velkommen til plougmann vingtoft¥-hjem-mød… · velkommen til plougmann vingtoft gå-hjem-møde...

Velkommen tilPlougmann Vingtoft

Gå-hjem-møde om

”Sociale medier og ansatte”

København, 17. Marts 2016

Sociale medier eller varemærkeregistrering –hvad kommer først?

København, 17. marts 2016

www.pv.eu 3

Ex: United Breaks Guitars

www.pv.eu 4

Hvad er et varemærke?

BLUEPOINT

ASTRA

www.pv.eu 5

Hvorfor er varemærker forretning?

Kilde: INTERBRAND

www.pv.eu 6

Hvorfor være online?

www.pv.eu 7

Målgruppe: +12 år

Kilde: TNS Gallup Index Danmark

45%

30%

70%

52%

36%

67%

60%

37%

65%

VIA MOBILTELEFON

VIA TABLET

VIA PC

2015 2014 2013

1%

3%

4%

9%

11%

59%

2%

3%

4%

11%

15%

62%

PINTEREST

LINKEDIN

TW ITTER

INSTAGRAM

SNAPCHAT

FACEBOOK

2015 2014

HVOR MANGE DANSKERE BENYTTER INTERNETTET

DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT?

HVOR MANGE DANSKERE BENYTTER SOCIALE MEDIER DAGLIGT?

www.pv.eu 8

Total fans: 2.472.601

Total fans: 1.153.228

Total fans: 579.953

Facebook Stats – Brands in Denmark

www.pv.eu 9

Facebook Pages Stats in Denmark

Top Brands Total Fans

1 Mærsk Group 2.472.152

2 SAS 1.153.370

3 ONLY 580.377

4 VELUX 534.430

5 VILA 346.400

6 Skagen 319.466

7 McDonald’s 268.629

8 Coca-Cola 262.007

9 Samsung Danmark 239.498

10 Grundfos Engineering 227.769

www.pv.eu 10

www.pv.eu 11

Like or not - din virksomhed er på sociale medier

www.pv.eu 12

Og hvad er det så man bliver genkendt på?

www.pv.eu 13

Hvorfor er sociale medier et problem?

Sociale medier og varemærke

Der er ingen geografiske grænser – brug og misbrug kan være “grænseløs”

“first-come-first-served” princip

Kun en person – virksomhed kan registrere det unikke brugernavn, fx. PLOUGMANN VINGTOFT

Antallet af forskellige former for “sociale medier” vokser år for år

Overvågning?

Privat vs. kommerciel brug

Ytringsfrihed

Risiko for “shitstorms”

Hvad gør man ved “candystorms”/”lovestorms”?

www.pv.eu 14

Kilde: scrabble.com

www.pv.eu 15

Er der regler for brug af varemærker på sociale medier?

De regler som gælder i det ”virkelige liv” gælder også aktiviteter

online på sociale medier, fx:

Markedsføringsloven

Persondataloven

Ophavsretsloven

Varemærkeloven

www.pv.eu 16

Og der er særlige love og regelsæt som gælder for aktiviteter

online fx på sociale medier og internettet og det er:

E-handelsloven

Den danske Domænelov – gælder kun domænenavne

American Anticybersquatting Consumer Protection Act (1999) – gælder

også kun domænenavne

www.pv.eu 17

Og så er der ”soft law” så som:

ICANNs UDRP – gælder kun domænenavne som gTLD og ccTLD

WIPO’s Joint Recommendation Concerning Provisions on the

Protection of Marks, and Other Industrial Property Rights in Signs, on

the Internet – soft law

www.pv.eu 18

Hertil kommer udbydere af sociale medie platformes egen ”soft law”/egne policies

www.pv.eu 19

www.pv.eu 20

Overvejelser ved håndhævelse

Vælg jeres kampe med omhu, og husk internettets hukommelse kan være kortsigtet - ”here today – gone tomorrow”

Differentier hvordan virksomheden håndhæver deres rettigheder afhængig af om det er en privat person (fan) eller en

www.pv.eu 21

Telenor-sagen

www.pv.eu 22

www.pv.eu 23

Ex. KELLOGGS®

Hvad er en god varemærkestrategi på sociale medier?

24

www.pv.eu 25

Det vilde internet-vesten?

www.pv.eu 26

Gammel vin på nye flasker?

www.pv.eu 27

Vores analog adfærd er karakteriseret ved:

Strategi

Registrering

Brug

Overvågning

Stillingtagen/afvejning

www.pv.eu 28

Vores digitale adfærd BØR være karakteriseret ved:

Strategi

Registrering

Brug

Overvågning

Stillingtagen/afvejning

www.pv.eu 29

Hvorfor?

Strategi: Der skal være en mening

Registrering: Er ofte nødvendig for at bevise eneret i konfliktsager

Brug: Det er vigtigt at I bruger jeres varemærke

Overvågning: Den eneste måde hvormed du kan have en føling med

brugen af dit varemærke/brand på sociale medier

Stillingtagen/afvejning: Pick your battles – og ikke alle kampe er

nødvendigvis de mest hensigtsmæssige at tage

www.pv.eu 30

Digital varemærkestrategi:

En digital varemærkestrategi er et af de mest effektive midler til succes på sociale medier.

Dette er uanset hvad målet er med brugen af varemærket på sociale medier

www.pv.eu 31

Digital varemærkestrategi

Konsistent: Der skal være en rød tråd i strategiens elementer (mål, vision og mission).

Realistisk: I skal selvfølgelig være ambitiøse og realistiske, når I laver den nye strategi.

Øge konkurrenceevne: Det er vigtigt, at strategien sikrer organisationens fremtid.

Dynamisk: Strategien skal være skarpt formuleret,

men samtidig også dynamisk,

så I hurtigt kan omstille jer til virkelighedens

krav.

www.pv.eu 32

Registrering af varemærke

Fremvisning af en registrering er i de fleste tilfælde af konflikt påkrævet af det sociale medie

Mangel på registrering, kræve en stor

bevisbyrde på indarbejdet varemærke

www.pv.eu 33

Brug af varemærke på digitale platforme

Brugen på digitale platforme er afgørende for:

Opretholdelsen af jeres varemærke(r)

I viser det digitale samfund, at I bruger jeres mærke og hvordan det skal bruges ”rigtigt”

Brugen er et godt bevismiddel mod uautoriseret brug

www.pv.eu 34

Overvågning

www.pv.eu 35

Overvågning

Overvågning er et omdiskuteret emne der måske skiller vandene.

Hvor meget skal man overvåge?

I den analog verden er det vanskeligt at overvåge og midlerne er få, fx toldovervågning og advisering om nye ansøgninger

I den digitale verden er det ikke så ressourcekrævende at overvåge, og der er mange redskaber, fx Google Alerts™ og en simpel søgning på GOOGLE®

www.pv.eu 36

Kan man overvåge for meget?

www.pv.eu 37

Kan man overvåge for meget?

Det er op til den enkelte virksomhed, at foretage en afvejning mellem behov for overvågning og ressourcer

Hertil skal overvågningen være en del af jeres strategi, så I ikke bare overvåger for at overvåge

Ydermere skal I have en plan for hvad overvågningen skal munde ud i

www.pv.eu 38

Stillingtagen/afvejning

www.pv.eu 39

Stillingtagen/afvejning

Overvågning kan være meget brugbart og stoppe potentielt skadeligt uautoriseret brug

Hvis en overvågning ender ud i et ”fund”, skal det være en del af strategien, at alle involverede i ”fundet” ved hvordan der skal handles

Pick your battles – ikke alle kampe skal kæmpes, men dem der fx er principielle, er yderst skadelig eller udelukker jeres egen brug af fx konto eller brugernavn skal (nok) udkæmpes

www.pv.eu 40

Udfordringer:

Domænenavn

Username squatting // Besættelse af brugernavn

Impersonation // Efterligning // Parodi

Improper affiliation // Dårligt selskab

False or misleading statements // ”Det var altså ikke os der sagde det”

www.pv.eu 41

Brug af varemærke – bemærk antal følgere

www.pv.eu 42

Link fra Nikeof3043 – spændende sager

www.pv.eu 43

CARLSBERG® på TWITTER®?

www.pv.eu 44

LEGO® på TWITTER®?

www.pv.eu 45

ADIDAS® på FACEBOOK®?

www.pv.eu 46

LEGO® og lego_claus?

www.pv.eu 47

5 Gode råd:

Læs vores brochure

Your navigator to competitive power®

48

Oslo

Nedre Vollgate 4

0158 Oslo

Norge

T +47 22 00 74 30

Aarhus

Aaboulevarden 23

8100 Aarhus C

Danmark

T +45 87 32 18 00

München

Arnulfstrasse 37

80636 München

Tyskland

T +49 89 5155 543

Madrid

Calle María de Molina, 54

Planta 5

28006 Madrid

Spanien

T +34 910 316 609

København

Rued Langgaards Vej 8

2300 Copenhagen S

Danmark

T +45 33 63 93 00

Sociale medier og de ansatte 17. marts 2016

Anders Etgen Reitz

@iunoaer

Hvad skal vi tale om?

1. Hvad er god medarbejderstil på nettet?

2. Sagt blandt ”venner” – om fortrolighed og shitstorms

3. Ansattes professionelle brug af sociale medier – hvad må

den ansatte dele?

4. ”Mine tweets er mine egne” – om ansattes mixede profiler

5. Overloyale medarbejdere

Anbefalingen

Lad os starte med slutningen

• Formulér et sæt guidelines til medarbejderne

• Hold introkurser, hvor sociale medier er en fast del.

• Hold eftermiddagsmøder, hvor I taler forventninger og ønsker

igennem til, hvordan man agerer på sociale medier som

medarbejder, selvom man bruger dem privat.

• Begræns adgangen til, hvem der administrerer jeres sociale

medier. Hav en moderator, der er trænet professionelt.

• Saml dem op, når de alligevel dummer sig.

HVAD ER GOD

MEDARBEJDERSTIL

PÅ NETTET?

1.

Til formål at skade virksomheden?

Til formål at skade virksomheden?

Den glade bankmand (eksempel)

Den 28. december 2014 kl. 22 skrev en bankansat på sin

Facebookside:

”Ferie! Gid fanden havde folk der kommer i tanker om indskud på

børneopsparinger og pensioner den sidste bankdag i året! Der er

fucking 364 andre dage i året hvor du kan ringe om det!"

Til formål at skade virksomheden?

Den glade bankmand (fortsat)

Opmanden: Udtalelsen på Facebook ville kunne begrunde en

advarsel, men ikke afskedigelse, da der ikke var tvingende årsager

til at fyre medarbejderen. Opmanden lagde vægt på:

• Medarbejderen burde have indset, at udtalelsen havde en

skadevirkning for banken

• Banken, specifikke kunder eller ansatte var adresseret i

udtalelsen

• Den fremstod som en frustreret reaktion og blev taget ned dagen

efter

[Protokollat af 11. september 2013]

Til formål at skade virksomheden?

GLS-ansat fyret efter Facebook-video

Den 26. januar 2016 blev en video lagt på Facebook, hvor et GLS-pakkebud kaster

pakker fra én lastbil til en anden. Om aftenen blev pakkebuddet fyret.

https://www.facebook.com/kenneth.petersen.7902/videos/599858213501722/

GLS: Det er ikke standarden for, hvordan GLS behandler kundernes varer. Derfor

blev buddet fyret.

God medarbejderstil

Hvad kan vi udlede af praksis?

Retspraksis viser, at det afgørende i disse typer sager er:

• Den almindelige vurdering af den konkrete adfærd

(loyalitetspligten)

• Om det foregår internt/i et privat forum

• Den konkrete skadeeffekt samt antallet og typen af modtagere

skal altid tages med i vurderingen, når der er tale om udtalelser i

lukkede fora

• Udtalelsens grovhed

• Om arbejdsgiverens omdømme udadtil har lidt konkret skade

Hvad kan vi udlede af praksis?

Princip til politikken:

Opfør dig på nettet, som

du ville gøre ansigt til

ansigt, på jobbet og i

fritiden…

SAGT BLANDT ”VENNER”

2.

17-årig Mohamad blev fyret fra Bilka efter Facebook-

debat

Sagt blandt ”venner”

Den racistiske mail hos Haldor-Topsøe (eksempel)

En IT-medarbejder videresendte et karikeret ansøgningsskema om

opholdstilladelse. Ansøgningsskemaet havde klare racistiske

undertoner, hvilket var imod interne personaleregler. Skemaet var

også blevet ændret en smule, så det så ud som om, at det var

oprettet af virksomheden. Sagen medførte en hel del negativ omtale

af virksomheden.

Landsretten: Det var ok af afskedige medarbejderen, da

virksomheden havde interne regler, og da medarbejderens handling

havde medført væsentlig skade for virksomheden.

[Østre Landsrets dom af 24. januar 2003]

Sagt blandt ”venner”

Hvad kan vi udlede af praksis?

Praksis omkring e-mails synes at lægge vægt på, at medarbejderen

må forudse, at opslaget bliver videresendt.

Omvendt lægger sagerne omkring Facebook vægt på, i hvilket fora

udtalelserne er sket, herunder om det var en lukket gruppe, og

hvem der var med i gruppen.

Spørgsmålet er, om det er korrekt at opretholde den måde at

anskue det på?

Sagt blandt ”venner”

Princip til politikken:

Forvent, at alle udtalelser

på sociale medier kan

blive videregivet til

uvedkommende…

ANSATTES PROFESSIONELLE

BRUG AF SOCIALE MEDIER

3.

Professionel brug af SoMe

Professionel brug af SoMe

Hvad kan vi udlede af praksis?

Princip til politikken:

Del kun materiale, du har

sikret dig retten til og fået

virksomhedens accept til

at offentliggøre…

”MINE TWEETS ER MINE

EGNE”

4.

”Mine tweets er mine egne”

”Mine tweets er mine egne”

”I en besked til bt.dk lader

Benny Engelbrecht forstå, at

han udtaler sig som

privatperson på de sociale

medier - ikke som minister.

Og at Chris Holst Preuss har

taget hans sidste tweet alt for

bogstaveligt.”

Hvad kan vi udlede af praksis?

Princip til politikken:

Instruér medarbejderne i den moderne

medievirkelighed. Mine tweets er mine

egne holder ikke mere. Fortæl som hos

Ritzau, hvad du forventer af din

medarbejder, og hvilken indflydelse et

tweet kan have. I Geelmuyden Kiese i

overensstemmelse med kerneværdier.

OVERLOYALE

MEDARBEJDERE

5.

Overloyale medarbejdere

Facebook-bonus?

26

Overloyale medarbejdere

Overloyale medarbejdere

Overloyale medarbejdere

Overloyale medarbejdere

Overloyale medarbejdere

Hvad kan vi udlede af praksis?

Princip til politikken:

Personlig marketing på

SoMe følger samme regler

som

marketingafdelingens…

Opsamling – 5 tips

1. Opfør dig på nettet, som du ville gøre ansigt til ansigt, på jobbet og i fritiden

2. Forvent, at alle udtalelser på sociale medier kan blive videregivet til uvedkommende

3. Del kun materiale, du har sikret dig retten til og fået virksomhedens accept til at offentliggøre

4. Hold private profiler private. Og behandl professionelle profiler professionelt

5. Personlige marketing følger samme regler som marketingafdelingens

Anders Etgen Reitz

Anders er partner og leder af gruppen for HR-jura.

Anders er anerkendt som en af Danmarks førende

advokater inden for ansættelsesret og rådgiver ledende

multinationale selskaber med at drive forretning i Norden

og hele verden.

Anders har rådgivet i adskillige sager vedrørende

incitaments- og aktieoptionsplaner, grænseoverskridende

transaktioner, fusioner, rekonstruktioner, immigration og

databeskyttelse.

Anders rådgiver kunder inden for en bred række af

industrielle sektorer, blandt andet informationsteknologi,

rådgivning, transport, finans, telekommunikation, life

science og medier.

Kontakt

Anders Etgen Reitz

advokat, partner

mobil: 5374 2704

twitter: iuno_aer

skype: iuno_aer

e-mail: aer@iuno.dk

IUNO

Njalsgade 19

2300 København S

iuno@iuno.dk

www.iuno.dk

1

#iWork4Dell

Hans Flensted-JensenLegal Director

@hansflensted

2

Today, we are harnessing the forces of cloud, mobile, big data and security to put more power in the hands of more people than ever before.

3

20132009200519961992 2001 2016

4

Vi lytter med!

7

8

SMaC University

12

Be transparent Be responsible

Be nice, have fun, connect

Protect informationFollow the law, follow the

Code of Conduct

13

Dilemma

14

Retningslinier

Uddannelse

Risikostyring