andre hensatte forpligtelser den regnskabsmæssige behandling...
TRANSCRIPT
Institut for Regnskab Forfatter
Kandidatafhandling Kaj Nørgaard Laschewski
Cand. merc. aud.
Vejleder
Lars Kiertzner
Andre hensatte forpligtelser
Den regnskabsmæssige behandling og revision
af andre hensatte forpligtelser.
Handelshøjskolen i Århus 2004
Summary
In these years, the presentation of financial statements in Denmark has been and is subject to
numerous changes and new regulation. The new Financial Statements Act (in Danish
Årsregnskabsloven (ÅRL) became effective in 2001, and an increasing number of listed
enterprises are presenting their financial statements based on the International Accounting
Standards (IAS). From 2006, all listed enterprises are required to present their financial
statements based on the IAS.
In recent years, the audit business has seen a number of scandals, which have resulted in a
questioning of whether the audit business would still be worthy of confidence and could still be
considered neutral. Apart from the crisis that hit the audit business in the wake of these scandals,
this has also resulted in a discussion of the role and responsibilities of the auditor, and as a
consequence new accounting standards have been set. At the same time, a number of
International Standards on Auditing (ISA) have been implemented.
The overall object of this thesis is to provide an analysis of the development in the accounting
treatment of other provisions in connection with the transition to the new Financial Statements
Act and the taking effect of Accounting Standard 17 (in Danish Regnskabsvejledning (RV)).
The analysis comprises both the accounting provisions and the practice used in connection with
the presentation of annual reports.
The section dealing with auditing introduces the relevant accounting standards/standards on
auditing. This section also deals with the way in which the standards treat audit objectives and
audit evidence. Finally, the intention has been to provide an illustration of the treatment of other
provisions in practice, including the way the accounting standards and the standards on auditing
treat audit objectives and audit evidence. A questionnaire has been sent out for the purpose of
examining practice in this respect.
The new Financial Statements Act has increased focus on the balance sheet, which has meant an
increase in the number of assets and liabilities to be recognised, and the new act also requires
more details in connection with the recognition of other provisions. The intention is, however,
that assets and liabilities should be measured at their market and capital value upon recognition.
For the enterprises analysed, practice has developed in the past 10 years. It is general
characteristic in the enterprises analysed that the proportion of other provisions compared to for
instance equity has been reduced. This indicates that enterprises have actually tightened their
accounting policies as a consequence of the change in the accounting regulation. The most
significant change has, however, been the increase in information provided in financial
statements, both the information provided under accounting policies applied and the information
provided in the detailed specifications in the notes. This development is a consequence of the
introduction of RV 17. Only in a few cases has the transition to the new Financial Statements
Act given rise to changing the accounting policies of the enterprises analysed. Some enterprises
have implemented the new Financial Statements Act before they were obliged to do so and there
are also more enterprises that present their financial statements on the basis of the International
Accounting Standards, which also form the basis of RV 17.
It is still difficult for the auditor to be certain that the other provisions included in the financial
statements are complete as such provisions are rarely part of enterprises day-to-day
registrations. The audit process has also become more complex with the introduction of the
concept of measurement. International Standard on Auditing (ISA) 540 does, however, provide
guidelines for the assessment of the estimates to be made in this respect, which are often of
material importance. However, using those guidelines require experience and competence on the
part of the auditor. In addition, the auditor must ensure that the presentation of the financial
statements is adequate and supports the financial transactions carried out.
It appears from the questionnaire that the audit objectives measurement and completeness have
been given the highest priority whereas accrual and presentation have been given the lowest.
Dividing the responses into age or type of auditor does not change this picture. Assessing
suitability of audit evidence shows that in connection with the audit of other provisions,
interviews with the management and letters of representation are most suitable whereas lists of
commitments and external financial analyses are the least suitable for this purpose.
In general, the prioritisation of audit objectives has not changed as a consequence of the
introduction of the new Financial Statements Act and RV 17. The questionnaire indicates that
audit objectives are being prioritised. For the audit objective presentation , the majority of the
replies evaluates that this area should be given a higher priority . If the replies are split into type
of auditor, there seems to be a correlation which indicates that the more large enterprises that the
individual auditor audits, the more he prioritises these audit objectives.
Also, there is in general no change in the prioritising of audit evidence after the implementation
of the new accounting regulation. With 40%, management interviews are the audit evidence
prioritised the most. As was the case with a change in the prioritisation of the audit objectives,
there seems to be a correlation which indicates that the more large enterprises that the individual
auditor audits, the more he prioritises these audit objectives. This is in particular characteristic of
management interviews.
In general, the new accounting regulation has primarily meant changes to the accounting
procedures and has in particular changed the presentation of the financial statements. Apart from
the increased focus on the information provided and the presentation in general, this only has a
modest impact on the audit.
1 Indledning ..............................................................................................................................1
1.1 Forord ..............................................................................................................................1 1.2 Problemformulering ........................................................................................................2 1.3 Disponering af opgaven ..................................................................................................3 1.4 Fokusområder og afgrænsning ........................................................................................5
1.4.1 Generelt ...................................................................................................................5 1.4.2 Regnskabsmæssig behandling.................................................................................6 1.4.3 Analyse af praksis ...................................................................................................7 1.4.4 Revision af andre hensatte forpligtelser ..................................................................7
1.5 Definitioner og forkortelser.............................................................................................8 1.6 Anvendt litteratur og kilder .............................................................................................8
2 Regnskabsmæssig regulering af andre hensatte forpligtelser.........................................10
2.1 Målsætning med årsrapporten .......................................................................................10 2.1.1 Indgangsvinkel til regnskabsaflæggelse................................................................10 2.1.2 Den resultatorienterede indgangsvinkel ................................................................10 2.1.3 Den balanceorienterede indgangsvinkel................................................................12 2.1.4 Opsummering ........................................................................................................14
2.2 Overordnede forskelle mellem den gamle og nye ÅRL................................................14 2.2.1 Begrebsramme og målsætning ..............................................................................14 2.2.2 Forsigtighedsprincippet contra neutralitet.............................................................15 2.2.3 Måling (værdiansættelse) ......................................................................................16
2.3 Afgrænsning af hensættelser overfor øvrige regnskabsposter ......................................17 2.4 Detailregulering af andre hensættelser jf. gammel årsregnskabslov samt RV 4, Eventualforpligtelser og begivenheder indtruffet efter balancedagen ......................................19
2.4.1 Indregningskriterier ...............................................................................................19 2.4.2 Værdiansættelse (måling)......................................................................................21 2.4.3 Bestemmelser til øvrige oplysninger om andre hensættelser ................................23 2.4.4 Opsummering ........................................................................................................25
2.5 Detailregulering af andre hensatte forpligtelser jf. gældende årsregnskabslov samt regnskabsvejledning 17
Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.....25 2.5.1 Indregningskriterier ...............................................................................................25 2.5.2 Måling ...................................................................................................................29 2.5.3 Bestemmelser til øvrige oplysninger om andre hensatte forpligtelser ..................30 2.5.4 IAS 37, Provisions, Contingent Liabilities and Contingent Assets.......................32 2.5.5 Opsummering ........................................................................................................33
2.6 Sammenfatning..............................................................................................................33 3 Analyse af praksis samt udvikling over 10 år...................................................................34
3.1 Dansk regnskabspraksis 2002 jf. KPMG ......................................................................34 3.1.1 Sammenlignende analyse ......................................................................................34
3.2 Analyse af årsrapporter .................................................................................................37 3.2.1 A/S Det Østasiatiske Kompagni............................................................................39 3.2.2 Bryggerigruppen A/S ............................................................................................41 3.2.3 Carlsberg A/S ........................................................................................................42 3.2.4 FLS Industries A/S ................................................................................................46 3.2.5 GN Store Nord A/S ...............................................................................................47 3.2.6 Group 4 Falck A/S.................................................................................................49 3.2.7 ISS A/S..................................................................................................................50 3.2.8 NEG Micon A/S ....................................................................................................52 3.2.9 NKT Holding A/S .................................................................................................53
3.2.10 Vestas Wind Systems A/S.....................................................................................55 3.2.11 William Demant Holding A/S (tidligere Oticom) .................................................57 3.2.12 Sammenfatning......................................................................................................58
4 Revision af andre hensatte forpligtelser............................................................................60
4.1 Revisionsniveauer .........................................................................................................60 4.1.1 Årsrapporten (Målniveau 1) ..................................................................................61 4.1.2 Revisionsområder / cykler (Målniveau 2) .............................................................61 4.1.3 Revisionsmål (målniveau 3)..................................................................................62 4.1.4 Revisionsmål relateret til andre hensatte forpligtelser ..........................................63
4.2 Revisionsbeviser............................................................................................................66 4.2.1 Advokatbrev ..........................................................................................................68 4.2.2 Engagementsforespørgsel til pengeinstitutter mv. ................................................69 4.2.3 Ledelsens regnskabserklæring...............................................................................69 4.2.4 Opsummering ........................................................................................................71 4.2.5 Revisionsbeviser i øvrigt .......................................................................................71 4.2.6 Svig fra ledelsens side ...........................................................................................72 4.2.7 Sammenfatning......................................................................................................73
4.3 Spørgeskemaundersøgelse af praksis ............................................................................74 4.3.1 Almene resultater af undersøgelsen ......................................................................75 4.3.2 Resultat af vurdering af revisionsmål....................................................................77 4.3.3 Opsummering ........................................................................................................80 4.3.4 Resultat af vurdering af revisonsbeviser ...............................................................80 4.3.5 Bevistyper..............................................................................................................86 4.3.6 Ændring i revisionen mht. revisionsmål ...............................................................88 4.3.7 Ændring i revisionen mht. revisionsbeviser ..........................................................92 4.3.8 Sammenfatning......................................................................................................96
5 Konklusion ...........................................................................................................................98
6 Kildefortegnelse .................................................................................................................100
7 Bilagsoversigt særskilt hæfte.........................................................................................102
1
1 INDLEDNING
1.1 Forord
Dansk regnskabsaflæggelse er i en brydningsperiode. Dels overgangen til en ny årsregnskabslov
og, dels orienterer flere børsnoterede selskaber hen mod de internationale regnskabsstandarder
(IFRS/ IAS1). Orienteringen mod IFRS sker for at tilpasse sig internationaliseringen på
kapitalmarkederne, hvor globaliseringen skaber øget konkurrence om investorerne.
Sammen med denne internationalisering er et af formålene med den ny årsregnskabslov også at
have en mere fremadrettet orientering ved f.eks. øget brug af markedsværdier, men samtidig
også at få en forbedring af de informationer, der gives i årsrapporten2. Herudover er der kommet
flere interessenter til årsrapporten, og de lægger sammen med investorerne i højere grad vægt på
aktuel information, frem for historisk regnskabsinformation3.
Sammenfattende er der i den seneste periode foretaget en række nyskabelser inden for den
danske regnskabsregulering, som lægger op til en række problemstillinger i forhold til andre
hensatte forpligtelser (tidligere hensættelser).
Hensatte forpligtelser var kun i begrænset omfang omtalt i den tidligere årsregnskabslov, og
regnskabsaflægger har således i stort omfang selv skulle udfylde praksis. Med indførelsen af den
nye årsregnskabslov og Regnskabsvejledning Nr. 174 er der kommet større fokus på
regnskabsposten.
For hensatte forpligtelser gælder, at praksis for den regnskabsmæssige behandling først nu er ved
at dannes, da såvel den nye årsregnskabslov som RV 17 trådte i kraft for årsregnskaber, der
dækker regnskabsår, som begynder den 1. januar 2002 eller senere. Den endelige praksis dannes
nok ikke ved de første års årsrapporter, men kan indikere i hvilken retning, den vil udvikle sig.
Revisorbranchen har de seneste år haft en turbulent tid med bl.a. skandaler, hvor der blev sat
spørgsmålstegn ved tilliden til revisor og revisors neutralitet. Dette har ud over brydninger i
branchen skabt diskussion af revisors rolle og ansvar, herunder fastsættelse af nye normer for
revisors arbejde. Samtidigt er man i Danmark gennem Revisionsteknisk Udvalg begyndt at
1 IFRS, International Financial Reporting Standards, omfatter også IAS; International Accounting Standard 2 Regnskabsrådets rapport af 1999 s.8 3 Anvendelse af dagsværdier og afkortning af indsendelsesfrist. 4 Regnskabsvejledning Nr. 17 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
2
implementere de internationale revisionsstandarder i danske udgaver for at tilpasse revisionen til
den internationale udvikling5.
1.2 Problemformulering
Den overordnede hensigt med denne afhandling er at analysere udviklingen i den
regnskabsmæssige behandling af andre hensatte forpligtelser efter overgangen til den nye
årsregnskabslov samt ikrafttrædelse af RV 17, herunder en afgrænsning til beslægtede poster og
oplysninger i årsrapporten. Analysen omfatter såvel bestemmelserne samt praksis ved aflæggelse
af årsrapporter. Endelig ønskes en belysning af revisionen af andre hensatte forpligtelser i
praksis, herunder anvendelse af revisionsmål og beviser.
Følgende problemstillinger ønskes afdækket:
- Hvordan skal andre hensatte forpligtelser behandles regnskabsmæssigt jf. tidligere og
gældende love og standarder ? - Hvilken udvikling har regnskabsbestemmelserne
gennemgået?
Der redegøres for definitoriske problemstillinger, herunder afgrænsning af hensatte forpligtelser.
Formålet er at klarlægge, hvilke muligheder regnskabsaflægger havde og har ved behandling af
hensatte forpligtelser i det eksterne regnskab.
Behandlingen vil vurdere de hidtidige og nuværende love og vejledninger, der regulerer dette
område.
Der diskuteres praktiske eksempler på problemstillinger. Ligeledes sammenlignes behandlingen
jf. tidligere regulering i forhold til nuværende. Derunder vurderes forskelle og ligheder.
- Hvordan behandles andre hensatte forpligtelser i praksis ? - Udvalgte virksomheders
årsrapporter analyseres for at analysere udviklingen i praksis frem til i dag.
Analysen tager udgangspunkt i årsrapporter for danske børsnoterede virksomheder. Der
foretages en vurdering af tidligere praksis og praksis efter ikrafttrædelse af den nye
årsregnskabslov og regnskabsvejledning 17.
5 I øvrigt i overensstemmelse med Kommunikationspapir fra EU-kommissionen af den 21. maj 2003. Pkt. 4 i 10 punkts-planen
3
Analysen af de udvalgte årsrapporter vil blive brugt til at vurdere, hvorvidt praksis har udviklet
sig gennem de sidste 10 år. Endvidere redegør analysen for praksis efter de nye regnskabs-
bestemmelser.
- Hvordan revideres andre hensatte forpligtelser? Hvorledes afdækkes revisionsmål og
hvilke revisionsbeviser kan anvendes? Via spørgeskema undersøges hvorledes revisor i
praksis vurderer revisionsmål og beviser.
Der diskuteres revisionsmål samt pålideligheden af forskellige typer af revisionsbeviser,
sammenholdt med krav om effektiv revision.
Udviklingen i revisionen vurderes ud fra udvalgte nye revisionsstandarder, der erstatter gamle
revisionsvejledninger, og som er implementeret i løbet af 2003.
Endeligt undersøges via spørgeskema, hvorledes revisionen i praksis foretages, dvs. hvorledes
revisionsmål og beviser vurderes, og hvorvidt revisionen er påvirket af de nye
regnskabsbestemmelser.
1.3 Disponering af opgaven
Med udgangspunkt i problemformuleringen kan der gives denne skematiske oversigt over
disponering af opgaven:
4. Revision- Revisionsmål og beviser- Spørgeskemaanalyse
5. Konklusion
1. Indledning- Problemformulering
2. Regnskabsregulering- Begrebsrammer- Tidligere regulering- Nuværende regulering
3. Analyse af udvikling i regnskabspraksis- Ekstern analyse- Egen analyse
Efter den indledende problemformulering og afgrænsning vil der være en kort gennemgang af de
2 fremherskende orienteringer ved regnskabsaflæggelsen.
4
Efter den mere akademiske gennemgang fokuseres der på hensatte forpligtelser og
afgrænsningen af hensatte forpligtelser i forhold til på den ene side gæld og på den anden side
eventualforpligtelser. Sondringen mellem eventualforpligtelsen og den hensatte forpligtelse
anses ofte for at være den vanskeligste, hvilket understreger vigtigheden af at kunne differentiere
mellem disse, da den har den største betydning for resultatet og dermed årsrapportens vurdering.
Efter denne sondring beskrives og vurderes Årsregnskabsloven frem til 01.01.2002,
Årsregnskabsloven gældende fra 01.01.2002, Danske Regnskabsvejledninger, primært RV 17
samt træk til IAS 37. Gennemgangen vil ikke være en dybere beskrivelse af de enkelte regler,
men en gennemgang af essensen samt en analyse af forskelle og paralleller mellem de enkelte
sæt af regler. Den minutiøse gennemgang af regelsættene anses for at være unødvendig, da disse
ved tidligere lejligheder er analyseret6.
Analyse af praksis tager udgangspunkt i den gældende praksis frem til den gældende
årsregnskabslov, der trådte i kraft pr. 01.01.2002. Denne praksis sammenholdes med
årsregnskaber/årsrapporter udarbejdet efter den nuværende årsregnskabslov samt
regnskabsvejledninger. Analysen er opbygget omkring 2 elementer:
1. Dansk regnskabspraksis 2000, KPMG, samt egne tilsvarende analyseresultater
2. Nærmere gennemgang af 11 virksomheders regnskaber, for 3 regnskabsår
Ved at tage udgangspunkt i en allerede foretaget analyse af 50 virksomheder spares der
ressourcer til at lægge vægten på vurdering af resultaterne. Analysen er suppleret med egen
analyse på udvalgte tilsvarende områder. Ved en bredere og flad analyse kan der ikke gives en
generel konklusion, men en indikation omkring tendenser.
Det er dog svært at lave en tilfredsstillende gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af
hensatte forpligtelser uden en nærmere gennemgang af årsrapporter, hvorfor analysen afsluttes
med en mere struktureret gennemgang af en række årsrapporter.
Derfor vil der ske gennemgang af virksomheders regnskaber udarbejdet efter de hidtidige
regnskabsregler. Med udgangspunkt i rapporter for de samme virksomheder, udarbejdet efter de
nye regler, vurderes, hvorvidt der er sket en udvikling i den regnskabsmæssige behandling.
Revisionen af andre hensatte forpligtelser vil koncentrere sig omkring revisors anvendelse af
revisionsmål og beviser. Indledningsvist vil der være en kort introduktion til de
6 Bl.a. Albertsen, Thomas Bech m.fl., Den regnskabsmæssige behandling af hensættelser, indregnede eventualaktiver og noteoplyste eventualaktiver , Handelshøjskolen i Århus 2000 og Juul, Morten, Andre hensættelser , Handelshøjskolen i Århus, 2000
5
revisionsstandarder / revisionsvejledninger, der relaterer sig til dette områder. For at få
perspektiv på området udarbejdes der et spørgeskema til undersøgelse af revisors vurdering af
såvel revisionsmål og beviser i praksis samt en undersøgelse af, hvorvidt de nye
regnskabsbestemmelser har påvirket vurderingen af revisionsmål og beviser.
I konklusionen vurderes udviklingen i praksis for regnskabsaflæggelse, idet det forventes, at den
er præget af såvel den nye årsregnskabslov som ny vejledning, hvilket giver en forventning om,
at der kan konstateres en ændring i praksis. Konklusion vurderer, hvor markant denne ændring
kan spores, samt hvilke yderligere ændringer der evt. kan forventes for den regnskabsmæssige
behandling af andre hensatte forpligtelser. Ligeledes konkluderes, hvordan andre hensatte
forpligtelser revideres, samt om de nye regler har ændret denne praksis på området.
1.4 Fokusområder og afgrænsning
Afgrænsningen skal give et indtryk af det sigte, som ønskes ved behandling af emnet. Herved
fremhæves de fokusområder, der ses som de mest centrale. Ud over nedenstående afgrænsninger
vil der løbende være naturlige afgrænsninger i de enkelte afsnit.
1.4.1 Generelt
Vurdering af den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser forudsættes at være
relevant, dels ud fra en vurdering af tidligere artikler i bl.a. Revision og Regnskabsvæsen, samt
det forhold at der er udarbejdet en særskilt regnskabsvejledning. Tilsvarende forudsættes
relevansen for analyse af revisionen af denne regnskabspost.
Hensatte forpligtelser dækker over en række poster i årsrapporten. Tages der udgangspunkt i
Bilag 2 til den nye årsregnskabslov nævnes følgende under overskriften; Hensatte Forpligtelser:
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.
Hensættelser til udskudt skat.
Andre hensatte forpligtelser.
Førstnævnte vil ikke blive behandlet, da pensionsordninger efter dansk lovgivning som
hovedregel skal afdækkes af selvstændige pensionsselskaber. Omkring pensionsordninger og
hensættelser til disse gælder der særlige regler, herunder særlige aktuarmæssige beregninger7. En
7 Disse beregninger indebærer bl.a. brug af sandsynlighedstabeller, dødelighedstabeller og estimeringer af en række økonomiske parametre.
6
gennemgang heraf vil både give en meget teknisk opgave og tage fokus og plads fra
behandlingen af andre hensatte forpligtelser i øvrigt. Posten vil også for mange virksomheder
være af begrænset betydning8. Hertil kommer at der er udgivet særskilt international
regnskabsvejledning (IAS 19), der også behandler pensionsordninger.
Hensættelse til udskudt skat behandles ikke, da området i sig selv er meget omfattende og ikke
kan behandles til fulde indenfor rammerne af denne opgave. For området udskudt skat er der
særskilt regnskabsvejledning, lige som der er sammenhæng med skattemæssige
problemstillinger. Skattelovgivningens bestemmelser omkring hensættelser vil ikke blive
behandlet.
Der vil ligeledes ikke være en selvstændig gennemgang af eventualforpligtelser (eller aktiver),
som kun afgrænses overfor hensatte forpligtelser.
1.4.2 Regnskabsmæssig behandling
Fokus ved afklaringen af begrebsrammerne vil være en kort gennemgang af de 2 mest
fremherskende regnskabsorienteringer; den resultatorienterede- og balanceorienterede-
tilgangsvinkel. Hermed er således ikke påtænkt en historisk analyse af de regnskabsteoretiske
overvejelser, der er fremsat gennem historien, men alene en grundlæggende indføring med sigte
på betydningen for aktuel behandling af emnet.
I forhold til den danske regnskabsregulering vil behandlingen være orienteret mod de krav, der
blev og er stillet til de børsnoterede virksomheder. Herved opnås en gennemgang ud fra det
højeste niveau, da de børsnoterede virksomheder bl.a. skal følge de danske regnskabs-
vejledninger, der på mange (også andre) områder supplerer lovgivningen og dermed præsenterer
den højeste standard herhjemme.
På trods af den indledningsvist nævnte internationalisering af regnskabsaflæggelsen, vil der ikke
være en særskilt gennemgang af den internationale regnskabsstandard vedrørende hensatte
forpligtelser9, men de forhold, hvor regnskabsvejledningen afviger væsentligt i forhold til
standarden, vil blive omtalt10. Den danske vejledning bygger i hovedtræk på principperne i
8 Påstanden underbygges af Møller, Peder Fredslund m.fl., Regnskabsloven , s. 119. Undtagelser hertil er internationale koncerner, hvor der i udenlandske datterselskaberne er uafdækkede pensionsforpligtelser. 9 IAS 37, Provisions, Contingent liabilities and contingent assets 10 Hertil kan nævnes at børsnoterede selskaber skal aflægge regnskab efter IFRS´erne (IAS) fra og med 2005.
7
standarden, hvortil kommer, at der ved revisionen af den danske årsregnskabslov ligeledes i høj
grad er taget højde for den internationale udvikling.
1.4.3 Analyse af praksis
Ved analysen af praksis vil udgangspunktet med henvisning til ovenstående naturligt være
årsrapporter (årsregnskaber) aflagt af børsnoterede virksomheder.
Opgavens analyse vil bygge på følgende 2 elementer:
1. Vurdering af analyse fortaget af KPMG, 2000, der begrænser sig til årsregnskaber af
årgang 1998 (1997/98) sammenholdt med tidligere lignende analyser samt egen analyse
på udvalgte områder for årsrapporter fra 2002.
2. Nærmere gennemgang af 11 virksomheders årsrapporter fordelt over 3 regnskabsår, hvor
det nyeste er aflagt efter den nye årsregnskabslov og dermed regnskabsvejledning 17.
Fokus vil være på årsrapporter aflagt af selskaber noteret i KFX- og MIDCAP+-indeks
ud fra en betragtning af, at interessen pr. definition er størst for disse årsrapporter.
Udvælgelsen vil ske subjektivt med det formål at få belyst emnet bedst.
1.4.4 Revision af andre hensatte forpligtelser
Som indledningsvist nævnt fokuseres der på revisionsmål og beviser. Der vil således ikke
foretages en generel beskrivelse af formålet med revision eller gennemgangen af revisions-
processen, herunder anvendelse af risiko-model. Den iboende og kontrol-risikoen vurderes
primært i forhold til udviklingen i behandlingen af hensatte forpligtelser, dvs. en vurdering af,
om ny regnskabslovgivning og RV 17 har betydning for revisionen. Det forudsættes med andre
ord, at begrebsrammen for revision er kendt. Revisors kommunikation med klienten sigter
primært på kommunikationen som led i revisionen af andre hensatte forpligtelser og ikke på
kommunikationen i øvrigt.
Vurderingen sker i videst muligt omfang med udgangspunkt i de nye revisionsstandarder, da de
fremover vil sætte normen for god revisionsskik. Disse vil dog blive sammenholdt med
revisionsvejledningerne, da de har dannet grundlag for revisionen af bl.a. de analyserede
årsrapporter og det forhold, at de nye revisionsstandarder først er trådt i kraft i løbet af 2003.
8
1.5 Definitioner og forkortelser
For at skabe et bedre flow i formuleringen, vil der blive benyttet en række forkortelser:
Bek. Bekendtgørelse om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af
årsregnskab mv. og andre regnskabsmæssige dokumenter i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen (Årsregnskabsbekendtgørelsen af 29. august 1996)
FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
IAS International Accounting Standard udgivet af International Accounting
Standards Committee (IASC)
ISA Internationale revisionsstandarder udgivet af International Federation of
Accountants (IFAC)
GÅRL Bekendtgørelse af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. ,
Lov nr. 526 af 17. juni 1996 (Gammel Årsregnskabslov)
REV Revisionsvejledninger udsendt af FSR`s Revisionstekniske Udvalg.
RS Revisionsstandarder udsendt af FSRs Revisionstekniske Udvalg
RV Regnskabsvejledninger udsendt af FSR`s Regnskabstekniske Udvalg
U Udkast til regnskabsvejledning (RV)
ÅRL Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), Lov nr. 448 af 7. juni 2001
Begrebet andre hensættelser vil primært relatere sig til GÅRL, hvor andre hensatte forpligtelser
vil relatere sig til ÅRL. Herudover vil begreber som virksomheder og selskaber blive benyttet i
flæng, uden hensyn til f.eks. regnskabs og selskabsretlige problemstillinger, hvis ikke dette er
udtrykkeligt nævnt.
1.6 Anvendt litteratur og kilder
Opgavens afklaring af begrebsrammer er baseret på såvel primære som sekundære kilder. Af
primære kilder kan nævnes love, bekendtgørelser og vejledninger, der alle er objektive i
udformning, hvor de sekundære kilder i form af artikler og bøger er præget af holdningen hos de
forfattere, der har udarbejdet disse. Ved såvel behandlingen af de hidtidige som de nuværende
regnskabsbestemmelser vil forsøges at anvende de mest aktuelle kilder under hensyntagen til
fagligt indhold.
9
Ved analysen af praksis tages der udgangspunkt i en empirisk undersøgelse, eventuelt underlagt
objektive kriterier. Analysen vil være en subjektiv vurdering af den regnskabsmæssige
behandling af andre hensatte forpligtelser. Da analysen bygger på en undersøgelse af
udviklingen, vil grundlaget her være årsrapporter (regnskaber) over en årrække.
Ved udsendelse af spørgeskemaer vil der kunne forekomme støjkilder, herunder misforståelser af
spørgsmål, da der bl.a. er tale envejs-kommunikation. Disse er under processen forsøgt
minimeret bl.a. ved brug af testpersoner.
10
2 REGNSKABSMÆSSIG REGULERING AF ANDRE HENSATTE
FORPLIGTELSER
2.1 Målsætning med årsrapporten
Hensigten med dette afsnit er at analysere, hvori årsrapportens målsætning består, herunder
hvilke komponenter der indgår i målsætningen og disse komponenters påvirkning på
årsrapporten.
2.1.1 Indgangsvinkel til regnskabsaflæggelse
Regnskabsteorien arbejder med disse to indgangsvinkler11:
1. Den resultatorienterede indgangsvinkel
2. Den balanceorienterede indgangsvinkel
2.1.2 Den resultatorienterede indgangsvinkel
Denne indgangsvinkel er i praksis ofte demonstreret i form af den historiske kostpris-model.
Ifølge den resultatorienterede indgangsvinkel er det regnskabets primære opgave at demonstrere
en virksomheds historiske indtjeningsevne, der vises i resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen
bliver dermed den primære opgørelse i årsrapporten.
Resultatorienteringen fokuserer på at opgøre og definere indtægter, omkostninger og dermed
overskuddet. Posterne i balancen betragtes mere som et forbindelsesled mellem to
regnskabsperioder, hvor ikke afsluttede transaktionsstrømme figurerer i form af aktiver og
passiver.
Overskuddet er bestemt af transaktioner i den forløbne periode, som på sigt genererer
betalingsstrømme. Overskuddet er dermed surrogat for nettobetalingsstrømmene i virksomheden.
Den resultatorienterede indgangsvinkel bygger på, at der forefindes korrekt matchning mellem
indtægter og udgifter. Der skelnes således mellem udgifter og omkostninger. I IAS nr. 1 omtales
matching som:12
11 Elling, Jens O., Årsrapporten teori og regulering, s. 83 12 IAS 1, afsnit 26
11
Expenses are recognised in the income statement on the basis of a direct association between the costs incurred and the earning of specific items of income (matching).
Da matching-princippet er af afgørende betydning for teorien, bliver det nødvendigt at
periodisere uafsluttede transaktioner for en given periode. Dette giver anledning til anvendelse af
periodiseringsprincippet, der beskrives som13:
I henhold til dette princip indregnes transaktioner og andre begivenheder i regnskabet, når de finder sted (og ikke når kontanter modtages eller betales), og de bogføres og medtages i regnskabet for de perioder, som de vedrører.
Med anvendelsen af periodiseringsprincippet følger det, at der opgøres en periodes bidrag til
nettobetalingerne på længere sigt end den konkrete periode. I den resultatorienterede
indgangsvinkel værdiansættes (eller måles) omkostninger til historiske kost- eller
anskaffelsespriser og indtægter til salgspriser. Ved indregning i regnskabet er det endvidere et
krav, at transaktionerne er realiserede, jf. realisationsprincippet, der defineres som: 14
Realisationsprincippet (Realisation Principle): Efter dette princip må indtægter først indregnes når 1) der er stor sandsynlighed for, af de bliver realiseret i indbetalinger og 2) indtægter er indtjent (earned).
At indtægterne skal være indtjent betyder, at der ikke mangler større produktions-, salgs- eller
leveringsopgaver, før kunden betaler. Indgangsvinklen baserer sig dermed på, at transaktionen
reelt har fundet sted og dermed er realiseret.
En samlet vurdering af den resultatorienterede indgangsvinkel - set fra en praktisk
indgangsvinkel - er, at den er vanskelig at følge fuldt ud. Matching-princippet, som er det
afgørende princip, forudsætter, at udgifter, der endnu ikke er forbrugt, skal periodiseres til
balancen. Ved den senere indregning som en udgift, skal virksomheden kunne identificere de
sammenhænge, der er til stede mellem indtægter og udgifter. Det kan være vanskeligt i praksis at
henføre afskrivninger til salg.
Kritikere af den resultatorienterede indgangsvinkel hævder, at teorien ikke kan anvendes til at
give et billede af enkeltperioders resultater, men kun vurderer resultatet over en virksomheds
samlede levetid, hvilket til gengæld ikke kan opgøres, så længe en virksomhed er going
concern .
13 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af regnskaber, afsnit 22 14 Elling, Jens O., Årsrapporten, teori og regulering, s. 97
12
Hertil kan knyttes den kommentar, at det måske ikke er muligt, at give et korrekt billede for den
enkelte periode, men til gengæld er det muligt over en årrække at vise en tendens.
2.1.3 Den balanceorienterede indgangsvinkel
I modsætning til de resultatorienterede indgangsvinkel er orientering fokuseret på korrekt
opgørelse af balancens værdier, hvorved periodens resultat opgøres som ændringen i værdien af
nettoaktiverne, svarende til ændring af egenkapital fra primo til ultimo i regnskabsperioden.
Regnskabsbruger defineres ved denne indgangsvinkel at have primær interesse i, at
virksomhedens værdier opgøres på baggrund af, hvad de forventes at generere af indtjening i
fremtiden.
Til opgørelse af en virksomheds værdi anvendes kapitalværdibegrebet. Kapitalværdien er et
udtryk for en virksomheds totale forbrugsmulighed nu og i fremtiden. Kapitalværdien kan
matematisk udregnes ud fra følgende formel:
Kapitalværdi, nu = Forventet indtægt år 1
(1+k)1
+ Forventet indtægt år 2
(1+k)2
+...+ Forventet indtægt år n
(1+k)n
Figur 2.1 - Egen tilvirkning
Kapitalværdi, nu er lig nutidsværdien af den fremtidige indtjening (cash-flow) tilbage-
diskonteret med diskonteringsfaktoren, k. Diskonteringsfaktoren er den rente, som investor
kræver for at binde kapital i virksomheden i forhold til alternative investeringer.
Diskonteringsfaktoren vil ud over alternativrente rumme en risikopræmie, som modsvarer den
usikkerhed, der er knyttet til de forventede indtægter.
Kapitalværdien afgøres dermed ikke blot af de fremtidige pengestrømme, men også af den
enkelte investors alternativrente og risikoaversion. Kapitalværdien er altså ikke en entydig
størrelse, men antager værdi alt efter den enkelte investors egne præferencer. Dette er en objektiv
svaghed ved opgørelsen.
En periodes økonomiske overskud defineres15 som tilvæksten i kapitalværdien:
15 Elling, Jens O., Årsrapporten - teori og regulering, s. 133
13
Økonomisk overskud = kapitalværdi (ultimo) - kapitalværdi (primo)
Ved denne definition forudsættes det, at der ikke er foretaget udtræk eller indbetalinger af
kapital. I så fald skal der foretages korrektion af den pågældende transaktion.
Ved den balanceorienterede indgangsvinkel opfattes omkostninger ikke som forbrug, men som et
fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver
eller pådragelse af forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen, når der bortses fra
udlodninger.
I praksis vil det være naturligt, at virksomhedens samlede kapitalværdi opgøres som summen af
kapitalværdierne af virksomhedens enkelte aktiver og passiver. Det er dog en vanskelig proces,
jf. omtalen om, at kapitalværdierne afhænger af den individuelle fastsatte diskonteringsfaktor.
Endvidere skal de enkelte aktiver kunne adskilles helt fra hinanden for ikke at få indregnet
værdien to gange. Dette er i praksis også vanskeligt, da der typisk er interaktion mellem de
forskellige aktiver i en virksomhed.
Et ofte nævnt alternativ til kapitalværdier er markedsværdier. Anvendelse af markedsværdier
som surrogat for kapitalværdier forudsætter, at der eksisterer et effektivt marked for
virksomhedens enkelte aktiver. Det er få aktiver, hvor et effektivt marked vil være til stede
(typisk eksempel er børsnoterede værdipapirer). For øvrige aktiver vil markedsværdien ofte være
afhængig af, hvordan den enkelte virksomhed er i stand til at udnytte aktivet. Udnyttelsesgraden
kan afhænge af interaktionen (synergier) med andre af virksomhedens aktiver, herunder
immaterielle aktiver, der ligeledes ikke kan udskilles og handles særskilt.
Som konsekvens af de problemer, man i praksis vil støde på ved at anvende kapitalværdier eller
markedspriser, er der for den balanceorienterede indgangsvinkel udviklet en deskriptiv
regnskabsteori16 (svarende til den historiske kostpris-model). Her tages udgangspunkt i, at
anskaffelses- eller kostprisen på et aktiv (en ressource) er markedsværdien på købstidspunktet,
som igen mindst svarer til den kapitalværdi, som virksomheden forventer at opnå i den
fremtidige udnyttelse af aktivet. Værdiansættelsen tager dermed udgangspunkt i historiske data,
som kombineret med elementer fra matching-princippet skaber en fremtidsorienteret værdi for
det pågældende aktiv.
16 Elling, Jens O., Årsrapporten teori og regulering, s. 139 ff.
14
Et væsentlig argument for at anvende den balanceorienterede indgangsvinkel er, at den anses for
at have et større betydningsmæssigt indhold, da udgangspunktet er, at det er aktiverne, der
genererer overskuddet. Anvendelsen vil endvidere resultere i, at færre regnskabsposter vil være
uden økonomisk indhold.
2.1.4 Opsummering
Ovenstående gennemgang er tænkt som en afklaring af indgangsvinkler til den efterfølgende
analyse af regnskabslovgivning og bestemmelser i øvrigt. Samtidigt er det også grundlaget for
diskussionen omkring skift i indgangsvinkel for regnskabsaflæggelsen samt grundlag
detailreguleringen.
Udviklingen er internationalt i de senere år gået i retning af øget fokus på den balanceorienterede
teori, stærkt præget af udviklingen i IASC og FASB17.
Uanset om man er tilhænger af den ene eller den anden teori, så vil der ikke være tale om, at man
opnår korrekte årsrapporter. Der vil være en række subjektive forhold ved regnskabs-
aflæggelsen der ligger uden for den teoretiske ramme, ligesom diskussionen omkring
videnkapital ikke ses fuldt ud belyst.
2.2 Overordnede forskelle mellem den gamle og nye ÅRL
Der har ved implementeringen af den nye ÅRL været en række diskussioner om, hvorvidt
ændringerne er for teoretiske eller omfattende. Diskussionen skal ikke i større format tages op
her, men afsnittet skal belyse de væsentligste grundlæggende ændringer.
2.2.1 Begrebsramme og målsætning
Både GÅRL og ÅRL består af en begrebsramme, der afstikker de overordnede retningslinjer. For
ÅRL fremgår de grundlæggende krav af lovens kapitel 3, der suppleres med definitioner i bilag 1
til loven. På trods af at såvel GÅRL som ÅRL har generalklausulen et retvisende billede som
målsætning, taler Jens O. Elling om et paradigmeskift18. GÅRL bygger i vid udstrækning på 4.
direktiv19, der er præget af tysk regnskabsaflæggelse, hvor de finansielle markeder kun i mindre
17 Financial Accounting Standard Board, 18 Elling, Jens O., Årsrapporten teori og regulering, s. 70 19 Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (med ændringer)
15
omfang efterspurgte ekstern rapportering. Da det var bankerne, der typisk var finansierings-
kilde20, var forsigtighed et væsentlig element ved regnskabsudarbejdelsen og hermed måling.
Der er ikke identificeret en egentlig brugergruppe til det eksterne regnskab i hverken direktivet
eller GÅRL. Kritisk hertil er Peder F. Møller, hvorvidt der dels er tale om et afgørende skift, dels
om der sker et skift fra kostpris til kapitalværdi-regnskabet21.
For en lang række mindre virksomheder, og dermed i praksis størstedelen, vil der ikke være den
store forskel. Jeg mener ikke, at der er tale om et afgørende skift, dog har man via lovgivningen
forsøgt at orientere regnskabsaflægger mod bl.a. kapitalværdi-opgørelser, dvs. større orientering
mod den balanceorienterede indgangsvinkel.
ÅRL er meget påvirket af den internationale udvikling indenfor IASB, der bl.a. giver færre
valgmuligheder22 ved regnskabsaflæggelsen, hvilket tilgodeser investorernes interesse for
ensartethed. Samtidigt har man dog fra dansk side valgt også at tilgodese øvrige interessegrupper
i form af krav til, at et retvisende billede skal gælde for en bredere kreds af
regnskabsbrugere23.
2.2.2 Forsigtighedsprincippet contra neutralitet
Forsigtighedsprincippet, der oprindeligt blev anset for at være et forsvar mod regnskabs-
aflæggers overoptimisme, medfører en asymmetri i regnskabsaflæggelsen.
Mere eller mindre upålidelige hensættelser på baggrund af forsigtighedsprincippet har været med
til at sløre resultatet og dermed informationsværdien af regnskaberne. Reguleringen af hensatte
forpligtelser har været et af fokusområderne ved udarbejdelsen af ÅRL24.
Som en konsekvens heraf er der i stedet fokuseret på større symmetri også benævnt neutralitet ,
der også hører til de grundlæggende forudsætninger i ÅRL § 13. At man ikke ønsker
regnskabsmanipulation er ikke nyt, men det fremhæves, at måling mv. skal ske fordomsfrit i
forhold til indvirkningen på den finansielle stilling i øvrigt. Med andre ord ønskes en form for
objektivitet.
20 Elling, Jens O., Årsrapporten teori og regulering, s. 71 21 Notat, CMA, Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab, HHÅ 2001, modsat Jens O. Elling nedenfor 22 Hasselager, Olaf m.fl., Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 51 23 ÅRL, § 12, stk. 2 24 Hasselager, Olaf m.fl., Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 55
16
2.2.3 Måling (værdiansættelse)
Hvor fokus i GÅRL lå på resultatopgørelsen dvs. den resultatorienterede indgangsvinkel, er ÅRL
i højere grad baseret på den balanceorienterede indgangsvinkel. Dette afspejles ved, at flere
aktiver og forpligtelser skal indregnes, eksempelvis leasing-aktiver og -forpligtelser, udskudt
skat samt immaterielle aktiver. Samtidigt er der ved definitionen af årsrapportens elementer
fokuseret på balancens poster. Hertil kommer krav om måling af aktiver til dagsværdi, hvor det
tidligere var forbeholdt primært resultatopgørelsens poster.
Allerede her opstår der problemer i praksis, da dagsværdier for mange regnskabsposter ikke er til
stede, eller at disse måske viser store udsving regnskabsperioderne imellem. For en række
mindre regnskabsaflæggere vil det endog være omkostningskrævende at opgøre disse værdier,
uden at det står mål med den nytte det giver for den lille gruppe af interessenter til regnskabet.
Elling illustrerer forskelle mellem GÅRL og ÅRL således:
1981-lovenBaggrund 4. Direktiv IASB/4. Direktiv Dansk
Målsætning Økonomiske konsekvenser
Dækning af interessenternes finansielle infor-mationsbehov
Dækning af interessenternessociale infor-mationsbehov
Konsolidering / kreditorbeskyttelse Investorer mfl.
Medarbejdere, lokalsamfund mfl.
Fordelingsopgaven Prognoseopgaven KontrolopgavenForsigtighedsprin-cippet (biasedinformation)
Neutralitet(uniased information)
Neutralitet(uniased information)
Målesystemer(balance, resultatopgørelse) Transaktionsbaseret Værdibaseret
RegnskabspligtÅrsregnskab + årsberetning
Årsregnskab + ledelsesberetning Supplerende beretning
Lovpligtig Lovpligtig Frivillig
2001-loven
Kilde: Elling, Jens O., Årsrapporten teori og regulering, s. 73
Den skematiske oversigt viser den danske orientering mod øvrige interessenters
informationsbehov, dvs. diskussionen om Shareholdervalue og Stakeholdervalue .
17
2.3 Afgrænsning af hensættelser overfor øvrige regnskabsposter
Definitionen på hensatte forpligtelser er ifølge ÅRL25:
Forpligtelser, der er uvisse mht. størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.
Med udgangspunkt i passivsiden af balancen, der indeholder nedenstående poster, vil jeg kort
gennemgå afgrænsningen mellem disse regnskabsposter, der af natur eller behandling har visse
fællestræk, men som definitorisk adskiller sig fra andre hensættelser:
Egenkapital (indeholdt i GÅRL delposter som andre henlæggelser )
Hensættelser
Gæld
(Eventualforpligtelser, der dog ikke medtages i balancen, men medtages som en
noteoplysning)
Afgrænsning i forhold til reserver (tidl. henlæggelser)
Afgrænsningen af hensatte forpligtelser til hensættelser (nu reserver) er ikke længere så
væsentlig, efter at henlæggelser ikke længere fremgår af skemaerne for balancen. Henlæggelser,
hvis ordlyd havde et vist sammenfald og af samme grund blev anvendt i flæng, blev i balancen
optaget under egenkapitalen som en reserve. Henlæggelser udgiftsføres ikke i resultatopgørelsen,
men henlægges ved overskudsdisponeringen. Under andre henlæggelser placerede poster er til
generalforsamlingens disponering og kan anvendes til udbyttebetaling eller til dækning af
underskud26. Den væsentligste forskel mellem hensættelser og henlæggelser er, at hensættelser
udgiftsføres i resultatopgørelsen og hensættes som selvstændig post i passivsiden af balancen.
Samtidig vedrører en hensættelse indeværende eller tidligere regnskabsår, modsat henlæggelser.
Det, at ordet henlæggelser i ÅRL er erstattet af reserver , må antages at lette forståelsen af
begreberne for den mindre kyndige regnskabsbruger.
Afgrænsning i forhold til nedskrivninger
En afgrænsning af hensættelser i forhold til nedskrivninger er nødvendig, da ordet hensættelser
har været og er anvendt ved aktivregulering. Eksempelvis hensættelse til tab på debitorer kan
skabe tvivl omkring placering og indhold. En hensættelse i den sammenhæng er alene regulering
25 ÅRL, Bilag 1 afsnit C., 7. 26 Hasselager, Olaf m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen. s. 926
18
af aktivets værdi og skal i regnskabet præsenteres som sådan (netto), på trods af at der i
bogholderiet måske er oprettet egen konto hertil.
Ved såvel nedskrivningen som hensættelsen er der ofte et øget element af skøn, hvilket
understreger ligheden. Er en debitor i betalingsstandsning , er det svært at vurdere, om den er
midlertidig, eller om det ender med akkord eller konkurs.
Dermed skal slås fast, at en nedskrivning er en regulering af et aktivs værdi, dvs. måling.
Afgrænsning i forhold til gældsforpligtelser
I GÅRL fandtes der ikke en definition af gæld, men gæld omtales i GÅRL § 18, stk. 2, 1.
punktum, som afgrænsning til periodeafgrænsningspost. Ser man i ÅRLs bilag 1, afsnit C. 7.,
hvor den hensatte forpligtelse defineres, er forskellen, at forpligtelsen er usikker mht. størrelse
eller forfaldstidspunkt. Heri ligger også en mulig kombination heraf.
Til tider anføres, at der kendetegnende for gæld også er knyttet en kendt fordringshaver. Tvivl
om kendskab til fordringshaver bør i sig selv ikke give anledning til tvivl. Eksempler hvor der
kan være usikkerhed om den reelle fordringshaver kunne være pantebrevsgæld, hvor
fordringshaver kan skifte, eller hvor debitor anvender factoring eller fakturabelåning i øvrigt. For
begge tilfælde vil der dog typisk være et nøjagtigt beløb og et nøjagtigt forfaldstidspunkt.
Afgrænsning overfor eventualforpligtelser
Som indledningsvist nævnt er eventualforpligtelser ikke en post, der indregnes i balancen, men
der er et oplysningskrav jf. ÅRL § 21, stk. 2, 2) og GÅRL § 46, stk. 3.. En definition på
eventualforpligtelser gives i ÅRL, Bilag 1. afsnit C. 9.
Deraf fremgår en parallel til den hensatte forpligtelse mht. til usikkerhed omkring beløbets
størrelse og forfaldstidspunktet. Da den definitoriske forskel ikke er stor, men den regnskabs-
mæssige behandling er væsentlig forskellig, er afgrænsningen vigtig.
Et bud på afgrænsning er også givet i RV 17, afsnit 15.:
En hensat forpligtelse skal indregnes når, og kun når: - virksomheden på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en
tidligere begivenhed, - det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske
ressourcer, og - der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen
19
At begivenheden, der begrunder forpligtelsen, har fundet sted på balancetidspunktet, kan give
anledning til tvivl, dog skal alle oplysninger jf. afsnit 18 vurderes. Diskussionen omkring retlig
eller faktisk forpligtelse foretages senere i afsnit 2.5.1. En vurdering af sandsynlighed er i sig
selv svær, for hvornår er noget sandsynligt? Hertil kommer, at man pålideligt skulle kunne måle
forpligtelsen og dermed fastsætte et beløb.
I modsætning til afgrænsningen overfor gældsforpligtelsen er usikkerheder omkring forfaldstids-
punktet ikke så fremherskende, om end det indirekte kan have betydning. Afgrænsningen går
primært går på, hvorvidt der er tale om en post, der skal indregnes eller alene oplyses.
Opsummering
Afgrænsningen mellem hensatte forpligtelser og øvrige regnskabsposter kan være vanskelig og
på samme tid væsentlig, da indvirkningen på den finansielle stilling varierer. Med ÅRL samt
bilag, der definerer årsrapportens elementer, er muligheden for sondringen forbedret i forhold til
GÅRL. Også RV 17 bidrager konstruktivt til afgrænsningen mellem gældsforpligtelser og
eventualforpligtelser.
2.4 Detailregulering af andre hensættelser jf. gammel årsregnskabslov samt RV 4,
Eventualforpligtelser og begivenheder indtruffet efter balancedagen
For at øge sammenligneligheden mellem den tidligere regnskabsregulering og den nuværende er
gennemgangen parallelt delt op 3 afsnit:
Indregningskriterier
Måling, dvs. den beløbsmæssige opgørelse (værdiansættelse)
Bestemmelser til øvrige oplysninger omkring andre hensatte forpligtelser.
2.4.1 Indregningskriterier
Den væsentligste bestemmelse, der regulerer indregningskriterierne for hensættelser og dermed
andre hensættelser, findes i GÅRLs § 20, stk. 1:
Under posten hensættelser må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunkt for deres afholdelse.
(Egne fremhævelser)
20
Bestemmelsen definition27 giver sammen med RV 4´s bestemmelser anledning til en diskussion i
de efterfølgende afsnit.
Bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger.
Hensigten er, at alle former for træk på virksomhedens ressourcer identificeres. Tolkningen må
derfor være, at det ikke er tilladt at foretage generelle hensættelser, der skal med andre ord ligge
en legal verificerbar begivenhed bag. Ligeledes kan der ud fra udtrykket bestemte tab tolkes, at
vurderingen af indregningen skal ske individuelt.
Kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår
Her understreges matching-princippet, og samtidig samles der op omkring begivenheder, der har
fundet sted i tidligere perioder. Endbidere kan det modsat konkluderes, at der ikke kan hensættes
til fremtidige omkostninger, hvilket minimerer muligheden for at bruge hensættelserne til
resultatudjævning. RV 4, afsnit 4928 angiver, at der ved vurderingen skal tages hensyn til
yderligere oplysninger, der fremkommer efter status, men som vedrører begivenheder, der
eksisterer på statustidspunktet.
Herved understreges § 20´s afgrænsning af, at begivenheden skal være sket på balancedagen,
men samtidig skal der ved behandlingen og dermed vurderingen af forholdet tages fornødent
hensyn til alle de oplysninger, der kommer frem til godkendelse af regnskabet.
På balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre
Denne del af bestemmelsen ses som central. Loven angiver ikke de kriterier, der skal lægges til
grund for vurdering af, om forholdet er sandsynligt. Hasselager m.fl. giver denne kommentar29:
...en til vished grænsende sandsynlighed eller sikkerhed for at omstændigheder, der danner grundlag for hensættelsen, bliver aktuelle, og at hensættelserne derfor er nødvendige,...
Udtrykket en til vished grænsende sandsynlighed giver en indikator om, at sandsynligheden
for skal være større end den imod, med andre ord over 50 %. Fortolkningsbidraget peger i
retning af, at der skal være en form for begrundet skøn. Denne del af bestemmelsen giver
mulighed for på den ene side at lave det bedste skøn, på den anden side er det et elastik til at
manipulere i en ønsket retning. Derfor mangler loven oplysningskrav omkring de kriterier, der
27 Posten hensættelser er det eneste regnskabsbegreb, som defineres i GÅRL jf. Hasselager m.fl., Regnskabsloven, s. 117 28 Vejledningen vedrører eventualforpligtelser, men antages at kunne anvendes modsætningsvis på hensættelser. 29 Hasselager m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen , s. 258
21
ligger til grund for vurderingen. Bek. § 2, stk. 5. nr. 3) stiller dog krav om forklaring, men ikke
specifikke kriterier.
Men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunkt for deres afholdelse
Her ses afgrænsningen i forhold til gæld, hvor størrelse og forfaldstidspunkt sædvanligvis er
kendte. Der er dog fortolkningsmuligheder i udtrykket uvisse , hvorfor man igen må søge hjælp
i RV 4, hvor der i afsnit 40 nævnes: at tabet med rimelighed kan opgøres 30. Estimeringen sker
ud fra kendte data tillagt nødvendige forudsætninger. Med hensyn til tidspunktet er det ikke et
spørgsmål om den ene eller anden måned, men et spørgsmål om hvor vidt beløbet forfalder inden
for en overskuelig fremtid.
2.4.1.1 Indregningsmetode
Indregningsmetoden reguleres primært i § 23, som er en præcisering af loven, der kom ind i
199631. Således understreges det, at der skal ske resultatføring. Samtidig er bestemmelsen med til
at begrænse brugen af ekstraordinære poster ved præsentationen af hensættelser (og nedskriv-
ninger).
I de tilfælde, hvor virksomhedsledelsen bliver vurderet eller aflønnet med udgangspunkt i
resultatet af den ordinære drift, kan forventes, at ledelsen foretager en mere nøje vurdering af
skønnet af hensættelsen, når den skal placeres under den ordinære drift.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med RV 4, afsnit 40, der ligeledes kræver resultatføring,
uden dog at specificere dette yderligere.
Der er i Bek. § 17. stk. 4 angivet at evt. badwill skal opføres som en særskilt post under
Hensættelser.
2.4.2 Værdiansættelse (måling)
I de tilfælde hvor der er identificeret en hensættelse angiver § 20 stk. 3. begrænsninger i
anvendelsen:
§ 20, stk. 3. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Hensættelser må endvidere ikke overstige det beløb, som er nødvendigt
30 Beskrivelse af hvornår en eventualforpligtelse anses for at være en hensættelse (evt. gæld). En uddybning heraf sker i afsnit 13 i samme vejledning. 31 Hasselager m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen. s. 273
22
Første punktum er udtryk for en afgrænsning i forhold til nedskrivninger på aktiver jf. lovens §
29. Bestemmelsen er ikke udtryk for modsigelse af bruttoprincippet jf. lovens § 8 (hhv. § 26, stk.
1, nr. 5)) men mere udtryk for pålidelig præsentation og værdiansættelse af aktiverne.
Andet punktum er et forbud mod dannelse af hemmelige reserver. Samtidig er det dog også med
til at tage forsigtighedsprincippet i lovens § 26, op til vurdering. Forsigtighedsgrundsætningen
lægger op til at tæmme regnskabsaflæggers eventuelle optimisme, hvor ovenstående dog mere
er et udtryk for det modsatte. Dermed ikke sagt at de direkte modsiger hinanden, men det har
været kendetegnende for hensættelser, at de er brugt til dannelse af hemmelige reserver og
dermed regnskabsmanipulation32. I sammenhæng hertil kan man inddrage lovens § 26a, stk. 2:
Hviler et skøn på forudsætninger, som ikke var eller ikke længere er til stede, skal skønnet tilpasses de nye forhold.
Da der er et øget element af skøn ved målingen af hensættelser, er det væsentligt, at der løbende
sker en revurdering. En tilsvarende formulering genfindes i RV 4, afsnit 20, hvor der omkring
ændringer i skøn henvises til RV 333. Vejledningen handler om præsentationen af ændringen,
således skal ændringer medtages som under den ordinære drift i det år, ændringen finder sted.
Set i lyset af den begrænsede regulering af værdiansættelsen af hensættelser må man anvende
reguleringen gældende for eventualforpligtelser, enten analogt eller modsætningsvis. Dette anses
for legalt, når der jf. RV 4, afsnit 40 kan være tale om, at kravene til optagelse er opfyldt.
Jf. RV 4, afsnit 43, skal tabet opgøres på grundlag af samtlige oplysninger tilgængelige ved
regnskabsgodkendelsen.
I den sammenhæng kan man diskutere i hvilken grad regnskabsaflægger ønsker at bruge
ressourcer på at fremfinde nye oplysninger, der kan støtte de foretagne skøn. Der kan tænkes en
situation, hvor der er tale om et tab, og ledelsen ønsker ikke, at tabet øges. Det vil for ledelsen
være muligt at få flere oplysninger, hvilket dog i sig selv kan være medvirkende til at tabet øges.
Hvis der ikke foretages yderligere, vil skønnet hvile på løsere forudsætninger. Her kommer
ledelsens rolle til diskussion og hvilke interesser, den skal varetage34, eller forholdet mellem
direktion og bestyrelsen samt dennes aflønning. Har ledelsen en bonusordning, der afhænger af
nøgletal i det eksterne regnskab eller af børskursen?
32 Andersen, Hensættelser og henlæggelser, Inspi, 2001, Nr. 4, s. 15, samt den efterfølgende analyse i kapital 3. 33 Regnskabsvejledning 3, Ændringer i anvendt regnskabspraksis og i regnskabsmæssige skøn. 34 Udgangspunktet må her være, at ledelsen skal varetage aktionærens interesse, der typisk er overskudsmaksimering (i bred forstand), men der findes en række andre interessenter til det eksterne regnskab, ligesom der findes flere typer at investorer; hovedaktionærer, institutionelle investorer og private mv., der ikke nødvendigvis har samme hensigt med investeringen.
23
Det fremgår af RV 4s forklaringsafsnit, at ved vurdering af tabet skal den mest sandsynlige
bedømmelse lægges til grund. Igen er det en vurdering af sandsynligheder, hvor de forskellige
udfald kan have vidt forskellig beløbsmæssig virkning, hvilket kan (men måske ikke bør) have
indflydelse på vurderingen.
Ligeledes skal hver opgørelse af tab ske individuelt, under hensyn til de specifikke forhold der er
gældende for det pågældende forhold.
Med hensyn til usikkerhed omkring forfaldstidspunktet, dvs. hvor forfaldstidspunktet ligger langt
ud i fremtiden, kunne tilbagediskontering diskuteres. Dog lægger GÅRL i formuleringen ikke op
muligheden for at diskontere hensættelser35.
2.4.3 Bestemmelser til øvrige oplysninger om andre hensættelser
Ud over de netop gennemgåede krav til indregning og måling (værdiansættelse) stilles der krav
til at give en række oplysninger omkring andre hensættelser. Disse krav stilles til ledelses-
beretningen, anvendt regnskabspraksis og noterne.
2.4.3.1 Omtale i årsberetningen
Bestemmelserne i GÅRL omkring indhold af årsberetningen mv. findes i kapitel 7. § 56 stiller
ikke specifikke krav vedrørende hensættelser, men stiller krav til at årsberetningen bl.a. skal
indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen, hertil skal der særskilt gives oplysninger:
...hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet,... .
Årsberetningen kan bruges til at uddybe hvilke overvejelser man har haft ved vurderingen af
hensættelserne.
En uddybning af bestemmelserne i GÅRL findes i RV 12, primært afsnit 50. til 56., hvor
retssager og tabsreservationer er nævnt som tilfælde, hvor omtale skønnes at kunne være
nødvendig. Samtidig fremhæves at beløbsangivelser i tilknytning hertil medvirker til en bedre
forståelse. En beløbsangivelse giver læseren et holdepunkt.
I den sammenhæng kunne diskuteres hvorvidt der kan trækkes en parallel til GÅRL krav i § 56,
stk. 2, nr. 3) om omtale af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Denne omtale anses for vigtig
35 Hasselager, Olaf m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen, s. 262
24
ved den overordnede bedømmelse af fremtidsmulighederne36. På samme måde kunne man
forestille sig, at f.eks. en retssag, herunder en miljøsag kunne danne præcedens mht. til andre af
virksomhedens produkter eller ydelser, hvilket kunne kræve udgifter til ændring af processer
eller øget kvalitetskontrol. Årsberetning et godt sted hvor ledelsen verbalt kan redegøre for
vurderingen af den konkrete sag og eventuel betydning for virksomheden på sigt.
2.4.3.2 Oplysning om anvendt regnskabspraksis
Uden nærmere uddybning stilles der i § 42, stk. 1 krav om oplysning af de anvendte værdiansæt-
telsesmetoder samt benyttede beregningsmetoder.
RV 2, Oplysning om anvendt regnskabspraksis , uddyber lovens bestemmelser på dette
område. I afsnit 10. nævnes hensættelser som et af de sædvanligt forekommende områder, hvor
der skal gives oplysning. RV 2, afsnit 21. angiver, at oplysningerne skal være præcist formuleret
og fyldestgørende.
Er den anvendte regnskabspraksis oplyst, kan regnskabslæser selv vurdere, hvorvidt praksis er i
overensstemmelse med egen norm eller branchen, og eventuelt korrigere herfor.
2.4.3.3 Notekrav
Krav til noteoplysning findes i Bek. § 2, stk. 5., nr. 3) med henvisning til GÅRL § 20. Hvori
oplysningen ligger er ikke angivet, men hertil kommenteres der, at oplysningskravet har til
formål af begrænse regnskabsmanipulation, enten i form af hemmelige reserver eller
resultatudjævning37.
Igen står mulighederne åbne, men vigtigt er igen at regnskabsbruger kan vurdere den
beløbsmæssige indvirkning ved den faktisk foretagne disposition.
Endnu et bidrag hertil er bestemmelsen i Bek. § 2, stk. 5., nr. 3), hvor der kræves omtale af
hensættelser i det omfang, de er væsentlige.
Negativ goodwill (badwill) der omtales i Bek. § 17, stk. 3., skal hensættes som en særskilt post
under hensættelser. Nærmere diskussion heraf foretages ikke.
36 Hasselager, Olaf m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen, s. 503 37 Hasselager, Olaf m.fl., Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen, s. 711
25
2.4.4 Opsummering
Det gamle regelsæt giver i vid udstrækning mulighed for selv at udfylde loven. Bestemmelserne
er ikke særligt specifikke i deres krav. I flere tilfælde må man støtte sig til generelle
bestemmelser ved behandlingen af hensættelser. RV 4 behandler ikke direkte hensættelser, men
bl.a. via afgrænsning til hensættelser er vejledningen en hjælp i flere tilfælde. At der er mulighed
for en forholdsvis fri fortolkning kan give anledning til usikkerhed for regnskabsaflægger, der
selv må prøve sig frem, og for regnskabslæser, der kan være i tvivl om, hvorledes man har
fortolket reglerne og dermed foretaget den regnskabsmæssige behandling. Sammenlignende
oversigt er vedlagt som bilag 138.
2.5 Detailregulering af andre hensatte forpligtelser jf. gældende årsregnskabslov samt
regnskabsvejledning 17 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og
eventualaktiver.
Som nævnt bygger den nye lov stadig på samme europæiske principper som den gamle, men er
forsøgt opdateret med de tendenser, der gennem de seneste år har været internationalt. Loven er
stadig en rammelov, hvilket kan og skal udfyldes af praksis men også af regnskabs-
vejledningerne. I forbindelse med udarbejdelsen af RV 17 har man har taget den regnskabs-
mæssige behandling af eventualforpligtelser ud af RV 4 og sat den sammen med behandlingen af
hensatte forpligtelser, svarende til indholdet i IAS 37.
Gennemgangen tager afsæt i den ny lov og suppleres med vejledningen, hvor det ses relevant.
2.5.1 Indregningskriterier
Hensatte forpligtelser defineres i lovens bilag 1 afsnit C., 7.:
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår
Posten skal derfor grundlæggende opfylde definitionen på en forpligtelse39, der reguleres i lovens
§ 33 stk. 2. Heraf fremgår følgende krav for indregning af en forpligtelse:
1. Når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden
2. Forpligtelsens værdi kan måles pålideligt
38 KPMG, Dansk regnskabspraksis 2000, s. 410 ( ÅRL i oversigt = GÅRL) 39 ÅRL, Bilag 1, afs. C, nr. 5: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
26
1. Når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden
Vurderingen af, om der vil ske nettotræk på virksomhedens ressourcer, er typisk et mindre
problem, hvorimod vurderingen af, hvornår en begivenhed er sandsynlig, vil kunne være mere
vanskelig. Sandsynlighedsbegrebet er ikke defineret i loven, men RV 17 afsnit 11 giver følgende
forklaring:
Ved sandsynligt forstås, at sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer, er større end sandsynligheden for, at begivenheden ikke indtræffer
For at sætte tal på, sker skæringen ved en 50 % sandsynlighed. Ved vurdering af den konkrete
begivenhed i forhold til hensatte forpligtelser vil der stadig forekomme vanskeligheder ved
vurdering af sandsynligheden, men RV 17 definitionen vil uden tvivl lette vurderingen. De 50 %
sætter en form for objektiv grænse, hvorfor regnskabsaflægger skal forsøge at anlægge en neutral
holdning. For at få den bedste vurdering kan tænkes, at der skal interne eller eksterne fagfolk til
at vurdere dette. Man bør i den sammenhæng dog vurdere, hvorvidt neutralitet og nøjagtighed fra
eksterne fagfolk opvejer evt. manglende indsigt i virksomheden.
2. Forpligtelsens værdi kan måles pålideligt
Dette punkt indeholder 2 aspekter:
I: Der skal være tale om en forpligtelse
II: Den skal kunne måles pålideligt
Ad. I Der skal være tale om en forpligtelse
Forpligtelsesbegrebet blev indledningsvis defineret. RV 17, afsnit 4 nuancerer begrebet i en
retlig forpligtelse og en faktisk forpligtelse
En retlig forpligtelse defineres som en forpligtelse, der fremkommer af en aftale, uagtet hvorvidt
forpligtelsens indhold direkte eller indirekte fremgår af den indgåede aftale. En retlig forpligtelse
kan også opstå som følge af lovgivning eller en retspraksis. I den første udgave af RV 17 blev
denne type forpligtelse betegnet som en juridisk forpligtelse, hvilket måske bedre understreger
forskellen i forhold til den faktiske forpligtelse.
Den faktiske forpligtelse kan opstå, når virksomheden via sin ageren overfor tredjemand
tilkendegiver, at den påtager sig en given forpligtelse, og at tredjemand dermed opnår en
27
berettiget forventning om, at denne forpligtelse fuldbyrdes. Herved binder den faktiske
forpligtelse virksomheden på samme måde som den retlige forpligtelse.
At der foretages en sondring skal især ses i lyset af, at den faktiske forpligtelse på samme måde
binder ( forpligter ) som den retlige40. I et omstruktureringstilfælde, hvor der ikke eksisterer et
egentlig retskrav fra tredjemand, kan en manglende ageren pådrage virksomheden en sanktion
fra omgivelserne, der resulterer i at fremtidige økonomiske fordele vil fragå.
Hertil kommer, at forpligtelsen skal eksistere på statustidspunktet41 og dermed ikke indregnes,
hvis den forpligtende begivenhed først opstår i perioden mellem status og regnskabsaflæggelse42.
Ad. II Den skal kunne måles pålideligt
Når der er tale om sædvanlige forpligtelser, vil måling af værdien sjældent volde vanskeligheder,
men det er graden af pålidelig måling, der er afgørende i forhold til, hvorvidt posten skal
indregnes som en hensat forpligtelse. Lovens § 47, der direkte omhandler hensatte forpligtelser,
angiver alene afgrænsningen i forhold til øvrige forpligtelser, idet hensatte forpligtelser: er
uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling , men omtaler ikke graden af
pålidelig måling.
RV 17 afsnit 26 angiver, at virksomheden for at lave en pålidelig måling skal opstille en række
scenarier, der med tilstrækkelig pålidelighed kan støtte indregningen af forpligtelsen. Her kunne
man forestille sig, at de opstillede scenarier i første omgang udviser flere mulige udfald,
hvorefter man indskrænker disse til de mest sandsynlige og dermed pålidelige. Igen må forsøges
at gøre dette objektivt, under de givne vurderede forudsætninger.
RV 17s beslutningsdiagram vedrørende indregning
Der findes i RV 17 appendiks III et diagram43, der bygger på et tilsvarende diagram i IAS 37.
Ved besvarelse af korte spørgsmål guides man gennem diagrammet og får svar på, hvorvidt der
skal ske indregning, oplysning om forpligtelsen, eller om man intet skal fortages sig.
Diagrammet skal bruges i sammenhæng med vejledningen i øvrigt, da det forudsætter kendskab
til definitioner og vurdering af skøn. Diagrammet giver et godt overblik og dermed en nem
tilgang til lidt teoretiske spørgsmål. Er der vanskeligheder ved forståelsen af et spørgsmål
40 Revision & Regnskabsvæsen, 2000, Nr. 12, s. 44 41 Meget betegnende RV 17, afs. 19: Årsregnskabet viser virksomhedens finansielle stilling på balancedagen og ikke dens mulige fremtidige finansielle stilling.
42 I overensstemmelse med RV 4, afsnit 6, modsætningsvis. 43 Vedlagt som bilag 2
28
undervejs, kan man gå tilbage i vejledningen lige omkring dette forhold og så afklare dette.
Således fokuseres der på det aktuelle forhold, frem for at miste overblikket ved gennemgang af
alle kriterier i øvrigt.
Omstrukturering
At omstrukturering har særlig interesse skal ses i lyset af, at omstruktureringer samt
strukturtilpasninger hører til en af de oftest forekommende typer af hensatte forpligtelser44.
For omstrukturering gælder de samme generelle indregningskriterier, men hertil kommer særlige
regler i RV 17, afsnit 71, hvor dette er taget i uddrag:
... omstrukturering indregnes, hvor virksomheden senest på balancedagen: a) har en detaljeret plan for omstruktureringen, ... b) har skabt en berettiget forventning hos de berørte parter om at ville gennemføre
omstruktureringen...
Punkt a) uddyber kravene til indholdet af planen. De efterfølgende afsnit 72 til 85 præciserer,
hvad der kræves, for at der kan ske indregning, herunder hvilke konkrete indikatorer, der kan
skabe den berettigede forventning hos tredjemand (faktisk forpligtelse). Ved f.eks. planlagt salg
af et forretningsområde kræves der bl.a. en bindende salgsaftale (retlig forpligtelse).
Sammenholder man vejledningens indregningskriterier vedrørende omstrukturering med ÅRL, er
vejledningen mere restriktiv end lovens generelle ordlyd.
De meget specifikke krav til hensættelser til omstruktureringen kan skabe en forventning om, at
disse vil falde ved fremtidig regnskabsaflæggelse, enten i antal eller beløbsmæssig.
Omkring virksomhedssammenslutninger henvises til RV 18, Virksomhedssammenslutninger, der
bl.a. i afsnit 50 stiller specifikke krav til indregning af hensatte forpligtelser i forbindelse
hermed. Der vil ikke ske nærmere gennemgang heraf45.
44 Jf. analyserne i kapitel 3 45 Der henvises til uddybende litteratur bl.a. INSPI, 2003, Nr. 3, INSPI, 2001, Nr. 6, Revision & Regnskabsvæsen, 2001, Nr. 6.
29
2.5.1.1 Indregningsmetode
Måden hvorpå indregning af hensatte forpligtelser sker, reguleres dels i ÅRL § 47 stk. 1, hvoraf
fremgår, at de indregnes i balancen og resultatopgørelsen46, dels i § 52 stk. 1, der vedrører
regulering af skønnet for hensættelsen.
Posten andre hensatte forpligtelser fremgår af begge skemaer for balancen jf. Bilag 2. til ÅRL.
Placeringen er uændret i forhold til GÅRL med tilhørende bekendtgørelse.
I de tilfælde, hvor der sker en tilbagediskontering af den hensatte forpligtelse, og der sker en
regulering heraf, typisk en naturlig afkortning af tidshorisonten, indregnes den løbende
regulering som en renteomkostning47. Er der derimod tale om ændring af diskonteringsfaktoren
dvs. renten, vil det være ændring af skøn, og dermed skal reguleringen føres som en regulering
til den oprindelig hensatte forpligtelse. Indregningen i resultatopgørelsen skal følge den art eller
funktion, som forpligtelsen vedrører.
2.5.2 Måling
Generelt gælder, at der ved måling af forpligtelser skal tages hensyn til alle forhold, der relaterer
sig til det på balancedagen eksisterende forhold, helt frem til tidspunktet for
regnskabsaflæggelsen jf. ÅRL § 33, stk. 3. Nu er alle forhold meget bredt formuleret, men det
skal være omkostninger, der direkte relaterer sig til begivenheden og samtidigt også alle, der er
nødvendige for at kunne afvikle forholdet.
2.5.2.1 Bedste skøn
Er indregningskriterierne opfyldt, er spørgsmålet så, hvorledes denne måling udføres. Jf. RV 17,
afsnit 37 skal der, under hensyntagen til ovenstående krav om at alle relaterede omkostninger
skal tilgodeses, skønnes ud fra en rationel betragtning. I ordet rationel ligger der dels et element
af praktisk / objektiv betragtning, dels fornuft og selvstændig tankegang.
Størrelsen af hensættelsen afgøres af sandsynligheden af et givent tab.
Målingen er påvirket af, hvorvidt der er tale om enkeltstående forhold eller gentagne ensartede
forhold. Ved ensartede forhold kan der anvendes portefølje opgørelser.
46 Kravet om resultatføringen gentages i § 49, stk. 1 47 RV 17, afsnit 58.
30
2.5.2.2 Målegrundlag
§ 47, stk. 2 angiver at hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Stk. 2 henviser desuden til §
37, stk. 1, 2. til 4. punktum. Der vil dog sjældent være en markedsplads for de hyppigst
forekommende hensatte forpligtelser.
Alternativt vil det være muligt at måle til forpligtelsen til kapitalværdi, såfremt denne kan
opgøres validt. Er det ikke muligt, kan der ske måling til kostpris.
Ved muligheden for at anvende kapitalværdien ses balanceorienteringen også at påvirke den
regnskabsmæssige behandling af andre hensatte forpligtelser. Da der ofte er usikkerhed mht.
forventet forfaldstid, vil kapitalisering være en mulighed, hvilket dog kræver, at man kan skønne
beløbene og forfaldstider med en vis nøjagtighed.
I praksis vil kostprisen ofte blive anvendt, da kapitaliseringen kræver flere skøn, herunder skøn
over rentefoden, og dermed vil være mere usikker. RV 17, afsnit 43 kræver kapitalisering,
såfremt dette har væsentlig effekt på målingen.
2.5.3 Bestemmelser til øvrige oplysninger om andre hensatte forpligtelser
Lige som i GÅRL stilles der i ÅRL og RV 17 en række krav til de oplysninger, der skal
indarbejdes i årsrapporten for at støtte de beløbsmæssige opgørelser. De efterfølgende afsnit
gennemgår kravene til oplysning i de respektive dele af årsrapporten.
2.5.3.1 Omtale i ledelsesberetningen
Kravene til omtale i ledelsesberetningen knytter sig primært til kravene om beskrivelse af
specifik usikkerhed ved indregning og måling samt beskrivelse af usædvanlige forhold i det
omfang forholdene dækker herover jf. ÅRL § 77. Det skal overvejes, hvorvidt forholdet vedrører
hele årsrapporten eller alene regnskabsposten. Er sidstnævnte tilfældet, kan oplysningen knyttes
til posten, typisk i noten. Hermed præciseres, at man ikke ved at beskrive usikkerheder i bred
forstand kan undgå at forholde sig til og omtale specifikke forhold.
RV 17, afs. 88 kræver omtale, såfremt der er tale om usædvanlige forhold, og henviser i øvrigt til
RV 12 (afsnit 50 til 56).
31
2.5.3.2 Oplysning om anvendt regnskabspraksis
Jf. de generelle krav i ÅRL § 53 skal der redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag,
der anvendes på posten andre hensatte forpligtelser .
RV 17 uddyber disse generelle krav ved at kræve omtale af kriterier for indregning og principper
for måling, hvilket er vigtigt for regnskabsbruger for at kunne vurdere den anvendte
regnskabspraksis. Sammenligner man de tidligere stillede krav, er der ikke den store ændring, på
nær præciseringen i RV 17.
2.5.3.3 Notekrav
Jf. ÅRL §91, stk. 1, 2) skal virksomheden forklare hensatte forpligtelser. Således kræves alene
en verbal omtale, der kan suppleres med beløbsangivelser, hvis det er nødvendigt for forståel-
sen48. Da dette krav ikke er særligt udførligt, må man se på de noget mere specificerede krav der
stilles i RV17.
I første omgang kræves der noteoplysning om hensættelser eller tilbageførsel af samme, der har
væsentlig indvirkning på årets resultat, såfremt de ikke er præsenteret som særskilte poster i
resultatopgørelsen. Herved opnås, at der ikke gemmes poster, der er væsentlige ved bedøm-
melse af regnskabet.
I efterfølgende afsnit kræves at årets bevægelser, herunder forøgelse og forbrug af hensættelser
samt primo og ultimo værdi, oplyses. Herudover kræves der oplysning af tilbageførte ubenyttede
hensættelser samt forskydning i nutidsværdier som følge af bl.a. renteændring.
Herved sikres, at der ikke rokeres rundt mellem de forskellige typer af hensatte forpligtelser. En
note i overensstemmelse med disse krav er informativ, hvorfor sammenligningstal ville give et
endnu bedre informationsniveau. Havde der været krav om sammenligningstal ville regnskabs-
bruger i større grad kunne følge udviklingen fra den ene år til det næste år. Et modargument
kunne være, at hensættelser oftest har ekstraordinær karakter, hvor sammenligning ikke
nødvendigvis giver mening.
Ud over de beløbsmæssige oplysninger er der krav om beskrivelse af forpligtelsen og forfalds-
tidspunktet samt usikkerhed herved, herunder oplysning om de lagte forudsætninger.
Denne beskrivelse vil sammen med noten give regnskabsbruger en god indsigt i behandlingen af
de konkrete hensatte forpligtelser. Specielt med viden om forudsætningerne kan risikoen
48 Hasselager, Olaf m.fl., Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 629
32
vurderes mht. betydning for fremtidig regnskabsaflæggelse. Ligesom det giver et bedre sammen-
ligningsgrundlag i forhold til andre årsrapporter. Samtidigt er det sværere for regnskabsaflægger
ubegrundet at ændre i de skøn, der foretages.
Der gives dog i vejledningens næstsidste afsnit mulighed for at udelade noteoplysningerne,
såfremt det vil medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til netop det
forhold, som hensættelsen vedrører. Udelades noteoplysning, skal der ske en generel omtale,
ligesom det skal oplyses og begrundes, hvorfor de specifikke oplysninger ikke medtages.
Typiske forhold kunne være rets- og miljøsager. I den sammenhæng skal det vurderes hvilke
oplysninger, der vil medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position.
Lovens krav alene er i lighed med tidligere lov noget beskedne, hvilket kan hænge sammen med
den kompleksitet, der ligger i lige netop denne post. Sammenfattende må det dog konkluderes, at
kravene til noteoplysninger med ikrafttræden af RV 17 er skærpet væsentligt. Dermed udfylder
regnskabsvejledningen loven i stor grad.
2.5.4 IAS 37, Provisions, Contingent Liabilities and Contingent Assets
IAS 37 trådte i kraft for årsrapporter, der starter den 1. juli 1999 eller senere, hvorfor den er 2½
år forud for RV 17. Da RV 17 bygger på IAS 37, er der ikke de store forskelle, dog skal der jf.
IAS 37, afsnit 22 ved vurderingen om der foreligger en forpligtelse tages hensyn til lovforslag,
der foreligger på balancedagen, hvis det er så godt som sikkert, at det vedtages, hvor der ifølge
RV 17 skal tages hensyn hertil, hvis vedtagelsen er sandsynlig. Således kan RV 17 være mere
restriktiv end IAS 37. Tilsvarende omkring godtgørelser / refusioner.
I appendiks C til IAS 37 er der en række eksempler, der illustrerer i hvilke situationer, der er og i
hvilke der ikke er tale om hensatte forpligtelser. Eksemplerne viser også forskellen mellem en
faktisk og en retlig forpligtelse. Deres generelle udformning med forenklet indhold giver gode
muligheder for at trække paralleller til det aktuelle problem, herunder hvilke aspekter der er
centrale ved vurderingen.
Ligeledes er der allersidst 3 eksempler på oplysning omkring hensatte forpligtelser. Eksemplerne
kan give et indtryk af omfang og kompleksitet af det der bør oplyses. Heraf fremgår, at der ikke
skal laves lange tekniske redegørelse omkring f.eks. produktgarantier. Disse er ikke gengivet i
33
RV 17, hvilket er beklageligt. Vedlagte bilag 3 giver en sammenlignende oversigt over ÅRL, RV
17 og IAS 3749.
2.5.5 Opsummering
Med de nye bestemmelser er der dels sket en præcisering af regnskabsposten ved en egentlig
definition, dels stillet mere detaljerede krav til indregningen. For hensatte forpligtelser gælder
der nu en mere restriktiv mulighed for indregning50. Dette mindsker usikkerheden ved den
regnskabsmæssige behandling af andre hensatte forpligtelser.
Hertil kommer at RV 17 stiller øgede krav til især de oplysninger, der skal gives omkring hen-
satte forpligtelser, hvilket giver en øget informationsværdi.
ÅRLs øgede fokus på mere aktuelle værdier, herunder kapitalværdier, kan få betydning, da
forfaldstidspunktet ofte ligger et stykke ud i fremtiden, hvorfor en kapitalisering kan være mere
retvisende.
2.6 Sammenfatning
Gennem de seneste år er der internationalt arbejdet på dels at harmonisere regnskabs-
aflæggelsen, dels at opnå mere aktuel regnskabsinformation. I begrebsmæssige termer er der sket
en øget balanceorientering, hvilket for hensatte forpligtelser dog har betydet strengere krav for
indregning.
Med ÅRL og RV 17 er der lagt op til sporbar ændring af reguleringen af andre hensatte
forpligtelser i tråd med den internationale udvikling, hvad angår øget omfang af detailregulering.
Således er der sket en opstramning omkring indregningskriterierne, herunder især de i RV 17
omtalte omstruktureringshensættelser. Dette vil i mange tilfælde lette regnskabsaflæggers
arbejde og selvfølgelig også revisors, hvilket der vendes tilbage til senere.
Hertil er der kommet en række yderligere krav til oplysninger i årsrapporten, hvilket vil øge
informationsværdien.
Det skal dog ikke tolkes på den måde, at den regnskabsmæssige behandling af hensatte forplig-
telser nu er helt problemfri. Men med ÅRL og RV 17 er der givet en række bestemmelser der gør
det nemmere at håndtere en række af de særlige problemstillinger, der knytter sig til
regnskabsposten.
49 KPMG, Dansk regnskabspraksis 2004, 20-12 50 Fedders, Jan, Den ny årsregnskabslov udvalgte problemstillinger, Inspi 6/2001, s.7, understøtter denne påstand
34
3 ANALYSE AF PRAKSIS SAMT UDVIKLING OVER 10 ÅR
For at se hvorledes ovennævnte gennemgang af udvikling i regnskabsbestemmelser har påvirket
regnskabsaflæggelsen i praksis, er der i dette kapitel først foretaget en vurdering af en eksis-
terende regnskabsanalyse tilføjet egne resultater. Herefter er der foretaget en nærmere analyse af
en række årsrapporter aflagt over en årrække.
3.1 Dansk regnskabspraksis 2002 jf. KPMG
KPMG har gennem de seneste år med mellemrum udgivet større værker, der redegør for Dansk
regnskabspraksis med udgangspunkt i 50 børsnoterede virksomheder inden for Handel, Industri
og Service51. Således forventes grundlaget for vurderingen at være pålideligt til at kunne drage
konklusioner. Ved indsamling af tilsvarende data for årsrapporter for 2002 ønskes at få en
opdatering, herunder vurdering af betydningen af ÅRL og RV 17.
KPMG har i november 2003 udgivet Dansk Regnskabspraksis 2004 . I modsætning til tidligere
udgaver er der ikke lavet en så dybdegående analyse af 50 specifikke årsrapporter, men der er
alene medtaget eksempler på præsentationer fra ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis og
noter mv.
3.1.1 Sammenlignende analyse
Da formålet som nævnt er at belyse udviklingen i praksis, sammenholdes analyserne fra 1995
med den for 2000. I analyseresultaterne fra 1995 er desuden gengivet sammenligningstal fra
tidligere tilsvarende analyser. Analysen omfatter hensatte forpligtelser generelt.
3.1.1.1 Kommentarer til analyseresultater fra 1995 analysen52.
Hyppigheden af andre hensatte forpligtelser er uændret i analyseperioden.
Ser man på udviklingen i omtalen af hensættelser fra 1990 til 1992, er der en tydelig fremgang,
der kan forklares af implementeringen af RV 4, der træder i kraft for regnskaber, der dækker
regnskabsår, som begynder 01.07.1990 eller senere. Samtidig er der sket en stigning i oplysning
af opgørelsen af hensættelser samt angivelse af skøn-elementet.
Man må konkludere, at vejledningen har haft effekt på praksis.
51 Undersøgelsen er således ikke dækkende, dog repræsenterer de udvalgte nogle af de største selskaber herhjemme. 52 Vedlagt som bilag 4
35
3.1.1.2 Kommentarer til analyseresultater fra 2000 analysen53.
Der ses ikke en signifikant udvikling i omfanget af hensættelser, og tilsvarende for omtalen i
regnskabet. Heraf kan konkluderes, at der hverken har været tendens til at indregne flere eller
færre hensættelser i regnskaberne. Set i forhold til betydningen af RV 4, så vurderes den at være
fuldt implementeret.
Typer af andre hensatte forpligtelser
Antal Procent Antal ProcentGarantiforpligtelser 18 45 17 45Omstrukturering samt strukturtilpasning 24 60 13 34Miljørisici m.v. 3 8 2 5Mindreværdi / koncernbadwill ved køb af dattervirksomhed 3 8 2 5Udskudt vedligeholdelse m.v. 0 0 2 5Generelle risici (retssager, kontrakter m.v.) 2 5 9 24Øvrige hensættelser ej specificeret 25 63 25 66
1998Type af hensat forpligtelse 2002
Kilde: Dansk Regnskabspraksis 2000, s. 41254 samt egen analyse55
Af oversigten fremgår, at andre hensatte forpligtelser er hyppigt forekommende og samtidig
forskelligartede. Ved vurdering af sammensætningen kan man måske undre sig over, at
hensættelser til omstrukturering samt strukturtilpasning er den 2. mest forekommende i 1998 og
den hyppigst forekomne i 2002, men dette kan ses i lyset af at globaliseringen og de deraf
følgende krav til tilpasning, enten i form af opkøb eller frasalg56. Stigningen i 2002 skal nok især
ses i lyset af krisen efter 11. september 2001. I overensstemmelse med forventningen er 1998
analysens 2 regnskaber med hensættelser til udskudt vedligeholdelse ikke med i 2002, da de
sandsynligvis ikke opfylder kravet til bl.a. en begivenhed på status-tidspunktet
57.
Der kunne forventes et større fald i andelen af hensatte forpligtelser, der ikke er specificeret fra
1998 til 2002, da kravene i ÅRL og RV 17 lægger op til en stramning omkring præsentationen
og oplysningen i øvrigt. Dette er ikke tilfældet, til gengæld er der et fald i de generelle risici,
hvilket kan skyldes, at disse nu er medtaget under øvrige hensatte forpligtelser.
53 Vedlagt som bilag 5 54 En tilsvarende oversigt er ikke udarbejdet i 1995-analysen. 55 Oversigt er vedlagt som bilag 6, i forhold til analysen udarbejdet af KPMG i 2002 er der udskiftning af 13 virksomheder, 56 Her tænkes på opkøbssiden især på ISS A/S, Group 4 Falck A/S og Carlsberg A/S, der aktivt har foretaget opkøb. I den modsatte ende vurderes at ligge A/S Det Østasiatiske Kompagni, der har skullet tilpasse strukturen ved bl.a. frasalg. 57 Da der er udskiftning i analysens årsrapporter, kan det ikke direkte konkluderes, at dette er sket, dog er der i 2003 ikke identificeret årsrapporter med denne type af hensatte forpligtelser.
36
Omtale i årsrapporten
Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal ProcentOmtalt under anvendt regnskabspraksis 35 88 14 37 12 31 13 38Omtalt i noterne 33 83 29 67 27 69 23 68Omtalt i ledelsesberetningen - - 20 53 20 51 18 53
Omtale under anvendt regnskabspraksisGenerel omtale 33 83 10 26 - - - -Kriterier for indregning og værdiansættelse 17 43 6 16 4 10 2 5
Omfang og beregningsmetode for garantihensættelser 13 72 5 29 1) - - - -
Omtale i noterneSpecificeret typer af andre hensatte forpligtelser 18 45 26 68 - - - -
Beskrivelse af andre hensatte forpligtelser 20 50 8 21 - - - -Angivet at skøn indgår ved opgørelsen afandre hensatte forpligtelser 0 0 2 5 2 5 0 0Specifikation af årets bevægelser 26 65 6 16 - - - -
1998 1994 19922002
1) i forhold til antal regnskaber med garantihensættelser. - ej analyseret
Kilde: Dansk Regnskabspraksis 2000, s. 411 & 412 - samt egne tilføjelser
Overordnet kan det konkluderes, at der kun er begrænset udvikling fra 1992 til 1998. Således har
RV 4 ikke haft den store indflydelse herpå, hvilket skal betragtes ud fra, at RV 4 i forhold til
GÅRL alene kræver yderligere oplysning om usikkerheder ved hensættelser.
Et aspekt, der kunne inddrages i forhold til omtalen i ledelsesberetningen, er diskussionen
omkring shareholder og stakeholder value, der opstod i løbet af 1990erne. Her blev der fra
primært aktionærerne, men også andre interessegrupper stillet større krav til oplysninger
omkring virksomhedens forhold i bred forstand. Hensættelserne med et øget skønselement er
derfor oplagt til uddybelse. Ved at kommentere de indregnede tal, kan usikkerheden minimeres,
hvilket ud fra en investor-synsvinkel er ønskeligt, således at virksomhedens aktier kan
værdiansættes mest korrekt / højest.
Hvorvidt kvaliteten af omtalen i anvendt regnskabspraksis eller noterne er forbedret over årene
er i den sammenhæng ikke vurderet. Til gengæld er der i 1998 forbavsende få procent, der
oplyser de kriterier, der er anvendt, hvilket ellers må anses for at være en væsentlig information.
På samme måde er der kun 21 %, der i noterne beskriver hensættelserne, hvilket ellers kunne
give oplysning om hvilke overvejelser, der ligger til grund for indregningen.
37
Sidste analyseområde er klassifikationen i resultatopgørelsen. Hvor hensættelsen i 1994 og 1992
i en tredjedel af tilfældene er klassificeret som en ekstraordinær post (33 % & 36 %), er den i
1998 under en fjerdedel (24 %). Den ændrede klassifikation skal ses i lyset af ændringen af
GÅRL § 23 i 199658.
Kildekritik
Analyserne er på flere områder inkonsistente. Forfatterteamet har ændret sig i årenes løb, hvilket
kan medføre forskellig vurdering af regnskaberne. Samtidig har der i forhold til tidligere
analyser været udskiftning i de analyserede virksomheder59, hvilket dog af forfatterne anses for
ikke at påvirke analysen væsentligt.
Herudover skal det bemærkes, at regnskabsbestemmelserne på andre områder kan være ændret
gennem perioden, hvilket indirekte kan have afsmitning på behandlingen af andre hensatte
forpligtelser.
Sammenligningstal i analyseresultaterne er ikke konsistente fra den ene bog til den anden,
hvilket kan sætte tvivl omkring sammenligningsgrundlaget fra år til år.
Endelig må man holde sig for øje, at de valgte rapporter primært gælder industri, handel og
service, hvorfor en række brancher ikke er beskrevet.
3.2 Analyse af årsrapporter
Analysen af dansk praksis, efter implementeringen af den nye ÅRL, tager udgangspunkt i den
eksterne årsrapport, og vil derfor primært være en analyse af de givne oplysninger og
præsentationen. I de tilfælde hvor indregningskriterier, indregningsmetode og målingen er
oplyst, vil disse ligeledes blive vurderet.
For at give et overordnet indtryk af betydningen af andre hensatte forpligtelser i den pågældende
årsrapport, er der indledningsvis vist beløb, dvs. total i kr. samt %-vis i forhold til resultat og
egenkapital.
Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive foretaget en sammenligning af årsrapporterne fra
1993, 2001 og 2002.
58 Lov nr. 377 af 1996, der også ændrer § 26a m.fl. 59 Der er således udskiftet 8 i forhold til 1995 udgaven, hvilket svarer til 16 % af virksomhederne. I egen analyse er udskiftet 13 virksomheder svarende til 26 %. Det er forsøgt at holde analysen inden for samme branche.
38
Regnskabsåret 1993 er valgt som et reference-år , da der på det tidspunkt kun var begrænset
fokus på den regnskabsmæssige behandling af andre hensatte forpligtelser. Det er bl.a. før den
nye formulering i GÅRL § 23 kom til og før ikrafttrædelsen af IAS 37. Til gengæld var RV 4
trådt i kraft.
Med regnskabsåret 2001 er der valgt årsrapporter, der er udarbejdet umiddelbart før ikrafttræden
af såvel ÅRL samt RV 17. Da indholdet af såvel ÅRL som RV 17 var kendt på tidspunktet for
udarbejdelsen, vil analysen af disse regnskaber kunne vise, i hvilket omfang man på forhånd har
implementeret de ny regelsæt60. Hvorvidt udviklingen er markant, vurderes subjektivt ud fra
kvantitet og kvalitet af oplysningerne og præsentationen i øvrigt.
Årsrapporter for 2002 bør fuldt ud have indarbejdet de nye regelsæt. Igen analyseres udviklingen
fra 2001 til 2002. Praksis for 2002 vil ligeledes blive vurderet ift. lovgivning og vejledningen,
såfremt der er særlige forhold.
Til sidst vil udviklingen over hele perioden blive analyseret, herunder en vurdering af mulige
årsager.
Til analysen er udvalgt følgende virksomheder61:
1. A/S Det Østasiatiske Kompagni
2. Bryggerigruppen A/S
3. Carlsberg A/S
4. FLS Industries A/S
5. Group 4 Falck A/S
6. GN Store Nord A/S
7. ISS A/S
8. NEG Micon A/S
9. NKT Holding A/S
10. Vestas Wind Systems A/S
11. William Demant Holding A/S
Virksomhederne er valgt med henblik på belysning af andre hensatte forpligtelser. Der er således
en forhåndsformodning om, at andre hensatte forpligtelser har en vis betydning ved
regnskabsaflæggelsen for disse virksomheder, eller at der er interessante forhold.
60 Herunder udkast til begge regelsæt 61 Årsrapporter for 2001 og 2002 er vedlagt på CD-rom.
39
Som det fremgår af listen, er der valgt flere regnskaber / årsrapporter fra samme branche, hvilket
giver et sammenligningsgrundlag branchen i mellem.
Analysen vil dels konkludere på den enkelte virksomhed, dels samlet for alle virksomheder.
Der vil for hver virksomhed indledningsvist blive præsenteret hovedtal mht. andre hensatte
forpligtelser for de 3 regnskabsår. Den øverste %-vise angivelse er udtryk for andre hensatte
forpligtelser, ultimo i % af Egenkapital, ultimo. Den nederste angivelse er udtryk for årets
forskydning i % af årets resultat.
Da udgangspunktet for analysen som nævnt er årsrapporter indsendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen62, vil det ikke være muligt at analysere alle de forhold, som virksomheden har
skullet forholde sig til ved regnskabsaflæggelsen63.
3.2.1 A/S Det Østasiatiske Kompagni
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 190.000 421.000 51.554 Egenkapital, ultimo 2.623.000 2.691.000 1.934.811 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 86.000 3% 112.000 4% 265.480 14%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (26.000) -14% (88.000) -21% 87.431 170%
Faldet i andre hensatte forpligtelser er markant fra 1993 til 2001 og 2002, og afledt heraf falder
forskydningens påvirkning på årets resultat.
1993 Regnskabet
Den regnskabsmæssige behandling af hensættelser omtales ikke under anvendt regnskabspraksis.
Noten specificerer 3 typer af hensættelser: projekt Midtermolen , planlagte afhændelser og
garantier mv.
Hvorvidt den i regnskabsberetningen omtalte hensættelse til planlagte afhændelser fra 1992 vil
kunne opretholdes i forhold til de krav der stilles i RV 17, afsnit 68 ff. må anses for at være
tvivlsomt.
62 For regnskaber fra regnskabsåret 1993 er anvendt kopier lånt på HHA bibliotek. Det antages, at disse er i overensstemmelse med det eksterne regnskab indsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, idet det ikke i alle tilfælde tydeligt fremgik. 63 Der antages, at revisionen har afdækket disse forhold, således der alene er tale om uvæsentlige forhold.
40
Set til underskuddet i 1992 på 1,2 mia. kan formodes, at man i 1992 lavede en hensættelse, da
det jo alligevel giver underskud og dermed står bedre i årene fremover. Med andre ord er der en
antydning af regnskabsmanipulation.
Regnskabsberetningen nævner årets hensættelse vedr. Midtermolen samt tidligere års hensæt-
telse vedr. afhændede aktiviteter. Der er ingen uddybende omtale. Herudover giver beretningen
ikke yderligere informationer.
2001 Årsrapporten
Der er ingen omtale af andre hensættelser under anvendt regnskabspraksis. I noten sker der
opdeling af andre hensættelser i generelle hensættelser og hensættelser vedr. dattervirksomheder
med negativ egenkapital, der i 2001 dog er 0. I noten under de generelle hensættelser oplistes
eksempler i form af garantier, forpligtelser, omstrukturering og andre usikkerheder. Oplysningen
er generel og mindre informativ, da der ikke er oplyst beløb eller kriterier i øvrigt. Noterne vedr.
andre drifts- indtægter og udgifter angiver i hovedtræk enkelte forskydninger i hensættelserne,
heraf kan det indirekte udledes, hvad der er ført under den primære drift. Gennemgangen af
regnskabsberetningen bidrager ikke med yderligere specifikke oplysninger omkring andre
hensættelser.
Set i forhold til 1993 kan der kun spores en mindre udvikling.
2002 Årsrapporten
Hverken ÅRL eller RV 17 har medført ændring i regnskabspraksis for 2002. Til forskel for 1993
og 2001 er der under anvendt regnskabspraksis omtale af andre hensatte forpligtelser, herunder
generelle kriterier for indregning. I korte træk redegøres også for indregningskriterier for
hensættelser til omstruktureringer64. Noten indeholder en specifikation af årets forskydninger jf.
RV 17, afsnit 89, men der savnes en beskrivelse af usikkerhed mv. samt forventet forfald jf. RV
17, afsnit 90. Som i 2002 er der angivelse af forskydninger i de hensatte forpligtelser under
noterne til andre drifts- indtægter og udgifter.
Regnskabsberetningen omtaler få konkrete sager vedrørende andre hensatte forpligtelser.
Opsummering
Den største ændring i regnskabspraksis ses fra årsrapporterne fra 2001 til 2002.
Specifikationsgraden og omtalen, under især anvendt regnskabspraksis, øges væsentlig fra 2001
64 Der dog ultimo 2002 udgør 0,-.
41
til 2002. Ud fra hovedtallene kan der være en antydning af, at kriterierne har ændret sig fra 1993
til de seneste regnskaber. Dette udsagn fremlægges selvfølgelig med forbehold, men alene det
forhold, at der jf. noterne sker nogle store hensættelser i meget runde tal 50 mio. og 100
mio. , gør, at man nok i større grad har rundet op og været forsigtig, frem for at arbejde
systematisk med neutrale beregnings-modeller. At der er sket en udvikling underbygges til
dels også af at posten gennem den analyserede periode har fået en mindre betydning.
3.2.2 Bryggerigruppen A/S
Bryggerigruppen er primært medtaget for at illustrere forskelle i regnskabspraksis mht.
returemballage / indløsningsforpligtelse. Isoleret set bidrager Bryggerigruppen kun i ringe
omfang til belysningen af praksis samt udvikling i praksis.
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 153.235 93.682 33.110 Egenkapital, ultimo 1.027.968 630.035 368.755 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 3.161 0% 16.112 3% 796 0%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (12.951) -8% (20.919) -22% (901) -3%
Generelt set har andre hensatte forpligtelser kun en lille betydning, dog har der været enkelte
større forskydninger gennem årene. Også set i forhold til Carlsberg er der tale om små værdier.
1993 Regnskabet
Der er ingen omtale under anvendt regnskabspraksis, ligesom der ikke er note til posten. I noten
til eventualforpligtelsen oplyses indløsningsforpligtelsen vedrørende cirkulerende emballage at
udgøre 46 mio., hvilket svarer til 12,5 % af egenkapitalen. Henset til postens ubetydelige omfang
giver det ikke anledning til bemærkninger. Beretning omtaler ligeledes ikke hensættelser eller
forskydninger heri.
2001 Beretning og regnskab
Som i 1993 er der ikke oplysninger under anvendt regnskabspraksis, lige som der ikke er note til
regnskabsposten. I noten til eventualforpligtelserne er der i forhold til 1993 tilføjet sammen-
ligningstal for indløsningsforpligtelsen, der 2001 udgør 139,6 mio. svarende til 22,2 % af
egenkapitalen. Beretningen indeholder omtale af en nedskrivning og hensættelse med et samlet
beløb. Denne nedskrivning og hensættelse vedrører afhændelse af aktivitet, der jf. beretningen er
besluttet ultimo regnskabsåret. Jf. meddelelser til Fondsbørsen er dette meddelt 28.12.2001,
42
hvilket umiddelbart opfylder kravet til, at forpligtelsen eksisterer på balancedagen. Hvorvidt det
ville være i overensstemmelse med de øvrige kriterier mht. detaljeret plan jf. RV 17 er uvist. Ud
over det nævnte er der ikke væsentlige oplysninger omkring andre hensatte forpligtelser eller
forskydningen heri.
2002 Årsrapport
I modsætning til 1993 og 2001 beskrives praksis af andre hensatte forpligtelser, herunder en
generel beskrivelse af kriterier for indregning af hensatte forpligtelser. Der er fortsat ingen note,
hvilket skal ses i lyset af at posten er ubetydelig. Uændret note oplyses indløsningsforpligtelsen
alene under eventualforpligtelser. Eventualforpligtelsen er stort set uændret på 143,6 mio.,
svarende til 14,0 % af egenkapitalen.
I beretningen følges der op på ovennævnte nedskrivning og hensættelse vedr. nu i 2002 afhændet
aktivitet. Således er 12,3 mio. af forskydningen på netto 12,6 mio. forklaret i beretningen,
hvorved forskydningen og også posten må anses for at være tilstrækkelig belyst. Af beretningen
fremgår desuden, at man i februar 2003 har påbegyndt forhandlinger om lukning af bryggeri. Det
forventes, at dette vil medføre omkostninger på 20 mio. Disse er ikke afsat, hvilket er korrekt.
Opsummering
Set over den samlede periode er der kun sket ubetydelig ændring i praksis på området. Dette
skyldes primært, at posten er ubetydelig ved vurdering af regnskabet som helhed. Med
indførelsen af ÅRL er de generelle kriterier medtaget under anvendt regnskabspraksis.
Bryggerigruppen fusionerede / opkøbte i 2000 Albani-bryggerierne. Albani indregnede
forpligtelse vedr. returemballage. Uagtet bibeholder Bryggerigruppen praksis med ikke at
indregne forpligtelsen. Der henvises desuden til afsnit 3.2.3.1.
3.2.3 Carlsberg A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993/94 %
Årets resultat 1.011.000 1.507.000 802.000 Egenkapital, ultimo 10.836.000 8.059.000 7.288.000 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 198.000 2% 546.000 7% 1.899.000 26%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (417.000) -41% (153.000) -10% 345.000 43%
1993/94 regnskabet
Der er ikke omtale af andre hensatte forpligtelser under anvendt regnskabspraksis. I noten, hvor
der er en specifikation af årets forskydning, oplyses dog, hvad der indregnes, herunder hvilke
43
årsager der ligger til grund. Der oplyses ikke kriterier for hensættelserne eller metoder for
måling. Omtalen indeholder dog omtale af anvendelse af tidligere års hensatte forpligtelser.
Følgende afsnit fra noten s. 51 citeres:
Der er i årets løb foretaget hensættelser på i alt 591 mio. kr., hvoraf 322 mio. kr. (efter skat 289 mio. kr.) er ført over egenkapitalen som reguleringer af koncerngoodwill. Det resterende beløb 269 mio. kr. er afholdt over resultatopgørelsen til imødegåelse af udgifter i forbindelse med ændringer i produktionen, nye EDB-systemer, emballagefornyelse samt omstruktureringer af gruppevirksomheder.
Sammenholdes ovennævnte med RV 17, må det anses for tvivlsomt, hvorvidt reguleringen (samt
tidligere års hensættelser) kan opretholdes. Såvel udgifter til nye edb-systemer som
emballagefornyelse virker som meget generelle og uden konkret indhold på balancetidspunktet.
Gennemgang af beretningen giver ikke yderligere oplysninger. Set med nutidens øjne er der en
række mangler, men sammenlignet med de fleste andre regnskaber fra 1993 er der i dette
regnskab flere gode oplysninger.
2001 Årsrapporten
Under anvendt regnskabspraksis er der fortsat ikke omtale af andre hensatte forpligtelser. Noten
indeholder alene en specifikation af primo og ultimo, samt årets bevægelser. I noten henvises til
regnskabsberetningen, hvor der ligesom i 1993 regnskabet mere specifikt beskrives årsager og
sammenhænge. Beskrivelsen indeholder desuden forventede realisationstidspunkt for enkelte
hensatte forpligtelser. Der oplyses fortsat ikke om kriterier eller principper for måling. I
ledelsesberetningen gentages en næsten enslydende tekst. Herved henledes opmærksomheden på
forholdet, hvilket er i overensstemmelse med RV 17, afsnit 88.
Indledningsvist nævnes, at der for næste regnskabsaflæggelse vil ske ændringer i anvendt
regnskabspraksis, og at det bl.a. vil påvirke præsentationen af hensatte forpligtelser til
omstruktureringer.
2002 Årsrapporten
Som følge af den nye ÅRL har Carlsberg ændret praksis mht. indregning af omstrukturerings-
omkostninger. Carlsberg oplyser den ny praksis uden at oplyse hidtidige praksis, hvilket kunne
have været en nyttig information. Ændringen i regnskabspraksis betyder en nedgang i
egenkapitalen på 156 mio. og en stigning i andre hensatte forpligtelser på 69 mio. Der er ikke
specificeret resultatpåvirkningen for omstruktureringshensættelser.
44
Under anvendt regnskabspraksis er der særskilt omtale af såvel tilbagebetalingsforpligtelsen som
hensættelser til omstruktureringer65. For førstnævnte oplyses principperne for måling, og for
sidstnævnte er der præciseret kriterierne for indregning. De nævnte kriterier er i
overensstemmelse med kriterierne i RV 17, afsnit 68 ff.. Specifikationen i noten er udvidet med
omtale af enkelte af årets forskydninger, ligesom den er opdelt i omstruktureringer og øvrige.
Noten indeholder ikke en redegørelse for forventet træk på ressourcerne.
I ledelsesberetningen omtales en række af de væsentligste forskydninger i hensættelserne.
Opsummering
Fra 1993 til 2001 er der ikke de store ændringer i præsentationen. Set i lyset af den citerede
omtale fra 1993 kombineret med det forholdsvise store fald i hensættelserne, kunne man dog
formode, at der i tiden fra 1993 til 2001 er strammet op omkring kriterierne for indregningen.
Denne udvikling understreges af ændringen i praksis fra 2001 til 2002. Ændringen i praksis for
omstruktureringshensættelserne medfører en yderligere reduktion i omfanget af andre hensatte
forpligtelser. Sammenholder man det med oversigten for hovedtallene, hvor der er et markant
fald fra 1993 til såvel 2001 og 2002, kan det give en formodning om, at der tidligere har været
reserver, der ikke var begrundet.
Ændringen i praksis i 2002 medfører herudover en udvidelse af specifikationsgraden i noten. En
sådan ville have været meget nyttig tilbage i 1993, specielt hvis forventet træk på ressourcerne
blev oplyst.
Samlet set er der er en begrænset udvikling i oplysningerne og præsentationen i øvrigt, men der
er en hvis formodning om, at kriterierne for indregningen har ændret sig.
3.2.3.1 Returemballage / indløsningsforpligtelse
Da der uden tvivl er tale om samme forhold for såvel Bryggerigruppen som Carlsberg, kan det
undre, at praksis ikke er ens, særligt efter at der er sket præcisering i behandlingen af andre
hensatte forpligtelser.
Bruger man beslutningstræet jf. appendiks III til RV 17, til at vurdere indregning, skal man:
1. vurdere om der er tale om en juridisk forpligtelse, hvis ja,
2. vurdere om træk på økonomiske ressourcer er sandsynligt, hvis ja,
3. vurdere om pålidelig beløbsmæssig opgørelse kan foretages.
65 Omstruktureringer udgør 45 % af andre hensatte forpligtelser.
45
Kan der svares ja til alle 3, skal der ske indregning.
Ad. 1. Der er uden tvivl tale om en juridisk forpligtelse, da der jf. Bekendtgørelse om pant og
indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke66 er krav om, at producenter af øl eller
læskedrik skal tage emballage retur.
Ad. 2. For mig at se er det alene dette punkt, der kan være til diskussion. Forudsættes going
concern, vil der ikke på noget tidspunkt ske endelig indløsning. Problematikken kan sammen-
lignes med udskudt skat, hvor der hidtil har været tilhængere af denne teori, hvor der ikke skal
ske indregning. Således er vi tilbage i diskussionen omkring de resultat- og balanceorienterede
indgangsvinkler. Ikke mindst ud fra relationen med udskudt skat taler alt for at forpligtelsen bør
indregnes. En afvikling af forpligtelsen for returemballage vil medføre et træk på virksomhedens
økonomiske ressourcer. Der kan alene sættes spørgsmålstegn ved, om afviklingen i sig selv anses
for at være sandsynlig.
Ad. 3. Det burde uden videre være muligt at opgøre mængden af returemballage, dels ud fra
produktion og omsætningshastighed, dels for løbende afregning med kunder67.
Således bør der hensættes hertil jf. ovennævnte gennemgang.
Efter ovenstående analyse er foretaget, har Bryggerigruppen A/S ved fondsbørsmeddelelse af 12.
februar 2004 meddelt at regnskabspraksis for ovenstående ændres. Således indregnes indløs-
ningsforpligtelsen. Ændringen begrundes med overgang til IFRS / IAS fra regnskabsåret 2005.
Ændringen medfører en reduktion af egenkapitalen i 2002 med 129 mio. kr. svarende til 12,5 %
af egenkapital primo. Således bekræftes ovennævnte konklusion.
Samtidig ændres regnskabspraksis for nyindkøbt returnabel emballage, der indregnes som at
aktiv og afskrives.
66 Bekendtgørelse 2002-08-24 nr. 713 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke. Tilsvarende regler antages at gælde for internationale aktiviteter. 67 Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke for registrering samt opgørelse i øvrigt.
46
3.2.4 FLS Industries A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat (1.461.000) (13.000) 28.000 Egenkapital, ultimo 5.413.000 6.627.000 2.472.000 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 843.000 16% 993.000 15% 621.000 25%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (150.000) 10% 34.000 -262% (163.000) -582%
1993 Regnskabet
I regnskabsberetningen er der en kort omtale af enkelte hensættelser, dog uden beløbsangivelse.
Under anvendt regnskabspraksis beskrives kriterierne for indregning samt afgrænsning til gæld.
Beskrivelsen henviser primært til underskudsgivende ordrer. I balancen er angivet
garantihensættelser som en særskilt post og andre hensættelser med notehenvisning. Noten til
andre hensættelser er specificeret i 5 typer af hensættelser samt én øvrige , der dog udgør over
½-delen af regnskabsposten. En af typerne er: Reservation til tab ved fremtidige salg af
virksomheder , der primo året er på 40 mio. og ultimo er 0 mio. Samtidig er der en type, der
hedder Hensættelser vedrørende solgte virksomheder . Førstnævnte hensættelse vil nok ikke
kunne opretholdes med nuværende regler, da det lyder som en generel hensættelse. Henset til
årets resultat kunne indtægtsførelsen på de samme 40 mio. antyde regnskabsmanipulation.
2001 Årsrapporten
Der er en kort omtale af hensættelser i regnskabsberetningen, hvor beløbet for de totale
hensættelser er nævnt samt en omtale af hvilke forretningsaktiviteter, de primært vedrører.
Rapporten er aflagt efter IAS. Under anvendt regnskabspraksis er der for de enkelte typer af
hensættelser, der særskilt er opført i balancen, en beskrivelse. For de væsentligste typer
indeholder beskrivelsen såvel kriterier for indregning som måling. Alle er i overensstemmelse
med RV 17. I noten er der alle typer af hensættelser specifikation af årets bevægelser, lige som
der for hver type er en uddybende tekst. Noten er således i overensstemmelse med RV 17, afsnit
89 og 90 på nær kravet om beskrivelse af tidspunkt for forventet træk på virksomhedens
ressourcer. Alt i alt er der tale om en meget høj standard i præsentation og oplysning, hvilket
hænger sammen med, at man vælger at aflægge regnskab efter IAS og dermed IAS 37.
2002 Årsrapporten
I ledelsesberetningen er der kort omtale af de samlede hensættelser svarende til den i 2001. I
ledelsesberetningen for en gren af virksomheden uddybes en af de væsentligste reguleringer med
47
beløbsangivelse. Desuden uddybes usikkerheden omkring dette forhold. Regnskabspraksis
ændres ikke som følge af den nye ÅRL. Omtalen under anvendt regnskabspraksis er identisk
med den fra 2001. I balancen er der sket reduktion af posterne fra 5 til 3, hvilket dog må anses
for udmærket, da der tidligere var 2 poster á 4 mio. hvorfor reduktionen er med til at gøre
balancen mere overskuelig. Noten svarer, på nær en tilsvarende reduktion af
specificeringsgraden, til den der var i 2001. Som tidligere nævnt savnes en beskrivelse af
tidspunkt for forventet træk på ressourcerne eller en præsentation og oplysning, der lever op til
loven og RV 17.
Opsummering
Fra 1993 til 2001 og 2002 er præsentationen og oplysningen forbedret på alle områder. Samtidig
er der ændret i kriterier for indregning, da der ikke længere er: Reservation til tab ved
fremtidige salg af virksomheder , der vil stride mod kriterierne i nugældende bestemmelser.
At der i praksis ikke ses ændringer fra 2001 til 2002, skal ses i lyset af, at man på et tidligere
tidspunkt vælger af følge IAS 37, der bringer årsrapporten på niveau med de nugældende regler.
3.2.5 GN Store Nord A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat (5.114.000) (9.176.000) 147.137 Egenkapital, ultimo 4.789.000 10.708.000 1.640.081 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 474.000 10% 563.000 5% 37.218 2%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (89.000) 2% 111.000 -1% 23.399 16%
1993 Regnskabet
I regnskabsberetningen omtales årets væsentligste hensættelse, dog er der ingen konkrete
oplysninger om hvilke omstruktureringer, der hensættes til, kun at de er iværksat ultimo året.
Beretningen angiver under hvilken post hensættelsen er udgiftsført i resultatopgørelsen. Der er
ingen omtale af hensættelser, under anvendt regnskabspraksis. Noten til andre hensættelser er
specificeret i typer af hensættelser og der er anført sammenligningstal. En af disse er angivet
med; 125 års jubilæum 5.000 t.kr. . Det må anses for yderst tvivlsomt hensættelsen opfylder
nugældende definitionen på en forpligtelse. Der er sandsynligvis ingen juridisk forpligtelse, og
hvorvidt der er tale om et konstruktiv forpligtelse er tvivlsomt. Bortset herfra er den
regnskabsmæssige behandling herunder oplysningerne i regnskabet meget god set i forhold til
øvrige regnskaber fra denne periode, dels pga. omtale i beretningen, dels den specificerede note.
48
Dette skal vurderes i forhold til postens forholdsvis begrænsede betydning set i relation til
egenkapitalen og balancesummen.
Årsrapport 2001
Lige som i 1993 er der omtale af hensættelser til omstruktureringer i beretningen. Denne gang er
omtalen knyttet til det enkelte forretningsområde, ligesom det er oplyses, at omstruktureringerne
er besluttede og annonceret. I beretningen for de enkelte forretningsområder uddybes omtalen af
disse omstruktureringsomkostninger og specificeres. Under anvendt regnskabspraksis oplyses
kriterierne for indregning af hensættelser til omstruktureringer. Disse er i overensstemmelse med
RV 17. Derudover oplyses kriterierne for indregning af øvrige væsentlige andre hensættelser.
Regnskabsnoten er præsenteret i overensstemmelse med RV 17 afs. 89 og 90, således er der i
noten specificeret forventet forfaldstidspunkt, ligesom kriterier igen er angivet og i enkelte
tilfælde mere udførligt end beskrevet under anvendt regnskabspraksis.
At GN Store Nord A/S i 2001 har implementeret kravene svarende til RV 17, skal ses i lyset af,
at man har valgt at aflægge regnskab efter IAS.
Årsrapport 2002
Præsentationen og oplysningerne i 2002 svarer til dem, der er givet i 2001. Under anvendt
regnskabspraksis er dog tilføjet definitionen på en hensat forpligtelse. Denne er hovedtræk i
overensstemmelse med ÅRL, bilag 1, afs. C.
Regnskabsnoten svarer til den for 2001 og er fortsat i overensstemmelse med RV 17.
Opsummering
GN Store Nord A/S´ praksis for de analyserede år ligger blandt de bedste i denne analyse.
Hovedårsagen hertil er, at man vælger at følge IAS. Men allerede i 1993 ligger praksis foran de
andre i analysen. GN Store Nord A/S´ stærke side er omtalen i ledelsesberetningen samt
oplysningerne i noten.
Selv i forhold til enkelte andre 2002 årsrapporter, er GN Store Nords 1993 regnskab foran, når
det gælder omtale i årsberetningen.
Regnskabspostens betydning udvikler sig modsat de fleste andre, således stiger postens
betydning over perioden, hvilket kan forklares af de strukturelle ændringer, koncernen er gået
igennem over analyseperioden i form af køb og frasalg.
49
3.2.6 Group 4 Falck A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 647.000 511.000 44.223 Egenkapital, ultimo 4.446.000 2.788.000 195.721 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 1.184.000 27% 316.000 11% 41.936 21%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser 868.000 134% 77.000 15% 18.079 41%
Som det fremgår af oversigten, har andre hensatte forpligtelser en vis betydning ved vurdering af
Group 4 Falck A/S´ årsrapport.
1993 Regnskabet
Regnskabet, som er det sidste inden børsnoteringen i 199468, er påvirket af årets køb af ISS
Securitas A/S samt den forestående børsnotering.
Under anvendt regnskabspraksis er der kun omtale af få regnskabsposter. Der er ikke omtale af
andre hensættelser, men alene abonnementshensættelsen, der vedrører periodisering af det senest
forfaldne abonnement, og dermed er det ikke en hensættelse men en periodeafgræsningspost.
Noten til regnskabsposten angiver primo, årets regulering samt ultimo saldo, inkl. sammen-
ligningstal. I noten til de ekstraordinære poster er specifikation, der bl.a. giver oplysning om dele
af ændringen i hensættelserne.
Ledelsesberetningen giver ikke yderligere specifikke oplysninger, men sætter dele af de resultat-
førte reguleringer i sammenhæng til de enkelte dele af koncernen.
2001 Årsrapporten
Under anvendt regnskabspraksis er en beskrivelse af andre hensatte forpligtelser, herunder
kriterier for indregning af forpligtelser vedrørende omstruktureringer, der udgør den væsentligste
del heraf. Under beskrivelsen til resultatposten; særlige poster angives, at dette kan være
gevinster og tab ifb. omstrukturering samt særlige hensættelser og tilbageførsel heraf69.
Noten indeholder dels en specifikation af årets reguleringer, dels en specifikation af den samlede
forpligtelse ultimo. Der er alene sammenligningstal til ultimo specifikationen. I den specificerede
note til særlige poster angives dele af hensættelserne.
Gennemgangen af ledelsesberetningen giver i mindre grad yderligere specifikke oplysninger til
de hensatte forpligtelser.
68 1993 Regnskabet er aflagt regnskabsvejledningerne. 69 Indledningsvis nævnes, at definitionen af ekstraordinære / særlige poster er ændret i overensstemmelse med gældende praksis.
50
2002 Årsrapporten
Der er ikke sket ændring i praksis mht. andre hensatte forpligtelser i forbindelse med overgang
til årsregnskabsloven. Omtalen under anvendt regnskabspraksis indeholder ikke som i 2001
kriterier for indregning af omstruktureringshensættelser, men alene omtale heraf. Således er
denne mindre informativ end foregående år og opfylder ikke kravene i RV 17. Forklaringen
hertil er, at størstedelen af de hensatte forpligtelser vedrører forsikringsmæssige hensættelser, der
sandsynligvis relaterer sig til opkøbt selskab i USA. I overensstemmelse med RV 17 er noterne
specificeret på grupper af hensatte forpligtelser. I noten oplyses også tidspunktet for forventet
træk på virksomhedens ressourcer, for enkelte grupper af hensatte forpligtelser.
Opsummering
Der er en markant udvikling i regnskabsaflæggelsen fra 1993 til 2001 og 2002. Særlig markant
er udviklingen i beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. I 1993 fylder den samlede beskrivelse
mindre end 3 kolonner, hvor den i 2001 fylder 9 kolonner med mindre linjeafstand og skrifttype.
En del af forklaringen til denne udvikling er dels børsnoteringen i 1994, dels det forhold, at
virksomheden er gennemgået en enorm vækst, herunder en udvidelse af aktiviteterne.
Ændringen fra 2001 til 2002 er tydeligst i noten, der er blevet mere specificeret og indeholdende
en mere uddybende tekst.
Set i forhold til de øvrige analyserede virksomheder, er Group 4 Falck A/S´ andre hensatte
forpligtelser kendetegnet ved de særlige forsikringsmæssige hensættelser.
3.2.7 ISS A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 246.000 222.000 461.700 Egenkapital, ultimo 7.331.000 6.642.000 1.356.600 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 573.000 8% 547.000 8% 313.700 23%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser 26.000 11% 143.000 64% 225.000 49%
Af ovenstående hovedtal fremgår dels, at andre hensatte forpligtelser fra 1993 til 2001 og 2002
har mindre betydning nominelt i forhold til egenkapitalen, dels at forskydningen fortsat har
betydning ved bedømmelse af årets resultat.
1993 Regnskabet
51
Under anvendt regnskabspraksis omtales indhold af posten hensættelser generelt, der også
indeholder pensionshensættelser. Det oplyses, at der ved de indregnede forsikringshensættelser
er tale om selvforsikringsprogrammer, ligesom der oplyses målingen heraf. Noten specificerer
posten andre hensættelser i pensions-, forsikrings- og øvrige hensættelser, dette gøres med
sammenligningstal. Gennemgang af ledelsesberetningen gav ikke yderligere oplysninger om
hensættelser eller forskydninger heri.
2001 Årsrapporten
Beskrivelsen under anvendt regnskabspraksis giver, sammen med yderligere beskrivelser i noten,
en god information. Indregningskriterierne beskrives dog i generelle termer svarende til de i RV
17 anvendte. Beskrivelsen af målingen relaterer sig primært til pensionsordningerne, der udgør
en selvstændig post i balancen. Noten, der er specificeret på typer af andre hensatte forpligtelser,
viser også en specifikation af årets forskydninger. På flere områder anes, at der er set til kravene
i RV 1770. Der er hensat til selvrisiko på arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring i
datterselskab i GB. Det er lidt tvivlsomt om der er tale om en forpligtelse, eller om det er en
generel hensættelse.
Ledelsesberetningen giver ikke yderligere konkrete oplysninger om andre hensatte forpligtelser.
2002 Årsrapporten
Der er ingen ændring i anvendt regnskabspraksis for andre hensatte forpligtelser. I forhold til
Årsrapporten for 2001 er beskrivelsen under anvendt regnskabspraksis stort set uændret. Noten
opretholder samme specifikationsgrad og opdeler forpligtelsen i en kortfristet og langfristet del,
hvilket tilgodeser kravet i RV 17, afsnit 90. På trods af specifikation på typer af forpligtelser
henstår der øvrige hensættelser for 401 mio. svarende til 70 % (2001 63 %). Den ledsagende
beskrivelse kunne forbedres ved at beløbsangive større hensættelser. Indregningskriterierne er
fortsat beskrevet i generelle termer og er ikke knyttet til de specifikke typer.
I modsætning til 2001 er der særlig omtale af andre hensatte forpligtelser under regnskabs-
beretningen. Omtalen er dog alene en opsummering af noten og giver ikke yderligere
information. I lighed med 2001 er der hensat til selvrisiko på arbejdsskade- og erhvervsansvars-
forsikring i datterselskab i GB.
70 I den forbindelse kan nævnes, at ISS A/S´ aktier, ud over Københavns Fondsbørs, er noteret på London Stock Exchange. Da der i Storbritannien er øgede krav om oplysninger jf. FRS 12 (jf. Bilag 1), kan det evt. have afsmittende virkning på den i Danmark offentliggjorte rapport.
52
Opsummering
Det er i den mellemværende periode sat øget fokus på denne post samt usikkerheden heri. Fra
1993 til 2001 er der sket en betydelig udvidelse af specifikationsgraden og i særlig grad de
ledsagende oplysninger. Også fra 2001 til 2002 kan der ses små ændringer. Her fremhæves
opdelingen af forpligtelserne i en kortfristet og en langfristet del, hvilket kan have betydning ved
vurdering af nøgletal som f.eks. likviditetsgraden. Dertil kommer, at der allerede i regnskabs-
beretningen sker omtale af posten, hvorved regnskabsbrugers opmærksomhed henledes på denne
post.
3.2.8 NEG Micon A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993/94 %
Årets resultat 158.500 203.500 10.350 Egenkapital, ultimo 2.119.000 1.502.800 10.266 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 497.000 23% 459.600 31% 8.405 82%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser 37.400 24% (87.800) -43% 523 5%
1993/94 Regnskabet71
Under anvendt regnskabspraksis oplyses, at hensættelser foretages på grundlag af erfaringer. Der
er ingen note til regnskabsposten. Samlet set er præsentationen og oplysningen meget sparsom.
2001 Årsrapport
NEG Micon A/S vælger at implementere den nye ÅRL med virkning fra rapporten for 2001.
Under afsnittet påvirknings- og risikofaktor i ledelsesberetningen omtales 2 særlige hensættelser
dog uden beløbsangivelse. I regnskabsberetningen omtales hensættelser med beløbsangivelse,
dog ikke mere uddybende, end det er tilfældet i noten. Under anvendt regnskabspraksis omtales
måling af service- og garantihensættelser på overordnet niveau. Herudover gengives generelle
kriterier for indregning af andre hensatte forpligtelser. Endeligt oplyses indregningskriterierne
for hensættelser til omstruktureringer. Alle kriterier overholder kriterierne i RV 17.
I balancen er der vist 2 typer af andre hensatte forpligtelser; Sædvanlige garanti- og
serviceforpligtelser samt Andre hensatte forpligtelser. Sidstnævnte dækker over en hensættelse
vedrørende en række specifikke projekter72. Da der for den sidstnævnte er tale om en specifik
71 Regnskabet for 1993/94, med status 31.03.1994, vedrører Nordtank af 1987 A/S, der gennem opkøb mv. senere bliver til NEG Micon. Børsnotering sker i november 1995. Gennemgang af børsprospektet viser ikke ændring i den regnskabsmæssige behandling af andre hensatte forpligtelser. 72 Reparation af gear på vindmøller primært i USA
53
hensættelse udviser oversigten over året forskydning alene primo / ultimo samt årets forbrug
inkl. sammenligningstal. Samlet vurderes implementeringen af den nye ÅRL at være vellykket,
ligesom den anses for at være i overensstemmelse med RV 17. Således er der sket en betydelig
udvikling fra 1993 til 2001.
2002 Årsrapporten
Da man har valgt at implementere den ny ÅRL i 2001, forventes ikke den store ændring fra 2001
til 2002. Eneste undtagelse skulle være, hvis man hidtil havde en praksis, der afveg fra kravene i
RV 17, og at disse ikke blev implementeret i 2001. Dette er dog ikke tilfældet, når man
analyserer årsrapporten for 2002. På alle områder svarer præsentationen og oplysningerne til
2001 udgaven.
Opsummering
Analysen af NEG Micon A/S´ regnskabspraksis viser både en væsentlig udvikling fra 1993 til
2001, og et eksempel på en vellykket implementering af ÅRL, før der er krav herom. At NEG
Micon A/S vælger at præsentere hensættelsen vedr. en række specifikke projekter som en
særskilt post i regnskabet, understreger at der er tale om en ekstraordinær hensættelse, og
samtidig giver det læseren en bedre mulighed for vurdering heraf.
3.2.9 NKT Holding A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat (696.400) (43.500) 67.546 Egenkapital, ultimo 2.897.700 3.872.200 2.182.757 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 182.600 6% 191.300 5% 46.770 2%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser (34.900) 5% (151.300) 348% 10.717 16%
1993 Regnskabet
Der er hverken oplysninger i beretningen eller under anvendt regnskabspraksis. I noten til
regnskabsposten er der alene omtale af, hvad der er indeholdt i regnskabsposten, dvs. ingen
beløbsangivelser. Den meget begrænsede oplysning skal ses i lyset af postens begrænsede
betydning for vurderingen af årsregnskabet.
2001 Årsrapport
54
Heller ikke 2001 er der omtale i beretningen. Til gengæld oplyses kriterierne for indregning
under anvendt regnskabspraksis. Omtalen er dog noget generel, ligesom der som kriterie for
indregning af restruktureringer angives følgende:
Endvidere afsættes der beløb til vedtagne restruktureringer, der endnu ikke er afsluttede....
Umiddelbart kunne man sætte spørgsmålstegn ved, om de opfylder kravene jf. RV 17 omkring
omstruktureringer. Det er således ikke nævnt på hvilket niveau, der er sket vedtagelse, og heller
ikke om der sket f.eks. offentliggørelse heraf. Noten opdeler posten i restruktureringsudgifter og
øvrige med beløbsangivelse og sammenligningstal. Det er desuden verbalt oplyst, hvad der er
indeholdt under øvrige . Således er der en lille ændring fra 1993 til 2001.
2002 Årsrapporten
Som i de tidligere rapporter er der ikke omtale i beretningen, ud over at der, som følge af ÅRL,
skiftes praksis for garantihensættelser. Hvor man tidligere resultatførte udgiften i det år, hvor den
blev afholdt, hensættes disse nu ved en beregning ud fra erfaringer. Praksisændringen medfører
for regnskabsåret 2002 en indtægt, men samtidig en forøgelse af forpligtelserne og dermed en
reduktion af egenkapitalen. Man har således tidligere ikke afsat tilstrækkeligt. Henset til at der
gennem de seneste år har været betydelige underskud73, kunne det eventuelt antyde regnskabs-
manipulation. Dog udgør ændringen i praksis ultimo 2002 kun omkring 1 % af egenkapitalen
primo, hvorfor den anses for mindre væsentlig. Under beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis,
der er udvidet betydelig i forhold til 2001, er oplyst såvel indregnings- og målings-kriterier.
Omkring målingen oplyses bl.a. at:
Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over 1 år fra balancedagen tilbagediskonteres med den gennemsnitlige obligationsrente
Således er der en god beskrivelse af målemetoden. Noten til regnskabsposten er også udvidet, for
at overholde RV 17. Således er årets forskydning specificeret på 2 grupper, ligesom der for
begge grupper er angivet forventet forfaldstidspunkt. For begge specifikationer er der angivet
sammenligningstal. Således overgår man de krav, der stilles i RV 17 afs. 86 90.
Opsummering
Der er 2 forhold, der bør fremhæves ved analysen af NKT Holding A/S. Der sker i 2002 ændring
i regnskabspraksis, der medfører indregning af garantiforpligtelser. Samtidigt sker der også en
73 Her ses bort fra den ekstraordinære indtægt i regnskabsåret 2000, vedrørende salg af Giga A/S.
55
betydelig udvikling af oplysningen i årsrapporten, hvilket jo også hænger sammen med den
nævnte udvikling. Den mest markante ændring fra 2001 til 2002. Samtidigt viser praksis-
ændringen i 2002, at man ventede med at implementere ændringen, til dette var nødvendigt,
hvilket kunne skyldes den negative påvirkning af egenkapitalen. Til gengæld har præsentationen
nu opnået et højt niveau.
3.2.10 Vestas Wind Systems A/S
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 334.836 2.482.000 21.653 Egenkapital, ultimo 4.425.625 3.923.000 177.354 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 634.035 14% 475.000 12% 59.572 34%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser 160.364 48% 158.000 6% 7.289 34%
Regnskabet for 1993 er ikke aflagt efter de danske regnskabsvejledninger74. Resultat i 2001 er
påvirket af ekstraordinær avance ved salg af datterselskabsaktier på 1.807 mio. kr. før skat.
1993 Regnskabet
Under anvendt regnskabspraksis beskrives garantihensættelser, der er den eneste type af
hensættelser ud over udskudt skat.
I noten er der specificeret årets bevægelser, og der er sammenligningstal. Således er
præsentationen og oplysning god i forhold til øvrige regnskaber fra 1993, hvilket dog skal ses i
lyset af postens betydning ved vurdering af regnskabet. Med dette for øje kunne en omtale i
ledelsesberetningen måske have været på sin plads.
2001 Årsrapporten
I beretningen omtales de generelle indregnings- og målingskriterier for garantihensættelser i et
selvstændigt afsnit. Under anvendt regnskabspraksis75 oplyses hvad der er indeholdt i posten,
lige som der oplyses om generelle kriterier for indregning og måling. Noten til regnskabsposten
viser i hovedtræk årets forskydning inklusive sammenligningstal. I forhold til 1993 er den
væsentligste ændring omtalen af garantiforpligtelserne i ledelsesberetningen.
2002 Årsrapporten
74 Virksomheden børsnoteres først i 1997. 75 Vestas oplyser at man med aflæggelse af årsrapporten for 2001 følger strukturen for årsrapporter aflagt efter ÅRL, hvorimod indregning og måling først sker med virkning fra 2002.
56
Implementeringen af den nye ÅRL medfører ikke ændringer for regnskabsposten, dog vælger
Vestas at aflægge årsrapporten i Euro. I regnskabsberetningen oplyses følgende:
Fra og med 2002 indeholder garantihensættelser i henhold til Regnskabsvejledning nr. 17 en forventet refusion fra leverandører.
Dette er i overensstemmelse med RV 17, afsnit 51. Omtalen under anvendt regnskabspraksis er
identisk med 2001 udgaven og må anses for at være mangelfuld i forhold til kravene i RV 17
afsnit 86 ff. Noten i 2002 udgaven svarer til den for 2001, dog er den udvidet med en forfalds-
tidsoversigt, som der er krav om jf. RV 17, afs. 60 1. pkt. 2. afsnit.
Opsummering
Samlet set er der kun en begrænset udvikling af præsentationen over årene. Omtalen i
beretningen ligesom omtalen under anvendt regnskabspraksis er øget fra 1993 til 2001 og 2002,
men det kan lige så meget ses i lyset af, at man ikke fulgte regnskabsvejledningerne på dette
tidspunkt. Den begrænsede omtale i beretningen og anvendt regnskabspraksis skal ses i lyset af,
at der er tale om ordinære garantiforpligtelser og ikke en række specifikke hensættelser.
Samtidigt er der er tale om en meget smal aktivitet / produktgruppe, set i forhold til andre
analyserede virksomheder.
Sammenligning af regnskabspraksis mellem Vestas Wind Systems A/S og NEG Micon A/S
Da der her er tale om to virksomheder med meget ens aktivitet, kunne det være interessant at
undersøge, hvorvidt man har forskelle i regnskabspraksis.
Sammenholder man de analyserede regnskaber / årsrapporter giver det anledning til enkelte
observationer.
Vestas vælger allerede i 1993 at præsentere en note, der viser årets forskydninger med
sammenligningstal. Begge virksomheder har ved deres regnskabsaflæggelse fokus på
regnskabsposten i såvel 2001 som 2002. For begge virksomheder er regnskabsposten en
væsentlig post. Det ser ud som om, at NEG Micon i 2001 og 2002 har lidt mere fokus på
regnskabsposten, da den omtales under afsnittet omkring de generelle risici. Dette skal dog ses i
lyset af den store hensættelse, man må foretage i 1999 som følge af fejl i projekter i USA.
Herefter har man et øget behov for mindske usikkerheden, hvilket bedst gøre ved at øge
oplysningerne.
57
Rent konkret ses ikke, at man har forskellig regnskabspraksis omkring garanti- og service-
forpligtelser, ligesom overgangen til hverken ÅRL eller RV 17 giver anledning til omtale af
ændringer i praksis.
Fusionen mellem de to virksomheder vurderes ikke at have betydning for den regnskabsmæssige
behandling af andre hensatte forpligtelser.
3.2.11 William Demant Holding A/S (tidligere Oticom)
Hovedtal, i t.kr. 2002 % 2001 % 1993 %
Årets resultat 578.565 481.389 62.305 Egenkapital, ultimo 427.767 168.656 191.490 Andre hensatte forpligtelser, ultimo 1) 75.249 18% 94.741 56% 18.716 10%Årets ændring i andre hensatte forpligtelser 1) (19.492) -3% (12.116) -3% 6.114 10%
1) Da der i 2002 ikke er specifikationer på typer af forpligtelser, er andelen af
pensionsforpligtelser anslået ud fra 2001.
1993 Regnskabet76
Som følge af forventet børsnotering i 1995 vælger man med 1993-regnskabet at ændre praksis,
således at man følger de danske regnskabsvejledninger. Denne praksisændring berører også
hensættelser. I beretningen omtales den beløbsmæssige indvirkning, der giver sig udslag i
yderligere hensættelser på 11 mio. kr. Således har hensættelserne været undervurderede frem til
1993. Under anvendt regnskabspraksis redegøres der for ændringen:
Hensættelser til bidrag og omkostninger i returperioden på solgte varer
Herudover er der ikke omtale af den anvendte regnskabspraksis for hensættelser. I noten er der
med sammenligningstal en specifikation opdelt på garantiforpligtelser og øvrige hensættelser.
2001 Årsrapporten
Årsrapporten for 2001 er meget sparsom mht. oplysninger, hverken i årsberetningen eller under
anvendt regnskabspraksis er der oplysninger. Regnskabsnoten svarer til den, der er gengivet i
1993.
Således er årsrapporten for 2001 klart den rapport i analysen, der har udviklet sig mindst fra
1993 til 2001, hvilket kan undre, dels i forhold til at der er sket børsnotering i mellemtiden, dels
at regnskabspostens betydning stiger forholdsmæssigt fra 1993 til 2001.
76 Selskabet børsnoteres i 1995.
58
2002 Årsrapporten
Som tidligere år er der ingen oplysninger i beretningen. Overgang til ÅRL giver ikke anledning
til ændret regnskabspraksis, dog omtales hensatte forpligtelser under anvendt regnskabspraksis.
Omtalen er dog i generelle termer. Noten er ikke længere specificeret på typer, men viser årets
forskydninger med sammenligningstal. Som ledsagende tekst til noten angives hvad posten
indeholder. Beskrivelsen svarer til den der indledningsvist er nævnt under anvendt
regnskabspraksis. Mest synlige ændring er omtalen under anvendt regnskabspraksis.
Opsummering
Set over hele perioden har udviklingen været meget begrænset. Godt nok kommer der i 2002
beskrivelse af den anvendte praksis, men den er i generelle termer, og noten går væk fra at
specificere på typer. Jeg vurderer at informationsværdien falder fra 2001 til 2002. Man kunne
med fordel have valgt at lave en matrice med forskydning på den ene led og typer på den anden,
svarende til en række af øvrige rapporter.
3.2.12 Sammenfatning77
Analysen viser at praksis for de analyserede virksomheder har udviklet sig over perioden. Der er
flere forhold der gør sig gældende.
Generelt er der en tendens til, at andre hensatte forpligtelser forholdsvis udgør en mindre andel i
forhold til f.eks. egenkapitalen. Således er der en indikation af, at ændringen i regnskabs-
bestemmelserne har medført en opstramning omkring eventuelle hemmelige reserver .
Den mest markante ændring er dog forbedringen i oplysningerne, hvilket gælder for såvel omtale
under anvendt regnskabspraksis som graden af specifikationer i noterne. Det er tydeligt, at RV
17 har haft betydelig indflydelse på denne udvikling. Analysen viser, at virksomhederne i flere
tilfælde har implementeret bestemmelserne, inden der har været krav herom. Dette er dog også et
resultat af, at flere af virksomhederne er begyndt at følge de internationale regnskabsstandarder,
der gennem IAS 37 sætter tilsvarende krav.
Overgang til ÅRL har kun i få tilfælde givet anledning til ændring af regnskabspraksis for de
analyserede virksomheder, hvilket også hænger sammen det ovennævnte.
Hvorvidt de nye bestemmelser i praksis har gjort det nemmere at behandle andre hensatte
forpligtelser er ikke umiddelbart til at vurdere. Der er dog ingen tvivl om, at man som
77 Samlet oversigt er vedlagt som bilag 7
59
regnskabsbruger i betydeligt omfang har fået et bedre udgangspunkt for vurdering af
regnskabsposten, dels i forhold til den enkelte virksomhed over en årrække, dels i forhold til
andre virksomheder indenfor f.eks. samme branche.
60
4 REVISION AF ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER
Efter at have analyseret udviklingen i den regnskabsmæssige behandling af andre hensatte
forpligtelser rettes blikket mod revisionen af andre hensatte forpligtelser.
Lige som ledelsen skal tage stilling til den nye regnskabsregulering, skal revisor tage stilling til
dels den nye regnskabsregulering, dels regnskabsaflæggers fortolkning heraf.
Målet med revision af et regnskab er at sætte revisor i stand til at udtale sig om, hvorvidt regnskabet i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med en bestemt regnskabsmæssig begrebsramme. 78
Hertil kommer, at der næsten samtidigt med den ny ÅRL sker udskiftning af de gamle REV med
nye revisionsstandarder (RS). Disse træder i stort omfang i kraft for regnskabsperioder, der
begynder 1. januar 2003 eller senere, hvorfor de i løbet af 2003 er implementeret.
Som indledningsvist nævnt vil der ikke være en dybere gennemgang af definitionen af revision i
forhold til andre relaterede opgaver, heller ikke en vurdering af væsentlighed eller risiko,
ligesom der i forhold til revisionsprocessen primært vil være fokus på udførelse af revisionen af
regnskabsposten; andre hensatte forpligtelser, herunder vurdering af revisionsmål og -beviser.
4.1 Revisionsniveauer
Da en årsrapport består af mange dele / niveauer, opdeles revisionen ligeledes. Opdelingen sker
på forskellige måleniveauer, hvor revisor påser overensstemmelse med regnskabsreguleringen.
Således skal revisor opnå en begrundet overbevisning om, at der er denne overensstemmelse. RS
200.8 ff. Anfører, at revisor skal opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder fejlinformation, hvilket i hovedtræk svarer til REV 1, afsnit 2.7.
Der arbejdes med 3 måleniveauer i forbindelse med revision, disse er79:
1. Årsrapporten
2. Revisionsområder / transaktionscykler
3. Revisionsmål
Der er tale om et hierarkisk system, således at niveau 3 er indeholdt i niveau 2, der igen er en del
af niveau 1. Opdelingen kan skitseres således:
78 RS 200.2. første punktum. 79 Arens, Alvin A. m.fl., Auditing An Integrated Approach, kapitel 6
61
1. Årsrapporten
(Årsregnskab samt evt. ledelsesberetning og -påtegning)
2. Revisionsområder / transaktionscykler
Salg, indbetaling & debitorer, Køb, udbetaling & kreditorer, Lønninger og gager, Finansiering
3. Revisionsmål
Tilstedeværelser, Ejendomsret, Værdiansættelse, Fuldstændighed, Periodisering og Præsentation
4.1.1 Årsrapporten (Målniveau 1)
Hvad en årsrapport omfatter, fremgår af ÅRL § 2; årsregnskab, ledelsesberetning og
ledelsespåtegning80. Revisors påtegning gælder den samlede årsrapport.
Fokuserer man på årsregnskabet, består det af resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse
og noter. Disse elementer har en indre sammenhæng gennem de transaktioner, der registreres i
virksomhedens bogholderi.
4.1.2 Revisionsområder / cykler (Målniveau 2)
Ovennævnte transaktioner inddeles typisk i 4 transaktionscykler81:
Salg, indbetalinger og debitorer
Køb, udbetaling og kreditorer
Finansiering
Lønninger og gager
Sammenhængen i disse transaktionscykler kan for Køb, udbetaling og kreditorer illustreres
således: Et køb genererer en registrering (debitering) i resultatopgørelsen som omkostning eller
f.eks. på varelageret ved varekøb, samtidigt registreres der (kreditering) på den pågældende
kreditor. Ved den senere betaling sker der igen en registrering (debitering) på kreditoren og en
registrering (kreditering) på banken82. Denne indre sammenhæng kan revisoren bruge i sin
80 Kan udvides med eventuelle supplerende beretninger, jf. § 2, stk. 2., disse er dog ikke omfattet af revisionspligten jf. § 135. 81 Christensen, Mogens m.fl., Revision koncept og teori, s. 286, arbejder med tilsvarende revisionsområder 82 Denne cyklus kunne eventuel udvides yderligere, hvis der f.eks. var tale om køb i fremmed valuta, hvor der ved betalingen opstår en kursdifference, der ligeledes skulle registreres, moms mv.
62
revision, således at der ved revisionen af kreditorer indirekte opnås sikkerhed omkring f.eks.
omkostningerne.
Flytter man med udgangspunkt i målniveau 2 fokus på andre hensatte forpligtelser, vil de
sjældent direkte indgå i disse transaktionscykler. Revisor har derfor svært ved at opnå
tilstrækkelig overbevisning omkring hensatte forpligtelser ved revision af disse transaktions-
cykler alene.
Et område, hvor revisor kan opnå overbevisning, kan være garantiforpligtelser. Ved revision af
debitorer kan man få en vis overbevisning ved gennemgang af f.eks. udstedelse af dekorter eller
kreditnotaer. Samtidig kan man ved at analysere (erstatnings-) køb også få overbevisning af
omkostninger til garanti.
Ser man derimod på hensatte forpligtelser i form af omstrukturering eller retssager og lign., er de
karakteriseret ved, at der er få enkeltstående transaktioner, der ikke naturligt indgår i
transaktionscyklerne. Dertil kommer, at der for denne type af transaktioner sjældent er fastsat
dokumenterede forretningsgange og der dermed ikke er fastlagt interne kontroller, hverken
manuelle eller programmerede.
Et aspekt er også, at den hensatte forpligtelse skal være identificeret og registreret i bogholderiet,
hvilket ikke vil være tilfældet, hvis forholdet af ledelsen er vurderet til at være en eventual-
forpligtelse eller helt uvæsentligt. Som nævnt skal begivenheden, der ligger til grund for den
hensatte forpligtelse, ligge forud for status. Transaktionen vil først komme et stykke ud i
fremtiden, efter revisionen er afsluttet, i modsat fald vil der være beløb blive indregnet som en
(ordinær) forpligtelse.
Konklusionen er derfor, at revision af hensatte forpligtelser via revisionsområder / transaktions-
cykler kun i begrænset grad kan give en begrundet overbevisning om, at der ikke er fejl. Derfor
er det for revisor nødvendigt i større omfang at gå et niveau dybere for at få sin overbevisning.
4.1.3 Revisionsmål (målniveau 3)
Som nævnt og i overensstemmelse med REV 1 er der følgende revisionsmål, der indgår på
målniveau 3:
63
Tilstedeværelse, der dækker over eksistensen af enten en transaktion i resultatopgørelsen eller
eksistensen af et aktiv eller en forpligtelse på balancetidspunktet.
Ejendomsret, vedrører den juridiske ret over et indregnet aktiv eller at forpligtelsen vedrører
virksomheden.
Værdiansættelse, med andre ord et spørgsmål om målingen er sket i overensstemmelse med
lovgivningen. Som nævnt under gennemgangen af den regnskabsmæssige behandling, kan det
for bl.a. hensatte forpligtelser betyde en væsentlig element af skøn, der så skal vurderes.
Fuldstændighed, herved forstås at alle transaktioner, aktiver og forpligtelser registreres i
virksomhedens regnskab.
Periodisering, indebærer at indtægter og omkostninger henføres korrekt til den relevante
regnskabsperiode.
Præsentation i regnskabet, betyder at transaktioner og andre elementer i årsrapporten rubriceres
og oplyses i overensstemmelse med lovens regler og definitioner.
ISA 500, der ved redaktionens slutning ikke er udsendt af FSRs Revisionstekniske udvalg
udbygger revisionsmålene med:
- Forekomst, der dækker over gyldig transaktion eller hændelse, der vedrører virksomheden og
regnskabsperioden.
- Nøjagtighed, som er udtryk for på den ene side en eksakt opgørelse, og på den anden side en
korrekt allokering / periodisering. Således udelades periodisering som selvstændigt revisionsmål.
En anden måde at anskue revisionsmål er, at de er udtryk for ledelsespåstande eller udsagn.
Således fremsætter ledelsen via regnskabsaflæggelsen en samlet påstand, hvoraf indregningen af
andre hensatte forpligtelser er en delpåstand. Implicit i denne påstand ligger at de hensatte
forpligtelser er: til stede, de er fuldstændige, målingen er foretaget efter bedste skøn samt at
præsentationen og oplysningen i årsrapporten er tilstrækkelig mv.
4.1.4 Revisionsmål relateret til andre hensatte forpligtelser
Da alle revisionsmål i større eller mindre grad vil relatere sig til andre hensatte forpligtelser, er
der fokuseret på tilstedeværelsen, fuldstændighed, præsentationen og målingen. Ud fra en
væsentligheds- og risikovurdering, antages disse revisionsmål at være af størst betydning. Her
kan der komme en diskussion omkring retlig eller faktisk forpligtelse.
64
4.1.4.1 Tilstedeværelse
Ved revision af tilstedeværelsen er sigtet primært en kontrol af, hvorvidt der eksisterer en hensat
forpligtelse. Det er ikke så meget spørgsmålet, om det skulle være en gældspost, hvilket knytter
sig til revisionsmålet præsentation (nøjagtighed), men et spørgsmål om virksomheden har en
forpligtelse. Således skal det pålideligt kunne dokumenteres, at forpligtelsen er til stede, dvs. at
der er tale om en forpligtelse. Revisionen vil derfor bestå i at vurdere den dokumentation, der
fremlægges, samt eventuelt at få den bekræftet fra andre kilder.
4.1.4.2 Fuldstændighed
Revisionen af fuldstændigheden kan derimod være mere kompleks, da revisor indirekte selv skal
forsøge at finde hensatte forpligtelser, der ikke nødvendigvis er registreret i virksomhedens
økonomistyringssystem. Som nævnt er der typisk få rutiner for registreringen, hvorfor revisionen
på dette område er vanskeliggjort. Revisor kan vurdere, hvorvidt virksomhedens egen
søgeproces er systematiseret og tilrettelagt således, at der er formodning om, at disse registreres i
fuldstændigt omfang (test af interne kontroller)83 84. Systemrevisionen, der i dette tilfælde ofte vil
foregå ved interview med samtidig dokumentation for angivne kontroller, vil ikke være
tilstrækkelig til at opnå et pålideligt bevis85.
Et væsentlig element ved revision af fuldstændighed er et indgående kendskab til virksomheden.
Kendskab til f.eks. virksomhedens processer og produkter kan give en forhåndsindikation om
særlige risikoområder, hvor hensatte forpligtelser kan opstå . Men også kendskab til f.eks.
virksomheden markeder kan have betydning, dette gælder såvel for indkøb som salg. Købes der
f.eks. på et usikkert marked86, kan det måske være svært at gøre regreskrav gældende, hvis
kunder angiver mangler ved et videresolgt produkt.
4.1.4.3 Præsentation
Som den regnskabsmæssige gennemgang viste, har oplysningerne omkring andre hensatte
forpligtelser udviklet sig betydeligt gennem de seneste år, og ikke mindst med de øgede
oplysningskrav i ÅRL og RV 17. Dette udfordrer revisor i forhold til revisionsmålet
83 Gjelstrup, Revisionsorientering, A 6.8, juli 1997, der i artiklen redegør for revisionen af eventualforpligtelser, men det vurderes på dette område også at gælde for hensatte forpligtelser. 84 Dette forudsætter bl.a. et tilfredsstillende registreringssystem, der f.eks. kan afgrænse garantiomkostninger i forhold til andre produktionsomkostninger. 85 Hertil kommer at systemrevision ikke kan stå alene jf. REV 1, afsnit 7.2. 86 F.eks. leverandørvirksomhed kontrolleret af den lokale mafia, eller geografisk / kulturel fjern leverandør, der er vant til anden kodeks for samhandel end den, der er gældende herhjemme.
65
præsentation. Revisor har overordnet 2 opgaver, på den ene side at påse at kravene overholdes,
dvs. at alle krævede oplysninger er givet i form af omtale under anvendt regnskabspraksis og i
noter mv. Langt hen ad vejen kan det ske ved at bruge loven og vejledningen som en form for
checkliste. På den anden side skal revisor vurdere, hvorvidt de givne oplysninger er korrekte og
pålidelige. Ved f.eks. retssager eller andre prekære sager kan der være et politisk spil i forhold til
modparten, hvilket kan farve fremstillingen i oplysningerne87. Revisor skal så vurdere, hvorvidt
det er i overensstemmelse med bl.a. de grundlæggende krav til årsrapporten.
4.1.4.4 Måling, revision af regnskabsmæssige skøn
Et central revisionsmål er målingen. Ved målingen af andre hensatte forpligtelser vil der blive
foretaget en række forudsætninger, der ofte bygger på skøn, hvilket øger risikoen for fejl.
Der kan nævnes hensættelse til tab på en retssag eller garantihensættelser som eksempler på
poster med skønnet indhold. Til hjælp for revisionen af skøn er der udgivet RS 540, Revision af
regnskabsmæssige skøn .
I RS 540, afsnit 10 gengives følgende:
Revisionen skal vælge en eller flere af følgende fremgangsmåder ved revisionen af et regnskabsmæssigt skøn:
(a) Gennemgå og teste fremgangsmåden, der er anvendt af ledelsen til at udøve det regnskabsmæssige skøn
(b) udøve et uafhængigt skøn til sammenligning med det af ledelsen udøvede, eller (c) revidere efterfølgende begivenheder, som bekræfter skønnet.
Ved gennemgangen og test af fremgangsmåden drejer det sig om af få en overbevisning om, at
det grundlag, der ligger bag er fuldstændigt og relevant, samt at det er anvendt fornuftigt i
skønsvurderingen. Herved kan revisor få overbevisning om nøjagtigheden i forhold til de
foretagne skøn.
Væsentlig er vurderingen af de forudsætninger, der ligger til grund. Her foreslår standarden, at
revisor overvejer, hvorvidt forudsætningerne er; rimelige ift. tidligere opnåede resultater, i
overensstemmelse øvrige anvendte forudsætninger og i overensstemmelse med ledelsens planer.
Således skal det undersøges, om der er relevans, konsistens og kontinuitet. Hertil kommer, at
skønnene ikke må være påvirket af subjektive forhold, dvs. de skal være neutrale. Flere af disse
begreber går igen i de grundlæggende forudsætninger, som nævnt i ÅRL § 13. Herved
87 RV 17, afsnit 96, bør i den sammenhæng iagttages.
66
understreges endnu en gang, at detailregulering og dermed revisionen på dette område er meget
vanskelig, hvorfor vurderingen skal ske i forhold til disse grundlæggende forudsætninger.
At revisor skal udøve et uafhængigt skøn, er med til at sætte perspektiv på det af ledelsen
udøvede skøn. Som hovedregel vil denne handling give en bekræftelse af det foretagne skøn.
Men det kan også være et udgangspunkt til en diskussion med ledelsen i de tilfælde, hvor der kan
sås tvivl omkring skønnet. Såfremt der er tale om eget skøn, skal egne forudsætninger vurderes.
Er der tale om, at man indhenter skøn hos tredje mand, skal dette skøn vurderes efter de samme
retningslinjer, som er gældende for det af ledelsen foretagne skøn. Pålideligheden af et eksternt
skøn skal vurderes ud fra kendskab til tredjemand og dennes kendskab til regnskabsaflægger.
Alt efter hvilken type hensat forpligtelse der er tale om, så vil en gennemgang af begivenheder
efter status verificere de foretagne skøn. Man skal dog erindre afgrænsningen mellem hensatte
forpligtelser på den ene side og gæld samt eventualforpligtelser på den anden. Alt efter hvor
hurtigt efter status revisionen ligger, vil man kunne få dokumentation for realiserede tal for
perioden. Disse kan så sammenholdes med de forudsatte.
Tager man eksemplet med en retssag, så kan der efterfølgende være afsagt en dom, der så
eventuelt efterfølgende er anket til et højere niveau. Alt efter hvilken dom, der på første niveau
blev fældet, kan det be- eller afkræfte dele af de forudsætninger, der er lagt til grund. Er der
faldet endelig dom, vil det blive indarbejdet. RS 560, Efterfølgende begivenheder behandler
dette område.
For at opnå begrundet overbevisning indsamler revisor tilstrækkelige beviser til at be- eller
afkræfte ledelsespåstande og dermed revisionsmålene. Mht. til at indhente revisionsbeviser
omkring skøn vil dette ofte være svært, ligesom pålideligheden kan være begrænset88. I
næstfølgende afsnit behandles forskellige bevistyper til afdækning af andre hensatte forpligtelser.
4.2 Revisionsbeviser
Lige som forskellige beviser har forskellig styrke i en mordsag (fingeraftryk, vidner der så
noget og mordvåbenet), findes der forskelle i bevisstyrker, der giver revisor et grundlag for en
konklusion i påtegningen. RS 100 vejleder i afsnit 52 ff. omkring vurdering af beviser, således i
RS 100.52:
88 RS 540.8, 2. punktum
67
Revisor skal tilvejebringe tilstrækkeligt og egnet bevis som grundlag for konklusionen.
RS 100.52 arbejder med begreber som tilstrækkelige og egnede beviser, hvor førstnævnte
kan siges at gå på kvantiteten og sidstnævnte på kvaliteten. I afsnit 54 oplistes en række
generelle betragtninger omkring bevisers pålidelighed:
(a) Bevis fra eksterne kilder er mere pålideligt end bevis, der er frembragt internt (b) bevis, der er tilvejebragt internt, er mere pålideligt, når det har været genstand for
hensigtsmæssige kontroller inden for virksomheden (c) bevis, der er tilvejebragt direkte af revisor, er sandsynligvis mere pålideligt end bevis, der er
tilvejebragt fra virksomheden (d) bevis i form af dokumenter og skriftlige erklæringer er med større sandsynlighed pålidelige end
mundtlige udtalelser.
For eksterne bekræftelser er der en særskilt regnskabsstandard; RS 505. Standarden sætter
retningslinjer for revisors anvendelse af eksterne bekræftelser. Revisor skal vurdere i hvilke
tilfælde en ekstern bekræftelse er nødvendig og / eller hensigtsmæssig.
Vender man tilbage til de generelle betragtninger for revisionsbeviser, så vil revisors fysiske
kontrol og observation i forhold til de fleste hensatte forpligtelser sjældent give overbevisning.
Beviser kan relatere sig til enkelte revisionsmål, eller flere på én gang. Under forudsætning af
gode interne kontroller vil f.eks. analyser af målingen af afholdte garantiomkostninger være
pålidelige til en hvis grad. I forhold til garantiforpligtelser kan der være (interne) salgsaftaler, der
præciserer garantiforpligtelsen, der således bekræfter den juridiske forpligtelse og dermed f.eks.
tilstedeværelsen, ejendomsretten og måske dele af målingen. Er der desuden en af kunden
underskrevet ordrebekræftelse, vil det styrke bekræftelsen af tilstedeværelsen.
I forhold til f.eks. omstruktureringer vil der foreligge den krævede omstruktureringsplan. Dette
kan være et internt dokument, der via sin offentliggørelse får en højere bevisstyrke. Det er i den
sammenhæng, at diskussionen omkring konstruktive og juridiske (hensatte) forpligtelser vil have
en betydning. Ligesom en konstruktiv forpligtelse, der gennem virksomhedens handlemåde kan
skabe en berettiget forventning hos tredje mand, vil det også give revisor en øget pålidelighed
omkring interne dokumenter vedrørende dette forhold. Ligeledes vil det underbygge foretagne
observationer og forespørgsler, der ellers kun har mindre styrke.
Således kan man se det at få overbevisning omkring revisionsmålene via revisionsbeviser som en
form for matrice, hvor der på tværs af mål og beviser fra flere kilder, sker en total overbevis-
ning, der vurderes at være tilstrækkelig pålidelig. Dette skal så igen sammenholdes med den
68
overbevisning, man evt. fik på målniveau 2 ved revision af transaktionscykler. Hvorledes revisor
i øvrigt dokumenterer revisionen, herunder udarbejdelse af arbejdspapirer, ses der hér bort fra,
men der henvises eventuelt til RS 230, Dokumentation .
Udover de nævnte eksempler på revisionsbeviser, findes der revisionsbeviser og / eller
revisionshandlinger, der har udviklet sig til at være omfattet af god revisionsskik89. En række
heraf er i forhold til andre hensatte forpligtelser af betydning. Disse beviser er: Advokatbrev,
Engagementsoversigt samt Ledelseserklæring.
4.2.1 Advokatbrev
Advokatbreve sigter primært på hensatte forpligtelser i form af igangværende eller truende
retstvister. I brevet, der sendes til virksomhedens faste advokatforbindelse, spørges advokaten,
hvorvidt man har kendskab til verserende eller truende retssager eller erstatningskrav, dvs.
tilstedeværelse og fuldstændighed. Er det tilfældet, spørges der til advokatens vurdering af
sagernes sandsynlige udfald, herunder økonomiske konsekvenser. Vurderingen af udfaldet er
dels et spørgsmål, om der reelt er tale om en forpligtelse, dvs. tilstedeværelse og fuldstændighed,
dels en vurdering af den økonomiske konsekvens og dermed målingen af forpligtelsen, hvis
beløb er angivet.
Herudover spørges der til, hvorvidt advokaten i øvrigt har kendskab til forhold, der kan have
indflydelse på regnskabsaflæggelsen.
Revisor kan så sammenholde ledelsens vurdering med den, der er foretaget af advokaten. Man
kan dog forvente, at ledelsen ved sin egen vurdering af sagerne har konfereret med advokaten. I
de tilfælde hvor ledelsens vurdering er væsentlig forskellig fra advokatens, vil det kræve en
velbegrundet argumentation fra ledelsens side, da advokaten ud fra sin profession og erfaring
formodes at kunne foretage den bedste vurdering. Dog kan der være selvfølgelig være sager,
hvor ledelsens har særlige informationer, hvilket dog burde være kommunikeret videre til
advokaten til støtte for sagen. Modsat kan advokaten i sit svar til revisoren (og eventuel kopi til
ledelsen) måske have interesse i at være forsigtig, således der ikke overfor ledelsen skabes en for
positiv forventning til udfaldet af sagen og indirekte dermed advokatens arbejde.
Ud over advokatbrevet kan revisor ved gennemgang af korrespondancen mellem parterne og
advokaten få indsigt i sagsforløbet for derigennem at foretage sin egen vurdering af sagen,
inklusive udfald og økonomiske konsekvenser.
89 Fastsættes bl.a. gennem REV og nu RS samt evt. responsumsager, der afgøres af Responsumudvalget under FSR.
69
Desuden kan der i advokatbrevet være forespørgsler til inkassosager, der primært sigter på
bekræftelse af målingen af debitorer.
Ud over det egentlige advokatbrev kan revisoren via revision af regnskabets poster i øvrigt
udbede dokumentation for afholdte advokatomkostninger, herunder modtagne honorarnotaer.
Heraf kan fremgå hvilket arbejde, advokaten har lavet, herunder verserende sager. Disse kan så
sammenholdes med brevet, der bedst fremsendes i sidste del af revisionen og dermed kontrollere
fuldstændighed og tilstedeværelse af sagerne. Samtidig vil man ved gennemgangen af kontoen
for advokatudgifter se, om det er samme advokat, der varetager alle virksomhedens sager.
Udsendelse af advokatbreve anses ligeledes som god revisionsskik jf. ISA 501, del C., der dog
endnu ikke er sendt ud som RS fra FSR. Der er mellem Finansrådet og FSR fastsat retningslinjer
for oplysninger på engagementsoversigten.
4.2.2 Engagementsforespørgsel til pengeinstitutter mv.
Ved en forespørgsel til virksomhedens pengeinstitut, oplyses engagementet herunder finansielle
instrumenter, garantistillelser og kautioner mv. Således fås ekstern bekræftelse på en række
poster i regnskabet, herunder eventuelle eventualforpligtelser. I de tilfælde, hvor virksomheden
har stillet kautioner overfor tredje mand, og tredje mand er i økonomiske vanskeligheder, kan en
hensat forpligtelse komme på tale. Et andet eksempel er de tilfælde, hvor der kautioneres for
koncernforbundne parter herunder datterselskaber. Det er ligeledes ved responsum sag (f.eks.
961 og 1202) fastlagt, at det er god revisionsskik at afstemme alle likvider til originaldokument,
herunder svar på engagementsforespørgsel.
4.2.3 Ledelsens regnskabserklæring
Som en del af god revisorskik anmoder revisor ledelsen om en erklæring vedrørende en række
svært reviderbare områder. REV 5, Vejledning om ledelsens regnskabserklæring direkte
omhandlede ledelsens regnskabserklæring. Den nugældende RS 580, Ledelsens udtalelser er
bredere og behandler ledelsens udtalelser generelt, men omtaler også ledelsens
regnskabserklæring specifikt. Som bilag til standarden er et eksempel på en erklæring. Denne er
udvidet betydeligt i forhold til REV 5, der nævner 5 forhold, hvor RS 580 nævner 14. Da der er
tale om eksempler, skal den tilrettes virksomhedens særlige forhold. I forhold til andre hensatte
70
forpligtelser kunne ledelsen udtale sig om, at disse er fuldstændige / til stede, at skøn er foretaget
under hensyn til alle kendte oplysninger og efter samme principper som tidligere år, at
omstruktureringsplanen er fuldstændig, og at omstruktureringen forløber som forventet. Er der
større enkeltsager, hvortil der er hensat, kan disse positivt nævnes. Et konkret eksempel kunne
være NEG Micon A/S´ hensættelse vedrørende Vindmølleprojekt i USA. Således kunne
bekræftes, at opgørelsen af møller er fuldstændige, herunder at direkte afledte omkostninger er
skønnet nøjagtig.
Ledelsens regnskabserklæring har sin berettigede styrke specielt i forhold til fuldstændighed, da
revisor i søgningen efter ikke registrerede begivenheder sker i mørke , og ledelsen burde være
vidende om kendte men ikke registrerede forhold.
Erklæringen er ikke udtryk for en ansvarsfraskrivning fra revisors side, da erklæringen ikke må
erstatte revisionen i øvrigt af de pågældende områder. Dette skal ligeledes kommunikeres til
ledelsen, for belyse erklæringens formål, og for at understrege den øvrige revisions betydning.
At det at indhente ledelsens regnskabserklæring er god revisionsskik, er også fastsat ved
responsumsager90. Den skriftlige erklæring er mere pålidelig end en mundtlig udtalelse jf. RS
100.54, (d).
4.2.3.1 Ledelsens regnskabserklæring i praksis
Til belysning af praksis for disse erklæringer er der indhentet standard ledelseserklæringer fra de
4 største revisionsfirmaer. Disse er vedlagt som bilag 8 - 1191.
Heraf fremgår bl.a. følgende:
Erklæringerne er i den modtagne standardudgave udvidet betydeligt i forhold til de i REV 5
nævnte, hvilket bekræfter behovet for udfyldelsen i RS 580. Samtidigt viser det også, at alle 4
revisionshuse har implementeret RS 580.
Erklæringen omfatter mellem 13 og 20 forhold. Der er dog enkelte punkter, der ikke vil være
aktuelle for alle virksomheder.
Herudover ses, at alle 4 positivt erklærer sig omkring fuldstændigheden og / eller
tilstedeværelsen af (hensatte) forpligtelser, herunder retssager der kan danne grundlag for
90 Eksempelvis Responsumsag 610 fra før REV 5 og Responsumsag 999 efter REV 5. 91 Af hensyn til offentliggørelsen er regnskabserklæringerne blevet anonymiseret.
71
hensættelser. Bemærkelsesværdigt er det måske, at der ved spørgsmålet om fuldstændighed af
forpligtelser, herunder eventualforpligtelser, kun i 2 tilfælde sker forespørgsel til
fuldstændigheden af aktiver eller eventualaktiver. Dette kunne være tegn på, at man i praksis
stadig ikke har indarbejdet neutralitet. Til gengæld kan det også tolkes således, at revisor
foretrækker en undervurdering af resultatet, i tilfælde af at der efterfølgende fremkommer
forhold, der kunne trække i modsat retning. Denne holdning kunne vurderes især at gælde ved
spørgsmål om going concern.
I et enkelt tilfælde har man inddraget miljøforpligtelser i erklæringen.
I 2 tilfælde har man i forlængelse af erklæringen indsat et skema, hvori ikke korrigerede fejl
oplistes. Herved understreges hvilke forhold, der ikke er rettet, men ligger under det fastlagte
væsentlighedsniveauet og dermed ikke forrykker et retvisende billede92.
Sammenfattende kan konkluderes, at praksis for de udvalgte revisionshuse er i
overensstemmelse med RS 580. Samtidigt har flere af de analyserede revisionshuse arbejdet
videre med erklæringerne.
4.2.4 Opsummering
Fælles for alle de 3 gennemgåede beviser er, at de er forholdsvis pålidelige, og at de til en vis
grad sigter på tilstedeværelsen og især fuldstændigheden af hensatte forpligtelser. Sammenholder
man det med de relativt få omkostninger, der er forbundet med at indhente disse
revisionsbeviser, bør revisor under alle omstændigheder indhente disse. Ud over bekræftelsen af
tilstedeværelsen og fuldstændigheden kan engagementsoversigten og advokatbrevet hjælpe ved
vurderingen af målingen og nøjagtigheden.
4.2.5 Revisionsbeviser i øvrigt
Ud over de anførte revisionsbeviser kan revisor være nødsaget til at finde andre måder at
afdække andre hensatte forpligtelser.
En anden kilde til bekræftelse af hensatte forpligtelser kan være generalforsamlings- og
bestyrelsesprotokollen. Især i forhold til omstruktureringer kan protokollerne være af betydning.
92 Praktisk tilgang til krav i RS 240.53
72
Omstruktureringer kræver typisk en længere tidshorisont, ligesom at beslutningerne typisk tages
på bestyrelsesniveau. Ved gennemgangen kan man måske få et indtryk af omfanget af
omstruktureringen, og dermed bedre vurdere, hvorvidt f.eks. omstruktureringsplanen er
tilstrækkelig, hvilket kan have betydning for bl.a. målingen. Ud over omstruktureringer kan der i
protokollerne også være omtale af større erstatnings- og retssager93.
4.2.6 Svig fra ledelsens side
Som tidligere nævnt er der ved den regnskabsmæssige behandling et øget element af skøn.
Ønsker ledelsen bevidst at foretage regnskabsmanipulation, kunne andre hensatte forpligtelser
være et oplagt område. Udøves bevidst forkerte regnskabsmæssige skøn, vil der være tale om
bevidst fejlinformation, hvorfor der vil være tale om besvigelser94.
Det er revisors ansvar at tilrettelægge revisionen, således at der med begrundet overbevisning
ikke er fejlinformation i regnskabet95.
Dette betyder, at revisor bl.a. i sin indledende risikovurdering ikke alene skal tage hensyn til
risikoen for utilsigtet fejlinformation, men tillige skal være opmærksom på forhold, der kan
indikere, at risikoen for regnskabsmanipulation er forøget.
Der skal ikke her foretages en uddybende gennemgang af revision af svig, dog skal man i forhold
til ovennævnte gennemgang af bevisstyrker og bevistyper have for øje, i hvilke tilfælde ledelsen
har mulighed for at give fejlinformation, og hvorledes dette kan afdækkes. Fejlinformationen kan
som nævnt bestå af forkerte skøn, men det kan også være bevidst udeladelse af begivenheder
eller transaktioner, hvilket også er nærliggende i forhold til andre hensatte forpligtelser. Forsøger
ledelsen bevist at give fejlinformation, vil ovenstående revisionshandlinger og beviser ikke give
sikkerhed for, at disse forhold afdækkes. Ledelsen kan have kontaktet f.eks. en anden advokat,
der skal føre netop en særlig prekær sag, og samtidig udeholdt eventuel relateret honorarnota fra
bogholderiet. Det samme kunne gøre sig gældende for engagementsforespørgslen til
pengeinstituttet, hvor der kan være optaget lån i et andet pengeinstitut. I forhold til sidstnævnte
kan revisor ved forespørgsler til Tinglysningskontoret eller person- og bilbogen evt. få oplyst,
om der er registreret hæftelser eller pantsikkerheder på virksomhedens aktiver.
RS 240 giver i bilag 1 eksempler på risikofaktorer i relation til fejlinformation som følge af
besvigelser, hvor RS 240 i bilag 3 viser eksempler på omstændigheder, der indikerer fejl. I RS
240 bilag 2 er gengivet reaktionsmuligheder fra revisors side i de tilfælde hvor der er aktuelt. I
93 Aktieselskabslovens § 56, stk. 3 sammenholdt med samme lovs § 54, stk. 2 og 3 94 RS 240 afsnit 4 samt efterfølgende 95 RS 240.2 (RS 200.6) sammenholdt med REV 21, afsnit 2.3.
73
bilag 2 er der også et afsnit omkring ikke-rutine journalposteringer , som andre hensatte
forpligtelser ofte vil være. Disse kræver, som ordene siger, særlig opmærksomhed. Centralt
ligger også i RS 240, at revisor gennem interview og diskussion med ledelsen skal afdække
eventuelle svagheder, der kan medføre fejlinformationer, heri ligger et element af forebyggelse.
Der kræves en højere grad af skepsis og overvågenhed, hvilket kan medføre større afstand til
ledelsen, hvilket kan gøre revisionen mere usikker. Derfor er det vigtigt, at revisor går i dialog
med ledelsen, dels for at fremhæve ledelsens ansvar, dels for at redegøre for revisors opgaver og
ansvar. I forlængelse heraf kan man igen trække linjer til diskussionen, hvem revisor
repræsenterer, og hvem der i praksis vælger revisor. Er det ledelsen selv, eller
generalforsamlingen?
Den løbende dialog mellem revisor og ledelse er vigtig, ikke mindst af præventiv karakter. Hvis
revisor løbende er ajour, er sandsynligheden for, at fejlinformation opdages, større, end hvis
revisor alene kommer de samme 14 dage i marts, år efter år. Samtidigt opretholder revisor et
løbende kendskab til klienten og kan bedre agere i forhold til ændringer i virksomheden, der har
betydning for revisionen.
De seneste års erhvervsskandaler understreger, at fokus på besvigelser har sin berettigelse.
4.2.7 Sammenfatning
Revision af andre hensatte forpligtelser er på flere områder besværliggjort. Andre hensatte
forpligtelser indgår sjældent i transaktionscykler, hvorfor indirekte sikkerhed kun undtagelsesvist
kan opnås. I forhold til revisionsmålene er det især svært at opnå sikkerhed omkring
fuldstændigheden, da andre hensatte forpligtelser sjældent indgår i de daglige registreringer i
virksomheden. Også i forhold til målingen er revisionen vanskeliggjort, dog er der med RS 540
givet retningslinjer til vurderingen af de skøn, der ofte udgør et betydeligt element. Disse
retningslinjer kræver dog erfaring og kompetence fra revisors side. Hertil kommer at revisor skal
sikre, at præsentationen er fyldestgørende, og at den underbygger de foretagne finansielle
dispositioner. Dette er vigtigt, ikke mindst med de i RV 17 stillede krav til præsentationen.
De typer af revisionsbeviser, som revisor skal bruge, varierer meget, alt efter hvilken type af
hensat forpligtelse der er tale om. For en række hensatte forpligtelser f.eks. garantiforpligtelser
og hensættelser til omstruktureringer findes ofte kun interne opgørelser, hvor pålideligheden er
lav. Det kræver også erfaring og ekspertise hos revisor at revidere andre hensatte forpligtelser.
Har man derimod mulighed for at få tredjemand til at bekræfte en hensat forpligtelse, hvilket
74
kunne være tilfældet, hvis advokaten bekræfter en hensættelse vedrørende en retssag, er det mere
pålideligt. Et revisionsbevis der har udviklet sig med de nye RS er ledelsens regnskabserklæring.
Indholdet er udvidet betydeligt, og blandt de store revisionshuse er der sket fuld implementering.
4.3 Spørgeskemaundersøgelse af praksis
For at få belyst, hvorledes revisor i praksis vurderer revisionsmålene og revisionsbeviser, har jeg
udarbejdet et spørgeskema. Spørgeskemaet er bl.a. valgt, da det er svært direkte at få adgang til
revisors dokumentation og arbejde i øvrigt96.
Spørgeskemaet, der er vedlagt som bilag 13, er inddelt i 4 afsnit.
I første afsnit skal respondenten vurdere betydningen af de enkelte revisionsmål i forhold til
revisionen af andre hensatte forpligtelser. Herved ønskes belyst hvorvidt der i praksis sker en
vægtning af revisionsmålene ved revisionen af andre hensatte forpligtelser. Således kan revisor
vurdere, hvorvidt der ved revisionen af andre hensatte forpligtelser er forhold, der gør, at særlige
revisionsmål vægtes højere.
Forud for undersøgelsen forventes målingen (værdiansættelsen) at være vægtet højt grundet øget
element af skøn. Samtidig antages at præsentationen vægtes højt, da beskrivelsen af den
usikkerhed, der ligger i posten, skal præsenteres på tilfredsstillende vis. Sidst men ikke mindst
vil fuldstændighed forventes at have en høj betydning, da forsigtighedsprincippet gennem mange
år har haft betydning.
I andet afsnit skal respondenten vurdere hvilke revisionsbeviser, der i praksis er bedst egnet til
revisionen af forskellige typer af andre hensatte forpligtelser. Besvarelserne vil give information
om sammenhænge mellem revisionsbeviser og typer af andre hensatte forpligtelser. Der
forventes positiv sammenhæng mellem bl.a. retssager og advokatbrev samt engagementsoversigt
og Nødlidende kontrakter, kautioner mv. jf. gennemgangen foroven.
Tredje afsnit sigter på revisors vurdering af ændring af sin revision som følge af ÅRL og RV 17.
Således skal respondenten vurdere om de i 1. afsnit nævnte revisionsmål har ændret deres
betydning ved revisionen. Ligeledes skal vurderes hvorvidt der er sket en ændring i brugen af
revisionsbeviser.
96 Der henvises i øvrigt til bilag 12 omkring valg af metode.
75
Sidste og fjerde afsnit er besvarelse af almene data så som alder, ancinitet, antal revisionsklienter
samt om respondenten har hjemme i et af de 4 store revisionshuse.
Parameteren alder og ancinitet bruges til at se, hvorvidt ældre og mere erfarne revisorer i deres
revision i praksis adskiller sig fra yngre og mindre erfarne, herunder er det særligt vurderingen af
ændring i revisionen som følge af de nye bestemmelser, der er interessant. Der kunne være en
formodning om, at man den erfarne revisor gør som man plejer , og altid har gjort.
Antallet af revisionsklienter samt fordelingen heraf fortæller om typen af erfaring, dels i forhold
revision generelt, dels kompleksiteten af de reviderede virksomheder, der antages at øges
proportionalt med størrelsen97. Hvorvidt respondenten har hjemme i et af de 4 store
revisionshuse skal belyse, om denne gruppe adskiller sig fra de andre. I den sammenhæng kunne
det have været interessant at undersøge, hvorvidt der imellem de 4 store revisionshuse er
forskelle, men det er min vurdering, at besvarelse heraf vil skade besvarelsesprocenten, da der
herved ville kunne ske generalisering af den enkelte revisionsvirksomhed ud fra få svar.
Der er udsendt spørgeskema til 147 statsautoriserede revisorer i efteråret 2003. Udvælgelsen er
sket på baggrund af fortegnelse i Revisorkalender 2003, udgivet af Revifora. Fortegnelsen er
udarbejdet på baggrund af oplysninger fra FSR pr. juli 2002. Således er statsautoriserede
revisorer med bestået eksamen i efteråret 2002 ikke med, hvilket ikke anses for at have væsentlig
indflydelse98. Fortegnelsen angiver medlemmer hos FSR, herunder hvem der har deponeret
beskikkelsen. Der er alene udsendt til praktiserende revisorer, da der ønskes belysning af
gældende praksis.
Udvælgelsen er sket tilfældigt, således er der fra hver af fortegnelsens 49 sider99 valgt 3
revisorer; nummer 7, 9 og 13 på listen. I de tilfælde, hvor spørgeskemaer er kommet retur, enten
pga. ny adresse eller deponeret beskikkelse, er der sendt til den 10. efter den udvalgte i
fortegnelsen.
4.3.1 Almene resultater af undersøgelsen
Oversigt over samtlige svar er vedlagt som bilag 14.
97 Antagelsen ligger implicit i den ny ÅRLs opbygning. 98 Ved telefonisk henvendelse til FSR blev oplyst, at man ikke ønsker at udlevere medlemsfortegnelse. 99 Fortegnelsen er opstillet alfabetisk efter den enkelte revisors hjemby (registreret adresse).
76
Besvarelses-procenten udgør 51 %, hvilket anses for meget tilfredsstillende100. Den efterfølgende
vurdering følger opbygningen i spørgeskemaet. Dataene er bearbejdet via statistikprogrammet
SPSS, hvorved eventuel signifikans er statistisk dokumenteret. Der er således kun statistisk
belæg i de tilfælde, hvor der er tale om signifikante forskelle.
At alder og anciennitet hænger godt sammen, er ikke den store overraskelse. Opstilles der er
regression, hvor ancienniteten afhænger af alder, er der en meget høj forklaringsgrad. At
hældningskoefficienten jf. bilag 14 er lige under 1, kan forklares af, at man tidligere var yngre,
da man blev SR. Ved at fratrække anciennitet fra alder får man den alder, hvor vedkommen blev
SR101.
For at få størrelsesmæssigt homogene grupper, er alder grupperet således i den videre
bearbejdning:
29 40 år, 23 respondenter
41 54 år, 24 respondenter
55 67 år, 22 respondenter
Parameteren alder er også brugt til at vurdere svarene i forhold erfaring idet det antages, at der
med større alder er større erfaring102.
Ud fra svar på antal af revisionskunder af de forskellige regnskabsklasser er der opdelt i følgende
revisor-typer :
B-orienteret, har mindre end 5 klasse C-virksomheder som klienter, 26 respondenter
C-erfaren, har mindst 5 klasse C-virksomheder som klienter, 28 respondenter
D-kendskab, har mindst 5 klasse C-virksomheder og mindst 1 klasse D-virksomheder som
klienter, 16 respondenter
Andelen af svarende revisorer der har hjemme i de 4 største revisionshuse, ligger over andelen,
der er opgjort jf. Brancheanalysen januar 2003 jf. bilag 16. Dette kan hænge sammen med, at de
store revisionshuse har en forholdsvis stor andel af Cand. merc. aud.`ere og derfor en større
100 Samme besvarelsesprocent er i øvrigt opnået af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin ved brancheanalyse jf. bilag 16. 101 Ved denne kontrol viste sig, at enkelte revisorer har taget fejl af anciennitet som SR og år i branchen generelt, hvorfor der i den videre analyse er taget udgangspunkt i alder. 102 For videre diskussion omkring revisorers erfaring henvises til artikel i Institut for Regnskab om Regnskab , s. 186 ff. af Claus Holm.
77
forståelse for nødvendigheden af besvarelse af spørgeskemaer og lign. relateret til Cand. merc.
aud. studiet.
Revisor hos "Final" Personer %Ja 27 37,5Nej 45 62,5Total 72 100
4.3.2 Resultat af vurdering af revisionsmål103
Den gennemsnitlige vurdering af revisionsmålene er som følger:
Samlet vurderingTilstedeværelse 1,86Ejendomsret 1,92Værdiansættelse 1,76Fuldstændighed 1,79Periodisering 2,58Præsentation 2,30
Oversigt 4.3.2
Således vægtes betydningen af værdiansættelsen højest og fuldstændighed i næsten tilsvarende
grad. At værdiansættelse vægtes så højt skal formentlig ses i lyset af, at revisor i særlig grad
ønsker at revidere det skøn, der ligger bag målingen. I vurdering af målingen ligger også
vurdering af de forudsætninger, der ligger bag målingen, hvorfor der ikke kun er tale om,
hvorvidt regnskabschefen kan addere eller multiplicere rigtigt.
At fuldstændighed er vægtet en anelse højere end tilstedeværelse kan bekræfte, at revisor i sin
revision stadig er påvirket af forsigtighed. Da de dog ikke er signifikant forskellige, må man dog
erkende, at der er en vis symmetri omkring lige netop disse to revisionsmål.
Det kan undre, at præsentationen ligger signifikant under vurderingen af de 3 højst vurderede, da
præsentationen, herunder omtalen under anvendt regnskabspraksis, ofte har en væsentlig
betydning ved vurderingen af regnskabsposten. Således kan det være udtryk for, at revisor har et
højere fokus på balancen (den beløbsmæssige opgørelse) frem for præsentationen som helhed.
Dog er med RV 17 fastsat forholdsvis konkrete regler, der af revisor hurtigt kan vurderes,
hvorvidt disse er overholdt.
103 Der henvises til bilag 17 for oversigter fra statistiske analyser.
78
Revisionsmålet periodisering er tillagt mindst betydning, hvilket hænger sammen med, at
spørgsmålet primært vedrører, hvorvidt begivenheden, der ligger til grund for hensættelsen, er
sket på balancetidspunktet. Dette giver sædvanligvis ikke de store problemer i praksis.
4.3.2.1 Vurdering af revisionsmål i forhold til alder af revisor.
29 - 40 år 41 - 54 år 55 - 67 år totalTilstedeværelse 1,96 1,96 1,57 1,84Ejendomsret 2,13 1,91 1,64 1,90Værdiansættelse 1,52 1,78 1,95 1,75Fuldstændighed 1,48 1,78 1,95 1,74Periodisering 2,39 2,44 2,73 2,51Præsentation 2,30 2,48 2,14 2,31
Total, gns. 1,96 2,06 2,00 2,01
Oversigt 4.3.2.1104
Den yngre revisor vurderer totalt set revisionsmålene højere, og det er midtergruppen, der
vurderer dem lavest. Forskellen er dog ubetydelig. Ser man på forskelle de 3 grupper i mellem,
har de unge og lidt ældre revisorer fokus på værdiansættelse og fuldstændighed, hvor de ældste
revisorer i større grad fokuserer på såvel tilstedeværelse som ejendomsretten. En forklaring herpå
kan være, at den ældre gruppe af revisorer gennem mange års erfaring i højere grad har rutine i at
vurdere måling. Samtidigt har han / hun et mangeårigt kendskab til sine kunder og er derfor i
mindre grad usikker på fuldstændighed. Endvidere har den ældste gruppe af revisorer oplevet
tidligere tiders tendens til rundhåndede hensættelser. Præsentationen vurderes højst af den
ældste gruppe af revisorer. Opdeles besvarelser i meget stor betydning eller ikke meget stor
betydning , er der signifikant forskel ved vurdering af værdiansættelsen. Således er
værdiansættelsen vægtet signifikant af den ældste gruppe i forhold til den yngre.
Da der herudover ikke er signifikante forskelle, er forskellene alene udtryk for tendenser.
104 Total stemmer ikke nødvendigvis med total i oversigt 4.4.2, da ikke alle respondenter har oplyst alder.
79
4.3.2.2 Vurdering af revisionsmål i forhold til type af revisor
B-orienteret C-erfaren D-kendskab Total
Tilstedeværelse 1,84 1,70 2,00 1,82Ejendomsret 1,84 1,81 2,00 1,87Værdiansættelse 1,84 1,67 1,80 1,76Fuldstændighed 1,68 1,85 1,73 1,76Periodisering 2,68 2,41 2,60 2,55Præsentation 2,28 2,33 2,13 2,27
Total, gns. 2,03 1,96 2,04 2,01
Oversigt 4.3.2.2105
Opdelingen i typer af revisorer giver ikke indtryk af særlige tendenser i forhold til at revidere
større og evt. mere komplekse virksomheder. Præsentationen vægtes lidt højere for D- end B-
og C-revisorer . Denne sammenhæng er i fin overensstemmelse med ÅRLs opbygning herunder
de øgede oplysningskrav der stilles de større virksomheder, samt kravene i RV 17. Det
bemærkes at vurderingen af fuldstændighed er meget ens for alle 3 grupper.
4.3.2.3 Vurdering af revisionsmål i forhold til om revisor har hjemme hos Final 4
Nej Ja totalTilstedeværelse 1,82 1,85 1,83Ejendomsret 1,82 2,04 1,90Værdiansættelse 1,82 1,65 1,76Fuldstændighed 1,91 1,58 1,79Periodisering 2,73 2,31 2,58Præsentation 2,33 2,27 2,31
Total, gns. 2,07 1,95 2,03
"Final 4"
Oversigt 4.3.2.3
Der er ikke de store forskelle, dog vægtes værdiansættelsen noget højere blandt Final 4
revisorerne. Opdelt på niveauer jf. bilag 17, er der med et signifikansniveau på 6 % forskel i
vurderingen af fuldstændighed. For 4 af de 6 revisionsmål vurderes de højere blandt Final 4
revisorerne. Der er således en tendens til øget fokus på de enkelte revisionsmål hos Final 4 .
Dette kan skyldes større andel af (større) revisionskunder hos Final 4 jf. bilag 18.
105 Total stemmer ikke nødvendigvis med total i afsnit 4.4.2, da ikke alle har oplyst fordelingen i typer af klienter.
80
4.3.3 Opsummering
Tilstedeværelse, Ejendomsret, Værdiansættelse og Fuldstændighed er tillagt størst betydning.
Laveste betydning har Periodisering og Præsentationen. Opdelingen på alder, revisor-type eller
revisionshus viser ikke afgørende forskelle. Opdelt på alder er der enkelte forskelle i vurderingen
af revisionsmålene.
4.3.4 Resultat af vurdering af revisonsbeviser
Analysen er foretaget af 2 omgange, først vurderes egnetheden af enkelte bevistyper i forhold til
samme type af hensatte forpligtelser, derefter vurderes hvorvidt de enkelte bevistyper dækker de
oplistede type af hensatte forpligtelser.
Oversigten over de gennemsnitlige svar fremgår af denne oversigt:
Engage- Regnskabsanalyser:Ledelses Interview Advokat ment Revisions Klienterklæring af ledelse brev oversigt interne interne eksterne
Garantiforpligtelser 2,39 1,83 3,64 3,62 2,28 2,16 3,09Omstrukturering 2,21 1,42 3,71 4,49 2,93 2,77 3,26Retssager 2,11 1,66 1,19 4,44 3,62 3,45 2,92Nødlidende kontrakter mv. 2,18 1,73 2,31 2,49 2,98 2,94 3,08
Total 2,22 1,66 2,67 3,74 2,94 2,82 3,09Oversigt 4.3.4
4.3.4.1 Typer af andre hensatte forpligtelser
I forhold til garantiforpligtelser vurderes interview af ledelsen at være bedst egnet ved
revisionen. Således kan revisor gennem interview få uddybet opgørelsesmetode og
forudsætninger ved bl.a. målingen af garanti- og serviceforpligtelser. Herudover vurderes at
regnskabsanalyser såvel klientens egne som revisors at være egnet. At advokatbrev og
engagementsforespørgsler ligger sidst kan forklares ved, at de i højere grad sigter mod andre
typer af forpligtelser. Jf. bilag 19 vurderes advokatbrev, engagementsoversigt samt eksterne
regnskabsanalyser at være signifikant dårligere egnet end interviewet, ledelseserklæringen og de
revisor-interne regnskabsanalyser.
Til revision af hensættelser til omstruktureringer er det igen interview af ledelsen, der anses for
bedst egnet, og der er en stor afstand op til ledelsens regnskabserklæring på 2. pladsen. Igen vil
revisor få mulighed for at stille uddybende spørgsmål til bl.a. den iflg. RV 17 krævede
omstruktureringsplan. Interviewet kan dels give uddybende svar, dels give overbevisning
81
omkring fuldstændigheden af planens elementer. Statistikken underbygger interviewets
placering, idet afstanden til den nærmeste er signifikant. Ledelseserklæringen er også vurderet
signifikant bedre end de fleste andre beviser. Sammenholder man vurderingen af
omstruktureringen med vurderingsbilledet for garantihensættelserne, er de meget ens. Dette er
lidt pudsigt, da de 2 typer af forpligtelser er meget forskellige. Hvor garantiforpligtelserne er
tilbagevendende / ordinære, er hensættelser til omstruktureringer typisk af ekstraordinær
karakter.
Retssager revideres ikke overraskende bedst via advokatbrev. Antages det at advokaten altid
inddrages og er informeret omkring verserende sager, vurderes det også at være den rette
indgangsvinkel. Alt efter størrelse af virksomheden kan der være en intern juridisk afdeling, der
varetager dele af de juridiske spørgsmål. I de tilfælde kombineres udtalelse fra den interne leder
med den eksterne advokat. Via interview af ledelsen, der er placeret som nr. 2, kan revisor evt.
vurdere, hvorvidt der f.eks. er sager under opsejling. Det kunne være en uoverensstemmelse med
en større kunde, hvor der endnu ikke er inddraget advokat. Statistisk er forskellen mellem
advokatbrevet og interviewet ikke signifikant, men til gengæld er der mellem advokatbrevet og
de øvrige beviser en signifikant forskel.
Interview af ledelsen vurderes også for nødlidende kontrakter mv. bedst egnet. Analysen viser
også, at regnskabsanalyser kun i forholdsvis ringe grad er egnet til denne type af hensat
forpligtelse. Alle typer af regnskabsanalyser vurderes signifikant ringere end de tre mest egnede
revisionsbeviser.
4.3.4.2 Vurdering af bevistyper for garantier i forhold til revisors alder.
Engage- Regnskabsanalyser:Ledelses Interview Advokat ment Revisions Klient Uvæg-
Alder erklæring af ledelse brev oversigt interne interne eksterne tet gns.29 - 40 2,33 1,89 3,28 3,61 2,00 1,67 2,44 2,4641 - 54 2,32 1,55 4,00 3,68 2,27 2,32 3,41 2,7955 - 67 2,88 2,00 3,71 3,65 2,76 2,65 3,53 3,03
Total 2,49 1,79 3,68 3,65 2,33 2,21 3,14Oversigt 4.3.4.2
Inden for de enkelte områder er der kun få tendenser til sammenhæng mellem alder og vurdering
af bevistyperne i forhold til alderen. Eneste signifikant forskel findes i vurderingen af de eksterne
regnskabsanalyser, hvor de yngre revisorer vurderer dem højest. En forklaring på forskellen i
82
vurderingen af de klient interne analyser kan være, at de ældste revisor pga. af bevisets lave
styrke vurderer det som mindre egnet, hvor den unge revisor gennem mindre erfaring ønsker at
støtte sig til klientens beregninger, da de jo må vide bedst . Mht. de eksterne analyser fokuserer
den yngste gruppe af revisorer måske mere på bevisets styrke, frem for at vurdere hvorvidt
eksterne er bedre til at estimere garantiforpligtelser i forhold til klientens interne.
4.3.4.3 Vurdering af bevistyper for omstruktureringer i forhold til revisor alder106
Engage- Regnskabsanalyser:Ledelses Interview Advokat ment Revisions Klient Uvæg-
Alder erklæring af ledelse brev oversigt interne interne eksterne tet gns.29 - 40 2,44 1,56 3,39 4,39 2,67 2,33 2,72 2,7941 - 54 1,82 1,36 3,95 4,59 2,86 2,86 3,55 3,0055 - 67 2,50 1,44 3,69 4,31 3,38 3,06 3,50 3,13Total 2,21 1,45 3,70 4,45 2,95 2,75 3,27
Oversigt 4.3.4.3
Som det også var tilfældet for garantihensættelser, er der et noget uensartet billede, når man
skærer vurderingerne op i alder. Ved de revisions- og klient interne regnskabsanalyser er der en
tendens til, at vurderingen falder i takt med alderen. Tendensen er ikke signifikant, men
sammenholdt med resultatet for garantihensættelserne er det sikkert de samme årsager, der ligger
til grund.
Der, hvor forskellen er mest signifikant, er vurderingen af ledelseserklæringen. Den noget højere
vurdering af mellemgruppen er dog svær at forklare, særligt i forhold til at modtagelse af
ledelseserklæringen efter udsendelsen af REV 5 i 1981 må anses god revisionsskik. Da det er
godt 20 år siden, at revisionsvejledninger er fremkommet, passer det dog med, at midtergruppen
har startet deres karriere i perioden omkring udgivelsen og derfor måske i højere grad tillægger
den værdi. Om end egnetheden ikke nødvendigvis er proportional med god revisionsskik.
106 Der henvises til bilag 20 for statistiske analyser
83
4.3.4.4 Vurdering af bevistyper for retssager i forhold til revisor alder107
Engage- Regnskabsanalyser::Ledelses Interview Advokat ment Revisions Klient Uvæg-
Alder erklæring af ledelse brev oversigt interne interne eksterne tet gns.29 - 40 1,88 1,76 1,06 4,65 3,82 3,47 2,53 2,7441 - 54 1,86 1,41 1,18 4,45 3,55 3,59 3,09 2,7355 - 67 2,47 1,71 1,35 4,18 3,47 3,24 3,18 2,80
Total 2,05 1,61 1,20 4,43 3,61 3,45 2,95
Oversigt 4.3.4.4
Som det var tilfældet med omstruktureringerne, tillægger den ældste gruppe af revisorer
ledelsens regnskabserklæring mindre betydning en midtergruppen og i dette tilfælde også den
yngste. I denne del af analysen er denne forskel en af de væsentligste108. Der er en mindre
tendens i retning af, at jo mere erfaring revisoren har, des mindre betyder advokatbrevet.
Forskellen mellem den yngste og ældste gruppe er den væsentligste, dog uden at være
signifikant. Der ses i øvrigt tendenser til lavere vurdering af eksterne regnskabsanalyser, jo ældre
revisor er. Og omvendt mht. de revisionsinterne. Dette tyder på, at man med alderen i højere
grad tror på ens egne beregninger frem for klientens. Dette hænger også sammen med
ovennævnte resultater. Til gengæld er det måske lidt en bekræftelse af, at revisor i praksis finder
ud af, at det er vigtigt selv at lave regnskabsanalyser, der er renset for regnskabsaflæggers
eventuelle overoptimisme . Dog vurderes klientens regnskabsanalyser fortsat marginalt højere
end revisors egne, som det også er tilfældet ved de 2 foregående.
I modsætning til øvrige vurderinger opdelt på alder er der ikke den samme tendens til at
bevistyperne generelt vurderes lavere, jo mere erfaring revisor har. Dette kan forklares ud fra, at
der er tale om en meget specifik type af hensat forpligtelse.
4.3.4.5 Vurdering af bevistyper for nødlidende kontrakter mv. i forhold til revisors
alder109
Engage- Regnskabsanalyser::Ledelses Interview Advokat ment Revisions Klient Uvæg-
Alder erklæring af ledelse brev oversigt interne interne eksterne tet gns.29 - 40 1,94 1,82 2,24 2,47 2,88 2,71 2,76 2,4041 - 54 1,77 1,45 2,41 2,86 2,95 3,09 3,32 2,5555 - 67 2,94 1,94 1,94 2,31 3,31 3,25 3,56 2,75
Total 2,16 1,71 2,22 2,58 3,04 3,02 3,22
107 Der henvises til bilag 21 for statistiske analyser 108 Ved gruppering af svarene, er der for ledelseserklæringen signifikans ved 5 %. 109 Der henvises til bilag 22 for statistiske analyser
84
Oversigt 4.3.4.5
Opdelingen på alder viser, at der omkring ledelsens regnskabserklæring er forskel i vurderingen
af egnetheden. Således tillægger såvel den yngste som midtergruppen ledelseserklæringen
betydelig højere egnethed end den ældste gruppe. Forskellen er signifikant ved 7 % og
underbygger den tendens, der er set i ovenstående analyser. Igen kan forklaringen være, at denne
type af revisionsbevis aldrig fuldt ud er blevet accepteret af den ældste gruppe af revisorer.
Uanset at der i de 4 analyserede ledelseserklæringer direkte spørges til kontrakter og / eller
kautioner, vurderes den af den ældste gruppe som mindre egnet end de yngre grupper. Til
gengæld er pålideligheden af dette bevis mindre end enkelte af de øvrige. Samtidigt er det
bemærkelsesværdigt, hvordan vurderingen af engagementsoversigten og advokatbrevet er
modsat vurderingen af regnskabserklæringen.
Såvel advokatbrev som engagementsoversigten er i forhold til øvrige vurderinger vurderet højt,
hvilket tegner et billede af, at advokat og finansieringsinstituttet typisk er involveret omkring
væsentlige kontrakter, kautionsstillelser mv.
Det generelle billede, hvor egnetheden af bevistyperne med revisors erfaring vurderes til at være
mindre, ses også her. Hvor der for de øvrige analyser var et uensartet billede omkring
regnskabsanalyserne generelt, er der for kontrakter mv. en generel nedvurdering af
regnskabsanalyserne, jo mere erfaring man får.
4.3.4.6 Vurdering af bevistyper i forhold til om revisor har hjemme hos Final 4
Oversigten vedlagt som bilag 23 viser, at der er tendens til at revisorer hos Final 4 generelt
vægter beviserne højere. Dette kan tolkes, som at der er øget fokus på at have det fornødne
grundlag for dokumentationen. Samtidigt kan der formodes en større intern kontrol. Omdømmet
for de store revisionshuse er vigtigt, hvorfor der skal være grundlaget for dokumentationen. Det
kan betyde meget for de store revisionshuse, hvis man mister en af klienterne, eller bliver
involveret i en sag, pga. utilstrækkelig revision. Dårlig omtale og offentlighedens søgelys kan i
større grad kan påvirke det enkelte store revisionshus, hvilket f.eks. var tilfældet med Andersen i
USA.
Final 4 revisoren vægter ledelsens regnskabserklæring signifikant højere ved såvel
omstruktureringer som retssager. Via de store revisionsfirmaers interne kontroller og
standardiserede revisionsprogrammer sikres, at der i stort omfang modtages regnskabserklæring.
85
4.3.4.7 Vurdering af bevistyper i forhold til type af revisor
Ved gennemgang af oversigt vedlagt som bilag 24 samt gennemgang af statistiske resultater i
øvrigt ses, at der ikke signifikante forskelle de enkelte typer imellem.
Skal man fremhæve noget generelt, så er der en svag tendens til, at den B-orienterede revisor i
mindre grad vurderer revisionsbeviserne som egnede. Dette kan skyldes, at den B-orientede
revisor i flere tilfælde også har foretaget den daglige bogføring, hvilket gør, at man i princippet
har været hele bogholderiet igennem. At forskellen så ikke er større, kan skyldes at der er tale om
andre hensatte forpligtelser, der nok sjældent er en del af momsbogføringen .
Revisoren med D-kendskab vurderer de klient-interne regnskabsanalyser højere end C- og især
B-revisoren. Dette kan hænge sammen med, at der i D-virksomhederne typisk er mere
kompetente regnskabsafdelinger / -personale, der kan lave begrundede skøn.
4.3.4.8 Opsummering
Bemærkelsesværdigt er, at der i gennemsnit på tværs af bevistyperne er en tendens til, at disse
vurderes lavere, jo ældre revisoren bliver. Dette kan være udtryk for, at jo ældre revisoren bliver
jo større kendskab har revisoren til klienten, hvilket i større grad har betydning for revisoren.
Samtidigt kan det tolkes i den retning, at revisoren med alderen i højere grad reviderer ud fra en
god fornemmelse i maven og mindre ud fra konkrete beviser. Dertil kommer, at den ældste
revisor i mindre omfang end den yngre sidder med de konkrete revisionsbeviser i hånden.
Deraf kunne formodes, at den erfarne revisor i større grad reviderede gennem interview af
ledelsen, hvilket dog ikke er tilfældet.
Endelig kan der ligge det faktum bag, at den ældre revisor i større omfang reviderer ud fra
erfaring og rutine, og i mindre grad fokuserer på den konkrete sammensætning af bevistyperne.
Samtidigt vil der i den ældste gruppe være en række revisorer, der har taget deres
revisoreksamen med udgangspunkt i en HD-R110, hvorfor det revisionsteoretiske grundlag er
mindre.
110 Eksamen 1986 var sidste mulighed for at tage eksamen som statsautoriseret revisor med HD-R, oplyst telefonisk af FSR.
86
4.3.5 Bevistyper
Forsøger man at vurdere egnetheden af det enkelte revisionsbevis totalt i forhold til de andre
typer af andre hensatte forpligtelser, så skiller interview af ledelsen sig ud fra de andre.
Pålideligheden af dette bevis er i sig selv ikke så høj, dog kan interview af ledelsen give revisor
er fornemmelse af ledelsens omhu og nøjagtighed ved de skøn, der er foretaget og hermed også
ledelsens holdning til regnskabsaflæggelse generelt. Dog kan interview ikke stå alene og en
række af de andre bevistyper er nødvendige, dels for at få dokumentation med en højere styrke,
dels for at få bevistyper der i højere grad direkte sigter på de enkelte typer af andre hensatte
forpligtelser.
Samtidigt vurderes ledelsens regnskabserklæring som værende næst mest egnet, hvilket nok især
hænger sammen med RS 580, hvorefter der nu lægges op til at være meget dækkende. At
engagementsoversigten ligger lavest skal ses i lyset af, at den i høj grad dokumenterer
virksomhedens engagement med finansieringsinstituttet og dermed et begrænset område111.
Omkring regnskabsanalyser, så ligger de på et niveau, hvor den klient interne er vægtet
marginalt højest. Klientens regnskabsanalyser kan f.eks. danne udgangspunkt for egne
tilsvarende analyser og opfølgende interview / diskussion.
4.3.5.1 Vurdering af svar udfyldt under Andre / Andet
Andre typer af hensatte forpligtelser
Af de 75 respondenter er der 2, der har angivet andre typer af hensatte forpligtelser. I begge
tilfælde er der angivet pensionsforpligtelser . Pensionsforpligtelser har som udgangspunkt egen
post i balancen, hvorfor der er sket sammenblanding. For begge svar gælder dog, at man har
vurderet, at eksterne regnskabsanalyser er bedst egnet til revision heraf. Det formodes, at der
tænkes på aktuar eller lign.
Andet revisionsbevis
Følgende er angivet som andet revisionsbevis:
1. Restruktureringsplan
2. Internt regnskab
3. Mødereferater (3 respondenter)
4. Gennemgang af kontrakter
5. Offentliggjorte oplysninger
111 Sikkerhedsstiller o.lign. skal fremgå, hvorfor den dog kan have væsentlig relevans.
87
Ad. 1. En restruktureringsplan relaterer sig direkte til omstruktureringshensættelsen, hvorfor den
for øvrige hensættelsestyper er mindre egnet. Da en omstruktureringsplan er et krav jf. RV 17,
afsnit 71, kommenteres dette ikke yderligere.
Ad. 2. Det interne regnskab kan tilføje yderligere specifikationer, hvilket kan give anledning til
yderligere drøftelser og afklaring i forbindelse med f.eks. interview af ledelse.
Ad. 3. Mødereferater, disse er diskuteret jf. afsnit 4.2.5., hvorfor relevansen til en vis grad er
bekræftet.
Ad. 4. Gennemgang af kontrakter sigter primært på nødlidende kontrakter. Alt efter kompleksitet
af de enkelte kontrakter kan man eventuelt få virksomhedens interne juridiske afdeling til at give
en udtalelse eller få en advokat til særskilt at gennemgå dette område.
Ad.5. Offentliggjorte oplysninger kan dække over en lang række af oplysninger offentliggjort på
flere måder. Der kan være tale om pressemeddelelser, interne personaleblade eller
fondsbørsmeddelelser. Sidstnævnte er vigtige for revisor, da de per definition er væsentlige jf.
VP-loven § 27. Herudover kan man forestille sig, at revisor per automatik for tilsendt f.eks.
intern medarbejder-avis eller andre interne nyhedsbreve eller alternativt selv kan finde dem via
adgang til virksomhedens intranet. Man skal i den sammenhæng dog vurdere, hvorvidt ledelsen
har en for offentligheden skjult eller alternativ dagsorden, som kan være væsentlig ved
vurdering af virksomhedens finansielle stilling, herunder strategiske tiltag.
4.3.5.2 Sammenholdelse af svar omkring revisionsmål og revisionsbeviser
Den overordnede konklusion for revisionsmål var, at værdiansættelsen (målingen) havde den
største betydning. Sammenholder man det med, at interview af ledelsen er det mest egnede
revisionsbevis, så giver det ikke umiddelbart en direkte sammenhæng. Målingen vil typisk
relatere sig til den regnskabsmæssige opgørelse og dermed regnskabsanalyser, der overordnet
kommer ind på en af de sidste pladser, men det væsentlige i den sammenhæng er de
forudsætninger, der ligger bag. Disse vurderes bedst ved diskussion og argumentation med
ledelsen. Alle revisionsmål og alle revisionsbeviser skal selvfølgelig ses i sammenhæng og også
her er den generelle diskussion (interview) med ledelsen væsentlig, da den sætter forholdene i
perspektiv og lægger de rammer, der er ved den konkrete regnskabsaflæggelse. Selvom revisor
holder sig ajour med virksomheden og branchen, er det ledelsen, der bedst kender virksomheden
og dermed kan uddybe relevante forhold. Revisor skal så forsøge neutralt at forholde sig til de
dispositioner, der er foretaget.
88
4.3.6 Ændring i revisionen mht. revisionsmål112
%Opprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Tilstedeværelse 25 75 0 100Ejendomsret 10 89 1 100Værdiansættelse 28 73 0 100Fuldstændighed 16 84 0 100Periodisering 22 72 6 100Præsentation 51 48 1 100
Oversigt 4.3.6
I hovedparten af tilfældene har de nye regler for den regnskabsmæssige behandling af andre
hensatte forpligtelser ikke påvirket revisionen i forhold til vurderingen af de enkelte
revisionsmål. I de tilfælde, hvor de nye regler medfører ændringer, er der en tendens i retning af
at opprioritere revisionsmålene.
Alene for præsentationen er der en svag overvægt af dem, der vurderer, at dette revisionsmål
opprioriteres. At præsentationen opprioriteres hænger fint sammen med de øgede krav til
oplysning og omtale i ledelsesberetningen og under anvendt regnskabspraksis, som stilles i ÅRL
hhv. RV 17.
Det eneste tilfælde, hvor mere end én har svaret, at der er sket en nedprioritering, er
periodisering. Forklaringen herpå kan være den øgede fokus på balancen (balanceorienteringen).
Da man med ÅRL i mindre grad fokuserer på forsigtighed og i større grad ønsker neutral
regnskabsaflæggelse, kunne man forvente en opprioritering af tilstedeværelsen og
nedprioritering af fuldstændighed. Dette ses ikke, men der er dog en større andel, der
opprioriterer tilstedeværelsen i forhold fuldstændighed.
112 Der henvises til bilag 25 for statistiske analyser
89
4.3.6.1 Ændring i prioritering af revisionsmål i forhold til revisors alder
% Alder, årOpprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Tilstedeværelse 29 - 40 24 76 0 10041 - 54 23 77 0 10055 - 67 23 77 0 100
Ejendomsret 29 - 40 5 90 5 10041 - 54 5 96 0 10055 - 67 14 86 0 100
Værdiansættelse 29 - 40 43 57 0 10041 - 54 14 86 0 10055 - 67 32 68 0 100
Fuldstændighed 29 - 40 29 71 0 10041 - 54 5 96 0 10055 - 67 18 82 0 100
Periodisering 29 - 40 24 62 14 10041 - 54 24 76 0 10055 - 67 14 82 5 100
Præsentation 29 - 40 57 43 0 10041 - 54 41 59 0 10055 - 67 50 46 5 100
Gennemsnit i alt 29 - 40 30 67 3 100(uvægtet) 41 - 54 18 82 0 100
55 - 67 25 74 2 100
Oversigt 4.3.6.1
Opdelingen på alder viser forholdsvis ens vurdering, dog er der enkelte, der bør fremhæves.
For værdiansættelsen er fordelingen meget uensartet. Såvel i den yngste som den ældste gruppe
er der en forholdsvis stor andel, der vurderer at værdiansættelsen skal opprioriteres. Dette kan
hænge sammen med ÅRL´s generelle fokus værdiansættelse, der også gælder for hensatte
forpligtelser jf. ÅRL § 47, stk. 2. At der samlet set er en forholdsvis lille del, der opprioriterer,
kan ses ud fra, at der i praksis måske ikke er sket den store ændring. Også ved vurderingen af
fuldstændighed er der et uensartet billede, dog efter samme mønster som værdiansættelsen.
Umiddelbart ses ikke nogen forklaring herpå, men ser man på den gennemsnitlige vurdering i alt,
ses at den yngste gruppe har den største tendens i retning af at opprioritere, hvilket er tilfældet
for ca. 30 %. Forklaringen på, at den yngste gruppe har denne tendens, kan være, at man som
ung ikke har så mange rutiner og derfor i større grad tager ændringer i kriteriesættene til sig. At
mellemgruppen til gengæld i mindre grad ser ændringer kan være ud fra et pragmatisk
synspunkt, således at der i praksis kun i få tilfælde er sket de store ændringer, da den hidtidige
praksis på mange områder har været i overensstemmelse med ÅRL og evt. RV. Det er dog
90
bemærkelsesværdigt, at der er det skæve mønster i aldersfordelingen, da der var en
forhåndsformodning om, at villigheden til forandring ville falde proportionalt med alderen. Der
er ikke fundet signifikante forskelle.
4.3.6.2 Ændring i prioritering af revisionsmål i forhold til type af revisor
%Revisor
typeOpprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Tilstedeværelse B-orienteret 21 79 0 100C-erfaren 19 82 0 100D-kendskab 44 56 0 100
Ejendomsret B-orienteret 13 83 4 100C-erfaren 7 93 0 100D-kendskab 13 88 0 100
Værdiansættelse B-orienteret 17 83 0 100C-erfaren 37 63 0 100D-kendskab 31 69 0 100
Fuldstændighed B-orienteret 13 88 0 100C-erfaren 15 85 0 100D-kendskab 25 75 0 100
Periodisering B-orienteret 13 83 4 100C-erfaren 22 74 4 100D-kendskab 38 50 13 100
Præsentation B-orienteret 46 50 4 100C-erfaren 48 52 0 100D-kendskab 69 31 0 100
Gennemsnit B-orienteret 20 78 2 100(uvægtet) C-erfaren 25 75 1 100
D-kendskab 36 61 2 100
Oversigt 4.3.6.2
Med udgangspunkt i gennemsnittet er der en tendens til, at jo større virksomheder man reviderer,
des større ændring / opprioritering er der at spore. Dette hænger fint sammen med, at der for
klasse C virksomhederne er sket større ændringer med ÅRL og for klasse D med RV 17113.
Starter man med tilstedeværelsen, så falder revisoren med D-erfaring væsentlig udenfor, således
er der en overvægt af dem, der mener, at dette skal opprioriteres. Dette kan bl.a. skyldes RV 17
meget strenge krav til f.eks. omstruktureringer eller opstramningen på definitionen på en (retlig
og faktisk) forpligtelse. At en forholdsvis stor andel af de C-erfarne revisorer mener, at der skal
ske opprioritering af målingen, hænger sandsynligvis sammen med, at der for klasse C-
113 RV 17 er alene obligatorisk for børsnoterede, hvorfor det i princippet ikke gælder for alle D-virksomheder. I svargruppen D-kendskab er godt 80 %, der har børsnoterede klienter.
91
virksomhederne er sket øget fokus herpå. Samtidigt har ÅRL for B-virksomhederne i praksis
ikke betydet de store ændringer for værdiansættelsen.
Vurderingen af periodiseringen viser på den ene side, at jo større virksomheder der revideres, des
større opprioritering, men samtidigt er det også den gruppe, hvor der er flest, der vurderer, at der
skal ske nedprioritering. At der ved regnskabsaflæggelsen for større virksomheder i øget omfang
skal ske periodisering, ses der ikke umiddelbart en forklaring på.
Til sidst ses generelt en stor andel, der vurderer, at præsentationen skal opprioriteres. Hos
revisorer med D-kendskab er der overvægt af dem, der opprioriterer, hvilket hænger sammen
med de øgede oplysningskrav bl.a. i RV 17 afsnit 86 ff. At bl.a. ÅRL § 91 ikke resulterer i, at
flere C-erfarne revisorer opprioriterer præsentationen, kan måske undre, men det kan også hænge
sammen med at andre hensatte forpligtelser, f.eks. omstruktureringer ikke er så udprægede
blandt klasse C-virksomheder. På nær en enkelt B-orienteret revisor er man enig om at
præsentationen ikke skal nedprioriteres. Der er ikke fundet signifikante forskelle.
4.3.6.3 Prioritering af revisionsmål i forhold til hjemsted hos et Final 4 revisionshus
%"Final 4"revisor
Opprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Tilstedeværelse Nej 23 77 0 100Ja 24 76 0 100
Ejendomsret Nej 14 86 0 100Ja 0 96 4 100
Værdiansættelse Nej 21 79 0 100Ja 36 64 0 100
Fuldstændighed Nej 19 81 0 100Ja 12 88 0 100
Periodisering Nej 19 74 7 100Ja 29 67 4 100
Præsentation Nej 44 54 2 100Ja 60 40 0 100
Gennemsnit Nej 23 75 2 100Ja 27 72 1 100
Oversigt 4.3.6.3
Det overordnede indtryk viser ikke en væsentlig forskel i ændringen af revisionen i forhold til
revisionsmålene. Udsvingene inden for de enkelte revisionsmål kan i høj grad forklares ud fra de
typer virksomheder, de store og mindre revisionshuse reviderer. Således er der jf. bilag 18
92
blandt de store revisionshuse en større andel af revisorer der har hhv. C-erfaring og er D-
orienteret, hvilket påvirker ændring ift. f.eks. måling og præsentationen.
På forhånd kunne man forventes en vis konservatisme hos de store revisionshuse, dog viser
resultaterne, at der på de væsentlige områder (C og D virksomheder / revisorer) for de nye regler
er tendenser til ændringer.
Samtidigt kunne forventes, at de mindre revisionshuse ikke altid fagligt er up to date , dette
kan dog ikke bekræftes, da udsvingene set i forhold til Final 4 ligger i de samme områder, men
er som nævnt også påvirket af de typer virksomheder der revideres.
Modsat bekræfter resultaterne måske begge dele, da der generelt ikke er den store tendens til at
ændre revisionen. Endeligt kan resultaterne, som nævnt, være udtryk for at de nye regler i
praksis ikke har medført væsentlige ændringer i praksis. Alene forskellen i prioriteringen af
ejendomsretten er signifikant. Der er ikke umiddelbart et forklaring herpå.
4.3.7 Ændring i revisionen mht. revisionsbeviser114
%Opprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering total
Ledelsens regnskabserklæring 22 77 1 100Interview af ledelsen 43 56 1 100Advokatbrev 13 87 0 100Engagementsoversigt 3 97 0 100Regnskabsanalyser, revisor 19 81 0 100Regnskabsanalyser, klient 11 89 0 100Regnskabsanalyser, ekstern 6 94 0 100
Oversigt 4.3.7
Som udgangspunkt er der ikke sket de store ændringer i revisors brug af revisionsbeviser i
forbindelse med de nye regler.
Der en tendens til opprioritering af brug af interview af ledelsen. Dette hænger fint sammen med
resultaterne af vurderingen af interview af ledelsen som egnet revisionsbevis. Argumenterne for
at opprioritere vil derfor være de samme. Endelig lægger ISA 240 og flere af de nye RS´ere op til
øget dialog med ledelsen i form af forespørgsler og lign. Da målingen for hensatte forpligtelser
afhænger af ledelsens forudsætninger, kræver det at disse forudsætninger drøftes.
Opprioriteringen af ledelsens regnskabserklæring kan sikkert også tilskrives RS 580, der i
forhold til REV 5 er udvidet betydelig og derfor er mere dækkende. Jf. afsnit 4.2.3.1 har i hvert
114 Der henvises til bilag 25 for statistiske analyser
93
fald Final 4 implementeret denne del af standarden. Således afhænger årsagen til ændringen i
revision måske i mindre grad af ændringen i regnskabsreglerne og i større grad af de nye RS.
Men en kombination er også tænkelig, da en række af de nye standarder sigter på hensatte
forpligtelser.
For de øvrige beviser ligger uændret -niveauet på over 80 %, hvorfor disse i lav grad er
påvirket de nye regler.
4.3.7.1 Ændring i prioriteringen af revisionsbeviser fordelt på alder.
% Alder, årOpprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Ledelsens 29 - 40 9 91 0 100regnskabserklæring 41 - 54 29 71 0 100
55 - 67 32 64 5 100Interview af ledelsen 29 - 40 41 59 0 100
41 - 54 41 59 0 10055 - 67 46 50 5 100
Advokatbrev 29 - 40 9 91 0 10041 - 54 5 96 0 10055 - 67 23 77 0 100
Engagementsoversigt 29 - 40 0 100 0 10041 - 54 5 96 0 10055 - 67 5 96 0 100
Revisors Regnskabs- 29 - 40 14 86 0 100analyser 41 - 54 23 77 0 100
55 - 67 18 82 0 100Klient-interne 29 - 40 18 82 0 100Regnskabsanalyser 41 - 54 18 82 0 100
55 - 67 0 100 0 100Eksterne, 29 - 40 10 91 0 100Regnskabsanalyser 41 - 54 0 100 0 100
55 - 67 9 91 0 100Gennemsnit i alt 29 - 40 14 86 0 100(uvægtet) 41 - 54 17 83 0 100
55 - 67 19 80 1 100
Oversigt 4.3.7.1
Generelt er der ikke de store udsving de 3 aldersgrupper imellem.
Ser man på ændringen i anvendelsen af ledelsens regnskabserklæring, så er der med alderen en
stigning i andel af dem, der opprioriterer dem. Dette kan have sammenhæng til den tidligere
diskussion om vurderingen af dette bevis´ egnethed. Den ældste gruppe har generelt vurderet
dette bevis som mindre egnet end de øvrige grupper, men da beviset er blevet et krav med REV 5
og RS 580 er der flere fra den gruppe, der har taget det til sig, måske mere af nød end lyst. Til
gengæld medfører udvidelsen af regnskabserklæringen fra REV 5 til RS 580, at andre hensatte
94
forpligtelser i større grad er dækket. Lidt det samme kan gøre sig gældende for advokatbrevet,
der også af den ældste gruppe i højere grad er opprioriteret.
4.3.7.2 Ændring i prioriteringen af revisionsbeviser fordelt på type af revisor.
%Revisor-
typeOpprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Ledelsens B-orienteret 26 74 0 100regnskabserklæring C-erfaren 15 82 4 100
D-kendskab 25 75 0 100Interview af ledelsen B-orienteret 33 67 0 100
C-erfaren 44 52 4 100D-kendskab 63 38 0 100
Advokatbrev B-orienteret 17 83 0 100C-erfaren 7 93 0 100D-kendskab 13 88 0 100
Engagementsoversigt B-orienteret 4 96 0 100C-erfaren 4 96 0 100D-kendskab 0 100 0 100
Revisors Regnskabs- B-orienteret 13 88 0 100analyser C-erfaren 12 89 0 100
D-kendskab 38 63 0 100Klient-interne B-orienteret 4 96 0 100Regnskabsanalyser C-erfaren 11 89 0 100
D-kendskab 19 81 0 100Eksterne, B-orienteret 4 96 0 100Regnskabsanalyser C-erfaren 8 92 0 100
D-kendskab 6 94 0 100Gennemsnit i alt B-orienteret 14 86 0 100(uvægtet) C-erfaren 14 85 1 100
D-kendskab 23 77 0 100
Oversigt 4.3.7.2
Generelt ses ikke er den store forskel i vurderingen mellem en B-orienteret og en C-erfaren
revisor. Revisoren med D-kendskab har i større grad opprioriteret revisionsbeviserne, til hvilket
især er gældende for interview af ledelsen, hvor der er en overvægt af dem, der opprioriterer, og
egne regnskabsanalyser. At interview af ledelsen er opprioriteret hos revisoren med D-kendskab
kan hænge sammen med, at f.eks. oplysninger i årsrapporten ønskes uddybet, eller man ønsker at
følge op på omstruktureringsplanen jf. RV 17. Man vil kunne drøfte de valg der er taget i forhold
til at indregne forpligtelser frem for at oplyse dem som eventualforpligtelser. Således er det et
resultat af RV 17, men også af det faktum, at større virksomheder er mere komplekse, og dermed
må revisor være i dialog med ledelsen for at bevare kendskabet til klienten.
Også for revisors regnskabsanalyser ligger vurderingen markant højere for D, hvilket kan hænge
sammen med, at revisor i øget omfang ønsker at bekræfte ledelsens beregning af f.eks.
kapitalværdier. Men også kravene i RS 540.10 (b) om at udøve uafhængigt skøn kan påvirke
95
resultatet. Da reglerne i ÅRL § 37 gælder for såvel B-, C- og D-virksomheder, skulle det ikke
betyde noget, men man kunne formode, at man i større virksomheder har flere ressourcer og
bedre værktøjer til opgørelse heraf, og at der i mindre virksomheder er tendens til at bruge
kostpris som man altid har gjort . Sammenholder man det med vurderingen af målingen fordelt
på type af revisor jf. afsnit 4.3.6.2 ses lidt samme udvikling, dog ikke i mellem C- og D-
virksomheder.
4.3.7.3 Ændring i prioriteringen af revisionsbeviser fordelt på Final 4 eller ej.
%"Final 4"revisor
Opprio-ritering
Ingen ændring
Nedprio-ritering Total
Ledelsens Nej 21 76 2 100regnskabserklæring Ja 23 77 0 100Interview af ledelsen Nej 42 56 2 100
Ja 42 58 0 100Advokatbrev Nej 16 84 0 100
Ja 8 92 0 100Engagementsoversigt Nej 5 95 0 100
Ja 0 100 0 100Revisors Regnskabs- Nej 16 84 0 100analyser Ja 20 80 0 100Klient-interne Nej 12 88 0 100Regnskabsanalyser Ja 12 89 0 100Eksterne, Nej 7 93 0 100Regnskabsanalyser Ja 4 96 0 100Gennemsnit Nej 18 81 1 100(uvægtet) Ja 16 84 0 100
Oversigt 4.3.7.3
Generelt er der ingen forskel i, hvorledes beviserne prioriteres. Omkring advokatbrev er der hos
de mindre revisionshuse en øget tendens til at opprioritere.
Generelt omkring ændring i revisionen
Da respondenten alene har mulighed for at angive op- og nedprioritering eller ingen ændring, er
det ikke muligt at graduere omfanget af ændringerne. I de tilfælde, hvor der er angivet
ændringer, er det således ikke muligt at vurdere, hvor omfangsrige de er og hvilke konkrete
tiltag, der er iværksat. Da der dog er en forholdsvis lille andel, der angiver ændringer, anses dette
ikke at have betydning for undersøgelsens resultat.
96
4.3.7.4 Kvalitative kommentarer til ændringer i revisionen:
Følgende er angivet under andre revisionsbeviser:
1. Restruktureringsplaner mv., (opprioritering)
2. Bestyrelsesmøde referater, (opprioritering)
Ad. 1. Restruktureringsplanen relaterer sig direkte til hensættelser til omstruktureringer.
Opprioriteringen skal sandsynligvis ses i lyset af de øgede krav stillet i RV 17 afsnit 68 ff.
Ad. 2. Opprioriteringen af gennemgang af bestyrelsesmødereferater kan relatere sig dels til
eventuelle omstruktureringer, dels til den generelle omtale i ledelsesberetningen.
4.3.8 Sammenfatning
Vurderingen af revisionsmålene giver ikke anledning til de store overraskelser. Som forventet
blev målingen, fuldstændighed og tilstedeværelse vurderet højest. Lidt overraskende var det, at
præsentationen blev vurderet signifikant lavere end førnævnte. Opdelingen på alder viser, at den
unge generation vægter fuldstændighed og måling højest, hvor den ældste og mere erfarne
vægter tilstedeværelse og ejendomsret højest.
Vurderingen af revisionsbeviser viser, at interview af ledelsen er generelt bedst egnet til revision
af andre hensatte forpligtelser, herefter kommer ledelsens regnskabserklæring. Advokatbrevet
vurderes til primært at sigte på retssager. Engagementsoversigten er kun i mindre grad egnet. Der
er en tendens til, at jo ældre revisoren bliver, des mindre betyder det enkelte revisionsbevis,
hvilket indikerer, at den ældste revisor i mindre grad bruger revisionsbeviser som sådan, men
mere går efter helhedsindtrykket. Kun få områder er der dog signifikante forskelle.
På nær præsentationen er der ikke de store ændringer i prioriteringen af revisionsmål. Tendensen
er dog, at man opprioriterer, og kun meget få nedprioriterer. Formålet med de nye regnskabs-
regler skulle på den ene side være at forenkle regnskabsaflæggelsen (primært for de mindre
virksomheder), og på den anden side at få bedre information. Forenklingen kunne medføre en
nedprioritering af visse revisionsmål, dette ses dog ikke hos de B-orienterede revisorer, om end
tendensen til opprioritering hos dem er mindre.
Som udgangspunkt er prioriteringen af revisionsbeviserne uændret. Der er en lille tendens til
opprioritering af enkelte beviser, hvilket er mest markant for interview af ledelsen. Således er der
meget få, der vurderer, at der skal ske nedprioritering af beviser.
97
Tendensen mod opprioritering kan være udtryk for, at revisor (-standen) er i en situation, hvor
man efter en række skandaler115 i branchen skal forsøge at udvide revisionen for i større grad at
undgå at afgive forkert påtegning. Da andre hensatte forpligtelser er et område, der jf. den
indledende gennemgang er et svært reviderbar område, kan udviklingen i revisionen af andre
hensatte forpligtelser være et udtryk for en generel udvikling mod øget fokus til revisionen,
herunder revisionsmål og beviser.
115 Der tænkes bl.a. på Enron og Parmelat
98
5 KONKLUSION
Øget orientering mod den balanceorienterede indgangsvinkel, med fokus på aktiver og
forpligtelser samt definitioner herpå, giver et skift væk fra matching-princippet. Indregning i
balancen forudsætter overensstemmelse med definitioner, hvilket for andre hensatte forpligtelser
betyder, at de skal opfylde definitionen på en egentlig forpligtelse.
Hvor der i regnskabsbestemmelserne tidligere var bredere rammer for indregning af andre
hensatte forpligtelser, er disse nu indskrænket via overholdelse af definitioner, og en større grad
detailregulering, ikke mindst gennem RV 17. Detailregulering samt beslutningsdiagram og
særlige krav til omstruktureringer gør det nemmere for regnskabsaflægger at afgøre indregning
og måling. Ved den regnskabsmæssige behandling er der med RV 17 stillet øgede krav til
præsentationen.
Uanset større grad af detailregulering vil det øgede element af skøn fortsat præge
regnskabsposten.
Analysen af praksis i regnskabsaflæggelsen viser en tendens til i mindre omfang at indregne
hensættelser til generelle forhold. I analysen af regnskaber fra 1993 er der flere forhold, som i
dag sandsynligvis ikke vil blive indregnet ud fra nuværende bestemmelser. Der er en antydning
af, at der sker mindre indregning gennem det seneste årti. Hertil kommer at der især omkring
præsentation har været en tydelig udvikling i retning af mere og bedre information. Omtalen
under såvel anvendt regnskabspraksis som i ledelsesberetningen har udviklet sig meget, således
er der mere omtale og især noterne er forbedret væsentligt, hvilket især er et resultat af RV 17.
Samtidig viser analysen, at ÅRL og RV 17 kun i få tilfælde har medført ændringer i de
analyserede årsrapporter, således har man løbende tilpasset praksis til international udvikling
påvirket af IAS 37. Praksis i dag følger derfor i høj grad de nye bestemmelser.
I forhold til revision af andre hensatte forpligtelser er det stadig revisionsmål som
fuldstændighed, tilstedeværelse og måling, der vurderes at være væsentlige. Med de øgede krav
fra såvel ÅRL som RV 17 til oplysninger i årsrapporten er præsentationen også blevet et vigtig
revisionsmål.
Med den større grad af detailregulering er det også for revisor nemmere at vurdere bl.a.
tilstedeværelse og præsentation.
Dog har de seneste års erhvervsskandaler på baggrund af regnskabsmanipulationer vist, at svig
fra bl.a. ledelsens side ikke er et ophørende problem. Dette sammenholdt med RS 240 medfører,
99
at revisor skal være mere skeptisk under hele revisionen. Det er dog vigtigt, at revisor holder
dialogen med ledelsen, da et godt kendskab til klienten og virksomhedens aktiviteter er vigtig for
revisionen. Dette gælder også for revisionen af andre hensatte forpligtelser, hvor det øgede
element af skøn, fortsat kræver revisors særlige opmærksomhed, på trods af ny RS for revision af
regnskabsmæssige skøn.
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen omkring revisionsmålenes betydning bekræfter
ovennævnte. Især tendensen til, at præsentationen spiller en stadig større rolle, er markant,
hvilket hænger samt med de nye regnskabsbestemmelser. Generelt var der dog ikke de store
ændringer i prioriteringen af revisionsmålene, ud over en mindre tendens i retning af øget fokus
på målingen. Revisionen er således i mindre omfang ændret i forhold til revisionmålene.
I forhold til vurdering af revisionsbeviser viser undersøgelsen, at interview af ledelsen generelt
anses for et meget egnet bevis. Dette uanset at pålideligheden heraf er mindre end bekræftelser
og lign. fra tredjemand. Gennem interviewet er det muligt at diskutere og vurdere de af ledelsen
foretagne skøn, der ofte er forbundet med andre hensatte forpligtelser. Samtidigt vurderes
ledelsens regnskabserklæring som et vigtigt revisionsbevis, hvilket kan hænge sammen med øget
fokus herpå ved udsendelsen af RS 580, der udvider omfanget i forhold til REV 5. I praksis har
de 4 store revisionshuse herhjemme taget eksemplet på regnskabserklæring fra RS 580 til sig.
Som det også var tilfældet for revisionsmålene, har de nye regnskabsbestemmelser kun i mindre
omfang ændret revisionen i praksis. Der, hvor der er størst tendens til opprioritering, er netop
interview af ledelsen og ledelsens regnskabserklæring. Således kan en stor del af ændringen i
revisionen af andre hensatte forpligtelser tilskrives nye RS.
100
6 KILDEFORTEGNELSE
Bøger:
Andersen, Ib, Den skinbarlige virkelighed
om valg af samfundsvidenskabelige metoder ,
Samfundslitteratur, 1. udgave, 1997
Aczel, Amir D., Complete Business Statistics , Irwin McGraw-Hill, 4. udgave, 1999
Arens, Alvin A. m.fl., Auditing
An Integrated Approach , Prentice Hall, 8. udgave, 2000
Christensen, John m.fl., Virksomhedens årsregnskab , Syddansk Universitetsforlag, 4. udgave,
2003
Christensen, Mogens m.fl., Revision
koncept & teori , Forlaget Thomson A/S, 2. udgave,
2000
Christensen, Mogens, Responsumsamling til studiebrug , Forlaget FSR, 2. udgave 1996
Elling, Jens O., Årsrapporten
teori og regulering , Gjellerup, 1. udgave, 2002
Elling, Jens O., Årsregnskabsteori , FSRs Forlag, 1994
Fedders, Jan m.fl., Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder
fra dansk praksis til
IFRS , Forlaget Thomson A/S, 1. udgave 2003
Hasselager, Olaf m.fl., Årsregnskaber , Gadjura, 2. udgave, 1998
Hasselager, Olaf m.fl., Årsrapporten
Kommentarer til årsregnskabsloven , Bind 1 + 2,
Forlaget Thomsen, 3. udgave, 2001
Langsted, Lars Bo, Revisoransvar , Forlaget FSR, 4. udgave, 1997
Møller, Peder Fredslund m.fl., Regnskabsloven , Systime, 2. udgave, 1997
Rasmussen, Tage m.fl., Institut for Regnskab om Regnskab , Handelshøjskolen i Århus, 1997
Artikler
Andersen, John, Hensættelser og henlæggelser , Inspi, 2001, Nr. 4, s. 15
Fedders, Jan, Den nye årsregnskabslov
Udvalgte problemstillinger , Inspi, 2001, Nr. 6, s. 5
Gjelstrup, Anders O., Revision af eventualforpligtelser , RevisionsOrientering, A 6.8, juli 1997
Kiertzner, Lars, Revisor og besvigelser
øget fokus i lovgivning og revisionsstandarder ,
Revision og Regnskabsvæsen, 2003, Nr. 2, s. 24
Larsen, Jan Peter, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver , Revision og
Regnskabsvæsen, 2000, Nr. 12, s. 44
Møller, Peder Fredslund, Regnskabsideologien i Regnskabsrådets rapport om Revision af
årsregnskabsloven , Revision og regnskabsvæsen, 2000, Nr. 3, s.21
101
Møller, Peder Fredslund, Balance- og resultatopgørelsesorientering samt værdiansættelse ,
Notat, Cand. merc. Aud., Institut for Regnskab.
Pederser, Claus Pio, RS Nye Revisionsstandarder
en gennemgang af de nye
revisionsstandarder , Revision & Regnskabsvæsen, 2003, Nr. 6, s. 46
Rohde, Henrik, Kreativ regnskabsaflæggelse
>Accounting for Growth< , Revision &
Regnskabsvæsen, 1993, Nr. 2, s. 42
Sørensen, Henrik m.fl., Implementering af Revisionsstandarder (RS´er) i Danmark
Del 1-3 ,
Revision & Regnskabsvæsen, 2003, Nr. 10, s. 36, Nr. 11, s.42 og Nr. 12, s. 40
Andet
Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, Revisionsbranchen
analyse i Berlingske Tidendes
Nyhedsmagasin , Nr. 3, 27. januar 2003
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Regnskabsrådets rapport om Revision af årsregnskabsloven ,
marts 1999, Forlaget FSR
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Arbejdsudkast - Lovforslag med bemærkninger -
årsregnskabsloven , 21. september 1999
EU Kommissionen, Kommunikationspapir , Reinforcing the Statutory Audit in the EU ,
21.05.2003
Responsumsamling, FSR
Internationale regnskabs standarder 1-39, Bind 1 + 2, Forlaget Thomson, 2000
KPMG, Dansk Regnskabspraksis 2004 , Forlaget Thomson A/S, 2003
KPMG, Dansk Regnskabspraksis 2000 , Forlaget Thomson A/S, 1999
KPMG, Dansk Regnskabspraksis 1995 , FSRs Forlag, 1995
Norges Statsautoriserte Revisorers Forening, Standarder for revisjon og beslektede tjenester
med tilhørende uttalelser , 1997
Revifora, RevisionsOrientering A 6.8, Revision af eventualforpligtelser , 1997
PriceWaterhouseCoopers, Hensatte forpligtelser
årsregnskabsloven og IAS 37 , 2002
Revisor håndbogen 2000, Regnskab, Forlaget Thomson, 2000
Revisor håndbogen 2003, Regnskab + Revision, Forlaget Thomson, 2003
102
7 BILAGSOVERSIGT SÆRSKILT HÆFTE
Bilag 1
Sammenlignende oversigt GÅRL og RV 4 m.fl.
Bilag 2
Appendiks III, RV 17
Bilag 3
Sammenlignende oversigt ÅRL, RV 17 og IAS 37
Bilag 4
KPMG 1995, analyseresultater
Bilag 5
KPMG 2000, analyseresultater
Bilag 6
Dansk Regnskabspraksis 2003
Bilag 7
Oversigt, analyserede årsrapporter
Bilag 8
Regnskabserklæring 1
Bilag 9
Regnskabserklæring 2
Bilag 10
Regnskabserklæring 3
Bilag 11
Regnskabserklæring 4
Bilag 12
Valg af metode samt validitet mv.
Bilag 13
Spørgeskema med bilag
Bilag 14
Oversigt vedr. svar
Bilag 15
Sammenhæng mellem ancienitet og alder
Bilag 16
Brancheanalysen januar 2003
Bilag 17
Vurdering af revisionsmål
Bilag 18
Sammenhæng mellem tilknytning til Final 4 og type af revisor
Bilag 19
Vurdering af revisionsbeviser, Garantiforpligtelser
Bilag 20
Vurdering af revisionsbeviser, Omstruktureringsforpligtelser
Bilag 21
Vurdering af revisionsbeviser, Retssager
Bilag 22
Vurdering af revisionsbeviser, Nødlidende kontrakter mv.
Bilag 23
Vurdering af revisionsbeviser, Final 4
Bilag 24
Vurdering af revisionsbeviser, Type af revisor
Bilag 25
Ændring i revisionen