sygeplejerskeuddannelsen - esdhweb.ucl.dkesdhweb.ucl.dk/1368065.3. semester sys-e17.pdf ·...
Post on 10-Mar-2019
231 Views
Preview:
TRANSCRIPT
1
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
Svendborg
Studieplan 3. semester
Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb
3
Indholdsfortegnelse
2. Beskrivelse af semestret 4
3. Læringsudbytter 5
4. Beskrivelse af forløb 5
4.1 Livet som barn, ung og familie 6
4.2 Livet tilhørende en udsat gruppe 14
4.3. Livet med psykisk sygdom 23
5. Obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for deltagelse i prøven 28
6. Studiestøttende undervisning 29
7. Prøve 29
8. Studieaktivitetsmodellen Fejl! Bogmærke er ikke defineret.5
9. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 27
10. UCL learning 317
11. Studieaktivitetsmodellen for 3. semester 328
4
1. Indledning
Formålet med denne studieplan er at give dig indsigt i, hvordan 3. semester er bygget op på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. På den måde har du mulighed for at forberede dig til dit studie og undervisningen gennem overblik over semestrets forløb, indhold, litteratur, læringsaktiviteter og læseplan.
2. Beskrivelse af semestret
Sygepleje – klinisk lederskab af patient- og borgerforløb.
Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer.
Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret
til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
Genstandsområde
Semestrets overordnede tema ”Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb” vil være vejledende for valg af kliniske
undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod børn, unge, psykisk
syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Sygepleje til børn, unge, psykisk syge, udsatte
grupper og deres familie vil være muligt at studere i den kliniske del på indeværende semester og/eller øvrige
semestre.
Fagområder Teori
ECTS-point
Klinik ECTS-point
Sygepleje
Sygdomslære
Farmakologi
Forskningsmetodologi
Folkesundhed
Ernæringslære
6
1
2
1
1
0
8
2
1
0
1
1
5
Anatomi/fysiologi/biokemi
Psykologi
Etik/filosofi/religion
Organisation/ledelse/jura
1
1
1
1
1
0
0
1
Samlet 15 15
Semestret er bygget op omkring forløb med sygeplejefaget som det omdrejningspunkt, der tematiserer undervisningen og de øvrige fagområder.
3. Læringsudbytter
Læringsudbytterne for 3. semester er beskrevet under punkt 2, Mål for læringsudbytte. Semesterbeskrivelse, 3.
semester.
http://esdhweb.ucl.dk/1188103.3.%20semester,%20marts%202017.pdf
4. Beskrivelse af forløb
På baggrund af semesterbeskrivelsen for 3. semester er undervisningen opbygget omkring forløb, der særligt retter
sig mod børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Fokus er at opnå
viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes
livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
1. Livet som barn, ung og familie
2. Livet tilhørende en udsat gruppe
3. Livet med psykisk sygdom
Link i studieplanen
I nedenstående lektionsoversigt henvises der til It´s learning. For at du har adgang til de forskellige links,
dokumenter, litteratur etc. skal du derfor være logge ind på It´s Learning. Har du problemer med at få teknikken til at
virke, kan du altid henvende dig til Studieassistenterne på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.
Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer.
Problembaseret læring (PBL) og Cooperative Learning (CL) er de bærende pædagogiske metoder i semestret.
Kreativitet og blended learning er vigtige elementer i undervisningen for at understøtte udvikling af motivation,
kompetencer og erfaringer gennem værdiskabende processer.
Der arbejdes med studiespørgsmål, cases, herunder sygeplejefaglige problemstillinger, diskussion, refleksion og
videndeling samt simulation.
Der vil i alle fag indgå en variation af studieaktiviteter i kategori 1-4, herunder simulation samt anvendelse af
6
informationsteknologi og digitale læremidler.
4.1 Livet som barn, ung og familie
Indhold
Forud for casearbejdet er der introduktion til semestret og arbejdet med tema 1. Der er oplæg om anatomi og
fysiologi, farmakologi, sygdomslære og familiesygepleje som begreb/teori relateret til semestrets tema og det første
forløb på tredje semester. Der arbejdes endvidere med PBL og en tilhørende case omhandlende ung med diabetes.
Se kravene og fremgangsmåden for casearbejdet i nedenstående.
Gennemgående elementer og krav PBL til arbejdet:
- Casen, der er struktureret omkring familiecentreret sygepleje og klinisk lederskab åbnes
- Holdet inddeles i grupper
- Undervejs i case og PBL arbejdet er der oplæg i støttefagene folkesundhed, udviklingspsykologi, stress og
krise og farmakologi. Efter de pågældende oplæg arbejdes der sygeplejefagligt med casen og spørgsmål
relateret til det pågældende støttefag.
Grupperne udarbejder et skriftligt produkt, 2-3 normalsider excl. referencer, for hver af de nævnte støttefag, som
der gives oplæg i undervejs i arbejdet med casen. Fokus er på en sygeplejefaglig problemstilling hvor støttefagene på
skift inddrages med fokus på casen.
Det er et krav, at der inddrages forskningsartikler, og at der er kildehenvisninger i det skriftlige arbejde. Et af de
skriftlige produkter skal afleveres forud for videndeling. Hvilket produkt, der skal afleveres, oplyses dagen før
aflevering.
Vidensdeling:
Det skriftlige produkt afleveres på Fronter senest kl. 12 dagen før videndeling.
Grupperne forbereder sig på videndeling, bl.a. ved at læse program for videndeling, som foregår ved café-metoden
Lektion 1: Grupperne placeres ved stam-cafeérne, og drøfter essensen af deres arbejde, og hvad der er vigtigt at
videndele med medstuderende.
Lektion 2-3: Repræsentanter fra grupperne mødes til videndeling i små ”caféer”. Opsamling fra videndeling og
feedback i de oprindelige grupper.
8
Livet som barn, ung og familie:
Sygepleje
Indhold Aktivitet
Antal lektioner
Litteratur
Forberedelse til Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning
K2 1 forberedelse - se under K1 lektionerne
Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning
K1 2 Orienter dig i semesterbeskrivelse og studieplanen for 3. semester (se under itslearning). Case om Alfred (ligger på itslearning)
Introduktion til 3. semester, emneforløb og case åbning
K2 2 Der arbejdes med casen i de nydannede grupper og der laves samarbejdsaftale. For skabelon til samarbejdsaftale - se it´s Learning.
Sygepleje: Sociale relationer, netværk og frivillighed
K4 K1
1 2
Forberedelse til timerne er nedenstående litteratur samt opgave på It´s learning, som vi også vil arbejde videre med i K4 lektionen. Sociale relationer af Pernille Due og Bjørn E Holstein( (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 9 fra s. 115-125
Familiesygepleje som begreb og teori K1 3 Østergaard, Birthe og Konradsen, Hanne (red) (2016): Familiesygepleje. Munksgaard. Kap. 1, 2 og 4 + s. 53-57 (Genogram)
9
Familiesygepleje som begreb og teori K4
3
Arbejde med studiespørgsmål og genogram
Sygepleje til børn og unge K1 2 Jensen, Charlotte (2011): Det kronisk syge barn og livet i familien. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 4, 5 og 6 (ikke kopi)
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2009-23/familiecentreret-sygepleje-i-paediatrien
Ammentorp, Jette m.fl. (2016): Den gode patientsamtale. Munksgaard, 1. udgave s.75-84 Hall, Elisabeth O.C.: Når hospitalet bliver familiens andet hjem. Tidsskrift for sygeplejeforskning, 2/2007
Fremtidens Sundhedspleje – et holdningsnotat. KL – Social og Sundhed, 2016
Sygepleje til børn og unge
K4 2 Arbejde med studiespørgsmål mv.
Sygepleje: konflikthåndtering K1 K4
3 2
Kontakt og konflikt s. 15-35 (kopi på fronter)
Assertiv kommunikation (kopi på fronter)
Casearbejde med fokus på udviklingspsykologi, stress og krise
K2 7 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt her på It´s learning
Casearbejde med fokus Folkesundhed K2 og K3
7 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt på It´s learning.
Aflevering af skriftligt materiale til vidensdeling
Det skriftlige materiale afleveres på It´s learning.
Sygepleje: Forberede til feedback, K2 3 Se på It´s learning for forberedelse.
10
videndeling og cafemetode
Sygepleje: Café vidensdeling og feedback
K4 3 To undervisere på
Anatomi og Fysiologi
Indhold Aktivitet
Antal lektioner
Litteratur
Det endokrine system K1 2 Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.
Kap. 12 + tilhørende arbejdsspørgsmål i e-bogen
Det endokrine system K2 1 Samme
Det endokrine system K4 1 Samme
Forplantning K1 1
Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.
Kap. 14 + tilhørende arbejdsspørgsmål i e-bogen
Forplantning K2 1
Samme
Forplantning K4 1
Samme
Genetik K1 1
Pensum er baseret på studiespørgsmål, som lægges på Fronter. Dvs. der er ikke angivet et specifikt læsepensum, men der forventes at man kan svare acceptabelt på studiespørgsmålene. Hjælp til besvarelse af studiespørgsmålene kan primært findes i: - Mikkelsen R. Thomas. 2015, Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende, 2. udgave, Nucleus. Supplerende litteratur til at besvare spørgsmålene er:
11
- Borup VD, Dal J. Basal biokemi - med klinisk perspektiv. 2. udgave ed. Kbh.: FADL; 2011. s. 285-304. - Falkenberg Nielsen O, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard; 2012. s. 35-44.
Genetik K2 1
Samme
Genetik K4 1
Samme
Farmakologi
Indhold Aktivitet
Antal lektioner
Litteratur
Medicinregning (kun merit studerende)
K1 2 Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. 2014.
Farmakologi. Hånden på hjertet.
Munksgaard.
kap. 10 Lægemiddelregning
Fronter: video om fortyndinger og
infusioner
http://media.videotool.dk/?vn=277_2015
041710230377080681490019
http://media.videotool.dk/?vn=277_2015
041710171032502482409368
Medicinregning, HBPE K1 2 Bek S, Bjeld B, Olsen I (2015) Lægemiddelregning. Kbh, Munksgaard
Materiale på fronter
Medicinregning, HBPE K4 2 Bek S, Bjeld B, Olsen I (2015) Lægemiddelregning. Kbh, Munksgaard
12
Lægemidler til børn
Elmb
K2 1 Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.
Kbh.: Munksgaard.
Kap.: 5. Lægemiddeldosering til børn. Side 112-113.
Compliance, concordance, adherence
elmb
K1 2 Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.
Kbh.: Munksgaard.
Kap 12: Medicineringsfejl
Se studieopgave herpå It´s learning.
Compliance, concordance adherence
ELMB
K4 1 do
Farmakologi (special farmakologi, antidiabetika)
K1 3
Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.
Kbh.: Munksgaard.
Lægemidler til behandling af diabetes
mellitus, s. 299- 304
Antidiabetika til peroral anvendelse s.
304 - 308
Casearbejde målrettet farmakologi K2 4 Se nærmere beskrivelse af arbejdet og krav til det skriftlige produkt på It´s learning.
Folkesundhed
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Folkesundhed:
Introduktion til faget og dets betydning i sygeplejen
Folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering
Sundhedspolitik globalt, nationalt og lokalt
K1
2
Super setting af Poul Bloch og Bjarne Bruun Jensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 25 fra s. 389-403
Social kapital af Bjørn E Holstein (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 221-238 Organisatoriske og politiske rammer for forebyggelsen i Danmark af Kåre Geil et
13
al (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 21-38 Strukturel forebyggelse af Torben Jørgensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 15 fra s. 21-38
Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed
https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx
Folkesundhed: Gruppearbejde K2 2
Folkesundhed: opsummering, feedback
K4 1
Psykologi
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Udviklingspsykologi K1
K4
2
2
Jensen de López og Bruun, H. (2016) Kapitel 5: Udviklingspsykologi, K in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund
Psykologi: Stress og krise K1
K2
1
1
Berliner, P. (2016) Kapitel 19: Krise- og traumepsykologi in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund
14
K4 1
Sygdomslære
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Sygdomslære: Diabetes K1
3
Repeter vedr. pancreas i anatomi og fysiologi.
Læs om diabetes i Med. Sygdomme Alternativt ”Diabetes” – Hilsted, Borch-Johnsen, Sandahl Christiansen.
Etik, religion og filosofi
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Udvalgte trosretninger Fokus Indhold i relation til at kunne reflektere over sygeplejefagets værdier
K1
3
Udvalgte trosretninger (Lemo)
- Boelsbjerg, H.B., Baig, N. (2011): Enhver skal smage døden. Billeder af døden og det evige liv i et muslimsk perspektiv. Omsorg; nr.1; 2011
- Baig, Naveed (2010): Tro, sundhed og lidelse i islam. I Baig, Kastrup & Rasmussen: Tro, omsorg og interkultur. s. 15-29. Hans Reitzels Forlag. København
- La Cour P.(2010): Religiøs coping. I: Baig, Kastrup & Rasmussen: Tro, omsorg og interkultur. s. 53-71. Hans Reitzels Forlag. København.
4.2 Livet tilhørende en udsat gruppe
Indhold
Undervisningsoplæg af relevans for temaet om livet tilhørende en udsat gruppe med særlig fokus på demens. Den
15
obligatoriske studieaktivitet er knyttet til dette tema. For information om den obligatoriske studieaktivitet - se
studieplan i itslearning og de dokumenter, der tilknyttet denne.
Livet tilhørende en udsat gruppe (uge - se skema)
Sygepleje
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Sygepleje: ledelse af sygepleje, herunder selvledelse, monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere
K1 3 Klinisk lederskab med fokus på professionel omsorg, fagligt skøn, ansvar og etik (KM) Martinsen K.. Omsorg i sygeplejen – en moralsk udfordring. Samtalen, skønnet og evidensen. 1. udgave ed. [Kbh.]: Gad; 2006. s. 143-177 (giver et overblik i tillidsbegrebet) Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup: om etik og sanselighed i sygeplejen. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1994. s. 143-166. (her beskrives bl.a. det faglige skøn og tydningen i sygeplejen).
Sygepleje: Udsatte grupper K1 K4
2 2
Sygepleje ift. udsatte grupper i uge 39, Jakobsen, Ida Skytte: Resiliensprocesser - begreb, forskning og praksis. (2014) Akademisk Forlag. Kap. 1 og 2 (ikke kopi) https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2013-1/sygepleje-til-socialt-udsatte-borgere-betaler-sig
Sygepleje: Livskvalitet med fokus lindrende sygepleje underviser: Pia Mahler
K1 K4
2 1
Sygepleje: Evaluering, justering, koordinering,
K1 2
16
dokumentation og kontinuitet i relation til borgeren med demens ELBM
Sygepleje: obligatorisk studieaktivitet
K1 1 Intro til obligatorisk studieaktivitet - se beskrivelse i studieplanen
K Hoffmann et al. 2016. Moderate-to-High Intensity Physical Exercise in Patients with Alzheimer´s Disease: A Randomized Controlled Trial. Journal of Alzheimer´s Disease 50, 443-453
D Russo et al. 2014. Trauma history characteristics associated with mental states at clinical high risk for psychosis. Psychiatry Research 220, 237-244
C Bökberg, G Ahlström, S Karlsson 2017. Utilisation of formal and informal care an services at home among persons with dementia: a cross-sectional study. Scandinavian Journal of Caring Sciences Sep. 4
S Berntsen et al. 2015 Alcohol consumption afn mortality in patients with mild Alzheimer´s disease: a prospective cohort study. BMJ Open 5:e007851
Artiklerne ligger he på It´s learning.
Sygepleje: obligatorisk studieaktivitet
K4
2
Der er mulighed for vejledning undervejs Gennemgang af artikel i forhold til tjekliste. For tjekliste og holdinddeling - se på It´s learning
AFLEVERING AF TJEKLISTE se skema
Feedback i forhold til tjekliste K1 3 tre undervisere
17
udarbejdelse af Screencast - design K3
7 Udarbejde screencast
Sygepleje: Videndeling, feedback screencast - design
K4 2 screencast på halve hold
INFORMATION OM PRØVE I MEDICINHÅNDTERING Underviser: Helene
K1
Anatomi og Fysiologi Indhold Aktivitet
K1, K2, K4, Antal lektioner
Litteratur
Nervesystemet K1 2 Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen.
Kap. 11 + tilhørende arbejdsopgaver i e-bogen
Nervesystemet K2 1 Samme
Nervesystemet K4 1 Samme
Farmakologi Indhold Aktivitet
K1, K2, K4, Antal lektioner
Litteratur
Ansvar og kompetence elmb
K1 K2 K4
2 2 2
Olsen I, Hallin SP, 2014. Farmakologi.
Kbh.: Munksgaard.
Kap 7: Ansvar og kompetence
Kap 8: Arbejdsmiljø og patientsikkerhed
Se studieopgave til lektionerne ansvar og kompetence her:
https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1034205
18
Folkesundhed Indhold Aktivitet Antal
lektioner Litteratur
Intro til tema samt Social ulighed i sundheds- og sygdoms sammenhænge
Folkesygdomme, ressourcer og risikofaktorer
K1
2
Social ulighed af Finn Diderichsen(2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 7 fra s. 93-100 Psykiske lidelse af Merete Nordentoft (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 19 fra s. 287-300
Ulighed i sundhed - Årsager og indsatser:
https://www.sst.dk/~/media/F674C77308FB4B0CA00EB038F17E239B.ashx
Stigmatisering - Debatoplæg i et dilemma i forebyggelse
https://www.sst.dk/~/media/286215D57FBC455DB99CF003288FDBBB.ashx
Fordeling af folkesundhed. Risikofaktorer, social ulighed, sundhedspolitik Opfattelser af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering
K1
1
kap 1 i forebyggende sundhedsarbejde (på fronter)
Sundhedstilstanden i Danmark af Knud Juel (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 6 fra s. 73-92 - kan relateres til de epidemiologiske grundbegreber
Strukturel forebyggelse af Torben
19
Jørgensen (2016). I: Forebyggende sundhedsarbejde 6. udgave. Munksgaard. kapitel 23 fra s. 355-373
Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed
https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx
Fordeling af folkesundhed. Gruppearbejde (Sundhedsfremme forebyggelse og rehabilitering er udgangspunktet for arbejdet i lektionerne)
K4 2 samme
https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1035221
se fronter for beskrivelse af gruppearbejdet og spørgsmål til dette - samt beskrivelse af videndeling og feedback forløbet
Fordeling af folkesundhed. Gruppearbejde
K2 2 samme
Fordeling af folkesundhed.
Vidensdeling, feedback
K4 1 samme
Sygdomslære
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Demens
K1
K2
K4
2
1
2
Søndergaard M. Ældre med demens i et livshistorisk perspektiv. I: Glasdam S, Esbensen BA. red, 2009. Gerontologi. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Se studieopgave til alle 5 lektioner i
20
demens her:
på itslearning
Jura, organisation og ledelse
Indhold Aktivitet
Antal lektioner
Litteratur
Selvledelse og ledelse Fokus - på det det enkelte borgerforløb i organisatorisk og tværfagligt perspektiv Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af pleje og behandlingsforløb Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om patient/borgerforløb og nationale/regionale og kommunale tilbud.
K1 K2 K4
2 1 1
Mainz, J., 2017. Basal kvalitetsudvikling. Kbh.: Munksgaard. Kapitel 1-4, 9-11 og 13
Forskningsmetodologi
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Forberedelse i epidemiologi
Fokus
kvantitativ
forskning,epidemiologiske
grundbegreber og kritisk analyse af
artikel
K2 2 Besøg denne væg og svar på studie spørgsmålene.
https://padlet.com/lfpe2/s1nglkyj9c8z
Kvalitativ forskning (se flere video på ucl learning)
http://videotool.dk/ucl/c3139/v21776
Se følgende link for artikler og
21
gruppeinddeling: https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1047559
Intro og design Fokus
tværsnitsundersøgelse, case
kontrol, Kohorte, RCT
K1 3 Håndbog i litteratursøgning og kritisk l æsning redskaber til evidensbaseret praksis af Hans Lund et al (2014). 1. udgave 1. oplag, Munksgaard. Kap. 4 - Kritisk vurdering af videnskabelige artikler s. 89-129 Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver (kap. 5) af Annika Bilhult og Ronny Gunnarsen (2014). I: Videnskabelig teori og metode af Maria Henricson. 1. udgave 2. oplag. Munksgaard. s. 115-127 Analytisk epidemiologi: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-i-kap-v.pdf UC Learning PICO - http://videotool.dk/ucl/c3139/v29823 CASP: http://www.casp-uk.net/casp-tools-checklists Jobb kundskabsbaserert! af Nortvedt et al. - side 95- 160 (læseguide - læses fokuseret med udgangspunkt i de forskellige designs)
Design
obligatorisk studieaktivitet
gruppearbejde med udgangspunkt i design
K3
samme og - screencastOmatic - se følgende links: http://esdhweb.ucl.dk/286883.Sk%C3%A6rmoptagere_vejledning.pdf https://ucl-lte.screenstepslive.com/s/4147/m/294
22
04/c/101415
Epidemiologiske- og statistiske grundbegreber
K1 K4
2 2
Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver (kap. 5) af Annika Bilhult og Ronny Gunnarsen (2014). I: Videnskabelig teori og metode af Maria Henricson. 1. udgave 2. oplag. Munksgaard. s. 115-127 Analytisk epidemiologi: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-i-kap-v.pdf Fokus vil være på følgende: årsagssammenhænge, associationer , prævalens, incidens , p- værdi, konfidensinterval, relativ risk og Odds - ratio (jeg står til rådighed i de 2 K4 lektioner)
Epidemiologiske- og statistiske grundbegreber
K2
2 se obligatorisk studieaktivitet Studiespørgsmål og tjeklister
Uge - se skema
Mandag og tirsdag afsat til forberedelse til testen (K3) i medicinhåndtering.
Indhold aktivitet antal lektioner Litteratur
Forberede test i medicinhåndtering
K3 Repetition af litteratur fra farmakologi
Obs der er også
23
undervisning med Torben Nielsen
Medicinregningstest K1
obs der er også undervisning i special farmakologi i denne uge
4.3. Livet med psykisk sygdom
Indhold
Undervisningsoplæg af relevans for temaet “Livet med psykisk sygdom”. - se beskrivelse af studieaktivitet på det 3.
forløb nedenfor. Se ligeledes dokumenter tilknyttet studieaktiviteten på Itslearning.
Studieaktivitet i forbindelse med 3. forløb
Udarbejdelse af søgeguide
Søgning og udvælgelse af kvantitativ artikel relateret til psykisk sygdom
Forholde sig til hvordan den fremkomne viden fra artiklen kan bidrage til klinisk lederskab ift.
tværprofessionel/sektorielt samarbejde. Artikler omhandlende klinisk lederskab forventes læst forud for den
obligatoriske studieaktivitet, da dette begreb udgør rammen for anvendelse af den fremkomne viden.
Videndeling på holdet i mindre grupper
Tilbagemelding gives - se skema
Livet med psykisk sygdom (uge - se skema)
Sygepleje
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Introduktion til tema
K1 2
Forslag til litt: Psykiatrisk sygepleje af Niels Buus kap 1 og 2
24
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-5/studerende-i-praksis-patienten-med-skizofreni-jeg-er-stadig-mig-0
Assessment Tidal Model
K1
1 – koble til familiesygepleje? Psykiatrisk sygepleje af Niels Buus kap. 9 The tidal Model af Phil Barker kapitel 1, 4 og 5 En brugbar tilgang til psykiatrisk sygepleje: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2012-12/en-brugbar-tilgang-til-psykiatrisk-sygepleje Psykoedukation af pårørende ved affektive lidelser af Nina Timmerby, Stephen Austin, Per Bech & Claudio Csillag
Sygepleje: videndeling, feedback - Assessment
K4 1
Psykinfo underviser: Lise Alsted Henrichsen
K1 2
Udarbejde søgeguide K2 K4
6 2
For søgeguide og videre beskrivelse af studieaktivitet se: Itslearning Der tilbydes 1 lektioners vejledning i forbindelse med udarbejdelse af søgeguide OBS: Afleveres til underviser fredag i uge 43 inden kl. 14 Litteratur vedr. kliniske lederskab - se Itslearning: Haase K, et al. Nye begreber i
25
sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Uddannelsesnyt 2016; 27; 3 Færch J, Bernild C. Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken 2011; (11) : 54-56
videndeling, feedback K4 2 to undervisere
Studieteknik undervisere: Helene Buch Pedersen og Pia Mahler
K1 2 eksamen - eksamensadfærd
Evaluering af semestret K1 1
Etik, religion og filosofi
Indhold Aktivitet Antal lektioner
Litteratur
Etiske retninger: Dyd, nærhed og omsorg relateret til klinisk beslutningstagen. Etiske dilemmaer.
K1 K2 K4
3 2 3
- J. Birkler: Filosofi & sygepleje. Munksgaard 2011. KAP. 6 og 19
- Jo. Henriksen & A.J. Vetlesen: Omsorgens Etik.Gyldendal Uddannelse 2000. KAP 13. (på Fronter)
Farmakologi
Test i medicinhåndtering
Specialfarmakologi, psykofarmaka K1
2
Olsen, I & Hallin SP, 2014.
Farmakologi. Kbh.: Munksgaard.
Hovedgruppe N, s. 436-453
26
K4
K2
1
2
Sundhedsstyrelsen (2014) Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni
Psykologi Indhold Aktivitet Antal
lektioner Litteratur
Stress og forsvarsmekanismer: Begreber, reaktioner og interventioner
K1
K2
K4
2
2
1
Nielsen, T. (2016) Kapitel 9: Sundhedspsykologi in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund
Koester, T. (2016) Kapitel 11: in Koester, T. og Frandsen, K. (2016) Introduktion til psykologi 3. udgave, Frydenlund
Sygdomslære Indhold Aktivitet Antal
lektioner Litteratur
Psykiatriske lidelser, skizofreni og affektive lidelse
K1
K2
K4
3
2
1
Sundhedsstyrelsen (2004) Referenceprogram for skizofreni 2004 Sundhedsstyrelsen (2015) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING Sundhedsstyrelsen (2007) Referenceprogram for unipolar depression hos voksne
27
Borg, V. et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Arbejdstilsynet; 2010: 1-473 Danske Regioner (2014) Pakkeforløb for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (DF60.3) Voksenpsykiatri
Jura, organisation og ledelse Indhold Aktivitet
Antal lektioner
Litteratur
Lovgivning med fokus på: pt./borgers rettigheder og klagemuligheder, magt og tvang (også relateret til demente), sgpl. Ansvar i forbindelse med delegering
K1 K2 K4
3 2 2
Kristensen, Kent 2014:
Sundhedsjura.
kap. 2: Patientens ret til
selvbestemmelse
kap.4: Tvangsbehandling i
psykiatrien
kap.5: Magtanvendelse og andre
indgreb i retten til selvbestemmelse
kap.11 Myndigheders tilsyn.
5. udg.Gads Forlag
Hybel, Ulle 2013: Patienternes og
brugernes rettigheder - kap.5.
I Sundhedsvæsenet på tværs,
Hjortbak B.R. (red.) Munksgaard
2.oplag. 1. udg.
Studieteknik
Studieteknik - klinisk prøve Studieteknik med fokus på det at studere i praksis, med fokus på den kliniske prøve
K1 2 Semesterbeskrivelsen for 3. semester, med fokus den klinisk del såvel som semestrets samlede læringsudbytter.
28
5. Obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for deltagelse i prøven
Deltagelse i obligatorisk studieaktivitet med de beskrevne krav og kriterier er en forudsætning for prøve.
Krav i den obligatoriske studieaktivitet er beskrevet for semesteret og heraf fremgår indhold og niveau for
studieaktiviteten.
Den studerendes/gruppens niveau af opfyldelse af den obligatoriske studieaktivitet vurderes ud fra beskrivelsen af
krav og læringsudbytte til den obligatoriske studieaktivitet. Vurdering og godkendelse gives individuelt, i grupper
eller på holdet som feedback. Feedback er nærmere beskrevet i beskrivelse af obligatorisk studieaktivitet.
I tilfælde af at den obligatoriske studieaktivitet ikke godkendes (krav og niveau) aftales det med underviser, hvordan
den studerende/gruppen kan opnå godkendelse. Eksempler på dette kan være besvarelse af studiespørgsmål,
fornyet udarbejdelse af obligatorisk studieaktivitet, selv- eller gruppeevaluering og vil enten være fastlagt på forhånd
eller tage udgangspunkt i vurderingen af den obligatoriske studieaktivitet.
Den obligatoriske studieaktivitet består af:
Obligatorisk studieaktivitet i forbindelse med 2. forløb
Holdet inddeles i 8 grupper
Hver gruppe får en kvantitativ artikel udleveret om et udvalgt defineret emne relateret til forløbet og som er
relevant for en sygeplejeprofessionel problemstilling
Gennemgang af artikel vha. tjekliste
Gennemgang af artikel afleveres skriftlig til underviser
Der gives mundtlig feedback af 15 minutters varighed pr. gruppe
Grupperne udarbejder et screencast på baggrund af det skriftlige materiale omkring designet og relevans for
sygeplejen
29
6. Studiestøttende undervisning
I løbet af 3. semester tilbydes der studieunderstøttende undervisning, inden for matematik/medicinregning og
studieteknik. Denne undervisning er et supplerende tilbud ud over den undervisning, der er beskrevet her i
studieplanen. For yderligere oplysninger se følgende:
https://fronter.com/ucl/links/structureprops.phtml?treeid=1029143
7. Prøve
Prøven afvikles i forbindelse med klinisk uddannelse, som en kombination af en mundtlig og skriftlig prøve. Se semesterbeskrivelsen.
8. Studieaktivitetsmodellen
30
Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere.
Modellen giver - i overensstemmelse med ECTS-systemet - et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som du kan forventes at indgå i og kan derfor vise studerende og andre interessenter, hvordan indholdet i semesterbeskrivelsen udmøntes i undervisningens tilrettelæggelse.
Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele.
Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper.
Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den
31
nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne.
I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af semestrets undervisere i studieplanen.
8.1 Lærings- og studieaktiviteter som forudsætning for studieaktivitet på semestret
Det er en forudsætning at den studerende deltager i de obligatoriske studieaktiviteter i såvel teori som klinik, og ligeledes opfylder deltagelsespligten i den kliniske uddannelse.
8.2 Feedback i løbet af semestret og beskrivelse af deltagelse
På 3. semester vil du som studerende deltage i feedback i forskellige former.
På semestret vil du modtage feedback, fra undervisere i forhold til arbejdet med konkrete opgaver, og som studerende skal I give hinanden feedback undervejs i de forskellige forløb, bl.a. i forbindelse med videndeling.
Der vil være formativ feedback, i forbindelse med vejledning (K4) knyttet til de forskellige arbejdsopgaver på semestret, bl.a. i forbindelse med del 1. af den fastlagte studieaktivitet er der mulighed for feedforward i forbindelse med K4 lektioner der relaterer sig til tjekliste gennemgang af en forskningsartikel. Dette kræver dog at gruppen selv opsøger underviser for at modtage fremadrettet feedback i processen.
Summativ feedback, gives bl.a. i forbindelse med feedback på tjeklisten, og som peer-feedback på de udarbejdede screencast.
9. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
I undervisning og forberedelse er variation i de forskellige studieaktiviteter væsentlig. Der anvendes differentierede arbejdsformer med dialogbaseret undervisning, gruppearbejde herunder kreative og innovative metoder med brug af forskellige medier og teknologier samt simulation og praktiske øvelser med teoretiske studier og refleksion.
Det sikrer sammenhæng mellem studieaktiviteterne og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi.
Semestrets studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanen og på skemaerne.
Den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i semestrets læringsplaner er tilrettelagt, så det for dig som studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge. Det svarer til, at et semester på ca. 20 uger svarer til 800 timer studieaktivitet, hvoraf ca. 600 er tilrettelagte studie- og læringsaktiviteter.
Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med semestrets forløb og læringsmål
32
K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt.
K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med aktiviteter, som underviser har defineret. Aktiviteterne vil være skemalagt.
K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt.
K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt.
10. UCL Learning
UCL Learning er en digital læringsplatform.
Du finder den på stud.ucl.dk under fanen ”Læring og vejledning”.
UCL Learning handler om almene studiekompetencer og kan hjælpe dig på vej i forhold til f.eks. studieteknikker, opgaveskrivning og undersøgelsesmetoder. Du finder informationer, interaktive øvelser, audiovisuelle medier og viden på http://stud.ucl.dk/ucl-learning/studiekompetencer/
11. Studieaktivitetsmodellen for 3. semester
33
obs. Da der tilbydes matematikundervisning kan antallet af K3 timer divergere.
Opgørelse over antallet af de forskellige lektionstyper, gælder udelukkende for den teoretiske del af semestret.
top related