tragedien og teatret

Tragedien og teatret- fra Thespis og Peisitratos til Star Wars!

Drama• Ordets stamme: dran (at handle,

spille, optræde)

TV Radio Film Litterære dramaer

TEATER

Moderne drama

DRAMA

(gr.: handling/skuespil)

Tragedier

• 32 overleverede

• mytisk emne

• alvorlig

• eksistentielle

Komedier

• Obskøne

• Provokerende

• Karikaturer

• Parodier

• Seksuelle

Satyrspil

• 2 overleverede

• mytisk emne

• ikke så lødige

• Underholdning

Tragedien

• Det betydeligste levn fra det 5. århundredes litteratur

• En demokratisk kulturarv• Tilvejebragt af Peisistratos i ca. 535 som

del i hans aktive kulturpolitik (sml. Homer)

• Thespis som første kendte tragediedigter og skuespiller (eng: thespian: skuespiller) støttet af Peisistratos

Tragediens fortid

• Tæt forbundet med Dionysos-kulten i Athen• Peisistratos flytter sandsynligvis en kultisk

frugtbarhedstradition fra landet til byen• Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige

skråning• Den religiøse arv:

– i teatrets centrale alter og – specielle sæder til byens og kultens præster, og i – skuespillernes masker, der både kan forbindes

til en identifikation med guden og ritualet forbundet med offeret

Det første teater

Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige skråning:

Det var her teatertraditionen opstod i ca. 535 – men man skal forestille sig at strukturen var af træ, og at der ikke var den såkaldte skene-bygning foran den runde plads (som kaldtes orchestra). I stedet var der blot et aflangt telt – den oprindelige skene.

Teaterets opbygning

• Theatron: (’sted man ser fra’) halvrunder siddepladser indlagt i skråning

• Orchestra: (’danseplads’) central plads hvor koret synger og danser. Oprindeligt helt rundt

• Skene: (’telt’, ’skur’) omklædningsrum og rekvisit-skur. Senere som moderne scene.

• Parodos: indgangspartier fra begge sider af skene – lægger navn til korets åbningssang

Teatret

• Cavea/theatron er den store halvcirkel af sæder (cave: hule)

• Orchestra: den midterste cirkelplads

• Skene: scenebygningen

• Proédria: forreste række (til VIP’er som udenlandske gæster, præster, etc.)

Tragediens opbygning• Prologos: (’før-talen’) monolog eller dialog om stykket,

overordnet set• Parodos: (’passage’ el. ’vej’) korets indmarch ad de to

parodoi• Første epeisodion (’det der kommer ind fra siden’) dialog• Første stasimon (’ståsang’)• Andet epeisodion• Andet stasimon• Tredje epeisodion• Tredje stasimon• Fjerde epeisodion• Fjerde stasimon• Femte epeisodion• Femte stasimon• Exodos (’udgang’) Koret forlader orchestra.

Eftersom der højest er 3 skuespillere (Aischylos og Sophokles udvider dette antal fra hhv. 1-2 og 2-3), må disse skifte tøj og masker under korets ståsange (stasima)

Maskerne

• Oprindeligt lavet af træ – derfor findes disse ikke længere

• Skulle udtrykke stærke følelser

• Måske fungerede munden som megafon

• Ligesom gestikken virker disse masker fremmede på os i dag

Skuespillerne• Oprindeligt, dvs. med

Thespis, var der kun én skuespiller.

• Med Aischylos ændredes dette til 2

• Man nåede op på hele tre skuespillere (alle mænd) med Sofokles

• Skuespillerne var proffer, men det var koret ikke (hvilket gjorde det naturligt at de repræsenterede den almindelige holdning hos befolkningen)

Koret

• Koret lavede stort set kun to ting:– 1: at synge stasima– 3: gennem korlederen

(koryfaios) at tale med skuespillerne (et ’koryfæ’: en leder/forgangsmand)

• Oprindeligt: 50 mand• Aischylos: 12 mand• Sophokles: 15 mand

Begyndelse og ende

• Tragedien opstod i Athen via Peisistratos’ kulturpolitik ud fra en allerede eksisterende korkult (dithyramber) fra landet, som højst sandsynligt mindede mest om satyrspillene

• Emnet ændredes nu fra det rent Dionysisk-kultiske til det episk-mytiske, som en fortsættelse på den Homeriske tradition.

Problemer og emner

• Tragedien henvender sig til de athenske borgere

• Afstand i tid og uden direkte henvendelse i tale• Publikum kunne aldrig direkte vide hvad

digteren mente• Myten forstørrer alle de almentmenneskelige

karakteristika: fejl, mangler, lidenskaber, mod, styrke, hovmod og lign. De problemer digteren pegede mod, pegede mod tilskuernes mindre, og dermed mere overskuelige problemer.

• Ikke fokus på problemløsningen, men problemstillingen