studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi aalborg … · kandidatuddannelsen i...
Post on 02-Sep-2020
4 Views
Preview:
TRANSCRIPT
1
Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi
Aalborg Universitet
september 2013
med ændringer 2014 og 2015
Sagsnr. 2013-422-00426
I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 367 af 25. marts 2013 (Universitetsloven) med sene-
re ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi ved Aalborg Univer-
sitet.
§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen i kriminologi er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december
2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og be-
kendtgørelse nr. 1518 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksa-
mensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 1488 af 16. december 2013
(Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørel-
sen) med senere ændringer.
§ 2 Studienævn og fakultet
Kandidatuddannelsen i kriminologi hører under Studienævnet for Kandidatuddannelsen i kriminologi ved
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen i kriminologi hører under Censorkorpset for sociologi.
§ 3 Optagelse
Optagelse på kandidatuddannelsen i kriminologi forudsætter en bacheloruddannelse eller professionsba-
cheloruddannelse i Politik og Administration, Psykologi, Samfundsfag, Socialvidenskab, Sociologi, Sociolo-
gi og kulturanalyse, Statskundskab, Statskundskab/samfundsfag, Samfundsvidenskabelig bacheloruddan-
nelse fra Roskilde Universitet, Administration og samfundsfag, Forvaltning, Jura, Antropologi, Filosofi, Hu-
manistisk informatik, Uddannelsesvidenskab, Historie, Journalistik eller Socialrådgiver.
Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter
en konkret faglig vurdering af indholdet af ansøgerens bacheloruddannelse.
Ansøgere kan, efter en konkret vurdering af indholdet af deres bachelor, blive stillet over for krav om at
følge samt bestå et supplerende kursus i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori forud for
studiestart.
Universitetet kan desuden fastsætte krav om aflæggelse af andre supplerende prøver forud for studie-
start.
§ 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk
Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er kandidatuddannelsen i kriminologi og Ma-
ster of Social Science (MSc) in Criminology. Den latinske betegnelse er cand.scient.soc. i kriminologi.
§ 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS
Kandidatuddannelsen i kriminologi er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er
2
normeret til 120 ECTS.
§ 6 Uddannelsens faglige profil
Stk. 1. Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i kriminologi bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den
studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandi-
datuddannelsen har til formål at give den studerende viden inden for teoretiske områder samt inden for
samfundsvidenskabelig metoder i relation til det kriminologiske fagfelt. Herudover har kandidatuddannel-
sen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af krimi-
nalitetsforhold, afvigelse og normbrud i samfundet, herunder årsager til og konsekvenser af kriminalitet.
På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en indi-
viduel fagprofil inden for kriminologi.
Stk. 2. Uddannelsens fag
Kandidatuddannelsen i kriminologi, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af følgende
fagområder:
Straffe- og straffeprocesret
Kriminologiske fag, herunder moduler i kriminologiske teorier og kriminalitet og straf samt det
specialiserende modul kriminologien i samfundet
Problemorienteret forløb ved en relevant ekstern aktør
Valgfag
Kandidatspeciale
Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet ud- dannelse
Kandidatuddannelsen i kriminologi har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage
dybdegående analyser af kriminalitetsforhold og relaterede problemstillinger – så som bandeproblemer,
misbrugsproblemer, afvigelse, normbrud, ungdomskultur, social kontrol mv. – i Danmark med en kompara-
tiv vinkel. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af viden i relation til afdækning, forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitetsforhold og relaterede problemer i samfundet, klarlægge årsager til og imple-
mentere løsninger i relation til generelle som specifikke kriminalitetsforhold, samt analysere konsekven-
serne af udviklingen inden for kriminalitetsforhold og relaterede problemer. Den studerende opnår et
videregående kendskab til kriminologiske teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med belys-
ning og løsning af konkrete, praktiske og relevante problemstillinger, samt en videregående kriminologisk
kernefaglighed.
Den viden, de færdigheder og de kompetencer, de(n) studerende efter endt uddannelse har tilegnet sig,
er:
Viden
Juridisk viden om de generelle betingelser for at ifalde straf, viden om hvorledes udvalgte straffe-
bestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene, samt kendskab til de principper, der re-
gulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning
På baggrund af videregående teoretisk viden om kriminalitetsforhold, afvigelse og normbrud,
deres årsager, udtryksformer og virkninger, at kunne identificere relevante videnskabelige pro-
blemstillinger vedrørende kriminalitet i en dansk kontekst med en komparativ vinkel
3
Videregående viden om og indsigt i kriminologiske teorier, såvel klassiske som nyere
Demonstrere videregående viden inden for fagområderne kriminologi og samfundsvidenskabelig
metode
Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminalitet i sam-
fundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske sam-
fund.
Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er be-
stemmende for udviklingen af kriminalitet i en lokal, national og international kontekst
Kritisk kunne vurdere og diskutere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge rele-
vante analysemodeller med relevans for analyse af kriminalitetsforhold, norm- brud og afvigelse
Færdigheder
Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer juridisk og redegøre for de krav der stilles for en
domfældelse, samt for principperne herfor, samt kunne redegøre for de grundlæggende krav til po-
litiets anvendelse af tvangsindgreb.
Demonstrere færdighed i og evne til analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper
ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau
Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter
sig til beskæftigelse inden for kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbe-
kæmpelse samt relaterede områder. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative krimino-
logiske metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersø-
gelser af spørgsmål vedrørende kriminalitetsforhold
Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given kriminologisk pro-
blemstilling relevante teoridannelser
Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og håndtering
med forandringer i samfundets overordnede strukturer.
Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysereog formidle
centrale kriminologiske problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af kriminologiske
metoder
Demonstrere færdighed i kritisk at kunne vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger
og vælge analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om kriminalitet
Demonstrere færdighed i at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrun-
de og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller
Kompetencer
Grundlæggende og nødvendig forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reakti-
on mod kriminalitet
Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer
Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i forskellige læringsmiljøer
Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og be-
hovet for nye faglige kompetencer
Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt forsknings- og udviklings-
(sam)arbejde og påtage sig et professionelt ansvar for en sådan proces
Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge
Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke- specialister eller sam-
4
arbejdspartnere og brugere
Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer
Indgå i samarbejde med forskellige eksterne aktører i relation til kriminalitetsanalyse, kriminali-
tetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse
§ 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag
Undervisnings-ECTS Eksamens-ECTS
1. semester Indføring i kriminologien Modul 1: Straffe & straffeproces Modul 2: Kriminologiske teorier Modul 3:Kriminologiske metoder og samfundskundskab
5 (K)
15 (K)
10 (K)
5 (K)
15 (K)
10 (K)
2. semester Kriminologisk specialisering Modul 4: Kriminologien i samfundet
30 (10,20) (K)
30 (10,20) (K)
3. semester Problemorienteret forløb og valgfag Modul 5: Problemorienteret forløb hos ekstern aktør Modul 6: Metodevalgfag
20 (K)
10 (V)
20 (K)
10 (V)
4. semester Modul 7: Kandidatspeciale 30 (K) 30 (K)
I alt 120 120
K= konstituerende fag
V= valgfag
Kandidatuddannelsen i kriminologi er opbygget således, at det første semester rummer en bredt funderet
indføring i og gennemgang af juridiske aspekter, kriminologiske teorier, datakilder og centrale problem-
stillinger i relation til kriminalitet og straf. De følgende to semestre rummer mulighed for, bl.a. gennem
projektarbejde, valgfag og et problemorienteret forløb hos en eksternaktør, at specialisere sig inden for
forskellige dele af kriminologien, inden de(n) studerende på sidste semester skriver sit kandidatspeciale.
1. semester
Modul 1: Straffe- & straffeprocesret
Mål: Kurset skal give de(n) studerende et overblik over de juridiske betingelser for at ifalde strafansvar ek-
semplificeret ved udvalgte lovovertrædelser,samt at belyse, hvordan og hvorfor samfundet straffer. Herud-
over skal de(n) studerende have en basal forståelse for de krav, der stilles i procesretten for at kunne gen-
nemføre sagerne ved domstolene og for politiets anvendelse af straffeprocesuelle tvangsindgreb. De(n)
studerende bibringes herved den nødvendige grundforståelse for de juridiske rammer som de aktører, der
arbejder med den opklarende og den dømmende del af kriminalitetsbekæmpelse, er underlagt.
5
Indhold: Kurset er koncentreret om strafferettens almindelige del: opbygning og fortolkning af straffebe-
stemmelser, kravene til den objektive realisering af straffebestemmelserne samt gerningsmandens subjek-
tive forståelse af sin adfærd. Hertil kommer typerne af sanktioner og principperne for anvendelse af disse
samt reglerne om medvirken og forsøg. De udvalgte forbrydelsesarter er drabs-og legemsforbrydelserne
samt dele af formueforbrydelserne, idet disse udgør størsteparten af den forekommende straffelovskrimi-
nalitet i samfundet. Den straffeprocesuelle del omfatter opbygningen af domstolene og anklagemyndighe-
den, grundprincipperne for idømmelse af straf, anklagemyndighedens og forsvarets rolle og funktion samt
politiets muligheder for at anvende tvangsindgreb. Kurset indeholder desuden en kort indføring i straffete-
orier.
Omfang: 5 ECTS
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 1. semester (efterår).
Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og øvelser.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intel- lektuelle profi-
ler:
Viden: Teoretisk og praksisnær viden om de generelle betingelser for at ifalde straf samt viden om hvorle-
des udvalgte straffebestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene.
Kendskab til de principper, der regulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning.
Færdigheder:
Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer og redegøre for de krav der stilles for en domfældelse samt
for principperne herfor.
Kunne redegøre for de grundlæggende krav til politiets anvendelse af tvangsindgreb samt kunne analysere
enkle situationer, hvor tvangsindgreb kunne tænkes anvendt.
Kompetencer:
Grundlæggende og nødvendig forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod
kriminalitet, således at de øvrige elementer i uddannelsen kan forstås i lyset heraf og relateres hertil.
Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig prøve af maksimalt 5 timers varighed med ud-
gangspunkt i kursuspensum, der bedømmes som enten bestået eller ikke-bestået. Der må medbringes
hjælpemidler, hvis omfang og karakter fastsættes af studienævnet.
Modul 2: Kriminologiske teorier
Mål: Målet for kurset er at give de(n) studerende viden om diversiteten inden for det kriminologiske teori-
felt samt om, hvordan de forskellige perspektiver er indlejret i forskellige historiske, sociale og politiske
kontekster. Kurset skal ligeledes give de studerende en forståelse for sammenhængen mellem kriminel
adfærd, afvigelse og normbrud og samfundets reaktion herpå. De(n) studerende sættes på den baggrund i
stand til selvstændigt at foretage en kritisk diskussion af forskellige perspektiver på kriminalitet og norm-
brud og til at forstå forskelle og ligheder imellem disse.
6
Indhold: Kurset giver de(n) studerende et teorihistorisk overblik over kriminologien samt et overblik over
de mest centrale teoretiske perspektiver og paradigmer. Alle teoretiske perspektiver gennemgås og
diskuteres med henblik på både deres indhold, kontekst og implikationer. Kurset er historisk anlagt i den
forstand, at det både rummer centrale klassiske bidrag og nyere teoretiske tilgange. Der fokuseres således
på teoretisk udvikling, teoretisk konfrontation og teoretisk integration mellem perspektiverne.
Omfang: 15 ECTS.
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 1. semester (efterår).
Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profi-
ler:
Viden Viden om og overblik over forskellige teoretiske perspektiver indenfor det kriminologi-ske felt Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra centrale teorier på det kriminologiske felt Forstå og forklare den samfundsmæssige baggrund for opkomsten og udviklingen af kriminologi og kriminologisk teori
Færdigheder Kunne relatere, sammenligne og diskutere kriminologiske teorier om centrale problem-
stillinger i forhold til sammenhængen mellem kriminel adfærd og samfundets reaktion
herpå.
Kunne anvende kriminologisk teori til forståelsen og belysningen af aktuelle problem-stillinger i relation til kriminalitet.
Kompetencer Kritisk kunne reflektere over og vurdere for- skellige teoretiske perspektivers rækkevid-de og forklaringskraft, når det gælder sammenhængen mellem kriminel adfærd og sam-fundets reaktion herpå samt årsager til kriminalitet.
Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 7 dages besvarelsestid med ud-
gangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur.
Vurderingskriterier:
For karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-
mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.
For karakteren 02:
Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.
Modul 3: Kriminologiske metoder og
samfundskundskab
Mål: Målet med kurset er at give de(n) studerende et videregående indblik i samfundsvidenskabelig meto-
7
der, som anvendes i kriminologisk forskning. Målet er således, at de studerende opnår en viden om de
særlige metodiske problemstillinger, der knytter sig til at forske empirisk i kriminalitet og kriminelle grup-
per. Der ud over gives et indblik i og overblik over kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling, årsager
og konsekvenser samt håndtering. De(n) studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og
et kritisk blik på, hvordan man kan forske empirisk i kriminologiske problemstillinger, hvad kriminalitet
er, hvordan kriminalitet udvikler sig, samt hvordan kriminalitet har menneskelige og økonomiske konse-
kvenser.
Indhold: Gennem kurset vil der gives en indføring i kvantitative og kvalitative metodiske tilgange til at
studere kriminalitet. Det drejer sig både om kvantitative metoder (herunder arbejde med registerdata og
effektanalyser) og kvalitative metoder (herunder etnografi og kvalitative interviews). Der fokuseres på de
specifikke metodiske problemer og udfordringer, der knytter sig til at opnå viden om aktiviteter som pr.
definition er ulovlige, og adgang til grupper som kan være skeptiske overfor forskerens tilstedeværelse. Der
fokuseres ligeledes på muligheder og begrænsninger ved brug af offentlige kriminalitetsregistre, samt på
metodiske udfordringer ved forløbs- og effektanalyser.
Desuden vil de(n) studerende opnå en bredt funderet viden om og et kritisk indblik i, hvad kriminalitet er,
og hvordan kriminaliteten ser ud i det danske samfund, herunder i forhold til ungdomskriminalitet, organi-
seret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, voldskriminalitet osv., ligesom den studerende introduceres til
spørgsmålet om recidivitet. Kurset vil også kort indføre de studerende i hvordan forskellige institutionelle
aktører håndterer kriminalitetsbekæmpelse og kriminalpræventive tiltag. Denne viden funderes i forskelli-
ge typer af empirisk materiale.
Omfang: 10 ECTS.
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 1. semester (efterår).
Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profi-
ler:
Viden Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminali-tet i samfundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske samfund.
Færdigheder Kunne undersøge og analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper ved
hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau
Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og
håndtering med forandringer i samfundets overordnede strukturer.
Kompetencer Kritisk kunne reflektere over muligheder og problemstillinger, der knytter sig til valg og anvendelse af forskellige samfundsvidenskabelige metoder Kritisk kunne vurdere kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i relation til relevant empirisk materiale
Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 7 dages besvarelsestid med ud-
8
gangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.
Vurderingskriterier:
For karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-
mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.
For karakteren 02:
Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.
2. semester
Modul 4: Kriminologien i samfundet
Mål: Målet med kurset er at give de(n) studerende et indblik i og overblik over centrale forskningsområder
inden for kriminologien, samt at give dem erfaring med projektarbejde. De(n) studerende vil gennem kur-
set stifte bekendtskab med en bred vifte af aktuelle, kriminologiske forskningsspørgsmål. Gennem arbejde
med deres egne projekter, gennem indblik i de medstuderendes arbejder samt gennem besøg ved relevan-
te institutioner, vil de(n) studerende lære at få den teoretiske forståelse til at mødes med og forankres i
den empiriske virkelighed.
Indhold: Gennem kursets forelæsningsdel vil de(n) studerende få indblik i centrale forskningsområder som
retsopfattelse, politiet, fængselsvæsenet, alternative sanktioner, viktimologi, rusmiddelområdet, psykiatri-
en, børne- og ungeområdet, udsatte boligområder/ghettoisering mv. Gennem kursets projektarbejde vil
de(n) studerende få uddybet sine kundskaber inden for et selvvalgt specialiseret område, samtidigt som
vedkommende får erfaring med at løse konkrete opgaver, indhente relevant litteratur, indsamle og analy-
sere empiri og skrive en samlet videnskabelig tekst.
Omfang: For studerende på Kandidatuddannelsen i kriminologi 30 ECTS. Studerende fra andre uddannelser
kan tage dette modul som specialisering eller valgfag på enten 10, 20 eller 30 ECTS.
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester (forår).
Forudsætninger for deltagelse: Det er en forudsætning, at de studerende opfylder de generelle ad-
gangskrav til uddannelsen, samt at modul 1, 2 og 3 er bestået før modulet påbegyndes.
Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger, studieture, workshops og vejledning.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intel lektuelle profi-
ler:
Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske per-spektiver ved forskellige kriminologiske forsknings- områder. Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske forhold ved centrale kriminologi-ske forskningsområder og praksisfelter
Færdigheder Kunne anvende forskellige kilder – praktiske som teoretiske – til at opnå viden om et kriminologisk fænomen. Kunne anvende viden om forskellige institutioner og praksisfelter til at foretage krimi-
9
nologi- ske undersøgelser og analyser. Kunne indsamle og analysere empiri inden for et specifikt kriminologisk forsknings-område.
Kompetencer Kritisk kunne vurdere og analysere et givent kriminologisk fænomen ved hjælp af både empirisk og teoretisk kriminologisk viden.
Prøveformer:
30 ECTS: Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport og
kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.
20 ECTS: Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport og
kursuspensum. Projektrapporten er af mindre omfang end for 30 ECTS studerende, ligesom der stilles
mindre krav til selvstændig produktion af empirisk materiale. Der bedømmes efter gældende karakte r-
skala med intern censur.
10 ECTS: Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 7 dages besvarelsestid med udgangspunkt i
kursuspensum. Der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.
Vurderingskriterier:
For karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-
mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.
For karakteren 02:
Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.
3. semester
Modul 5: Problemorienteret forløb hos ekstern aktør
Mål: Målet med det problemorienterede forløb er, at de(n) studerende herigennem opnår en arbejds-
mæssig erfaring med løsning og udredning af opgaver af relevans for kriminologer i institutioner og orga-
nisationer under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvil- kår, og at de(n) studerende gen-
nem sin problemorienterede praktikrapport formår at kombinere teoretiske og metodiske redskaber fra
det forudgående studieforløb i forhold til problem- og opgaveløsning i en konkret institutionel og organisa-
torisk sammenhæng.
Indhold: I det problemorienterede forløb indgår de(n) studerende som i en konkret institution eller orga-
nisation og løser arbejdsopgaver på et akademisk niveau, der har afsæt i kriminologisk relevante problem-
stillinger, metoder eller teorier og begrebsdannelser. Således indgår de(n) studerende i den praktiske dag-
ligdag på en studierelevant arbejdsplads og an- vender i den forbindelse sine kriminologiske kompetencer
– teoretisk, metodisk og/eller analytisk – i konkret opgaveløsning. Det kan bl.a. dreje sig om udredning,
beskrivelse, kriminalpræventivt arbejde mv. På denne baggrund udarbejder de(n) studerende en problem-
orienteret praktikrapport med afsæt i arbejdsopgaverne og erfaringerne fra det problemorienterede for-
løb, der kombineres med relevante teoretiske og metodiske kriminologiske perspektiver.
Omfang: 20 ECTS (suppleres med metodevalgfag på 10 ECTS).
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester (efterår).
10
Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Undervisnings- og arbejdsformer: Det problemorienterede forløb gennemføres som løsning af konkrete
arbejdsopgaver hos den eksterne aktør med faglig vejledning og sparring på den pågældende arbejdsplads
– derudover er der indkald på studiestedet, som kan understøtte den faglige forankring af praktikrappor-
ten.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profi-
ler:
Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske perspektiver på forskellige kriminologiske forskningsområder. Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske forhold ved centrale krimino-logiske forskningsområder og praksisfelter.
Færdigheder Kunne løse kriminologiske opgaver i praksis i en institution eller organisation under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår. Kunne omsætte teoretiske og metodiske problemstillinger af kriminologisk karakter til prak- tiske institutionelle eller organisatoriske løsninger. Kunne anvende kvantitative og kvalitative metoder til praktiske analyser inden for det kriminologiske område. Kunne samarbejde i praksis i et team i en organisation. Kunne arbejde med flere opgaver på samme tid, og planlægge opgaveløsninger i et tværfagligt miljø. Kunne skrive en sammenhængende videnskabelig analyse med afsæt i problemstillinger fra praksis.
Kompetencer Kritisk kunne anvende relevante teoretiske og praksisrelaterede perspektiver i for-ståelsen af, hvad kriminalitet er og hvordan kriminalitet udvikler sig. Kunne anvende den i studiet opnåede faglige viden inden for problemløsning, teori, metode og analyse i en praktisk sammenhæng
Prøveform: Det problemorienterede forløb afsluttes med en individuel mundtlig eksamen på baggrund af
en praktikrapport udarbejdet af de(n) studerende, der bedømmes efter gældende karakterskala bestået
med intern censur.
Vurderingskriterier:
For karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-
mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.
For karakteren 02:
Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.
Modul 6: Metodevalgfag (forhåndsgodkendes i forbindelse med fremsendt studieplan til studielederen
11
ved udgangen af 2. semester – metodevalgfaget læses eksternt efter regler fastsat af det udbydende
studienævn). Kriminologiuddannelsen forhåndsgodkender tre metodemoduler fra 7. semester på sociolo-
giuddannelsen ved Aalborg Universitet i hhv. Biografisk metode, registre og forløbsanalyse samt korre-
spondanceanalyse, der alle er på 10 ECTS og er placeret i efteråret. Andre metodemoduler skal forhånds-
godkendes af studienævnet.
Mål: Specifikke faglige mål fastsættes af udbydende studienævn. Det er et krav, at de(n) studerende følger
et metodevalgfag, der på et videregående metodeniveau – enten kvalitativt, kvantitativt eller begge dele –
optræner de(n) studerende metodekompetencer mhp. at kunne indsamle og behandle datamateriale med
kriminologisk relevans.
Indhold: Fastsættes af udbydende studienævn.
Omfang: 10 ECTS (kan læses som to kurser af hver 5 ECTS).
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester (efterår).
Forudsætninger for deltagelse: Forhåndsgodkendes af studielederen.
Undervisnings- og arbejdsformer: Fastsættes af udbydende studienævn.
Læringsmål: Fastsættes af udbydende studienævn.
Prøveform: Fastsættes af udbydende studienævn.
4. semester
Modul 7: Kandidatspeciale
Mål: Specialemodulet har til formål at demonstrere de(n) studerendes evne til selvstændigt at kunne for-
mulere og gennemføre et forskningsprojekt over et selvvalgt emne inden for en afgrænset kriminologisk
problemstilling. Kandidatspecialet forudsætter således overblik over relevant metode og teori samt evnen
til at strukturere og gennemføre et kriminologisk forskningsprojekt under vejledning.
Indhold: Den studerende gennemfører et selvstændigt forskningsprojekt, hvor der lægges vægt på rele-
vans, teoretisk forankring, metodiske overvejelser og evt. empirisk grundlag. Specialet skal præsenteres
overskueligt, logisk og med overholdelse af reglerne for god videnskabelighed. Specialet skal have afsæt i
fagets kernefaglighed. Endelig skal specialet demonstrere den studerendes evne til at fremstille og formid-
le sit arbejde og resultater på forståelig og overskuelig måde.
Omfang: 30 ECTS.
Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som vejledning, , der kan være helt eller delvist
organiseret som workshops og/eller specialseminarer, hvor den studerendes igangværende arbejde bliver
kommenteret af både medstuderende og en anden fagperson end vejleder.
Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 4. semester (forår).
Forudsætninger for deltagelse: Studerende skal have gennemført uddannelsens tre første semestre.
12
Studerende skal formulere et oplæg til specialeprojekt, der skal godkendes af specialekoordinatoren.
Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profi-
ler:
Viden Kunne erhverve og redegøre for kriminologisk teoretisk og metodisk viden om en af-grænset problemstilling på et højt analytisk niveau. Kunne kontekstualisere denne viden i forhold til tilgrænsende teorier, metoder og problemstillinger. Kunne redegøre for tilvalg og fravalg af teoretisk og metodisk karakter. Konkret og videregående viden om forskningsprocessens enkelte elementer. Viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af en konkret forskningsproces.
Færdigheder Kunne overskue empirisk baserede problemstillinger og relatere disse til relevant meto-disk og teoretisk viden. Kunne selvstændigt planlægge og organisere et mindre forskningsprojekt. Kunne vurdere relevansen af teori og metode i relation til konkrete problemstillinger. Kunne dokumentere kritisk kendskab til argumenter, tolkninger, beskrivelser og data fra relevante videnskabelige kilder i form af nøjagtige kildehenvisninger.
Kompetencer I stand til at tilrettelægge og gennemføre en selvstændig forskningsop-gave inden for et af- grænset emne på baggrund af relevant teori og metode. Dokumentere kompetencer til at anvende fagets videnskabelige teori-er og metoder på et højt analytisk niveau i relation til et afgrænset kriminologisk emne. Kritisk kunne vurdere og reflektere over forskellige metoders anvendelig og relevans. Kritisk kunne vurdere egne konklusioner på baggrund af metode og empirisk grundlag. Kunne vurdere eksisterende teoris relevans og anvendelighed i lyset af egne empiriske studier. Kunne formidle resultaterne af forskningsprojektet til såvel fagfæller som en bredere offentlighed. Demonstrere dybtgående indsigt i og evne til at anvende kriminologiske teorier på et videregående niveau.
Prøveform: Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i kandidatspecia-
let, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur.
Vurderingskriterier:
For karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-
13
mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.
For karakteren 02:
Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for
modulet.§ 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang
Stk. 1.ed bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det fag-
lige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen
af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den
sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan in-
gen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve
normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispen-
sere herfor.
Det er muligt at udarbejde skriftlige projekter i grupper på modul 4 (20 og 30 ECTS studerende) og modul 7
(specialet). Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter på modul 4. Max. 4
studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter på modul 7 (specialet). Ved skriftlige
gruppeprojekter foretages bedømmelsen på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og
den mundtlige præstation. Der stilles ikke krav om individualisering af projektets enkelte afsnit. De stude-
rende, som vælger at arbejde i projektgrupper, kan ikke vælge at gå til eksamen individuelt.
Stk. 2.
Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resu-
meet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst
1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen.
Stk. 3.
Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under
arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen.
Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studie-
leder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for spe-
cialet.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studiele-
der en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig
hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje ek-
samens forsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
§ 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et
universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandi-
datuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet
kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse
på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om
14
merit træffes af studienævnet på bag- grund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritover-
føres.
§ 10 Afslutning af kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt.
§ 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af
hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-
gelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.
§ 12 Eksamensregler
Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Be-
stået”.
Alle prøver aflægges på dansk. Ønske om afvigelse herfra skal fremsendes til behandling i studienævnet.
Stk.2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog lø-
bende efter behov i perioden 1.8-30.6.
Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsviden-
skabelige Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud. Det specificeres at adgang til
reeksamen forudsætter deltagelse i, og rettidig aflevering ved, ordinær eksamen med mindre der foreligger
en lægeerklæring. Såfremt en studerende ikke består ordinær eksamen, vil der være brugt et eksamensfor-
søg, men mindre der foreligger lægeerklæring. Eksamensbesvarelser som overskrider de af uddannelsen
fastsatte maksimumsgrænser afvises og der vil være brugt et eksamensforsøg.
Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen
Semester Modul ECTS Intern
/ekstern
Bedømmel-
sesform
Prøveform Varighed
1. sem. Modul 1: Straffe- &
straffeprocesret
5 Intern Bestået/ikke-
bestået
skriftlig Max. 5 timer
Modul 2:
Kriminologiske teorier
15 Ekstern 7-skala Skriftlig 7 dage
Modul 3:
Kriminologiske meto-
der og samfundskund-
skab
10 Intern 7-skala Skriftlig 7 dage
2. sem. Modul 4: Krimino-
logien i samfundet
30 Intern 7-skala Mundtlig med
udgangspunkt i
projektrapport
50 min.
Modul 4: Krimino-
logien i samfundet
20 Intern 7-skala Mundtlig med
udgangspunkt i
projektrapport
45 min.
15
Modul 4: Krimino-
logien i samfundet
10 Intern 7-skala Individuel
skriftlig prøve
7 dage
3. sem. Modul 5: Pro-
blemorienteret
forløb hos eks-
tern aktør
20 Intern 7-skala Mundtlig med
udgangspunkt i
praktikrapport
45 min.
Modul 6: Me-
todevalgfag
10 Afhænger
af udby-
dende stu-
dienævn
Afhænger
af udby-
dende stu-
dienævn
Afhænger af
udbydende
studienævn
Afhænger
af udby-
dende
studienævn
4. sem. Modul 7: Kan-
didatspeciale
30 Ekstern 7-skala Mundtlig 60 min.
Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige
Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud
§ 13 Dispensation
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studie- ordningens
bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder
for den først kommende eksamen.
§ 14 Uddybende information
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://kriminologi.samf.aau.dk/ mere udførlige oplys-
ninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
§ 15 Ikrafttrædelse
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1.
september 2013.
§ 16 Ændringer til studieordningen
Pr 1. september 2014 ændres studieordningen således at
Uddannelsens studienævnstilknytning er rettet fra sociologi til kriminologi
Der oprettes et nyt første modul, som ligger i starten af første semester. Det betyder, at straffe- og
straffeprocesret udskilles fra 2. modul og gøres til et nyt 1. modul.
Eksamenerne på modul 2 samt på modul 3, begge første semester, ændres fra 14 dages til 7 dages
eksamener.
Projektmodulet på 2. semester ændres fra ekstern til intern censur og samtidig ændres modul 2
(teorimodul på 1. semester) fra intern til ekstern censur.
Pr. 1. maj 2015 er de adgangsgivende bacheloruddannelser udvidet, jf. § 3 fra:
”bacheloruddannelse i Politik og Administration, Psykologi, Samfundsfag, Socialvidenskab, Sociolo-gi, Sociologi og kulturanalyse, Statskundskab, Statskundskab/samfundsfag, Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet, Administration og samfundsfag, Forvaltning, Jura eller Antropologi”, til,
16
”bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse i Politik og Administration, Psykologi,
Samfundsfag, Socialvidenskab, Sociologi, Sociologi og kulturanalyse, Statskundskab, Statskund-
skab/samfundsfag, Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet, Admini-
stration og samfundsfag, Forvaltning, Jura, Antropologi, Filosofi, Humanistisk informatik, Uddan-
nelsesvidenskab, Historie, Journalistik eller Socialrådgiver”.
top related