den allerede gældende
praksis for uafsluttede ambulante kontakter. Tidligere blev registreringer for
indlæggelseskontakter først indberettet, når kontakten blev afsluttet, når patienten blev
udskrevet fra afdelingen. Det nye tiltag medfører, at Landspatientregisteret fremover vil være at
betragte som et indskrivningsregister for alle typer kontakter.
Side 5
Teknisk vil det medføre, at alle registreringer foretaget på uafsluttede indlæggelseskontakter i
2015 vil blive indberettet til Landspatientregisteret tilsvarende øvrige typer kontakter i
forbindelse med fysisk og psykisk sygdom.
Desuden er det obligatorisk løbende at indberette registreringer foretaget på uafsluttede
indlæggelseskontakter fra og med 1. januar 2016.
2. Vejledning
2.1 Pakkeforløb start
AFH01A Pakkeforløb start
’Pakkeforløb start’ for stabil angina pectoris skal registreres, når
- henvisning til pakkeforløb for stabil angina pectoris modtages i kardiologisk (udredende)
afdelingen uanset henvisningsmåde
- når kardiologisk (udredende) afdeling modtager en henvisning, hvor det klinisk vurderes, at
beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen med begrundet mistanke om
stabil angina pectoris, jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen, uanset henvisningsmåde
- hvis det besluttes i forbindelse med igangværende forløb i sygehusafdeling, at patienten skal
indgå i pakkeforløb for stabil angina pectoris.
’Pakkeforløb start’ skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller
fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket.
2.2 Udredning start, første fremmøde
AFH01B Udredning start, første fremmøde
Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for stabil angina pectoris.
Første fremmøde forekommer ved ambulant besøg eller indlæggelse på stamafdeling.
2.3 Beslutning: Tilbud om behandling
Når udredning er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om behandling,
registreres en af følgende koder:
AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
AFH01C2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget
under udredning
AFH01C3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
Beslutning vedrørende tilbud om behandling vil for de fleste pakkeforløb for stabil angina pectoris
ske ved den multidisciplinære konference, jævnfør pakkeforløb for stabil angina pectoris.
Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om behandlingstilbud
uden multidisciplinær konference.
Side 6
’AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning’ registreres
for patienter med stabil angina pectoris, når udredningen er afsluttet og der klinisk er taget stilling
til, at patienten ikke skal tilbydes yderligere udredning med eller uden medicinsk behandling.
Det vil sige, at koden skal registreres, hvis patienten diagnosticeres med stabil angina pectoris,
hvor afdelingen samtidigt vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag herunder flere
undersøgelser her og nu. Beslutningen kan desuden indebære, at patienten ikke tilbydes
medicinsk behandling, skal fortsætte igangsat medicinsk behandling eller tilbydes anden
medicinsk behandling. Patienten kan efterfølgende fortsætte i et kontrolforløb uden umiddelbar
yderligere udrednings- og behandlingstiltag.
Det enkelte patientforløb er hermed registreringsmæssigt afsluttet.
’AFH01C2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget under
udredning’ registreres, hvis patienten tilbydes medikamentel behandling som behandling af stabil
angina pectoris, men hvor der samtidig med udredningen af patienten er foretaget en invasiv
behandling (fx PCI i forbindelse med KAG).
Det enkelte patientforløb er hermed registreringsmæssigt afsluttet.
’AFH01C3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling registreres’, hvis patienten ud over den
medikamentelle behandling af stabil angina pectoris også tilbydes invasiv behandling.
2.4 Invasiv behandling start
Ved start af invasiv behandling registreres
AFH01F Invasiv behandling start
Registreringen af den administrative procedurekode skal foretages ved først forekommende
invasive behandling, fx PCI eller CABG. Den invasive procedure registreres som vanligt i henhold til
Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter
2.5 Pakkeforløb slut
Når der tages beslutning om, at et pakkeforløb for stabil angina pectoris skal afsluttes, registreres
en af følgende koder:
Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres
AFH01X1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet
Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller ikke ønsker behandling og derved udtræder helt
af forløbet, registreres
AFH01X2 Pakkeforløb slut, patientens ønske
Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet efter
’udredning start, første fremmøde’, når dette er relevant.
Side 7
Patientforløbet i regi af pakkeforløbet for stabil angina pectoris anses hermed for afsluttet.
3. Supplerende vejledning
3.1 Pakkeforløb start
Start af pakkeforløb for stabil angina pectoris skal registreres, når
- henvisning til pakkeforløb for stabil angina pectoris modtages i kardiologisk afdelingen
uanset henvisningsmåde
- når kardiologisk afdeling modtager en henvisning, hvor det klinisk vurderes, at beskrivelsen
på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen med begrundet mistanke om stabil angina
pectoris, jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen, uanset henvisningsmåde
- hvis det besluttes i forbindelse med igangværende forløb i sygehusafdeling, at patienten skal
indgå i pakkeforløb for stabil angina pectoris.
Henvisning til pakkeforløb for stabil angina pectoris kan modtages både fra almen praktiserende
læge, speciallæge, anden afdeling eller internt i samme afdeling. Henvisningen kan derfor være
intern i samme afdeling, mellem to sygehusafdelinger eller mellem skadestue og stamafdeling. I
nogle af disse tilfælde bliver patienten henvist, uden der findes en fysisk henvisning. Der skal
således ikke nødvendigvis foreligge en fysisk eller elektronisk henvisningsblanket til start af en
sygehuskontakt, for at modtagende afdeling skal behandle henvisningen i forhold til pakkeforløb
for stabil angina pectoris og dermed i forhold til registreringspraksis beskrevet i afsnit 2 med
blandt andet registrering af pakkeforløb start.
Patienter kan starte i et pakkeforløb uanset, hvornår i patientforløbet det klinisk vurderes, at
patienten svarer til målgruppebeskrivelsen for pakkeforløbsbeskrivelserne. Dette gælder også,
hvis patienten allerede er startet forløb for anden sygdom.
Pakkeforløbsbeskrivelsen for stabil angina pectoris beskriver hvilke symptomer / kriterier, der
leder til begrundet mistanke om stabil angina pectoris. Ligeledes beskrives konkrete
filterundersøgelser, der kan gøre mistanken om stabil angina pectoris begrundet. Afdelingen skal
registrere start af pakkeforløb, ved
modtagelse af henvisning til pakkeforløb med begrundet mistanke om stabil angina
pectoris
modtagelse af henvisning med symptomer / kriterier, som klinisk vurderes svarende til begrundet mistanke om stabil angina pectoris
modtagelse af henvisning med verificeret stabil angina pectoris diagnose
symptomer eller fund i igangværende patientforløb for anden sygdom, som klinisk vurderes svarende til inklusion i patientforløb i pakkeforløb for stabil angina pectoris
modtagelse af henvisning med begrundet mistanke om forværring af verificeret stabil angina pectoris
Patienter henvist med begrundet mistanke om forværring af allerede verificeret stabil angina
pectoris skal indgår på lige vilkår som nyopstået begrundet mistanke om stabil angina pectoris.
Side 8
Den kliniske vurdering er, at den enkelte patient skal undersøges for angivne symptomer, for at
afdække om den begrundede mistanke om forværring er reel samt for klinisk at kunne beslutte,
hvilken behandling patienten efterfølgende eventuelt skal tilbydes.
3.1.1 Eks Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i eksisterende forløb
Almen praktiserende læge henviser en patient til kardiologisk afdeling med smerter i brystet, der udløses af fysisk anstrengelse. Henvisningen angiver mistanke om hjertesygdom. I forbindelsen med udredningen opstår en begrundet mistanke om stabil angina pectoris. Afdelingen skal på tidspunktet for den begrundende mistanke om stabil angina pectoris registrere
AFH01A Pakkeforløb start
3.1.2 Eks Forværring af stabil angina pectoris
En patient er diagnosticeret med stabil angina pectoris og har været i behandling for
hjertesygdommen en rum tid med en rimelig stabil hverdag uden for mange smerteanfald.
Patienten henvender sig til egen almen praktiserende læge, da han i løbet af de sidste uger føler,
at antallet af smerteanfald er steget. Almen praktiserende læge henviser patienten til fornyet
pakkeforløb for stabil angina pectoris for udredning af forværring af sygdommen.
Kardiologisk afdeling skal ved modtagelse af henvisning registrere
AFH01A Pakkeforløb start
3.1.3 Eks Henvisning til pakkeforløb uden at opfylde inklusionskriterierne
Kardiologisk afdeling modtager en henvisning på en patient, hvor der på henvisninger er angivet,
at patienten skal indgå i et pakkeforløb for stabil angina pectoris. I afdelingen vurderes det dog, at
patienten ikke opfylder kriterierne for at indgå i et pakkeforløb for stabil angina pectoris.
Patienten starter derfor ikke i et pakkeforløb, og der skal derfor ikke foretages registreringer
svarende til pakkeforløbsbeskrivelserne.
3.1.4 Eks Begrundet mistanke i eksisterende forløb – henvisning til kardiologisk
afdeling
En ældre patient er blevet indlagt på medicinsk afdeling med ondt i brystet. Under udredningen af patienten viser det sig, at vedkommende har lungebetændelse, som vedkommende starter behandling for. I løbet af indlæggelsen viser det sig, at den ældre patient får symptomer, der svarer til begrundet mistanke om stabil angina pectoris. Medicinsk afdeling henviser til kardiologisk afdeling. Kardiologisk afdeling skal, når de modtager henvisningen fra medicinsk afdeling, registrere
AFH01A Pakkeforløb start
3.1.5 Eks Second opinion
En patient er udredt inden for pakkeforløb for angina pectoris på sygehus X og her udtrykt ønske
om second opinion i forbindelse med information om undersøgelsesresultater og
behandlingstilbud. Patienten henvises til second opinion på sygehus Y. Sygehus X sender
relevante undersøgelsesresultater til sygehus Y, som indkalder patienten til samtale.
Side 9
Når sygehus Y modtager henvisning til second opinion og indkalder til samtale, skal afdelingen på
sygehus Y ikke registrere svarende til pakkeforløb fra modtagelse af henvisning, da det ikke anses
som værende at starte et nyt patientforløb for stabil angina pectoris.
3.2 Udredning start, første fremmøde
Start af udredning skal registreres, når patienten har første fremmøde (besøg / indlæggelse) på
afdelingen i forbindelse med udredning i regi af pakkeforløb for stabil angina pectoris. Hvis
patienten ønsker at ændre dato for første fremmøde, skal afdelingen fortsat registrere udredning
start, første fremmøde på den dato, hvor patienten møder til udredning første gang.
3.2.1 Eks Patient ønsker udsættelse af første undersøgelse
En patient, der er henvist med begrundet mistanke om stabil angina pectoris til kardiologisk
afdeling, har fået tilbudt en dag til møde i kardiologisk ambulatorium. Patienten ringer imidlertid
til afdelingen for at høre, om det er muligt at udsætte dagen med fire dage, da vedkommende
skal til en familiefest.
Afdelingen skal aftale anden tid med patienten og skal registrere ventestatus jævnfør
Fællesindhold for basisregistrering for sygehuspatienter.
På dagen for første fremmøde i udredningsforløbet skal afdelingen registrere
AFH01B Udredning start, første fremmøde
3.3 Beslutning: Tilbud om behandling
Efter endt udredning tages der klinisk beslutning om, hvilken behandling patienten skal tilbydes.
Beslutningen vil i forbindelse med de fleste pakkeforløb for stabil angina pectoris blive taget ved
en multidisciplinær konference, men kan ligeledes blive taget i afdelingen uden multidisciplinær
konference.
3.3.1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
Når udredningen er afsluttet, og der klinisk er taget stilling, at patienten ikke skal tilbydes
yderligere udredning med eller uden medicinsk behandling, skal afdelingen registrere
AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
Det vil sige, at koden skal registreres, hvis patienten diagnosticeres med stabil angina pectoris,
hvor afdelingen samtidigt vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag herunder flere
undersøgelser her og nu. Beslutningen kan desuden indebære, at patienten ikke tilbydes
medicinsk behandling, skal fortsætte igangsat medicinsk behandling eller tilbydes anden
medicinsk behandling. Patienten kan efterfølgende fortsætte i et kontrolforløb uden umiddelbar
yderligere udrednings- og behandlingstiltag.
Det enkelte patientforløb er hermed registreringsmæssigt afsluttet.
3.3.1.1 Eks Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
På baggrund af undersøgelsesresultater i udredningsforløbet i regi af pakkeforløb for stabil angina
pectoris, tages der i afdelingen klinisk beslutning uden multidisciplinær konference om, at
Side 10
patienten er færdigudredt og skal alene fortsætte den medikamentelle behandling af stabil angina
pectoris, der er startet under udredningsforløbet.
Kardiologisk afdeling skal ved beslutning om alene medikamentel behandling af angina pectoris
registrere
AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
3.3.1.2 Eks Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
På baggrund af undersøgelsesresultater i udredningsforløbet i regi af pakkeforløb for stabil angina
pectoris tages der i afdelingen klinisk beslutning uden multidisciplinær konference om, at
patienten er færdigudredt og tilbyder kontrol i kardiologisk ambulatorium et halvt år senere.
Kardiologisk afdeling skal ved beslutning om at tilbyde patienten at komme til kontrol uden
umiddelbar yderligere udredning registrere
AFH01C1 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, ingen yderligere udredning
3.3.2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget
under udredning
Når udredningsforløbet er afsluttet, og det klinisk er besluttet at tilbyde patienten fortsat
medikamentel behandling af stabil angina pectoris, men hvor der undervejs i udredningsforløbet
er foretaget invasiv behandling, fx en PCI direkte i forbindelse med KAG, skal afdelingen registrere
AFH01C2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget
under udredning
Hvis en patient får foretaget en invasiv behandling i forbindelse med udredningen, men det
efterfølgende klinisk vurderes, at der er behov for yderligere invasiv behandling, anses den
invasive behandling, som er foregået under udredningen, som den først foretagne invasive
behandling, og den eventuelle efterfølgende invasive behandling vurderes i denne sammenhæng
som en form for efterbehandling. Denne skal ikke registreres med anvendelse af de etablerede
dedikerede koder i forbindelse med registrering for pakkeforløb for stabil angina pectoris.
3.3.2.1 Eks Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget
under udredning
En patient er blevet henvist til udredning i regi af pakkeforløb for stabil angina pectoris. Under
KAG-undersøgelsen besluttes det umiddelbart at foretage en PCI, da det vil være det mest
hensigtsmæssige for patienten.
Efter endt udredning besluttes det, at patienten skal fortsætte igangværende medikamentelle
behandling. Kardiologisk afdeling skal registrere
AFH01C2 Beslutning: Tilbud om medikamentel behandling, invasiv behandling foretaget
under udredning
3.3.3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
Når det klinisk er besluttet ud over den medikamentelle behandling af stabil angina pectoris
ligeledes at tilbyde patienten invasiv behandling, skal afdelingen registrere
AFH01C3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
Side 11
Der skal kun foretages én registrering for ’Beslutning: Tilbud om behandling’ for hvert forløb.
Dette betyder, at hvis patienten tilbydes invasiv behandling, og samtidig fortsætter den igangsatte
medikamentelle behandling af stabil angina pectoris, registreres dette alene, som ’Beslutning:
Tilbud om invasiv behandling’.
Denne beslutning er taget, da alle patienter diagnosticeret med stabil angina pectoris i et eller
andet omfang altid vil modtage medikamentel behandling uanset anden form for behandling.
3.3.3.1 Eks Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
En patient har i kardiologisk afdeling gennemgået et udredningsforløb for stabil angina pectoris i
regi af pakkeforløb for stabil angina pectoris. Allerede tidligt i udredningsforløbet startede
patienten medikamentel behandling. Efter endt udredning besluttes det, at det vil være relevant
at tilbyde patienten en PCI.
Kardiologisk afdeling skal på dagen for beslutning om at tilbyde patienten invasiv behandling i
form af PCI registrere
AFH01C3 Beslutning: Tilbud om invasiv behandling
3.4 Invasiv behandling start
Den administrative procedurekode ’invasiv behandling start’ skal registreres ved den først
forekommende invasive behandling for patienter med stabil angina pectoris. De konkrete
behandlinger er beskrevet nærmere i pakkeforløbsbeskrivelsen for stabil angina pectoris
Registreringstidspunktet for ’invasiv behandling start’ svarer til tidspunktet, hvor afdelingen
registrerer udført operation. Den udførte operation skal fortsat registreres i henhold til
Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter.
Ved start på invasiv behandling, skal afdelingen registrere
AFH01F Invasiv behandling start
3.4.1 Eks Patient får invasiv behandling
En patient får efter endt udredning foretaget en PCI. På dagen for PCI behandlingen skal afdelingen registrere
AFH01F Invasiv behandling start
3.4.2 Eks Patient får invasiv behandling samt invasiv efterbehandling
En patient får efter endt udredning foretaget en PCI-behandling. Denne skønnes efter kort tid som ikke tilstrækkeligt. Patienten tilbydes derfor og får efter noget tid foretaget en CABG. PCI behandlingen anses som den initiale invasive behandling og CABG som efterbehandling. Derfor skal afdelingen alene registrere den administrative procedurekode på tidspunktet, hvor PCI-behandlingen blev udført. Afdelingen skal på dagen for PCI registrere
AFH01F Invasiv behandling start
Side 12
3.5 Pakkeforløb slut
3.5.1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet
Når udredningsforløbet efter en klinisk vurdering af undersøgelsesresultater er afsluttet med en
afkræftelse af den begrundende mistanke om stabil angina pectoris.
Afdelingen skal registrere
AFH01X1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet
Dette uanset om patienten afsluttes helt i regi af pakkeforløb for stabil angina pectoris eller
henvises til andet pakkeforløb for hjerteområdet.
Registreringen af ’pakkeforløb slut, diagnose afkræftet’ kan anvendes på et hvilket som helst
tidspunkt efter ’udredning start, første fremmøde’ i patientforløbet, når patienten efter afsluttet
udredning ikke har stabil angina pectoris.
Hvis der fortsat er begrundet mistanke om anden hjertesygdom, skal afdelingen efterfølgende
ved begrundet mistanke om anden hjertesygdom inkluderet i pakkeforløb for
hjerteområdet starte relevante pakkeforløb eller henvise til relevante afdeling, hvorefter
involverede afdeling skal registrere svarende til afsnit 2
ved mistanke om anden hjertesygdom ikke inkluderet i pakkeforløb for hjerteområdet,
fortsætte udredning for hjertesygdom eller henvise til relevante afdeling
Patientforløbet i regi af pakkeforløbet for stabil angina pectoris anses hermed for afsluttet.
3.5.2 Pakkeforløb slut, patientens ønske
Når patienten har udtrykt ønske om ikke at videreføre et planlagt forløb, og ønsker at ophøre med
udredning, ikke ønsker henvisning til invasiv behandling eller ikke ønsker yderligere behandling,
skal afdelingen registrere
AFH01X2 Pakkeforløb slut, patientens ønske
Patientforløbet i regi af pakkeforløbet for stabil angina pectoris anses hermed for afsluttet.
3.6 Forværring af hjertesygdom
Ved begrundet mistanke om forværring i tilstanden stabil angina pectoris skal patientforløbet
registreres som startende i et nyt pakkeforløb for stabil angina pectoris. Afdelingen skal
registrere, som beskrevet i afsnit 2 med blandt andet registrering af ’pakkeforløb start’.
Det er en sundhedsfaglig beslutning, at patienter henvist med begrundet mistanke om forværring skal indgår på lige vilkår som nyopstået begrundet mistanke om stabil angina pectoris med hensyn til inklusion i pakkeforløb og dermed registrering af samme. Den kliniske vurdering er, at den enkelte patient skal undersøges for angivne symptomer, for at afdække om den begrundede mistanke om forværring i sygdomstilstanden er reel samt for klinisk at kunne beslutte, hvilken behandling patienten efterfølgende eventuelt skal tilbydes.
Side 13
3.7 Skift af pakkeforløb for hjerteområdet
Der kan forekomme behov for ændring af den initiale begrundede mistanke af stabil angina
pectoris og dermed pakkeforløb, som følge af et initialt udredningsforløb.
Hvis det klinisk besluttes, at patienten efter endt udredning skal afsluttes i det påbegyndte
pakkeforløb for stabil angina pectoris, da der er opstået en begrundet mistanke om anden
hjertesygdom end oprindelig vurderet, skal pakkeforløb for stabil angina pectoris afsluttes og
afdelingen skal registrere
AFH01X1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet
Samtidigt skal afdelingen, hvis der er fundet begrundet mistanke om anden hjertesygdom med
beskrevet pakkeforløb, starte relevante pakkeforløb for hjerteområdet.
For start i pakkeforløb for ustabil angina pectoris, skal afdelingen registrere
AFH02A Pakkeforløb start
For start i pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt, skal afdelingen registrere
AFH03A Pakkeforløb start
3.7.1 Eks Skifte mellem pakkeforløb i egen afdeling
En patient er henvist til kardiologisk afdeling med begrundet mistanke om stabil angina pectoris.
Under udredningsforløbet bliver stabil angina pectoris diagnosen afkræftet.
Undersøgelsesresultaterne medfører dog, at det klinisk vurderes, at patienten skal starte
pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt for udredning af begrundet mistanke om
hjertesvigt.
Kardiologisk afdelingen skal registreringsmæssigt afslutte det initialt startede pakkeforløb for
stabil angina pectoris ved den kliniske beslutning om diagnose afkræftet. Afdelingen skal
registrere
AFH01X1 Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet
Efterfølgende skal afdelingen starte pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt ved at
registrere
AFH03A Pakkeforløb start
Afdelingen skal efterfølgende registrere øvrige pakkeforløbskoder i regi af pakkeforløb for
hjerteklapsygdom og hjertesvigt, jævnfør registreringsvejledningen for hjerteklapsygdom og
hjertesvigt.
3.8 På tværs af afdelinger og sygehuse
Patientforløb kan strække sig over flere kontakter og forskellige afdelinger, sygehuse og regioner,
hvor det ikke nødvendigvis er klart for den enkelte afdeling, hvilke monitoreringspunkter, der
allerede er registreret for forløbet. Derfor er det væsentligt, at afdelingen registrerer
monitoreringspunkterne ud fra egen vurdering af tidspunkt i forløb. Det samme
monitoreringspunkt kan således potentielt blive registreret flere gange i forløbet. Anvendelsen af
Side 14
monitoreringspunkterne er uafhængigt af hvilken afdeling, der registrere på tværs af sygehuse og
regioner.
Monitoreringen vil ligeledes tage hensyn til mulige dobbeltregistrerede kode, jævnfør
monitoreringsvejledningen.
3.9 Parallelle pakkeforløb for hjertesygdom
Det kan forekomme, at der i forbindelse med udredning for stabil angina pectoris, findes
begrundet mistanke om eller diagnosticeres anden form for hjertesygdom samtidigt. Dette skal
registreres som uafhængige pakkeforløb, der forekommer parallelt.
3.10 Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i igangværende sygdomsforløb
I et igangværende patientforløb for anden sygdom, kan der i forbindelse med udredning findes et
tilfældigt fund, der vurderes som begrundet mistanke om stabil angina pectoris eller patienten
kan udvikle symptomer svarende til stabil angina pectoris. I en sådan situation skal afdelingen
starte et pakkeforløb internt i afdelingen eller henvise til relevant afdeling til start af pakkeforløb
for stabil angina pectoris.
3.10.1 Eks Begrundet mistanke om stabil angina pectoris i eksisterende forløb for
lungebetændelse
En patient indlagt med lungebetændelse i medicinsk afdeling udvikler under indlæggelsen
symptomer på stabil angina pectoris. Medicinsk afdeling skal ved den kliniske beslutning herom
henvise til kardiologisk afdeling til udredning for stabil angina pectoris. Kardiologisk afdeling skal
ved modtagelse af henvisning registrere
AFH01A Pakkeforløb start
3.11 Død i forløb
I nogle tilfælde vil det forekomme, at patienten dør midt i et forløb. Afdelingen skal i disse tilfælde
registrere jævnfør Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Der skal således ikke
ske særskilt registrering i forhold til pakkeforløb for stabil angina pectoris.
top related