til fods og oven senge -...
Post on 05-Aug-2019
219 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Projekt Forskerspirer2012HUM
TIL FODS OG OVEN SENGE
Kasusrelikter i dansk
Simon PoulsenOdense Katedralskole
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 2 af 12
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ..................................................................................................................................................................... 3
Problemformulering og formål ............................................................................................................................. 3
Sproghistorisk indføring ......................................................................................................................................... 5
Metode ............................................................................................................................................................................ 6
Udførelse ....................................................................................................................................................................... 8
Konklusion og perspektivering............................................................................................................................. 9
Kontakter..................................................................................................................................................................... 10
Litteraturhenvisninger .......................................................................................................................................... 11
Bilag 1 ........................................................................................................................................................................... 11
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 3 af 12
INDLEDNING
Alle naturlige sprog gennemgår en konstant forandringsproces i deres higen efter at opnå
fuldkommen regelmæssighed. Problemet er blot, at ændringerne sker over adskillige
generationer, og at alle sprogbrugere arver et sprog, der ikke er komplet, men gennem
adskillige års træning selv må erhverve sig nok data til – ganske ubevidst – at kunne
konstruere deres sprogs samlede grammatik og fonetik1. Den generelle tendens, der hersker,
går mod en ensretning og forenkling af både fonetik, morfologi og syntaks. Da de oldnordiske
udlyde blev svækket tilpas, var det ikke længere muligt at fastholde det firkasussystem, der
baserede sig netop på endelser, og de enkelte kasus smeltede sammen – således opstod dansk
med sit tokasussystem. Men hvis det var så simpelt, havde sproget opnået sin
regelmæssighed. Enkelte former fik lov til at blive, ganske som de var – fortidens
regelmæssighed blev nutidens uregelmæssighed. Især præpositionsforbindelser med en
styret kasus vrimler det endnu med både moderne dansk skrift- og talesprog, selvom vi for
længst har lagt dette system bag os. Alle går i søvne, kommer til orde, stiger til vejrs, kryber til
køjs, og tusinder af elever er blevet rettet af deres dansklærere for at sige i sommers – uden at
nogen skænker det en tanke, at man egentlig gjorde sådan for 900 år siden2. Det mest
interessante er dog, at der ikke findes nogen samlet forskning inden for emnet. Alle
sproghistoriske værker kender til kasusrelikterne, men umiddelbart bruger ingen flere
kræfter på dem end at give en kortfattet redegørelse – ofte kun for et sprogtrin, selvom det
ved sammenholdning af middelalderens folkeviser og yngre dansk litteratur er tydeligt, at der
har fundet en forandring sted i brugen af de arkaiske former. Det står altså helt klart, at dette
område endnu mangler at blive belyst.
PROBLEMFORMULERING OG FORMÅL
Det danske sprogs fonetiske udvikling er allerede så godt som afklaret, og det 20. århundredes
sproghistorikere har givet mere eller mindre komplette lister over eksisterende faste
præpositionsforbindelser3. Men endnu mangler en samlet beskrivelse af fænomenet
kasusrester i præpositionsforbindelser. For det første ved vi ikke hvilke udtryk, der endnu
florerer i moderne dansk skrift- eller talesprog. Dertil kommer, at sproget ikke ligger fast, og
1 O’Grady & Dobrovolsky, p. 292 2 Skautrup, p. 267 3 Eksempelvis Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), se også note 20
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 4 af 12
det er næppe de samme udtryk, der florerer i dag, som for 100 år siden. Vi kender heller ikke
noget til hvem, der benytter sig af relikterne, eller til, hvorfor netop disse udtryk har overlevet
overgangen fra firekasussystem til tokasussytem.
Projektet vil søge at give en teoretisk baseret beskrivelse af nutidige danske kasusrelikter og
den udvikling, der ligger til grund for det billede, der tegner sig. Det vil forsøge at give svar på,
om man kan tale om en entydig tendens mod henddøen, eller om man finder en stabil
restgruppe, der ikke viser tegn på at forlade sproget. I tråd hermed vil det undersøge, om der
udelukkende er tale om faste udtryk, eller om der tilmed findes tegn på produktivitet – om der
er en systematik i brugen af former som sommers, og om der er forskel på de anvendte relikter
i forskellige aldersgrupper af sprogbrugere. Desuden vil projektet forsøge at afklare
semantisk, hvad disse udtryk har til fælles: Giver det mening at tænke alle styrede
kasusrelikter sammen med bestemthed, når der nu på dansk optræder en række
præpositionsforbindelser uden bestemthed, såsom på cykel og i bur?
Dette er kun et udsnit af de problemstillinger, der endnu ikke er udforsket. Men eftersom det
ville være en umulig og uoverkommelig opgave at udtømme hele feltet på en gang, vil
projektet forsøge at sætte denne grundpille op – og altså ikke tage højde for den
sproghistoriske baggrund for hver enkelt relikt på -e, dialektale, geografiske, og
socioøkonomiske forhold. Desuden udelades hele det kontrastive aspekt, selvom beslægtede
sprog givetvis kender samme fænomen. Når pronominale kasusrelikter eller kasusrelikter i
ordsammensætninger slet ikke omtales, skyldes det et bevidst fokus på styrede kasusrelikter.
Tankevækkende er det, at kasusrelikter har så lidt bevågenhed i den sproglige bevidsthed.
Hver eneste dansktalende bruger forbløffende ofte disse udtryk, men ingen synes at være
opmærksomme på deres eksistens og rolle. Endda nævnes formerne på -e ikke i Hansen og
Heltofts nyudgivne grundforskningsværk ”Grammatik over det danske sprog”, her nævnes det
kun, at styret genitiv udelukkede optræder i en række faste forbindelser4. Projektets
endegyldige formål er dermed at afklare et ukendt felt i det basale hverdagssprog og at indføje
fænomenet i den almindelige sproglige bevidsthed.
4 Hansen & Heltoft, p. 445
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 5 af 12
SPROGHISTORISK INDFØRING For at kunne fortsætte beskrivelsen af styrede kasusrelikter i dansk er det nødvendigt at ridse
fænomenets sproghistoriske baggrund op. I det stærkt arkaiske og deklinationsrige urnordisk
fandtes fire kasus. Disse blev markeret af bøjningsendelser, hver deklination – tilhørende et
genus – havde sit mønster. Præpositioner kunne styre op til 3 kasus: akkusativ, genitiv og
dativ5. Udviklingen mod kasusreduktion begyndte tidligt – allerede med den urgermanske
fastsættelse af ordaccenten til trykaccenten på første stavelse i århundrederne før Kristi
fødsel6. Det var nemlig denne accent, der i yngre urnordisk (o. 600-800) var skyld i en
synkopering af alle korte, tryksvage vokaler, hvorved en del vokaliske bøjningsendelser
forsvandt7. Derved simplificeredes sproget på det morfologiske plan, mens omlyd og brydning
af vokaler gav fonetiske berigelser ved nuancering af vokalsystemet. I olddansk (o. 800-1100)
begyndte deklinationerne at udveksle bøjningsformer analogisk, og den tidligere suffigerede
artikel (egentlig et demonstrativt pronomen) smeltede sammen med det ord, den lagde sig til,
og skabte bestemthedsformen.
Kasussynkoperingens vigtigste forudsætning kom med infortissvækkelsen i ældre
middeldansk (o. 1000-1350). Med denne fik de trykstærke (fortis-)stavelser endnu stærkere
tryk, og de tryksvage (infortis-)stavelser mistede yderligere tryk, hvorved deres vokalers
kvalitet udviskedes. De rene vokaler – a, i og u – der indtil nu var de bærende i
kasusendelserne, udviskedes til en fælles, mindre distinkt mellemtungelyd [ə]8. Efter visse
konsonanter forblev de distinkte vokaler perioden ud, mens udlydsvokalen [ə] i nogle –
særligt vestdanske – dialekter forsvandt ved e-apokope. Det tydelige nominativsmærke ([ʀ] i
maskuline a-stammer) forsvandt de fleste steder, hvorfor nominativ- og akkusativformerne
smeltede sammen til en grundform. De nye endelser gav et stort opbrud, og store dele af
deklinationssystemet faldt sammen, fordi ord skiftede deklination og genus efter deres ”nye”
nominativendelse. På landskabslovenes tid (o. 1200) benyttedes dativ kun i begrænset
omgang frit, og den var indskrænket til at bruges i en række faste udtryk, hvoraf end del
endnu er bevarede i rigssproget9 – eksempelvis ad åre og af dage, der henholdsvis svarer til
5 Andersen, p. 106 6 Skautrup, p. 7 7 Skautrup, p. 45 8 Skautrup, p. 225 9 Skautrup, p. 267
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 6 af 12
oldnordisk at ári og af dǫgum10. Dog findes en række tilsvarende former, som ligeledes ender
på -e; de er relikter af andre kasus, eksempelvis genitiv i til stede (oldnordisk til staðar)10.
Når den i indledningen nævnte gruppe af styrede kasusrelikter på -s findes, skyldes det ikke,
at disse ord kun var maskuline a-stammer, der havde genitiv singularis på -s. I ældre
middeldansk bredte dette -s sig nemlig langt ud over sin deklination, og med tiden tilsluttede
alle stammer sig11. Således fik dansk et tokasussystem (undtagen for pronominernes
vedkommende), da også genitiv pluralis fik -s-endelsen. Naturligvis standsede udviklingen
ikke her, relikterne bevaredes i formsprog og litteratur, særligt i middelalderens
folkevisedigtning, hvorfra de løstes fra deres oprindelige semantik og nærmest
leksikaliseredes. Relikterne afspejler derfor et intuitivt brug, hvor ordenes oprindelige
bøjning ikke skænkes en tanke. Der er endda senere dannet former på -s: i tide er eksempelvis
dannet analogisk – muligvis efter nedertysk to tiden, fordi oldnordisk ville forvente i tíð12 og
fordi den (neder-)tyske påvirkning har efterladt en række former – blandt andre til dels13 og i
sinde14. Andre analogier dannedes ved, at der til rene adverbielle udtryk tiltrådte en
præposition, som det er tilfældet for i aftes15.
METODE
På grund af kasussynkoperingen og de analogisk dannede former vil projektet ikke tage højde
for hver enkel relikts morfologiske udvikling, men snarere for dens popularitet i almindeligt
sprogbrug. Før en undersøgelse af relikternes udbredelse kan påbegyndes, er en tydelig
definition af, hvilke relikter, der behandles, nødvendig. Projektet vil beskæftige sig med
styrede kasusrelikter i substantiver og adjektiver – særligt af den type, hvor kasussuffixet
træder tydeligt frem. Der findes en række former, hvor stammen ender på -e, og det vil være
svært at afgøre, om det er præposition, der styrer en ubestemt (eventuelt plural) form, der er
tale om, eller om det er en kasusrelikt – såsom i skole og i skove. I disse tilfælde tjekkes de
enkelte former i den ældre faglitteratur16 og i Ordbog over det danske Sprog (ODS). I tilfælde,
10 Mikkelsen, p. 474 11 Skautrup, p. 268 12 Feminin i-stamme, dativ, singularis. Jf. Brøndum-Nielsen, p. 120; Nielsen, p. 451 og Andersen, pp. 50, 106 13 Mikkelsen, p. 474 14 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Sind,2&query=sind, d. 5. oktober 2012 15 FALK OG TORP 1960, bind I, p. 15 16 Det vil sige hos Falk & Torp (1900) og hos Brøndum-Nielsen
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 7 af 12
hvor en relikt udelukkende eksisterer i et syntagme, der sammenskrevet udgør eller indgår i
et ord, afgør reliktens nutidige funktion, om den medregnes. Eksempelvis anvendes imellem17
som præposition eller adverbium18 og har forladt sin tidligere brug som
præpositionalsyntagme, hvorimod til veje har bibeholdt sin betydning, selvom formen kun
optræder i forbindelsen at bringe til veje – oftest sammenskrevet til tilvejebringe19. Med
definitionen på plads er det nødvendigt at udarbejde én samlet liste over de i moderne dansk
optrædende relikter. På baggrund af de eksisterende lister i den ældre litteratur20 og ODS’s
tilføjelser til disse opslag, kan en sådan sammenfattes. Men den vil ikke være komplet, især er
-s-formerne ufuldstændigt behandlet, og der synes at mangle enkelte på -e21, hvorfor det
tilmed er nødvendigt at medtage egne observerede former, der kan slås efter i eksempelvis
KorpusDK22. Listen vil kunne bruges til sammenlignende studier af relikterne, hvori et billede
af deres formodede semantiske og pragmatiske ligheder drages frem; der tegner sig givetvis
et mønster ved eksempelvis bestemthed – særligt for de yngre former.
Dertil kommer undersøgelsen af fænomenets sociosyntaktiske udvikling i moderne dansk.
Ved at udvælge og undersøge sprogbrugere fra forskellige generationer, vil det kunne
udledes, hvordan udviklingen er forløbet og vil forløbe over tid23. Det er her let at opnå
unøjagtige resultater, dog undgås lignende projekters fonetiske vanskeligheder24. Fejlkilderne
er snarere en række lingvistiske, sociale og kognitive faktorer, der spiller ind, når informanter
bedes om at overveje deres sprogbrug. For at imødekomme disse bør informanterne
repræsentere begge køn og tydeligt adskilte generationer25. Det er for den diakrone
undersøgelse væsentligt, at den ældste generation af sprogbrugere medtages – under nøje
overvejelse af deres mentale tilstand22. De yngre informanter (8-11 år) er oftest
foregangsmænd for igangværende sprogforandringer, hvorfor denne generation også er
særligt vigtig trods sit ikke perfekte sprog26. Informanterne bør for at undgå forstyrrelser af
17 Skautrup, p. 267 18 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=imellem,b&query=imellem, d. 6. oktober 2012 19 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tilvejebringe&search=S%C3%B8g, d. 6. oktober 2012 20 Brøndum-Nielsen, pp. 263ff; Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), Mikkelsen, p. 474 og Skautrup, pp. 267-268 21 Falk og Torp nævner for eksempel ikke af/fra/med/til/ved rode med flere 22 http://ordnet.dk/korpusdk/ d. 6. oktober 2012 23 Buchstaller & Corrigan, p. 150 24 Turell, p. 7 25 Buchstaller & Corrigan, pp. 149-151 26 Turell p. 7
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 8 af 12
resultaterne alle have dansk som eneste modersmål og tale ikke-dialektpræget rigsdansk. Til
undersøgelsen kan ”the indirect grammaticality judgement task” anvendes, hvori
informanterne på et spørgeskema stilles over for en række relikter og skal vælge i hvilken
grad, de accepterer dem som naturligt sprog på en skala fra 1 til 4: (1) de bruger selv formen,
(2) de kender formen, men bruger den ikke, (3) de har hørt formen, men anser den for
unormal eller (4) de accepterer ikke formen som naturligt sprog. Derved undgås faren for, at
informanten presses til at vælge et svar, der ikke stemmer overens med virkeligheden27. Ved
at inkorporere formerne i et kort kontekstdannende tekststykke, vil informanterne hindres i
at skabe hypotetiske situationer, i hvilke de mener, formerne måske kunne bruges.
Indskydelsen af konstruerede former, der ikke umiddelbart findes i rigssproget, tvinger
informanterne til indirekte at tage stilling til grænsen for naturligt sprog28.
UDFØRELSE
Som beskrevet under metodeafsnittet har projektet flere fokusområder: Synkroni, diakroni og
semantik. Disse faser skal i nævnte række gennemgås. Men forud for dem går en todeling af
processen. Den første del søger både at afklare sproghistorien og den generelle synkroni:
hvilke former, der findes i moderne dansk. Efter denne udføres et pilotprojekt af den
sociosyntaktiske undersøgelse, først skal spørgeskemaet med opgaver af typen ”the indirect
grammaticality judgement task” baseret på Buchstaller og Corrigans29 (se eksemplet Bilag 1)
udarbejdes, således at flest muligt relikter medtages, uden at informanterne trættes og svarer
uklart. Derefter skal informanterne findes, i første omgang fire rigsdansktalende fra fire klart
adskilte aldersgrupper – gerne med aldrene 10, 30, 50 og 80 år. Efter undersøgelsen kan der
databehandles og konkluderes på denne del. Tidshorisonten er omtrent en måned. Denne del
skulle gerne munde ud i en resumerende artikel, der eventuelt kunne bringes i et tidsskrift
som Mål og Mæle, som har vist interesse for at bringe en sådan.
Formålet med todelingen er både at kunne gøre et bredere publikum opmærksom på
kasusrelikterne, og vigtigere også at afprøve den sociosyntaktiske undersøgelse. Hvis
resultaterne af pilotforsøget er misvisende eller uklare, kan den justeres, og det kan overvejes,
27 Buchstaller & Corrigan, pp. 154-155 28 Buchstaller & Corrigan, p. 153 29 Buchstaller & Corrigan, p. 155
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 9 af 12
om man i stedet bør anvende flere forskellige opgavetyper30. Den anden del af processen er en
samlet beskrivelse af fænomenet. Målet er en videnskabelig artikel, der kan udgives i et
nordisk eller germanistisk tidsskrift. Tidshorisonten er 3-4 måneder, her skal udføres en
større sociosyntaktisk undersøgelse efter samme fremgangsmåde som i første del. Således at
empirien bliver stor nok til at kunne konkludere en reel udvikling, er målet en undersøgelse
med 40 deltagere – 10 fra hver aldersgruppe, 5 fra hvert køn. Når databehandlingen heraf er
færdig, vil der kunne konkluderes på udviklingens tendens, og projektet vil kunne bevæge sig
ind i sin sidste fase: Den semantiske sammenholdning af de forskellige relikter og
sammentænkningen med fænomenet bestemthed og intuition.
Økonomisk er projektets omkostninger beskedne. Foruden biblioteksadgang, transport og
kopiering af spørgeskemaer kræves ikke andet end arbejdstimer. Skulle jeg selv udføre
projektet, kunne det lade sig gøre efter min studentereksamen med tilknytning til
forskningsmiljøerne ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og
Sprogforandringscentret på Københavns Universitet. Få tusinde kroner ville være et bud på
det økonomiske omfang.
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
På baggrund af mine hidtidige observationer regner jeg med at kunne konkludere en ikke-
entydig tendens mod henddøen. Jeg forventer, at ældre mennesker vil kende og bruge
forholdsvis flere former på -e, hvorimod yngre mennesker vil acceptere relativt flere på -s. Jeg
antager, at alle sprogbrugere vil finde det unaturligt at danne nye former på -e, men at nogle –
især de yngre – vil være tilbøjelige til at udvise produktivitet ved former på -s. Dog tyder mine
observationer på, der findes en stor restgruppe af former på -e, som alle sprogbrugere
accepterer, og som ikke viser tegn på at forlade sproget. Hvad angår den semantiske
sammenstilling tyder det på, at en del af formerne er overlevet ved tilfældigheder,
eksempelvis i remser, som rimeord eller som hyperkorrektioner, hvorfor det teoretisk er
muligt, at nogle former er gledet ud af sprogbrugen, idet de ved en række tilfældigheder ikke
30 Overvejelser herom se Buchstaller & Corrigan, pp. 158-159
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 10 af 12
er skriftligt bevaret31. Umiddelbart findes en tendens til, at til i højere grad en andre
præpositioner fører til tilføjelsen af det analogiske genitiv-s ved efterfølgende ubestemt form.
Skulle projektet udvides, ville det være interessant at tage det kontrastive aspekt med. Både i
forhold til, om der findes dialektale og sociale forskelle inden for det dansktalende
sprogområde, og at sammenligne udviklingen og tilstanden med beslægtede sprog –
eksempelvis tysk, hvor dativendelsen -e er forsvundet ved apokope32, men endnu bruges i
tilsvarende relikter: nach Hause, zu Lande. Hvor meget disse udviklinger har smittet af på
hinanden, er tilmed et studium værd i sig selv.
KONTAKTER
Under udarbejdningen af dette forskerspireprojekt og synopsen har
Dr.phil. Birgit Anette Rasmussen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Københavns Universitet været forskerkontakt og vejleder.
Ved konkrete spørgsmål om metodologi ved sociolingvististiske problemstillinger har Lektor
Tanya Karoli Christensen, Danmarks Grundforskningsfonds Center for
Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns
Universitet givet råd.
31 Labov, p. 11 32 Besch et al., p. 1314
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 11 af 12
LITTERATURHENVISNINGER
Andersen, Harry. 1962. Oldnordisk grammatik. 3. udg. København: J. H. Schultz Forlag.
Besch, Werner; Reichmann, Oskar & Sonderegger, Stefan. 1985. Sprachgeschichte: ein
Handbuch zur Geschichte der deutschen Sprache und ihrer Erforschung. Bind II. Berlin/New
York: Walter de Gruyter.
Bjorvand, H. & Lindeman, F. O. 2007. Våre Arveord. Oslo: Novus Verlag.
Brøndum-Nielsen, Johannes. 1935. Gammeldansk grammatik i sproghistorisk fremstilling. Bind
III. København: J. H. Schultz Forlag.
Buchstaller, Isabelle & Corrigan, Karen P. 2009. Judge not lest ye be judged: Exploring
methods for the collection og socio-syntactic data. I Gregersen, Frans; Parrott, Jeffrey K. &
Quist, Pia (red.). Language variation – European Perspectives III: selected papers from the 5th
International Conference on Language Variation in Europe (ICLaVE 5), Copenhagen, June 2009.
pp. 149-160.
Dahlerup, Verner. 1919-1956. Ordbog over det danske sprog. København: Det Danske Sprog-
og Litteraturselskab. Som tilgængelig på: http://ordnet.dk/ods/ , sidst besøgt d. 26. oktober
2012.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2012. KorpusDK. Som tilgængelig på
http://ordnet.dk/korpusdk/, sidst besøgt d. 26. oktober 2012.
Falk, Hjalmar & Torp, Alf. 1900. Dansk-Norskens Syntax. Kristiania: H. Aschehoug & Co. (W.
Nygaard). Som tilgængelig på: http://books.google.dk/books?id=5JVOMQDPdOIC, sidst besøgt
d. 26. oktober 2012.
Falk, H. S. & Torp, Alf. 1960. Norwegisch-Dänisches etymologisches Wörterbuch. Bind I-II. 2.
Auflage. Oslo & Bergen: Universitetsforlaget.
Hansen, Erik & Heltoft, Lars. 2011. Grammatik over det Danske Sprog. Bind II. 1. udg. s.l.:Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Labov, William. 1994. Principles of Linguistic Change. Bind I. Cambridge/Oxford: Blackwell
Publishers.
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Side 12 af 12
Mikkelsen, Kristian. 1975. Dansk Ordföjningslære. Genoptryk af original fra 1904. København:
Hans Reitzels Forlag.
Nielsen, Niels Åge. 2008. Dansk Etymologisk Ordbog. 6. udg. København: Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forlag A/S.
O'Grady, William & Dobrovolsky, Michael. 1997. Contemporary Linguistics. 3. udg. New York:
St. Martin's Press.
Skautrup, Peter. 1944. Det danske sprogs historie. Bind I. 2. udg. København: Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forlag.
Turell, M. Teresa. 2003. Apparent and real time in studies of linguistic change and variation.
Noves SL.: Revista de Sociolingüística. Som tilgængelig på:
http://www6.gencat.net/llengcat/noves/hm03tardor/docs/a_turell.pdf , sidst besøgt d. 26.
oktober 2012.
Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”
Bilag 1
Det følgende er et eksempel på opbygningen af et spørgeskema med opgaver af typen ”the
indirect grammaticality judgement task” (jf. Buchstaller & Corrigan, 2009)
Lyt til de følgende sætninger (A-D). Bedøm efter denne skala, om du selv ville bruge dem:
1. Jeg ville selv bruge sætningen.
2. Jeg kender udtrykket, men jeg ville ikke selv bruge sætningen.
3. Jeg har hørt udtrykket brugt, men det er mærkeligt.
4. Jeg har aldrig mødt udtrykket før.
Sæt ring uden om det tal, der svarer til din vurdering.
A) Da Peter kom hjem, stod hans mor på trappen.
Hun sagde: ”Det var godt nok på tide!”
1----------------------------2----------------------------3----------------------------4
B) Da de mødtes på torvet, spurgte hun, om han havde taget bussen. Han svarede,
at han kom til cykels.
1----------------------------2----------------------------3----------------------------4
C) ”Det var dog en dejlig varm jakke,” sagde Poul. ”Hvornår har du købt den?”
”Jeg købte den i vinters,” svarede Gitte.
1----------------------------2----------------------------3----------------------------4
D) Det var mange år siden, at Tom og Ulrik sidst havde set hinanden. ”Hvordan går det
med din far,” spurgte Tom.
Ulrik sagde: ”Han ligger under mulde”
1----------------------------2----------------------------3----------------------------4
top related