vores 10 nye dykkere med en stolt instruktør i...
Post on 28-May-2019
214 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 2
Dykkerklubbens bestyrelse
Formand: Arne Munk Laursen tlf. 41 61 83 18
E-mail: dyk.laursen@gmail.com
Næstformand: Robert Knudsen tlf. 86 68 07 89
E-mail: mail@robertknudsen.dk
Kasserer: Peter Lindberg Larsen tlf. 41 16 22 14
E-mail: kasserer@bjerringbrodykkerklub.dk
Best. medlem: Helle Isaksen tlf. 40 41 40 23
E-mail: hi@dadlnet.dk
Best. medlem: Birthe Ulbjerg Lund tlf. 22 42 03 59
E-mail: birthe@lundur.dk
Revisorer: Tommy Jensen tlf. 40 36 23 91
E-mail: tyjensen@bknet.dk
Lars Ole Andersen tlf. 23 31 16 99
E-mail: lars-ole@bellisvej2.dk
Tak til vores sponsor af klubtøj
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 3
Nye medlemmer af udvalg søges
Der mangler lige nogle hænder til et par udvalg.
Festudvalget mangler en eller to personer til at klare årets opgaver.
Der mangler en til at overtage posten som bestyrer af kaffekassen.
Fællesmøde for udvalg torsdag d. 22. maj
Bestyrelsen indkalder samtlige udvalgs medlemmer til møde
torsdag. D. 22. maj kl. 19.30 i klubben.
Alarm
Der vil blive koblet alarm på klublokalet hurtigst muligt, og dem der
har kode til døren vil modtage en ekstra kode til alarmen lige så
snart det er på plads.
Stavanger – St. bededags ferien
Så er vi lidt nærmere et oplæg til klubturen i St bededags ferien. Vi
har undersøgt flere muligheder. Det vi satser på er en tur til
Stavanger, hvor der er såvel vrag som naturdyk. flere af dem kan
tages direkte fra land, mens andre er relativ kort sejlads fra land.
Planen er at vi tager afsted fra Hirtshals onsdag aften d. 28/5 kl
21.00 fra Hirtshals og sejler til Stavanger. Vi sover på færgen og er
fremme kl 07.00 torsdag morgen. Derefter dykker vi torsdag, fredag
og lørdag.
Plan 1 er at vi tager hjem lørdag aften kl. 21.30 og er hjemme i
Hirtshals søndag morgen kl 07.00 søndag morgen. Altså 3
hele dykkerdage.
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 4
Det er også muligt at vi tager hjem samme tidspunkt søndag aften,
og er hjemme mandag morgen. Dette giver 4 dykkerdage, men
koster altså for de fleste en fridag om mandagen.
Vi har undersøgt muligheden for at overnatte i Stavanger
Dykkerklubs lokaler, men dette er ikke muligt, da de dels er udlejet,
og desuden kun har plads til 7 personer, hvilket formentlig vil være
alt for lidt. Der er dog flere campingpladser i området, som har
hytter.
Af hensyn til overnatning m.m. vil vi gerne høre hvor mange der er
interesseret i at komme men på denne tur. Prisen vil formentlig
ende på 2.500 kr., med alt, men det afhænger en del af antal
tilmeldte.
Scapa flow.
Onsdag D 9. april blev der afholdt introduktion til Scapa flow turen
2015.
Der var mødt 9 dykkere op, nogle med familien, der blev vist stor
interesse for turen som nu har 10 dykkere forhånds tilmeldt, vi har
nedsat en gruppe bestående af Gunner, Robert og Per som i løbet
af kort tid kommer med et endeligt udkast til turen.
Hvis du er interesseret i at komme med, så kontakt Per senest 1
uge efter bladet er udkommet, herefter booker vi den båd der
passer til de tilmeldte.
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 5
Det er vigtigt at der bliver givet besked når iltflaske når ned på 50
bar så der kan blive bestilt en ny. Ring til materialeudvalget og skriv
det på tavlen så andre også kan se at det er bestilt.
Når I låner klubflaske skal i huske at skrive det i mappen der
hænger på vægen. Flasken afleveres skyllet den efterfølgende
onsdag hvor i fylder den inden den stilles på plads.
Oxyboks, flag og andet udstyr skal afleveres samme dag efter
dykning, så evt. andre kan få det med næste dag. Det hele
forefindes i kompressor rummet.
Indkaldelse af mixer blendere. Alle der er uddannet mixer blendere
bedes møde op på en af de følgende dage. Onsdag d. 7. maj kl.
18.30 eller lørdag d. 10. maj kl. 8.00.
Her vil der blive en gennemgang af den nye analysator og
undervisning i booster pumpen.
Der skal gives besked på sms, hvilken dag du kan til Arne Laursen
tlf. 4161 8318.
Der vil blive foretaget luftanalyser
på samtlige kompressorer i løbet
af maj måned og resultatet vil
blive hængt op i kompressor
rummet.
Der vil blive indkøbt et par
vandtætte dunke til båden hvor
der kan opbevares værktøj og
sikkerheds udstyr.
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 6
Alle open water elever bestod teoriprøven, gennemsnittet for holdet
var over 90 % - godt gået.
Vi har også afsluttet prøverne i bassin, samt dykket med alt udstyr,
en varm oplevelse.
Lørdag D 12. april var vi åbent vand for første gang, forventningerne
lyste ud af de morgenfriske elever, hvad mon der venter?. Vejret var
fint med lidt sol og en jævn vind fra vest, så vi valgte at dykke på
favorit stedet for uddannelse, Draget.
Eleverne blev delt i 4 hold med Heinrich, Gunner, Arne og Alex som
ledsagere. Først skulle der samles udstyr, hvilket foregik på
medbragte presenninger og tæpper (her fik i det første plus i bogen)
herefter fik alle en guidet tur på den smukke bund, hvor sigten var
ca. 5-7 meter.
Alle eleverne klarede dette første dyk meget flot, alle var klar og
afvejet, på de aftalte tider, i vandet så vi resultatet af
anstrengelserne i bassinet, alle havde styr på afbalancering og
trimmet var meget flot, og de små udfordringer som opstod, blev
løst med ro og overskud.
Alle eleverne kan være stolte af deres indsats, og vi glæder os nu til
elevweekenden D 26-27/4.
Husk at kontakte uddannelses udvalget for kursus ønsker.
Venlig hilsen Per
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 7
Per`s nye vedhæng
Lørdag d. 29. marts skinnede solen fra en skyfri himmel og vi skulle
på dykkertur. Vi skulle have klubbåden i vandet for at teste den.
Vind og vejr afgjorde at det skulle være Århus bugt så efter en
”genvej” ankom vi til Egå marine hvor alle 6 dykkere mødtes og
båden blev sat i. Alt grej blev læsset ombord og efter en kort sejltur
ankom vi til ”Prammen” som skulle være første dykkersted.
Nu er pladsen måske lidt trang når der er 6 dykkere med udstyr
men efter nogle ytringer om en meget større båd lykkedes det at få
hold 1, som var Heinrich og Gunner sendt i vandet. Ja nu var der så
god plads i båden og hold 2 der bestod af Jesper og Per Begyndte
at gøre klar. Nu dykker Per med et ”dur” system hvor der er
monteret en bøjle til at beskytte flaskeventilerne da flaskerne vender
på hovedet. Da Per er kommet i vandet hænger der en ”bøje” op
mellem hans ben. Den bliver dog straks genkendt som en
køletaske. Indholdet viser sig at være en madpakke lidt vand og en
mobil telefon der hurtigt bliver reddet mens Per bander over at hans
”dur” system af nogle opfattes som et stativ til at hænge grej på.
Per og Jesper dykker ned med den nu tomme men luftfyldte
køletaske hængende efter sig og de finder lidt efter hold 1. De
svømmer lige ind foran dem mens Jesper lyser på ”vedhænget”
men der kommer ingen reaktion fra nogen af dem. Da hold 1
kommer i overfladen igen bliver jeg hurtigt klar over at de ikke har
opdaget noget, da de kun brokker sig over de klaphatte, der ikke
havde styr på afbalanceringen og bare svømmede ind foran dem og
ødelagde sigten. Per og Jesper kom efter endt dykning igen til
overfladen hvor de fik en belæring om svømme- og afbalancerings
teknik af hold 1. Jesper og Per prøver at se lidt flove ud og
begynder at spise deres medbragte mad. Heinrich kan nu ikke finde
sin madpakke, som han mener at have hængt på et stativ i båden.
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 8
Først da Per hiver sit grej op i båden ”finder” Heinrich sin køletaske
til stor overraskelse for alle. Ejermanden blev dog senere
genforenet med sine sager.
Så husk at, på en båd er det vigtigt at have styr på sit grej.
Ps. Historien er måske modificeret lidt.
Dykkene var gode med god sigt og båden fungerede perfekt trods
sin størrelse. Der blev sluttet af med kage på kajen.
Mvh. observatøren
PS. Det henstilles fra redaktionen, at observatørudvalget overvejer
sin sprogbrug – ikke mindst i forbindelse med formulering af over-
skrifter, i det nogle medlemmer kunne formodes, at forvente et
andet (og måske lidt underlødigt) indhold i artiklen.
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 9
Elevweekend 2014 Astrid
Godt nok lige hjemvendt fra en fantastisk dejlig weekend (jeg kørte
kun en lille omvej!) – med fantastiske mennesker og ikke at
forglemme et fantastisk solskinsvejr – og en følelse af at være godt
og grundig træt. Men jeg må alligevel ty til computeren for at
nedfælde et par ord til klubbladet inden jeg hopper i seng!
Det er fedt at dykke! Og jeg glæder mig helt vildt meget til at skulle
bruge nogle af mine weekender på at tage med nogle af Jer på
dykkertur – men det er ikke den eneste grund!
Det har hele vejen igennem været en fornøjelse at troppe op i
klubben, svømmehallen eller på stranden – lige fra første introaften
tilbage i september/oktober måned og til nu. Måske kan man godt
sige at Bjerringbro dykkerklub er en ”lille” klub – men med et utrolig
STORT hjerte. Det er dejligt at mærke folks engagement – om man
dykker eller ej (her tænkes også på havfruerne!); humor og højt
humør, seriøsitet og interesse omkring ”vi nye” og ikke mindst lysten
til at hjælpe.
Jeg har følt mig utrolig velkommen og i trygge hænder lige fra første
fløjt. Og jeg er meget ydmyg over for den tid som rigtig mange af
Jer har brugt på at få ”vi elever” godt igennem hele uddannelses-
forløbet – det er prisværdigt og det skal ha´ stor tak for!
Jeg har rigtig meget blod på
tanden lige nu – trods tid ikke
er det jeg har mest af – men
forhåbentligt ses vi snart igen –
på ”dybt” vand. Tak for en
dejlig weekend. Klokken er nu
22.52 – over and out!
Astrid
Elevweekend 2014 Helle & Georg
Vi har lige været i Ebeltoft. Sikke en hyggelig weekend. Hele "
familien "var af hus: Laila, Eva, Birgit alias hav fruerne. Sten alias:
dykkeren, der ror hav kajak og brygger fantastisk kaffe. Vores
fantastiske elever - de nye dykkere. Og alle os der bare dykker,
følger, underviser, fryser, hæver blybælter, hakker salat mm.
Sigten var måske ikke den bedste, men livet var derude: krabber,
søstjerner, søsole, fladfisk, fiskeyngel, eremitkrebs.
Birthe viser en eremitkrebs
Kære elever/ nye dykkere, hvor var i gode, velkommen som nye
dykkere i Bjerringbro Dykkerklub. Kom og dyk med os, det bliver
sjovt.
Nu ved vi I er gode dykkere, jeres familier er hyggelige og der er
måske er yderligere et par potentielle dykkere der :-)
Og der er igen af jer der snorker, slemt.
Med glade dykkehilsner
Helle & Georg
Maj 2014 Bjerringbro Dykkerklub 12
Hjemmeside: www.bjerringbrodykkerklub.dk
Redaktion: Bladet udarbejdes af PR-udvalget, som består af:
Gunner Johannsen (kontaktperson)
Henrik Andersen
Georg Stenstrop
E-mail: red@bjerringbrodykkerklub.dk
Husk Husk Husk
Sidste frist for indlevering af indlæg til næste klubblad er
31. juli 2014
Dette blad er venligst sponseret og trykt af:
top related