Annie og Steen Andersen

Hedevangen 19 og Gøttrupstrandvej 164

9690 Fjerritslev

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

Den 31.10.2018

Vindmøller Thorup-Sletten.

VVM tilladelser i Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner af 04.10.2018.

Vi påklager ovennævnte miljøtilladelser.

Vi er ejere af ejendommen Gøttrupstrandvej 164, der ligger tæt ved kommunegrænsen i umiddelbar

nærhed af møllerne i begge kommuner.

Ejendommen er en ubeboet landbrugsejendom, som vi benytter som fritids- og jagtejendom.

Det er vores opfattelse, at ejendommens store herlighedsværdi vil blive stærkt reduceret ved den påtænkte

mølleopstilling. Det er endvidere vor opfattelse, at de udførte VVM undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad

beskriver møllernes skadelige miljøpåvirkninger.

1. Natur.

Thorup-sletten er et område med en meget særpræget natur umiddelbart op til Natura 2000,

Ramsar- og fuglebeskyttelsesområde. Området er yngle- og rasteområde for et rigt fugleliv, ligesom

både flagermus, oddere og padder er almindelige. Opstillingen af de 18 store møller vil sammen

med de allerede eksisterende nærliggende mølleparker blokere fuglenes trækruter langs store dele

af Løgstør Bredning. Vi finder det i denne forbindelse især kritisabelt, at der ses bort fra normalt

gældende minimumskrav mellem store vindmølleparker, ligesom den udførte VVM undersøgelse af

påvirkning for fuglelivet kun omfatter møllerne i Vesthimmerlands kommune.

Påvirkningen for fuglelivet af de 9 møller i Jammerbugt Kommune er, så vidt vi kan se, ikke under-

søgt.

2. Visuelt.

På os virker det totalt overvældende at rejse 18 møller på 150 m (højere end Himmelbjerget) i det

flade strandengsområde, hvor den højeste naturlige bakke i nærområdet er ca. 37 m. Ligesom det

virket uforståeligt at rejse store vindmøller, hvor der af visuelle og naturmæssige årsager netop er

fjernet 35 m høje elmaster med luftledninger.

Det er vores opfattelse, at de udførte visualiseringer ikke viser et tilstrækkeligt billede af de store

møllers påvirkninger på områdets natur og kultur.

Møllerne vil virke ødelæggende på opfattelsen af kirkerne, Aggersborg, Gøttrup og Kettrup samt

vikingeborgen ved Aggersborg (ansøger til optagelse på Unescos verdensarvliste).

3. Miljø.

Der bør udføres støjmålinger og beregninger for projektet før opstillingen, bl.a. på baggrund af den

oplyste effektforøgelse for den enkelte mølle fra 3,6 MWH til 4,3 MWH.

VVM tilladelsen for Jammerbugt kommune mangler fortegnelse over gamle møller og beboelser, der

skal nedtages/nedlægges i forbindelse med opstillingen af de nye møller.

Vi påklager VVM tilladelsernes manglende krav til overvågningsprogram. Vi mener, der skal kræves

overvågningsprogrammer for samtlige miljøpåvirkninger: Lavfrikvensstøj, almindelig støj, skygge-

påvirkning, påvirkninger på natur m.m.

Vi forbeholder os ret til i den videre sagsbehandling at fremsætte supplerende bemærkninger.

På baggrund af ovennævnte skal vi anmode om, at sagen hjemvises til kommunerne til fornyet og

supplerende behandling. Hjemvises sagen ikke, bør vor klage medføre opsættende virkning for

påbegyndelse af opstillingen.

Med venlig hilsen

Annie Andersen og Steen Andersen

DN Jammerbugt

Formand: Søren Rosenberg,

Perikumvej 18 - 9440 Aabybro

Telefon: 30 24 18 34 - jammerbugt@dn.dk

Til: Nævnenes Hus Tolboden 2 8800 Viborg nh@naevneneshus.dk

30. november 2018

Klage over VVM tilladelse til opsætning af vindmøller, Thorup-Sletten, Jammerbugt Kommune. Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt Afdeling (DN) indsender hermed klage til ovennævnte VVM tilladelse - Jammerbugt Kommunes sagsnr.: : 01.16.00-G00-1-16 VVM tilladelsen giver mulighed for, at opstille 9 vindmøller i Jammerbugt Kommune og 9 vindmøl-ler i Vesthimmerlands Kommune, ved Thorup Sletten. Møllerne vil få en totalhøjde med mindst 140 m og op til maks. 150 meter. Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening gælder for de 9 planlagte vindmøller indenfor Jam-merbugt Kommunes grænse. Projektområdet Thorup-Sletten grænser op til Natura 2000-område nr. 16, ”Løgstør Bredning, Vej-lerne og Bulbjerg”. En del af møllerne opstilles i en afstand af mindre end 75 meter fra Natura 2000-området. Konsekvens vurdering viser at især de midterste møller er placeret i en trækkorridor for fugle, be-skyttet efter EU habitatdirektiv. Orbicon skriver følgende i deres analyse: (konsekvensvurdering VVM side 46 – fokusarter 7.2) ”På baggrund af eksisterende viden om både yngle- og trækfugle i området, herunder projektområdets beskaffenhed og arternes foretrukne levesteder og de foretagne observationer af forekommende fugle og flagermus i området, er det vurderet, at vindmølleprojektet, foruden damflagermus, kan påvirke tre arter af ynglefugle og ni arter af trækfugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for et eller flere af EF-fuglebeskyttelsesområderne. Det drejer sig om udpegningsarterne skestork, pibesvane, sangsvane, knopsvane, kortnæbbet gås, grågås, sædgås, lysbuget knortegås, blå kærhøg, hedehøg, hjejle og trane.” Som det fremgår af Orbicons konsekvensvurdering og gennemgang af rastende og flyvende gæs, svaner, vadefugle m.fl., så er Natura 2000 området stærkt trafikeret (se konsekvensvurdering VVM side 36, 38 og 40). Her fremgår trækmønsteret for kortnæbbet gås, for hjejle og for sangsvane. Flere af arterne er på udpegningsgrundlaget med ugunstig status. Observationerne af fuglelivet, 60 i alt, er sket i dagtimerne i 2015-2016, og DN vil dertil bemærke at mange trækfugle flyver om natten og generelt flyver lavt i tåge, blæst og diset vejr, med heraf større risici for kollision. De eksisterende møller, der ønskes nedtages, er 70 m høje. De erstattes med 150 m høje møller, og med den meget større rotordiameter bliver vingernes bestrøgne areal mere end tidoblet ind de nuværende vindmøllers areal. Både Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner har selv vurderet, at det ikke på forhånd kan afvises, at opstillingen af de nye møller kan påvirke arter på udpegningsgrundlaget i de nærtliggende Natura-2000 områder væsentligt.

2

Det er konstateret både i habitatkonsekvensvurderingen og i miljørapporten. Følgende punkter er klippet fra teksten i lokalplan 03-001 omhandlende Natura-2000 områder. Henvisning til side 17-18

Det vurderes i konsekvensanalysen, at arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 8, nr. 12 og nr. 13, kan berøres af vindmølleprojektet.

På baggrund af eksisterende viden om både yngle- og trækfuglene i området, herunder projektområdets beskaffenhed og arternes foretrukne levesteder, og de foretagne observationer af fugle i området, er det vurderet, at vindmølleprojektet potentielt kan påvirke tre arter af ynglende fugle og ni arter af trækfugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for et eller flere af EF-fuglebeskyttelsesområderne. Det drejer sig om udpegningsarterne: Skestork, pibesvane, sangsvane, knopsvane, kortnæbbet gås, grågås, sædgås, lysbuget knortegås, blå kærhøg, hedehøg, hjejle og trane.

Konsekvensundersøgelsen viser desuden, at området udnyttes af mange arter, der ikke er opført på udpegningsgrundlaget for det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde, men formentligt tilhører bestande der normalt raster i andre områder.

Det vurderes, at projektområdet kan have betydning som fourageringsområde for fugle opført på udpegningsgrundlaget EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 13 "Østlige Vejler" som ligger længere mod nord.

Danmarks Naturfredningsforenings klagepunkter: Med en gennemførelse af projektet lever Danmark ikke op til sine forpligtelser i forhold til EU-

direktiverne, idet der ikke kan være tvivl om, at projektet vil forringe naturtilstanden hvad angår

fuglene. Orbicons rapport viser klart den store trafik af trækkende og fouragerende fugle på tværs

af møllerækkerne og konkluderer, at der vil være en øget risiko for disse fugle, hvoraf der på ud-

pegningsgrundlaget er Kortnæbbet Gås, som optræder i stort antal både i fuglebeskyttelsesområ-

derne F8, F12 og F13. Desuden for Hjejle som er på udpegningsgrundlaget for F13 og optræder i

tusindvis i hele Natura2000 området N16. Selvom der vurderes at være tale om en ”bæredygtig

dødelighed” , er det dog en forringelse i forhold til den nuværende tilstand og dermed i modstrid

med forpligtelserne. Flere afsagte EU-domme er enslydende i afgørelse over projekter som ellers

vil give forstyrrelser ind i et habitatområde.

DN vil henlede opmærksomheden på en sammenlignelig sag fra en EU-dom vedr. vindmølle plan-

lægning for et ikke udpeget fuglebeskyttelsesområde i Bulgarien, hvor EU-Kommissionen har af-

sagt dom overfor Republikken Bulgarien, som har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitat-

direktivets artikel 6, stk. 2. Se linket herunder:

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=173520&pageIndex=0&doclan

g=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=833564

DN mener, at planlægning af vindmøller tværs gennem en yderst vigtig trækkorridor for mange tusinde fugle, som fouragerer/overnatter i Vejlerne og Løgstør Bredning året rundt, vil man uden tvivl påvirke N2000-området, et forhold som DN Jammerbugt mener strider mod EU direktivet, der tilsiger, at der ikke må ske forringelser af naturforholdene i området. Et væsentlig argument er ligeledes at hvis denne lokalplan effektiveres, så vil der uden tvivl opstå en barriereeffekt for fugle i Natura2000 området. Herunder skal også den kumulative effekt i samspil med de mange allerede eksisterende møller i området vurderes. DN Jammerbugt vurderer, at opstilling af store vindmøller i området vil have væsentlige negative effekter i forhold til habitatområdets udpegningsgrundlag og med stor risiko for fuglekollisioner,

3

idet møllerne ønskes placeret umiddelbart uden for Natura 2000-afgrænsningen til Løgstør Brednings habitatområde og strandenge. På strandengene fouragerer og raster bl.a. skestork, trane, andefugle, gæs og mange vadefuglearter, her i blandt hjejle. DN Jammerbugt er bekymret for at bestanden af skestork og eksempelvis trane vil lide store tab, i så fald vindmøllerne opstilles. Skestork er i fremgang i Danmark, og en betydelig del af de ca. 300 ynglepar i landet findes i Limfjordsområdet. Især Vejlerne, Nibe Bredning og Løgstør Bredning er tilholdssteder for skestork. Der er en reel risiko for, at en betydelig del af den danske bestand kolliderer med møllerne, fordi de store fugle ikke opnår de nødvendige flyvehøjde og rammes af de lange og hurtige vinger (vingespidsfart 300 km i timen). I dag passerer fuglene de eksisterende vindmøller både mellem og over møllerne, uden større problemer, når de flyver mellem deres fourageringsområder, Vejlerne og Løgstør Bredning. Med de planlagte møller frygter vi mange fuglekollosioner, et forhold som også Orbicon påpeger i konsekvensanalysen (side 53). Som udgangspunkt må det være myndighedens (kommunens) ansvar at leve op til habitatdirektivets krav og sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget – ikke kun inden for habitatgrænsen, men også hvis projektet ligger på grænsen af området eller længere uden for habitatområdet, som vil kunne påvirkes. Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven § 19 e. Miljøministeriet har til orientering udsendt følgende notat til alle myndigheder om orientering om nyere EU-domme om beskyttelse af N-2000 områder - J.nr. NST-4105000002. "Habitatdirektivets regler om beskyttelse af Natura-2000 områder (artikel 6, stk.3-4) er gennemført i dansk lovgivning". Efter regler skal myndighederne vurdere, om en ansøgt aktivitet kan påvirke et Natura-2000 område væsentligt, og i givet fald, iværksætte en nærmere vurdering af konsekvenserne. Konsekvensvurderingen skal kunne udelukke, at aktiviteten kan medføre skade på de arter og naturtyper som N-2000 området er udpeget for at beskytte. Hvid det ikke kan udelukkes, kan der ikke meddeles tilladelse. Ministeriet vil med dette brev orientere om indholdet i de to domme, som myndighederne kan tage bestik heraf i administrationen af reglerne. DN er ikke klar over om Jammerbugt Kommune, er vidende om dette vigtige opmærksomhedspunkt i Miljøministeriets notat.

DN kommentar til retlige forhold: Mølleantallet og alternative forslag: Der er ikke påvist et alternativ vindmølle antal hvilket er et lovkrav. iflg. LBK 448 10.5.2017 § 20, stk.4 I Der er indkommet andre alternativer bl.a. en reduktion med de 8 møller i den østlige række eller en reduktion med 9 vindmøller mod nord. Iflg. miljørapporten: er der foretaget vurdering af de indkomne forslag til alternativer. Det vurderes ikke at være fremkommet rimelige forslag til alternativer som er bæredygtige i forhold til, at der er tale om et saneringsprojekt hvor der skal nedtages 20 vindmøller. Et alternativt forslag om placering udenfor det udlagte vindmølleområde er ikke blevet behandlet yderligere, da det ikke stemmer overens med Vesthimmerlands Kommunes kommuneplan. DN mener ikke loven er overholdt hvilket er en retlig fejl, da ingen af alternativerne er medtaget i rapporten.

4

Barriereeffekten: er iflg. Orbicon formodentlig meget begrænset, men i praksis vanskelig at vurdere, og betydnin-gen af barriereeffekten er baseret på subjektive beregninger - dvs. der er ikke foretaget egentlig beregninger. Påvirkning af landskabet: Det er ikke påvist at anlæggenes påvirkning af landskabet er ubetænkelig, hvorfor § 2 stk. 7 i BEK 1590 ikke er opfyldt. I miljørapport er det nævnt, at det ikke kan udelukkes at de planlagte møller vil få et uheldigt visuel samspil fra enkelte områder. Det fremgår også af flere billeder samt deres tekst. Der mangler billeder fra grænsen på 28 x møllehøjden nemlig 4,2 km. Projektområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. Åbne kystområder skal friholdes for bebyggel-se og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Vindmølle projekter i Danmark viser ty-deligt, at vindmøller sagtens kan placeres uden for kystnærhedszonen for at være rentable. Møller kan f.eks. placeres i infrastrukturen som element langs med motorveje, er sund logik. DN Jammerbugts afsluttende kommentar: DN Jammerbugt samt Danmarks Naturfredningsforenings Sekretariat, vil på baggrund af det eksisterende videns grundlag, konkludere betydelige negative konsekvenser for det omkringliggende N2000 områder, herunder naturtyper og arter som er nævnt på udpegningsgrundlaget. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening, anmode Miljø- og Fødevareklagenævnet om ikke at give VVM tilladelsen til opsætning af vindmøller på Thorup Sletten, inden for kommune grænsen til Jammerbugt kommune, da VVM tilladelsen efter DN's opfattelse er i strid med habitatdirektivets forpligtigelser overfor beskyttelsen af Natura-2000 områder. Vindmøller som placeres i en af fuglenes mest benyttede trækruter bør derfor opgives. I forhold til det samlede vindmølleprojekt Thorup Sletten, som består af i alt 18 vindmøller, beliggende både i Vesthimmerland og Jammerbugt Kommune, vil udtagelse af de 9 nordligste vindmøller, skabe en bredere korridor nord for området, som fuglene kan benytte sig af, uden at komme i kollisions risiko med Gøttrup Vindmøllepark og/eller danne barriereeffekt. DN ser udbygningen af møller både på land og på havet som en del af løsningen på klimaudfor-dringen. Det er dog samtidig vigtigt, at vi friholder værdifuld natur og udpegede landskaber fra vindmøller, og undgår at placere møller, hvor der er store koncentrationer af sårbare dyrearter. Vi mener således, at vindmøller ikke skal placeres i højrisikoområder med stort fugletræk, i nær-heden af vigtige yngleområder for fugle samt i områder, som af forskellige grunde rummer specielt mange flagermus.

Danmarks Naturfredningsforening vil i øvrigt anmode om, at VVM tilladelsen kan påklages til fuld prøvelse, dvs. det er ikke kun en vurdering af om lovens regler er overholdt, men også om den miljømæssige vurdering er overholdt. Til Miljø- og Fødevareklagenævnets orientering har DN ligeledes klaget over Lokalplan 03-001 til Planklagenævnet, sags nr. 1002223 Med venlig hilsen Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt

1

Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Gøttrupstrand 01-11-2018 Klage mod forslag til lokalplan 03-001, vindmøller, Thorup Sletten, samt VVM tilladelsen. Jeg fremsender hermed en klage mod projektet. Jeg bor på Gøttrupstrandvej 160 og er i projektets VVM rapport omtalt som nabo c. Ifølge Planlovens § 1 er det lovens formål: § 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,

Ifølge Miljøvurderingslovens § 1 er det lovens formål:

§ 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

-

Socioøkonomisk vurdering- skal der redegøres for påvirkning for erhverv/landbrug i nærområdet,

dette er ikke gjort for Gøttrupstrandvej 444 Poul Sørensens kvæg farm som ligge 540m fra

nærmeste mølle.

0 alternativ mølle antal. Der er ingen beregninger lavet. I de indsigelser der er indsendt er der

forslag om at fjerne den østligste række af møllerne. Det manglende alternativ er en retslig mangel

jfr. gældende lovregel LBK448 af 10.5.17 § 20stk 2 nr 4.

2

Harmoniforhold - afstand mellem møller er ikke overholdt.

- Der er på Thorup-Sletten tale om en helt særlig natur, og der er flere punkter som taler for at der ikke bør opføres en vindmøllepark i området: 1) Natura 2000, et netværk af områder i EU med: ”særlig værdifuld natur”. Områderne har til formål; at bevare og beskytte de naturtyper, vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Områderne for natura 2000 er sammenfaldende med visse EF-fuglebeskyttelsesområder, og omfatter vådområder med så mange vandfugle, at de har stor international betydning. 2) Vejlerne (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. . 13) som ligger nordvest for projektområdet er et kerneområde for en lang række ynglefugle. I området fremgår det at bestandene af rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, trane, klyde, almindelige ryle, brushane, dværg- måge og sorterne har stor national betydning. Derudover yngler havterne, fjordterne, dværg- terne og engsnarre jævnligt i området. 3) For fugle vil de væsentligste potentielle effekter fra vindmøllerne knytte sig til tab af habitat, barriere- effekt og kollisionsrisici. Derudover kan vi som lokale beboer og naturinteresserede se trækfuglene på deres trækruter til og fra vejlerne. Disse trækruter, for eksempelvis gåsefuglene, vil blive ødelagt af en ny vildmøllepark, og vindmølleparken vil derfor også få stor indvirkning på de ruter som fuglene fra Vejlerne trækker på nu og har gjort de sidste mange årtier. Projektet vil med stor sandsynlighed derfor påvirke flere af de ynglende fugle og trækfuglene. 4) Kulturlandskab med stenalderkyst og stenalderskrænter hvor gamle morænelandskab rejser sig. Kort distance til stor vikingeborg i Aggersborg hvor dette også kan påvirke den turisme som man har skabt her og til de meget gamle kirker. Vikingeborgen -iflg. medsendte brev fra Slots- og Kulturstyrelsen er kommunen anmodet om at

revurdere projektet og vurdere behovet for at sikre en potentiel verdensarvsudpegning gennem

udlæg af bufferzone i kommuneplanen juni 2018 har Vesthimmerland besluttet at lav en

bufferzonen med omkreds på 4,5 km. omkring vikingeborgen. Kommunen har ikke sagsbehandlet

henvendelsen fra Styrelsen ved vedtagelse af kommuneplanen i dec. 2017. Bufferzone vil omfatte

ca. 6 møller i kommunen. Det er iflg. statslige interesser 2017 i kommuneplanlægningen et krav ,at

der i kommuneplanen skal udlægges bufferzoner omkring de steder der er optaget på Unescos

verdensarvsliste

5) Området bruges flittigt af heste folk, ornitologer, fiskere og jægere. De fleste naboer, har boet herude meget længe og/eller stammer fra egnen, og har derfor et helt specielt forhold til denne egn. Et forhold som for de fleste måske kan have svært ved at forstå. Man har i generationer anvendt naturen herude, på naturens præmisser og dette nyder mange fortsat, hvorfor man også må sætte stort spørgsmålstegn på den indvirkning en stor vindmøllepark vil have på denne natur, anvendelse og historie som der befinder sig herude.

3

6) Flere af vores naboer er flyttet til området netop på grund af ovenfor beskrevne; natur og de mange muligheder for det frie natur liv. Det gælder både folk der stammer herfra og vender tilbage, men også nye tilflyttere som deler samme livssyn som os selv. Der er i området en helt speciel stemning og ro når man som menneske befinder sig i denne type natur. Den ro som helt sikkert vil blive ødelagt og man må derfor belyse at en vindmøllepark uden tvivl vil bremse tilflytning og derimod skabe en lokal flugt blandt de nuværende beboere. Opstillingen af vindmøllerne vil derfor være i klar modstrid med Vesthimmerlands og Jammerbugt kommunes bosætningspolitik for områderne Løgstør, Aggersund, og Gøttrup. Området med 4.000 – 5.000 indbyggere vil blive betydeligt mindre attraktivt at bosætte sig i, befolkningstallet vil falde og ejendomspriserne vil blive mærkbart reduceret. Udover det ovenfor beskrevne bør det også pointeres at området er et kyst A område, med særlig landskabelig værdi, som skal friholdes for byggerier og anlæg. Både Jammerbugts - og Vesthimmerlands kommune har begge sendt breve til Naturstyrelsen at området ikke egner sig til opstilling af vindmøller.

VVM redegørelsen er fejlbehæftet med decideret ukorrekte beskrivelser og visualiseringer. For min ejendom er der beskrevet følgende: “Nabo C (Gøttrupstrandvej 160) Nabo C er en beboelsesejendom, som ligger 760 meter nord for nærmeste mølle (mølle 12 . Beboelsen, der er omgivet af en stor have, er orienteret med facaden mod syd i retning mod mølleområdet. Fra beboelsen og opholdsarealer i haven vil der kunne være mere eller mindre frit udsyn til møllerne, dog vil beplantningen i haven særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træ- erne, kunne begrænse udsynet. Møllerne vil være placeret indenfor en begrænset del af synsfeltet mod syd, og det vil primært være de nordligste af møllerne i de to rækker, som vil kunne være dominerende, mens der vil være stor afstand til de sydligste møller.“ Denne beskrivelse er hverken korrekt eller fyldestgørende. Der er ingen beplantning mod syd som vil begrænset udsynet, hverken i sommer- eller vinterhalvåret. Den beplantning der forefindes mod syd, er en lav beplantning, og ikke høje træ eller lign. som vil kunne skygge for vindmøller. Et andet sted i projektet beskrives de visuelle gener således: ”l nabobeboelserne mod nord. Her vil der til gengæld i højere grad forekomme et visuelt overlap mellem flere af møllernes rotorer, hvilket kan give et uroligt indtryk” Kombinerer man dette med vores faktiske udsyn fra ejendommen må det siges at være en stor visuel gene. Derudover har man i VVM Rapporten ikke nævnt at vi i forlængelse mod vest har en stor terrasse i gavlen af huset, denne terrasse vil have 1. Parket til en evt. vindmøllepark i stedet for den naturlige udsigt, dyreliv etc. som er den primære årsag til at vi har bosat os i netop dette område. Vi ved fra udenlandsk forskning af det overlap som vindmøller laver, i vores tilfælde især ved syd/vestlig vind, kan medføre et stresset miljø for dyr og mennesker. Vi har derfor henvendt os hos en meteorolog, som kunne fortælle os, at vindretningen de sidste mange år primært har været den sydvestlige retning, den retning hvor vi vil opleve de visuelle gener mest. I rapporten nævnes det endvidere at:

4

”…nabo C (Gøttrupstrandvej 160) nord for mølleområdet vil skyggekast fra de nye møller forekomme sidst på formiddagen eller først på eftermiddagen omkring december og januar, og ved naboerne vest for den nordligste del af mølleområdet, herunder nabo A (Gøttrupstrandvej 166), vil skyggekast forekomme om morgenen bortset fra november-januar og omkring maj-juli.” Vi stiller til denne del stort spørgsmålstegn ved den udregning, som siger at vi vil oplever 6 timer og 43 min. med skyggekast. Dette giver i midlertidig ingen logisk mening når man forestiller sig at den nærmeste mølle vil befinde sig 760 meter fra ejendommen. Kommunen kunne derfor have forlangt en årsopgørelse over skyggeafkast for de omkringliggende beboelser og i fornødent omfang dokumentation her for f.eks. via udtræk fra skyggekontrolsystemer. Det fremgår af miljørapporten, at der opstilles vindmøller med installeret effekt på 3,6 MWH. Med det er ikke nævnt i VVM tilladelsen hvilken type mølle der skal stille op. Jeg er dog blevet gjort bekendt med at der nu er tale om væsentlige større møller, der opstilles med installeret effekt på 4,3 MWH.

Der bør udføres støjmålinger og beregninger for projektet før opstilling, bl.a. fordi der opstilles

større møller på 4,2MW.

En forøgelse af den installerede effekt som beskrevet er efter min opfattelse en så væsentlig ændring af projektet, at den bør vurderes på ny, hvorfor den oplyste forøgelse som minimum bør føre til at sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunerne. Der er ingenting nævnt i VVM tilladelsen vedrørende oversigt og beskrivelser for nedtagning

beboelsesejendom og gamle møller. Dokumentation for at bygherren har rådighed over

de beboelser der skal nedlægges samt adresse og matr. nr. for deres beliggenhed

Jeg forbeholder mig ret til i den videre sagsbehandling at fremsætte supplerende bemærkninger. På baggrund af ovennævnte skal vi anmode om, at sagen hjemvises til kommunerne til fornyet og supplerende behandling. Hjemvises sagen ikke, bør vor klage medføre opsættende virkning for påbegyndelse af opstillingen. Med venlig hilsen Anders Husted Gøttrupstrandvej 160 9690 Fjerritslev

Som advokat for

1. Liselotte Husted, Gøttrupstrandvej 160, 9690 Fjerritslev og

2. Hans Øjvind Kjeldsen, Gøttrupstrandvej 142, Fjerritslev

skal jeg herved påklage ovennævnte tilladelser til Planklagenævnet. Der nedlægges påstand om, at klagerne tillægges opsættende virkning. Til støtte herfor gøres gældende, at opsættende virkning er nødvendig for at sikre, at den berørte offentlighed har adgang til effektive retsmidler til at sikre sine interesser, jfr. herved Århus-Konventionens artikel 9, nr. 4. Videre bemærkes, at det i tilfælde af, at der ikke meddeles opsættende virkning, vil være risiko for et betydeligt værdispild, hvis møllerne efterfølgende må ned-tages igen, hvorfor klagerne må frygte, at det forhold, at møllerne rent faktisk er opstillet, kan influere på klagesagens udfald. Jeg skal anmode om, at spørgsmålet om opsættende virkning ikke afventer be-handlingen af den samlede klagesag. Klagerne er bosiddende I Jammerbugt Kommune i umiddelbar nærhed af det område, hvor der påtænkes opstillet vindmøller. Klager nr. 1, Liselotte Husted, har – uanset at hun er bosiddende i Jammerbugt Kommune - modtaget medde-lelse om tilladelserne også fra Vesthimmerlands Kommune, hvorfor det gøres gældende, at i hvert fald hun har en sådan retlig interesse i begge kommuners planer, at hun er klageberettiget i forhold til begge.

Vindmøller Thorup –Sletten.

• Lokalplan 03-001, Vindmølleområde samt VVM tilladelse, Jammerbugt Kommune samt

• Lokalplan 1065 og kommuneplantillæg til rammeområde 316, Vest-

himmerlands Kommune

31. oktober 2018 Sagsnr. 123-212484 nva Sekr. Tanja Petersen Tel. 7221 1649, mail tpt@70151000.dk

Lægges på Klageportalen Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg

Østre Havnegade 12 Postboks 1440

DK-9100 Aalborg

Tel. + 45 7015 1000 mail@70151000.dk

www.hjulmandkaptain.dk

HjulmandKaptain har

140 ansatte, heraf 55 jurister

Advokatpartnerselskab

CVR-nr. 32 33 71 20

Bank 9035 4561456866

2

Videre bemærkes, at der er en sådan sammenhæng mellem de meddelte tilla-delser, at begge klagere har en retlig interesse i begge kommuners planer. Jeg henviser i den forbindelse til det udvidede partsbegreb i miljøsager, jfr. herved Århus-Konventionens artikel 9, nr. 1. Under klagesagen nedlægges principalt påstand om, at de meddelte tilladelser ophæves, subsidiært at sagerne hjemvises til fornyet behandling i kommunen med henblik på afklaring af støjforhold, skyggekast, gener som følge af eventuel uønsket strøm og mulighederne for flytning til en mindre støjbelastende place-ring. Til støtte for den principale påstand gøres foreløbigt følgende gældende, idet jeg bemærker, at jeg vender tilbage med et supplerende indlæg på et senere tids-punkt: Mine klienter kan konstatere, at det fremgår af miljørapporten, at der opstilles vindmøller med installeret effekt på 3,6 MWH, mens mine klienter har fået op-lyst telefonisk, at der opstilles møller med installeret effekt på 4,3 MWH. Mine klienter har d. d. begæret aktindsigt med henblik på at få denne oplysning verifi-ceret. Denne forøgelse af vindmøllernes effekt påtænkes i henhold til de telefo-niske oplysninger ikke vurderet. En forøgelse af den installerede effekt som beskrevet er efter min opfattelse en så væsentlig ændring af projektet, at den bør vurderes på ny, hvorfor den oply-ste forøgelse som minimum bør føre til at sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunerne. Herunder bør det vurderes, om den oplyste forøgelse af effekten har nogen be-tydning for de i miljørapporten beskrevne harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter og den udarbejdede visualisering. Jeg er opmærksom på, at der fastsættes vilkår om støjmåling seks måneder efter opstillingen, men mener ikke, at dette gør det overflødigt at vurdere betydnin-gen af, at der opstilles møller med større effekt. Dels fordi en efterfølgende kon-trol pr. definition er mindre effektiv end en forudgående, og dels fordi betydnin-gen af effektforøgelsen ikke alene handler om støj. Et andet forhold, at der efter min opfattelse ikke foreligger tilstrækkeligt belyst, er 0-alternativet, herunder såvel betydningen af at opstille færre møller end ansøgt og betydning af en flytning af området, således at afstanden til de ombo-ende forøges. Jeg bemærker herom, at det forhold, at opstilling af færre møller vil medføre en forringet rentabilitet for projektet, ikke bør tillægges betydning ved miljøvurde-ringen. Mine klienter har tidligere fået oplyst, at det ikke var muligt at flytte møllerne længere væk fra beboerne i område som følge af det nærliggende områdes Na-

3

tura 2000-status. Efterfølgende er det oplyst, at grænsen for Natura 2000-området er under revision. Det bør derfor på ny undersøges om en flytning ind i (det tidligere) Natura 2000 område er mulig. Der fremgår af VVM-tilladelserne en række krav til sikring af overholdelse af støjkrav, herunder krav, om at der foretages støjmålinger eller –beregninger senest seks måneder efter opstillingen. Efter støjbekendtgørelsen kan et sådant vilkår imidlertid stilles allerede, når den enkelte mølle sættes i drift, hvilket ikke udelukker, at kravet også kan stilles se-nere. Det virker derfor ubegrundet, at kravet først stilles efter seks måneder. Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at en række forhold ikke er afklaret forud for, at tilladelserne blev givet. Som eksempel herpå kan nævnes, at jeg på vegne af en anden klager, Poul Sø-rensen, henvendte mig til kommunen ved brev af 31. august 2018 (kopi vedlæg-ges) med en række bemærkninger og spørgsmål til forslaget og tilbud om et mø-de til afklaring heraf. Henvendelsen er ikke besvaret. Den manglende dialog om denne borgerhenvendelse er efter min opfattelse i strid med Århus-konventionens krav om borgerinddragelse i miljøsager, jfr. her-ved konventionens artikel 6. Også af denne grund bør der i det mindste ske en hjemvisning af sagen, så de i brevet opstillede spørgsmål kan blive besvaret og mulighederne for at afbøde de påpegede forhold kan blive undersøgt nærmere. Yderligere indlæg forbeholdes, når svar på anmodning om aktindsigt foreligger. Der henvises i øvrigt til særskilt klage fra Poul Sørensen.

Med venlig hilsen Niels Vase Advokat (H), Partner

Som advokat for Poul Sørensen, Gøttrupvej 432, 9620 Fjerritslev skal jeg herved påklage ovennævnte tilladelser til Planklagenævnet. Der nedlægges påstand om, at klagen tillægges opsættende virkning. Til støtte herfor gøres gældende, at opsættende virkning er nødvendig for at sikre, at den berørte offentlighed har adgang til effektive retsmidler til at sikre sine interesser, jfr. herved Århus-Konventionens artikel 9, nr. 4. Videre bemærkes, at det i tilfælde af, at der ikke meddeles opsættende virkning, vil være risiko for et betydeligt værdispild, hvis møllerne efterfølgende må ned-tages igen, hvorfor klagerne må frygte, at det forhold, at møllerne rent faktisk er opstillet, kan influere på klagesagens udfald. Jeg skal anmode om, at spørgsmålet om opsættende virkning ikke afventer be-handlingen af den samlede klagesag. Under klagesagen nedlægges principalt påstand om, at den meddelte tilladelse ophæves, subsidiært at sagerne hjemvises til fornyet behandling i kommunen med henblik på afklaring af støjforhold, skyggekast, gener som følge af eventuel uønsket strøm og mulighederne for flytning til en mindre støjbelastende place-ring. Til støtte for den principale påstand gøres foreløbigt følgende gældende, idet jeg bemærker, at jeg vender tilbage med et supplerende indlæg på et senere tids-punkt: Min klient kan konstatere, at det fremgår af miljørapporten, at der opstilles vindmøller med installeret effekt på 3,6 MWH, mens min klient har fået oplyst telefonisk, at der opstilles møller med installeret effekt på 4,3 MWH. Denne op-lysning søges nu verificeret ved aktindsigt. Forøgelse af vindmøllernes effekt påtænkes i henhold til de telefoniske oplysninger ikke vurderet.

Vindmøller Thorup –Sletten - Lokalplan 03-001, Vindmølleområde samt VVM tilladelse, Jammerbugt Kommune

31. oktober 2018 Sagsnr. 123-212484 nva Sekr. Tanja Petersen Tel. 7221 1649, mail tpt@70151000.dk

Lægges på Klageportalen Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg

Østre Havnegade 12 Postboks 1440

DK-9100 Aalborg

Tel. + 45 7015 1000 mail@70151000.dk

www.hjulmandkaptain.dk

HjulmandKaptain har

140 ansatte, heraf 55 jurister

Advokatpartnerselskab

CVR-nr. 32 33 71 20

Bank 9035 4561456866

2

En forøgelse af den installerede effekt som beskrevet er efter min opfattelse en så væsentlig ændring af projektet, at den bør vurderes på ny, hvorfor den oply-ste forøgelse som minimum bør føre til, at sagen hjemvises til fornyet behand-ling i kommunerne. Herunder bør det vurderes, om den oplyste forøgelse af effekten har nogen be-tydning for de i miljørapporten beskrevne harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter og den udarbejdede visualisering. Jeg er opmærksom på, at der fastsættes vilkår om støjmåling seks måneder efter opstillingen, men mener ikke, at dette gør det overflødigt at vurdere betydnin-gen af, at der opstilles møller med større effekt. Dels fordi en efterfølgende kon-trol pr. definition er mindre effektiv end en forudgående, og dels fordi betydnin-gen af effektforøgelsen ikke alene handler om støj. Et andet forhold, at der efter min opfattelse ikke foreligger tilstrækkeligt belyst, er 0-alternativet, herunder såvel betydningen af at opstille færre møller end ansøgt og betydning af en flytning af området, således at afstanden til de ombo-ende forøges. Jeg bemærker herom, at det forhold, at opstilling af færre møller vil medføre en forringet rentabilitet for projektet, ikke bør tillægges betydning ved miljøvurde-ringen. Min klient har tidligere fået oplyst, at det ikke var muligt at flytte møllerne læn-gere væk fra beboerne i område som følge af det nærliggende områdes Natura 2000-status. Efterfølgende er det oplyst, at grænsen for Natura 2000-området er under revision. Det bør derfor på ny undersøges om en flytning ind i (det tidlige-re) Natura 2000 område er mulig. Der fremgår af VVM-tilladelserne en række krav til sikring af overholdelse af støjkrav, herunder krav om at der foretages støjmålinger eller -beregninger se-nest seks måneder efter opstillingen. Efter støjbekendtgørelsen kan et sådant vilkår imidlertid stilles allerede, når den enkelte mølle sættes i drift, hvilket ikke udelukker, at kravet også kan stilles se-nere. Det virker derfor ubegrundet, at kravet først stilles efter seks måneder. Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at en række forhold ikke er afklaret forud for, at tilladelserne blev givet. Som eksempel herpå kan nævnes, at jeg på min klients vegne henvendte mig til kommunen ved brev af 31. august 2018 (kopi vedlægges) med en række be-mærkninger og spørgsmål til forslaget og tilbud om et møde til afklaring heraf. Henvendelsen er ikke besvaret.

3

Den manglende dialog om denne borgerhenvendelse er efter min opfattelse i strid med Århus-konventionens krav om borgerinddragelse i miljøsager, jfr. her-ved konventionens artikel 6. Også af denne grund bør der i det mindste ske en hjemvisning af sagen, så de i brevet opstillede spørgsmål kan blive besvaret, og mulighederne for at afbøde de påpegede forhold kan blive undersøgt nærmere. Yderligere indlæg forbeholdes, når svar på anmodning om aktindsigt foreligger. Der henvises i øvrigt til særskilt klage fra Liselotte Husted, Gøttrupstrandvej 160, 9690 Fjerritslev og Hans Øjvind Kjeldsen, Gøttrupstrandvej 142, Fjerritslev.

Med venlig hilsen Niels Vase Advokat (H), Partner