analyse af universiteternes deltagelse i innovations- netværk ......eller teknologiområde og brede...

Analyse af universiteternes deltagelse i Innovations-

netværk Danmark-programmet Udarbejdet af Oxford Research

Universiteternes deltagelse i Innovationsnetværk Danmark-programmet

Universiteternes deltagelse i Innovationsnetværk Dan-

mark-programmet

Analyse gennemført for Styrelsen for Forskning og Innovation

Af Oxford Research A/S

Marts 2017

Om Oxford Research Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og re-

gionaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer

for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,

faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores vi-den på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombi-

nerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation – på den måde skaber vi anven-

delsesorienteret viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Re-

search er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, 4.

2000 Frederiksberg C Danmark

(+45) 33 69 13 69 [email protected]

www.oxfordresearch.dk


Indhold

1. Resume 1

1.1 Universiteternes deltagelse og udbytte 1

1.2 Barrierer for øget universitetsdeltagelse 3

1.3 Fremadrettede virkemidler til styrkelse af engagement og udbytte 5 Hvad kan Styrelsen for Forskning og Innovation gøre? 5 Hvad kan Innovationsnetværkene gøre? 7 1.3.1 Hvad kan universiteterne gøre? 8

2. Indledning 10

2.1 Metode 11

3. Kortlægning af universiteters deltagelse og engagement i innovationsnetværkene 13

3.1 Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene 14 3.1.1 Skriftlige samarbejdsaftaler mellem universiteterne og innovationsnetværkene 14 3.1.2 Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkenes styregrupper 15 3.1.3 Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene 15 3.1.4 Forskellige typer universitetsrepræsentanters deltagelse i innovationsnetværkene 16 3.1.5 Institutternes deltagelse i innovationsnetværkene 17

3.2 Universiteternes engagement i innovationsnetværkene 18 3.2.1 Samlet vurdering af universitetsrepræsentanters engagement 18 3.2.2 De enkelte universiteters engagement i innovationsnetværkene 19 3.2.3 Tekniske versus ikke-tekniske institutters engagement i innovationsnetværkene 20 3.2.4 Deltagere i brede versus smalle netværks engagement i innovationsnetværkene 21 3.2.5 Forskellige typer universitetsrepræsentanters engagement i innovationsnetværkene 22

3.3 Faktorer, der påvirker universitetsrepræsentanternes deltagelse og engagement 23 3.3.1 Forskerne har varierende interesse i at indgå i innovationssamarbejde 23 3.3.2 Universitetsledelsens opbakning og deltagelse 24 3.3.3 Universitetsrepræsentanterne deltager især i videnspredning, netværk og udviklingsprojekter 25 3.3.4 Forskernes og de studerendes kendskab til innovationsnetværkene 27

4. Incitamenter og udbytte af deltagelsen 30

4.1 Incitamenter for deltagelse i netværkene 30 4.1.1 Forskel mellem forskerne og ledelsesrepræsentanterne 32

4.2 Udbytte af deltagelsen 33 4.2.1 Den samfundsmæssige værdiskabelse af deltagelse i netværkene 35 4.2.2 Additionalitet 37

5. Barrierer for øget deltagelse og internationale erfaringer 40 5.1.1 Manglende tid 41 5.1.2 Universiteternes incitamentsstrukturer 41 5.1.3 Projekternes tidshorisont og størrelse 42 5.1.4 Koblingen til anden funding 42 5.1.5 Det strategiske fokus 43

5.2 Internationale erfaringer med at styrke universiteternes engagement 43

6. Fremadrettede virkemidler til at styrke universiteternes engagement 45

6.1 Virkemidler til styrkelse af universiteternes engagement 45 6.1.1 Styrelsen for Forskning og Innovation 46


6.1.2 Innovationsnetværk 49 6.1.3 Universiteter 51

6.2 Spørgsmål til innovationsnetværkene i forbindelse med næste bevillingsrunde 52

7. Appendiks A: Oversigt over interviewpersoner 54

8. Appendiks C: Spørgeskemaer 56

8.1 Spørgeskema til netværksledere 56

8.2 Spørgeskema til universitetsrepræsentanter 72

1


1. Resume

Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) har bedt Oxford Research og IRIS Group om at gennem-føre en analyse af universiteternes deltagelse i Innovationsnetværk Danmark-programmet. Oxford Research har gennemført størstedelen af analysen og har det faglige ansvar for rapporten. Jens Ny-holm, partner og direktør i IRIS Group, har været tilknyttet som faglig sparringspartner og har gen-nemført udvalgte interview.

Innovationsnetværk Danmark-programmet består pt. af 22 nationale innovationsnetværk, som har bevilling frem til medio 2018. Næste udbudsrunde for programmet igangsættes primo 2017 med hen-blik på at tildele nye bevillinger fra medio 2018. Som led i forberedelserne af den nye udbudsrunde har FI ønsket at få gennemført en analyse af omfanget og karakteren af universiteternes og forskernes deltagelse i de danske innovationsnetværk. Analysen fokuserer særligt på, at:

Kortlægge universiteternes deltagelse og engagement i innovationsnetværkene

Vurdere universiteternes udbytte af at deltage i innovationsnetværkene

Komme med input til, hvordan universiteternes engagement i og udbytte af innovationsnet-værkene kan styrkes.

Analysen bygger på desk research om innovationsnetværkene, spørgeskemaundersøgelser til netværks-lederne og universitetsrepræsentanter, der deltager i netværkene samt interview med netværksledere, forskere og eksperter. En vigtig præmis i analysen og i forståelsen af resultaterne er således, at analysen alene har haft fokus på universiteternes deltagelse i og udbytte af innovationsnetværkene og ikke på at vurdere innovationsnetværkenes generelle funktionalitet og samfundsøkonomiske værdiskabelse.

1.1 UNIVERSITETERNES DELTAGELSE OG UDBYTTE

Bred deltagelse og højt engagement fra universiteter og forskere i netværkene Helt overordnet giver analysen et relativt positivt billede af universiteternes deltagelse i innovations-netværkene. Analysen viser således, at der både er en relativ bred deltagelse af universiteter og forskere i innovationsnetværkene, og at forskerne som oftest er engagerede og deltager aktivt. Kort opsumme-ret viser analysen, at:

Alle netværk har deltagelse af mindst et universitet, og alle universiteter deltager i mindst tre netværk.

Der er i alt 102 skriftlige samarbejdsaftaler mellem universiteter og innovationsnetværkene.

Over 80 % af netværkene har forskere med i alle eller mange af deres aktiviteter.

Knap 80 % af netværkslederne oplever, at forskernes og universitetsrepræsentanternes enga-gement er højt eller meget højt, og omkring 50 % af forskerne og universitetsrepræsentanterne vurderer selv, at deres engagement er højt eller meget højt.

Fra interviewene med netværkslederne fremgår det også, at netværkene generelt ikke oplever at have udtalte udfordringer med at engagere forskere og andre repræsentanter fra universiteterne. Ligeledes

2


viser spørgeskemaundersøgelserne, at forskerne generelt har en aktiv rolle i netværkene og som oftest både deltager i og igangsætter aktiviteter og/eller indtager en rådgivende rolle, mens det er sjældent, at de blot har en observerende rolle.

Primært de teknisk orienterede universiteter og institutter der deltager Mens der generelt er en høj grad af deltagelse af universiteter i innovationsnetværkene, varierer delta-gelsen fra universitet til universitet en del. Således har langt de fleste netværk samarbejdsaftaler med Aalborg Universitet og DTU, mens langt færre netværk har samarbejdsaftaler med KU, RUC og CBS. Tilsvarende er der flest deltagere fra AAU (127 repræsentanter) efterfulgt af DTU (94), AU (69) og SDU (56).

Gennemgang af samarbejder viser, at det i meget høj grad er de teknisk orienterede universiteter og institutter, der deltager i netværkene. Dels tyder analysen på, at netværkene i deres fokus og aktiviteter i højere grad efterspørger forskningskompetencer inden for de tekniske områder, og dels at de teknisk orienterede universiteter, institutter og forskere generelt har en stærk tradition for F&U samarbejder med erhvervslivet, som virker fordrende på samarbejdet i innovationsnetværkene.

Faktorer der påvirker universitetsrepræsentanternes engagement

For at få en bedre forståelse af universitetsrepræsentanternes engagement er der udført en række yder-ligere analyser af data. Overordnet har lektorer/professorer fra SDU, der kommer fra et ikke-teknisk institut og som deltager i et bredt innovationsnetværk, det største engagement.

Blandt universiteterne er det universitetsrepræsentanterne fra SDU, der vurderer deres eget engage-ment højest efterfulgt af repræsentanter fra AAU, KU og AU. For de øvrige universiteter er der for få besvarelser til at lave en samlet vurdering af deres engagement.

Lidt overraskende vurderer deltagerne fra de ikke-tekniske institutter deres engagement højere end deltagerne fra de tekniske institutter. Dette til trods for at repræsentanter fra de tekniske institutter deltager flittigst i netværkene.

En opdeling af svarene på deltagere i henholdsvis smalle netværk med fokus på ét specifikt branche- eller teknologiområde og brede netværk med fokus på mange brancher og flere teknologier/temaer viser, at universitetsrepræsentanterne fra de brede netværk vurderer deres personlige engagement i netværkene større end repræsentanterne i de smalle netværk.

Blandt de forskellige typer universitetsrepræsentanter er det ”lektorer, professorer og lignende”, der vurderer deres engagement som størst. Derefter følger ”postdoc, adjunkter og lignende” og ”ledelses-repræsentanter”. Der er ikke væsentlig forskel på universitetsrepræsentanternes engagement efter om de deltager i et innovationsnetværk, der er forankret på et universitet eller et, der er forankret hos et klyngenetværk eller et GTS-institut.

Forskerne får styrket deres virksomhedsnetværk og nyttiggjort deres viden Alt i alt er universitetsrepræsentanterne forholdsvis tilfredse med udbyttet af deres deltagelse i netvær-kene. Flest universitetsrepræsentanter peger på, at deltagelse i netværkene er med til at udvide deres

3


netværk til virksomheder og give dem adgang til virksomhedscases, som kan bruges i deres forskning og/eller undervisningsøjemed. En relativ stor andel angiver dog også, at deltagelse i innovationsnet-værkene giver mulighed for at nyttiggøre deres forskning i et samfundsmæssigt perspektiv og afprøve deres forskning i praksis. Færrest oplever at få adgang til relevante internationale netværk, finansiering til nye forsknings- og innovationssamarbejder samt viden, der kan føre til publiceringer. Adspurgt om, hvilke mere langsigtede resultater og effekter, som forskerne via deres deltagelse i netværket har været med til at skabe, peger flest på mere ”bløde” klyngemæssige effekter såsom opbygning af varige sam-arbejdsrelationer og netværk. Der er dog omkring en fjerdedel af forskerne, der vurderer, at de gennem deres deltagelse i innovationsnetværkene i høj eller meget høj grad har været med til at skabe nye teknologier/produkter og bidrage til at løse samfundsudfordringer.

Tilbyder netværkene noget unikt? For at kunne vurdere den reelle værdi, som netværkene skaber som innovationspolitisk virkemiddel, er netværkenes additionalitet i forhold til andre tilbud blevet undersøgt, samt hvorvidt universitetsre-præsentanterne ville kunne få samme udbytte uden netværkene. En betydelig del af forskerne vurderer, at de ville deltage i lignende samarbejder uden netværkene. Det hænger formentlig sammen med, at mange forskere oplever, at der er mange tilbud og ordninger, der har fokus på styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og vidensinstitutioner. Analysen peger også på, at innovationsnetværkene kun er ét ud af mange tilbud og platforme, som universiteterne og forskerne anvender til at opdyrke og indgå i F&U samarbejder med private virksomheder med.

Ses der på universiteternes og forskernes udbytte, peger analysen dog alligevel på, at innovationsnet-værkene har en relativ stor additionalitet. Det er således kun cirka en ud af 10 forskere, der vurderer, at de kunne have opnået samme udbytte i andre sammenhænge uden eksistensen af innovationsnet-værket. Interviewene viser, at den additionalitet eller ekstra værdi, som netværkene bibringer, bl.a. skyldes at netværkene:

Har midler til at lave udviklingsprojekter, der bl.a. kan føre til større forskningsprojekter eller -ansøgninger

Giver adgang til virksomheder og en bred kreds af aktører – typisk inden for alle led af en værdikæde eller et teknologiområde

Har mange SMVer med, som det ellers kan være vanskeligt at få etableret kontakter til for universiteterne og forskerne

Er landsdækkende i modsætning til mange andre lokale og regionale netværk og projekter.

1.2 BARRIERER FOR ØGET UNIVERSITETSDELTAGELSE

Overordnet peger analysen således på, at netværkene generelt er tilfredse med universitetsrepræsen-tanternes engagement, og at universitetsrepræsentanterne deltager relativt flittigt i netværkene og er tilfredse med deres deltagelse og udbytte. Analysen har dog også vist, at der er plads til forbedringer, og at der er en række barrierer for universiteternes og forskernes deltagelse, som netværkene, univer-siteterne og FI bør være opmærksomme på.

4


Forskere måles ikke på virksomhedssamarbejde En af de væsentligste barrierer for forskerne ift. at indgå i virksomhedssamarbejder, og hermed også for deres deltagelse i innovationsnetværkene, er universiteternes karriere- og incitamentsstruktur. Mens forskerne generelt oplever ledelsesmæssig opbakning til virksomhedssamarbejdet, er det som oftest ikke en integreret del af de centrale mål, som forskerne måles på, og som ’giver point’ rent karrieremæssigt.

Deltagelse i netværkene er ikke en strategisk prioritering for universiteterne På trods af at der generelt er ledelsesmæssig opbakning til forskernes virksomhedssamarbejder, er deltagelse i netværkene ikke en strategisk prioritering fra universiteternes side. Derfor er det op til det enkelte center, institut og ofte den enkelte forsker at tage stilling til, om og hvordan han/hun deltager i innovationsnetværkene. Analysen peger således også på, at universiteterne ikke opfatter innovations-netværkene som værende den centrale infrastruktur for deres arbejde med innovation og samarbejde med erhvervslivet, men mere som ét værktøj på lige fod med mange andre. Hvilke forskere og insti-tutter, der deltager i hvilke netværk, bliver derfor til tider noget tilfældigt og formes ofte af personlige relationer og historik. Det er også kun enkelte netværk, der beskæftiger sig med forskningsmæssige prioriteringer og udvikling af projekter, der fx kan føre til større forskningsansøgninger. Begrænset kendskab til netværkenes værditilbud Analysen peger også på, at der udover kredsen af de mest engagerede forskere er begrænset kendskab til netværkene og til den værdi, de tilbyder forskerne. Særligt for de brede netværk kan det være en udfordring at kommunikere, hvilken værdi de tilbyder til forskerne, som ofte er specialiserede i en niche inden for deres område, De fleste netværk har imidlertid mere specialiserede faglige netværk og smallere aktiviteter rettet mod mere specifikke faggrupper. Mange forskere, der kun har et begrænset kendskab til netværkene, er imidlertid ikke klar over dette. Analysen peger også på, at det kan have stor værdi at engagere udenlandske forskere i netværkene, men at netværkene kun i meget begrænset grad har fokus på dette. Det kræver typisk en ekstra indsats at gøre dem opmærksomme på eksistensen af netværkene, og hvad de kan få ud af at deltage. I den forbindelse er det også en udfordring, at mange netværk hovedsageligt kommunikerer på dansk.

Udviklingsprojekterne er blevet for små og for korte En central del af innovationsnetværkenes aktiviteter er såkaldte udviklingsprojekter. Udviklingspro-jekterne vurderes i udgangspunktet som et godt og vigtigt værktøj ift. at styrke vidensamarbejdet. Der er imidlertid også flere universitetsrepræsentanter - og også nogle netværksledere – der i interviewene har givet udtryk for, at udviklingsprojekterne efterhånden er blevet for korte og for små til, at det giver mening for forskerne at deltage. En for stor del af midlerne kommer til at gå til administration, og projekterne er oftest ikke store nok til at lede videre til en forskningsansøgning under de store forsk-ningsprogrammer som Horizon 2020 og Innovationsfonden.

Svært at engagere de yngre forskere i innovationsnetværkene Flertallet af de mest engagerede forskere, som deltager i netværkene, er ældre veletablerede forskere, mens der er relativt få yngre forskere i gruppen. Dette på trods af, at de unge forskere ofte har et begrænset netværk til andre forskere og private virksomheder og derfor vil have stor gavn af at deltage i netværkene. Analysen peger på, at de unge forskere ofte har travlt med at gøre karriere og derfor

5


fokuserer på aktiviteter, der på relativ kort sigt kan føre til publiceringer og/eller adgang til nye forsk-ningsmidler. Samtidig har de unge forskere ofte midlertidige ansættelser og prioriterer derfor aktivite-ter, der kan give resultater, inden deres kontrakt udløber og sikre dem en ny ansættelse.

Få netværk har fokus på at inddrage studerende Analysen viser desuden, at kun få netværk har fokus på at inddrage studerende i aktiviteter, og at de studerendes kendskab til netværkene er meget begrænset. En del netværk begrunder dette med, at deres fokus og aktiviteter ikke er relevante for studerende. Der er dog enkelte netværk som Livsstils-klyngen, Vand i byer og Foodnetwork, der har gode erfaringer med at inddrage studerende, og som har vist, at det grebet an på den rigtige måde kan give stor værdi for både netværk og studerende.

1.3 FREMADRETTEDE VIRKEMIDLER TIL STYRKELSE AF ENGAGEMENT OG UDBYTTE

På baggrund af analysen kan der peges på en række virkemidler og konkrete tiltag, som henholdsvis Forskning- og Innovationsstyrelsen, innovationsnetværkene og universiteterne kan iværksætte ift. at styrke universiteternes deltagelse. Forslagene er ligesom analysen alene fokuseret på universiteternes og forskernes deltagelse i innovationsnetværkene og kan ikke ses som anbefalinger ift. netværkenes generelle funktionalitet og samfundsøkonomiske værdiskabelse. Et for udtalt fokus på universiteternes og forskernes behov kan eksempelvis betyde, at netværkene bliver mindre attraktive for virksomhe-derne, herunder særligt SMV’erne, og at netværkenes samfundsøkonomiske effektskabelse herved mindskes. Som i al klyngedannelse og vidensamarbejde gælder det om at finde den rette balance mel-lem et forskningsmæssigt perspektiv og et forretnings- og markedsperspektiv. Selvom analysen gene-relt giver et positivt billede af universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene, er det dog vores indtryk, at der er en række barrierer og udfordringer forbundet hermed, som med fordel kan adresseres fremadrettet ift. at styrke deres engagement og udbytte af at deltage.

Hvad kan Styrelsen for Forskning og Innovation gøre? Styrket fokus på at kommunikere og måle universiteternes deltagelse og udbytte Set udefra virker det til, at FIs hovedfokus indtil videre primært har været på at sælge innovationsnet-værkene til virksomhederne og få dem engageret i netværkene. Samtidig måles netværkene også pri-mært på effekterne af virksomhedsinddragelsen. Et større fokus i både monitorering og kommunika-tion på universiteternes og forskernes deltagelse vil være et vigtigt signal til både netværk og universi-teter.

Skabe mere slagkraftige netværk Ved at øge de enkelte netværks økonomiske styrke og særligt deres midler til udviklingsprojekter kan FI bidrage til at engagere forskerne yderligere ved: 1) At give netværkene mulighed for lidt større projekter, som vil øge sandsynligheden for, at udviklingsprojekter bliver en trædesten til større ansøg-ninger om forsknings-, udviklings- og/eller innovationsmidler. Og 2) at styrke sekretariaterne og deres arbejde med at identificere relevante udviklingsprojekter. Med de bevillinger netværkene har i dag, er der flere netværksledere, der har givet udtryk for, at det er en stor udfordring for dem at holde på de rette kompetencer og ressourcer.

6


Netværkenes økonomiske styrke kan fx øges ved at øge bevillingen til innovationsnetværkene, give flere midler til færre netværk eller forsøge at øge den eksterne finansiering af netværkene. En detaljeret analyse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder er uden for analysens ramme, men givet de seneste års fald i midler til forskning og innovation er det formentlig svært at sikre yderligere midler til ordningen. FI kan også stille krav i den kommende ansøgningsrunde om, at netværkene redegør for, hvordan de vil arbejde for at sikre, at projekter har en størrelse og udformning, som er attraktiv for både forskere og virksomheder.

Tættere kobling til det øvrige innovationssystem For at styrke netværkenes position som en central indgang til at opnå finansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter kan netværkenes kobling til andre aktører i forsknings- og inno-vationssystemet styrkes. Det kan ske på flere måder:

Netværkene inddrages tættere i udformningen af danske forskningspolitiske strategier og prioriteringer. På EU plan har man fx de såkaldte Teknologiplatforme, der har en formaliseret plads i processen med at udarbejde fremtidige prioriteter og rammeprogrammer. I Danmark er der kun få innovationsnetværk, der leverede input til FORSK2025. En tættere kobling kan hjælpe med at sikre, at der er overensstemmelse mellem de nationale prioriteter, Danmarks indspil til EU's rammeprogrammer, innovationsnetværkenes fokus og de områder, der prioriteres i uddelin-gen af forskningsmidler.

Netværkene kobles tættere til relevante finansieringskilder, herunder særligt Innovations-fonden, så der også på det mere operative plan sker en tæt koordinering af fondens arbejde og prioriteter og netværkenes virke og fokus. I det omfang det er relevant, kan der også etableres en tættere kobling mellem Det Frie Forsknings Råd og innovationsnetværkene.

Stærkere strategisk forankring af innovationsnetværkene Hvis Uddannelses- og Forskningsministeriet og FI ønsker, at universiteterne skal have en mere frem-trædende strategisk fokus og forankring på universiteterne, kan de vælge at skrive samarbejde med innovationsnetværkene ind i deres udviklingskontrakter med universiteterne. De næste udviklingskon-trakter vil gælde perioden 2018-2020.

Administrative ændringer, der kan styrke netværkenes muligheder for at engagere universite-terne. En række af de interviewede netværksledere har peget på, at justeringer af rammerne for inno-vationsnetværkene kan styrke deres incitament og muligheder for at engagere universiteterne yderli-gere i ordningen. Det gælder særligt:

Mulighed for at universiteters bidrag kan indgå som medfinansiering: Innovationsnet-værkene skal i dag sikre medfinansiering fra virksomhederne, der matcher bevillingen fra FI. Hvis der også var krav til universiteternes deltagelse og deres ulønnede deltagelse kunne tælle som medfinansiering, vil netværkene alt andet lige have større incitament til at involvere dem.

Revidering af timelønssatsen for deltagende forskere: Timelønnen på 600 kroner, som netværkene i dag må tilbyde forskere for at deltage i fx udviklingsprojekter, er særligt for de dygtigste forskere meget lav og betyder, at det kan blive en underskudsforretning for univer-siteterne at lade topforskerne deltage.

7


Bedre dialog om administration: Nogle institutter oplever administrationen af midlerne som tung, da de skal administreres på en måde, der passer dårligt med deres økonomistyring. Derfor vil de gerne have en dialog med FI om, hvordan administrationen af midler kan tilpas-ses deres egen økonomistyring bedre.

Dispensation for kravet om to universiteter: Endelig kan FI overveje, om det skal være muligt at få dispensation fra kravet om, at to universiteter skal deltage, hvis ansøger har en god grund til kun at involvere ét universitet. Der kan være situationer, hvor der ikke er to institutter på to forskellige universiteter, der interesser sig for en given problemstilling.

Større inddragelse af yngre forskere, studerende og udenlandske forskere Der er en række særlige udfordringer ift. at inddrage yngre og udenlandske forskere samt studerende. Samtidigt peger analysen på, at det er grupper, der af flere årsager er relevante og værdifulde at ind-drage i netværkene. FI kan i den kommende ansøgningsrunde derfor bede netværkene redegøre for, hvordan de sikrer, at de også når ud til disse grupper. FI kan eventuelt hjælpe netværkene på vej ved at indsamle og formidle gode eksempler på, hvordan andre netværk i praksis har lykkedes med ind-drage grupperne, samt hvilken værdi dette har skabt.

Hvad kan Innovationsnetværkene gøre?

Styrke deres rolle som ’center stage’ aktør i innovationssystemet Netværkene kan med fordel arbejde på at styrke deres rolle som den centrale infrastruktur for univer-siteternes forsknings- og innovationsarbejde. Netværkene kan bl.a. gøre dette ved i højere grad at påtage sig en rolle, hvor de spiller ind i udviklingen af forskningsstrategier på deres kerneområder. Qua netværkenes tætte tilknytning til virksomhederne kan de bidrage til at definere centrale teknolo-giske og samfundsmæssige udfordringer, som der er behov for, at forskere på tværs af discipliner bidrager til at løse. Ovenstående vil være en væsentlig ændring af netværkenes primære målsætning og vil formentlig ikke kunne løftes af de nuværende sekretariater alene, men kræve en tæt involvering af styregruppen, ligesom FI og styregrupperne skal gøre det til en central målsætning for netværkene.

På det mere operationelle niveau, og inden for de nuværende rammer, kan netværkene også styrke deres rolle i innovationslandskabet ved at:

opbygge en tættere kobling til de organisationer, der uddeler forsknings- og udviklingsmidler samt de fundraisere, der sidder rundt omkring på universiteterne og hjælper forskerne med at søge finansiering, og som har stor viden om og ekspertise i at søge forskningsmidler fra for-skellige aktører.

sekretariaterne videreudvikler deres kompetencer i at udarbejde ansøgninger til forsknings- og innovationsprogrammer, så de i endnu højere grad end i dag kan støtte udarbejdelsen af an-søgninger på baggrund af ideer og udviklingsprojekter, der stammer fra innovationsnetvær-kene.

Styrket kommunikation Meget af den information, innovationsnetværkene har på deres hjemmeside, er rettet mod virksom-heder, og netværkene kan derfor med fordel styrke kommunikationen af, hvad de tilbyder forskerne,

8


og hvad de kan få ud af at deltage. Ligeledes kan netværkene overveje, hvordan de sikrer, at informa-tionen når ud til forskerne. I forlængelse heraf synes der også i nogle af netværkene at være potentiale for at styrke kommunikationen på engelsk, så de bedre kan nå de mange udenlandske forskere på de danske universiteter.

Mere fokus på at involvere de studerende Det ser ud til, at der for mange netværk er et potentiale for at inddrage de studerende mere aktivt. Samarbejdet har en række fordele for både de studerende og virksomhederne. Fx bliver de studerende vant til at samarbejde med virksomheder, får styrket deres netværk til virksomhederne samt deres erfaring med at løse konkrete problemstillinger. Det er kompetencer og viden, de kan gøre brug af, både som ansatte i en virksomhed og som forskere. Ligeledes kan der være udviklingsprojekter, som det kan være svært at få forskerne til at engagere sig i, da de ikke har den nødvendige forskningshøjde, men som studerende kan få stor værdi ud af at arbejde med.

Større udviklingsprojekter Tilsvarende kan netværkene prioritere større og mere komplekse udviklingsprojekter med længere tidshorisont. Det vil i mange tilfælde gøre projekterne mere interessante for forskere, der har svært ved at se, hvordan de nuværende relativt små og korte projekter kan gavne deres karriere. Inden for de nuværende rammer vil det dog føre til, at antallet af projekterne må skæres ned, og at relativt få medlemmer derfor årligt kommer til at deltage i udviklingsprojekterne.

Sikre aktiv deltagelse af universitetsrepræsentanter i ledelsen af netværkene Flere forskere har peget på, at det er vigtigt, at der altid er mindst én universitetsrepræsentant invol-veret i at udvikle og tilrettelægge aktiviteter for at sikre, at aktiviteter har relevans for forskere. Det skyldes, at det kræver et godt kendskab til, hvad der rør sig på universiteterne og i de førende forsk-ningsmiljøerne at udvikle arrangementer og aktiviteter, som forskerne synes er interessante.

1.3.1 Hvad kan universiteterne gøre?

Universiteternes strategiske prioritering af netværkene Universiteternes øverste ledelse har flere virkemidler, der kan bidrage til at styrke forskernes engage-ment i netværkene. Ledelsen kan give netværkene en stærkere strategisk placering, fx ved at indskrive dem i deres udviklingskontrakter eller udarbejde en konkret strategi eller målsætning for deres samar-bejde med innovationsnetværkene. Hvis netværkene får en mere central placering i udarbejdelsen af forskningsstrategier og prioritering af forsknings- og udviklingsmidler, kan universiteterne også bi-drage til at styrke netværkene og forskernes interesse i at deltage, ved i højere grad at bruge netværkene som rammer for at udvikle forskningsstrategier. Det kan særligt være relevant på områder, hvor der er behov for tværdisciplinære indsatser og samarbejde med virksomheder for at definere og adressere udfordringer og mål.

Større belønning for at deltage i innovationssamarbejde Hvis samarbejde med det omkringliggende samfund og private virksomheder gives en stærkere place-ring i forskernes personlige KPI’er, vil det alt andet lige styrke forskernes engagement. Særligt for de yngre forskere, der ofte er nødt til at fokusere på forskning og publiceringer, der kan afsluttes, inden

9


deres kontrakt løber ud. Indførelse af såkaldte ”dual career systems”, som nogle universiteter pt. ar-bejder på at indføre, kan være et oplagt virkemiddel. På kort sigt kan det være svært at ændre selve karrierestrukturen på universiteterne, men ledelsen kan styrke italesættelsen af, hvorfor det er vigtigt at deltage i virksomhedssamarbejder, og at innovationsnetværkene er en god platform til at opbygge sit netværk til virksomheder og andre centrale forsknings- og innovationsaktører.

10


2. Indledning

Innovationsnetværk Danmark-programmet blev oprettet i 2008 med sammenlægningen af tre mindre netværksprogrammer til ét større, nationalt program. FI støtter pt. 22 nationale innovationsnetværk gennem programmet, som alle har bevilling for perioden medio 2014 – medio 2018. Næste udbuds-runde for programmet skal igangsættes primo 2017 med henblik på at kunne tildele nye bevillinger gældende fra medio 2018.

Som led i forberedelserne af den nye udbudsrunde har FI ønsket at få gennemført en analyse af om-fanget og karakteren af universiteternes og forskernes deltagelse i de danske innovationsnetværk. Ana-lysen ser særligt på:

Kortlægning af universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene

Effekter af universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene

Input til, hvordan universiteternes engagement i og udbytte af innovationsnetværkene kan styrkes.

Ved at bidrage til at styrke den eksisterende viden om universiteternes deltagelse i innovationsnetvær-kene skal analysen bidrage til at styrke universiteternes deltagelse og engagement i netværkene frem-adrettet.

Det er ambitionen, at de danske innovationsnetværk skal være kernen i den nationale infrastruktur for brobygning mellem virksomheder og videninstitutioner og have fokus på at understøtte udviklingen af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og styrke innovationen i små og mellemstore virksom-heder (SMV’er). Innovationsnetværk bidrager til at fremme videnoverførslen mellem videninstitutio-ner og erhvervsliv og bringer hvert år virksomheder sammen med forskere og andre videnleverandører gennem matchmaking, videndeling, konkrete samarbejdsprojekter og kompetenceudvikling. Netvær-kene findes inden for danske styrkepositioner, som for eksempel produktion, it, energi, miljø, trans-port, livsstil, sundhed og fødevarer.

Da innovationsnetværkenes raison d’etre netop er at styrke innovationskraften i dansk erhvervsliv ved at øge samarbejde og videndeling mellem videninstitutioner og virksomheder, er universiteternes og forskernes deltagelse og engagement i netværkene særdeles afgørende for deres værdiskabelse.

Siden netværkenes start har et stigende antal videninstitutioner deltaget i netværkenes samlede aktivi-teter. Således deltog der i gennemsnit repræsentanter fra syv institutter fra videninstitutioner per net-værk i 2006 og 24 per netværk i 2014. IRIS Group og Oxford Researchs evaluering af innovations-netværkene ”Evaluering af centrale elementer i Innovationsnetværks Danmark-programmet” viser dog, at der er stor variation i niveauet af universiteternes og universitetsforskernes deltagelse. Eksem-pelvis deltager henholdsvis 400 og 100 forskere i netværk som ’BioPeople’ og ’InfinIT’, mens der kun deltager en håndfuld forskere i ’WelfareTech’ og ’InnoByg’. Også antallet af universiteter, som indgår som formelle netværks-partnere, varierer meget fra netværk til netværk.

11


Udgangspunktet for analysen er derfor også, at de 22 innovationsnetværk er meget forskellige. Det gælder bl.a. for målgruppe, fagligt fokus og forankring, hvilket påvirker deres muligheder og udfor-dringer med at inddrage universiteter og forskere. Nogle netværk fokuserer på en bestemt branche eller en bestemt teknologi, mens andre har et bredere fokus. Samtidig er netværkene forankret for-skelligt – enten på et universitet, på et GTS-institut eller i en ekstern klyngeorganisation. Samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje, at universiteter og forskere kan indgå på forskellige niveauer – fra studerende til ledelse – og kan deltage i forskellige aktiviteter og have forskellige roller i aktiviteterne. Disse forhold har vi derfor inddraget af analysen og benyttet til at give et nuanceret billede af univer-siteternes deltagelse i innovationsnetværkene.

2.1 METODE

Analysen bygger på følgende metoder og datakilder:

Desk research af materiale om innovationsnetværkene generelt og om hvert enkelt innovati-onsnetværk.

Spørgeskemaundersøgelse til universitetsrepræsentanter, som har deltaget i innovations-netværkenes aktiviteter. Spørgeskemaet er blevet sendt til knap 450 forskere. 155 har besvaret det. Universitetsrepræsentanterne er blevet fundet ved, at FI har bedt innovationsnetværkene om at indsende kontaktdetaljer på universitetsrepræsentanter, der er engagerede i netværket. Universitetsrepræsentanterne dækker over flere typer af aktører –forskere, universitetsledelse og akademisk administrativt personale. Af de i alt 155 universitetsrepræsentanter, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er der 82, der kommer fra et teknisk institut (ca. 53 %) og 73, der kommer fra et ikke-teknisk institut (35 %). Svarprocenten for repræsentanterne fra de ikke-tekniske institutter er dermed markant højere end fra de tekniske institutter. Forskellen på svarprocenten skyldes primært, at der er meget få respondenter fra DTU, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen (2 ud af 98 mod-tagere af spørgeskemaet). Det betyder, at DTU er kraftigt underrepræsenteret i spørgeskema-undersøgelsen. Der er dog gennemført kvalitative interview med repræsentanter fra DTU, og generelt har de interviewede peget på mange af de samme problemstillinger og tematikker som andre universitetsrepræsentanter. På den baggrund vurderer vi ikke, at repræsentanter fra DTU skulle have markant anderledes holdninger til innovationsnetværkene end andre univer-sitetsrepræsentanter, og derfor heller ikke at den lave repræsentation fra DTU har påvirket analysens resultater.

Spørgeskemaundersøgelse til netværksledere. Alle 22 netværksledere har modtaget ske-maet og har besvaret det. Spørgeskemaer er vedlagt i bilag 2.

Kvalitative interview med netværksledere, universitetsrepræsentanter og internatio-nale eksperter. I alt er der gennemført næsten 50 kvalitative interview. Heraf ni med net-

12


værksledere, 20 med forskere, der har deltaget i aktiviteter, otte med ledere fra videninstituti-oner, der har deltaget i aktiviteter, syv med eksperter og forskere, der ikke har deltaget i akti-viteter, men som kender netværkene og tre interview med internationale eksperter.

Det er en vigtig præmis for analysen og fortolkningen af resultaterne, at analysen alene har haft fokus på universiteternes deltagelse i og udbytte af innovationsnetværkene og ikke på at vurdere innovati-onsnetværkenes generelle funktionalitet og samfundsøkonomiske værdiskabelse.

13


3. Kortlægning af universiteters deltagelse og enga-gement i innovationsnetværkene

Kortlægningen af universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene viser overordnet, at universite-terne har et stort engagement i netværkene og spiller en aktiv rolle i dem. Det er især repræsentanter fra Aalborg Universitet (AAU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som engagerer sig i net-værkene. AAU og DTU har mange forskningsmæssige aktiviteter, som direkte knytter sig til kommer-cielle virksomheder. Derudover har de en lang tradition for at arbejde virksomhedsrettet og har begge en målrettet strategi for at samarbejde med erhvervslivet.

Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU) deltager også i et stort omfang, mens Kø-benhavns Universitet (KU) adskiller sig ved at have en – deres størrelse taget i betragtning - markant lavere deltagelse. De nyere universiteter som fx Copenhagen Business School (CBS), Roskilde Uni-versitet (RUC) deltager i lav grad i netværkene.

På institutniveau viser data fra FI desuden, at det især er teknisk orienterede institutter (naturviden-skabelige og teknologisk orienterede), som har mange deltagere i netværkene. 235 - knap 2/3 af uni-versitetsrepræsentanterne - er fra et teknisk institut, mens 138 - omkring 1/3 - er fra et ikke-teknisk institut (samfundsvidenskabelige og humanistisk orienterede).

Blandt universitetsrepræsentanterne er det især forskere, som deltager og er mest engagerede i netvær-

kene. De ældre og mere etablerede forskere har typisk et større engagement i netværkene end de unge

og de udenlandske forskere. Universitetsledelsen samt andet akademisk administrativt personale er

også repræsenteret i netværkene.

Forskerne oplever generelt, at ledelsen støtter op om deres deltagelse i netværkene. Det opleves dog

mest som generel opbakning og accept af, at de bruger deres tid på virksomhedssamarbejder og ikke

specifikt på innovationsnetværkene. Medvirken i innovationsnetværk er typisk heller ikke skrevet ind

i universiteternes og institutternes strategier eller kommunikeres eksplicit som noget, forskerne skal

deltage i.

Universitetsrepræsentanterne engagerer sig især i videnspredningsaktiviteter, udviklingsprojekter og faglige netværk. De deltager i mindre grad i udviklingen af kurser/uddannelse, matchmaking aktivite-ter1 samt internationale aktiviteter. Overordnet er det især de længerevarende aktiviteter eller de helt korte aktiviteter, universiteterne vælger at engagere sig i.

Kortlægningen viser, at der er et relativt begrænset kendskab til netværkene blandt de relevante for-skere og studerende på universiteterne, og at der derfor er potentiale for at udbrede kendskabet til en

1 Jf. retningslinjerne for innovationsnetværkene dækker matchmakingaktiviteter både over hjælp til at mødes med poten-tielle samarbejdspartnere på konferencer, seminarer osv., men er også rådgivning og information til virksomheder om deres muligheder for at indgå samarbejde og netværk. Faglige netværk kan i den terminologi ses som matchmaking, hvilket universitetsrepræsentanterne i høj grad engagerer sig i. På den baggrund er det rimeligt at antage, at respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har fortolket matchmaking mere snævert.

14


bredere kreds af relevante forskere og studerende. En del forskere har måske hørt om netværkene, men ved ikke, hvilken mere konkret værdi de ville kunne få ud af at deltage.

3.1 UNIVERSITETERNES DELTAGELSE I INNOVATIONSNETVÆRKENE

Universiteterne deltager i stort omfang i netværkene og engagerer sig i dem i høj grad. Som spørge-skemaundersøgelsen viser, har universiteterne en central rolle i netværkene, og alle netværksledere bortset fra én peger på, at universiteterne deltager i de aktiviteter, netværket afholder. Kun i to netværk varetager universiteterne primært en observerende rolle, hvor de sjældent udvikler eller deltager i net-værkets aktiviteter. I omtrent halvdelen af alle netværk har de en central rolle som enten rådgivere og/eller igangsættere af aktiviteter. Ift. universiteternes rolle i netværkene viser data, at det ikke har en betydning, om netværket er forankret på et GTS-institut/klynge eller på et universitet.

3.1.1 Skriftlige samarbejdsaftaler mellem universiteterne og innovationsnetværkene

Det er især AAU og DTU, som deltager i netværkene, dels gennem indgåelse af skriftlige samarbejds-aftaler med netværkene, dels med en stor repræsentation af forskere og universitetsledelse i netvær-kene. AAU har indgået skriftlige samarbejdsaftaler med 21 af de 22 innovationsnetværk, mens DTU har skriftlige samarbejdsaftaler med 18 innovationsnetværk. SDU og AU har indgået samarbejdsaftaler med størstedelen af netværkene, hhv. 16 og 15 netværk, mens KU med 10 samarbejdsaftaler ligger et stykke under SDU og AU.

Figur 3.1 Hvilke universiteter har netværket en skriftlig samarbejdsaftale med (en nedskreven aftale eller interessetilkendegivelse)?

18

10

21

15

5

16

5

34

5

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

Kilde: Oxford Research, survey med netværksledere N = 22

15


CBS har slet ikke indgået skriftlige samarbejdsaftaler med innovationsnetværkene. Derudover har in-stitutioner som Kunstakademiet, Aarhus Arkitektskole, Designskolen i Kolding, RUC samt ITU få samarbejdsaftaler med innovationsnetværkene.

Det er ikke overraskende, at det er de mest virksomhedsrettede universiteter, som har flest samar-bejdsaftaler med innovationsnetværkene, men det er lidt overraskende, at KU, som har mange stærke forskningskompetencer, kun har 10 aftaler, hvilket ikke kun er væsentligt færre end AAU og DTU, men også væsentligt færre end fx AU.

I alt er der indgået 102 skriftlige samarbejdsaftaler mellem forskellige institutter/fakulteter på univer-siteterne og netværkene. Da innovationsnetværkene ansøgte om midler i 2014, var der i alt 84 insti-tutter/fakulteter på universiteterne, der havde indgået skriftlige samarbejdsaftaler med netværkene. Det betyder, at netværkene, siden de fik den nuværende bevilling, har udbygget deres formelle samar-bejde med universiteterne. Gennemsnitlig har hvert netværk indgået knap fem skriftlige samarbejds-aftaler med universiteterne (hertil kommer, at der er forskellige institutter på det samme universitet).

3.1.2 Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkenes styregrupper

Det er desuden tydeligt, at universiteterne med mange skriftlige samarbejdsaftaler også er dem, som typisk er repræsenteret i innovationsnetværkenes styregrupper. Det fremgår af nedenstående tabel 3.1., at både AAU og DTU, som begge har mange skriftlige samarbejdsaftaler, også er stærk repræsenteret i styregrupperne. AAU er med i 17 ud af 22 netværk, og DTU er også med i mere end halvdelen af alle netværk.

Tabel 3.1. Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkenes styregrupper

DTU KU AAU AU ITU SDU RUC CBS Kunst- akademiet

Aarhus Arkitekt-

skole

Design-skolen i Kolding

14 7 17 8 2 6 3 4 2 3 2 Kilde: Oxford Research, survey med universitetsrepræsentanter

KU, AU og SDU har en mere moderat repræsentation i styregrupperne, mens universiteter som RUC, CBS, ITU, Kunstakademiet, Aarhus Arkitektskole samt Designskolen i Kolding er svagere repræsen-teret. Det kan bl.a. forklares med, at flere af dem har en højere grad af specialisering og derfor kun er relevante for nogle netværk.

3.1.3 Universiteternes deltagelse i innovationsnetværkene

Som det endvidere fremgår af tabel 3.2, kommer universitetsrepræsentanterne især fra AAU (127) og DTU (94). Herefter kommer AU med 69 universitetsrepræsentanter og SDU med 56 universitetsre-præsentanter. Fordelingen stemmer godt overens med fordelingen af skriftlige samarbejdsaftaler. Så-ledes har de universiteter med mange skriftlige samarbejdsaftaler også flere repræsentanter i netvær-kene end dem med få aftaler. De skriftlige samarbejdsaftaler er dog ikke en forudsætning for at deltage

16


i netværkene, idet CBS uden at have indgået samarbejdsaftaler har 24 universitetsrepræsentanter i net-værkene.

Tabel 3.2. Hvilke universiteter repræsenterer universitetsrepræsentanterne?

DTU KU AAU AU ITU SDU RUC CBS Kunst- akademiet

Aarhus Arkitekt-

skole

Design-skolen i Kolding

94 36 127 69 13 56 17 24 12 4 2 Kilde: Oxford Research, survey med universitetsrepræsentanter. Anm.: Som det også fremgår af afsnit 2.1 og 3.2.2, er det kun 2 ud af de 94 repræsentanter fra DTU, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

At det samlet set især er AAU og DTU, som deltager i netværkene på både det formelle og konkrete niveau, bunder i en række årsager. Det faglige fokus må formodes at have en betydning, hvor AAU og DTU har mange forskningsmæssige aktiviteter og institutter, som direkte knytter sig til kommerci-elle virksomheder, mens de ”klassiske” universiteter har en lang række mindre erhvervsrettede fakul-teter og institutter. Det kan i den sammenhæng virke overraskende, at institutioner som ITU, RUC og CBS ikke har flere universitetsrepræsentanter i netværkene. Som nævnt er det også overraskende, at KU har så mange færre deltagere end fx SDU og AU.

Endvidere spiller den institutionelle tradition givetvis en rolle, altså at der på både AAU og DTU er en lang tradition for at arbejde virksomhedsrettet, mens det i mindre grad gør sig gældende på de ’klassiske” universiteter. Både AAU og DTU har arbejdet målrettet med at styrke deres samarbejde med virksomheder. På AAU har deres matchmakinginitiativ fx været et effektivt middel til at øge samarbejdet med erhvervslivet.

3.1.4 Forskellige typer universitetsrepræsentanters deltagelse i innovationsnetvær-kene

Universitetsrepræsentanterne dækker over flere typer af aktører – forskere, universitetsledelse og aka-demisk administrativt personale. Som tabel 3.3. viser, har klart størstedelen af dem, som deltager i netværkene titel af lektor eller professor. Det er knap 2/3 af universitetsrepræsentanterne, som er lektor/professor. Det vil sige, at det i høj grad er de mere erfarne forskere, som deltager i netværkene. De mindre erfarne forskere, ph.d.er samt postdocer og adjunkter er repræsenteret med hhv. 3 % og 9 %. Ledelsesniveauet (rektor, dekan, institutleder samt andre ledelsesrepræsentanter) er ligeledes re-præsenteret i netværkene. 15 % af universitetsrepræsentanterne er fra ledelsen. Herudover deltager akademisk administrativt personale med 9 %. De indgår forskelligt i projekterne og med forskellige roller, hvor eksempelvis forskerne typisk indgår i de konkrete projekter og aktiviteter, mens ledelses-repræsentanterne (som ofte også er forskere selv) ofte indgår som en del af netværkenes ledelses- og styregrupper.

17


Tabel 3.3. Hvilket niveau er universitetsrepræsentanterne på?

Titel/funktion Antal Andel

Akademisk administrativt personale 32 9%

Lektor/professor 241 65%

Ph.d. 12 3%

Postdoc/adjunkt 33 9%

Rektor/dekan/institutleder/andre ledelsesrepræsentanter 55 15%

I alt 373 100%

3.1.5 Institutternes deltagelse i innovationsnetværkene

94 forskellige institutter deltager i innovationsnetværkene. Der er stor variation i deres grad af delta-gelse i netværkene, idet nogle institutter har mange universitetsrepræsentanter med i netværkene, mens andre har en enkelt repræsentant med. Omtrent halvdelen af de deltagende institutter (46 institutter) er repræsenteret med en til to deltagere i netværkene.

Samlet viser data, at de tekniske institutter (naturvidenskabelig og teknologisk orienterede) er stærkest repræsenteret i netværkene, idet 235 - knap 2/3 af universitetsrepræsentanterne - er fra et teknisk institut, mens 138 og dermed omkring 1/3 er fra et ikke-teknisk institut (samfundsvidenskabelig og humanistisk orienterede). Af de i alt 155 universitetsrepræsentanter, som har besvaret spørgeskema-undersøgelsen, er der 82 fra et teknisk institut og 73 fra et ikke-teknisk institut. Svarprocenten for repræsentanterne fra de ikke-tekniske institutter (ca. 53 %) er dermed markant højere end fra de tek-niske institutter (ca. 35 %). Hvis man antager, at det er de mest engagerede, der har været de flittigste til at besvare spørgeskemaet, indikerer svarprocenterne, at universitetsrepræsentanterne fra de ikke-tekniske institutter generelt er mere dedikerede end dem fra de tekniske.

Det er især institutter på AAU, AU, DTU og SDU, som har mange repræsentanter i netværkene. Mange af disse er teknisk orienterede institutter, men der er også enkelte ikke-tekniske såsom Institut for Kommunikation på AAU (10 universitetsrepræsentanter) og Institut for Entreprenørskab og Re-lationsledelse på SDU (9 universitetsrepræsentanter). Institut for Datalogi på AAU er det institut med flest repræsentanter i netværkene (22 universitetsrepræsentanter). Seks af dem er med i Innovations-netværket for Finans IT, mens de resterende 16 er med i Innovationsnetværket for it (InFinit). Et andet institut, som deltager med mange repræsentanter er Institut for Ingeniørvidenskab på AU, der har 16 deltagere med. Deres deltagelse er spredt ud på flere netværk, hvoraf 10 er med i Innovations-netværket for Biomasse (INBIOM), en i Innovationsnetværket Smart Energy, en i Medtech Innova-tion, en i Innovationsnetværket for Miljøteknologi, en i Innovationsnetværket Dansk Lys, en i Inno-vationsnetværket Dansk Lyd samt en i Robocluster.

18


3.2 UNIVERSITETERNES ENGAGEMENT I INNOVATIONSNETVÆRKENE

Foruden omfanget af universiteternes deltagelse i netværkene er engagementet i netværkene en vigtig parameter at se på. Engagement er målt i spørgeskemaet til både netværksledere og universitetsrepræ-sentanter.

3.2.1 Samlet vurdering af universitetsrepræsentanters engagement

Netværkslederne vurderer generelt, at universitetsrepræsentanterne har et stort engagement i deres netværk. 3/4 af dem vurderer i spørgeskemaundersøgelsen, at universitetsrepræsentanterne i meget høj eller høj grad er engageret i deres netværk.

Universitetsrepræsentanterne er også blevet bedt om at vurdere deres eget engagement i netværkene. Universitetsrepræsentanterne vurderer generelt deres engagement lidt lavere end netværkslederne, om end der også her er en overvægt, der angiver at have et højt engagement i netværkene.

Jf. figur 3.2, vurderer knap halvdelen, at deres personlige engagement i netværket enten er meget højt eller højt. 1/3 engagerer sig i et mere moderat omfang, mens der er en gruppe på ca. 21 % med et lavt eller meget lavt engagement.

Figur 3.2 Hvordan vil du vurdere dit personlige engagement i netværket?

Når universitetsrepræsentanterne i spørgeskemaundersøgelsen skal vurdere de andre relevante forske-res engagement, er deres vurdering, at 30 % af de andre relevante forskere har et meget højt eller højt engagement i netværket, mens 22 % vurderer, at de andre relevante forskere har et meget lavt eller lavt engagement i netværket.

18%

29%

32%

16%

5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt

Kilde: Oxford Research, survey med universitetsrepræsentanter N = 155

19


For at få et mere nuanceret billede af universitetsrepræsentanternes engagement i netværket og hvad der påvirker dette, er besvarelserne nedenfor opdelt efter

Hvilket universitet de er ansat ved

Om de kommer fra et teknisk eller ikke-teknisk institut

Om de deltager i et bredt eller smalt netværk

Deres stillingskategori

Netværkenes forankring på et universitet eller en klyngeorganisation/GTS-institut.

3.2.2 De enkelte universiteters engagement i innovationsnetværkene

Når besvarelserne fordeles på universiteterne, bliver der relativt få observationer for nogle universite-ter.2 Da få besvarelser giver en større usikkerhed, har vi i nedenstående figur 3.2 kun medtaget univer-siteter med minimum 15 besvarelser og sammenligner dem med det samlede gennemsnit for alle uni-versiteterne. DTU er eksempelvis ikke med, da der som nævnt i metodeafsnittet kun er to repræsen-tanter ud af 94 fra DTU, som har besvaret spørgeskemaet (svarprocent på ca. 2 pct.). Sammenlignet med andre universiteter er det en lav svarprocent, fx har 48 ud af 106 repræsentanter fra AAU besvaret spørgeskemaet (svarprocent på ca. 45 pct.).3

Universitetsrepræsentanterne vurderer selv deres engagement som relativt højt. 47 % af responden-terne angiver, at deres engagement er meget højt eller højt. 32 % vurderer, at det er middel stort, mens 21 % vurderer, at det er lavt eller meget lavt, jf. figur 3.3.

Figur 3.3 Hvordan vil du vurdere dit personlige engagement i netværket? (krydset med uni-versitet)

2 Besvarelserne fordeles per universitet, ud fra hvilket universitet respondenten er ansat ved. 3 Som nævnt i metodeafsnittet vurderer vi dog ikke, at den lave repræsentation fra DTU har påvirket analysens resultater, bl.a. fordi repræsentanter fra DTU i interviewene generelt har givet udtryk for mange af de samme synspunkter, som de øvrige universitetsrepræsentanter.

28%

33%

44%

47%

72%

24%

40%

40%

32%

16%

48%

27%

17%

21%

12%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

AU (n=25)

KU (n=15)

AAU (n=48)

Gennemsnit af alle universiteter (n=155)

SDU (n=25)

Meget højt/højt Middel Meget lavt/Lavt


20


Som det fremgår af figur 3.3, er det især universitetsrepræsentanter fra SDU, som vurderer, at de har et stort personligt engagement i netværkene. Det hænger formentlig sammen med, at mange af SDU’s repræsentanter deltager i Brandbase og Robocluster, der begge er netværk med en stærk forankring hos SDU, som generelt har godt fat i forskerne.

AAU, som har en høj deltagelse i netværkene og udgør knap 1/3 af alle universitetsrepræsentanter, har et engagement på niveau med gennemsnittet. AAU’s universitetsrepræsentanter er generelt spredt ud på flere netværk og engagerer sig i dem i varierende grad med en overvægt af repræsentanter, som engagerer sig i høj/meget høj grad. Universitetsrepræsentanter fra KU og AU har generelt et lavere personligt engagement i netværkene end gennemsnittet. Dette er i særdeleshed blandt AU’s universi-tetsrepræsentanter, hvor knap halvdelen (48 %) har et lavt/meget lavt engagement i netværkene.

Når universitetsrepræsentanterne i spørgeskemaundersøgelsen skal vurdere engagementet for de an-dre relevante forskere på deres institut, er billedet, at det især er universitetsrepræsentanterne fra SDU og AAU, som vurderer, at de andre relevante forskere på deres institut har et stort engagement i netværkene. 48 % fra SDU vurderer, at andre relevante forskere på deres institut har et meget højt/højt engagement, mens det er 35 % fra AAU. Engagementet for de andre relevante forskere vurderes generelt at være lavere på både AU og især KU. På AU er det 20 %, som vurderer, at de andre relevante forskere har et meget højt/højt engagement i netværkene, mens det kun er 7 % for KU.

3.2.3 Tekniske versus ikke-tekniske institutters engagement i innovationsnetværkene

Universitetsrepræsentanterne fra de ikke-tekniske institutter vurderer generelt, at de har et større per-sonligt engagement i netværkene end dem fra de tekniske. Det er et interessant fund, at de ikke-tekni-ske forskere og universitetsrepræsentanter, som deltager i lavere grad end de tekniske, har et større engagement i netværkene. Jf. figur 3.4 vurderer 59 % af repræsentanterne fra ikke-tekniske institutter, at de har et meget højt eller højt engagement i netværket, mens det samme gælder for 37 % af dem fra de tekniske institutter.

Figur 3.4 Hvordan vil du vurdere dit personlige engagement i netværket? (krydset med tek-nisk/ikke-teknisk institut)

15%

22%

37%

18%

9%

0%

22%

37%

26%

14%

1% 0%0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ved ikkeTeknisk Ikke-teknisk


21


Når universitetsrepræsentanter skal vurdere engagementet for de andre relevante forskere på deres institut, er det den samme tendens - at de ikke-tekniske forskeres engagement generelt vurderes at være større end dem fra de tekniske institutter. Forskellen kan måske skyldes, at forskere fra ikke-tekniske institutter skal lægge et større arbejde i at opdyrke og deltage i eksterne innovationssamarbej-der, fordi der ikke er tradition for det på deres felt. Samtidig er der måske kun et enkelt relevant netværk på deres område, hvor de så koncentrerer kræfterne. Omvendt er det mere oplagt for for-skerne på de tekniske institutter at deltage, der er en stærkere institutionel tradition for at dyrke sam-arbejde med erhvervslivet og der er flere relevante netværk at vælge mellem. Resultaterne antyder, at der kan være et potentiale i at engagere flere universitetsrepræsentanter fra de ikke tekniske institutter.

3.2.4 Deltagere i brede versus smalle netværks engagement i innovationsnetværkene

I ”Evaluering af centrale elementer i Innovationsnetværks Danmark-programmet”, som Iris Group og Oxford Research har gennemført for FI, skelnes mellem brede og smalle innovationsnetværk. Smalle netværk fokuserer på ét specifikt branche- eller teknologiområde og har max. 500-700 virk-somheder i deres primære målgruppe. De brede netværk fokuserer på mange brancher og flere tekno-logier/temaer og har typisk en stor målgruppe (over 2000 virksomheder i den primære målgruppe). Der findes også en mellemgruppe, der betegnes ”hverken smalle eller brede netværk”. Denne gruppe fokuserer på enten 1) specifikke temaer/teknologier (fx lys, lyd, offshore), der går på tværs af brancher eller på 2) specifikke klynger/erhverv med en relativt stor målgruppe (mere end 1000 virksomheder). Netværkene har et mere smalt fokus end de helt brede netværk, men har samtidig større målgrupper end de smalle.

En opdeling af svarene på deltagere i henholdsvis brede og smalle netværk viser, at universitetsrepræ-sentanterne fra de brede netværk vurderer deres personlige engagement i netværket større end repræ-sentanterne i de smalle netværk. Som det fremgår af figur 3.5, vurderer ca. 60 % af repræsentanter for de brede netværk, at deres personlige engagement enten er meget højt eller højt. For de netværk, som hverken er smalle eller brede, er det ca. 41 %, og for de smalle netværk er det 42 %. Samtidig er det kun ca. 7 % af dem fra de brede netværk, som har et lavt eller meget lavt personligt engagement i netværket, mens det er knap 1/3 (31 %) for repræsentanter fra de netværk, som hverken er smalle eller brede og ca. 21 % blandt dem fra et smalt netværk.

Figur 3.5 Hvordan vil du vurdere dit personlige engagement i netværket (krydset med bredt/smalt netværk)?

24%

36%33%

7%

0%

19%22%

27%22%

9%9%

33%37%

16%

5%

0%

10%

20%

30%

40%

Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavtBredt Hverken smalt eller bredt Smalt

22


Det virker umiddelbart lidt overraskende, at deltagerne i de brede netværk er mest engagerede, da flere universitetsrepræsentanter og netværksledere har givet udtryk for, at det kan være svært for de brede netværk at kommunikere deres relevans til forskerne, som ofte er højt specialiserede. Forklaringen er formentlig, at de brede netværk har fagnetværk, der arbejder med mere specifikke problemstillinger. Så det er måske en udfordring for de brede netværk at kommunikere deres værditilbud til forskerne, men når først de vælger at deltage, er deres engagement relativt højt.

3.2.5 Forskellige typer universitetsrepræsentanters engagement i innovationsnet-værkene

Lektorer, professorer og lign. er den gruppe på universiteterne, som ifølge netværkslederne har det største engagement i netværkene. Som figur 3.6 viser, er det 68 % af dem, som over det seneste år har et meget højt eller højt engagement i netværket. Der er ingen i den gruppe, som vurderes at have et lavt engagement i netværkene.

Figur 3.6 I hvilken grad har nedenstående grupper over det seneste år generelt været engage-rede i netværket?

Selvom det er lavere end for lektorer og professorer, har postdocere og adjunkter generelt også et stort engagement i netværkene. 45 % af dem er engagereret i netværkene i meget høj grad eller høj grad. Kun 14 % blandt dem vurderes at være engageret i netværket i lav eller meget lav grad. Institut-ledelsen og ledelsesrepræsentanternes engagement vurderes at være lavere, omend der stadig er en større andel med et højt engagement end et lavt. Det samme gælder for enheder for innovation og

9%

14%

9%

18%

9%

18%

9%

5%

27%

18%

36%

50%

45%

32%

27%

36%

41%

32%

14%

27%

18%

23%

9%

14%

14%

9%

5%

9%

9%

9%

5%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ph.d.-studerende

Studerende

Enheder for innovation og erhvervssamarbejde

Institutleder eller andre ledelsesrepræsentanter (head ofdepartment, afdelingschef, centerleder, etc.)

Postdoc/adjunkt/seniorforsker og lign.

Lektor/professor og lign.

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Ikke relevant Ved ikke

Kilde: Oxford Research, survey med netværksledere N = 22

23


erhvervssamarbejde. De studerendes engagement – såvel på kandidat- som ph.d.-niveau er på det laveste niveau.

Netværksledernes vurdering af universitetsrepræsentanternes engagement er også blevet opdelt efter, om innovationsnetværket er forankret hos et universitet eller en klyngeorganisation/et GTS-institut. Opdelingen viser, at forankring stort set ikke har betydning for netværksledernes vurdering af univer-sitetsrepræsentanternes engagement. Rent intuitivt kunne man have forventet, at de netværk, der er forankret på universiteterne, var bedre til at engagere forskerne. Internationale erfaringer viser også, at dette er observeret i andre lande (se afsnit 5.2). Det synes dog ikke at være tilfældet for innovati-onsnetværkene.

3.3 FAKTORER, DER PÅVIRKER UNIVERSITETSREPRÆSENTANTERNES DEL-TAGELSE OG ENGAGEMENT

Som beskrevet ovenfor, varierer universitetsrepræsentanternes engagement efter, hvilket universitet de kommer fra, om de kommer fra et teknisk eller ikke-teknisk institut og efter stillingskategori. På baggrund af spørgeskemaundersøgelserne og interviewene har analysen også identificeret en række andre faktorer, der påvirker universitetsrepræsentanternes engagement i netværkene.

3.3.1 Forskerne har varierende interesse i at indgå i innovationssamarbejde

Interviewene med forskerne viser, at de er drevet af forskellige ambitioner og har varierende personlig interesse i at indgå i innovationssamarbejde. Således kan der sidde to forskere i samme stilling og på samme institut, og mens den ene er stærkt engageret i et eller flere netværk deltager den anden slet ikke. Overordnet set er de mest engagerede forskere ikke overraskende dem, som lægger vægt på at anvende deres forskning og som er interesserede i at etablere kontakter og opbygge netværk med virksomhederne. Som en ledelsesrepræsentant fra et universitet understreger, er det for flere forskere naturligt at indgå samarbejde med virksomheder:

”Mange forskere kommer fra en praktisk og jordnær baggrund, hvor samarbejde med virksomheder, har været en del af DNA’et. De har det derfor som en naturlig del af deres tankegang og den måde de er forskere på. Og for dem giver det at være med i et innovationsnetværk jo stor mening. For andre typer af forskere kan det nok være sværere at se værdien.”

- Ledelsesrepræsentant, universitet

Derimod har de mindre engagerede forskere typisk et større fokus på publicering af forskning. Det lave engagement i netværkene skyldes, at de har svært ved at se, hvordan netværkene kan hjælpe dem med at indfri målsætningen. Som en netværksleder påpeger, er det en udfordring for netværkene at bringe det ind i en forskningssammenhæng:

“Innovationsnetværkene er slet ikke der, hvor aktiviteterne kan føre til publicering af artikler…Det ville være godt, hvis man kunne bringe det ind i en forskningssammenhæng, så der fx kan komme en publikation ud af det. I stedet for, at det bare er viden, der flyder lidt frit rundt, og som ikke bliver skrevet ned i fx publikation. Og det er et problem.”

24


- Netværksleder Mange af de mest engagerede deltagere i netværkene er desuden ældre forskere (lektorer og professo-rer), der har slået deres navn fast, og som har mere frihed til at prioritere deres tid. De har ofte allerede et stort netværk til virksomheder og andre forskere.

I udgangspunktet har de unge og udenlandske forskere mindre netværk til private virksomheder og derfor endnu større værdi af at komme med i virksomhedsnetværk, end de ældre forskere har. I inter-viewene har vi identificeret især to årsager til, at det kan være svært for de unge og udenlandske for-skere at engagere sig i netværkene sammenlignet med de ældre og mere etablerede forskere:

• De unge har travlt med at publicere og rejse forskningspenge – de må ofte tænke kortsigtet pga. midlertidig ansættelse, hvilket er i modstrid med at deltage i netværk, som ofte er en langsigtet investering.

• De udenlandske forskere har svært ved at ”opdage” netværkene grundet et begrænset kendskab til den danske forsknings- og innovationsinfrastruktur. Derudover foregår en stor del af innovati-onsnetværkenes kommunikation på dansk.

Vi har dog også identificeret eksempler på unge forskere, som på trods af ovenstående udfordringer prioriterer at lave projekter med virksomhederne og få deres forskning i anvendelse, fordi de godt kan se relevansen af at få kontakt med erhvervslivet og få deres forskning ud at virke i praksis. Flere har også pointeret i interviewene, at der gradvist sker et kulturskifte på universiteterne, og at mange unge forskere gerne vil samarbejde med det omkringliggende samfund, men at strukturerne gør det svært at prioritere det.

3.3.2 Universitetsledelsens opbakning og deltagelse

Foruden forskernes personlige ambitioner og tilgang til deltagelse i netværkene påvirkes deres delta-gelse af, om ledelsen støtter op om deres deltagelse i netværkene. Generelt oplever forskerne, at institutledelsen støtter op om deres deltagelse i netværkene. Opbakningen fra ledelsen er væsentlig for forskerne, fordi det er en accept af, at de afsætter tid til at skabe kontakt med virksomhederne.

Figur 3.7 viser, at forskerne generelt føler, at institutledelsen støtter op om og prioriterer deres delta-gelse i netværkene. Knap halvdelen af forskerne (49 %) føler, at institutledelsen støtter op om og prioriterer deres deltagelse i netværket i meget høj grad eller høj grad, mens det kun er 13 %, som føler, at institutledelsen støtter op om og prioriterer deres deltagelse i lav eller meget lav grad.

25


Figur 3.7 Føler du, at institutledelsen støtter op om og prioriterer din deltagelse i netværket?

Forskerne understreger i flere interview, at der er opbakning til deres deltagelse fra ledelsen, men at det samtidig er paradoksalt, at de ikke måles på det og derfor i udgangspunktet ikke har et incitament til at deltage. En forsker formulerer det på følgende vis:

”Der er en opbakning til, at jeg deltager. Jeg bliver trukket på, når andre skal ud i netværkene, men når det kommer til stykket, er det ikke det, vi bliver målt på. Vi bliver målt på hjemtagning af penge, og det er der her, men man bliver ikke målt på innovationsprojekter… Universitetsledelsen kan se en interesse i det, fordi jeg er med til at profilere universitetet. Det er særlig på institutniveau, at de har forståelse for det og i mindre grad på overordnet ledelsesniveau, hvor de mere ser på tallene. På det overordnede niveau er det en udfordring, at jeg ikke arbejder med det, jeg måles på”.

- Forsker, universitet

På ledelsesniveauet nævner flere i interviewene, at de ser det som vigtigt, at instituttet kommer ud til virksomhederne med forskningen. Fra forskernes perspektiv udmønter det sig i, at der på nogle insti-tutter er en udtalt støtte og opbakning fra ledelsen om, at de deltager i netværkene, og at de dermed bidrager til instituttets mål om at få forskningen ud til virksomheden. På andre institutter er opbak-ningen mindre tydelig. Forskerne opmuntres til at deltage, men de oplever ikke, at instituttet prioriterer deres deltagelse.

3.3.3 Universitetsrepræsentanterne deltager især i videnspredning, netværk og ud-viklingsprojekter

Universitetsrepræsentanternes deltagelse varierer også for forskellige typer aktiviteter. I spørgeskema-undersøgelsen er universitetsrepræsentanterne blevet bedt om at vurdere deres grad af deltagelse i de forskellige aktivitetstyper, som netværkene tilbyder. Som det fremgår af figur 3.8, engagerer universi-

23%

26%28%

8%

5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad


26


tetsrepræsentanter sig især i videnspredning. 43 % deltager i meget høj grad eller høj grad i viden-spredningsaktiviteter som fx formidling på konferencer, seminarer, messearrangementer, udsendelse af nyhedsbreve, brochurer.

Figur 3.8 I hvilken grad deltager du i følgende aktiviteter i netværket?

Der er også en høj grad af deltagelse i udviklingsprojekterne, hvor mere end 1/3 af universitetsrepræ-sentanterne (37 %) deltager i meget høj grad eller høj grad. I interviewene giver forskerne udtryk for, at udviklingsprojekterne er vigtige, fordi de giver mulighed for, at de kan gå mere i dybden med en relevant forskningsmæssig problemstilling i samarbejde med virksomhederne.

En tredje central aktivitet er de faglige netværk, som 36 % i meget høj grad eller høj grad deltager i. Faglige netværk er ikke en selvstændig aktivitetstype for innovationsnetværkene, men hører under matchmaking. Det er et forum, hvor forskere og virksomheder har mulighed for at mødes og blive inspireret til at samarbejde. Derfor er det formentlig i høj grad de faglige netværk, forskerne refererer til, når de i interviewene giver udtryk for, at matchmaking er en central aktivitet.

Inden for internationalisering, som er et tredje strategisk fokusområde for netværkene, er universitets-repræsentanternes deltagelse i den lave ende. Mere end halvdelen deltager enten kun i internationale aktiviteter i lav grad/meget lav grad, eller finder det slet ikke relevant. Kun 23 % af universitetsrepræ-

5%

17%

3%

9%

8%

6%

11%

15%

12%

15%

3%

11%

8%

15%

15%

6%

15%

22%

24%

27%

6%

6%

12%

15%

16%

24%

21%

19%

30%

33%

9%

4%

15%

8%

11%

18%

18%

14%

12%

10%

17%

9%

19%

12%

16%

14%

10%

10%

8%

6%

58%

50%

38%

39%

30%

28%

19%

16%

10%

6%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ledelse/sekretariatsarbejde

Medlem af styregruppe

Udvikling af kurser/uddannelse

Strategiudvikling af netværket

Internationale aktiviteter

Matchmaking

Forprojekter/bobleprojekter

Udviklingsprojekter

Faglige netværk

Videnspredningsaktiviteter



27


sentanterne deltager i meget høj grad eller høj grad i internationale aktiviteter. Interviewene med net-værkslederne viser også, at det er begrænset, hvor meget innovationsnetværkene har fokus på det internationale, og flere forskere efterlyser, at netværkene får en tættere kobling til andre EU-projekter og Horizon 2020. Nogle forskere har også efterlyst bedre muligheder for at få internationale partnere med i netværkene ift. at få styrket relationerne til førende udenlandske videnmiljøer.

Ledelse/sekretariatsarbejde samt deltagelse i styregruppe er for en stor del af universitetsrepræsentan-terne ikke relevant, idet mange af forskerne primært deltager på aktivitetsniveau. Det afspejler sig også i resultaterne, som viser, at der bredt set blandt universitetsrepræsentanterne er en lav deltagelsesgrad.

3.3.4 Forskernes og de studerendes kendskab til innovationsnetværkene

På universiteterne er kendskabet til netværkene relativ begrænset blandt de relevante forskere. Der er en dedikeret gruppe af forskere med et stort kendskab til netværkene, men en stor del af forskerne har et overfladisk kendskab til netværkene og ved ikke, hvilken mere konkret værdi de ville kunne få ud af at deltage. Derfor er der også et potentiale for at udbrede kendskabet til innovationsnetværkene til en bredere kreds af forskere og studerende.

Som figur 3.9 viser, vurderer 38 % af universitetsrepræsentanterne, at forskerne på deres institut har et lavt eller meget lavt kendskab til netværket, mens 26 % vurderer, at forskerne på deres institut har et højt eller meget højt kendskab til netværket. Ses der på forskellen mellem bredere og smallere net-værk, er der en større andel i de brede netværk, som vurderer, at andre forskere på deres institut har et meget højt eller højt kendskab (ca. 36 %) end de smallere netværk (ca. 23 %). Det tyder således på, at der generelt er større opmærksomhed på de netværk, som har flere deltagende forskere og breder sig over flere forskningsområder.

Figur 3.9 Hvordan vil du vurdere kendskabet til innovationsnetværket blandt forskere på dit institut?

6%

20%

32%

18%20%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%



28


I interviewene med forskerne vurderer flere af dem, at der generelt er mange forskere, som ikke kender netværkene og heller ikke er bevidste om, hvilken værdi de kan få ud af at deltage i det. Det fremhæves i interviewene, at det lave kendskab bl.a. skyldes, at deltagelsen i netværkene i høj grad er personaf-hængigt, og at viden og informationen om netværkene ikke spredes ud centralt.

Det betyder, at det er en lukket kreds af forskere, som i forvejen er engagerede i netværkene, der også kender dem og forstår, hvilken værdi de kan få ud af at deltage. Kendskabet og forståelsen af netvær-kenes værdi er koncentreret i en gruppe og kommer ikke nødvendigvis ud til andre forskere, som ellers kunne være relevante. Årsagen er, at universiteterne og institutterne ikke har en overordnet strategi eller plan med innovationsnetværkene, og deltagelsen er derfor i høj grad drevet af ildsjæle.

I spørgeskemaundersøgelsen er universitetsrepræsentanterne desuden blevet bedt om at vurdere de studerendes kendskab til innovationsnetværkene. Kendskabet blandt de studerende til netværkene er minimalt. Som figur 3.10 viser, er der ingen, som vurderer, at de studerende har et meget højt kendskab til netværkene. Kun 3 % vurderer, at de studerende har et højt kendskab til netværkene, mens 70 % vurderer, at der blandt de studerende er et meget lavt eller lavt kendskab til netværkene. Der er desu-den ingen forskel i de studerendes kendskab, når det krydses med, om det er et bredt eller smalt netværk.

Figur 3.10 Hvordan vil du pt. vurdere kendskabet til innovationsnetværkene blandt de stude-rende på instituttet?

Tilbagemeldingen fra netværkslederne er, at de typisk ikke har fokus på de studerende som en selv-stændig målgruppe for deres aktiviteter. Det gælder især for de kandidatstuderende. På universiteterne er det heller ikke formuleret som et formål at udbrede kendskabet til netværkene til de studerende. Nogle forskere og institutter har dog fokus på at inddrage de studerende i undervisning med udgangs-punkt i konkrete virksomhedscases.

0%3%

19%

27%

43%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%



29


”I forhold til min undervisning er det centreret omkring konkrete cases og projekter. Vi arbejder med problematikker i netværket sammen med de andre partnere, som de studerende er vilde med. De får lov at arbejde med konkrete cases, som er virkelig væsentligt og værdifuldt for dem”.

- Forsker, universitet På Institut for Fødevareviden-skab på KU har man kunnet bruge sine virksomhedskon-takter i Foodnetwork til at skabe opmærksomhed blandt de studerende om, hvilke job-muligheder de har som kandi-dater. Det har både været en gevinst for de studerende, som er blevet mere oplyste og be-vidste om deres muligheder i branchen, men også for virk-somhederne, der bliver mat-chet med potentielle stude-rende.

De studerende får lov at arbejde konkret med realistiske cases En forsker fra Aalborg Universitet centrerer sin undervisning om konkrete cases fra netværket ‘Vand i Byer’. Dermed kommer de stu-derende tættere på, hvordan der arbejdes med klimatilpasning i prak-sis. Som forskeren selv understreger: ‘…de studerende er vilde med det, fordi de får lov at arbejde med realistiske cases, hvor de samtidig kan hjælpe med nogle løsninger og give feedback, som virksomhederne kan bruge. Det er en win-win situation”. Livsstilsklyngen er også gode til at involvere de studerende i kon-krete projekter. Partnerne i livsstilsklyngen tæller bl.a. KADK, De-signskolen Kolding, Arkitektskolen i Aarhus og TEKO, der har mange studerende, der arbejder med konkrete, praktiske projekter og som derfor er oplaget at inddrage i virksomhedsprojekter. Blandt akti-viteterne er Innovation Cups, hvor studerende bliver taget ud af un-dervisning i 6 uger og arbejder med design og nye koncepter i en virk-somhed. Livsstilsklyngen hjælper også kandidater med at finde deres første job og har et særligt talentprogram, hvor de matche opkom-mende designtalenter med møbelvirksomheder, så der skabes nye de-signs og innovationer.

30


4. Incitamenter og udbytte af deltagelsen

Universiteternes og forskernes primære incitamenter for at deltage i netværkene er at opbygge netværk til virksomheder, nyttiggørelse og afprøvning af forskning samt udvikle nye forsknings- og innovati-onssamarbejder. Flere forskere oplever, at netværkene giver dem mulighed for at komme ud og møde virksomheder, som de ellers ikke ville uden netværkene. Herudover er flere også drevet af, at de gen-nem netværkene kan få input til forskning og formulere nye forskningsprojekter samt rejse yderligere finansiering.

Overordnet er forskerne tilfredse med resultaterne af deres deltagelse i innovationsnetværkene. Om-kring 1/3 af forskerne har nået deres mål med at deltage i meget høj eller høj grad, mens omkring to ud af fem har nået deres mål i nogen grad. De fleste har altså fået noget ud af at deltage, omend langt fra alle har opnået deres mål fuldt ud.

Det konkrete udbytte, som forskerne får ud af at deltage, er for de fleste vedkommende netværk til virksomheder, adgang til virksomhedscases, der kan bruges i forskningsøjemed og afprøvning af forsk-ning/viden i praksis. Adspurgt om de konkrete resultater og effekter universitetsrepræsentanterne, vurderer de har været med til at skabe, peger de fleste på, at de via deres deltagelse i netværkene har været med til at skabe samarbejde og netværk med virksomheder og udvikling førende klynger.

Universitetsrepræsentanterne påpeger også, at netværkene har en forholdsvis høj additionalitet. En betydelig del af universitetsrepræsentanterne fremhæver, at de ville have deltaget i lignende samarbejde med andre universitetsrepræsentanter og private virksomheder i samme omfang uden innovationsnet-værket, men få vurderer, at de ville have fået samme udbytte.

4.1 INCITAMENTER FOR DELTAGELSE I NETVÆRKENE

Jf. figur 4.1 deltager universiteterne og forskerne især i innovationsnetværkene for at få forskningen ud til virksomhederne, afprøve den i praksis samt for at udvide deres netværk til virksomhederne. Det handler i mindre grad om de forskningsmæssige aspekter, herunder om at få feedback på forsknings-resultater, indsamle viden til publiceringer eller få adgang til internationale netværk.

31


Figur 4.1 Hvad er dine incitamenter til at deltage i netværket?

67 % af universitetsrepræsentanterne angiver, at det i meget høj grad eller høj grad er et incitament

for dem, at de kan etablere netværk til virksomheder. Dette hænger sammen med, at forskerne ligele-

des peger på, at de i høj grad deltager, fordi de får adgang til virksomhedscases og kan afprøve og

nyttiggøre deres forskning.

Resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen er i overensstemmelse med interviewene, hvor de fleste uni-versitetsrepræsentanter angiver, at de er drevet af at etablere kontakt til erhvervslivet og at få bragt deres forskning ud til virksomhederne. Flere af dem vurderer, at de ikke selv er gode til at komme ud til erhvervslivet, og at innovationsnetværkene giver dem mulighed for at få bragt deres forskning i anvendelse. Især universitetsledelsen giver i interviewene udtryk for, at de har et incitament for at skabe relationer til erhvervslivet. Som en af de interviewede institutledere peger på, er drivkraften for instituttet at få en forståelse for, hvilke virksomheder der er derude. For ham handler det om at få skabt et overblik over mulighederne for at indgå samarbejde og se på, hvordan forskningen kan bi-drage til at løse virksomhedernes udfordringer.

11%

9%

19%

28%

16%

22%

30%

24%

18%

30%

19%

16%

17%

25%

29%

32%

32%

29%

31%

37%

25%

23%

28%

24%

29%

23%

17%

23%

29%

17%

14%

21%

14%

6%

9%

8%

4%

11%

10%

6%

15%

16%

10%

6%

6%

5%

6%

4%

3%

4%

14%

12%

11%

9%

9%

8%

8%

8%

6%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Viden og forskningsresultater til akademiske publikationer

Adgang til relevante internationale netværk

Feedback på forskningsresultater

Afprøvning af min forskning/viden i praksis

Netværk til relevante forskere

Adgang til virksomhedscases

Nyttiggørelse af min forskning

Nye forsknings- og innovationssamarbejder/projekter ogfinansiering

Ny faglig indsigt

Netværk til virksomheder



32


Som det fremgår af figur 4.1, er universitetsrepræsentanterne desuden drevet af, at innovationsnet-værkene giver dem adgang til nye forsknings- og innovationssamarbejder samt adgang til nye forsk-ningsmidler og finansiering. 53 % af dem angiver, at det i meget høj grad eller høj grad er et incitament til at deltage i netværkene. Det viser, at der er en stor del af forskerne, som ser innovationsnetværkene som en indgang til at rejse yderligere finansiering samt at indgå i nye forsknings- og innovationssam-arbejder. Generelt er det for universitetsrepræsentanterne i mindre grad et incitament for dem, at de får forsket i mere traditionel forstand, dvs. at de får viden og forskningsresultater til akademisk arbejde, at de får nye faglige indsigter eller feedback på forskningsresultater. Imidlertid er et andet vigtigt incitament, som spørgeskemaundersøgelsen ikke afdækker, men som en række forskere peger på i interviewene, at de via netværkene kan skabe opmærksomhed omkring deres forskningsfelt. Figur 4.1 viser desuden, at det heller ikke i et stort omfang er et incitament for universitetsrepræsen-tanterne, at de får adgang til internationale netværk. 27 % peger på, at adgang til relevante internatio-nale netværk i meget høj grad eller høj grad er et incitament for dem, mens en større andel (37 %) angiver, at adgang til internationale netværk i lav eller meget lav grad er et incitament for dem.

4.1.1 Forskel mellem forskerne og ledelsesrepræsentanterne

Generelt viser interviewene, at målet og incitamentet om at bringe forskningen ud i samfundet og til virksomhederne gælder mere på ledelsesniveau end på forskerniveau, idet det er et mere overordnet strategisk mål for universiteterne, som dog sjældent er operationaliseret og derfor ikke afspejler sig i forskernes incitamentsstruktur:

“Der er incitamenter på ledelsesplan på universiteter til at formidle viden og bidrage til innovation, men i dagligdagen er det primært noget andet de bliver målt på – undervisning og forskning/publiceringer. Der er et strategisk fokus på innovation og vidensamarbejde overordnet på universiteter, men nok ikke operationaliseret helt ned på karriereveje for de enkelte forskere.”

- Netværksleder

Flere af ledelsesrepræsentanterne giver desuden udtryk for, at universiteterne har en samfundsmæssig forpligtelse til at indgå i videnspredningsaktiviteter, selvom de er bevidste om, at det ikke altid er et direkte mål for den enkelte forsker:

“Reelt set har vi kun et egentligt mål – nemlig at publicere og komme ud i verden via disse. Men der ligger selvfølgelig stadig en forventning og en forpligtigelse i at få vores viden ud i samfundet og hermed samarbejdet med virksomheder.”

- Ledelsesrepræsentant, universitet

Selvom der er en vision på ledelsesniveau på universiteterne om at bringe forskningen ud til erhvervs-livet, præger det i mindre grad forskernes hverdag, fordi deltagelsen i netværkene sjældent er instituti-onaliseret, men mere foregår på en enkelte forskers eget initiativ. Forskerne skal derfor selv have en personlig og professionel interesse i at bringe forskningen ud til erhvervslivet.

33


4.2 UDBYTTE AF DELTAGELSEN

En stor del af universitetsrepræsentanterne har i høj grad opnået deres mål med at deltage i innovati-onsnetværkene, mens det for den største andel gælder, at de har opnået deres mål med at deltage i netværkene i nogen grad. Det umiddelbare udbytte af deres deltagelse stemmer overens med de inci-tamenter, de har haft for at deltage i netværkene, som handler om at etablere kontakt til erhvervslivet og få bragt sin forskning i anvendelse.

Adspurgt om universitetsrepræsentanterne har nået deres mål for deltagelsen, svarer flest (42 %), jf. figur 4.2, at de i nogen grad har nået deres mål. Lidt mere end 1/3 (35 %) har i meget høj grad eller i høj grad nået deres mål med deres deltagelse. Kun omkring 15 % har nået deres mål i ringe eller meget ringe grad. Især universitetsrepræsentanter fra de brede netværk vurderer, at du har opnået deres mål med deltagelsen, idet ca. 60 % af dem vurderer, at de i meget høj grad eller høj grad har opnået deres mål, mens det gælder for 24 % af dem fra de smallere netværk. Det viser, at de brede netværk i højere grad formår at skabe en platform for universitetsrepræsentanterne ift. give dem det udbytte, de efter-spørger. Det kan bl.a. hænge sammen med, at der er en højere grad af tværfaglighed og en større volumen af forskere i de netværk.

Figur 4.2 Har du indtil videre opnået de mål, du har haft med din deltagelse?

Ift. det mere konkrete udbytte af deltagelsen viser spørgeskemaundersøgelsen, at universitetsrepræ-sentanterne gennem netværkene har fået skabt kontakt til virksomheder og derigennem fået bragt deres forskning i anvendelse. I interviewene er det de samme resultater, universitetsrepræsentanterne peger på. Nogle forskere bruger virksomhedskontakten som empiri i deres egen forskning og som mulighed for at lave længerevarende innovationsprojekter, og andre bruger konkrete cases til at en-gagere de studerende mere i undervisningen.

8%

27%

42%

11%

4%6%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Har ikke haft noglemål


34


Som det fremgår af figur 4.3, vurderer 52 %, at de i meget høj eller høj grad har fået udvidet deres netværk til virksomheder, 44 % har i meget høj eller høj grad fået adgang til virksomhedscases, der kan bruges i forskningsøjemed, mens 38 % i meget høj eller høj grad har afprøvet deres forsk-ning/viden i praksis.

Figur 4.3 I hvilken grad vil du vurdere, at netværket har hjulpet dig med følgende

Omvendt er det omkring 20 %, der i meget høj eller høj grad har fået viden og forskningsresultater, der kan føre til akademiske publiceringer, fået adgang til relevante internationale netværk og mulighed for at indgå i og finde finansiering til nye forsknings- og innovationssamarbejder/projekter, fx gennem H2020. I den forbindelse er det dog værd at huske på, at der er stor forskel på, hvor meget og i hvilke aktiviteter universitetsrepræsentanterne har deltaget. Nogle har deltaget i eller holdt oplæg på en eller flere videnspredningsaktiviteter, og det er sjældent, at disse aktiviteter vil give mulighed for at få fi-nansiering af forskning og/eller en akademisk publikation.

12%

7%

6%

14%

6%

8%

8%

18%

10%

20%

26%

18%

16%

19%

15%

12%

22%

26%

21%

32%

22%

28%

23%

34%

26%

17%

32%

22%

39%

23%

12%

17%

22%

8%

21%

23%

17%

12%

12%

10%

9%

12%

18%

10%

18%

27%

10%

12%

9%

7%

14%

12%

11%

10%

8%

8%

6%

6%

5%

4%

5%

5%

5%

4%

5%

5%

5%

4%

3%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Afprøvning af min forskning/viden i praksis

Feedback på forskningsresultater

Få viden og forskningsresultater der kan føre til akademiskepublikationer

Nyttiggørelse af min forskning

Mulighed for at indgå i og finde finansiering til nyeforsknings og innovationssamarbejder/projekter, f.eks.…

Adgang til relevante internationale netværk, fx med andreuniversitetsrepræsentanter

Netværk til andre forskere inden for relevante fagfelter

Adgang til virksomhedscases, der kan bruges iforskningsøjemed

Ny faglige indsigt

Udvidelse af mit netværk til virksomheder

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ikke relevant Ved ikke


35


Det virker naturligt, at mange af universitetsrepræsentanterne har fået udvidet deres netværk til virk-somheder, da de fleste aktiviteter som beskrevet tidligere har deltagelse af både universiteter og virk-somheder. Omvendt vil det ofte kræve mere intensiv deltagelse og tage væsentligt længere tid, før deltagelsen kan omsættes til en ansøgning om forskningsmidler eller kan føre til en akademisk artikel. Samtidigt er det også klart fra interviewene, at finansiering af forskningsaktiviteter og publiceringer, er det udbytte, der – i sidste ende – er vigtigst for de fleste forskere. Finansiering af forskningsaktivi-teter og publiceringer vil forskerne dog ofte først opnå på lidt længere sigt og er ikke altid et direkte outcome af deres deltagelse i netværk, men kan skyldes mange forskellige omstændigheder, hvoraf deltagelse i netværkene kun er en blandt flere.

4.2.1 Den samfundsmæssige værdiskabelse af deltagelse i netværkene

Universitetsrepræsentanterne er i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt til deres vurdering af netværkenes samfundsmæssige værdiskabelse. Svarene skal naturligvis tages med det forbehold, at forskere og forskningsledere ikke nødvendigvis har et detaljeret indblik i værdiskabelsen blandt de deltagende virksomheder. Samtidig tager det ofte flere år at realisere en række af de effekter, der er forsøgt afdækket.

Flest universitetsrepræsentanter peger på netværk til virksomheder samt samarbejde med kendte og nye virksomheder som resultater, deres deltagelse i netværkene har været med til at skabe. Der er dog også en relativ stor andel (36 %), der har fået igangsat nye innovationssamarbejder/projekter.

Adspurgt om hvilke mere langsigtede resultater og effekter, forskerne via deres deltagelse i netværket har været med til at skabe, peger flest på mere ”bløde” effekter såsom samarbejde, netværk og udvik-ling af førende klynger. Der er dog omkring en fjerdedel af forskerne, der vurderer, at de i høj eller meget høj grad har været med til at skabe nye teknologier/produkter og bidrage til at løse samfunds-udfordringer, jf. figur 4.4.

36


Figur 4.4 I hvilken grad vil du vurdere, at du gennem din deltagelse i netværket på nuvæ-

rende tidspunkt har været med til at skabe følgende mere langsigtede resultater og sam-

fundsmæssige effekter:

Der er færre forskere, der vurderer, at de har været med til at skabe mere ”hårde” samfundseffekter såsom jobskabelse, øget omsætning og eksport. Her er det dog vigtigt at bemærke, at omkring en tredjedel af forskerne har svaret ”ved ikke”. Det er formentlig udtryk for, at det dels er svært at vur-dere, dels at forskerne ofte ikke følger projekter efter deres egen involvering er stoppet, hvorfor for-skerne har begrænset indsigt i om viden eller teknologi, de har bidraget til at udvikle senere bruges kommercielt af virksomheder.

I fortolkningen af ovenstående resultater er det også her vigtigt at huske, at det er meget forskelligt, hvilke aktiviteter forskerne har deltaget i, og at deltagelse i særligt de kortere aktiviteter, fx videnspred-

3%

2%

1%

3%

1%

6%

11%

14%

5%

16%

6%

12%

11%

8%

6%

17%

19%

23%

22%

25%

17%

24%

21%

25%

25%

36%

28%

25%

32%

27%

12%

6%

10%

14%

15%

12%

12%

6%

9%

6%

12%

12%

14%

17%

18%

8%

10%

14%

15%

10%

10%

8%

10%

14%

12%

6%

6%

8%

8%

7%

41%

36%

33%

20%

22%

14%

12%

10%

9%

8%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Øget eksport blandt de virksomheder, der deltager inetværket

Øget omsætning i de virksomheder, der deltager inetværket

Nye jobs blandt de deltagende virksomheder

Tiltrækning af unge til branchen

Jobs til nyuddannede

Løsninger på samfundsudfordringer

En førende klynge/videnmiljø på netværkets område

Øget samarbejde med virksomheder, du/instituttettidligere har samarbejdet med

Udvikling af nye teknologier, produkter, services oglignende

Samarbejde med virksomheder, der ikke tidligere harsamarbejdet med universiteter



37


ningsaktiviteter, ofte ikke kan forventes at ville føre til fx øget eksport og arbejdspladser i virksomhe-der. Omvendt skal man også huske, at ovenstående er universitetsrepræsentanternes egen vurdering, og det ikke er sikkert, at alle forventninger til de fremtidige effekter materialiserer sig.

4.2.2 Additionalitet

I analysen har vi også undersøgt, hvorvidt innovationsnetværkene som innovationspolitisk virkemid-del har additionalitet, dvs. om innovationsnetværkene skaber værdier/effekter, som ikke ville være opnået på anden vis eller, om universitetsrepræsentanterne kunne have opnået samme værdi ved at deltage i andre innovationsordninger.

For at få et indtryk af innovationsnetværkenes additionalitet, er universitetsrepræsentanterne blevet spurgt, hvorvidt de ville deltage i lignende samarbejde og kunne få samme udbytte uden innovations-netværket. Svarene viser, at en betydelig del af forskerne ville deltage i, hvad de betragter som ”lig-nende samarbejder”, men få ville få samme udbytte uden netværkene.

Omkring 27 % af universitetsrepræsentanterne vurderer, at de i meget høj eller i høj grad ville deltage i lignende samarbejde med andre universitetsrepræsentanter og virksomheder. I tillæg hertil vurderer lige over 30 %, at de i nogen grad ville deltage i lignende samarbejde. 31 % vurderer, at de i ringe eller i meget ringe grad ville deltage i lignende samarbejde. Når der ses på repræsentanter fra tekniske og ikke-tekniske institutter, har de en nogenlunde ensartet vurdering af, om de ville deltage i lignende samarbejder med andre i samme omfang uden innovationsnetværket. Der er en lidt højere andel af ikke-tekniske repræsentanter, som vurderer, at de i meget høj grad eller høj grad ville deltage i lignende samarbejder uden innovationsnetværk (ca. 33 pct.) end repræsentanter fra tekniske institutter (ca. 23 pct.). Det antyder, at repræsentanter fra ikke-tekniske institutter i højere grad selv ville opsøge at del-tage i samarbejder med andre universitetsrepræsentanter og virksomheder end dem fra de tekniske institutter.

Figur 4.5 Vil du vurdere, at du ville deltage i lignende samarbejde med andre universitetsre-præsentanter og private virksomheder i samme omfang uden innovationsnetværket?

9%

19%

30%

19%

12%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad


38


Holdes spørgsmålet op med bredden af netværket, viser data ikke, at der er en forskel. Det betyder, at universitetsrepræsentanterne i samme grad fra såvel brede som smalle netværk ville deltage i et lig-nende samarbejde uden innovationsnetværket.

Adspurgt om alternativer til innovationsnetværkene er der flere, der i interviewene peger på, at der dels er mange tilbud på innovationsområdet, og at det kan være svært at finde ud af, hvad forskellen er på dem. Der er en række regionale klyngeinitiativer, branchenetværk og lignende, som på flere områder tilbyder aktiviteter, de vurderer, minder om ydelserne under innovationsnetværkene.

Selvom der er tilbud, der ifølge forskerne minder om innovationsnetværkene, er det få forskere, der vurderer, at de ville kunne opnå samme udbytte uden innovationsnetværkene. Kun omkring 11 % vurderer, at de i meget høj eller i høj grad kunne opnå samme udbytte under andre initiativer. Omkring en tredjedel vurderer, at de i nogen grad ville have fået samme udbytte, og omkring 45 % vurderer, at de i ringe eller meget ringe grad ville have fået samme udbytte uden netværkene. Krydses det med netværkets bredde, peger data på, at dem fra de smalle netværk i højere grad vurderer, at de kunne opnå samme udbytte i andre sammenhænge (ca. 21 % vurderer det i meget høj eller høj grad) end dem fra de brede netværk (ca. 4 % vurderer det i meget høj eller høj grad). Det understreger, at universi-tetsrepræsentanter fra de brede netværk i højere grad vurderer, at deres innovationsnetværk har en unik værdi, som ville være vanskelig opnå i andre sammenhænge.

Figur 4.6 Ville du kunne have opnået samme udbytte i andre sammenhænge uden eksistensen af innovationsnetværket?

I interviewene har vi drøftet med universitetsrepræsentanter, hvilken værdi de mener innovationsnet-værkene tilbyder, som de ikke kan få ved at deltage i andre innovationspolitiske netværk. Her har universitetsrepræsentanterne særligt peget på følgende faktorer, som gør innovationsnetværkene unikke:

3%

8%

34%

30%

15%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad


39


Der er tilknyttet midler til at lave konkrete udviklingsprojekter sammen. Det er der fx mange branchenetværk, der ikke har.

Innovationsnetværkene har en bred kreds af aktører blandt deltagerne. Nogle netværk har fx del-tagere fra alle led i værdikæden, mens andre har deltagelse af mange forskellige typer aktører inden for et område som fx lyd og lys.

Der er mange SMVer, der deltager i netværkene. Mange forskere har i andre sammenhænge kon-takt til de største virksomheder på deres område, som dels er kendte for de fleste, dels er dem, der ofte bedriver mest forskning. Ofte er det sværere at komme i kontakt med SMVerne og SMVerne – som har færre ressourcer til forskning og udvikling end de store virksomheder – er sjældent opsøgende i forhold til at deltage i udviklingsprojekter, der skal lægges betydelige ressourcer i, og hvor resultaterne ved projektets start ofte er usikre.

Innovationsnetværkene er landsdækkende og giver derfor universitetsrepræsentanterne gode mu-ligheder for at netværke med forskere og virksomheder fra andre regioner end deres egen.

40


5. Barrierer for øget deltagelse og internationale er-faringer

Analysen har også kigget på, om der er nogle barrierer og udfordringer, der begrænser universiteternes deltagelse i netværkene. De relaterer sig både til generelle rammevilkår, incitament- og karrierestruk-turer og det strategiske fokus på universiteterne, men også til innovationsnetværkenes specifikke vir-kemidler, herunder projekternes tidshorisont, størrelse samt koblingen til anden funding.

I spørgeskemaundersøgelsen har universitetsrepræsentanterne vurderet graden af en række forskellige barrierer. Som nedenstående figur 5.1 viser, er manglende tid samt karriere- og incitamentsstrukturer de to primære udfordringer for universitetsrepræsentanterne i forbindelse med at deltage i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i regi af netværkene. Universitetsrepræsentanterne vurderer i min-dre grad, at manglende ledelsesopbakning, manglende relevans og/eller for lille udbytte ift. deres forskning samt forskellige mål blandt deltagerne er barrierer.

Figur 5.1 I hvilken grad oplever du følgende udfordringer i forbindelse med deltagelse i kon-krete forsknings- og udviklingsprojekter, der etableres i regi af netværket?

5%

7%

4%

3%

9%

6%

6%

12%

7%

12%

14%

7%

17%

12%

10%

21%

32%

30%

28%

17%

26%

24%

31%

26%

19%

19%

21%

23%

15%

21%

21%

16%

13%

8%

11%

28%

12%

17%

12%

10%

13%

13%

10%

14%

13%

12%

9%

8%

12%

12%

13%

8%

8%

9%

12%

7%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Forskellige arbejdsmetoder blandt deltagerne

Forskellige tidshorisonter

Forskellige forventninger

Manglende ledelsesopbakning

Mine/universiteternes karriere- og incitamentsstruktur

Manglende relevans og/eller for lille udbytte ift. minforskning

Forskellige mål blandt deltagerne

Manglende tid



41


Omkring 1/3 vurderer, at manglende tid i meget høj grad eller høj grad er en udfordring for dem, mens lidt mere end 1/4 ser deres universiteternes karriere- og incitamentsstrukturer som en udfor-dring i meget høj grad eller høj grad. Derudover er der også en relativ høj andel på 19 %, som vurderer, at de forskellige tidshorisonter i meget høj grad eller høj grad er en udfordring.

Samtidig er det en interessant observation, at selvom det er de to primære barrierer for deltagelse, er det stadig en relativ stor andel, der ikke oplever manglende tid eller karriere- og incitamentsstruktu-rerne som barrierer for deres deltagelse. Omkring 1/4 vurderer, at manglende tid og karriere- og inci-tamentsstrukturer kun i ringe eller meget ringe grad er en barriere for deres deltagelse. Dermed har gruppen af universitetsrepræsentanter, som ser karriere- og incitamentsstrukturer som en stor udfor-dring omkring samme størrelse som dem, der ser det som en mindre udfordring. Det viser, at de pågældende barrierer og udfordringer ikke opleves ens af alle, men alligevel er relevante at se på for at fremme universiteternes deltagelse yderligere.

Et andet interessant resultat, som også underbygges i interviewene, er, at manglende ledelsesopbak-ning i lav grad vurderes at være en egentlig barriere for deltagelsen. Det underbygger en af analysens centrale konklusioner – nemlig at forskerne oplever, at selvom de ikke måles konkret på at deltage i innovationsnetværkene, har de en generel opbakning fra ledelsen til at engagere sig i netværkene.

Det er ydermere et positivt resultat, at en stor andel er uenige i, at netværkene ikke er relevante og/eller giver et for lille udbytte ift. deres forskning. Det viser, at netværkene i mange tilfælde har fokus på forskningsfelter, som vækker forskernes interesse og er specifikt relevante for deres forskning.

I det følgende er de forskellige barrierer beskrevet i flere detaljer, og input fra de mange gennemførte interview er inddraget til at nuancere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.

5.1.1 Manglende tid

Manglende tid er en faktor, som begrænser universiteternes deltagelse og engagement. Det er den primære barriere i spørgeskemaundersøgelsen, og det er gennemgående i interviewene, at forskerne er underlagt rammevilkår på universiteterne, som gør, at de får mere og mere at lave. Bl.a. er der kommet øget konkurrence om forskningsmidler, som skaber et øget fokus på at skulle levere forskning på højt internationalt niveau og på at lave ansøgninger. For mange af forskerne i interviewene betragtes deltagelsen i innovationsnetværket derfor som et ”add-on”, dvs. noget der skal puttes ind i en allerede travl hverdag og ikke en integreret del af deres kerneopgave. Det betyder, at det er deres deltagelse i innovationsnetværket, der nedprioriteres, når de bliver presset på tiden.

5.1.2 Universiteternes incitamentsstrukturer

Universiteternes incitamentsstrukturer er en klar barriere for forskernes deltagelse i netværkene, idet de som nævnt primært måles på forskningspubliceringer, og ikke på at deltage i innovationssamarbej-der og dermed anvende deres forskning i praksis. Det betyder, at innovationsnetværkene har vanske-ligt ved at engagere de forskere, som fokuserer snævert på at fremme deres akademiske karriere og

42


prioriterer at få publiceret deres forskning i akademiske peer-reviewed tidsskrifter frem for at indgå i innovationssamarbejder med det omkringliggende samfund.

5.1.3 Projekternes tidshorisont og størrelse

En udfordring i innovationsnetværkene er projekternes varighed. I mange netværk er udviklingspro-jekterne relativ korte (ofte mindre end et halvt år), hvilket ofte ikke er attraktivt for forskerne og universiteterne at engagere sig. Det er typisk for kort tid til at afgrænse, definere og gennemføre et projekt. Det er derudover en klassisk udfordring i samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv, at de har forskellige tolerance for længden af et projekt. Karikeret kan det siges, at mens forskerne er vant til længere og omfattende projekter, som kan føre til en forskningsansøgning eller publicering af forskningsartikler, fokuserer især de mindre virksomhe-der derimod på at skabe re-sultater, der relativt hurtigt kan aflæses på bundlinjen.

Flere peger også på, at be-løbsstørrelsen på projek-terne ikke altid er tilstrække-lig til, at universiteterne/for-skerne har et incitament til at engagere sig i dem. Når midlerne i netværkene skal deles ud til en relativ bred partnerkreds, er det vurde-ringen, at de ikke rækker ift. at igangsætte projekter, som har en tilstrækkelig volu-men.

5.1.4 Koblingen til anden funding

Den begrænsede beløbsstørrelse på projekterne betyder, at universitetsrepræsentanterne er nødt til at rejse yderligere finansiering. For universiteterne/forskerne er det uklart, hvilke muligheder og per-spektiver de har for at få midler andre steder fra og geare projekterne i forlængelse af deres deltagelse i innovationsnetværkene. I interviewene påpeger flere forskere, at de er i tvivl om, hvor tæt innovati-onsnetværkene er koblet til det øvrige innovations- og forskningssystem samt andre mulige finansie-ringskilder nationalt og internationalt.

Udvikling af efterspørgselsdrevne udviklingsprojekter i tæt sam-arbejde med medlemmer Livsstilsklyngen har udviklet en sofistikeret model for at samle og kvalificere ideer til nye udviklingsprojekter i tæt samarbejde med med-lemmerne. Medlemmerne er samlet i en såkaldt dialoggruppe, der tæl-ler mere end 120 virksomheder. Processen strækker sig over 6 måne-der og skal sikre, at der er efterspørgsel efter de projekter, der igang-sættes, samt at en bred kreds af aktører inddrages i udviklingen af projekterne. Projektideerne modnes gennem en længere udviklingspe-riode, der starter med, at der indsamles ideer til en bruttoliste, som der arbejdes videre med, og som gradvis kortes ned, indtil de mest lo-vende og populære ideer til sidst prioriteres, og næste års udviklings-projekter udvælges. Livsstilsklyngen er også meget bevidste om at ud-delegere projektansvaret for projekterne til repræsentanter for viden-institutionerne, så det er dem, der driver projekter, og sekretariatet fa-ciliterer udviklingen. Modellen kræver ofte, at klyngesekretariatet bru-ger ressourcer på at understøtte forskernes projektledelse og følger med i projekternes fremdrift, hvilket er i overensstemmelse med tradi-tionel klyngeteori, der netop fremhæver, at sekretariaterne skal facili-tere udviklingen og ikke selv drive den.

43


5.1.5 Det strategiske fokus

Innovationsnetværkene står ikke centralt i universiteternes innovationsstrategier. På det strategiske niveau betragtes de ikke per se som et knudepunkt for aktiviteter i værdikæden fra forskning til er-hverv. Der er en ’moralsk’ opbakning fra ledelsen, men ikke en tydelig strategisk retning for det. Ift. innovations- og virksomhedssamarbejder er det derfor op til det enkelte center eller institut og ofte den enkelte forsker at tage stilling til at indgå i samarbejder. Derfor bliver det lidt tilfældigt, hvem der deltager i hvilke innovationsnetværk og hvorfor.

5.2 INTERNATIONALE ERFARINGER MED AT STYRKE UNIVERSITETERNES ENGAGEMENT

Som afslutning på analysen er der gennemført tre interview med internationale eksperter i klyngeud-vikling. Interviewene har haft til formål at undersøge, hvorvidt andre lande oplever udfordringer med at engagere repræsentanter for universiteterne. De tre interviewede er Espen Warland fra Innovasjon Norge, Gerd Meier Zu Koecker, der bl.a. er Managing Director for Cluster Agentur Baden-Wurttem-berg og Programme Director for European Cluster Observatory samt Christian Kettels, der bl.a. er præsident for TCI Network.

Overordnet har de interviewede nikket genkendende til de centrale resultater og konklusioner fra denne analyse. Herunder har de særligt fremhævet, at det generelt ikke er en udfordring at få forskerne til at deltage i klyngeaktiviteter, men at det ofte er en udfordring at engagere forskere intensivt i klyn-gernes arbejde med at skabe økonomisk udvikling og styrke landets eller regionens konkurrenceevne. Det skyldes generelt mange af de barrierer, der er nævnt ovenfor, men også at både klyngeorganisati-onerne, forskerne og virksomheder har svært ved at forstå, hvordan forskerne kan inddrages og bi-drage.

I forlængelse af dette fremhæves, at det er vigtigt at have et nuanceret syn på klynger, og hvad univer-siteter kan bidrage med. Det svinger fra klynge til klynge. I sektorer som life science og biotek er universiteter generelt en vigtig spiller i udviklingen af nye løsninger og arbejder ofte tæt sammen med private virksomheder. Desuden er der nogle klynger, der får midler til F&U-aktiviteter. For denne type klynger er det generelt forholdsvis let at definere, hvordan universiteterne kan deltage intensivt, og hvilken rolle de kan have, da F&U er universiteternes kerneaktiviteter og kompetencer. I de norske GCE og NCE-klyngeinitiativ (Global Clusters of Excellence og Norwegian Centres of Expertise) fremhæves det også, at universiteternes relativt store engagement i høj grad skyldes, at klyngeorgani-sationerne modtager finansiering af F&U-aktiviteter.

Andre klynger opererer i industrier, der er mindre forskningsintensive, og hvor universiteter spiller en mindre rolle i udvikling, innovation og fremdrift. Der er også mange klyngeinitiativer, der ikke mod-tager midler til F&U-aktiviteter. For denne type klynger er det vigtigt at arbejde med at forstå og definere, hvad universiteterne kan bidrage med, og hvilken rolle de kan have. Ofte er universitetsre-præsentanter inddraget i denne type klynger, uden at de selv eller klyngeledelsen helt forstår, hvordan de kan bidrage, og hvilken rolle de kan have. Gerd Meier Zu Koecker fremhæver uddannelse og ud-vikling af den rette fremtidige arbejdskraft, roadmapping, trend og foresight studier samt arbejde med

44


smart specialisation som eksempler på opgaver, som universitetsrepræsentanter kan have i klynger, hvor det ikke er oplagt, at de indgår i F&U-aktiviteter.

Samtidig opleves det også ofte, at forskerne og universiteterne er nemmest at motivere, hvis deres rolle er at indgå i F&U-aktiviteter. Der hvor det lykkes bedst at involvere universiteterne i andre akti-viteter er typisk i regioner, hvor universiteterne ser sig selv som en vigtig spiller i innovations-økosy-stemet og som en vigtig bidrager til regional vækst og udvikling.

Desuden fremhæves det at internationale erfaringer viser, at det ofte spiller en rolle, hvor universite-terne er forankrede. De klynger, der er forankret på universiteterne vil ofte have en god indsigt i forskernes hverdag, og hvad der motiverer dem, men har sværere ved at forstå, hvad virksomhederne efterspørger. De klynger der omvendt er forankrede i privat regi uden kobling til universiteterne, kan have svært ved at forstå, hvad der motiverer forskerne. Derfor fungerer det ofte bedst, hvis klyngen er forankret i organisationer, der er hybrider mellem offentlige og private organisationer, fx organisa-tioner, der arbejder med teknologiudvikling på et givet område, udviklingsparker eller organisationer, der arbejder med teknologioverførsel.

Gerd Meier Zu Koecker fremhæver også, at mange klyngeorganisationer er dårlige til at opsamle gode eksempler på inddragelse af forskere. Mange af dem har givetvis gode eksempler, men når han i for-bindelse med arbejdet med at certificere klynger, beder klyngeorganisationer om konkrete eksempler på intensiv inddragelse af forskere, har de ofte svært ved at levere dem. Derfor bør klyngeorganisati-oner opprioritere at indsamle gode eksempler og kommunikere, hvordan forskere inddrages, og hvil-ken værdi de får ud af det. Dette passer også godt med indtrykket fra denne analyse, hvor mange klyngeorganisationer har haft svært ved at pege på gode, konkrete eksempler på situationer, hvor for-skere er intensivt engagerede i netværkene og har fået stort udbytte af deres deltagelse.

God inddragelse af universiteter og balance mellem at forstå de private virksomheders og universiteternes interesser og efter-spørgsel Gerd Meier Zu Koecker peger på klyngen The Kunststoff-Institut Lüdenscheid, som en organisation, der har formået at bygge bro mel-lem det private erhvervsliv og universitetsverdenens interesser. Klyn-gen har opnået guld label i deres certificering. Klyngen tilbyder deres medlemmer en række ydelser og aktiviteter, herunder F&U-aktiviteter, uddannelse og rådgivning, test og analyse samt fælles udviklingsprojekter. De udviklingsprojekter, der igangsæt-tes, er kontraktforskning finansieret af industrien inden for en række innovative temaer med fokus på praksis-orienterede, højteknologisk problemstillinger. Der er ingen offentlige midler involveret i projek-terne, og dermed har de deltagende virksomheder eksklusive rettighe-der til at udnytte resultaterne. En stor del af forskningen udføres af de ansatte i klyngen, men der samarbejdes også tæt med forskere fra en række forskningsinstitutioner. Derved har klyngen særdeles tætte for-bindelser til både det private erhvervsliv og universitetsverdenen.

45


6. Fremadrettede virkemidler til at styrke universite-ternes engagement

Det er en central del af analysen at vurdere, hvordan universiteternes engagement kan styrkes frem-adrettet, og særligt i interviewene har dette været et centralt emne, og på baggrund af diskussionerne er der blevet identificeret en række virkemidler, som FI, innovationsnetværkene og universiteterne kan overveje at bringe i anvendelse, hvis de ønsker at styrke universiteternes engagement.

6.1 VIRKEMIDLER TIL STYRKELSE AF UNIVERSITETERNES ENGAGEMENT

Der er stigende fokus på, at universiteternes i tillæg til forskning og forskningsbaseret uddannelse også skal samarbejde med det omgivende samfund. Universiteternes kerneopgave er dog fortsat at bedrive forskning og forskningsbaseret uddannelse. Tilsvarende peger mange i interviewene på, at forskernes hovedopgave - og det langt de fleste primært bliver målt på – er publiceringer og omfanget af citatio-ner. Selvom der på universiteterne er stigende fokus på innovation og samarbejde med virksomheder, motiveres forskerne i særlig grad af to ting:

Adgang til forskningsmidler, der kan finansiere deres forskning

Deltagelse i forskningsprojekter, der kan omsættes til publiceringer.

Forsøg på at styrke forskernes engagement i netværkene og de virkemidler der anvendes til at styrke deres engagement skal derfor ses i dette lys. Det betyder ikke, at forskerne ikke er engagerede i net-værkene og ikke gerne vil samarbejde med virksomheder, men hvis ikke forskerne kan se at deres deltagelse er en god mulighed for at få adgang til forskningsmidler og publicere deres forskningsresul-tater, risikerer deltagelsen at blive nedprioriteret, når forskerne har travlt og må prioritere deres tid.

Hvis netværkene i højere grad kan blive fødekanal til at rejse forskningsmidler og blive involveret i projekter, der kan føre til publiceringer, og hvis forskerne i højere grad begynder at opleve dem som en oplagt indgang til dette, vil det også øge forskernes engagement. Det er vigtigt at huske, at netvær-kene allerede bidrager til at rejse forskningsmidler og gennemføre projekter, der fører til akademiske publiceringer i peer reviewed journals, men denne funktion kan styrkes. Overordnet kan det ske ved, at:

• Netværkene får en stærkere position som knudepunkt i økosystemet på det område, de dækker og er med til at definere, hvor der er potentiale og behov for offentligt-privat samarbejde og forskning og er tæt koordineret med andre ordninger, der uddeler forskningsmidler.

• Netværkene får flere økonomiske muskler til at lave større og mere komplekse projekter, der har større sandsynlighed for at kunne føre til en ansøgning til fx et af innovationsfondens programmer eller Horizon 2020.

Konkret kan både Forskning- og Innovationsstyrelsen, innovationsnetværkene og universiteterne iværksætte tiltag for at styrke universiteternes engagement. De er gennemgået nedenfor.

46


6.1.1 Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Forskning og Innovation udstikker som ansvarlig myndighed de overordnede retnings-linjer for ordningens sammensætning og fokus. Derfor har styrelsen også en række muligheder for at styrke mulighederne for at styrke universiteternes engagement i netværkene. Nedenfor følger en række bud på, hvilke virkemidler FI kan bruge til at styrke universiteternes engagement.

Styrket fokus på at kommunikere og måle universiteternes deltagelse og udbytte

Set udefra virker det til, at FIs hovedfokus indtil videre primært har været på at sælge innovationsnet-værkene til virksomhederne og få dem engageret i netværkene. Fx har præsentationen af innovations-netværkene på FI’s hjemmeside en stærk og tydelig virksomhedsvinkel og kun i mere begrænset grad fokus på, hvad universiteter og forskere kan få/får ud af at deltage.4 Det nævnes på hjemmesiden, at netværkene samler forskere, virksomheder og offentlige myndigheder, men der er ikke nogle eksem-pler på, hvad universiteterne kan få ud af at deltage. FI kan både styrke kommunikationen ved at opliste, hvad universitetsrepræsentanterne typisk får ud af at deltage og illustrere dette med konkrete eksempler.

Tilsvarende er der i de årlige performanceregnskaber udpræget fokus på netværkets outreach til virk-somheder og virksomhedernes udbytte, mens forskernes deltagelse og udbytte ikke behandles i samme omfang. Det er naturligt, at en række af indikatorerne for udbytte er fokuseret på virksomheder, da det er her innovation og nye produkter ofte vil materialisere sig, men en mere ligelig fordeling vil bidrage til at signalere, hvad universiteterne får ud af at deltage. Den eneste indikator i performance-regnskabet, der på nuværende tidspunkt for alvor signalerer, at netværkene også kan få et vigtigt ud-bytte ud af at deltage, er ”Antal ansøgninger netværkene har hjulpet med, som har opnået finansiering i 2014”. Som nævnt viser de internationale erfaringer også, at kommunikation af universiteternes del-tagelse og udbytte ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande er et aspekt, der kan styrkes.

Jævnfør denne analyse, kan FI slå på, at de forskere, der deltager, generelt er tilfredse med deres del-tagelse og udbytte, samt at de særligt fremhæver, at innovationsnetværkene:

Tilbyder noget unikt, som forskerne ikke kan opnå i andre sammenhænge

Har midler til at lave udviklingsprojekter, der bl.a. kan føre til større forskningsprojekter eller -ansøgninger

Giver adgang til virksomheder og en bred kreds af aktører - typisk inden for alle led af en værdikæde eller et teknologiområde

Har mange SMVer med, som det ellers kan være vanskeligt at få etableret kontakter til for universiteterne og forskerne

Er landsdækkende i modsætning til mange andre lokale og regionale netværk og projekter

Udvider forskernes netværk til virksomheder og giver dem adgang til virksomhedscases, som kan bruges i deres forskning og/eller undervisningsøjemed.

4 http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/viden-netvaerk-og-kommercialisering-til-virksomheder/klynger-og-innovationsnetvaerk/innovationsnetvaerk

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/viden-netvaerk-og-kommercialisering-til-virksomheder/klynger-og-innovationsnetvaerk/innovationsnetvaerk

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/viden-netvaerk-og-kommercialisering-til-virksomheder/klynger-og-innovationsnetvaerk/innovationsnetvaerk

47


Giver mulighed for at nyttiggøre deres forskning i et samfundsmæssigt perspektiv og afprøve deres forskning i praksis.

Mere slagkraftige netværk

Bevillingerne til innovationsnetværkene er blevet beskåret, og mange netværk har valgt at reducere størrelsen og længden på deres innovationsprojekter. Det gør, at udviklingsprojekterne i dag i mange tilfælde passer dårligt med den måde forskerne arbejder på samt de karriere- og incitamentsstrukturer, de er underlagt. Hvis netværkenes økonomiske ramme - og særligt deres midler til udviklingsprojekter - styrkes, kan det bidrage til at engagere forskerne yderligere på to måder:

• Større projekter vil gøre det muligt, at lave tungere forskningsprojekter samt øge sandsynlig-heden for at udviklingsprojekter bliver en trædesten til større projektsøgninger om forsknings-, udviklings- og/eller innovationsmidler og eventuelt i sig selv kan føre til forskningspublice-ringer.

• En styrkelse af sekretariaterne og kompetencerne vil styrke deres arbejde med at identificere relevante udviklingsprojekter, deres forståelse af hvilke emner og typer projekter forskerne er interesserede i samt deres muligheder for at hjælpe forskere og virksomheder, med at udar-bejde forskningsansøgninger. Med de bevillinger netværkene har i dag, er der flere netværks-ledere, der har givet udtryk for, at det er en udfordring for dem at holde på de rette kompe-tencer og ressourcer. Tilsvarende er der netværk, der har nævnt, at de overvejer at fusionere med andre netværk.

Netværkenes økonomiske styrke kan fx øges ved at øge den samlede bevilling til innovationsnetvær-kene, give flere midler til færre netværk eller forsøge at øge den eksterne finansiering af netværkene. Givet midlerne til forskning, udvikling og innovation de seneste år er blevet beskåret, vil det formentlig være særdeles svært at øge midlerne til ordningen. Hvis netværkenes økonomi skal styrkes, skal det derfor formentlig ske ved at reducere antallet eller øge kravet til medfinansiering. Enkelte netværk har i interviewene angivet, at de allerede undersøger mulighederne for at fusionere med et eller flere andre netværk.

Tættere kobling til det øvrige innovationssystem

For at styrke netværkenes position som en central indgang til at opnå finansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter kan netværkenes kobling til andre aktører i forsknings- og inno-vationssystemet styrkes. Det kan ske på flere måder:

Netværkene inddrages tættere i udformningen af danske forskningspolitiske strategier og pri-oriteringer. På EU plan har man fx de såkaldte Teknologiplatforme, der har en formaliseret plads i processen med at udarbejde fremtidige prioriteter og rammeprogrammer. I Danmark er der fx kun få innovationsnetværk, der har leveret input til FORSK2025. En tættere kobling

48


kan hjælpe med at sikre, at der er overensstemmelse mellem de nationale prioriteter, Dan-marks indspil til EU's rammeprogrammer, innovationsnetværkenes fokus og de områder, der prioriteres i uddelingen af forskningsmidler.

Netværkene kobles tættere til relevante finansieringskilder, herunder særligt Innovationsfon-den, så der også på det mere operative plan sker en tæt koordinering af fondens arbejde og prioriteter og netværkenes virke og fokus. I det omfang det er relevant, kan der også laves en tættere kobling mellem Det Frie Forsknings Råd og innovationsnetværkene.

Den tætte koordinering og kontakt til centrale aktører vil være med til at signalere til universiteterne og forskerne, at innovationsnetværkene er en effektiv indgang til forskningsmidler.

Stærkere strategisk forankring af innovationsnetværkene

Uddannelses- og forskningsministeren og institutionerne for videregående uddannelser indgår hvert tredje år en udviklingskontrakt, hvori der opstilles en række mål, der søges nået inden for kontraktpe-rioden. Udviklingskontrakterne indeholder både mål der opstilles af den enkelte institution og mål der opstilles af uddannelses- og forskningsministeren og som er baseret på samfundsmæssige prioriterin-ger. Hvis Uddannelses og Forskningsministeriet og FI ønsker, at universiteterne skal have en mere fremtrædende strategisk fokus og forankring på universiteterne, kan de vælge at skrive samarbejde med innovationsnetværkene ind i deres udviklingskontrakter. De næste udviklingskontrakter vil gælde perioden 2018-2020. Bevillingen til innovationsnetværkene udløber i 2018 og uddeling af eventuelle nye bevillinger vil således være sammenfaldende med indgåelse af nye udviklingskontrakter med uni-versiteterne.

Administrative ændringer, der kan styrke netværkenes incitament og muligheder for at enga-gere universiteterne

En række af de interviewede netværksledere har desuden peget på, at justeringer af rammerne for innovationsnetværkene kan styrke deres incitament og muligheder for at engagere universiteterne yderligere i ordningen.

Som ordningen fungerer i øjeblikket, skal innovationsnetværkene sikre medfinansiering fra virksom-hederne, der matcher bevillingen fra FI. Medfinansieringen leveres i praksis primært i form af in kind bidrag fra virksomhederne i forbindelse med deltagelse i aktiviteter. Der er imidlertid ikke nogle krav til, at netværkene skal opnå medfinansiering fra universiteterne lige som universiteternes bidrag ikke tæller med i den medfinansiering innovationsnetværkene skal opnå. Flere netværksledere har peget på, at de derfor vil prioritere et arrangement med virksomheder frem for forskere eller studerende, hvis de skal vælge. Hvis der er krav til universiteternes deltagelse, og deres ulønnede deltagelse tæller med som medfinansiering, vil netværkene have større incitament til at involvere dem.

Desuden er det blevet påpeget, at den timeløn på 600 kroner, som netværkene må tilbyde forskere for at deltage i fx udviklingsprojekter, særligt for de dygtigste forskere er meget lav og i praksis betyder, at det ofte ikke er attraktivt for universiteterne at lade topforskerne deltage i netværkenes aktiviteter.

49


Derfor ser flere netværksleder gerne, at timeprisen hæves, og/eller at der gives mulighed for at diffe-rence den, alt efter hvem der deltager. Differentierede timepriser er normalt i mange andre sammen-hænge, herunder når forskere indgår i EU-finansierede projekter.

Det er også blevet påpeget, at nogle institutter oplever administrationen af midlerne som tung. Det skal særligt ses i lyset af, at midlerne ofte er beskedne – ned til 30-50.000 kroner – hvorfor de helst skal kunne administreres forholdsvis let. Det er dog langt fra alle institutter, der oplever administrati-onen som besværlig og selv dem der gør, påpeger, at det ikke er fordi, at administrationen som sådan er meget indviklet men snarere et udtryk for, at midlerne skal administreres på en måde, der passer dårligt med deres økonomistyring. Derfor vil de gerne have en dialog med FI om, hvordan admini-strationen af midler kan tilpasses deres egen økonomistyring bedre.

Endeligt har enkelte netværksledere påpeget, at det til tider kan være en hindring for at igangsætte spændende projekter, at der skal deltage to universiteter, fordi der ikke altid er to institutter på to forskellige universiteter, der interesser sig for en given problemstilling. Resultatet bliver enten at pro-jektet må droppes eller at der findes en partner, men at det i praksis er den oprindelige universitets-deltager, der reelt driver projektet. Derfor kan FI overveje, om det skal være muligt at få dispensation fra kravet om, at to universiteter skal deltage, hvis ansøger har en god grund til kun at involvere et universitet.

6.1.2 Innovationsnetværk

Innovationsnetværkene har som den operative aktør, naturligvis også stor indflydelse på universite-ternes engagement og har en række virkemidler til rådighed, der kan bidrage til at styrke det.

Omdrejningspunkt for at udvikle forskningsstrategier og forskningspolitiske prioriteringer forskningsmidler

Netværkene kan med fordel spille en mere central rolle som omdrejningspunkt for udvikling af forsk-ningsstrategier på deres kerneområder. I dag fokuserer innovationsnetværkene primært på at realisere innovationspolitiske målsætninger, mens netværkene ikke er en central aktør i udformningen af forsk-ningspolitiske prioriteringer og strategier. Hvis innovationsnetværkene kunne påtage sig sådan en rolle, kunne de i højere grad blive en central aktør for både virksomheder og universiteter. Qua netværkenes tætte tilknytning til virksomhederne kan netværkene også bidrage til at definere centrale teknologiske og samfundsmæssige udfordringer, som der er behov for, at forskere på tværs af discipliner bidrager til at løse. Det vil ikke kun give netværkene en mere central placering i økosystemet, men også styrke forskernes incitament til at deltage.

Ovenstående vil være en væsentlig ændring af netværkenes primære målsætning og vil formentlig ikke kunne løftes af de nuværende sekretariater alene, men kræve en tæt involvering af styregruppen lige-som FI og styregrupperne skal gøre det til en central målsætning for netværkene.

Innovationsnetværkene kan også opbygge en tættere kobling til de organisationer, der uddeler forsk-nings- og udviklingsmidler samt de fundraisere, der sidder rundt omkring på universiteterne og hjælper forskerne med at søge finansiering, og som har stor viden om og ekspertise i at søge forskningsmidler

50


fra forskellige aktører. Det vil bidrage til at sikre, at de udviklingsprojekter, der igangsættes er i over-ensstemmelse med de temaer, der prioriteres i uddelingen af forsknings- og innovationsmidler og at innovationsnetværkene bliver en central og effektiv indgang til at søge forsknings- og innovations-midler.

Innovationsnetværkenes sekretariater kan også videreudvikle deres kompetencer i at udarbejde ansøg-ninger til forsknings- og innovationsprogrammer, så de i endnu højere grad end i dag kan støtte udar-bejdelsen af ansøgninger på baggrund af ideer og udviklingsprojekter, der stammer fra innovations-netværkene. Som nævnt er det en rolle innovationsnetværkene allerede udfylder og hvert år bidrager netværkene i gennemsnit til at omkring fem succesfulde ansøgninger, men der er – særligt i de netværk, hvor der er meget begrænsede midler til at drive sekretariaterne – fortsat plads til forbedring.

Styrket kommunikation

Meget af den information innovationsnetværkene har på deres hjemmeside er rettet mod virksomhe-der, og netværkene kan derfor med fordel styrke kommunikationen af, hvad de tilbyder forskerne, og hvad de kan få ud af at deltage. Ligeledes kan netværkene overveje, hvordan de sikrer, at informationen når ud til forskerne.

I forlængelse heraf synes der også i nogle af netværkene at være potentiale for at styrke kommunika-tionen på engelsk, så de bedre kan nå de mange udenlandske forskere på de danske universiteter, der ofte har meget begrænset kendskab til det danske innovationssystem og som hovedregel har et be-grænset netværk til danske virksomheder. Derfor kan de også have stor gavn af at komme med i innovationsnetværkene.

Mere fokus på at involvere de studerende

Enkelte netværk er gode til at inddrage de studerende i projekter med virksomheder i form af forret-ningsplanskonkurrencer og konkrete projekter, der løses som i led specialeopgaver. Mange netværk har dog kun begrænset fokus på at inddrage de studerende, og kendskabet til netværkene vurderes af universitetsrepræsentanterne som begrænset blandt de studerende.

Der ser derfor ud til, at der for mange netværk er et potentiale for at inddrage de studerende mere aktivt. Samarbejdet har en række fordele for både de studerende og virksomhederne. Fx bliver de studerende vant til at samarbejde med virksomheder, får styrket deres netværk til virksomhederne samt deres erfaring med at løse konkrete problemstillinger. Det er kompetencer og viden, de kan gøre brug af, både som ansatte i en virksomhed og som forsker. Virksomhederne får adgang til relativ billig arbejdskraft og kan styrke innovationskraften, ved at få udefrakommende personer med begrænset kendskab til hvordan virksomheden plejer at gøre, til at udvikle forslag til nye løsninger.

Ligeledes kan der være udviklingsprojekter, som det kan være svært at få forskerne til at engagere sig i, da de måske ikke har den nødvendige forskningshøjde, men som studerende kan få stor værdi ud af at arbejde med.

51


Større udviklingsprojekter

Tilsvarende kan netværkene prioritere større og mere komplekse udviklingsprojekter med længere tidshorisont. Det vil i mange tilfælde gøre projekterne mere interessante for forskere, der har svært ved at se, hvordan de nuværende relativt små og korte projekter, kan gavne deres karriere. Med mindre bevillingen til udviklingsprojekter hæves vil det dog føre til, at antallet af projekterne må skæres ned og at relativt få medlemmer årligt kommer til at deltage i udviklingsprojekterne. Flere netværk har også givet udtryk for, at de har flere ideer til udviklingsprojekter, end de nuværende midler kan finansiere og gerne vil kunne starte flere projekter, ikke færre. Med mindre rammen for udviklingsprojekter kan hæves, vil det derfor også have en række ulemper at prioritere færre, men større udviklingsprojekter. Hvis ikke netværkene tildeles en større bevilling fra FI, kan de styrke arbejdet med at rejse penge fra virksomheder, universiteter og andre forsknings- og innovationspolitiske aktører.

Sikre deltagelse af universitetsrepræsentanter i ledelsen af netværkene

Flere forskere har peget på, at det er vigtigt, at der er mindst én universitetsrepræsentant involveret i at udvikle og tilrettelægge aktiviteter for at sikre, at aktiviteter har relevans for forskere. Fx nævner nogle forskere, at netværkenes relevans for dem er blevet reduceret, efter at personer med en baggrund fra universiteterne har forladt netværket. Det skyldes, at det kræver et godt kendskab til, hvad der rør sig på universiteterne og i de førende forskningsmiljøerne at udvikle arrangementer, som forskerne synes er interessante.

6.1.3 Universiteter

Universiteternes virkemidler til at fremme forskernes deltagelse og engagement i innovationsnetvær-kene berører mange af de samme udfordringer som nævnt ovenfor.

Universiteternes strategiske prioritering af netværkene

Universiteternes øverste ledelse har flere virkemidler, der kan bidrage til at styrke forskernes engage-ment i netværkene. Ledelsen kan give netværkene en stærkere strategiske placering, fx ved at indskrive dem i deres udviklingskontrakter eller udarbejde en konkret strategi for deres samarbejde med inno-vationsnetværkene. Det vil også bidrage til at kommunikere værdien af at deltage til de enkelte insti-tutter og forskere samt illustrere, hvordan deltagelse i netværkene bidrager til at opfylde universiteter-nes overordnede strategi og mål.

Hvis netværkene får en mere central placering i udarbejdelsen af forskningsstrategier og prioritering af forsknings- og udviklingsmidler, kan universiteterne også bidrage til at styrke netværkene og for-skernes interesse i at deltage, ved i højere grad at bruge netværkene som rammer for at udvikle forsk-ningsstrategier. Det kan særligt være relevant på områder, hvor der er behov for tværdisciplinære ind-satser og samarbejde med virksomheder for at definere og adressere udfordringer og mål.

52


Større belønning for at deltage i innovationssamarbejde

Som nævnt har universiteterne nogle overordnede målsætninger om at samarbejde med det omkring-liggende samfund og sikre, at den viden, der produceres, bidrager til at løse samfundsudfordringer, men de enkelte forskeres meritering er fortsat primært bundet op på publiceringer og citater.

Der er danske universiteter, der arbejder på at indføre såkaldte ”dual career systems”. Samarbejde med det omkringliggende samfund og virksomheder bliver mere og mere anerkendt, men særligt på de større universiteter er der stadig lang vej, før innovationsprojekter og samarbejde med virksomheder får samme status som akademiske publiceringer og citationer.

Hvis samarbejde med det omkringliggende samfund og private virksomheder gives en stærkere place-ring i forskernes personlige KPIer, vil det alt andet lige styrke forskernes engagement. Særligt for de yngre forskere, der ofte er nødt til at fokusere på forskning og publiceringer, der kan afsluttes inden deres kontrakt løber ud, vil det give øgede mulighed for at prioritere samarbejde med virksomheder og deltagelse i innovationsnetværk.

Tilsvarende kan det styrke forskernes engagement, hvis samarbejde med virksomheder gives en mere prominent placering i universiteters/institutters strategiske mål og universiteterne fx udarbejder en samlet strategi for hvordan de arbejder i og med innovationsnetværk.

Øget fokus på at få unge forskere engageret

Til trods for at der løbende sker en kulturændring på universiteterne og at de unge forskere bliver mere interesserede i at samarbejde med virksomheder, er det svært for netværkene at engagere de unge forskere. På kort sigt kan det være svært at ændre selve karrierestrukturen på universiteterne, men ledelsen kan styrke italesættelsen af, hvorfor det er vigtigt at deltage i virksomhedssamarbejder, hvad man kan få ud af det og at innovationsnetværkene er en god og vigtig platform til at opbygge sit netværk til virksomheder, herunder særligt SMVer, virksomheder i andre regioner og virksomheder i alle dele af værdikæden eller inden for et bredt område.

6.2 SPØRGSMÅL TIL INNOVATIONSNETVÆRKENE I FORBINDELSE MED NÆ-STE BEVILLINGSRUNDE

Som nævnt udløber den nuværende bevilling til innovationsnetværkene medio 2018. I det omfang FI ønsker at gøre brug af de ovenfor nævnte virkemidler, ville det være oplagt, at de i forbindelse med næste ansøgningsrunde beder netværkene redegøre for, hvordan de vil arbejde med de beskrevne ud-fordringer og opmærksomhedspunkter. Fx hvordan de vil arbejde for at:

Fastholde og styrke universiteternes og forskernes engagement i netværkene

Sikre en tættere kobling til andre innovationspolitiske aktører

Styrke kommunikationen af netværkenes værdi til forskere

Styrke kendskabet til netværkene på universiteterne

Få en mere central rolle i universiteternes strategi for samspil med det omgivende samfund

53


Skabe større og mere slagkraftige udviklingsprojekter

Sikre større inddragelse af yngre forskere, studerende og udenlandske forskere.

I forlængelse af ovenstående er det vigtigt at huske, at netværkene er meget forskellige, og at deres forudsætninger for at inddrage universiteterne er forskellige. For nogle vil det være oplagt, at inddrage dem i forsknings- og udviklingstunge projekter, mens andre måske skal tænke i alternative roller til universitetsrepræsentanterne, jf. de internationale erfaringer med at inddrage universiteter. Derfor vil vi også umiddelbart foreslå, at FI beder universiteterne angive, hvordan de vil arbejde med forskellige udfordringer i stedet for at opstille en række enslydende krav, som alle netværk skal leve op til eller bedømmes ud fra.

54


7. Appendiks A: Oversigt over interviewpersoner

Nedenfor følger en oversigt over de personer, der er blevet interviewet til analysen.

Forskere

Navn Netværk Titel Organisation/institu-tion

Birgitte Bruun Brandbase Postdoc Københavns Universitet

Erik Sloth Brandbase Klinisk professor Aarhus Universitet

Werner Osterhaus Dansk Lys Professor Aarhus Universitet

Karin Søndergaard Dansk Lys Lektor Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kjell Yngve Petersen Dansk Lys Associate Professor IT Universitetet i København

Jens Bo Holm-Nielsen INBIOM Lektor Aalborg Universitet

Morten Gylling INBIOM Seniorrådgiver Københavns Universitet

Brian Nielsen InFinit Lektor Aalborg Universitet

Peter Axel Nielsen InFinit Professor Aalborg Universitet

Annette Kjær Lifestyle & Design Clu-ster

Værkstedsleder Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Lars Peter Ellekilde RoboCluster Lektor Syddansk Universitet

Ole Madsen RoboCluster Professor Aalborg Universitet

Birgitte Hoffmann Vand i byer Lektor Aalborg Universitet

Marina Bergen Jensen Vand i byer Professor MSO Københavns Universitet

Peter Engelund Holm Vand i byer Professor Københavns Universitet

Stine Kruse Welfare Tech Teamleder, Klynger/Netværk Danmarks Tekniske Universitet

Peter Danholt Welfare Tech Lektor Aarhus Universitet

Jesper Rindom Jensen Dank Lyd Adjunk Aalborg Universitet

Tobias Andersen Dansk Lyd Lektor DTU

Finn T Agerkvist Dansk Lyd Lektor DTU

Ledere på videninstitutioner

Navn Netværk Titel Organisation

Per Krogh Hansen Brandbase Institutleder Syddansk Universitet

Bjarke Christensen Foodnetwork Institutleder Københavns Universitet

Morten Dam Rasmussen INBIOM Viceinstitutleder Aarhus Universitet

Kim Guldstrand Larsen InFinit Professor Aalborg Universitet

Irene Lønne Lifestyle & Design Clu-ster

Institutleder Arkitektskolen Aarhus

Troels Degn Lifestyle & Design Clu-ster

Institutleder Arkitektskolen Aarhus

Kasper Hallenborg RoboCluster Institutleder Syddansk Universitet

Kristian Stubkjær Dansk Lyd Institutdirektør DTU

55


Netværksledere

Navn Netværk Titel

Lene Vistisen Welfare Tech Netværksleder

Jan Larsen Dansk Lyd Netværksleder

Jacob Mogensen INBIOM Netværksleder

Bjarke Nielsen Robocluster Netværksleder

Betina Simonsen Lifestyle & Design Cluster Netværksleder

Per Spindler Biopeople Netværksleder

Merete Carlson InfinIT Netværksleder

Judy Hermansen Brandbase Netværksleder

Ulrik Hindsberger Vand i byer Netværksleder

Eksperter og forskere, der ikke har deltaget

Navn Titel Organisation/institution

Merete D. Nielsen Direktør Cluster Excellence Denmark

Karsten Skov Chefkonsulent Aarhus Universitet

Nikolaj Helms-Petersen Souschef Danske Universiteter

Søren E. Frandsen Seniorrådgiver for rektor Formand for Innotech

Brad Beach Centerleder Syddansk Universitet

Jørgen Kjems Centerleder, professor Aarhus Universitet

Espen Warland Kunderådgiver, Kompetanseutvikling i regio-nale næringsmiljø

Innovasjon Norge/Norwegian Innovation Clusters

Gerd Meier Zu Koecker Managing Director Cluster Agentur Baden-Wurttemberg

VDE|VDI|IT

Christian Kettels President TCI Network

Allan Grønbæk Leder af RUC innovation RUC

56


8. Appendiks C: Spørgeskemaer

Som led i analysen er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser. De to spørgeskemaundersøgelser er præsenteret nedenfor.

8.1 SPØRGESKEMA TIL NETVÆRKSLEDERE

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter at udfylde spørgeskemaet.

Din besvarelse bliver først sendt, når du på sidste side anvender knappen "Afslut". Når du har anvendt denne knap, har du ikke længere mulighed for at ændre din besvarelse.

Hvis du ønsker at forlade spørgeskemaet, før det er helt udfyldt, kan du anvende knappen "Muligheder" og vælge "Pause". Så kan du vende tilbage til din besvarelse på et senere tidspunkt.

Spørgeskemaet har følgende sektioner:

• Universitetsdeltagelse

• Samarbejde med universiteter og deres roller

• Universiteters og universitetsrepræsentanters engagement

• Virksomhedernes og branchens videnhøjde

• Barrierer for universiteters deltagelse

• Relevante universiteter der ikke deltager

I spørgeskemaet spørges til netværkets aktiviteter og lignende. Aktiviteter, der udspringer af netværket, men som finansieres og gennemføres uden for netværket, skal medregnes i besvarelserne.

57


Har du spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte Morten Larsen, Oxford Research: [email protected].

På forhånd tak for din hjælp!

Styrelsen for Forskning og Innovation og Oxford Research

2. Universitetsdeltagelse

3. Hvilke universiteter har netværket en skriftlig samarbejdsaftale med (en nedskreven aftale el-ler interessetilkendegivelse)?

(Angiv gerne flere svar)

DTU

KU

AAU

AU

ITU

SDU

RUC

Kunstakademiet

Aarhus Arkitektskole

Designskolen i Kolding

Ved ikke

58


4. Hvor mange studerende fra hver af følgende institutioner vil du anslå har deltaget i netværkets aktiviteter indenfor det seneste år (studerende der har deltaget i flere aktiviteter tælles kun en gang)?

Deltagende studerende

DTU ____

KU ____

AAU ____

AU ____

ITU ____

SDU ____

RUC ____

Kunstakademiet ____

Aarhus Arkitektskole ____

Designskolen i Kolding ____

Hvis du ikke kan anslå hvor mange der har deltaget, bedes du undlade at angive et antal for den pågæl-dende videninstitution. Hvis der ikke er nogen der har deltaget, bedes du angive værdien 0.

59


6. Hvor stor en andel af netværkets faglige aktiviteter vil du anslå, har deltagelse af universitets-repræsentanter (sekretariatsarbejde/ledelse af netværket tæller ikke med som faglige aktivite-ter)?

(Angiv kun ét svar)

Alle

Mange

Cirka halvdelen

Få

Ingen

Ved ikke

7. Samarbejde med universiteter og deres roller

8. Hvor mange universitetsrepræsentanter vil du anslå samlet over det seneste år har bidraget til følgende aktiviteter:

Antal universitetsrepræsentanter

Medlem af styregruppe ____

Strategiudvikling af netværket ____

Ledelse/sekretariatsarbejde ____

Matchmaking ____

60


Videnspredningsaktiviteter (konferencer, se-

minarer mv.) ____

Faglige netværk ____

Forprojekter/bobleprojekter ____

Udviklingsprojekter ____

Udvikling af kurser/uddannelse ____

Internationale aktiviteter ____

Hvis du ikke kan anslå hvor mange der har deltaget, bedes du undlade at angive et antal for den pågæl-dende videninstitution. Hvis der ikke er nogen der har deltaget, bedes du angive værdien 0.

10. Hvilken rolle har universiteterne typisk i aktiviteterne?


En rådgivende rolle, hvor de primært rådgiver om udvikling af aktiviteter

En igangsættende rolle, hvor de primært er med til at igangsætte aktiviteter

En deltagende rolle, hvor de primært deltager i aktiviteter

En observerende rolle, hvor de sjældent udvikler eller deltager aktivt i aktiviteter

Ingen af delene/ikke relevant/ved ikke

61


11. Universiteters og universitetsrepræsentanters engagement

12. I hvilken grad har nedenstående grupper over det seneste år generelt været engagerede i netværket (universitetsrepræsentanter, der både er forskere og ledelsesrepræsentanter, betrag-tes som ledelsesrepræsentanter)?

(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)

I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad

I lav grad I meget lav

grad Ikke rele-

vant Ved ikke

Stu-derende

Ph.d.-stu-derende

Post-

doc/ad-

junkt/se-niorfor-

sker og lign.

Lektor/pr

ofessor

og lign.

Institutle-der eller

andre le-delsesre-

præsen-

tanter (head of

depart-ment, af-

delings-

62


chef, cen-

terleder, etc.)

Enheder for inno-

vation og erhvervs-

samar-bejde

13. Hvor let/vanskeligt oplever du/I, at det generelt er at engagere universitetsrepræsentanter i følgende af netværkets aktiviteter?


Meget let Let Hverken

eller Vanskeligt

Meget vanskeligt

Ikke rele-vant

Ved ikke

Medlem

af styregrup

pe

Strate-

giudvi-kling af

netvær-ket

Ledelse/sekretari-

atsarbejde

Match-

making

Viden-

spred-ningsak-

tiviteter

63


(konfer-

encer, seminarer

mv.)

Faglige

netværk

Forpro-

jekter/boblepro-

jekter

Udvi-klingspro-

jekter

Udvikling

af kurser/ud

dannelse

Interna-

tionale aktivite-

ter

14. Hvor let/vanskeligt oplever du/I, at det er at engagere følgende grupper i netværket?


Meget let Let Hverken

eller Vanskeligt

Meget vanskeligt

Ikke rele-vant

Ved ikke

Stu-derende

Ph.d.-stu-derende

64


Post-

doc/ad-junkt/se-

niorfor-

sker og lign.

Lektor/pr

ofessor og lign.

Institutle-der eller

andre le-delsesre-

præsen-tanter

(head of

depart-ment, af-

delings-chef, cen-

terleder, etc.)

Enheder for inno-

vation og erhvervs-

samar-bejde

15. Hvordan vil du samlet vurdere repræsentanter fra universiteternes engagement i netværket?


Meget høj

Høj

Middel

65


Lav

Meget lav

Ved ikke

16. Kan du pege på tiltag eller faktorer, der er afgørende for og/eller som kan bidrage til at øge universiteternes engagement?

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

17. Virksomhedernes og branchens videnhøjde

66


18. Hvordan vil du generelt vurdere relevansen af netværkets typiske aktiviteter for den forskning forskerne bedriver på universitetet?


Meget høj

Høj

Middel

Lav

Meget lav

Ved ikke

19. Hvordan vil du generelt vurdere samarbejdet mellem universiteter og virksomheder i netvær-ket?


Meget omfangsrigt

Omfangsrigt

Middel

Begrænset

Meget begrænset

Ved ikke

67


20. Hvordan vil du vurdere samarbejdet mellem universiteter og virksomheder i branchen gene-relt (altså udenfor netværket)?


Meget omfangsrigt

Omfangsrigt

Middel

Begrænset

Meget begrænset

Ved ikke

21. Barrierer for universiteters deltagelse

22. I hvilke grad oplever du/I at følgende faktorer er en barriere ift. at engagere forskere (yderli-gere) i netværket?


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad


grad Ikke rele-

vant Ved ikke

Manglende

ressource

r i

68


sekretari-

atet

Universi-

te-terne/for-

skernes karriere-

og incita-ments-

struktur

Mang-

lende kendskab

blandt forskere

til innova-

tionsnet-værket?

Lav vi-

den-højde/F&

U intensi-

tet blandt netvær-

kets virk-somheder

Netvær-

kets ak-

tiviteter mangler

for-sknings-

relevans

Mang-

lende in-teresse

fra virk-somhe-

derne i netvær-

ket i at

69


samar-

bejde med uni-

versiteter

Mang-

lende midler i

netvær-ket til at

gennem-

føre akti-viteter,

hvor uni-versiteter

kan del-tage

Geo-grafiske

afstande

Relevante forskere

er enga-

gerede i an-

dre/egne netværk

med virk-somheds-

delta-gelse

Mang-lende

overblik over,

hvilke universi-

teter, in-

stitutter og/eller

forskere, der vil

være re-levante at

70


invitere til

at deltage i netvær-

kets akti-

viteter

Andre, angiv venligst hvilke:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

24. Er der institutter/fakulteter, der efter din mening ville være relevante at have med i netværket som ikke deltager?


Nej

Nej, men nogen deltager kun i meget begrænset omfang

Ja

Ved ikke

71


25. Hvilke?

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

26. Hvorfor vil du vurdere, at de ikke deltager? (Sæt gerne flere krydser)


Er ikke blevet inviteret til at deltage

Finder ikke netværket relevant

Har ikke økonomiske ressourcer til at deltage

Har ikke tid til at deltage

Ved ikke

Andet. Angiv begrundelse:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

27. Tak for din besvarelse

Klik "Afslut" for at lukke spørgeskemaet.

72


8.2 SPØRGESKEMA TIL UNIVERSITETSREPRÆSENTANTER

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter at udfylde spørgeskemaet.

Din besvarelse bliver først sendt, når du på sidste side anvender knappen "Afslut". Når du har anvendt denne knap, har du ikke længere mulighed for at ændre din besvarelse.

Hvis du ønsker at forlade spørgeskemaet, før det er helt udfyldt, kan du anvende knappen "Muligheder" og vælge "Pause". Så kan du vende tilbage til din besvarelse på et senere tidspunkt.

Spørgeskemaet har følgende sektioner:

• Deltagelse og ledelsesopbakning

• Kendskab

• Engagement

• Effekter

• Udfordringer ved deltagelse

I spørgeskemaet spørges til netværkets aktiviteter og lignende. Aktiviteter, der udspringer af netværket, men som finansieres og gennemføres uden for netværket, skal medregnes i besvarelserne.

Bemærk, at betegnelsen ”universitetsrepræsentanter” også dækker repræsentanter fra andre universi-tetslignende uddannelsesinstitutioner.

Har du spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte Morten Larsen, Oxford Research: [email protected].

73


På forhånd tak for din hjælp!

Styrelsen for Forskning og Innovation og Oxford Research

2. Deltagelse og ledelsesopbakning

Dette spørgeskema omhandler din deltagelse i netværket [Netværk].

3. Hvilket institut/center/afdeling/skole repræsenterer du i netværket?

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

4. Hvornår begyndte du at deltage aktivt i innovationsnetværket (med aktiv deltagelse tænkes på mere end blot at modtage nyhedsbreve og andre informationer fra netværket)?

Har deltaget fra år:

(Angiv værdi)

_ _ _ _ _ _

74


5. I hvilken grad deltager du i følgende aktiviteter i netværket?


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad


grad Ikke rele-

vant Ved ikke

Medlem

af styregrup

pe

Strate-

giudvi-kling af

netvær-ket

Ledelse/sekretari-

atsarbejde

Match-

making

Viden-

spred-ningsak-

tiviteter (konfer-

encer,

seminarer mv.)

Faglige

netværk

Forpro-

jekter/boblepro-

jekter

75


Udvi-

klingspro-jekter

Udvikling af

kurser/uddannelse

Interna-tionale

aktivite-ter

6. Hvad er den typiske længde på de aktiviteter du har deltaget i over det seneste år (sæt kun et kryds)?


Har ikke deltaget i aktiviteter

Korte aktiviteter af et par timers varighed, fx videnformidling og oplæg

Dagsarrangementer, fx workshops og konferencer

Kortere aktiviteter på op til en måned

Længerevarende aktiviteter på op til et halv år

Længerevarende aktiviteter på mere end et halv år

76


7. Hvad er dine incitamenter til at deltage i netværket?


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad


grad Ikke rele-

vant Ved ikke

Nyttiggør

else af min for-

skning

Afprøv-

ning af min

forsk-ning/vi-

den i praksis

Feedback på for-

sknings-resultater

Mulighed for at ud-

vikle nye forsk-

nings- og innovati-

onssam-arbej-

der/pro-

jekter og finde fi-

nansie-ring her-

til, f.eks. gennem

H2020

Ny faglig

indsigt

77


Adgang til

virksom-hedsca-

ses, der

kan bru-ges i

forsk-ningsøje-

med

Netværk

til andre forskere

inden for relevante

fagfelter

Udvidelse

af mit netværk

til virk-somheder

Adgang til

relevante

internati-onale net-

værk, fx med an-

dre uni-versitets-

repræ-sentanter

Få viden og forsk-

ningsre-sultater,

der kan føre til

akademi-

ske publi-kationer

78


Andet? Angiv venligst:

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

8. Føler du at institutledelsen støtter op om og prioriterer din deltagelse i netværket?


I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

9. Hvad er dit instituts primære mål med din deltagelse i netværket (sæt op til tre krydser?)


(Vælg op til 3 svaralternativer)

Opfyldelse af mål ift. tech-transfer, patenter, nyttiggørelse af forskning, m.v.

Finansiering af forskning

Samarbejder omkring erhvervs-phd'er og postdocs

79


Få viden og forskningsresultater, der kan føre til akademiske publikationer

Profilering og synlighed (f.eks. ift. at tiltrække studerende og forskere)

Netværk og samarbejder med andre/internationale universiteter og videnmiljøer

Opbygning af varige relationer med virksomheder

Har ikke nogle mål

Ved ikke


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

10. Deltager ledelsen på dit institut i netværket?


I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

80


11. Kendskab

12. Hvordan vil du vurdere kendskabet til innovationsnetværket blandt forskere på dit institut?


Meget højt

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt

Ved ikke

13. Hvordan vil du pt. vurdere kendskabet til innovationsnetværkene blandt de studerende på instituttet?


Meget højt

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt

Ved ikke

81


14. Engagement og videnniveau

15. Hvordan vil du vurdere dit personlige engagement i netværket?


Meget højt

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt

Ved ikke

16. Hvordan vil du - blandt de forskere på instituttet for hvem netværket er relevant - vurdere deres engagement i netværket?


Meget højt

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt

Ved ikke

82


17. Hvordan vil du vurdere videnintensiteten blandt virksomhederne i netværket?


Meget højt (F&U på meget højt niveau)

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt (F&U på meget lavt niveau)

Ved ikke

18. Hvordan vil du vurdere videnintensiteten i aktiviteterne i netværket?


Meget højt (viden på meget højt niveau)

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt (viden på meget lavt niveau)

Ved ikke

83


19. Hvordan vurderer du, at universiteternes og den enkelte forskers engagement i innovations-netværket kan styrkes?

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

20. Effekter af universiteternes deltagelse

21. Har du indtil videre opnået de mål du har haft med din deltagelse?


I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

Ved ikke

Har ikke haft nogle mål

84


22. I hvilken grad vil du vurdere, at netværket har hjulpet dig med følgende:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad

I ringe grad I meget

ringe grad Ikke rele-

vant Ved ikke

Nyttiggør

else af min for-

skning

Afprøv-

ning af min

forsk-ning/vi-

den i praksis

Feedback på for-

sknings-resultater

Mulighed for at

indgå i og finde fi-

nansie-ring til

nye forsk-nings og

innovati-

onssam-arbej-

der/pro-jekter,

f.eks. gennem

H2020

Ny faglige

indsigt

85


Adgang til

virksom-hedsca-

ses, der

kan bru-ges i

forsk-ningsøje-

med

Netværk

til andre forskere

inden for relevante

fagfelter

Udvidelse

af mit netværk

til virk-somheder

Få viden

og forsk-

ningsre-sultater

der kan føre til

akademi-ske publi-

kationer

Adgang til

relevante internati-

onale net-værk, fx

med an-dre uni-

versitets-

repræ-sentanter

86



_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

23. I hvilken grad vil du vurdere, at netværket har hjulpet dit institut med følgende:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad



vant Ved ikke

Opfyl-

delse af mål ift.

tech-transfer,

patenter,

nyttiggø-relse af

forskning, m.v.

Finansi-

ering af forskning

Samar-bejder

omkring erhvervs-

phd'er og postdocs

Profile-ring og

synlighed (f.eks. ift.

at til-trække

87


stude-

rende og forskere)

Netværk og sam-

arbejder med an-

dre/inter-nationale

universi-

teter og videnmil-

jøer

Opbyg-ning af

varige re-

lationer med virk-

somheder

Igang-sættelse

af nye in-

novati-onssam-

arbej-der/pro-

jekter

Andre?

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

88


24. I hvilken grad vil du vurdere, at du gennem din deltagelse i netværket på nuværende tidspunkt har været med til at skabe følgende mere langsigtede resultater og samfundsmæssige effekter:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad



vant Ved ikke

Øget samar-

bejde

med virk-somhe-

der, du/insti-

tuttet tid-ligere har

samar-bejdet

med

Samar-

bejde med virk-

somhe-der, der

ikke tidli-

gere har samar-

bejdet med uni-

versiteter

En fø-

rende klynge/vi

denmiljø på net-

værkets område

Udvikling af nye

teknolo-

89


gier, pro-

dukter, services

og lig-

nende

Tiltræk-ning af

unge til branchen

Jobs til nyuddann

ede

Nye jobs

blandt de delta-

gende virksom-

heder

Øget om-

sætning i de virk-

somhe-der, der

deltager i netvær-

ket

Øget ek-

sport blandt de

virksom-heder,

der delta-ger i net-

værket

Løsninger

på sam-fundsud-

fordringer

90


25. I hvilken grad vil du vurdere, at du gennem din deltagelse i netværket vil være med til at skabe følgende mere langsigtede resultater og samfundsmæssige effekter i fremtiden:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad



vant Ved ikke

Øget samar-

bejde

med pri-vate virk-

somheder

En fø-rende

klynge/vi

denmiljø på net-

værkets område

Udvikling

af nye

teknolo-gier, pro-

dukter, services

og lig-nende

Nye jobs blandt de

delta-gende

virksom-heder

Øget om-sætning i

de virk-

91


somhe-

der, der deltager i

netvær-

ket

Øget ek-sport

blandt de virksom-

heder,

der delta-ger i net-

værket

Tiltræk-ning af

uden-

landske investe-

ringer til Danmark

Etable-

ring af

virksom-heder i

Danmark

Løsninger på sam-

fundsud-

fordringer

Øget velfærd

92


26. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit udbytte af at deltage i netværket?


Meget højt

Højt

Middel

Lavt

Meget lavt

Ved ikke

27. Udfordringer forbundet med at deltage

28. I hvilken grad har du oplevet følgende udfordringer i forbindelse med din deltagelse i inno-vationsnetværket frem til i dag:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad



vant Ved ikke

Mang-

lende tid og res-

sourcer til at deltage

93


Manglend

e ledelse-sopbak-

ning

Manglend

e ressource

r i sekretari-

atet

Delta-

gelse fremmer

ikke kar-riereud-

vikling og

forsk-nings-

mæssige mål

Mang-

lende re-

levans og/eller

for lille udbytte

ift. min forskning

Lav vi-den-

højde/F&U intensi-

tet blandt netvær-

kets virk-somheder

Lav vi-den-

højde/F&U intensi-

tet i net-værkets

94


aktivite-

ter

Mang-

lende in-teresse

fra virk-somhe-

derne i netvær-

ket i at

samar-bejde

med uni-versiteter

Mang-

lende

midler til at gen-

nemføre aktivite-

ter, hvor universi-

teter kan deltage

Geo-grafisk

afstand til arrange-

menter

Engage-

ment i andre

netværk, der giver

mindst samme

udbytte

Andre. Angiv venligst hvilke:

95


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

29. I hvilken grad oplever du følgende udfordringer i forbindelse med deltagelse i konkrete forsk-nings- og udviklingsprojekter, der etableres i regi af netværket:


I meget høj

grad I høj grad

I nogen grad



vant Ved ikke

Manglende tid

Mine/uni-versite-

ternes karriere-

og incita-ments-

struktur

Mang-

lende re-levans

og/eller for lille

udbytte

ift. min forskning

Manglend

e ledelse-sopbak-

ning

Forskel-

lige mål blandt

96


deltagern

e

Forskel-

lige ar-bejds-

metoder blandt

deltagerne

Forskel-lige for-

vent-ninger

Forskel-lige

tidshorisonter

30. Vil du vurdere, at du ville deltage i lignende samarbejde med andre universitetsrepræsentan-ter og private virksomheder i samme omfang uden innovationsnetværket?


I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

Ved ikke

97


31. Ville du kunne have opnået samme udbytte i andre sammenhænge uden eksistensen af in-novationsnetværket?


I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

Ved ikke

32. Tak for din deltagelse

Tryk "Afslut" for at lukke din besvarelse.

0


DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA

Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela 6-1

2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand 103 93 Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija

Danmark Norge Sverige 00100 Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) 67338804

Tel: (+45) 3369 1369 Tel: (+47) 4000 5793 Tel: (+46) 08 240 700 www.oxfordresearch.fi www.oxfordresearch.eu [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] www.balticconsulting.com

http://www.oxfordresearch.eu/

mailto:[email protected]

analyse af universiteternes deltagelse i innovations- netværk ......eller teknologiområde og brede...

Documents