rehabilitering for kræftpatienter - at støtte til livet ... lise b thisted - stavanger...
Post on 19-Aug-2019
214 Views
Preview:
TRANSCRIPT
29.09.2015
1
Rigshospitalet
Indsæt hjælpelinjer til placering
af objekter
1. Højreklik uden for slidet og
vælg Gitter og hjælpelinjer
2. Sæt kryds ved Vis
tegnehjælpelinjer på skærmen
3. Vælg OK
Indsætte Titel/beskrivelse og Navn
1. Vælg Indsæt i topmenuen
2. Vælg Sidehoved og Sidefod
3. Indtast dit navn, hvor der står Navn
4. Indsæt Titel/beskrivelse hvor der står
Titel/beskrivelse
5. Vælg Anvend på alle eller Anvend
hvis det kun skal være på et enkel slide
Rehabilitering for kræftpatienter- at støtte til livet med/efter kræft
Landskursus for norske kræftsygeplejersker
Stavanger, september 2015
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Oplæg
•Behov for rehabilitering hos kræftpatienter
•Kræftrehabilitering i hospitalsregi og
kommune
•Rehabiliterende sygepleje – muligheder og
udfordringer
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
2
Conclusion
• You know nothing!
• You can as nurse not rehabilitate patients!
• Conversation about daily life between nurses and
cancer patients must begin at hospitals at time for
diagnosis and during cancer treatment and follow up
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
Rigshospitalet
Behov for rehabilitering hos kræftpatienter
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
3
Cancer hurts every-body
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
Danske patientoplevelserBarometer undersøgelse, KB 2013
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
4
Danske patientoplevelserBarometer undersøgelse, KB 2013
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Oplevede følger efter brystkræftBarometer undersøgelse, KB 2013
20. september 2015
29.09.2015
5
Rigshospitalet
20. september 2015
Prostatakræft og hovedhalskræftBarometer undersøgelse, KB 2013
Brud på hverdagens selvfølgeligheder
At spise og drikke
At klæde sig i tøjet
At tale
At sove
At gå på arbejde
At være sammen med andre
At gå på toilettet
At dyrke sin hobby/sport/fritidsinteresse
Etc………20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
6
Rigshospitalet
Kræftrehabilitering på tværs af hospitaler, kommuner og patientens læge.
Eksempel fra region Hovedstaden, Danmark
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Forløbsprogram for rehabilitering OG palliationi relation til kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012
At alle kræftpatienter bliver vurderet for behov for en rehabiliterende eller palliativ indsats sideløbende med behandling jf. kræftpakkeforløb.
At patienter/borgere med behov tilbydes den rette rehabiliterende/pallierende indsats.
At sikre en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem hospital, kommune og almen praksis
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
7
• På hospitalet:
I forbindelse med initial behandling, ved skift i
behandling og status ved afsluttet forløb
• I kommunen:
Behovsvurdering sker ved første møde i kommunen
og eventuelt senere i forløbet
Kommunerne har ansvaret for hovedparten af
rehabiliteringsindsatserne
• Behovsvurdering er ikke en del af aftalen med almen
praksis, men patienter kan bruge skemaet til at
forberede sig til samtaler hos egen læge
Behovsvurdering hvor og hvornår
Lise Bjerrum Thisted og Helle Høstrup, Rigshospitalet
ICF – en rehabiliteringsmodel af WHO
20. september 2015
www.marselisborgcentret.dk/icf/
Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
8
Rehabilitering ifølge WHO
”Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne
er en række af indsatser, som har til formål at sætte den
enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst
mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle,
psykologiske og sociale funktionsevne.
Rehabilitering giver mennesker med nedsat
funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at
opnå uafhængighed og selvbestemmelse.”
Sundhedsstyrelsens oversættelse (maj 2010) af WHO definition
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Palliation ifølge WHO
• ”Den palliative indsats har til formål at fremme livs-
kvaliteten hos patienter og familier, som står overfor
de problemer, der er forbundet med livstruende
sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem
tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og
behandling af smerter og andre problemer af både
fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.”
WHO (2002)
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
9
Vurdering og udredning
• Alle kræftpatienter skal have udført en indledende overordnet behovsvurdering
• Behovsvurderingen kan efterfølges af en uddybende udredning, når det vurderes relevant.
• Der udarbejdes en plan for rehabilitering (og palliation), når det besluttes, at der skal ydes en indsats.
(s.7,SST forløbsprogrammet, 2012)
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Hvem er eksperten?
Patienten er ekspert på eget liv, mening, drømme og ønsker.
Den sundhedsprofessionelle er ekspert på sygdom, behandling og følger
Identifikation af behov og behovsvurdering, sker i samspillet
mellem sundhedsprofessionel og patient(pårørende)
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
10
Behov ifølge Maslow?
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
How do ’we’ do today?
29.09.2015
11
Hvordan identificeres behov i praksis?
Med udgangspunkt i den enkeltes samlede
helbreds- og livssituation identificeres behov for
rehabilitering.
•Behov kommer til udtryk på forskellige måder i
forskellige sammenhænge
•Forskellige redskaber og tilgange kan tages i brug
Faglige skøn Fortællingen Observation
SamtaleStandardiserede måleredskaber
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
At identificere behov
BehovFigur 5.1, s. 60, La Cour, Thisted
Bjerrum et al: kap. 5 Identifikation
af rehabiliteringsbehov,
’Udfordringer til rehabilitering i
Danmark’; 2011,
Marselisborgcentret
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
12
Problem? Dilemma? Vilkår?Behov for en indsats?
•Rehabilitering (og palliation) er også:
Forebyggelse
Sundhedsfremme
Behandling
Undervisning/information
Støtte – og vedligeholde funktionsevne
Lindring
20. september 2015
Rehabilitering (og palliation) – en individuel indsats og ikke én pakke
• Menneskers hverdagsliv er
forskelligt....
• Kræft påvirker patienter forskelligt
og behandles forskelligt.....
• Rehabilitering kræver en individuel
plan med inddragelse af patient og
familien
• Intervention kan være individuel,
men kan også foregå i
gruppesammenhæng.
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
13
Afklare behov for rehabilitering – som du spørger for du svar
• Hvem hjælper dig, for at du kan klare hverdagen og
kræftbehandling?
• I hvilke situationer kan du mærke at sygdommen og bivirkninger
påvirker din hverdag?
• Hvad skal kræftsygdommen ikke forhindre dig i?
• Hvad er den største udfordring som sygdom/behandling har givet
dig og din familie?
• Hvad gør sygdom/behandling/senfølger ved den person, du
normalt er?
• Hvad i din dagligdag har forandret sig siden du er blevet syg?
20. september 2015
Vurdering af behov - et forberedelsesskema til patienter (og pårørende)
Udviklet i samarbejde med patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale – hospitaler, kommuner, egen læge
Inspireret af Distress Thermometer, Guidet Egen Beslutning og ICF
Valideret i tre pilottest
Skal understøtte aktiv inddragelse af patienten i eget forløb
Et samtaleredskab til en overordnet og indledende behovsvurdering – ikke et screeningsværktøj, ej heller et redskab til at graduere behovet
Redskabet er borgerens og skal ikke ord-ret dokumenteres
Det sundhedsfaglige personale vurderer behovet for rehabilitering og palliativ indsats på baggrund af samtalen
Publiceret i Sygeplejersken marts 2015 http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2015-03-72-1-Stoette-til-livet-med-kr%C3%A6ft---udvikling-af-et-forberedelsesskema-til-patienter-og-paaroerende0226-272.aspx
Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet
29.09.2015
14
Pilottests
1. Foråret 2013, spørgeskema til patienter, pårørende
og personale (tal)
Revision af skemaet
2. Sommer 2013, afprøvning i samtaler opfulgt af
fokusgruppeinterviews af patienter og personale
Revision af skemaet med nyt layout
3. Vinter/forår 2014, afprøvning i forskellige enheder,
suppleret med observation og interviews samt
møder med to brugerpaneler
Revision og ændring af betegnelseLise Bjerrum Thisted og Helle Høstrup, Rigshospitalet
You know nothing!
Physiotherapist:
“The tool provided a totally different kind of conversation with the patient – it concerned other topics than I normally talk with patients about (as physiotherapist).”
Nurse:
“I realized that you know a lot about the cancer treatment and side effects, but you know nothing about the challenges and troubles patients and families have during and after cancer treatment –information which the dialogue tool helps to provide.”
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
29.09.2015
15
The expert is the patient
The tool enabled the patient in being the expert on their own daily life, which created better opportunities for personalized rehabilitation (observational study & focus group interviews).
Patient: “I was confused and in distress, and the tool helped me realize which kinds of challenges I and my family have – we didn’t see identical problems but discovered what we could solve on our own, and what kind of help we needed from professionals.”
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
You can facilitate rehabilitation as nurse
The patient and relatives preparing at home with the tool enabled a more focused conversation with health professionals (interviews with patients, healthcare professionals at hospital, staff from municipality and general practitioner).
The tests confirmed that needs for rehabilitation change over time during and after cancer treatment - the scheme shall be used at least at first contact, ending treatment and during follow-up and when treatment is changed or patient referred to palliative care or municipality
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
29.09.2015
16
Patientens forberedelsesskema
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Indsæt billede
1. Klik på det lille billede-
indsættelsesikon i midten
af pladsholderen
2. Indsæt det ønskede billede
3. Klik Beskær for at ændre
billedets fokus/størrelse
4. Ønsker du at skalere billedet, så hold
SHIFT-knappen nede, mens der
trækkes i billedets hjørner
Rigshospitalet
Støtte til livet med kræft – en film til patienter og pårørende
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Film
29.09.2015
17
Rigshospitalet
Rehabiliterende sygepleje- muligheder og udfordringer
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Rehabiliterende sygepleje, ifølge Kirkevold
• Bruge sin faglige viden om kroppens funktioner
• Yde en koordinerende rolle
• Yde en bevarende rolle
• Yde en fortolkende rolle
• Yde en trøstende rolle
• Yde en integrerende rolle
20. september 2015
29.09.2015
18
At navigere en patient i kaos
20. september 2015
At klæde patienten på til at bruge sundhedsvæsenet og sit netværk
Patienten
Familie og pårørende
Praktiserende læge
Hospital
Kommune (hjemmepleje,
kræftkoordinator, jobcenter mm.)
Arbejdsgiver
Palliativ enhed/team
Genoptræningsenhed
Præst
psykolog
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
19
At facilitere rehabiliteringsproces
•Timing
•Kontekst
•Støtte/motivere/coache
20. september 2015
Sygeplejerskens rolle –i tværfagligt rehabiliteringsteam
•Identificere behov for rehabilitering
•Koordinere rehabiliteringsproces
•Tilrettelægge rehabiliterende miljø
20. september 2015
29.09.2015
20
Perspektiver på rehabilitering
•Disease-perspektiv – at have en sygdom
•Illness-perspektiv – at være/opleve sig syg
•Sickness-perspektiv – samfundsforståelse
af sygdom og funktionsevnenedsættelse
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Særlig udsatte patienter
•Enlige
•Kort uddannelse
•Medicinsk behandlet komorbiditet
•Komplicerede/talrige
symptomer/bivirkninger/senfølger
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
29.09.2015
21
Fordeling af henvisninger
909 henvisninger i 2013
kraeftcenter-kbh.dk
Diagnose Antal
Brystkræft 350
Mave- tarmkræft 153
Mundhule/halskræft 102
Lungekræft 89
Øvrige diagnoser 215
I alt 909
Diagnose Kontrol
Sygdomsforløb for kræftpatienter
Behandling
Kontaktperson
Borgeren tildeles en
kontaktperson, som
er gennemgående i
hele forløbet
Visitationssamtale
Individuel handleplan
for rehabiliterings-
forløbet udarbejdes
Udslusningssamtale
Fokus på nedtrapning
af aktiviteter i centret
frem til afslutningen af
forløbet
Henvisning Afslutning
Rehabiliteringsforløb i Center for Kræft & Sundhed København
AktiviteterVisitation
Fysisk aktivitet
Styrke – og konditions-
træning, naturaktiviteter,
kajakkursus, klatring, yoga
m.m.
Kostintervention
Individuel vejledning
Holdundervisning
Patientundervisning
Fysiske, psykiske, sociale
og eksistentielle følger til
sygdom og behandling
samt erfaringsudveksling
Øvrige tilbud
Rygestop, samtalegrupper,
tilbud til pårørende, tilbud
fra Kræftens Bekæmpelse
KOMMUNAL REHABILITERING TIL BORGERE MED KRÆFT
Opfølgningssamtaler
Status for borgerens
situation og justering
af handleplan
Afslutningssamtale
Fokus på fastholdelse
af livsstilsændringer
Socialrådgivning
Individuel vejledning
Holdundervisning
Conclusion
• You know nothing!
- the patient is the expert!
• You can as nurse not rehabilitate patients!
• but you have possibilities to facilitate rehabilitation during and after cancer treatment
• The needs for rehabilitation change over time and is a process that begin when the patient is diagnosed and have cancer treatment at the hospital – and you can begin tomorrow
Lise Bjerrum Thisted, Copenhagen University Hospital
Rigshospitalet, Denmark
29.09.2015
22
Opstil teksten i punkter
Niveauer
1. Niveau = Bullets 22 pkt
2. Niveau = Bullets 22 pkt
3. Niveau = Bullets 20 pkt
4. Niveau = Bullets 18 pkt
5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt
For at få punktopstillet teksten (flere
niveauer findes) brug Forøg
listeniveau
For at få venstrestillet teksten
uden punktopstilling, brug
Formindsk listeniveau
Rigshospitalet
Tak for opmærksomheden og invitationen til at deltage i jeres landskursus
• Kontakt:
• Lise Bjerrum Thisted
• Kræftrehabiliteringssygeplejerskeved Rigshospitalet,
• Copenhagen University Hospital
• Mail: lise.bjerrum.thisted@regionh.dk
20. september 2015Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske
Om oplægsholder
• Lise Bjerrum Thisted, uddannet sygeplejerske 1990, onkologisk
efteruddannelse i 1994, kl. sygepl. vejleder i onkologisk klinik fra
1998-2008, diplomuddannelse i sundhedsfremme og
forebyggelse 2007 og master i klinisk sygepleje 2011.
• Har siden 2008 arbejdet som kræftrehabiliteringssygeplejerske
ved Rigshospitalet, og fik i 2013 Rigshospitalets Florence
Nigthingale pris for sit arbejde med at udvikle den rehabiliterende
sygepleje til patienter med kræft.
20. september 2015
29.09.2015
23
Litteratur• Hjortbak BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus, Danmark: Rehabiliteringsforum Danmark;
2011. http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/Publikationer/PDF_er/Udfordringer_til_rehabilitering_wed_udgave.pdf
• Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: MarselisborgCentret 2004 http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/Publikationer/PDF_er/Hvidbog.pdf
• Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats på kræftområdet : et sundhedsfagligt oplæg. 2010. http://www.sst.dk/publ/Publ2010/PLAN/Kraeft/StyrketIndsatsPaaKraeftomraadet2010.pdf
• Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft. København, 2012. (50 sider) http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/8D462333D76845B1B09CAF40F9476087.ashx
• Birtø K, Thisted L B, Trier K, Kræftrehabilitering, kap. 20, s. 309 – 321, i Kræftsygepleje. I et forløbsperspektiv, 2014
• Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter, 2012, www.sst.dk
• Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft. København: Sundhedsstyrelsen; 2012. http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/8D462333D76845B1B09CAF40F9476087.ashx
• Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft. Rapport fra en national arbejdsgruppe. Sammenfatning. Kræftens Bekæmpelse, København, 2015. (8 sider) https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/6/4676/1428488823/rapport-om-rehabilitering.-sammenfatning.-endelig-16.2-2015-national-arbejdsgruppe.pdf
• La Cour K, Thisted L B et al: Kap. 5 Identifikation af rehabiliteringsbehov, ’Udfordringer til rehabilitering i Danmark’; 2011, s. 57-74,
• Thisted, L B og Høstrup, H, Støtte til livet med kræft – udvikling af et forberedelses-skema til patienter og pårørende, Sygeplejersken 2015;(3):72-76
• Timm, H.U., Hvorfor hvisker heltinderne? - om ufortalte og uhørte lidelser efter kræftbehandlinger, Omsorg, 2006, vol. 4, no. 4, s. 47-52
• Kirkevold,M, Kap 8. Sygeplejerskens roller og funktioner i rehabiliteringsprocessen, side 131-163 (32 sider), i bogen ’Rehabiliterende sygepleje’, red. Angel og Aadal, Munksgaard, 2014
• Implementeringsplan for forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Region Hovedstaden, november 2014.
• Thisted L B: kap. 9, Mennesker med kræft, i bogen: ’Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis’. Red. af Angel og Aadal. Munksgaard, 2014, s.165-173
• Zoffmann, V., Kirkevold, M. & Harder, I. 2009, "En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel: fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme", Klinisk sygepleje, vol. 23, no. 3, pp. 41-60.
20. september 2015
top related