JEPPE

&'"

H E.I B9' L

't

===

'?;/?';-'t-j)'--æ=.2

**"*./I);...6S?3 lAn;rr;:'

4r / k/r-, ///a(

JEPPE }{EJBØL

ANSAGER SOGNS

HISTORIE

ÅNSAGERUDVALGET FOR UDGIVELSE ÅF ANSAGER SOGNS HISTORIE

MCMXL

Shovtunå sogæcrhvggZg lAnsogcr

r

Oplag:1ooo EAftnllarcf

N O RD HJ E III S BOCT RY KKERI, VA RD E

FORORD

Det var ikke med ublandet Glæde, jeg gik ind paa at overtage

det(e Arbejde. Ganske vist var jeg glad for at være med i et År-

bejde, der havde min fuld.,' Interesse, men ieg kendte jo dog lidt tilmin egen Begrænsning og mine manglende Evner samt til Arbeidets

Vaoskelighed.

Da det imidlertid blev hævdet fta flere Sider, at der ikke fremde-

les burde ventes efter en Mand, der var udrustet til Opgaven med

specielle Evner og Anlæg, men at der skulde rages fat med de for-

haandenrærende Kræfter, og då ingen af Udvalgets øvrige Medlem-

mer vat saaledes stillede, at de kunde ofre Sagen den nødvendige

Tid, saa vovede tea at tage fat paa Opgaven.

Nu ved Årbejdets Afstutning ønsker jeg at bringe mine Med-

hjælpere en varm Tak for den Hiælp, de saa beredvillig har ydet

mig, ligesom jeg maa bede dem undskylde, bvis fremsendte Stof det

bar været nødvendigr at reducete. Err særlig Tåk til Fotremings-

udvalger, specielt Formanden, Købmand P I Nrj.rez, for stadig ud-

vist Velvilie.

Endvidere skylder jeg en stor Tak for den Velvilje, der er vist

mig ved at give mig Adgang til de forskellige Arkiver - paa ,,Nør-

holm", paa Dommerkontoret i Varde, i Præstegaarden samt Sogne-

raade(s Kontor.

Naar Bogen nu foreligger, maa jeg føtst og fremmest bede om

Overbærenhed - om skaansom Bedømmelse. Nogl€ vil antagelig

finde, at en Del er taget med, som kunde være udeladt, medens an-

dre maaske vil savne baade Navne og Begivenheder af forskellig

Årt - eller ogsaa vil der maaske kunne paavises fejlagtige Ångivel-

ser. Men selv med de Mangler, der hæfter ved Årbejdet, er det dog

mit Haab, at Bogen alligevel vil vitke til Ftemme af Intetessen for

og Kærligheden til vort Sogn og dets Minder - og at fremh;ælpe

Sammenholdet om disse Mindels Bevarelse. Forhaabentligt frem-

staar saa seoere en Mand - eller Kvinde - med særlige Evner,

som kan fortsætte Årbejdet.

Hvad der forekommer i Bogen uden Ångivelse af Fotfatter ell€r

Kilde er skrevet elle! omarbejd€t af mig. Åndre Afsnit er optaget

under vedkommende Fotfatters Navn og i deooes egen Fremstillings-

form. lndledningen e! skrevet af min Søn, Seminatielærer ,loår. Iil-åpl, Nr. Nissum.

Bogen udkommer i en mørk Tid, ILke blot fordi vi er midt iAarets korteste Dage, men der har jo desuden siden 9. April hvilet

et Tryk over ållc Danske - og ingeo v6d, hvad Fremtiden bærer

i sir Skød. Vi 6oder imidlertid Trøst i vor Konges Ord paa hans

70-Åars Fødselsdag den 26. September: ,,End er der en Gud forover,

der raader for Danmarks Sag" - og vi siger med hele den kristae

Menighed i Danmark: Gud b€vare Danrnårk! Gud bevare Kongeo !

For egen Regniog trlføjer ri: Gttd berate ogsøa der lilh Pht, dcr tral'

de! Antuger SoBn !JEPPE HEJBØL.

B O GENS FORHISTORIEDen 2. Åugust l91l afsløredes i Ånsager Plantage er Miodesten

for Morreo Hansen, Ånsager Mølle, hvor Sønnen, lærer Niels Han-

sen, Aal, var til Stede og talte om gamle Dage i Ansager. Flere 6k

herved Iotetesse for svundne Tider og gamle Minder. Tiden gik

dog indril Februar 1923, h\ot nogle af Egnens Mænd indbød til et

Møde, hvor førtævnte Lærer Niels Hansen paany talte om gamle

Dage, for ved denne Leilighed at faa nedsat et Udvalg til Forb€re-

delse af Udgivelse af Ansager Sogns Historie. Udvalget kom til at

bestaa af Bertel Mø|b1, Peler Krxv, R! Ratn !!en B,zn(l Strcbll, H.

P. Ni$en, Læge Mtgi l. l. Lauitren'Thonsen, NieL Hanten og S Lar'

ge:ex. lJdvalget skuld€ i første Række søge at fremskaffe Materiale

til Bogen, dels skriftlige Bidrag og dels mundtlig€ Oplysninger hos

Folk, som vidste noget fra den ældre Tid. Men det blev ikke tilret meget. Dog skrev Niels Hansen og hans Søster - Fru Lærer

Signe Kristensen, Skovlund - om Aosager Mølle og Minder der-

fra, og min Fader - H. P. Nissen - om Ansager i Halvfjerdserne.

Nogle Penge til Bogens Fremstilling 6k de ind ved frivillige Bidrag,

især Sparekassen gav gode Bidtag.

Saa gik Sagen i Staa i flere Aat. Fader vat død, nogle var ble'

vet ældre eller fot optaget paa anden Maade. Omsider rygtedes det,

at pens. Læter le1pe Hejkl, Kærbæk, var ved at arbejde paa saadan

en Bog. Interessen fik herved ny Næring - der blev paany holdt

Møder om Sagen, hvor der valgtes et nyt Udvalg paå 5 Medlemmer

fra hvetr af Sognets 3 Kirkedistrikter. For Skovlund: Rs- Ratmr$en,

Baiet Skebtl, H. P. RasnL$en, Peder Kru:e, og Cbr. Chritunsen' for

Stenderup: Lærer K. Peder:en, H.N. Kirlegaard, Jelle NieLen, Jah H.

Jobnten og S, La getex, samt for AosaSer: Læret Ntrb|lm, N P. Lar-

!en, JepPe H€jbtl, H. C. Etlildser og P. I Nisen, som valgtes til For-

mend.

Jeppe He,bøl blev opfordret til at oveftage de skriftlige Arbeider,

og han har saaledes trukket det store Læs, hvorfor han fortiener en

oprigtig Tak. Hans store Interesse for Sagen hat dog sikkert gjort

ham Opgaven overkommelig.

Til at bistaa ham valgtes et lorretningsudvalg, der kom til at

bestaa af lærer Pedersen, H. P. Rasmussen og undertegnede. Chr.

Chdstenseo valgtes til Kasserer'

Nu to Aar efte! foreligger Bogen - til Anerkendelse eller Kri-

tik. Vi haaber, at den maa blive modtaget med Forstaaelse.

Der har været arbejdet paa Sagen i god Forstaaelse, og derfor

skal saavel det lille som det stcre Udvalg have Tak. Det har været

mig en sætlig Glæde at deltage i Årbejdet - Bogen var min Faders

store Intefesse, og nu har le, f^aet Lo.v til at medvirke til Værkets

Afslutning. Derfor til SlurenTak til dem, der begyndte Arbejdet og

som rejste Tanken, samt til alle, der hat ydet Pengebidtag, Ans-

ager Sparekasse, Skovlund Andelskasse, Ansager Sogneraad, de pri-

vate Bidragydere - tilligemed eo Tak for hvert skriftligt Bidrag og

mundtlig Oplysning til Bogens Tekst.

P I NISSEN.

INDLEDNING

fY\ enn"rk"n", Historie i vorr Land kan skønsmæssigc(fulJ unro,r., til o. I0.000 Aar. Mao plejer at inddele

dette mægtige Tidsrum i 3 Dele: Oidtid, Middelalder og

nyere Tid. Delingen er dog højst ulige: Nyere Tid omfat-

ter de sidste ca. 40(r Aar, Middelalderen 5-600 Aar, og

Oldtidens Meonesker har da levet i vort Land i ca. 9000Aar. Det er kun Middelalder og nyere Tid, vi kan faa no-

get at vide om ad almindelig historisk Vej, genoem skrift-lige eller mundtlige Beretninger, de saakaldte historiske Kil-der. Hele den øvrige Periode er forhistorisk, d.v. s. at vi læ-

rer den kun at kende gennem arkæologiske Funci, idet dog

forskellige andre Videnskaber, i Eks. Geologi, Etnografi og

Sprogvidenskab, kan yde deres Bidrag til Tolkning af Re-

sultaterne.

Endnu langt mere svimlende Tidsrum tegnet sig imidler-tid for os, hvis vi tager Dyrelivets og Plantelivets Udvik-ling med i Betragtning. Ogsaa her regoer man med en

Tredeling, men saaledes at det er ufatteligt stote Talstørtel-

ser, man rellner med, og eodvidere saaledes at Piantelivets

Oldtid, Middelalder og oyere Tid hver for sig strækket sig

endnu længere tilbage end Dyrelivets. Det er ogsaa natur-

ligt, at klimatiske Forandringer først giver sig til Kende iPlanteverdenen; de klimatiske Forandringer i Forbindelse

med Forandringer i Vegetationen skabet da i Fællesskab

ændrede Betingelser for Dyrs og Meoneskets Liv.

Hvor store Tidsrum det her drejer sig om, faar man

9

eo svag Forestilling om, naar man sef, at en nylig udkom-mer Bog (M. Lund: ,,Fortidens levende Væsener") aoslaar

Dyrelivets Oldtid til ca. 300 Millione! Aar, Middelaldereotil ca. 130 Millioner Åar og den nyere Tid til ca. 70 Mil-lioner Aar. Selv om mao i andre Egne af VerdJn mener at

kunne paavise Menneskenes Tilstedeværelse langt længere

tilbage end her i Norden - man har gættet paa o. /2 Mill,Aar - saa forstaar vi dog, at i Sammenligning med selve

Jordeos Udviklingshistorie bliver det for smaa Tidsrum at

regoe. Og den før nævnte ,,historiske Tid" i Danmark paa

o. 1000 Aar bliver som det sidste Minut Nytaarsafteo, forNytaarsklokkerne falder i Slag, i Sammeoligning med hele

det forgangoe Aar.

Det gælder ogsaa om selve Landet Danmark, at det iForhold til disse uhyre Tidsrum er forholdsvis ungt. Der,hvor Danmark nu ligger i Havet ,,med Byer og med Slot,

en rødmusset Glut paa et Silkebolster blaat", som Chr.Vinther skriver om Sjælland, var optindelig et stort Hav,hvori umaadelige Mængder af smaa kalkholdelige Slimdyrlevede. Kalken bundfældedes, efterhaanden som Dyrene dø-

de, og der dannedes paa den Maade i Aartusindernes eller

Aarhundredrusindetnes Løb et ca. 500 m tykt La5; Kridt,hvorpaa det senere Danmark er bygget op. Enkelte Steder

naar det op til Overdarlen (Møeo, Stevns), og p3a sine Ste-

der udnyttes det I Eks. i Cementfabrikationen (Aalborg,

Mariager) og til <alkbrænding (Hjerm).Efter Kridthavets Tid fulgte en Tid med mægtige Krymp-

ninger og Foldninger af Jordoverlladen, under hvilke bl. a.

Alperne, Pyrenæerne og Appenninerne er dannet. Heroppe

i vore Egne synes det dog at være gaaet mere fredeligt til.Af Dannelser fra den Tid skal for vort Lands Vedkommendekun nævnes Lag af Glimmersand og Glimmerler, hvorafsenere Tiders Jydepotter skulde biive fe1n1s1 .- paa det

Omraade har netop Ansager Sogn vætet godt med - samt

10

Lag af Brunkul, dannet af sammenpressede Naaletræsstammer

fra Tidens Skove.

Det ouværende Danmark er ellers for største Delen byg-

get op ved Isens Hjælp. Af ukendte Grunde kom der Is-

tider over Nordeuropa, mindst tre med mellemliggendemiidere Tidsrum- Forholdene i disse Tider har været som

i Nutidens Grønland, hvor for øvrigt ogsaa Forekomst af

Kullag vidner om mildere Klima i en fjern Fortid. Isbræ-

erne skred og skred ustandseligt i sydlig eller sydvestligRetning og førte umaadelige Mængder af Sten, Ler, Grus

og Sand med sig fra Norge, Sverige og de baltiske Lande,

og efterhaanden aflejredes det i det dengang allerede grund-

Iagte danske Landskab.Bedst kendes naturligvis den sidste Istid. Om den bæ-

rer det meste af Danmark Vidne. Men netop Vestjylland

har tydeiige Mioder ogsaa om den næstsidste Istid. Den

daonede flere større og mindre Øer, som kan paavises iLandskabet den Dag i Dag, de saakaldte Bakkeøer. Imel-lem disse maa der i hvert Fald under den sidste Istid have

været Sumpe og Motadser, gennemstrømmet af utalligestørre og mindre Vandløb. Den sidste Istids Bræer, der

kom Nord og Øst fta, naaede ikke som den foregaaende

langt ned i Mellemeuropa, meo standsede i Daomark og

dannede her en Isrand fra Bovbjerg i Vest til et Sted et

Par Mil Syd for Viborg. Derfra drejede deo mod Syd ned

igennem Midtjylland, og overalt, hvor den har ligget,6odesdens Spor i Fotm af store Bakkedrag, de saakaldte En:le-

moræner. Men ogsaa Landskabet i de øvrige nord- og øst-

danske Egne er dannet af de Jordmasser, som denne Isbræ

føtte med sig,

Heller ikke Vestjylland er gaaet spodøs ud af denne

lsperiode. Da nemlig Isen begyndre al smelte, srrømmede

de uhyte Vandmængder ud over de lave Egne i Vestjylland,

medførende umaadelige Mængder af Sand og Ler. Leret op-

løstes forholdsvis let i Vandet og gik for største Delen til

Havs. Sandet sank hurtigere ril Bunds og dannede Vest-jyllands Hedesletter, som derfor blev mere sand- end ler-

holdige.Men op over disse flade Sletter med deres Aaløb rager

stadig Bakkeøerne fra den næstsidste Istid, som for en stor

Del er lerhoidige og derfor mere frugtbare. Den største af

disse er Skovbjerg Bakkeø, der omfatter ca. Halvdelen af

Ringkøbing Amt og naar en Højde af 111 m (Tihøje,

Nordvest for Vildbjerg). Eo anden et Aadum-Varde Bak-

keø, der omfatter det meste af Landskabet mellem Omme

Aa og Varde Aa og tangerer Ansaget Sogn. Og saaledes

fortsætter Bakkeøerne mod Syd, beliggende imellem de større

Aaløb, De er da, bortset fra Graoitformationetne paa Born-

holm og Kridtformationerne forskellige Steder i Landet,

vort Lands ældste Landskaber. Ind imellem dem 6ndes de

Jave og llade Hedesletter med Aaer og Engdrag. Et stærkt

Indtryk af Overgang fra Bakkeø til Hedeslette faar mao f.

Eks. paa Dejbjerg Bakker Nord for Skern og ved Tirsbjergi Hoven.

Ansager Sogn falder hovedsagelig ind under Begrebet

Hedeflade. Det ses umiddelbart af det Forhold, at det me-

ste af Sognet er beliggende mellem Varde Aas to Forgre-

ninger: Ansager Aa og Grindsted Aa. Et Kort med Højde-

angivelser vil vise det samme. Kun eet Sted (mellem Skov-

lund og Hungerbjerg) hæver Terrænet sig til a1 m, i Sog-

nets sydlige Del naar et Punkt 39 m, vel Udtryk for, at

Bakkeøerne fra hver Side tangeret Ånsager Sogn. Ellers

naar det, som her kaldes ,,Bjerge" (t Eks. Faarholt Bjerge

Nord for Brogaard) kun o. l0 m. Om noget Sted i vortLand gælder det da her, at marr,,for Bjerg kun har Bakke".Et Par Steder ved Aaløbene noteres mindre end 20 movet Havet.

Det er Oberst Enrico Dalgas, der først har gjort Rede

for disse to typiske vestjyske Landskabsformer: Bakkeø ogHedeslette, og det er ogsaa ham mere end nogeo aoden

12

Iokeltmand, det skyldes, at Hede8aderne i vore Dage er

erstattet af frugtbart Agerland eller store, smukke Plantager.

Med Rette har mao derfor i Ansaget Sogn hædret ham

med et Mindesmærke paa Ansager Torv.Vi vil nu vende os fra Landskabsformerne til det Liv,

som er Ievet her igennem Tiderne, saa vidt som det iader

sig efterspore. Det maa da straks bemærkes, at Fundene

ikke giver os Bevis for nogen særlig gammel Bebyggelse.

Køkkenmøddinger fra den ældre Stenalder (iodtil ca. 3000f. Kr.) frembyder Sydvestjyllaod af gode Grunde næsten slet

ingen af, da de laa ved Kysterne, og Kystiinien siden den

Tid har forskr.rdt sig langt østpaa som Følge af en Land-

sænkniog, Eveotuelle Køkkenmøddinger maa da nu søges

ude i Havet.Heller ikke Storstensgrave (Dysser ogJættestuer) fra den

yngre Stenalder (3000-1500 I IC.) 6ndes der mange afi Vestjylland og slet ingen i Ansager Sogn eller dets Na-bosogne. Derimod har de senere Aars Forskning fremdrager

Sporene fra en til Dels meget gammei Stenalderkultur, en pri-mitiv Fisker- og Jægerkultur, langs de større midt- og vestjyske

Aaløb. Man plejer at kalde den Gudeoaakultuten efter den

Aa, hvor den først er blevet udforsket, og hvor Bopladseroe

er talrigest. Ialt kendes ovef 350 saadanne Bopladser, deraf

7 ved Varde Aa. De fem af disse grupperer sig omkring detSced, hvor Ansager Aa og Grindsted Aa løber sammen.")

Tidsbeste mmelsen af disse Fund et imidlertid meget vanskeiig,da Jordens Kalkfattigdom i de paagældeode Egne har ladet

alle andre Genstande eod Flint- og Stensager forsvinde al-

deles. Det Kultr.rrbiliede, som Fundene giver, bliver derved

') Om Bopladseme ved Varde Åa skrivet Dt- phil. TberAel Ma-thiasvn i ,,Aarb. t nord. Oldkyndighed" 1937: ,,Denne

^a synes at

være fatrig paa Gudenaa-Bopiadser ; kun 5 smaa Pladser kendes paa

Strækniogen fra Mølby til Sig (Mølby, Ånsager Aa, Grøde, Aegaard

i Hodde, Sig) samt en lidt rigere ved Vesterbæk ved Holme Aa;denne sidste har bl. a. givet en Kærneøkse, 5 Tværpile og T luikro-li,er."

I.,

I

ogsaa meget ufuldstændigt. Nogle af Bopladsfundene hører

til de ældste, som kendes (6-7000 f. Kr.), andre er fraden yngre Stenalder og fører os helt oP til o. 2000 Aa!

f. Kt. Hvor gamle Ansager Sogns Bopladser er, lader sig

vistnok ikke øfgøre, Fcteløbig e! kun o. 20 af samtlige

Fund fastslaaet som hørende deo meget tidlige Bebyggelse

til, og iblandt dem er ingen af Varde Aas Bopladser'

Det, der sædig præget disse Fund, er, at de er Ove!-

lladefund, og at de hovedsagelig bestaar af den saakaldte

Dværgllint (Mikroliter), d.v.s. ganske smaa tilhugne hvide

Flintstykker, egnede til Pilespidser o. 1., samt Masser af

Flintaffald.Med den yngre Stenalders senere Del (fra o 2000 f.

Kr.) begynder Oldtidsminderoe at blive talrigere. Fra An-

sager Sogn nævner saaledes Trap, at o. 70 Gravhøje ken-

des, hvoraf dog ca. 20 siges at være helt sløjfede, medens

de fleste af de øvrige er mer eller mindre beskadigede.

Enkelte er fredede.

I en Præsteindberetniog fra 1618 til Professor Ole \form,der paa deo Tid ivrigt arbejdede med Landets Fortids-

minder, nævnes flere af Højene ved Navn. Indberetningen

anføres her i sin Flelhed efter ,,Danske Samlinger" 2 Rk.

IV Bd.:

Nordwest paa Andtzager marck 6ndis Fuglsanghøy ocb 2

store høy, som kaldis trind och lang løyenbøy lmellom for-

slrefne Andtzager och Mølby findes wed den nørre side fraa

weyen €n stoer høy, katdis Mølby Kaarshøy och en kaldis

Soorthøy, och en dyb dal kommer offuer weyen aff østen,

kaldis Tødsig. Imellom Åndtzager och Udde østen fraa weyen

ligger en høy, kaldis Bawnhøy eller Olleng Kaatshøy, och

st'sten forskrefne vey ligger Sidtzelhøy. Sudost fraa Andtza-

ger marck 6ndis wed aelweyen en høy, kaldis Smørhøy, en

andcn Langbierge, noch en, kaldis Fladhøy, item it saare høvt

bierge, kaldis HælbierAe, ligendis imellom forskrefne Åndt-

zager og Stårup, sudwest fraa weyen Sudwest paa Åndtzager

marck 6ndis Bredkiershøye, den store Huashøj och Grenshøy

och 2 dyndfulde dybe moser och moratzer, som kommet aff

1/+

østeo igiennom Andtzager søndermarck och samblis i Grens_

waad och løbber ned i forskrefne Andtzager og Hissel aastrøm,

och sønden samme m oradtz ligger Gzarhøy. Imellom forskrefne

Åndtzager och Dunslund lindis langs med aastrøm paa baade

sider marge dale och backer, a6 huilcke der udspringe skønne

weldekieldet. Item norden paa Skofreng marck 6ndis Skalleng-

høy och 1 kaldis Eogebeckhøye o.h maoge fontes perennes

(stedserindende Kilder), och menes, at Åndtzager kierkebiel-

cker ere groed paa forsktefne Skoflleng agre, thi de dero6uer

kaldis Bielckager. Paa Lærcheholtis marck ligger Gaashøy.

Paa Åalending marck ligger Faaurholt bierge, Feldwig biergei

ved Gabswad ligger Turrehøy, norden derfraa ligger Søøberg-

høy, Rammerøgel och Ædebancke Paa Quie marck, sudost

fraa byen, liAger 3 bierge, som saa kaldis, och Stenderup

kaars liggendis i forskrefne Quie marck. Noch sudost fraa

Stenderup ligger Kierckebierge, huorfraa meenis, at det fraa-

mur, som kiercken mestendeel er aff bygt, skal vere udhugne

aff forskrefne bierge. *)

Indberetningen er skrevet af Præsten Hans Bertelsen

(se Afsn.:,,Præster efter Reformationen"), og SProget er let

jyskfarvet med et svagt Islæt af Latin, hvilket sandsynligvis

er karakteristisk for den Tids Præsters Sprog. ,- Hao vat

sandsynligvis barnefødt i Sognet.

Til Sammenligoing med deone 300 Aar gamle Indbe-

retning kan arføres følgeode Opgørelse fra nyere Ticl:

Fra Stenderup nævnei Lærer Kristeøten tølgende Høje:.

1 paa søndre Side af Ansagetvejen over for Mølgaard, t

paa den gamle Mølgaards Plads, I paa Højengaards Plads,

2 paa Kølskevads Matk, I paa Grænsen mellem Stenderup

og Daugaard, 1 paa østre Side af Stendetup Skole, som

dog nu er sløjfet. Her er lundet en Hammer af Sten 1"Alen under Jordoverfladen. z Høje, Kirkehøjene, eller Rest-

erne af dem ligger paa Eske Hansens Ejendom, 1 Syd for

Hellekrog Mose og 2 Paa Møllegaards Mark. Iait 14 Høje

i Stenderup.

.) NB. Kirken er ikke bygger af Fraadsten, men af Ahlsten'

Om Ahlen kao værc taget herfra, tør jeg ikke sige.

I Nordsognet nævnes følgende: I paa Kristen Kristen,sen Degns Mark i Lærkeholt, 1 paa Marius Nielsens Marki Lærkeholt, kaldet Gaasehøj, 1 paa Kr. Kristensens Mark,Nørgaard, som nu er jævnet. Her er fundet en Sølvkoap.1 paa Kr. Jakobsens Mark i Lærkeholt og 1 paa KnudNielsens Mark i Lærkeholc (udslertet, nu Grusgrav). Desidste tre Høje kaldes Engebækhøje. Endvidere 1 delvis)ævnet Høj paa Markus Markusseos Mark i Luod og 1 nujævnet Høj paa Jes Jakobsens Mark i Aalling, kaldet Sø,knap. Ialt i Nordsogoet 7 Høj€

I Midtsognet oævnes følgende Høje: 1 paa Mads O.Madsens Mark, kaldet ,,Baunehøj,,, samt en mindre vedSiden al Tre Høje ligger mellem Ansager_Mølbyve jen ognordre Bæk; den ene af disse kaldes Laaddenhøj. Sydøstfor Ansager 6ndes 2 Høje, og ved Lauborg 6ndes ogsaa2 Høje. lalr i Midrsogner 9 Høje.

Den Gravform, som er mest kendt fra Vestjylland, crde saakaldte Enkeltgrave. Det srøtste samlede Fund af disseer gjort i Aarre Sogn med opr. ca. 1000 Gravruer. DisseEnkeltgrave er vistnok Udryk for en Indvandring sydfraaf et fremmed Folk, som efter deres mest karakterisriskeVaaben er blevet kaldt ,,Stridsøksefolker,,, hvilket ikke ty_der paa er udpræget fredeligt Folkefærd. Det er maaskeogsaa dem, der har bragt Hesten ril Landet. Hestens Be_tydoing for den Tid er blever sammeolignet med Lastvog_nens og Rutebileos for vor Tid. Den aovendtes i forhisro_risk Tid væsentligst som Ride- og pakdyr. Som Trækdyrforan Plov og Vogn benyttede man Oksen.

Enkeltgravene adskiller sig fra Dyssegravene og Jord-højeoe i øvrigr bl. a. ved, at de forsænkedes under Jord_overlladen. Liget blev skærmet af en Træramme, hvorefterder opstabledes Srøttesren udeoom, og det hele dækkedesderefter til med en lille Jordhøj. Ofte blev der imitllertidanbragt nye Begravelset oven i de gamle. Enkeltgravenebliver saaledes til Etagegrave, og ofte har Bronzealderens

16

I

oEi Jernalderens Mennesker lagt deres døde (evt i btændt

Tilstand) ned i de samme Høie. De fleste af Høiene i Ans-

ager Sogn maa fotmodes at være af denne Art. Gravgod-

set i de oprindelige Eokeltgtave bestaar for Mændenes Ved-

kommende af en sleben Grønstens-Sttidsøkse, en tyknakket

Arbejdsøkse eller en Meisel af FIint, en Flintflække, torunde Ravperler fra Dragten og et Drikkebæger af Let.

Kvindegravene kendetegnes ved Ravsmykker.

En anden Kilde til Belysoing af Sognets Bebyggelse m.

m. er dets Stednavne. Eo Del af disse 6ndes atført paa

er Grundrids af Sognet, som er indsendt i Forbindelse med

den før nævnte Ptæsteindberetning af 1638. Da Navnene

der foreligger i en mere oprindelig Form, og da det ogsaa

direkte oplyser om Bebyggelsen paa den Tid, anføres der-

fra: Mølby 1 Gaard, Skoflleng 2 Gaarde, Lærckeholtsgaard,

Lund 2 Gaarde, Aalending er 3 Gaarde, Søkier Mose, Sø,

Albo, Qtrie 4 Gaatde, Krogager 1 Gaard, Stenderup 6

Gaarde, Mølgaard 1 Gaatd og Andtzager 6 Gaarde

En Del af disse Navne -, og andre, som ikke er nævnt

i lndberetoingen her ,- vidner om, at Sognet engang har væ-

ret skovdækket, i hvert Fald for en Del: Lund, Lærkeholt,

Holtgaardene (Holt:lille Skov). Skovlund tæller sandsyn-

ligvis med her, hvad Fodeddet angaar. Efterleddet har der-

imod undergaaet Forandringer i Tidens Løb. I 1638 skrives

Skoffeng, og Skovlund i Sal Sogn ved Vinderup skrives

samme Aat Skowlending, altsaa samme Endelse som Aal'

ling: Aalending. Skovlund burde saaledes sandsynligvis iDag have heddet Skovling, hvad der da ogsaa er i Over-

enstemmelse med den stedlige Udtale, i hvert Fald tidligere

Ing-Navnene regnes i Almindelighed med til vore allerældste

Landsbyoavne og lindes overalt i de getmanske Lande' men

ikke alle Iog-Endelser er ,,ægte", d. v. s. oprindelige. Aalling

maa antages at stamme fra Aa-Læode, d.v. s. Landet ved Aaen,

og Skovlund (jvf. Skowlending) betyder vel saa tilsvareode

Landet ved Skoven. For øvrigt udviser Nabosognet Ølgod

langt flere Navne paa -iund o. l.: Grønlund, Thorlund, Bøl-

lund, Vallund, Vognslund, Højluod, Egknud, Lindbjerg, Stig-

lund og Haulund. Det kunde tyde paa, at de! har været

mere Skov i Ølgod end i Ansager Sogn.

Ogsaa Endelsen i Stenderup er en godt kendt Eodelse.

Byen har formodenrlig oprindelig hedder Stentorp (1291:

Stendorp); alle rup-Endelser stammer fra Torp, som betyder

en Udllyttergaard elier Udilytterby. Oftest har de et Persoo-

navn som Forled, og Steo kan meget vel have været Navo

paa den Stormand, der har gtundlagt den nye Gaard, eller

paa den Bryde (Forvalter), som har drevet den Naturligvis

kunde Navnet ogsaa betyde ,,den stenede Torp". Torperoe

menes at stamme fra Tiden 9(,0-1200.,,Naar man hidtil oftest har tænkt sig Torperne som

noger i Retniog af moderne Hedehusmandsbrug, ,,den jæv-

ne, sindige Slider, som brød sig Vej med Øksen og Ilden

geonem de tætte Skove", + s^a m^a vi vist desværre æn_

dre Billedet i lidt mere realistisk Retning. Langt snarere er

Torpen en Avlsgaard paa ny Jord, som Stotmanden opret-

ter og ,,bemander" med sine Trælle og Karle under en

Brydes Forsæde og Opsyn. -- Kongen er sikkett selv gaaet

i Spidsen for denne srore Nybrydniogsbevægelse ved Anlæg

af Torper i Krooens Skove, og han har opmuntret Stor-

mændene til at følge sig ved at lade Torperne gælde kun

for een Skattegaard (eet ,,Bol"), selv om de kunde have

Jord til baade 3 og 4. Den skattefri Jord var en Flidspræ-

mie for Stormanden". (,,Frem").

Mølby kommer sikkert af Mølleby. Aaen derigeonem

har altsaa tmkket en Vandmølle. Medens Landsbyerne med

Endelsen -by i det øvrige Danmark betegner ret anselige

Landsbyer (60-90 Td. Hartkorn) har man netop i Vejle

og Ribe Amter kaldt tet smaa Bebyggelser (20-30'ld.Hk.) for -by. Mølby et aabenbart en af disse.

Endelsen i Navoet Ånsager og Krogager betyder: op-

dyrket Stækning, Agerland. Endelsen -knud (i Søknud, Ul-

18

knud) betyder sandsynligvis: mindre BakLe, Knold. Knudekunde gives som Betegnelse paa Hedeejendomme. Om eo

Mand, der sad haardt i det, kunde man sige: ,,Han sad aa

knøkket ud o en Hieknud" (Åug. F. Schmidt). FodeddetSø- er klart nok. Det er da rimeligt, at ogsaa Ulknud inde-holder et Naturnavn som Forled (Kæruld?).

En hel Del Navne ender paa -hede og -gaatd. De erjo let gennemskuelige. Mere dunkle er f.Eks. Kvie og IIhd(1638: Udde). En Ikke-Fagmand forvilder sig let ved atgætte paa saadanne Ords Betydning. Jeg skal derfor afholdemig derfra.

Med flere af de sidst fremdragne Forhold er vi imid-lertid naaet fra den forhistoriske Tid ind i Historieos kla-rere Lys, og dermed er den Opgave, som jeg har stilletmig med foranstaaetde Iodledning, løst, om end megetufuldkomment, hvad der bl.a. ligger i Opgavens Årt. Maajeg slutte med at opfoldre alle Sognets Beboere til ar være

med i Arbejdet paa at kaste Lys over de forhistoriske Ti-der ved at være vagtsomme over for eveotuelle Fund der-fra og i givet Fald hurtige og omhyggelige med at faa gi-vet Meddelelse til rette Vedkommende (f. Eks. nælmesteMuseum eller Nationalmuseer, København). Utvivlsomrindeholdet ogsaa Ansager Sogns Jord Svaret paa mange afFortideos uløste Spørgimaal.

loHS. HEIBØL.

I9

BELIGGENHED OG NATUR

finr"g", er der øsrllgste Sogn j Øsrer Horne Herred.

{1r) nu Ribe Amt. Det har dog ikke altid hørt ind un-

der Ribe Amt, men har i denne Henseende haft en ooget

omskiftelig Tilværelse. I Middelalderen og maaske helt til-bage til Oldtiden var Landet inddelt i Sysler, og Ansager

Sogn hørte da ind under Varde eller rJØarth Syssel, der

strakte sig mod Nord til Skern Aa og mod Syd vistnokned til Sneum Aa mellem Tjæreborg og Bramminge. Val-

demar d. Stores Datter Helene blev L2O2 grft med Grev

Vilhelm af Lynebotg. Denne Greve blev fotlenet med

Warth Syssel, og Lensretten blev senere fornyet til Sønnen,

den fra Ingemanns historiske Romaner saa bekendte Grev

Otto af Lyneborg, der døde 1252. 'fa af Grev Ottos Søn-

ner havde saa Lenet i Fællesskab, og en Sønnesøn, ogsaa

en Grev Otto, solgte sine Rettigheder til Grev Gerhard afHolsten, ,,den kullede Greve". Varde Syssel kunde derved

let være blevet et Stykke tysk Land. Da Niels Ebbesen

havde fældet Grev Gert i Randers og siden ved Hjælp afsine jydske Svende drev Grevens Sønnet og deres Hær syd-

paa, ved vi, at han vandt en Sejr ved Lundenæs og drev dem

over Skern Aa; men hvorfor standsede de her? Jo, for her

var Grevetne paa hjemlig Grund. Paa Tarm Enge ved Aaens

sydlige Bred vises endou Rester af Skansevolde og Grave,

som efter Sagnet skal være opkastede af Grev Gerts Søn-

ner til Folsvar, om de skulde blive angrebet af Niels Ebbe-

sen og hans Hær. Her er fundet eo Hjelm og et SPyd.

20

Valdemar Atterdag og Drooning Margrethe fik dog igenbaade Slor og Syssei over paa danske Hænder, men saa

pantsatte Dronning Margrethe I 1399 baade Slot og Syssel

til Henrik Limbæk for 8000 Mark lybsk. Oprindelig havde

Sysselets nordlige Del mellem Varde og Skern Aa fællesTingsted, nemlig ved Tinghøje, der ligger paa Grænsenmellem Horne og Ølgod Sogne ved deo gamle Landevej(Adelvej) fra Ringkøbing ril Varde. Nogle har ment, at

ogsaa Griodsted Sogn har haft Tilknytning derril. Til Støtte

herfor anføres, at en aoden gammei Adelvej har ført gen-nem Ansager Sogns nordlige Udmarker i Retning modTingstedet. Det kan dog ogsaa have været Grindstedboer-nes Vej over Tistrup til Varde. I 1r25 biev dette imidiertidforandret. Horne Hered, som det tidligere var blevet kaldt,blev delt i tre. Vester Horne Herred blev skih fra og liksit eget Tingsted: ,,æ Ting" i Outrup Sogn, medens ØsterHorne og Nørre Horne Herreder beholdt det gamle fælles

Tingsted. Maaske er begge disse gamle Herreder ved samme

Tid blevet underlagt Koldinghus Len; i hvert Fald har de

begge været under dette Len og under Lensmanden der.

I 1596 blev de saa stiilet under Lensmaoden paa Lunde-næs, medens Vester Herred sammen med Skads Herred var

kommen under Ribehus. Iørst 1794 blev Øster Herred ud-

skilt og tildelt Ribe Amt, medens Nørre Herred sammen

med Bolling Herred tildeltes Ringkøbing Amt.Sognet grænser mod Nord til Ølgod og Grindsted

Sogne, mod Vest til Tistrup og Hodde, mod Syd til Øse ogStarup og mod Øst til Hejnsvig Sogn. Det har en Udsrræk-ning af 9909 ha : 17a42 Td Land. Til Sammenligoingrjener, at Gtiodsted Sogn er 13315 ha : 2)94) Td. Land,

og Ølgod Sogn har en Udstrækning af 9146 h^ : 16471Td. Land. Indbyggerantallet i de tre Sogne vat i 1921 :

Ansager 1085, Grindsted 1165 og Ølgod. 36t6. AnsagerSogn havde i 1801 509 Indb., i i8,10 692, | 1860 92o, i1890 1572 og nu ca. 1500 Indb. Hovedparten af Sognet

zl

udgør en Del af den srore Grindstedslette, der mod Sydvestskyder sig ind mellem Varde-Aadum og Hejnsvig_SLarupBakkeøer, og den daoner sig AIIøb gennem Varde Aa oqHo Bugr. Scørsre Delen af Sogner har Sandunderlag og hartidligere været tilgloer med Lyng, hvis Syre har dannet etLag Ahl, der hai værer en Hindring for al Vegeration. Sognetssrørsre Længde fra Nordvesr til Sydøst maaler ca. l7 km,og herigeooem har fra gammel Tid strakt siq et smalt Bælteaf dyrkede Marker, der cil begge Sider havde srore Srræk-ninger af Hede. Bebyggelserne og de dyrkede Marker fulqteEngdragene med deres Aaer og Bække.

I Sognets sydøstligste Hjørne, der hvor Starup og Hejns_vig Sogne stgder sammen, og hvor 3 Herreder mødes,nemlig: Øster Horne, Skads og Slaugs, flyder DonslundAa ind i Sogner. Aaen har sit Udspring lidt Nord forVorbasse By og løber derefter gennem Nebel og Donslund,hvor den driver et Mølleri. Efter at være kommen ind iAosaget Sogn og have naaet Stenderup By, optager denflere mindre Vandløb og fortsæter saa forbi Ansager. hvorden paa ny driver et Mølleværk. og Vest for Ånsager Bvoptager den en mindre Aa, der llyder Nord om AlsaserBy og er opsraaer af llere Bække som: Kærbæk eller Nør_bæk, Hesrkærbæk og Mejlsbæk, der alle har deres Udspringved Sognets Østgrænse, Kærbæk endog helt oppe ved Ris_høj nærved Criodsred-Holsred Lrndevej. NogeL længeremod Vesr ved Hodde Sogoeskel løber Donslund_AnsagerAa saa ud iden store 'andrige Grindsred-Varde Aa.

Denne begynder sit Løb helt oppe Nord for Førstballei Nørup Sogn og gøt (ørst er Suing mod Vest og Sydforbi Billund, Løvlund, Gtindsted og Eg. Her s,avel somi Løvlund driver den Mølleværk. Ca. 3 km Vest for Esnaar den ind i Ansager Sogn og drejer saa mod Syd cilTiphedegaard, hvor den optager Afløb fra Kvie Sø, hvor_efter den igeo dtejer mod Vest forbi Mølbygaard og op_tager ved Hodde Sogneskel føtnævtte Dooslund-Ansaqet22

I

Åa; den fortsætter saa forbi Nørholm, Lunderup og Vatde

og udmunder i Ho Bugt.

Straks efter sin Indtræden i Ansager Sogn optager den

ogsaa Afløb fra Sognets anden Sø, nemlig Åalling Sø. Herindtræffer det interessante Forhold, at medens Varde Aa

kommer fra @st og svioger mod Syd, mødes den med et

andet Vandløb, der kommer fra Vest og svinger mod Nordog under Navn af Hoven Aa løber ud i Skern Åa. Af-standen mellem disse til forskellige Sider løbende Strømme

er paa dette Sted kun ca. 2 km. Det er her Varde-AadumBakkeø, der gør sig gældende.

Af de to nævnte Søer er Kvie Sø baade den største

og betydeligste. Dens Areal opgives til o. 50 Td. Land. Den

har i hvert Fald tidligere været helt omgivet af Hede, og

den ligger næster som paa en Bakke ned Fald baade i

Syd og Nord. Det har da ogsaa været forsøgt at tørlægge

Søen til begge Sider, dog uden at der naaedes noget Re-

sultat, man kan vel sige ,,heldigvis"; thi ellers havde Sog-

ner nu været en Seværdighed fattigere. I de sidste Aar er

Søen blevet er søgt Badested ikke alene for Sogoets Be-

boere, men ogsaa for mere fjerntboende. Selvfølgelig Lnycder sig ogsaa til denne Sø, som vel næsteo tii enhver Sø iDanmark, et Sagn om, at her engang har staaet et Slot eller

i hvert Fald en Gaard, men da de drev Spot med Sognets

Præst og Sakrarnentet, sank Gaarden, og der dannede sig

en Sø i Stedet; kun den Stol, Præsten havde siddet paa,

drev i Land med Præsten, som paa den Maade blev reddet.

Aalling Sø har altid været mindre, og efter at den tilDels er blevet tørlagt, et den nu kun ubetydeiig, men ved

Sænkning af Vandstanden er de omgivende Marker blevet

brugbare til Opdyrkning og er nu frugtbare Marker. Kunpaa Søeos nordlige Bred fandtes nogle nøgne Hedebakker;

disse et nu tilplantede.

Ligesom det meste af Vest- og Midtjylland er Ansager

Sogn fattigt paa Skov. At det derimod tidligete har været

flgefe i saa Henseende, derom vidner ikke alene forskelligeStednavne (se foran Side 17), men ogsaa flere mindre, mensmukke Levninger af tidligere Egeskove, navnlig Vest forAnsager paa begge Sider af Aaen og ikke mindst der, hvorde to Aaer forenes. Her 6nder man en ldyl, saa man trorsig hensat ril Østjyilands Skove med deres srejle Skrænterog dybe Slugter. Der samme ser man her. Efeu og andreSlyngplanter snor sig op ad Egestammerne, og Skovbr.rndener dækket af dejligt blødt Mos samr af de yndige smaaAflemoner og andre Blomster. Nedenfor snor sig saa Aaeni underlige Vridninger.

I de sidste Par Menneskealdre er der dog særlig vedHedeselskabets Tilskyndelser fremstaaer en hel Del Fyr_ ogGranplantager, ligesom der ogsaa er fremkommen mangeHegnsplantninger, og kønne Frugt- og prydhaver 6ndes nuved de allerlleste Hjem. Ansager By har desuden et smuktAnlæg. Af Mænd, der særlig har værer virksomme forPlantningssagen, inaa oævnes lllrten Hanen, Ånsager Molle,for hvem der er rejst en Mindesten i Ansager planrage,

eodvidere Købmand H. P. Nis:rex, Ansaget, samt LærerneKristextetz, Skovlund, og Krittexsex, Scenderup. plantør J. Gejlhar ogsaa gjort et storr Arbejde for Sagen. Ølgod ogOmegns Plantningsforening bør ligeledes nævnes.

Efter Købmand H. P. Nissens efterladte Optegnelser føl-ger her i hans egen Meddelelsesform nogle Oplysninger omPlantningssagens Historie.

AIS Anager plantøge

(.ff Td. Lo./

I Slutningen af Marr6 1973 var følgende Mænd forsamlede: land,inspektør Clausen, Varde, Niels }{øller, Letbæk, Jens Betelsen, Møl_bygaard, John Jensen, Rorvig, og Morteo Hansen, Ansager Mølle,for at drøfte Spørgsmaalet om Beplaotningen af Ansager Sande m. m.Der blev EriAhed om ar oprerre et Akrieselskab, og der sloges rilLyd for at begynde Åktietegningen med det samme.

I Forhandlingsprotokolleo 6ndes ikke noget skriftligt om Sagenfør i December 1876, skønr der i Mellemtjden maa være udføri et24

Arbejde for Sagen, rhi der er afsluttet Overenskomster med Jotd'ejerne, og Akti€tegning har fundet Sted.

Nordre Plantaae, Marr. Nr. 15, de saakaldte ,,Helmbanker", som

ejedes af Byens Lodsejere i Forening, afgaves gratis til Selskabet,

imod ar Selskabet afholdt de dermed forbundne Omkostninger'Sondre Plantåge, der saakaldte ,,Ansager Sande", som ejedes af

Købmand G. S. Rhoci, Søren Lauridsen, HansJensen Thomsen, Møl-ler Morten Hansen og Hans Peder Pedersen, købtes af disses Ei€re

I Juli 1877 afholdtes den stiftende Geoeralforsamling, hvor lovevedtoges, og Bestyrelse vålgres. Den første Bestyrelse var følgende:

Morten Hansen, Ånsager Mølle, Formand, Niels Møller, Lerbæk, og

Husmand Hans Peder Pedersen, Ånsager. Som Plantør antoges sam-

.idigt Ole Nikoiajsen.I Sommeren 1882 fik Bestyrelsen Bemyndigelse ril at købe et

Stykke Eng, Matr. Nr. 4b, Stenderup, for en Købesum af 850 Kr.Dette Stykke Ing lagdes ind under Plaflcørejendommen

Samme Aar opførtes Plantørboligen, 8 Fag lang og r2 Ålen vid,

hvorril der låantes 1000 Kr.lste Oktober 1887 ltyttede Ole Nikolaisen fra Aflsager til Orren

Ptantage. I hans Sted antoges Jens lauridsen Gejl, som tllligevalgres til Kasserer.

I1s88 afgik Morten Hansen som Formand; hans [fterfølger blev

Jens Nielsen Moller, HoddePaa Generalforsamlingen 1889 vcdtoges det åt ove(tage 17'i Td

Ld. af Præstegaardens Jord, Matr. Nr. 1b, beliggende Øst for Hal'rrup Vej, oa som Det^ling for derte skulde Præsteembed€t have 10

Åktier i hele Selskabets Areal og Ejendom.

I 1891 bemyndiaes Bestyrelsen til at forirandle med Søren lau'ridsen om Overtagelse af et Areal til Beplantning, beliggende østfor den saakaldte nordre Plantage. Handelen afsluttedes. Købesum'

men var 150 Kr., og der sanktioneredes af Generalforsamliogen ir894.

Efrer at heve været Formand i 9 Aar afgik ved Generalforsam-

tingen 1897 Jens Nielsen Moller, Hodde. I hans Sted valgtes Køb-

mand H. P. Nissen, Åflsåger.

Da man i et Par Aar havde forsøgt med at brænde Kul i Miler,vedtoges paa Generalforsamlingen 1901 at byAge 2 Ovne til Kul-brænding og Indvinding ai Tjære.

Den 20. Juri 1902 afholdtes 25 Åars Jubilæum, hvortil Hede'

selskabets Bestytelse var indbudt og til Stede sammen med en stor

Del af Egnens Befolkniog.Den 28. September 1912 holdt Jens Lauridseo Gejl 25 Aars Ju-

2'

I

bilæum som Plantør for Selskabet. Der afholdtes en Festlighed paaÅosager Kro, hvor Plantører modtog en Gave af Aktionærerne.

Ved deone Lejlighed sloges der til Lyd for at reise en Mindesrenfor Morren Hansen. Ansager J\lølle. som var den Mand, paa hvisInitiariv PIanr:gen var blever srifrer. Denne ptan reatiserejes Aaretefter, og Stenen rejstes og afsløredes den 2. August i den nordrePlantage. Som Talere var til Stede Højskoteforstander Kristensen.Hoven. og afdøde Morren Hrnsens Søn. Lærer Niels Hansen. Oks-

.0,1t;"; ot"t""." har paaråget sig at værne og ftede om Minde,

I Midten af December 1919 døde piantør Jens Lauridsen Gejlefter at have værer Selskabers pl^nttu i 32 Aar. I håns Sted er se_nere antaget Sønnen Emil cejl.

Skønt Plantagen stadig har arbejdet under trange Kaar paa detøkonomiske Omraade, og der ogsaa er foretaget Feii ved Beplantnin-gen. som førsr ou viser sig. saa har den udadril gjort sin srore Nyrre,idet Befolkningen i Sogner 6k lyst til og har udføn et storr År_bejde med Hegnsplantning og SmaapJantninger, tigesom der er skaf-fer Arbejde og Forrjenesre til månge Smaåfolk ved planrning ogUdhugst.

Den 30. Maj 1908 overgik der Plantagen en sror lllykke. NogleMosearbejdere foraarsagede ved Uforsigrighed, at der gik Ild i Mo,sen ved Stenderup, og med en stærk øsrenstorm gik Ilden her ril

^nsager Planrage og ødelagde Plantningen paa ca.40 Td. Ld.

Under Verdenskrigen 6k Plantagen paalæg om at foretage Ud-hugsr til landets Forsyning med Brænde, og ved dette bedredes deokonomiske Forhold en hel Det, saaledes at man nu har kunnetudbetale den oprindelige Aktiekapital å 50 Kr. pr. Aktie, og des-uden 6ndes en helr Aod Reservefond.

Ved Udbugning bliver det stadig paaset, at der tilplantes igen,sællig med Rødgran, Bjergfyr og enkelte Steder Løvtræer. Den op-rindelige Beplanrning var kun BJergfyr.

Medens Ansager Plantage

'saaleder

er den første og til-lige deo største i Sognet, 6ndes der dog nu flere andrePlantninger, hvoraf EIbæk er den størsle, nemlig paa 1,64

Td. Ld., endvidere Mølbygaards og Uddegaards planrager,

Helmebakke Plantage i Åalling, en paa Skrænterne ved Aal-26

i-

ling Sø, samt mange andre Smaaplaotager og Hegosplant-

ninger rundt om i Sognet. Alle disse Plaotninger har væ-

ret med til at give Sognet et andet Udseende, ligesom det

hjælper til at bryde Vindens Magt og derved hiodre Sand-

flugtens skadelige Virkninger. Ogsaa i dyrkningsmæssig Hen-

seende har det haft sin store Betydning; Markerne udtørres

ikke saa hurtigt, og Sommertegnen synes ikke saa let at

at gaa uden om de Egne, hvor der 6ndes en Del Skov eller

anden Trævækst.

Sommerliv ved Kvie Sø.

27

LANDBRUGETS UDVIKLING

vor ridiig den første Bebyggelse i Sognet er sket,vides ikke; meo de gamie Byer er sikkert af meget

gammel Dato, og Landbruget har ook altid været der bæ_reode Erhverv, skønt det jo remmelila sikkerr har værer dte_vet meger primitivr, og Udbyttet ofre har værer meger smaat.Man har derfor ogsaa drevet forskeliige Bierhverv ved Si_den af det egentlige Landbrug. Engeoes Høafgtødet l,tatværet en vigtig Artikel og væsentlig holdt Landbruget oppe.Det var da ogsaa indtil de allernyeste Tider en almindeligMening, at en Gaard uden Eng ikke kunde (rnære en Fa-milie. De smaa og magre Markarealet hat kun givet riogeKornafgrøder.

En Del Gaarde i Sognet har vel nok vedbliveode væretSelvejergaarde; men den største part har dog væfet Fæste-gaarde under en eller anden Herregaard. En halv Snes Gaar_de var kommet under Klonen. Maaske var de skænkede tilKirken og ved Refotmatiooen g4aer ovet til Kronen, ellermaaske har snarere deres Ejere været med i Oprøret, densaakaldte ,,Grevens Fejde", og var derfor blevet fradømtFrihed og Gods. Blandt disse Gaarde var Mølbygaard.Koog Frederik II bortbyrtede dem for ,,Starup Nygaard,,.Mølbygaard blev ophøjer til Hovedgaard med de andreGaarde som Fæstegods.

For ca. 200 Aar siden var Sogners Fæstegaarde omtrentligelig fordelt mellem Lindbjerggaard og Nørholm. Eo en_kelt Gaard i Stenderup stod under Frøstrupgaard i Lunde2a

Sogn. Den 27. Malts 1765 tilskødede Herremaoden paa

Lindbjerggaard Kancelliraad Peder Saxesen alle sine Fæste-

gaarde til Nørholm baade i Ansager, Tistrup, Hodde, Horne

og Thorstrup Sogne, efter at Fæsterne dog havde faaet Til-bud om Gaardene til Selveje. I @lgod Sogn tog de fleste

Fæstebønder imod Tilbudet, men her i Sognet var der vist-

nok kun een, der vovede det, nemlig en Enke paa Rotvig-

gaard. Gaarden blev indløst for 300 Sletdaler, vistnok: 640

Kroner.Men enten nu Gaardene vat undet Fæste eller ej, saa

var de bywis under Fællesdrift, hvilket tillige med Fæste-

væsenet og det dermed følgende Hoveri hemmede Frem-

skridt og Overgaflg til nyere Driftsmaader. Føtst efter For-

ordningerne om Fællesskabets Ophævelse og Bymarkernes

Udskiftning kom der Trang til at Prøve Mergling og lig-

nende til Fremme af Landbruget. Fæstegaatdene her i Sog-

net overgik dog meget sent til Selveje; for en Del Gaardes

Vedkommende først ind i 60erne og 70erne. Dette Eliorde

maaske sit til, at Ansager Sogn noget sent kom med i Ud-

viklingen. Nogle Tal vil het kunne vise Farten.

Efter en gammel P!æst Pastor Ramsings Optegnelser iAnsager Præstegaards Embedsbog fandtes der i Sognet ved

Optælliog i Aaret 1838: 120 Heste, 27 PI^8e oF, Fø|,

511 Køer, 99 Stude, 254 Stk. Ungkvæg, 10 Svin, 1472 Baar

og Lam samt 112 Bistader. Aaret fotud, ^ltsa 183'7, \^rder født t5 Fø]l,47o K^l.ve, 490 Lam og 110 Grise. TilSammenligning fra Kreaturtællingen 1898: 508 Heste og

2634 Ktean)ret.Efter sammes Optegnelser viste Folketællingen i 1801

og I8l4 følgende lndbyggerantal:

Ansager Sogn 1801: t09 1814: 688Thorsffup 431 451Horoe 626 666Qlgod 746 7204Hodde \82 2OjTistrup 414 52)

?e

Med Hensyn til Indbyggerantallet vil man lægge Mærketil den stærke Stigning i Ølgod Sogn i de 3l Aar fra 1801til 1814, nemlig fta 746 til 1204 lodbyggere, medens deøvrige Sogne kun har haft forholdsvis langt mindre Stig_ning. Der sraar maaske i Forbindelse med, ar Fællesdrifrenvist har været miodre almindelig i Ølgod Sogn, da Byeroeder ha! været mindre og har ligger -.re ,predt, su-t, ogmaaske ikke mindst, at næsten alie Gaardene der blev frilkøbte af Fæsrerne i 176t, medens som foran anført het tSognet kun Rotviggaard blev indløst. Men det,

^t Ølpod_boerne vovede ikke alene ac købe deres Kirke, men o-gsrade enkelre Gaarde, viser deres Interesse. og den hai joogsaa nok været medvirkende til, at flere ny Ejendommeer bleven udstykkede og opdyrkede, og deraf er saa iqenfulgr den srore Srjgning i Indbyggeranraller.

Hvad Kreaturrællingen angaar, da lægger mao Mærketil de mange Heste. Man vilde paa Forhaand have rænktsig, at man den Gaog mest havde benyttet Stude, og saavilde t9 Srude jo ikke have værec mange. Nr", mon 1.,r.holdr de m.rnge Hesre. h.rr der vel hafr sin egenrlige Grundi deo megen Køren til Hovarbejde paa Herregaarde[ samri de daarlige Åvlsredskaber, saa man ofte havde 4 Hestefor en Plov, som man ser det paa gamle Billeder.

Mindre er selvfølgelig Koantallet 511. Ganske vist fand-tes der i 1800 kun 78 Ejeodomme i Sogner og i 18j0kun 115, men det bliver dog kun 4 a , KØet p^a h,tetGaard eller Ejendom. Og saa Svinene. Åt tæoke sig, atder for 100 Aar siden i Sognet kun fandtes 50 Srrin,lkkeenganl eer Svin paa hver Gaard og kun eet for hver 10Køet. Maaske kan Forklaringen være denne: Grise indsat_tes i Ålrnindelighed kun i Forsommeren, og Optællingenkao være foregaaet ret tidlig paa Sommeren. Ålliievel, s-etvom en Del Gaarde muligvis endnu ikke var bleven forsv_ner med Grise. saa forbavses man uvilkaarlig, Dog paaden andeo Side, hvad skr:lde de egendig med -"rrg" irri., ?

30

1-

Skovene, hvor Svinene i forrige Tider fik Føden i Form afnedfaldne Agern og lignende, var jo forsvundne, Kartoflerdyrkedes ikke videre, nærmest kun lidt til Sommerspisningfor Mennesker. Kolo maate nok heller ikke fodres op, oghvormed skLrlde Svineoe saa fodres ? De fleste Svin blevsolgt som aargamle, magre Svin til Drift mod Sønderjyllandog Hoisten til Fedniog. Og disse magre Svin kostede sik-kert ikke ret meget. Det samme var fot øyrlgt ogsaa Til-fældet med det Kvæg, der solgtes. Peoge 6k Bønderne kunsjældent og kun meget faa af. Disse Drifter af magre Sviner jo ou ,,en Saga blot", men i Datiden var de ganskealmindelige.

Afdøde Fru Johanne Bank, der var født, hvor nu Sko-mager Kjeld Pedersen bor, har fortalt, at hun godt kundehuske, at hendes Fader Jens Jensen og Jens Jesperseo (JensKræmmer kaldet) gik rundt i Sognet og opkøbte magreSvin paa 100-150 Pund. Svinene blev samlet paa Kirke-pladsen, det nuværende Anlæg. Her 6k Svinene et IilleFoder tørt Korn, og saa gik Turen sydpaa til Slesvig ogHolsten. For en af Nutidens Efterkommere af Racen vildedet nok have været en anstrengeode Tur, men DatidensSvin havde srærke Beo, og de var vant til ar bruge dem.Efter at der var ,,bedet" undervejs paa forskellige Steder,

naaedes Fodturens Maal eo Uges Tid efter ,,Starten", ogefter at Dalerne og Specierne var fyldt i ,,Katten", vendteDriverne atter hjemefter.

De sortbtogede Svin ansaas for de bedste Fodgængere

og var derfor mest eftertragrede. Der er fortalr om en saa-

dan Svineleverandff, ^t han paa Samlingspladsen mødtemed et Svio, som vel havde sorte Pletter, men dem havdeMandeo selv paasat Dyret. Dette Koeb blev dog opdaget,og Dyret blev kasseret.

Faar holdtes der ikke saa faa af: de kunde 6nde Fødenude mellem Lyngtoppene og det næsten baade Sommer ogVinter; men det var jo nok ikke Faar, som vi Du ser

3r

dem, derimod smaa Hedefaar, der ikke stillede store Krav,men heller ikke ydede meget. Dog Uld til Klæder, Talgtil Lys samt til Smørelse paa Stegepanden og endelig et

om eod liile Faarelaar i Saltkarret var i de Dage uvurder-

lige Goder, som man vidste at sætte Pris paa.

Det gav desuden ikke saa ganske faa Penge i Kassen.

Uld vat en Vare, der altid var sælgelig, ja var vel nok en

af Bøndernes bedste Indtægtskilder. Nogle Faar og Lam

kunde jo ogsaa sælges hvert Aar.

Paa efterfølgende Side vedføjes nogle Udpluk af en No-titsbog, der har tilhørt Kristian Pedersen Østergaard i Kvie.Han var Opkøber af forskellige Landbrugsprodukter, som

han kørte ruodt og opkøbte paa Gaardene. Det giver et

lille Indblik i, hvilke Varemæogder Landmændene kunde

sælge, og hvilke Priser der vat paa dem.

Side 34 anføres en Fortegnelse (Efter ,,Fra Ribe Amt1906" ved N. H. Uhd) over nye frenkomne Ejendomme

i Sogner. Tilvæksren har ialt udgjort 290 Ejendomme med

en Besætning paa 394 Heste og 1965 Kreaturer. Indbyg-

gerantallet er i samme Tidsrum steget fta 5o9 ril 1789.Det falder straks i Øjnene, at medens Tilvæksten i Aarene

1800-1850 kun har været 17, saa fremstod der i sidste

Halvdel af Aathundredet en Tilvækst af ikke mindre end

200 Landbrugsejendomme foruden lidt over et halvt Hun-drede Byhuse. Og vil man uodersøge, hvad Aatsagen har

været til dette stærkt forøgede Tempo, da vil man hurtigtopdage, at det er Hedeopdyrkningen, der nu ret har tagct

Fart, selv om det natudigvis tillige hat spillet ind, at og-

saa de ældre opdyrkede Marker ved Mergling og Gødsk-

ning samt bedre Bearbejdning er g aet frem i Ydeevoe og

Frugtbarhed.

Det vil ogsaa ses, at i den første Periode er Tilvæksten

størst i Østelsognet, nemlig 27 af d'e fremkomne 37 ny

Ejendomme, medens Nordsognet kun ha! 10 oy udstykkede

Ejendomme, og deri er eodda medregnet Tiphedegaard, hvil-

UdpluA øf Krittiøn Pederler Øtteryaødr Nltit$og.

-! ? -rz

o. .$e

PrisPf.Pd.

uld 1860

Jens Nielseo Mølgaard.Jeppe Jørgensen Ud...Niels P. Søtensen. . .

Niels Bertelsen ......P. Herman, Stenderup. .

P. Tranberg,

UA 864

Jens Mølgaard .. . .

Ole Peder Madsen . ,

P. NielsenP. Hermån

uld 1866

Niels P. Søtensen.....Jens Mølgaard ..... ..Kristian Laugesen.....P. Herman

Smtr. De.etnber 1860

Kr. Morcensen, ÅnsagerKr. Lauridsen, Aalling.

Hans Nielsen, Stenderup

9r9. Y*j'":'" '

Niels Kristensen, DaugP. HermanP. TranbergJ. Nielsen, Mølgaard .

Cbr. Povl Hansen, LundN. Pedersen, Hallum ..N. Thomsen,Thomas, Hotoe Kro.. .

Snø/ i Aøil 186I

S. Kristian, Lundtang. .

Thomas, Horne Kro ..Lorentsen, Tistrup Kro.P. TranbergKr. Laugesen.........P. Hermanr. l ranDergMorten Hansen .......

56 129125t25

2 r31ls| 43"1,

atI1

22

I

2

2

\2

1

1

4I247I8

5

I18

5

rr/'4s t!

124r'

"5"1'

26445515 1

10t18 I217

1

81272

118

ae'l's4',ln28203Jtlt3t"ln

91,80

2r,6616,55

12,516,25

r637,4,6'7

39,9t69.1056,0066,00

9,37

10,46

14,2017,8629,1)55,9113,2960'9549,2941 ,7 4

9,00t5r,66

24,OO

204,162t,t)l39,00\3,6232,116,00t),r6a,14

1081081lo108109112

It

1l'i *

2'it

tl' "10

12t

6'1"1l'r'r11"/.15

7

101t

5

11'r:1t'i'

2

2

810'/,

81o'/i

122

14 )4t/!2 595i1

58

2 2Z'l)

7 150

alaL)

t2229

1O7'1,95',1"18

29048

19534528a1

116t12118114

42

45

455052t0

4

35

241

4

I1

t252

tlt050t050

3t

1010

t2l4t474

4

2

812

t44

84

5

t42

t2

7I

1127

6jo242t

41512

to210t9

610

344

,9242,1,t226'1"65'1"t21817'i ,

r

Priserne var jo ogsaa dengang meger svingende. For Rug varf. Eks. Kapitelsrakstin i lsrå: i4 Kt-.9J Ørå, 18tt: 7,7r, i820:5,11, r82r: 4,39, ra22 i 4,93, tazJ: 4,ra, 1824 i 3,94. Derefter iævrtstigende, saa den 18J0 var 10 Kr. A7 ørc.

(Holger BeE fitp: Det dauåe F|lhr Hinorie i dø tgde Aat'hxndrede).

TilteÅtt øf Ejeadomme i Ansøger Sogx ftø 1800 til 1903

og Besætning paa disse i Aaret 1903:

I i E€ q 5 F f 3å Ar å-* € E E ,!F!: H i'o å

I'0n

Eje donne 1800

Ny Ejend. le

::i

l'2 Heste

+N,\Å 1- 10 Krear.

UA \ EFnd.

over 2 Heste

o. 10 Kreat.

Ny ljend. .z

o.au 1.1 Heste

olÅeeausa 1-10 Kreat.

\oooA Irlt4over 2 Hest€

o. 10 Kreat.{I

Tilt'ehtt

uol ,tl- Beboede Ej. 1903

t4

l-

ket egentlig er forkert, da den først blev delt i 60erne,

selv om muligvis nok Udstykoingsbevillingen har foreliggetfu 1a5o.

Da imidlertid Skovlunddistriktet ret tog fat, saa blevdet i endnu stærkere Tempo. Om Begyndelsen hertil for-tælles følgende:

En Gaardfæster i Skovlund ved Navn Vilhelm Ebbesenvar bleven foratmet, saa han ikke kuode besidde sin Fæste-

gaard. Han bad da Stamhusbesidderen om Lov til at be-

holde et Stykke Hede fra Gaarden i Fæste, helt ude ved

Ølgod Sogneskel. Herremanden frygtede, ar det vilde skade

Gaardeo for meget at komme af med Udmarken, men hanindvilgede dog i at se paa Forholdene. De kørte saa der-

ud ad, og Herremanden spurgte gentagne Gange: ,,Er viikke snart derude"? Endelig sagde han: ,,Nej, nu vil jeg

ikke med længere, er det saa langt ude, saa tag kun saa

stort et Stykke Hede, som De ønsker".Maoden fik sig bygger er Hus og hk begyndt at op-

dyrke Heden, og det viste sig, at Jordeo var af god Kva-litet. Mergel fandtes og1 var ier at oparbejde. Desuden varder en Del Enge og Crønninger, saa der straks var Græs-

ning for Studene. Han 6k sig forholdsvis hurtig eo god

Ejendom, som han i 1863 6k frikøbt af Fæsteskaber. Dade aodre Fæstere nu ogsaa købte deres Gaarde og blevSelvejere med Ret til at udstykke og sælge af Udmarken,saa varede det ikke ret mange Aar, for der paa Skovlundog Lund Heder fremstod store og gode Ejendomme, som

i hvert Fald i Fprrstnitgen var ved at overgaa de gamle

Gaarde, som de var udstykkede fra.

Naar det gik saa godr, skyldtes det vel ogsaa nok, at

det var unge, dygtige Folk, der slog sig ned her, og at

de foruden at være flittige og stræbsomme ogsaa var noj-

somme Mennesker, der forstod at sætte Tæring efter Næ-

ring. En af disse ,,Banebrydere" fortalte engang: ,Ja, jeg

kunCe da som Regel hvert Aar s.ette en Ko mere ind og

r

It

bygge et StykLe Hus nu o1; da uden at forøge min Gæld"'

og selv om de maaske ikke alle kunde sige det samme,

saa gjaldt dog i Almindetighed for disse første Pionerer, at

de gennemgaaeode blev velstaaende Mænd.

Samme Udvikling, om end med lidt mindre Fart, fort-

satte sig ogsaa ud over de andre Byer i Sognet' StenderuP,

der langt rilbage i Tiden havde væier en stor By med sam-

let Bebyggelse, spændte sine Snore vidt ud. - Gaardene

flyttedes .ud, og flere byggedes, saa den ene By blev til et

helt Sogn, det nu har faaet sin egen Kirke. Kvie By afgav

en Aflægger, nemlig Kvie Hede, eller, som det nu kaldes,

Kærbæk, der er et Distrikt for sig med Skole, Mejeri

og Købmandshandel m. m. Og Ansager, der ligger i Sog-

nets Centrum, har udviklet sig fø at være en meget tør og

mager Bondeby med smaa og lave Bygninger til at være

en større Statioosby med købstadlignende Bebyggelse, der

rummer Mejeri, Slagteri, Hotel og flere Købmandsforret-

ninger samt mange Haandværkele i næsten alle Btancher. Et

smukt Hjem for Sognets gamle ligger ved Sideo af Kir-

ken, og der 6ndes ligeledes en stor, smuk Kommuneskole'

36

OVERGANG TIL SELVEJE

om ridligere næ\'nt ha! største Palten af Sognets Gaarde

været Fæstegaarde. Til forskellige Tider handiedes der

med disse, saa de snart høtte under eo, snart under en an_

den Herregaard. Mange Gaarde her i Vestjylland, hvor der

tidligere havde boet Selvejerbønder, blev efter ,,Grevens

Fejde" lagt under Krooen, oaar detes Ejere havde væ"

ret med for at hiælpe Gteven. Nogle Gaarde havde vel

tilhørt Kirken eller Domkapidet i Ribe. Disse gik ogsaa

ved Reformationen over til Kronen. Som det hed i en Re-

ces i de Dage: ,,Eftersom disse Biskopper sig saa Srue-

ligen haver forsyndet, og eftersom vi ikke oftere vilde have

saadanne Biskopper, saa inddrages hetved deres Slotte og

Fæstegaarde og Huse samt al deres faste Gods under Kro-

oen, paa det at den fattige Almue herefter ikke skal have

nødig saa haardelig at beskattes" Højskolelærer Poul Bjerge,

der har skrevet en Afhandling om Hodde og Tisrup Sogne,

mener, at over l0 Ejendomme i de to Sogne i Aareoe ef-

ter ,,Grevens Fejde" og Reformationen blev solgte af Kon-

gen. Deo 7. Juli 1578 tilskødede Kong Frederik II til Hr.

Iver Vind, boeode paa St. Grundet, Mølbygaard samt ni

andre Ejendomme i Ansager Sogn, saaledes at Mølbygaard

maatte regnes som Hovedgaard og de andre som Fæste-

gaarde under denne. Herligheden hat dog ikke været saa

stor; flere af Ejendommene betegnedes som ,,øde". Efter-

haanden samledes Fæstegaardene her i Sognet under Lind-

bjerggaard og Nørholm. Mølbygaard var da nedlagt som

)l

Hovedgaard. Den var overtaget af Borgmester Karstensen,Ribe, for en Gæld af 160 Rigsdaler. Fæstegaardene harnok været solgr tidligere.

Den 27. Mafts 1765 rilskødede Cancelliraad Peter Saxe-

sen, Lindbjerggaard, alle sioe Fæstegaarde til Hr. A. C.

Teglmann, Nørholm. Saxesen havde dog forinden Salgettilbudt Fæsterne selv at købe deres Gaarde. Ølgodboernetog som før nævnt næsten alle mod Tilbudet, Ansager-boerne ikke.

Lindbjerggaard havde haft et Tilliggende af 45 Fæste-

gaarde med ca. 250 Td. Hartkorn. 1764, Aarct før Salgetaf Fæstegodset, solgte han selve Gaarden for 28.400 Rigs-daler. 4 Aat efter solgtes den igen for 10.000 Rigsdaler,

(Efter Trctp.)

Her i Sognet vovede som nævnt vist ikke andre endGaardfæsteren Peder Hansens Enke at indløse sin Gaard,Rotviggaard, for 300 Sletdalere : 640 Kr. Siden indløstesenkelte Gaarde, men først efter 1860 blev de fleste GaarCe

frikøbte af Fæsteskabet.

BJut Na,n 'r(:'

1&64

t7

I2

3

4a

t6

4b1

2

a

4

1861

-62

Haos Hansen (lnges€n)Niels JepsenHans JessenNiels JakobsenKr. Jensen (Gejl)Kt. Lauridsentaurids Jensen (Hjuler)Stefan Marius KristiansenKristen Ebbesen

Jørgen Jensen (Gejl)Vilhelm Ebbesen

Jørgeo Krisrian KristiaosenNiels Kristian NielsenAnders MadsenPeder Bertelsen

-62-6t-6t-6t

-6a-61-61

-6t-62-64

I

BleÆ Ndttl KtbereÆ Ndtn

Jens Jørgensen (Uhd)Krisren Madsen

Søren HjerrildAnders Pedetsen

Kr. LaugesenHans JessenKristen Kristensen (Smed)

Krisrian Laugesen (Bro)

Jeppe NielseoHans Nielsens Enke

Thomas Jepsen (Uhd)

Peder JensenNiels Laugesen

Kristen Pedersen

Hans Nielsen

Peder Hansens Enke

5

6b1

2

1

4

t6

7

8

17

15

16

11

12

l4

-6t-66-66-10_61

-62

-7O

-72

-6t-72

Som man vil se af ovenstaaende blev Paa eflkelte Und-

tagelser næt alle Gaardene i Nordsognet først frikøbte om-

kling 1860-70, medeqs i Kvie og Stenderup de fleste

Gaarde var frikøbte tidligere, og i Ansager var samtlige

Gaarde, med Undtagelse af Møllen og Skolens Marklod,

frikøbte paa et tidliSere Tidspunkt. Af denne Gruod kom

Udstykningen noget bag eftet i Nordsognet, og af samme

Grund regnedes Beboerne der for mindre velstillede eod i

Øsrognet, Nu er Forholdene omskiftet til det modsatte'

saa Beboerne der nu er mest velstillede.

39

,

MEJERIER OG SLAGTERIER

l3!r mægrigc Led i Udviklingen blev der nle Mejeribrug.

|] O"n fra Fædrene nedarvede l-orm for FremsrrlJing .rfMejeriprodukter var i højeste Grad primitiv og uhygiejoisk.Det danske Smør stod ikke i høj Kurs i Udlandet. Blevdet smaakornede og svange Sædekorn, der udfortes, beteg,net som ,,skidden Sæd", saa talte man i lignende smukkeOrd om vort Smør, og da navnlig Husmandssmør, der afSkipperne kaldtes,.Masresmor".

Kærnekunsten var besværlig med Stampekætne, og oftevilde den gamle, sure og valdede Fløde ikke blive til Smør,og det var i Grunden ikke saa sælt. Man forsøgte saaundertiden at faa en eller anden ,,klog Mand" til at hjælpe.Disse ,,Mirakeldoktore" var egentlig heller ikke saa dr:mme.Enkeite brugte vel forskellige Kunster for at hævde deresRy, maaske ogsaa for at styrke Befolkningen i deos Over-tro; men ved Siden deraf brugte de mere praktiske Meto-der; blaodt andet ordinerede de, at baade Kærne og allede andre Kar og Redskaber skuide skoldes med skum-kogende Vand, et Raad, som selv Nutidens Eksperter ikketrækker paa Smilebaandet ad.

Mælken stod som Regel paa Hylder langs Bjælkerne iStuen eller i Sovekammeret. Her optog det Støv og Røgi store Mængder. Naar saa Mælken var skummer, sartesFløden hen ved Arnestedet i flere Dage. Den paa Bundenfremkomne Valle tappedes fra, og ny Fløde hældtes paa.Endelig naar Gryden var fuld, kom den tykke Fløde i Kærnen.

40

l-

6

E

o

(,

. En gammel Mand paa Ølgod Fattiggaard sagde eogangI mine Drengeaar angaaende ,,Surgrøden,, (heie Byggrynkogt i Kærnemælk): ,,Nu om Dage faar vi ikke rfitigeSurgrod; men da vi havde aabne Skorstene, oe F.løden stodder og h;lvkogre i 14 Dtqe. oS man sJa igen gemce t ær_nemælken i andre 14 Dage, da kunde vi faa Surgrød,,.

De Smorklumper. ntln saa 6k samler, solgres ril Hø_keren eller andre Opkobere. Dj,se locl alle Srnårklumoerneælre sammeo og fl ldre der fremkomne produkt j Oc_tinger eiler Fjerdinger. Æltningen blev ofre besørget afBuciksdrengen. der bearbejdede Smørrec med de ba.e Ben.En saadan skal have sagt:,,Det er jo ikke saa rart omVinteren, men det giver dejlige rene Fødder.,. At saadanoeMejeriprodukrer ikke gjorde særlig Lykke paa Verdens-markedet. kan mrn godt for"raa.

I Tidens Lob bedredes Behandlingen jo nok en Del.Enkelte Gaarde gik foran og 6k indført Anlæg med Is_eller Vandafkøling og seJvfølgelig særligr Rum til Opbe_variog af Mælk og Fløde. Mølbygaard havde saaledes Ordfor sio gode Mejeriordning. Flere piger fra Nabosognenerejsre derhen for i er p.rr Maaneder ar lære er bedre Meje_ribrug. De større Gaarde, der kunde forsende Smørret i,,Træer" (Oringer), var naturligvis bedst stillede. I Halv_fjerdserne begyndte et Smørfirma ogsaa at udsende ganskesmaa Snrorbotrer. .om producenterne kunde forsende deresSmør i. Det var akid et Fremskridt for de mindre Ejen-domsbesiddere.

Saa i 1882 byggedes der første Andelsmejeri i Hied_ding i Ølgod Sogn. En omreisende Mejerisr og Landbrugs_kandidat opholdt sig efl Tid om Vioreren i Ølgod og hoidten Del Møder, hvof han demonstrerede en Æltemaskine,og han opfordrede Bøoderne til at srifte et fælles Ælre_værk, hvortil man hver Morgen fra hver Gaard skuldesende det nykæroede Smpr, som saa skulde bearbeides iFællesskab. De vilde saa sikken kunne opnaa omrrenrÅ)

samme Pris for Smørret som for Herregaardssmør. Det til-talte dog ikke Landhoerne, men det førte til Opførelse afet Mejeri, ja egentlig to Mejerier i Ølgod Sogn, nemligHjedding og Lindbjerg Mejerier, hvoraf dog kun det førstevar et Andelsmejeri. Niels Haosen Uhd skrev Lovene fordette Andelsforetagende, og Niels Kristensen, Pedersborg,blev dets første Formaod. Stilling Andersen, Gammelgaard,blev dets første Bestyrer.

Som en Brandfakkel kom dette nye System ril at kastesit Lys ud over hele Laodet. Der er vel heller ikke noget,der som det har været med til at bære Landbruger frem,og da først og sidst det mindre Landbrug; rhi her faarHusmanden sin Mælk betalt lige med Gaardmaoden.

Allerede Aaret efter, i 1883, byggedes et Mejeri i Skov-lund. Ogs4a i Ansager blev der begyndt, selv om man hertil en Begyndelse installerede sig i den gamle AnsagerMølle med Aaeos Vand til Drivkraft. I Begyndelsen var detda ogsaa Mølleejeren Hans Agersnap, der købte Mælkenfor egen Regning. 1897 blev det første Andelsmejeri op-ført i selve Ansager By. Dette Mejeri er dog siden om-bygget og udvidet til Trods for, at baade Steoderup ogKærbæk Mejerier er udskilt derfra. I de sidsre t0 Aar erda ogsaa Mælkemængden her i Sognet saavel som over heleLandet gaaet vældigt frem.

Skovlund Mejeri har nu ca. 12.000.000 r/, kg Mælk aadigAnsager 5.000.000Stenderup 5.000.000Kærbæk j.000.000

De begyndte henholdsvis med: 2.188.01t - a29.0861.000.000 - 800.000 r/, kg.

Det hele gik dog ikke som efter en Snor. Nogle, somlavede godt Smør med 6n Aroma, vedblev selv at fabri-kere denne Vare helt til efter Aarhundredskiftet, og enkelreaf disse Smørproducenter opnaaede en Pris kun 2 Øte un-

43

der Top, som Noteringen da kaldtes. Nogle anskaffede sigsmaa Haaqdcentrifuger tii Skumning af Mælken. Efterhaan-den sluttede de sig dog til Mejerierne. Det var saa megernemmete.

Andelslagterierne har ogsaa i høj Grad været med tilat. Fremme Landbruget. Efrer Afstaaelsen af Hertugdømmer-ne i 1864 maatte Landmændene til selv at fede Svinene,der tidligere ligesom det magre Kvæg i Driftet blev sendttil Holsten til Fedning. Der rejste sig saa en Del privateSlagterier, der modtog Svinene hos Landbrugerne. Men disseSlagterier eller Slagteriejere misbrugte ofte Leverandørerneved at udbetale eo meget liile Pris for Svinene - uoder-tjden kun 16 Øre V. Pund levende Vægt.

Dene bevirkede, at Landmændene, der havde startetAndelsmejerierne, nu ogsaa begyndte at bygge store Andels-slagreriet. I 1887 byggedes er saadanr Slagteri i Esbjergfor hele Vestjylland helt op tii Limfjorden. Det gik megetgodt, og Andelsslagterierne bevirkede, at ogsaa Privatslagte-rierne blev nødr til at give højere Priser. Og efter somLandmændeoe 6k mere Mod paa Sagen, begyndte der og-saa at rejse sig smaa Andelsslagteriei omkring i mindreKredse. Det var nemmefe ar have et lille Slagteri nær ved.

Efter Iodbydelse af Ansager og Omegns Landbofor-ening og Ansager Husmandsforening afholdtes en Del Mø-der i Ansager og Omegn for Oprettelsen af et Andels-svineslagteri i Ansager, som resulterede i, at en stiftendeGeoeralforsamliog for,,Andelsslagteriet Ansaget" afhold-tes deo 16. Novembet 1929, og følgcnde Bestyrelse blevvalgc: Kr. Jørgensen, Ansager, Formand, Jørgen Thomsen,Aalling, Johan Nielsen, Kærbæk, Lars P. Kristensen, Sten-derup, H. Kr. Hansen, Hosnup, Jens Kristensen, Øse, Th.Tranberg, Hodde, L. Lauridsen, Starup, S. P. Sørensen,Hejnsvig.

Efter Tilslutning fra en større Omkreds er nu valgr

44

Bestyrelsesmedlemmer i følgeode Sogne: Næsbjerg, Horne,

Thorstrup og Outrup.Slagtningen begyndte Januar 1931 med ca. 500 Andels-

havere, men dette Tal er nu mer end fordoblet. I t935udvidedes med Byglning af et Kreatutslagteri. Slagteriets

første Direktør var fra L Januar 1931 til 1. Marts 1935

E. Bmus Laursen. Fra 1 . Marts i 935 H. Dieme!

H. Agenrdp: Mejerimøde i Ånsager i 1880erne.

BIERHVERV

yderne, og vel ikke mindst Vestjyderne, siges io arvære født med Handelsblod i Aarene. Det kan der,

for ikke undre osj at ogsaa en Del af Gaardmændene heri Sognet stadig har vist Tendens til at slaa ind paa Han-delsvejen, især da selve Landbruget ofte havde ondt ved atafkaste saa meger, at de derved kunde forsørge Hustru ogBørn. Og da de jo ikke alle kunde slaa ind paa Stude-handeleo, saa de sig om efter andre Handelsobjekter, derkunde give Beskæftigelse i de Tider af Aaret, der ikke varoptaget af Arbejde ved selve Landbruget, og samtidig givenoget i Kassen samt gjve dem Anledning til at kommeud og handle. Et af de Bierhverv, som blev indført ogvistnok ogsaa var temmelig indbringende, var

Holentedningex.

Det kom vistnok her tii Sogner fra Tistrup, idet minBedstefader Jens Beftelsen, en Søn af Bertel Thomsen,Uhre i Tistrup Sogn, havde faaet lætt Haandværket, vist-nok i Vamrlrup. Omkring 1780 begyndte han at smede

Leer hjemme paa Uhregaard. Han r-ar da 21 Aar, idet han

var født i 1'757. Om Sommeren hjalp ban jo nok ved

$Iarkarbejdet; til Geogæld hjalp saa Brødrene ham ved Hø-lesmedningen. I Løbet af faa Aar lik han derved opspaier en

ikke helt ubetydelig Sum Penge. Men nu var han saa ubesin-dig at sætte sine Penge i Handeleo, maaske Studehandel,

son han ikke har været Ekspert i; Pengene gik tabt. oe

t-

hao maatte begyode forfra. Det lykkedes ham dog ogsaa

for anden Gang, saa han I 1793, ca. 36 Aat gammel, kun-

de købe Mølbygaard samtidig med, at han gifteJe sig med

Marie Kirstine JepsCatter af Ansager Mølle. Her begyndte

han nu Hølesmedniogen igen, idet hao samtidig drev den

ikke helt lille Gaatd. Haos Broder Kristeo Bertelsen kom

til at bo paa Agerkrog, hvor han drev Haandværket. Og

den Broder, der 6k Fødegaarden llhte, fortsatte der, medens

en Søsters Mand, der boeJe i Galtho, ogsaa oPtog Haand-

teringen. Niels Haosen Gaarde, der vistnok havde lært iGaltho, bragte Gescbæften til ØJgod, idet han købte en

Gaard i Medum og der drev Hølesmedningen. Og tre Søn-

ner, til hvem han købte Gaarde, fortsatte alle tre Bestil-

liogen, indtil denne Indr:strigren paa Grund af Storfabrik-

kernes Overlegenhed maatte standse. At den dog en Tidhar været ret indbringende, fremgaat at følgende lille Epi-

sode. Da Niels Hansen købte en Gaard til en af sine Søn-

ner, betingede han sig Ret ril at laane en af Gaardens

Heste til en Ridecur til Holstebro. Da en af de tilstede-

værende vild: gøre lidt Løier med, at han vei skulde der-

ned og hente Pengene, sagde Niels Hansen, medens han ban-

kede i Bordet: ,Ja, jeg har Ilere Penge staaende dernede i

Nordlandet, end een Hest kan bære bjem". En Karl fra Lær-

keholt, der havde lært Heandværket paa Mølbygaard, bo-

satte sig i Hjordkær i Grimstrup Sogn. og der begyndte han

Smedehaaodværket. Han var Bedstefader til Lærer Hansen,

Skovlund. En Broder til Lauge Kristensen, Aalling Brogaatd,

Peder Kristensen, der havde lært i Galtho, købte Kvie

Østergaard. Der drev han Haandværket, og tre Sønner, der

alle blev Gaardmænd i I(vie, drev samme Haandterins

Peder jensen, Kvie, d:r i mange Aar havcie leret Hole-

karl paa Mølbygaard, etablerede sig ogsaa som Hølesmed i

Klie.I lslu skrev Pastor Ramsing i Ansager en AfhandlinEl

i ,,Hist.risk statistik Maanedstidende" om Hølesmednin-

47

r

gen. Han meddeler der, at der i 1838 fandtes I Høle-

smede i Ånsager Sogn og 4 i Hodde-Tistrup. LigeleCes

anfører han, at der fandtes Høiesmede i Starup og Cse,

samt i Soeum.

Det er vist Novelledigteren ThyregoC, der har skrevet

en Fortælling om ,,Mosesmeden" cller ,,den gale Smed"'

Han lader heri Mosesmeden være Opfnderen af en ny

Hærdningsmetode i Talg, der blev Oprindeisen ril Hole-

smedoiogen, og en Plelesøn af Mosesmeden blev den første

egentlige Hølesmed i Ansager, oledeos alle de senere Ho-

lesmede i Kvie og hele Omegnen havde deres Lærdom fra

ham. Det er vel nok kun en almindelig Fortælling, som

Forfatteren har stedfæstet til forskellige Gaarde her i Sog-

oet. Ganske vist var det ikke ualmindeligt, ar Thyregod

havde en ellet anden historisk Tildragelse til Grund for

sine Fortællinger, men Pastor Ramsing anfører netol> Jens

Bertelsen som den første Hølesmed i Ansager Sogn. Al-

ligevel kan Sagnet om Mosesmedens Opdageise af Hærd-

ningen i Talg jo godt være Sandhed Heller ikke er dec

umuligt, at Plejesøoneo, da han senere blev Gaardfæster

paa St. Holt, her har drevet en Del Hølesmedning.

Pastor Ramsing anføter, at de 3 Hølesmede, der i 1Bl8

fandtes i Ansager Sogn, forfærdigede 820 Hølee!, 150 Hak-

kelseknive og desr.rden en Del Tørvespader. Høleerne ko-

stede fra 4 Mark 8 Sk. til 7 Mark 8 Sk., og en Hakkel-

sekniv fra 3 Mark 8 Sk. til 5 Matk. Overført i vore Pen-

ge bliver det for en Høle fra 2 Kr. 4o Øte tll 4 Kt. og

for en Hakkelsekniv fra 1 Kr. a6 Øre til 2 Kr. 66 Ørc.

Hele Produktionen for Aosager Sogn laa omkring 900

Rigsdaler (holst Cour.) : ca. 2.880 Kr.Bertel Jensen, Mølbygaard, en Søn af Jens Bertelsen,

leverede det største Antal, nemlig 250 Høleer og 50 Hak-

kelseknive, og Præsten skriver: ,,Hans Atbejde er almin-

delig bekendt og søgt".

Tidligere havde Priserne dog ligget en Del højere, idet

1a

en Hole da kunde opnaa en Pris fra 5 Kr. )3 Øre tlI 6

Kr. 40 Ørc. Imidlertid begyndte Købmæodene at indføre

fremmede Høieer (Fabriksleer) i saa betydelige Mængder,

ar Tolden alene ved Ribe Toldkammer i 1838 belob si8

ril 400 Rigsdaler. Disse indførte fremmede Høleer solgtes

fot 4 a I Mark. Derved blev Priserne paa de hiemmesme-

dede Ho leer trYKKet.

Naar det alligevel blev ved at gaa endnu i ca. 50 Aar

trods det, at disse Fabriksleer var lettete og mere magelige

i Bru[], saa skyldtes det for det første, at man ikke havde

synderlie Tillid til disse Fabriksvarer, og deroæst, at der

her i Vestjylland fandtes en Mængde haarde Enge, som

fordrede en særlig god Le, navnlig Leer, der kunde taale

,,ar haares", d. v. s. pennes ud med en Hammer i Stedet

for at slibes, og det kunde disse første Fabriksleer ikke

taale.

Den sidste Tid Hølesmedningeo dreves, var det særlig

i Kvie, det foregik. Den tidligere nævnte Peder Kristensen

fra Aalling købte 1818 Kvie Østergaard og drev her Smed-

ningen. Hans tre Sønner, Kristen, der for øvrigt blev.Sog-

nefoged, samt Knud og Kristian, der alle tre ovettog

Gaarde i Kvie fortsatte ligeledes Hølesmedningen hver paa

sin Gaard. Den før nævnte Peder Jensen drev ogsaa Haand-

værket. Smedene lejede almindeligvis en Karl til Hjælp ved

Smedearbejdet, en Smedekarl eller, som han ogsaa somme

Tider kaldtes, Hølek:tl. En saadan Karl kunde, naar hao

var vant til Arbejdet, faa 20 a l0 Kr. for Vinteren. Dag-

lejere til det samme Arbejde 6k som Regel 1 Mark til20 Skilling daglig : 13 til 4l Øre, met i Staalsætnings-

riden 6k de som ofresr der dobbelre.

Peder Østergaard, hvis Fader, Kristian Østergaard, jo

ogsaa smedede Leer, fortæller endnu fornøleligt om, hvorle-

des der hele gik til. I November, naar Markarbejdet om-

tlent var forbi, tog man fat. Først lavedes et vist AntalSkinoer, saa mange som de tænkte at faa snedet i Vinte-

r

49

rens Løb. Saa smededes lige saa mange Staalskinoer. Der-næst skulde de svejses sammen. Der var den haardeste Tid.Da var de gerne tre i Smedjen, og da begyndte de alleredeKlokken 4 om Morgeneo, ellers begyndte de først Klokken5. I denne Tid fik de ekstra god Kosr; men saa kuqde deogsaa svejse Staal paa 20 Leet, ja, undertiden endda flerepaa een Dag. Det var dog saa srrengr Årbejde, at Kar-lene undertiden ikke kunde sove om Natten, men som iKrampetrækninger laa og puffede til hinandeo i Sengen.Enhver Karl kunde ikke holde det ud. Mio Fader, Niels

Jensen, har fot øvrigt fortalt det samme hjemme fta Mølby-gaard; men i hans Tid havde de paa MøIbygaard faaetVandkraft, saa da var det bleven lettere for Kadene.

Eo grim Tid var det ogsaa, naar Leerne skulde hærdes iTalgballien eller Talgkassen. Denne havde eo noget krum-bøjet Form i Lighed med Leerne. Det grimme bestod i, atnaar de gloende Leer lagdes ned i den smeltede Talg, saa

fremkaldte det en utaalelig Stank, saa Folk med svagr Brysrofte blev helt syge deraf. Naar Leerne havde ligget i Talgenca. 5 Minutter, blev de taget op, og senere blev de gnedetaf med Kulsmuld og en ulden Klud. Derefter skulde de

mildnes over en meget svag Ild, helst af Lyseklyne. Endnuskulde Leerne afrettes og endelig slibes. Nogle blev kun

,,halvslebne", andre ,,skarpslebne". En saadan Slibning vardog for besværlig paa almindelig Slibesten med Haandsving.Man køtte derfor til en eller anden Vandmølle. hvor Slib-ningen foregik for Vandkraft. Soor Regel fik de KvieSmede slebet i Hoven hos Købmand Mourids Jensen, derejede en Smedie og havde Vandhjul.

Paa Marskengeoe var de hjemmesmedede Leer megetefterspurgte. Der solgtes derfor mange til Varde og Ribe,men ogsaa nordpaa, f. Eks. til Ringkøbing og Holstebro.Peder Østergaard husker endou, hvorledes han var med paa

Ture til Ringkøbing Marked. Lad ham selv fortælle: ,,Vikøtte gerne hjemmefra, før Solen stod op, skønt det var it0

I

de lange Dage. Naar vi kom tiI Ø\god, sagde Fader gerne:Nu skal vi se, om Niels Gaarde eller hans Sønner er iFarvandet. Vi fulgtes saa geroe ad ril Skjern; men der skilresvi. De tog ad en østligere Vej, medens vi kørte om adStavning og op efter Lem. I Sravning fik vi ofte Flynder,dem vi nu kalder Rødspætter. Dem holdt jeg meget alFader solgte Leer til Købmændene og Smedene og sommeSteder til Bønderne selv. Havde de faaet een eller flereAatet før, som havde haft Fejl, fik de dem byttet. Vi sovsom Regel den første Nat i en Gaard i Stavning. AodenDag oaaede vi til Ringkøbing. Fik vi ikke Læsset solgtpaa Markedet, prøvede Fader ar bytte med Købmæodenemed et eller andet. Det skulde saa helst sælges paa Hjem-vejen. Det var jo rarest at komme hjem med Vognen tomog Penge i Lommen. Men saa havde man ogsaa noget atfortælle til de andre Drenge om saadan en Tur".

Peder Knudsen i Kvie var den sidste Hølesmed her paa

Egnen; men saa døde hele denne Industri hen paa Grundaf Tidernes Ugunst. Den kunde ikke konkurrere med de

store Fabrikker. Dog, gennem vanskelige og trange Tiderhavde det været et Bierbverv af ikke saa rioge Betydning.Enkelte, der havde drevet det mest intensivt, var vel endogderved bleven ligefrem velhavende, saaledes Niels Gaardei Ølgod Sogn samt Knud Pedersen og Sønneo Peder Knud-sen i Kvie.

Pattenaperiet.

Jydepotter eller de sorte Potter (swot' Pot'er), som manogsaa kaldte dem, har engang værer af stor Betydning ikkealeoe for de Egne, hvor de forfærdigedes, nen for heleLandet, ja, ogsaa for flere af vore Nabolande. I ældre Geo-grafier eller andre Beretnioger om vore Forfædres Levevisfortælles ofte om disse sorte Potter og om, hvor og hvor-ledes de fremstilledes. Der nævnes da ofte, at Varde varderes Hjemsted. Det passer ogsaa for saa vidt, at der væsent-

5l

lig var i Sogneoe i Vardes Opland, Fabrikatiooen fbregik,ligesom ogsaa de Varde Købmænd ofte var nredvirkende

veC deres Salg og Forsendelse.

Horne Sogo angives almindeiigvis som det Sogn, hvor

Jydepotterne lavedes i størst Mængde, hvilket vel nok havde

sin Aarsag deri, at den Lerart (eo bestemt Slags Blaalet),

der benyttedes, her fandtes i rigelige Mængder, saa man

fra flere Sogne hentede Leret der. Overlærer O/vn, Yarde,

meddeler i sin Beskrivelse af Jydepotteindustrien i ,,FraRibe Amt 1", at der omkring 18t0 fandtes henimod 100

Gaarde eller Huse i Horne Sogo, l-rvor der lavedes sorte

Pottet. Paa hvert Sted lavedes mindst 8 Læs Potler hver

Sornmer, og et saadaot Læs iodeholdt i Gennemsnit 400

Potter. Dette gav mindstr/., Million Potter til en samlet

Sum af over 18000 Kt. til Horne Sogn.

V. Sehetted. skriver i en Afhandling om Jydepotteindu'strien, at denne Industri brugtes i mindst 36 Sogne, blaoCt

disse fandtes ogsaa Ansager.

Potterne blev pr. Vogn befordret enCog me;Jet langt

bort. De stabledes op med Lyng irnellem i en Hø1de som

et lavt Hølæs, særlig henimod Midten af forrige Aar-

huodtede, da de plejede at læsse ca. 400 Potter Paa een

Vogn. Tidligere regnede de som Regel kun 200-250 tilet Læs. Saavel Vogoe som Heste har vel da været daar-

ligere. - Foruden til Omegnens Markeder blev en Del pr.

Vogn befordret ned til Slesvig, Holsten og Meklenborg,

ja, helt til Bedin, Dresden og lØien. Ligeledes sendtes en

Del til Hjertiog, hvorfra de af Skippete førtes til Husum

og Hamborg, oogle endog til Holland. Ligesaa solgtes tilKøbenhavn samt til Norge.

- Her i Ansager Sogn dtev man det vel ikke saa

intensivt som i Horoe, men der vat dog en stor Del af

S,rgnets Gaardbrugere, der holdt ,,Pottepige", og som selv

kørte om i Landet og falbød Jydepotterne, især i Østjyllandog paa Fyn. Men netop det, at mange af Gaardmændene

52

t --

selv kørre ud og solgte Varerne, Sjorde vel ogsaa, at de

opnaaede høiere Priser fot Potterne, end de kunde have

opnaaet ved at afhænde dem til ,,Pottegrossererne". Forhen-

værende Sognefoged Karl Nielsens Hustru Sine, hvis Fader

Frands Kristensen vist var en af de sidste her i Sognet,

der drev Potteindustrien i stølre Stil, kan huske, at han

engang sagde. da hen korte med er Læs Potter:,.Ja. der-

som jcg kan være meget heldig, kan dette Læs indbringe70 Rigsdaler". Det vat hans Svigerinde Maren Thomsen,

der fremstillede de Potter, hao kørte ud og solgte. Hun

var vistnok ogsaa dygtig til at give Vaterne smukke Formet

og i det l:ele et fint Udseeode; om hun ogsaa kuode frem-

stille de store Mængder, har jeg ikke hørt omtale. Men

hvis der kunde sælges 8 Læs å 70 Rigsdaler eller 560

Rigsda)er ialt, saa kunde det jo nok efter den Tids Begreber

give eo god Fortjeneste baade til hende selv og Svogeten.

Foruden de Gaardmænd, der saadan holdt ,,Pottepige" og

kørte ud at sælge Varerne, fandtes der ogsaa nogle, mcst

Husmandskoner, der i mindre Stil lavede Potter og af-

hæodede dem til Opkøbete. Her paa Kvie Hede kao saa-

Iedes nævnes Hans Jensens eller Hans Skrædders Kone. Hunlavede Potter, og hendes Mand, der var kølende med en

stor Srud, kunde med dette Køretøj selv hente Leret hjem

og desuden køre ud med Potterne.

Her i Sognet blev det meste Ler vistnok hentet tæt

omme ved Hodde Sogneskel Syd for Ansaget Aa paa

Skrænterne ud mod Engen paa en Mark, der nu tilbører

Jacob Thomsen, selv om der ogsaa blev brugt noget Ler

fra aotire Lergrave. Sandet blev oftest hentet i Lauborg.

Godt Potteler skulde som Regel blandes med Sand i Fot-

hold tii dets Fedhed. Almindelig brugtes en Fjerdedel Sand.

Det var fot, at Potterne ikke skulde slaa Revner undet

Brændingeo. Leret skulde opgraves om Efteraaret for om

Vinteren ,,at ligge og tage Frost", som der blev sagt. Naarsaa Foraatet begyndte, skulde Lerdyngen omhyggelig til-

,1

dækkes eoten med Lyng eller Græstørv, at der ikke skuldeblive haarde Skorper eller Kanter, som ikke kunde æltes

ud. Selvfølgelig skulde saavel Ler som Sand være helt frifor Steo.

Pottepigen fik som oftest ovedadt en særskilt Stue tilArbejdsrum. Her fik hun Leret bragt ind i saa stor en

Mængde, som antagelig kunde væle nok til en Brænding.Undertiden brugtes det a. brede et Skind eller lignendepaa Gulvet under Leret. Pigen æltede saa med de bare

Fødder i Leret, der traadtes ud i en Plade godt eo Tommetyk. Det blev derefter foldet sammen og udttaadt igen flere

Gange, omtrent som man ser Kvinderne nu om Dage med

Hænderne behandle Butterdeig til fine Kager eller Kringler.Det var sttengt Arbejde, og først i Foraaret var det

vaade Ler sikkert ogsaa koldt og ubehageligt at stikkeFødderne i, men det maatte jo døjes.

Naar Leret var rilstrækkelig æltet, satre Pigen sig paa

en Stol eller Stok med et halvrundt Bræt paa Skødet, den

saakaldte,,Pottefjæl", der stadig skulde vædes med Vand.Ligeledes skulde hun stadig væde sine Fingre, hvorfor huoaltid havde en Spand Vand staaende ved Siden af sig.

Hun tog en Klump Ler, stor eller lille, efter det Kar,hun vilde lave, og stak først een Finger, siden flere ogtii sidst hele Haanden ned i Lerklumpen, der holdtes med

den andeo Haand og drejedes rundt, iodtil Lerklumpen fikForm af et Kar. Siden brugtes en Klud, der blev dyppeti Vandet - og med den blev nu Pottens eller Grydens

øverste Kant gneden rundt. Siden skulde Hankene sættes

paa. Saa sattes Gryden til Tørring et Par Timer [ot at tøttelidt, indeo dens nederste Del blev formet. Desuden brugtes

flere Redskaber til at bearbejde Karrene med, I Eks. Kniveog Sten af forskellig Form.

Til sidst skulde de forskellige Kar pyntes med Figurereller Zirater. Dette gjordes med en glar Sten, der holdtesfast imod, mens den gnedes rundt. Hvor der saadan var

gnedet, blev der under Brændiogen skinnende blaokt. Særlig

Blomsterpotter blev paa den Maade udstafferede.

Naar Jydepotterne blev solgt i Læssevis, benævntes det

som saa og saa mange Snesetal. En Talsnes behøvede ikkeaa \æte 20, det kunde være 10, men det kunde ogsaa være

l0 eller 40. Det regoedes efter deres Størrelse. En stor

Gryde regnedes miodst for 2 Tal, medens helt smaa pak-kede ioden i hverandre maaske kun regnedes til l"lalfor4.Saadan optaltes de i hvert Fald i Kristian Pedersens Notits-bog fra den Tid, han køne med Jydepotter, samtidig med

at han købte forskellige andre Ting.At Jydepotterne var saa efterspurgt en Vare, havde vel

flere Grunde. De var billige, Maden i dem blev ikke letsveden, og man troede, at Maden, der var kogt i en Jyde-pome, var sundere, end hvis der brugtes fortinnede Kobber-kar eller glaserede Jernkat. Maaske Datidens Fottinningerog Glaseringer heller ikke har været sædig betryggeode.

Overlærer Olsen, Varde, har da ogsaa hørt en gammel Konesige: ,Ja, i den Tid, da man hjalp sig med ,,æ svot Poftet",da hørte mao ikke al den Snakken om Mavekatarh, Tarm-katarrh, daarlig Fordøjelse og alle de mange Mavehistorier,der nu plager Menneskeheden". Det kan hænde, at disse

løst henkastede Udtalelser har mere paa sig, eod man tror.Tørringen og Brændingen foregik dels i et saakaldt

,,Braandhus" og dels paa et aabent Ildsted, der blev kaldt

,,æ Ildpøt". Paa det første Sted blev Potterne røgede ogtørrede, og paa det sidstnævnte Sted blev de brændte.

Braandhuset bestod af et i Jorden gravet Hul omtrentsom en Kartoffelkule. Hullet var ca. 3 Alen langt, 1r/n Alenbredt og 1r/, Alen dybt. Paa Bunden var lagt Stenbro, at

det ikke i Tidens Løb skulde blive for dybt. over dette

Hul rejste man et Tag, dækket med Græstørv eller Lyng-

tørv. Et saadant ,,Spændhus" var ca. 5 Aleo langt, men lidtsmallere. Det var bygget meget primitivt af gammelt Tøm-mer og Lægter eller Grene, hvad man nemmest kunde faa

))

fat paa. Paa Overkanten anbragtes en Del Lægter paa Krydsog tværs i saa stor en Afstand fra hverandre, at Potterne

kunde staa paa dem. Der kunde anbringes indtil et Par

Hundrede Potter paa disse Stænger, saa manfie, som man

vilde have til en Brænding.

Røgningen foregik ved Antændelse af eo Del Lyngrc(,der var anbragt paa Bunden af Hullet. I Førstningen fvredes

kun ganske svagt, senere lidt stærkere. Overdækningen hjalptil, at Røgen ikke drev bort, men holdt sig tæt om Pot-

terne. De blev derved gennemtrukken af Røgen og santidigfr.rldstændig gennemtørrede. Denne Røgning fortsattes 3 -4Dage.

Brændingeo foregik paa jævn Jord. En eller llere smaa

og mindre Potter sattes ioden i de store, oIl de stabledes

da op med sandede Lyogtorv imellem samt baade under ogover, saa de alle var godt dækkede. Lyngtørveoe antæodtes

paa Vindsiden, og efterhaanden som de sandede Lyng-

torv forbrændte til gloende Sandaske, ble' ogsaa Porterne

gennemglodede- Brændingen sl:ulde dog helsr foregaa inogenlunCe siille Vejr og forst og frennest ikke i Regnvejr;thi blæste det for stærkr, saa blussede Ilden for srærkt op,og regnede det, saa siukkedes det hele.

Det kunde let ske, at enkelte Potter sprang under Bræn-

dingeo, andre kunde blive forvredne eller skæve.

f)er lavedes maoge forskellige Siags til højst forskelligBrug. Store Suppegryder, nogle saa srore, at de kunde rummellere Spande Vaod. I hvert Sogn var der som oftest en elleranden, der havdr: saadanne store Suppegryder, der laantes

ud til Bryllupper eller andre store Gilder. De transporteredesda rundt i Halmkurve, der yar l4vet specielt til dette Brug.

Andre Gryder brugtes til at hensærle Kød i, der var hen-

kogt i surt, Finker og Blodsuppe. I disse sorte Potter ellerGryder kuode slige Sager heostaa i lange Tider uden at faa

Åfsmag. Endvidere lavedes flere Slags Paoder, Mælkefade(Sætter), ogsaa oogle til at bage Kager i (Søsterkage),

)o

Kef,e :ander, FloCekander, Urtepotter, Tallerkener til daglig

Brug. Mao lavede ogsaa ,,Kakler", firkantede Gryder, der

rnuredes ovenpaa hverandre nred Hulningen udad til en hel

I(aLkelovo (bilægqetovn). Endvidere lavede man Æbleskive-

pantler, Vaffelformer, Ølrragte, Kakkelovnsrør, Vaser til Pyot

paa Kakkelovnen, Legetøj for Børn m. m.

Hvor l.tngt tilbage i Tjden In.rn Itar kendr Forarbejd-

niogen af,,sorte Potter", er der vel ingen, der ved; men de

Urner, der udgraves af Kæmpebøjene og Gravkamrene, er

af lignende Materiale, saa man kan regne med, at de som

Brugsgenstande ogsaa har været kendt og bntgt deogaog.

Hvis der passer, hvaf man vel tør tro, saa hal disse ,,sortePotter" r'æret brugt miodst et Par tusind Aar. Og mærkcligt

nok synes der ikke at have været nogen nævneværdig Fcran-

dring i Freorbringelsesmetoderne gennem alle disse Menneske'

aldre.

Sehested nævner, at han i Nærheden af Broholm har

fundet store Dynger Affald fra Jernaiderens Husholdnioger,

hvori det fandtes Skaar af en Mængde Husholdningskat af

sarnme Art som Jydepotterne.Da Komfurerne blev almindelige i Stedet for de aabne

Skorsten, og man samtidig mere gik over til at fyre med

Mosetørv (Klyne) i Stedet for som tidligere med Lyngtørv,

maatte ogsaa Jydepotternes bedste Tid være forbi, i hvert

Fald for Stege- og Kogekar. Alligevel blev hist og her en

af de tidligere ,,Pottepiger" ved, om end ,,i mindre Stil",at lave ,,svot Potter" helt op til omkrinq 1900. Ellers maa

man regne med, at omkring 1880 ophøite den egeotli,ge

Pottefabrikation. - Blandt de Kvinder, der var dygtigsr

til at lave disse sorte Potter, oævnes Th. Vahds Hustru Ane

Marie og Lioe Sørensen fra ,,Lille Krogager" samt fra Aos-

ager Ole P. Madsens Enke Else Baun eller Else Høllet. Hunvar desuden vistnok den sidste Pottekone her i Sognet.*)

.) Bemærk Omslagsbilledet - en Gengivelse efter et Maleri af

H, Age M.?, hvor Kunstneren har benytter ,Brun" som sit Motiv.

57

Naar der nu sælges Smaating som Efterligning af de gamlesone Potter med Paasktift som: ,,Erindring fra Grindsted,,eller lignende, saa kao man sige, som en Bondemand ud.trykte sig, ar det er,,mere til Luksus end praksus,..

Nu er Industrien ,,en Saga blot,,, men den har dog irrange Tider ogsaa for vo sogn været med ril ar brinqeBrød paa Border i mange Hiem, og selv om det nok varGaardmændene, der havde mest Fordel deraf, saa har doøogsaa mange Smaakaarsfolk faaec deres Andel.

Desuden har den værer med til at høine den arbeidendeStands Selvagrelse og løfre den op af den Mindreværds_følelse, som denne Stand ofte følte sig trykket af. Den rigtigdygtige ,,Porepige", der var ,,gue i æ Leer.,, skildres daogsaa gerne som en i høj Grad selvstændig og selvbevidstKvinde. Hun vidste, at med hendes Kvalifikationer var huocn efterspurgt Vare, og at huo som vordende Brud blev

' regnet mindst lige saa højt som ellers mere penqestærkePiger.

Og Pottemanden, der kom paa de lange Køreture, bragtefriske Pusr fra Omverdenen med sig hjem, der blev ril Op_muntriog ikke alene, naar han mødtes med aodre Mænd iet festliet Lag, rnen ogsaa i Hjemmets srille Stuer i de ofteIaoge og slidsomme Vinterafrener. Saa fortalte han om sineOplevelser, hvorledes han paa forskellige Maader havdevidst at klare sig i en vanskelig Situation. Saaledes laderSalonoø Frifelt en Pottemand forcælle om, hvodedes han varbleven modtaget i en fynsk Bondegaard, hvor han tidligerehavde solgr af sine ..jernsrærke.. porrer: ,,;a, hur u""r digail! Æ Snævver gik paa dem som Kæp iHjul. saa delaat o høt paa som rov Kvindfolk o ti Gjæs. A forstodett en Kuk. Men æ potskaaer, de kom og kylte efter mig,dem tøt a, te a sku kjend. ,,Sie, sie endda, lille Folkensl,siger a, ,,I haar nok haft lidt \JØaanheld mæ æ que porter.De waar endda slem! Men .l kan jo byrr og f"" hi"l potr",for æ Skaar, naar I gier lidt i Byt forstaar sig. Jov, for a

J8

ska sige Jer: Æ Skaar, dem smelter vi om derhjemm o

brænder dem sammen til ny Potter". Saa bløv de hielmedgødig, og vi 6k en Handel i Stand. A tog jo fuld Pris

i Byt forstaar sig og lik kun Skaarene med i Købet. Jov,æ Fynboer, de er grumrne flink Folk, saan i Haodel ogVandel".

Eller som en gammel Mand i @lgod fortalte fra den

Tid, han havde kørt med Potter: ,,Engang var jeg paa Vejhjemad efter at have solgt et Læs Potter paa Svendborg-

egnen. Det var en Søndag Eftermiddag, da jeg kom til en

Kro, hvor jeg vilde lade Hestene faa en Portion Havre.Lidt tør Lyng havde jeg bag i Vognen, men ellers varVognen tømt. Nogle unge Karle var samlede ved Kroen.De stimlede straks sammen om Vognen, da jeg gav Holdt.En af dem spurgte, hvad jeg brugte dette til, og hvad detvar for noget. Jeg svarede: ,,Dec er Lyng, og det brugerjeg at fodre mine Heste med". Det var paa en Maade ogsaa

sandt; thi paa saadanne Tute, naar Hestene blev fodredemed Havre og ikke ret ofte 6k Græs, havde jeg undertiden

ladet dem pille lidt af Lyngen, saa jeg vidste, at der vildede gerne æde. Karlene vilde dog ikke tro, at Heste vildeæde saadant Kram. Jeg sagde saa: ,Ja, vil I købe Havre

og give Hestene, saa vil jeg give dem Lyng, saa faar vise, hvad de tager først". Det gik de straks ind paa. De

købte Havre, og jeg kom med en Haandfuld Lyng. Meo

Hestene, som i llere Dage kuo havde smagt Havre, greb

begærlige efter Lyngen og lod Havren vente. Hetover blev

Krrlene højlig forbavsede, og de bød mig straks iod paa

en Genstand".

Soldwtning.

Et tredie Bierhverv var Fletning af Solde. Denne Induscri

kom vel ikke til at beskæftige let mange, men da disse

som oftesr var Husmandsfolk i meget beskedne Kaar, kom

Industrien alligevel til som en Hjælp for flere Hjem, lige-

,9

som det io var en Vare, der var uundværlig i etbvert Hus

og Gaard.

En Del af det Materiale, der brugtes, forskaffedes om-

rrent gr4tis i Omegnens Levninger af Fortidens Egeskove

og Hasselbuske.

Den mest kendte Soldsætterfamilie her i Sognet, i hvert

Fald i de sidste hundrede Aar, var vei nok Lauge Lauridsen

og efter ham hans Enke Ane Heager, og den fortsattes af

Sonnerne Laust og Jens Lauridsen, mest dog den fotste.

De var alle bosiddende paa Kvie Hede.

- Eokelte Solde laveCes med Stimmel, der flertedes

af Halm. Det var billigc Materiale, men ikke saa efter-

spurgt af Forbrugerne, da Avnerne vilde sætte sig fast i

disse laadne Soldestimler. Mest brugres da ogsaa Yder-

stimler af Træ. Hertil skuide udsorteres Brædder uden

Knaster. Der skulde derfor som oftest en Drikkeskillingtil som Smorelse hos Karlen paa Tommerlageret. En Sned-

ker srvede disse Brædder i ganske tynde Brædder, ca. 1 cm

tykke; der kuode almindeligvis blive tre af et i/, Tommes

Bræt. De blev saa lagt i Blød, derefter banket med en

Hammer og hugget med cn ganske smal Mejsel. Med

Forsigtig;hed kunde den nu bøjes om som et Tøndebaand.

Enderne iagdes ca. et Kvarter over hinanden og fæstedes

sammen, i Regelen ved Skinner af Egekæppe. En anden

noget smallere Stimmel, men med lidt større Diameter blev

lavet ligesom den første, saa den med Lethed kuode gaa

uden om den bredere, og endda en Del Fletværk. Selve

Soldbunden blev flettet af Skinner. Skulde det være eo Rrlg'sold, maatte Hulleroe kun væle meger smaa, at ikke Rugkær-

nerne kunde smutte igennem. Kun de yderst smaa Kærner

maatte soldes fra. Et saadant Sold skulde derfor llettes meget

omhyggeligt, og de brugte Skinner skulde være baade tynde,

smalie og lige. Egegreoene var i Regeien knudrede og ikkelige, de kunde derfor ikke bruges til den Slags 6ne Solde.

Unge Hasselkæppe kunde faas mere lige, og de var lettere

60

ac flække; men dem var der daarligere Fangst paa, da de

kuo fandtes i betydelig Mængde i Krarup Lund høiende

under Nørholm, og Skovfogeden gav ikke let Lov til, at

man afskar de unge og lige Skud. De skulde derfor efter

Sigende bedst kunde skaffes om Natten, og saa kunde det

endda være en noget vovelig Færd. Egeskuddene kunde

derimoC faas i Aosaget Krat og i Hoddeskov. Kneb der

o.qsaa l.rer at faa Tilladelse hos en Ejer, kunde er nyt Sold

eller en SoldbunCe som oftest gøre Udslaget.

Var Bunden saa llettet, bøjedes den op om Sidestimlen,

hvcrefter deo smallere Stimmel pressedes paa uden om

Fietværket, og ved Hjælp af Skinner og et Vridbor syedes

den fast paa den brede, og nu holdtes Bunden samtidig

fasr. Et Kors af srærke Skinner blev endnu fastgiort under

BunCen for at styrke denne, iigesom ogsaa den sidst paa-

slite Rand ragede ca. 1t/, Tomme nedenfor Bunden, saa

<l:o kunde afbode Sliddet og detved spare Bundeo for Slid

Solde til Byg og Havte utaatte have Iidt større Huller,

og endeiig Skumsolde, Solde, der lod alle Kærner løbe

igennem og kun skummeJ-' de tomme Aks og Straa fra,

maatte have noget størle Hulier eller Øjne, som de ogsaa

kaldtes. Disse sidste Slags Solde fordrede ikke saa stor

Åkkuratesse hverken med Hensyn til Fletningen eller Ma-

teflalet.Senere kom færdiglavede Soldestirnler og tilsvateode

Buode i Handelen, saa det kuo gjaldt at samle dem. Da

blev det nemmere, men samtidig gik største Parten af For-

tjenesten ogsaa væk, og dermed døde denne saavei som

de tidligere omtalte Bierhverv. Tidens Løsen blev at samle

der hele paa færre Hænder, men i fabriksmæssig Drift.

Noget, der stod i nær Forbindelse med Soldesætterier,

var Kurvebinding. Her brugtes Langhalm, især af Rugtag.

Det va! som oftest ældre Mænd, der slog ind herpaa, dels

for Tidsfordriv, meo ogsaa for derved at tjeoe en Skilling

6r

i Ny og Næ. Det var ogsaa flere Slags Kurve, der lavedes:Store Bærekurve med to Hanke og Sædekurve at saa af. Debares i en Rem over Skulderen samt med venstre Haand,medens Sædemanden med højre Haand strøede Kornet ud.Endvidere smaa Foderkar til Hestene. Ogsaa til Kurvebin-ding brugtes Skinner af Egekæppe. I de senere Aartierbrugte man dog mest tynd Jerotraad.

Fejehatte eller Rerliøgelimer.

Ogsaa disse bør nævnes, naa! man taler om Bierhverv.Koste til Brug i Stalden og til Fejning af Stenbro lavedes

af spinkle Grene og unge Skud af de saakaldte ,,Vieris",der voksede paa lave og kæragtige Jorder. De var stive ogkunde derfor bedre trænge ned mellem Stenene. Staldenes

Gulve var nemlig ogsaa belagt med Stenbro og ikke somnu Ccmentgulve. Derimod lavedes Koste eller ,,Limer" tilBrug i Stuerne og i Lade og Lo mesr af Revlingeris, en

Lyngart, der vokser omkring i Hederne, særlig paa Skræotereller Steder, hvor Jorden af en eller andeo Grund er blevenomgravet. Som Slyngplanter spreder de yderst tynde ogsejge Stængler sig ud til alle Sider fra en saadan Plante,saa Greoene godt kan være l til 1'/z Alen lange. Disse varlette at faa fat paa, da saa godt som iogen Hedeejer oægtede

Limbinderne Tilladelse til at opsøge disse Revlingebuske.Naar Risene var bragt hjem, blev de lagt i Frosten, for at

,,Btummen", de smaa Blade, kunde løsne sig. Risene blevou valkede paa et Valkebræt, saa ogsaa Barken gnedes af,

hvoned de 6k en smuk lysegul eller lysebrun Farve. HvisRisene havde ligger en Nat efter Bagningen i Bagerovnen,6k de en endnu smukkere Farve.

Revliogerisene blev derefter lagt pænt sammen i saa

store Bundter, at man kunde spænde om dem med en

Haand, og disse Bundter blev omtrent midt paa omvikletmed Skinner af Egegrene eller af de før omtalte ,,Vieris".Derefter lagdes tre saadanne ombundne Bundter sammen,

I

saa de blev flade, og for at holde dem i denne flade Stilliogblev de endnu stivede af med nogle Skinnehæftninger tværs

over. Deo øverste ikke omviklede Del blev nu omviklet

under eet, saa hele den Del blev rund.

Efter en Afstudsning enten med en Kniv eller en Økse

var Kosten færdig til at gaa i Handelen.

Det var nemlig en Handelsvare. Navnlig blandt Hedens

Pionerer var der mange, der om Vioteren, naar der ikke

kunde faas Arbejde, drev denne Haandtering Enkeltvis

kostede Kosteoe 2t Ørc pr. Stk., men ellers solgtes de tilde stedlige Købmænd eller til en eller aoden Opkøber foren Pris, der laa en Del lavere. 18 Øre var d.a. almindelig

Pris. Der var selvfølgelig ikke saa lidt Forskel paa Kostene.

Nogle lagde meget Arbejde og Flid i Forarbeidningen og

satte en Ære i at levere gode Varer, andre vilde helst skulke

sig fia det. De første kunde da ogsaa oPoaa en Pris af I5Ø!e pr. Stk., medens andre maatte nøjes med 18 Øre.

P. L Nissen, Aosager, som har købt mange Koste tilVideresalg, nævner som nogle af dem, der lavede gode og

pæne Varer: Haos P. Jespersen (Due), Laust Laugeseo, Lauge

Laugesen o11 Jens Kr. Hansen.

Eo af de gamle Handlende, som opkøbte Revlingris-

koste og kørte til Fyn og solgte dem der, fortalte, at naar

han kom til Fyn, og nogle der klagede over, at der faldt

for megen Brum af Kostene (altsaa fordi de var bleven forlidt bagt og gennemvalket), bildte han Fynboerne ind, at

det var, fordi Karlen derhjemme ikke havde tærsket Risene

tilstrækkeligt, saa de var bleven rentærsket - fri for Ftø.

De første Pionerer paa Kvie Hede drev det meget, saa

der stadig saas en ellet anden af dem med en Pakke Koste

paa Ryggen, paa Vej enten efter Eg eller Ansager til Køb-

mændene der {or at faa dem omsat i mere spiselige Varer.

Var Fortjeoesten end meget beskeden, kunde det dog være

en Hjælp til at holde den værste Sult paa Afstand. Lidtefter lidt ebbede det ooget ud med Afsætningen og dermed

t

ogsaa med Fremstillingen, idet de mere holdbare Piasave-

koste traadte i Stedet.

Under Verdenskrigeo 1914-18 fik Virksomheden dog et

nyt Opsving, da Materialerne iil de gængse Koste i<ut'r i

meget smaa Mængder kuoCe faas. Som Fol.qe demf Hoj

Priserne paa Revlingekoste i Vejret til ri2 og 1 Krone pr.

Srk.. ja. saa sror blev Efrerspørg.uJcn efier dem. er det gcv

sig Udstag i en hel Jagt efter clisse tidligerr: oæsten glernte

Revlinger. Smarte Naturer forsøgte eoCog ar starte en virkelig

fabriksmæssig Industri deraf; men saa standsede Krigen, og

lige saa brat staodsele ogsaa den pludselig opdukkede

Glansperiode for,,Limebinderiet"Denne kortvarige Eftersporgsel efter Revlinglekoste gar.

dog Grundlag for en lille SolstraalefortæJling her paa denoe

Egn. En uog Karl, Jeppe Nielsen, Son af Gaarcleier JobanNielseo, Kærbæk, der tjente hos en Siægtning i Gjesing

ved Esbjerg, blev aogrebet af en Rygsygdom, maaske frem-

lommen ved Ovetanstrenqelse eiler en forkert Bevægelse,

der oæsten gjorde han.r til Krøbliog. Han sogte Helbredelsehos flere Lreger herhjemme, ja, selv en fransk Læge for-

søgte han sig hos, men uden at 6nde Lindrin.t.Han underkastede sjg da en Kur i Fredericia hos en

Kiropraktiker, der heldigvis skaffede ham Helbredelse. Mens

han opholdt sig der i Byen, saa han en Dag paa Baoe-

gaarden, at en Funktionæt gik og fejede Perroneo med en

af de her paa Hedeegnen velkendte Revlingelimer. De

kom til at tale sammen, og han hørte da, at de i høj

Grad manglede Koste ved Statsbanerne. Banemanden oplyste,

at disse Koste var langt lettere og hurtigere at feje de

kilometerlange Perroner med end almindelige Gadekoste,

men desværre var de nu næsteo umulige at skaffe. Det gav

Karlen en lde. Han henvendte sig til Stationsforstandetenog tilbød at fremskaffe de Koste, han havde Brug for.

Han opsøgte nu i Ribe Amt alle de gamle Folk, han

kunde 6nde, som gav sig af med at biode Revlingtiskoste.

64

Der kom Fart i de gamle Fingre, og snart havde han et

større Lager, som blev afsat til de forskellige Banegaarde

Laodet over. Deo lille Hedeindustri gik saaledes ind i en

Opblomstringsperiode, og Karlen tjente sig til en Amelika-

billet. Derovre tjente han om Dagen og læste om Afteneo,

indtil han var perfekt i Eogelsk. Senere geonemgik han et

3-aarigr Kursus paa Palmer chiropraktic Skole. Kommentilbage til Danmark nedsatte han sig i Horsens som Kiro-praktiker, hi'ilken Gerniog han øver endnu, ja, er nu endog

Formani for sin Staods Sammenslutninq i Danmark.

F*. E. ^4lr1lt:

Kunstoere gaar forbi et Hus i Vestjylland.

SOGNETS STY RELSE

llra de ældsre Tider ved vi kun lidr om Sognenes Sryrelse.

f I mange Aar lrar man hafc Sognefogeder. der i For-

bindelse med Herredsfogeden havde Tilsyn med Ordenensog Lovenes Overholdelse. Tidligere havde HerremændeneHaands- og Halsret over Bønderne. Her i Sognet som over-hovedet i Vestjylland er Bønderne dog vist i det store oghele bleven godt behandlet og har haft det forholdsvisfrit; men noget egentligt Selvstyre har man ikke haft. ,,Vider"og ,,Grandlove" som Rettesnor for deres Styre inden for,,Grandelavet" (Byen) har de vel nok haft her som andreSteder, men jeg har ikke ser noqle saadanne efterladte Pa-

pirer. Dette fælles Bystyre har sikkert i sin Tid givetBønderne eo vis Evne til at forhandle sig til Rette, og dethar saaledes været med til at dygtiggøre dem og danne etGrundlag for det kommende Selvstyre.

Omkriog 1700 (vistnok rzOr) oprettedes Sognefoged-institutionen, vel først og fremmest som Hjælp ved Ud-skrivningen af Landmilitseo, men ogsaa som Hjælp forHerredsfogeden ved OrdenensOpretlroldelse. Omtrent sam-

tidig foranstaltede Regeringen Oprettelse af de saakaldte

,, Fattigkommissioner". De skulde navnlig optræde mod de

maoge omstrejfeode Tiggere, der efter Sigeode drev om iFlokke til Skræk for Beboerne. Disse Kommissioner vardaonet herredsvis og bestod af Herredsfogeden, Herreds-pfovsten samt hvert Sogns største Hartkornsejer, d. v. s.

Herremandeo. De blev saa i de enkelte Sogne bistaaetaf Sognepræsten og Sognefogeden.

66

I

Efrer 18(,0 gik de over til at blive Sognekommissioner.Sognefogeden og Sognepræsteo indtog Herredsfogedens ogHerredsprovstens Plads, men egeorlig var det ufotandret:det var Statsmagten og Statskirkeo, der skulde være de

førende. Disse kunde saa supplere sig selv med 2 eller laf Sognets Mænd. Det blev nu paabudt, ar hvert Sogn elle!hver l(ommune skulde forsørge sine fattige. Det fortolkedesdo1; saadan, at de selv maarte gøre det ved at gaa Tigger-gang rundt i Sognet. Til at yde Husly for l.rjemløse blevder i de fleste Sogne bygget er ,,Fattighus", Føden maattede selv se at forskaffe sig ved Tiggeri. De mere svage-

lige blev ofte sendt ud paa Omgang paa Gaardeoe, hvormao skulde give dem Logi og Føde 1 Uge eller et vistAntal Dage efier Gaardens Hartkoro. Var de endelig ogsaa

for svagelige til saadan ar rranspoteres fra Gaard til Gaard,blev de indlagt paa Fattighuset, hvor saa de stærkere skuldepleje de svagelige.

Men dette System medføne, at man ikke vilde haveandre Sognes fattige til at gaa rundt i Sogner og riqge;derfor ansattes i de fleste Sogne en Fattigfoged, der dogalmindeligvis gik under Navn af ,,Stodderkonge" eller

,,Tiggerkonge". Det var som ofrest en af Sognet under-støttet Person, men det skulde jo geroe være en haandfastMand, som kunde skaffe sig behørig Respekt hos Publikum.

Jeg husker den sidste ,,Stodderkonge" i Ølgod Sogn.Han bestred sit Embede indtil omkring 1875, da han paaGrund af sin Hustrus Svaghed blev nødt til at l1ytte indpaa den nykøbte Fattiggaard. Hans Sønner blev beæret medPrinsenavn, og en Svigersøn kaldes ,,Arveprinsen". Dengamle Fattigfoged saa for øvrigt belt frygtindgydende ud,naar han kom spadserende med sin srore Sabel ved Siden,baaret i en bred Bandolerrem, som han havde spændt omLivet.

Her i Ansager Sogn havde man ogsaa en saadan Stodder-kooge. Ved Sogoeforstanderskabets Møde den 19. April 1842

67

r

nævfles Haos Hansen Vaog som Fattigfoged. Han skal have

boet ved det yderste Hjørne af Kvie Sø, hvor en grøn PIet

har vist Stedet, hvor ,,Kongeborgen" har ligget.

Hans Hansen Vaog havde to Sønoer, Kræsten og Laust;

noget tørstige var de begge to, til Tider for meget. Kræsten

var gift, og bans Kone hed Dorthe, de boede paa Kølbakkeo'

Der var til Tider lidt Uenighed, men bagefter vat der altid

god Forstaaelse imellem dem, som f. Eks. da Kræsten vilde

drukne sig. Dorthe bad ham om at skifte Sokker fsrst, da

de gamle var gode nok, og de fulgtes saa ad ned til Bæk-

ken; men det var Vinter og Vandet koldt; Kræsten gik iVandet til Halsen. Saa siget Dortire: ,,Vil du drukne dig,

maa du holde Hovedet uoder", men det syntes Kræsten

var for koldt; han stod op, og de fulgtes hjem igeo. En

anden Gang vilde Kræsten hænge sig; Dorthe var nær-

værende. Kræsten tog sioe lange, hjemmestrikkede Hose-

baand, bandt dem om Halsen og dereftet i eo Stikkelsbær-

busk, som stod paa et Dige. Jorden skraanede, og Baan<let

suammedes. Dorthe saa nok, det gik galt, og vilde lose

BaanJet, nen Kræsten kom til nt spatke til hende, hvor-

efter hun gik ind, og hun sagde selv, at hun ikke var inde

over et Kvartelr men da var Kræsten død

Laust kan vist nærmest betegnes som eo Slags Vagabond

indenfor Ansager Sogn. Han fik som ældre Ungkarl Lyst

til en Pige, som boede paa Ansager Vestermark i et lille

Hus, men det kom flere af Laust' Slags. Det gik til Tider

lovlig lystigt til. Pigen blev bange for Kompagniet og flyt-

tede ned til et Par gamle Nabofolk. Laust tiggede Pigen

om at llytte tilbage, men blev ikLe bønhørt Saa eo Lørdag

Aften gik han ned til Ejendommen, trak Geden ud og stak

Ild paa Huset, for Laust tænkte, at naar Huset brændte,

var Pigen nødt til at flytte tilbage; men det blev en daarlig

Afslutning afLaust'Frihed, da han ellers ikke blev anset som

ond. Han idømtes en temmelig haard Straf, idet det kom

68

I

iod uoder Mordbrand, fordi Beboerne sov; men de kom

dog alle ud i bedste Velgaaende.

Navnlig i de sidste Aar i Fattigkommissionens Tid blev

der ogsaa af Kommissionens Medlemmer lagt en Ligning

paa Korn, der skulde udredes af Sognets Hartkorn og ud-

deles til de trængende. Ligeledes udlignedes der lidt Penge

til samme Brug. Ogsaa til Skolevæsenet blev der udlignet

de nodvendige Penge paa Hartkoroet, men det var ikkestore Midler, Kommissionen fonaltede mellem Aar og Dag-

Nogen Forhandiingsprotokol eller Regnskabsbog har jeg

ikke kunnet faa opspurgt. Dec eneste, jeg har faaet opdrevet

er det sidste Blad af en Opkrævningsliste paa Korn tilSognecs fattige; da den er uorlerskrevet og dateret, gen-

gives den paa næste Side.,- Imidlcrtid kom der stadig stærkete Krav om mere

Selvstyre saavel i Statsstyreisen som i Kommuneroe. 1834

indførtes Stænderforsamlingerne i Danmark, hvilket var et

Skridr hen imod politisk Selvstyre, og i 1841 udkom en

Forordoing om, at der i hvert Sogn eller hver Kommuneskulde vælges et Forstanderskab til at forestaa Sognets Sty-

relse. Sognepræsten skulde dog være Medlem og Forhand-

lingsleder.Ansager Sogns Sogneforstanderskabs Protokol begynder

saaledes:

,,Arf 1842, den 12. Januar, forsamled:s fot første Gang Sogne-

forstandetskabet for Ånsager Sogn i Ånsager lr{ølle, efter at sammes

Medlemmer ved Valghandliag samme Sted af a December forrigeÅar vare valgre, nemlig: Møller Jens Bundesen af Ånsager enstem-

migt med tl Stemmer, kun med Undtagelse af sin egen, Peder chri-stenseo Østergaard af Kvie med 43 Stemmer, Niels JePsen af Lærke-

hoft med 40 Stemmer, Niels Hansen af Steoderup med 32 Stemmer

og Bertel Jensen af Mølbygaard med 2l Stemmer.

Åf Vålgbestyrelsen var man underrettet om, at Stiftamtet har er-

ktæret, at der intet er at erindre mod Valghandlingen, og at altsaa

der skete Valg saaledes er bekræftet som gyldigr' Samtlige ommeldteMedlemmer har i Dag givet Møde sammen med Sognepræsren

(Råmsing).

69

T

O!Årcr itgllite paa Kom (se foregaaeode Side)

Byg

Td.5

skp.7

I

Fjk.3

Td.t

Skp2

I1

Fjk.2Transport ,..,..

Mølbygaitrd Berrel Jensen . . ..Skovlund Thomas Henriksen .

Ebbe Jensen.......Søren

^ndersen. ..

Morren Lassen.....Rotvig Hans Ni€lsen .....Krongrd. Niels Thomsen....Getl Jens Jørgensen . .. .

Lærkebolt Jens Jensen .... ...Jens Olesen. .. ..Knud Kristensen.

2

1I2 1

t

Nieis Jepsen . ....Iver Jepsen........Jørgen Pedersen. . . .

Ansager Thomas Mikkelsen .

Peder Jakobsen ....Christen Hansen ...Kirkes. ChrisrensenHans Chrisrensen ..Jens Jespersen . ... .

Jens Houborg .....Søren Thomsen. ..Rasmus Knudsen ..Jørgen Henriksen ..Christen Frandsen ..Niels Rahbæk.....Christen Madsen...Christen Pedersen .

Peder Jørgensen .. .

Iver Mortensen ...Villads Åndersen. . .

Molleren..... ....Præsten .... .,...

l8 211. Saaledes efter bedst< Skønnende og SamvittrgherJ lrgr rf FJrrig-kommirsionen i Forening med de nre nedentegneåe hæde-rlige Sogni-

Ånsager Prgrd., den 20. December 1811.

C. Torkilsen. Jørgen Jepsen. Niels Madsen. Niels Christensen.Bertel Jensen. Peder Christensen. Jers Bundesen. Jørgen Lauridsen-

Cbristian Povl Hansen (m. f. P.)Conform. med Prorocollen bevidnerÅnsag€r Prgrd., 22. Jaf.. 1A34.

I-

70

Det ældsre Medlem, Peder Christensen, opfordrede Forsamlingen

til at vælge Frrrmand for det føtste Aar' Valget faldt paaJens Bunde-

sen med 4 Stemmer mod 2".

Jens Bundesen afgaar i Mødet den t. Maj 1846, ,,da han

har solgt sin Ejendom og bottflytter fra Sognet". Sogne-

præsten 'W. Ramsing valgtes til Formand.

Den 19. Juni 18.tr7 vælges Sognefoged Jørgen Jensen tilFormand, da Pastor Ramsing var beskikket tii Sognepræst

for Darum og Bramminge.

Den 15. November 1847 er Pastor H. J. Rhod antagelig

Formand, da hao hat ført Forhandlingsprotokolleo'

Efter Valget til det ny Sogneraad i 1867 ses Jens Ber-

telseo at være Formand. De øvrige Medlemmer er: Anders

Koudsen, Jens Jørgensen, Morten Hansen, Kr. Laufldseo,

Koud Pedersen og Peder Herman Nielsen.

Uddrag øf Sognefnrstøndershabelr Farhø dli,StptutaAol '

- - Eftet dcn i sin Tid til Åmtet indkomne tseretning om

leverincer og tilføjet Skade under den fjendtlige OccuPation i 1849'

og efterat denne Betetniog er gennemgåaet af Åmtskommiteen' og

derefter i Medhold af Loven af 10. Juni d A angaaende Erstatning

for Krigsskade er bedømt ved den konstituerede Erstatningskommite'

er Sognets Beboere tilstaaet for efternævnte Præstationer m m de hos'

fojede Ersrarningssummerr saasom:

for 141,f Pd. Kod a 11 Sk. 162 Rdl 0 Sk'

,, 570 Pd. Flæsk a 17 Sk.. ... .. .. 101 .' 0 ',

,, 1135 Pd. Gryn a å Sk )5 " 1 ',,, 12300 Pd. Brød a 1'/r Sk. .. .... . \92 ,' \) ",, i15r. Td. Rug a I Rdl. ..-. . . 346 .' o

'.,, 77r', Td. Havre a 2 Rdl. 2 Sk. .. 181 ,' 4 ',,, 3264 Pd. Hø a t2 Sk. pr. Lpd .. , 25 " 3 ",, a261 På. Halm a 6 Sk. pr' Lpd. ... 12 ,, 4

',,, 107 Koreægter a 2 Rdl. . ..... .. 274 " o ,,

,, 9RideægteralRdl ....... 9 ,, o,,,, Kørsel med Fødemidler. 121 ', o ,,

,, lndkvartering 1t0 Mand i 1Døgn og

700 Mand i 'i, Døgn, ialt ..... A3 ,, 2 ",, 2 Kreaturer, som blev takserede til . t9 . o -

t;lsammen lt69 Rdl 4 Sk

L

7L

Denne Sum udbetales efter Fintnsministeriets Ordle Kontant og

i Kongelige uopsigelige 4 pCt. rentebæreode Obligationer fra 11.

Decbr. 1849, og følger saaledes hermed en Anvisning Paa Ribe Åmts'

stue for........ ...... ., t91 Rdl. 4 Sk,

hvorimod Obligatiooerne, nemlig:fra Nr.476'480 inkl. paa 100Rdl:r00

50 ,, : 5C0

)r :: 175llTt Rdl 0 sk

r.tit.... Ltcg Rdi a Sk

udleveres af Amtet til den eller til de Mænd, som befuldmægtiges

til Modtagelsen, imod at denne Skrivelse, hvoraf Sognefcrstander-

skabet maa forsyne sig med en Genparr, adeveres med paategnec

Kvirtering paa Foden fra Sogneforstanderskabet in pleno.

Saasnart Fordelingen er sket mellcm de enkelte i Sognet og af

Forstanderskabet har været henlagt til offentligl Eftersyn efter fore-

gaaende Publikation Paa Kirkestævne, udbedes en Genpart af For-

delingsakten tilstillet Amtet til OPbevaring i Amtsarkiver i modende

Med Hensyn ril Udjævning iblandt Sognemændene af Obligati-

onsværdien, og for at forebygge, at tr{isbruA ikke skal finde Sted ved

Salg ar' disse Åktiver, grundet paa Uvidenhed om deres Vtrdi i

Handel og Vandel, bemærker Amtsrradene, at Obligationernes Værdi

i dette Øjeblik kan aotages at være i det mindste 90 Rdl. kontant

pr. r00 Rdl. i Obligarioner.

Amtsstuen for Ribe Amt, 20 Novbr. 18t0.

Som Formand, Paa Kommiteens Vegne:

fra Nr. 688-697fra Nr. 860-866

in6dem

Vei'4Ynct

- - Aat ra4a, den 7. Juni, var Forstanderskabet samler i Ans-

ager Mølle.Formd. fremlagde en Skrivelse fra Herredsfogden af 18 f Md.,

hvori meddeltes Amtets Skrivelse af 4. s. Md, samt det af Am$-

raader antågne Regulativ for Bivejene i Ansager Sogn for Aarene

1843-45. Ved bemeldte Regulativ fandt Forstanderskabet følgende

Bemærknrnger at gøre, at Vejen fra Ansager til Øse var optaget her

blandt Bivejene, derimod, efter hvad man havde erfaret, ikke fand'

tes aoført paa det for.Øse Sogn approberede Reguiativ, for saa vidtvedkommer den Del af Vejen, som ligger i Øse Sogn; for det ao'

det, at Vejen fra Sten<ierup til Horsbøl bør gives Retning efter

72

Sponneck.

GrinCsted, bvor Broen er over Åaen, og hvor Vejen forhen har

gaaet; for det tredie, at Vejeo fra Aalling til Horsbøl bor falde bortpae Gmnd af den saare ubctydelige Færdsel, der linder Sted.

Hr'!lke Bemærkninger ifolge Opfordring bliver at indsende tilHerredsl:ontoret.

Endvidcre forlangtes i benævnte Skrivelse, at Sogneforstander-

skabet i Foreniog meC Polirimesteren vilde udarbejde en ordnet År-bejdsptrn for der Arbejde, som i Åar bliver at udføre påa Sognets

Veje. lt{ed Hensyn dertil blev vedtager folgende Bestemmelse: For

det forste, at Sognets Part af den mindre Landevej mellem Varde

og Vejle bliver saaledes istandsat, at den kan overtages af Amtet,og åt det derhos overdroges Sognefogden at faa Årbejdet udfort paa

samme Maad€ som hidtil; for det andet, at som Folge deraf Årbei-det paa de andre Biveje fot i Aar indskrænkes til, at de holdes iItemkommelig og farbat Stand, ved at Hulierne i Sporene fyldes og

fornodne Vandafledningsgrofter saa virit muligt graves, hvilket År-bejde foretages i Eftersommeren inden 15. Sept., og Udfrrrelsea derafligeledes overdrages Sogncfogden ved Flængsarbejde, som præsteres

af Sognets Beboere efter hans Tilsigelse paa sædvanlig Maade; fordet tredie, at derimod Vejen fra Starup til Ølgod, bvor hver af Sog-

nets Beboere har sit Stykke, vedlgeholdes sorn hidtil og i samme

Stand med Planering og kastedc Grøfter, hvilket Atbejde ligeledes

skal være udfort inden 15. Sept., og dets lJdførelse ligeledes paa

samme Maade overdrages Sognefogden. Til Hjælp for Sogflefogden

biev derhos vedtaget, at er af Forstanderskabets Medlemmer efrer

nærmere Overenskomsr møder paa ^rbejdsstedet

for at deltåge i OP-

Ovenstaaende vedtagne Bestemmelser bliver at indsende til Politi-mesteren som Forstanderskabets Forslag til Atbejdsplan for dette

Endi,idere fremiagde Fr'rmanden eo Skrivelse fra Herredskontoret

^( 29. f. M. med Opfordring til Sogneforstanclerskabet ifølge Amts-

raadets Bestemnelse at besorge den mindre Landevej, som gaar igen-nem Sognet, planeret hver 14de Dag. Det blev vedtaget af Forstan-

derskabet, at dette Arbejde helst maatte udføres ved paa sædvanlig

Maade af Sognefogden tilsagte Folk af det vejarbeidspligtige Har.korn,*) saaledes at tordløse Husmænd og lldsiddere efter Åmtsraa-

dets Bestemmelse forrette en Dags Planeringsarbejde aarlig, alt un-

der Sognefogdens Tilsyn, hvortil Sogneforstanderskabets Medlem,

Bertel Jensen, vilde være ham behiælpelig.

*) Selveiereaardene havdo ikkc FlætrgsarbejJc.

1)

Hvilke Bestemmelser saaledes blive at meddele Politimesteren mcd

Anmodning om at tilstille Sognefogden den fornødne Underre.ningherom ril Årbejdets Udførelse, saafremt intet derimod haves at er-indre.

Jens Bundesen. W. Ramsing. Niels Hansen. Bertel Jensen.

- De sidste Medlemmer af Sogneforstanderskabet, hvisVirksomhed ophølte med Udgangen af Aaiet 1867, var:

Gdr. Jens Bertelsen, Mølbygaard,, Knud Pedersen, Kvie,, Anders Knudsen,, Jens Jørgensen, Lund,, Niels Peder Sørensen

Sognepræst H. J. Rohd, Aosager

Det første Sogneraad, som fungetede fra 1. Januar 1868,

havde følgende Sammensætning:

Valgt af samtlige Vælgere:

Gdr. Peder Herman Nielsen, Stenderup

Valgt af de højest beskaaede:Møller Morten Hansen, AnsagerGdr. Knud Pedersen, l(vie,, Chr. Lauridseo, Krongaard,, Jens BerteJsen, Mølbygaard

Overgaaet fra Sogneforstanderskabet:

Gdr. Anders Knudsen, Ansager,, Jens Jørgensen, Lund

FølgenzAAex af Formend bliver da følgende:

I Sogneforstanderskabstiden:1. Jens Bundesen, Aosag;er Mølie, 1842-462. lW. Ramsiog, Ansager PræstegaaÅ, 1846-173. Jørgen Jepsen, Uddegaard, ts4z4. H. J. Rohd, Aosager Præstegaard,, la47 -6a

I S o g n e r a a d s t i d e n :

1. Jens Bertelsen, Mølbygaard, 1868-692. Morten Hansen, Ansager Mølle, la69-721. Joho Jensen, Rotviggaard, la13-76

J4

I

r

4. Stefan Marius Kristiansen, Skovlund, 1877-79i. A. C. Nissen, Holtgaard, 1879-806. Kr. Lauridsen, Krongaard, 1880-847. Kr. Pugdal Nielsen, Kvie Hede, 188t8. Jens Kristenseo, Krongaard, 1886-929. Anders Laugesen, Tiphede, 1892-95

10. K!. Vad, Stenderup, 189611. Jens Kr. Nielsen, Gejlgaard, 189712. Jeos Kristensen, Krongaard, 1898-190413. Berrel Mølby, Ny Mølbygaard, 1904-211,1. H. P. Hansen, Ansager, 1921-3O15. E. Hennelund, Ansager, 1930

Sognefogeder i Auøger Sagr:

Jørgen Jepsen, UddegaardKristen Pedersen, KvieJeos Bertelsen, Mølby gaard,Stefan Marius Kristiansen, SkovlundKristen Lauridsen, Krongaard, 1876- 1881

Jeppe Jørgensen, Uddegaard, 1881,-1887

I No rdsognet:Jens Kr. Nielsen, Gejlgaard, 1aa7--1913Jens Kristensen, Krongaatd, 191) - 1930Kr. J. Kristensen 19 30-

I Østersognet:Frands Kristensen, Kvie, 1887 - 1910Karl Nieisen, Kvie, 1910- 19llKnud L. Knudsen, Kvie, 1913

Skønt Tidsmmmet kun spænder over knap 100 Aar, crder dog i denne Periode sket en vældig Udvikling i Sognet.

Indbyggerantallet var ved Forstanderskabstidens Begyodelse

ca. 700 og ved Sogneraadstidens Begyndelse ca. 1000, me-

dens det nu er vokser op til 1500. Samtidig er Sogneraa-

denes Arbejdsfelt udvidet, idet den ene Sag efter den anden

har trængt sig paa og ef bleven lagt over paa Kommunerne.Dette har altsammen vælet med tii at forøge Arbejdet baade

for Formænd og de andre Medlemmer. Det har da ogsaa-t5

f

fordret stadig voksende Pengemidler til Bestridelse af Ud-

gifterne, saa Skatteudskrivningen er gaaet i Vejret med stadig

stigende Hurtighed.Her følger nogle enkelte Aarsligninger. I Forstanderskabs-

tiden lavedes ingen samlet Ligning, men Udgifterne til Skole-

væsenet opførtes i Skoleprotokollen og vil blive berøtt under

Skolevæsenet. Og Protokol over Udgifter til Fattigvæsenet

og Vejvæsenet er ikke opbevaret.

Skatteligoing og Regnskab fo! Åaret 1868:

Af Hartkorn . . . . 800 Rdl. 4 M. 11 Sk.

,, Formr.re og Lejlighed . . . 4oo ,, 4 ,, 7 ",, andre Indtægter ]91 . | - 4

'.1392 Rdl. 4 M. 8 sk.

Ud gi fter:Til Skole"æsenet. 623 Rdl.,, Fattigvæsenet 35t ,'

Andre Udgifter. :: 5o1 :t1482 Rdl.

Underbalance... 89 Rdl. 5 M. 7 Sk.

Skatteligoing for 1880:

Af Hartkorn,. Formue og Lejlighed. .....

J605180 7

5412 Kr. 93 Ørc

4M.r5o ,, 14

3 M. lt

sk.

sk.

Kr. 09 Øre,, 84 ,,

Skatteligoing for 1890 :

Af Harrkorn,, Formue og Lejlighed ... . . . .

Skatteligniog for 1900:

>) wre

ao56 Kt- 86 Ørc

4112 Kr.3944 ,,

5129 Kr.81t6 ,,

28 Ørca2

I

13286 Kr. 10 Ørc

fSkatteligning for 1910:

Af Hartkorn t600 Kr. 00 Øre

,, Ejendomsskyld . . . 14oo ,, oo ,,

,, Formue og Lejlighed . 21000 ,, 0! 1,

28000 Kr. 00 Øre

Skatteligning fot l92olIalt tilsåmmen. . . . . 100000 Kr. 00 Øre

Skatteligning for 1940:

Ialt tilsammen. . . - . 275000 Kr. 00 Øre

Som man ser, er Summerne Saaet meget op i disse Aar.

At Sogneraadet desuagtet ikke har vist overdreven Flothed,

synes følgende Skrivelser at bære Vidnesbyrd om:

Uddrag af gønk Sagne røadspratoAa llet :

9- Oktober 1878

Ved et Møde, som blev afholdt paa sædvanligt Sted' blev Sog-

neraacler enig meri P- Sorensen paa Kvie Hede onl Skolestue for 5

Aar, som er 50 Kr. aarlia, Brændsel iberegnet. Dersom Sognefaadet

6nder Anledning til at ffy(te Sl:olen tilet anderSted,maaP Sørensen

linde sig tilfteds hermed, naar han faar I Maareders Varsel.

11. Mai 1a79.

I Anledning af Fartiglem J Laugesens Kones Død blev der af-

sluttet Åkkord med J. L. saaledes: Fra den 2t. Maj d. A forPligter

J. L. sig til at forlade sit nuværende Hus iog Hjem og overlade

alt til Kommunen, hans Born overlades ril Sognet, og Kommunen

sørger for deres Opdragelse og Pteje, og for deres Opdragelse for-

pligrer Faderen J. L. sig til at betale aariig 40 Kt., som han beta-

ler med Halvdeten til 1. Maj og til 1.Nov.; den første Indbetaling

sker til I. Maj 1880. Det bemærkes, at naar Børnene er konlirme-

ret med Undtagelse af den lille, betaler han kun det halve, og naar

den sidste er konlirmeret, hører Indbetalingen op- Senere blev der

afslutrer Akkord med C. Bolding Pedersen af Kvie om at overtage

J. l.s Pigebarn, Ktistine Laugesen, fra November til April for en

Betaling af 20 Kr., og for denne Betaling forPligter han si8 til at

bolde Barnet vedlige med Føde, Klæder og hvad d€rtil hører - og

naar han afleverer Barnet til Kommunen, skal det overlades med 2

Sæt Klæder.

77

11. Juni r880.Efter forudgaaet Bekendtgørelse er der D. D. afholdt Auktion

over Fatriglem Haos Hanseo Vongs Enkes Hus og Åske ved samme.

Huser blev solgt til lauge Johnsen, Quie Matk, for en Købesumaf 11 Kr. 25 Øre. Åsken blev tilslaaet Laurids M.Jensen, Ansager,for 3,25, ^k indbetales inden 1. Oktober d. Å.

Og samme Dag blev der afholdt Licitation over Reparation ved

Fattigbuset paa Kølbanken. Murerarbejde efter Åftale 2 Kr. 7t øreog Snedkerarbejde, 4 ny Vindueskarme, 6 Slagbuer og 1 Loftslaage,

a Kt. 15 Øte, paatog LauriCs M.Jensen (Laust Skræddet) sig at ud-føre baade Murer- og Snedkerarbejder for den samlede Betaling 12

Kr. 50 ørc. Årbejdet skal være færdig til lste Åugust d. A.; han

skal selv levere Brædder og Planker til Vindueskarme og Slagbuelog Loftslaage, som skal være af god Qualitet, saaledes at det kanvære antageligt af Sogneråadet.

9. Marts 1886.

Ånders Jensen (Langelæodet) begierte for Snedkerarbejdet paa eo

ligkisre ril Hans Ingesen og Ulejlighed ved hans Begravelse m. m.

10 Kr.Der tilstodes ham 7 Kr.

6. Aprii 1886.

Ånders Jensen (Langelænde.) forlanger et ekstra Tillæg for Ulej-lighed ved Hans Ingesens Begravelse.

Der tiisrodes ham I Kr. 50 Øre.

Randbol Sognenad, d. 19. Marrs 1900.

Idet man hermed dlbagesender RegninAen over ydet Fat-

righj'ælp ril N. N., tillader herværende Sogneraad at henstilletil det ærede Sogneraad at efterse Regningeo over, hvad der

er kobt den 29de Åugust, sammenholdt med, bvad der er ra'get den 26de, og forekommer det os, som der for Kommu-nens Regning kunde være afholdt Begtavel sesgilde ; det er i

det mindste er meger llot Indkøb af en Familie, der ikke er

større og er uoder offentlig Fattighjælp, hvilket vi haaber, at

det ærede Sogneraad vil nrdrømme, og førend man refunde'rer Regningen, udbeder man sig en tilftedsstillende Forklaringheraf: men vi haaber nok, ar det ærede Sogneraad vil iodseder berettigede i at slerte det af Regningen, som er taget d.

29. August, og er Sogneraadet her saa villig til at refundereResten efter Loven.

Regningen og Bi!agregningerne medfolger.P. S. V.

P. J. Pedersen.Til Ansager Sogneraad.

78

I

Raxdbøl Sogneraad, den 17. -April 1900.

Som Svar paa det ærede Sogneraads Skrivelse af 11te ds-

angaaende afdøde N. N- af Stendetup meddeles herved, at da

Sogneraadet i ovennævnte Skrivelse har indrømmet, at de d.

29de ^ugust

indLøbte Varer er brugt til Begråvelsesgilde ogjo derfor maa henregnes til Begravelsesomkostninger, som iHenhold til Fattiglovens $ 44 ikke Lan fotlanges refunderet,

haaber man derfor, at det ætede Sogneraad selv vil indse det

berenigede i, at berværeode Sogneraad forlanger Beløbet slet-ter af Regningen. Hvad det angaar, at Sogneraadet hår den

meget humaoe Bestemmelse at give Kåfe og Morgenfrokostved en Fattigs Begravelse, findet Sogneraadet her jo ikke det

mindste at indveode imod; kuns er det ikke lovligt at for-lange det refunderet af Forsørgelseskommuoen. Og man maa

derfor fremdeles fastholde, at Beløbet - 8Kr.4a Øre - maa

fradrages i Regningen.Regningen og Bilagregoingen medfølger. Haabende at vi

ou er enige, bedes Regningen med nævnte Fradrag os snarest

tilstillet.

fit a"r"e- Sogneraad.

P. S. V.P. J. Pedersen,

I

79

iNDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

Beliggenhed og Natur..Landbrugets Iidvikling .

Overgang ril Selveje. . . . . . . . . . . .

Mejerier og Slagterier. ..Bierhverv .,,,..Sognels Sryr€lse

Kirken.. ......Præster efier Reformatiooen

Skolevæsenet før Loven af l8l4 .. .. ..

,, eFter Loven af r8t4

Gilder i ældre Tid .. .. .

Veteranetne

Penge, Handel og Vareom'ætning

Forskellige Foreninger og Instirurione'

Midtsognet: Ånsager 8y........Matrikulskort fta 1819... ....... indheftet

Kvie- Lauborg

Hedens Pionerec

Opregnede Minder. . ...Gamle Papirer

Srenderup Distrikr: Srenderup ..Trafikforholdene - Banen........ .

Optegnelter ^f

Lærer J. Ktistensen

og caardejer Niels Hansen ....Lokal Hjemmeifldustrl m. m.... ..Enkelte Caarde

Nordsogner

Hedeopdyrkningeo . . .

Vatde-Grindsted Jernbane...,... ... ..Smaatræk af H. P. Rasmussen

Nogle gamle Dokumenter . . .

Enkelte Gaarde i Nordsognets Byer ......

Side 9

-20-24

J7

40

46

66

80

89

106

r26

r39

r42

tr2160

173

177

20t226

231

245

257

260

262

27t

2A4

285

2A-7

29'7

301

121

h

-€fr ælu*å so.c;ircaririv

6833 -l\n.scqcr

NORDHIEMS BOCTR]TXKEnnvÅRDS '