skarv og fiskeri vurdering af effekten af prædationen niels jepsen (dtu)

Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen

NIELS JEPSEN (DTU)

• Tidligere studier af skarv prædation i DK

• Resultater fra Ringkøbing Fjord

• Prædation på lakse- og ørred smolt

• Prædation i vandløb om vinteren

• Stalling og snæbel

Kolonier 2010

Nuværende max antal fugle: 250.000Sommer

Nuværende min antal fugle: 3000Vinter

Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark 1985-2013

Sverige, Gotland 1992-2010

0

3000

6000

9000

12000

1992 1997 2002 2007

Katy Rybackie, Poland 1986-2010

0

3000

6000

9000

12000

1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010

Northern Germany 1985-2010

0

4000

8000

12000

16000

1985 1990 1995 2000 2005 2010

Mecklenburg-Western PomeraniaSchleswig-Holstein

Finland 1996-2010

0

4000

8000

12000

16000

1996 2001 2006

Voksne skarver spiser 300 – 600 gram fisk per dag

Skarver spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser (1 g – 1 kg)

Det antal skarver vi har nu, æder ca. 9000 tons fisk om året i Danmark.

Skarver tømmer gerne bundgarn

Skarver jager både på åbne kyster, i fjorde og søer. Senere år også i vandløb.

De fleste skarver drager sydpå om vinteren, men et varierende antalovervintrer her!

Skarver yngler kun i kolonier, i træer eller på jorden.

FAKTA

Fra Sportsfiskeren 1996

Hvem har problemer ?• Bundgarns fiskere• Dambrugere• Fritidsfiskere• Sportsfiskere• Biodiversitet ?

Hvad er en betydelig påvirkning?

• Irritation: Forstyrrelse, skader på fisk, stresser/skræmmer

• Konkurrence: Der er en reel konkurrence om fisken

• Bestandsregulerende: Bestanden holdes på et (kunstigt) lavt niveau

• Trussel: Bestanden trues, trods beskyttelse

Tidligere undersøgelser viste:

Stor skade for bundgarnsfiskerne

Tegn på at mange laks- og ørredsmolt blev spist

Føde (gylp) analyser blev brugt til at konkludere at skarven kunhar begrænset indflydelse på fiskebestande (PHM)

Generelt: Mange møder, megen snak – men meget lidt dokumentation

Ringkøbing Fjord

2002 – 2006: Samarbejdsprojekt mellem DFU, DMU, Skov ogNaturstyrelsen og Ringkøbing Amt

Delvist finansieret af et EU Projekt: FRAP

Skjern ÅSluse

Areal: 300 km 2

Dybde: 0 - 10 m

+2000 reder

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Co

mm

erci

al c

atch

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

Nu

mb

er o

f n

ests

Flounder (1000kg)

Eel (100 kg)

Cormorants

Officielle fangst-tal fra Ringkøbing Fjord og antal skarv reder

10.000 små ål blev cw-mærede og udsat i Fjorden

4000 skrubber (7 – 20 cm) blev fanget og CW-mærkede i 200465.000 1-års lakseunger blev cw-mærkede og udsat i Skjern Å

CW - mærkning

Intensive gylp indsamlinger i kolonienOver 5000 gylp indsamlet

Resultater fra ørestens analyser fra gylpx 1000

År Antal mærkede

Døde i åen Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien

Gedde Skarv

2000 26 2 (8 %) - 24 (92 %) 10 (42 %)

2002 51 3 (6 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %)

Total 77 5 (7 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %)

Smoltenes skæbne i Skjern Å(Koed et al. 2006)

Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at kun halvdelen af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne. Ingen anden dødelighed!

Resultater fra Ringkøbing Fjord 2000 – 2004

Radiotelemetri (2000, 2002): Laksesmolt 40 – 50 % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-mærkning (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt i den 3

uger lange smolt vandrings periode. 40 – 50 % af de mærkede ål blev ædt det første år.

CW- mærkning (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på 15 dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt.

Gylp analyser: 30.000 lakse smolt, 1,4 millioner skrubber, 38.000 ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.

Skarver i vandløb – et nyt fænomen?

Stalling – skarver; et vinter problem?

De første observationer af skarv: 2007, men for alvor i 2009/10

Stalling – Omme Å

Antal pr. km

2009 2010

Yngel 147 0

1+ 250 5

Store 15 1

Total 412 6

Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km stræk af Omme Å i 2009 og 2010 (Iversen 2010).

Stalling

Mærket Fundet %

gedde 76 5 6.6stalling 128 26 20.3strømskalle 59 6 10.2ørred 2627 218 8.3

Gram Å

NB: Før tætheder: 230 – 650/km

Råsted Lilleå

Efter 35 km befisket:

Mange små ørreder og laks

8 stallinger (yngel, 1+, ældre)

15 bækørreder over 30 cm.

Er stallingen udryddet i RL?

Ørred

Ørred

Ørred

Fanget 2013 Genfangster Mrk 2012 Relativ overlevelse (%)*

Grindsted ørred 38 2 50 4

Grindsted stalling 102 14 49 29

Råsted ørred 8 1 29 3

Råsted stalling 1 1 8 13

Omme å stalling 146 26 132 20

Gudenå ørred 17 2 26 8

Gudenå stalling 41 6 69 9

Genfangster af PIT-mærkede ørred over 30 cm og stallinger i 2013.

Århus Å

Suså

Øvre Gudenå

Skjern Å

Vejle Å

Snæbel

Andre undersøgelser:

Høj prædation på fisk i Viborg søerne

Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat

Hald Sø-ørreder (20 – 50 % smolt spist af skarver)

Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation )

Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariager)

ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord

Mange af resultaterne viser en betydelig indvirkning på adskillige fiskebestande!

Smolt

Stalling og bækørred

Snæbel ?

Kystfisk ?

Forvaltning Naturstyrelsen

Skarv gruppen: interessegrupper, forvaltere, eksperter

National Skarv forvaltningsplan:

Oliering af æg

Forebyggelse af nye kolonier

Forebyggende jagt (fiskere og jægere)

Der ligger ikke specifikke mål, dynamisk forvaltning

Fremtidig indsats:

• Undersøgelser i søer og langs kysten• Telemetri forsøg med stalling og bækørred• Evaluering af effekten af regulering

Hvilken rolle spiller forvaltningen og kommunerne?

• Direkte regulering af antallet af skarv

• Bortskydning/skræmning af skarv fra sårbare områder

• Forbedring af fiskehabitater

• Samarbejde med lokale interessenter

Oversigt over viden om betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande

Niels Jepsen, Christian Skov, Stig PedersenDTU-Aqua, Sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi

DTU-rapport, udkommer ultimo 2013

Tak

Husk: Ferskvandssymposium i Horsens 4-5 marts 2014