ansøgning til novo nordisk 2011 · pdf fileroskilde festival juli 2009 i samarbejde med...

Allan Alfred B. Hansted + 45 50526323 [email protected]

Allan AlfredBirkegaard HanstedCIRRICULUM VITAE

PROFILMed en baggrund i samfundsvidenskab, fotografi, økonomi og filosofi, har jeg en tværfaglig og handlings orienteret tilgang til alt hvad jeg gør. En tilgang der kombineret med mine evner inden for networking, og en stærk nysgerrighed har giver mig muligheden for at starte egen virksomhed, Kollaboration ApS og den tilhørende videns og idéplatform, WeCollaborate.org. Begge er startet for at afprøve og teste feltet Collaborativ Social Innovation (CSI) i praksis, herunder mulighederne og betingelserne for kollaboration og vidensdeling på internettet samt ved fysiske møder. Feltet er udviklet i et tæt løbende samarbejde med akademikere, erhvervsledere og fageksperter indenfor områderne corporate social responsibility (CSR) og corporate social innovation (CSI). Jeg har hovedsageligt fungeret som leder, projektleder, networker, konsulent og inspirator for virksomheden der har faciliteret nye former for samarbejde på tværs. Virksomheden har huset alt fra 3-30 ansatte.

ERHVERVSERFARING

Dec. 2006 - i dag Kollaboration ApS & WeCollaborate.org

Founder & CEO indtil 2010, hvor jeg overdrog lederskabet til Carsten West, som har 30 års erfaring indenfor lederskab og økonomistyring

- Klienter har inkluderet COWI, Crossroad Copenhagen, København Kommune, Islandsbrygge kulturhus, Center for oplevelsesøkonomi og Nokia

- Samarbejdspartnere har inkluderet, Roskilde Festival, Mandag Morgen, Muhammed Yunus, Grundfos, Information, Brøchner Hotel & Copenhagen Business School (CBS)

Dec. 2002-2006 Forskellige studiejobs- Fotograf- Bartender- Arbejde med folk med forskellige handicap, f.eks autisme og ADHD- Var med til starte CykelTaxi op i København i 2002

www.kollaboration.tk www.wecollaborate.org


2000-2002 Forskellige jobs i Israel og USA2000: Arbejdede som skibsdreng og kok på Cruiser i Rødehavet 2000: Konstruktions arbejde i Jerusalem og Tel Aviv i Israel. 2001: Arbejde med handicap medhjælper og skovhugger nord for New York i USA2001: Husbygger nær San Fransisco i USA

CV - fortsat

1997 Arbejdede et år som handicap medhjælper og gartner på Blair Drummond Slot i Skotland

UDDANNELSE

Københavns UniversitetFilosofi som hovedfag med sidefag i medievidenskab og innovation og iværksættelse(udtagelser kan sendes). Har netop afleveret speciale opgaven, som kan ses på www.videnssamfundet.com. Specialet peger på en ny rolle for den anvendte filosofi/filosof. Dette er nye og progressive tanker på institut for filosofi på København Universitet, og jeg endnu ikke fået specialet forsvarligt bedømt, da ingen af de ældre etablerede filosoffer på instituttet har erfaring med anvendt filosofi og internettet som platform for vidensdeling.

Roskilde UniversitetBA i samfundsvidenskab og filosofi(udtagelser kan sendes)

FatamorganaEt årig fotouddannelse på kunstskolen, Fatamorgana

KOMPETENCER

- Grundig teoretisk viden om de nyeste trend og stømninger indenfor CSR og CSI, samt områder vedrørende nye samarbejdsmodeller og forretningsetik - Evne til at kontekstualisere stømninger (trends) i praksis - Solid erfaring i de sammenhængende trendprocesser mellem de kreative miljøer (kunst, filosofi) og de mere kommercielle miljøer (corporate strukture og strategier)

Teoretisk Research

Konceptudvikling- Kendskab til research, idé og projektudvikling- Udvikling af visuel og inspirerende kommunikation til brug i tværfaglige projekter- Praktisk erfaring i udviklingen af præsentationer og workshops fordiverse klienter


Er ambassadør i specialisterne: http://www.specialistpeople.com/index.php?id=147

Og i organisationen Citizent21http://citizen21.dk/citizen21/vores-ambassadoerer

Har som grundlægger af videns og netværksportalen, WeCollaborate.org samlet et stort netværk af tænkere og praktikere indenfor innovation og iværksættelse

Er lige i samarbejde med Islandsbryggekulturhus ved at afslutte etableringen af tanketænken, Kulturens Pionerer, for førende progressive tænkere i krydsfeltet mellem offentlige instutitioner og erhvervslivet.

Ambassadør

Netværk

Kommunikation- Stærke personlige og mellemkulturelle kommunikationsevner- Stort netværk af forskere, erhvervsfolk, studerende og NGOér- Evner at kommunikere både skriftligt, audiotivt og visuelt (tekst, billeder og video)- Stort kendskab til at kommunikere via de sociale medier som f.eks og facebook og youtube, samt vores eget sociale community, WeCollaborate.org

Personlige Kompetencer- Motiverende og visionær leder evner- Evner at arbejde selvstændigt så vel som i et team- Dedikeret, struktureret og ambitiøs- Løsningsorienteret og god til at samarbejde på tværs af afdelinger og brancher- God til at skabe, udvikle og vedligeholde netværk- Besidder en stor flerdimensionel tilgang til opgaver og projekter

IT-KompetencerBruger af- Adobe Photoshop- Finalcut (filmrederingsprogram)- Iweb - (hjemmesideprogram)- Microsoft Office (Word, Excel, Powerpoint) og internettet

SprogkundskaberDansk: modersmålEngelsk: højt niveau i tale, læse og skriftTysk: baselt niveau (forstå og gøre mig forståelig)

Grundlægger


Er lidenskabelig fotograf og har bl.a. fotograferet til udstillingen, Verden Udenfor et andet perspektiv på Muhammedkrisen, udstillet i Gastronomia.

Udstillingen, Lige Landet, København som på metropol, som blev udstillet på Politikens hus og Københavns Rådhus.

Udstillingen, Walk the Talk et gadeperspektiv på klimakonferencen 09, udstillet på på Global Verdenskulturcentret med fotografen Søren Solkær Starbird.

Afslutningsudstillingen på Fatamorgana, udstillede på forskellige cafeer i Prag.

Desuden er jeg en aktiv løber og har løbet Marathon i København og Paris. Bedste tid, 2.55,12 i Paris og har vandret pilgrimsvandringen, Santiago Compostela, (900 km vandring i Nordspanien).

Ægypten, USA, Isral, Indien, Island, Skotland, Frankrig, Italien, Portugal.

Fotografi

Motion

Rejse

FRITIDINTERESSER


Brugerdreven Kultur2011

www.videnssamfundet.comwww.facebook.com/videnssamfundet

Udvalgte projekter 2009 - 2011

En interaktiv internet tv station, der under COP 15 i Kbh i sammarbejde med Klimaforum09 (der var det alternative klimatopmøde for NGO og civilsamfundet), broadcastede og faciliterede 12 kollaborative workhops hvor forskere, politikere og erhvervsledere fra hele verden samarbejdede og vidensdelte omkring temaer som future organizations, transport og valuebased financial systems. Your Climate TV var en tv station hvor alle kunne få en stemme og blev den officiel broadcasting partner for Klimaforum09.

www.yourclimate.tvYour Climate.TVdec 2009

Videnssamfundet.com2010

I et samarbejde med Center for Kultur- og oplevelsesøkonomi arbejder Kollaboratin Aps med Islands Brygge kulturhus, på at etablere en visionær ny model for brugerinddragelsen. Vi tester metoder der bl.a. inkl. en tænketank, videoblog, installation og Open Space møder.

På Roadtrip i videnssamfundet, der ud over at være mit kandidat speciale, blev en rejse ud i praktisk filosofi. Hvor samtaler med bl.a. Tor Nørretranders, Ida Auken, Peter Pruzan og her Mads Øvlisen (ved siden af min hustru Katja Gry Carlsen) indtog de sociale medier og internettet for at skabe dialog og debat om filosofiens relevans for samtidens etiske og værdimæssige spørgsmål.


Roskilde Festivaljuli 2009

I samarbejde med Roskilde Festival, COWI og 30 unge mennesker fra WeCollaborate.org blev idéscenen, Fight for Future, hvor roskildegængere kunne battle deres bedste grønne ideer, skabt. Derudover resulterede dette samarbejde i at Dr. Muhammad Yunus holdte en historisk tale på Orange Scene, (første gang Roskilde Festival havde en taler på Orange Scene) foran 70.000 begejstrede unge mennesker søndag aften før Coldplay lukkede og slukkede Roskilde09. Et projekt hvor jeg som leder fik testet mine evner inden event-skabelse, networking og ledelse af kollaborative processer.


Konference CBSdec 2008

I samarbejde med Turbulens og Mandag Morgen organiserede Kollaboration en konference med Mr. Yunus til CBS, hvor han var hovedtaler til en konference om fremtidens forretningsmodeller. Her skulle jeg ud over at lede projektet holde en tale sammen med Mandag Morgens daværende direktør, Lars Johansen. Til konferencen havde vi en paneldebat hvor bl.a. politikkeren Ulla Tørnæs, Direktøren for DI Thomas Bustrup og professor Lars Hulgaard deltog.

Miljø og Teknikefterår og vinter 2008

I efteråret 2008 stod jeg, igennem mit arbejde med Kollaboration Aps, i spidsen for en større konsulent opgave for Miljø og Teknik afdeling i Københavns Kommune. Vi skulle hjælpe kommunen med at arbejde med nye kollaborative metoder, hvor endemålet var at skabe en fælles identitet og stærk vision på tværs af afdelinger.


WeCollaborate.orgsommer 2008

I sommeren 2008 startede jeg sammen med mine nye pa r t n e r e , i d é og v i d en s commun i t i e t , WeCollaborate.org. I dag er der opstået flere bæredygtige ideer og nye virksomheder imellem communitiets mere end 1000 medlemmer. En af ambitionerne med sitet har bl.a. været at samle de førende eksperter og praktikere indenfor CSR og CSI.

www.wecollaborate.org


Kollaboration ApSvinter 2006-07

I december 2006 fik jeg ideen til virksomheden, Kollaboration og i januar 2007 fik jeg en plads i væksthuset Katalyst på København Universitet. I 2007 undersøgte jeg markedet og igennem flere hundrede møder med erhvervsfolk, forskere og mulige kunder fik jeg virksomheden gjort til virkelighed. I januar 2008 gik virksomheden fra en enkeltmandvirksomhed til en ApS med 5 partnere.

VerdenUdenforforår 2006

Da Muhammedkrisen var på sit højeste, og de danske medier var fyldt med gale arabere, valgte jeg tage til Ægypten som led i projekt på Film og Medievidenskab. På rejsen tog jeg en række portrætter af muslismske beduinstamme ude i ørkenen, som efterfølgende blev til en udstilling og en række artikler der havde til formål at udfordre det daværende dominerende mediebillede af muslimer som fjenden.


Referencer& Anbefalinger

“Sammen skabte vi en synergi og noget der var større end summen af vores bidrag. Alfred og jeg får noget godt frem i hinanden! Når det krydres med deres kontakter og vores kompetencer, position og forretning giver det muligheder”

Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer i COWI

“ Jeg blev hurtigt inspireret af Alfreds entusiasme og fik i de næste måneder mulighed for at bruge mine kræfter på at udvikle de ideer, vi fik sammen. Det var en meget lykkelig og berusende tid. På det tidspunkt var Alfred tilknyttet ”Katalyst”, som er et støttetilbud til innovative humaniorastuderende ved Københavns Universitet. I løbet af det halve år jeg arbejdede med Kollaboration, fik jeg blod på tanden i forhold til at være iværksætter, og i efteråret 2007, gav vi hinanden et varmt knus, og lod vores professionelle veje skilles. Alfred fortsatte med at udvikle ”Kollaboration”, og jeg startede firmaet ”MindYourself”, som stadig holder mig travlt beskæftiget og stærkt underholdt. Det er sjovt som man aldrig kan vide, hvad ting fører til. Jeg ved i hvert fald at mit møde med Alfred og min tid med Kollaboration var det, der gav mig sparket til at blive iværksætter. Derfor tænker jeg ofte på Kollaboration og er altid spændt på at høre om de nyeste projekter.”

“Da jeg boede i Hong Kong var en af de ting der fascinerede mig, at de feste kinesere kendte til 6.000 år af Kinas historie. For dem var Mao's rædselsregime, hvor millioner af kinsere døde, blot en parentes i den store historie. En sådan historieopfattelse kendetegner ikke Danmark. Mange mennesker i det moderne samfund har ondt i livet og flakker rundt for at finde et ståsted i livet. Dette gælder også personer som er højt placeret i erhvervslivet. Jeg mener, at noget af det de savner er en historisk, værdimæssig og filosofisk referenceramme, der gør dem i stand til at se deres egne problemer i en større sammenhæng. Når jeg hører Allan præsentere sine visioner for Kollaboration, tænker jeg, at han har fået øje på nogle af de samme behov, omend han måske omtaler dem på en anden vis end jeg gør. Det synes jeg er unikt. Jeg er også begejstret for hans ambitionsniveau med Kollaboration. Han stræber efter at omsætte abstrakte teorier og modeller til konkrete redskaber uden at gå på kompromis. Jeg ser frem til at følge arbejdet med dette.”

Filosofi og succesfuld iværksætter

Pouline MiddletonTIdligere direktør i Crossroad Copenhagen, nu forfatter

Simon Krohn


“Kollaboration - både som begreb og projekt - er forudsætning for en bæredygtig udvikling, der favner den kompleksitet, som både organisationer og samfundet som helhed står over for - også set i et globalt perspektiv.”

Susanne Andersen, Medlemsforeningschef, Dansk Industri og tidl. medlem af Kollaboration adv. board

"Kollaboration er samarbejde. Implicit samarbejde med fjenden. Som jo kun er fjenden fordi den, der har magten, siger det. Men indtil vi finder noget at sætte i stedet for alverdens magtkoncentrationer, er kollaboration sandsynligvis det mest fornuftige vi kan beskæftige os med. Måske ligefrem det eneste."

Frederik PreislerPartner i Mench og tidl. medlem af Kollaborations adv board

“Når filosofien trækker i arbejdstøjet, må det ikke ske med hovedet under armen. Det bliver spændende at se, om den lovende og ambitiøse Kollaboration kan formå at forene praksistæft med kritisk tænkning og visionære udkast. For det er netop denne cocktail, tiden kalder på.”

Steen Nepper Larsenlektor i filosofi, GNOSIS, Aarhus Universitet

“Tiden er til polarisering. Polarisering mellem de rige og de fattige, de syge og de sunde, individualister og centralisering. I den situation er der brug for Kollaboration som 'a bridge over troubled waters', således at modsætninger kan mødes og sød musik opstå.”

Johan Peter Paludan Direktør for Fremtidsforskning


Fjendskab er fremtiden Onsdag d. 25 juni 2008 K FORUM

Fjendskab er et rigtig godt udgangspunkt for et progressivt samarbejde. NGO’en, konkurrenten eller andre, der tidligere blev anset som modstandere, kan blive værdifulde partnere for virksomheden. Dette skyldes, at både samfundet og de problemer, der skal løses, bliver stadig mere komplekse. Jo mere relevant viden, en virksomhed kan bringe i spil, og jo flere aktører med nye og anderledes perspektiver, den kan samarbejde med, jo større er sandsynligheden derfor for, at der kan findes en løsning, der virker.

Fra reaktive CSR-strategier til proaktive innovationsprocesser

Det begyndte med CSR (Corporate Social Responsibility). Nu skulle virksomheder være socialt ansvarlige og tage hensyn til deres medarbejdere og til de samfund, de opererer i. CSR tog form i starten af 90’erne med nogle få idealistiske tiltag, hvoraf et kendt eksempel er hudplejekæden Body Shop. Små 20 år senere er CSR blevet et must, hvis en virksomhed vil være med i det gode selskab, og CSR er blevet et marked i sig selv – med internationale organisationer, som arbejder med at udvikle standarder for CSR www.isealalliance.org. Grundtanken i CSR er fin, men desværre bliver det ofte en reaktiv strategi. CSR-strategier laves som en reaktion på, at tiderne skifter, og på fremkomsten af den bevidste, etiske forbruger. I en verden, hvor forbrugerne stiller nye krav, har virksomhederne brug for at pleje deres image, og CSR bliver ofte et redskab til dette. CSR handler altså primært om at beskytte den eksisterende forretning, hvilket betyder, at de sociale og miljømæssige hensyn i vid udstrækning blot bliver påklistret en allerede eksisterende produktionsform. Bedre end ingenting, men ikke videre proaktivt. Proaktivt er derimod CSI (Corporate Social Innovation). CSI kan defineres som en innovationsproces, hvor de sociale og miljømæssige hensyn bliver tænkt ind allerede fra begyndelsen – i stedet for blot at blive påklistret en allerede eksisterende produktionsform som i CSR. CSI forudsætter i udgangspunktet en social bevidsthed og handler om at udvikle nye produkter og ydelser, som i deres grundsubstans er designet til at løse et socialt eller miljømæssigt problem. Et godt eksempel kunne være sugerøret Lifestraw www.vestergaardfrandsen.com/lifestraw.htm, som via indbyggede vandrensningsfiltre gør det muligt at drikke vandet direkte fra en snavset flod, og som derved (umiddelbart) løser problemet med manglende adgang til rent drikkevand. Lifestraw er altså udviklet med udgangspunkt i et socialt og miljømæssigt problem og som en løsning på det.Dette betyder, at CSI er et tankesæt og en forretningsstrategi, som giver virksomhederne en klar profil i forhold til forbrugernes krav om samfundsansvar hos virksomheder. Dette er godt for deres image, hvilket igen hjælper dem til at tiltrække kvalificerede medarbejdere og til at sælge deres produkter. Samtidig er CSI en proaktiv tilgang til nye markeder. For sociale og miljømæssige problemer er der masser af, så den virksomhed, som kan komme med nogle gode innovative løsninger, vil have kunder i lang tid fremover. CSI er dermed ikke bare velgørenhed, det er en fornuftig og fremsynet forretningsstrategi, hvorimod CSR ofte bliver make-up.

Allan Alfred Birkegaard HanstedGrundlægger og partner, Kollaboration.tk ogwecollaborate.orgKollaboration

Udvalgte artikler


Collaborative Social Innovation – samarbejde med fjenden

Så langt så godt, men hvordan laver man CSI? Hvordan tager man udgangspunkt i verdens sociale og miljømæssige problemer, og hvordan udvikler man løsninger til dem? Problemerne er nemlig ofte særdeles komplekse og forbundne, så den enkle konklusion er, at de ikke kan løses isoleret. Det kræver ofte en omfattende og detaljeret viden på en lang række områder og en koordineret indsats på flere niveauer. Den viden og de kompetencer, som er nødvendige i denne sammenhæng, findes sjældent i én organisation alene. Den udfordring, det er at imødegå klimaforandringerne, kræver f.eks. en indsats på mange forskellige fronter, og virksomhederne er vigtige i denne sammenhæng, men de kan ikke gøre det alene. Derfor er det også nødvendigt for virksomhederne at skabe adgang til den viden og de kompetencer, som de ikke selv besidder, og i nogle henseender kan det betyde samarbejde med ”fjenden” – f.eks. konkurrenten, NGO’en eller et universitet. Det interessante ved fjenden er, at de ofte beskæftiger sig med noget af det samme som virksomheden selv, og under alle omstændigheder har de nogle andre perspektiver og tilgange til det. En løsning, som er udarbejdet i kollaboration med såkaldte fjender, er derfor bedre kryds- og dobbeltchekket og vil med stor sandsynlighed vinde bredere opbakning, end hvis man lavede den alene. Generelt gælder det, at jo flere interessenter, aktører og perspektiver, man kan få inddraget i de tidlige faser af innovationsprocessen, jo mere skånselsløst kan man få afsløret de uholdbare modeller og designs, som ellers først ville vise deres fejl på et senere tidspunkt. Derudover har verden udviklet sig til et punkt, hvor der simpelthen hverken er plads eller tid til at være fjender længere. Fjendskab imellem lande er der selvsagt pga. af moderne våbens ødelæggelseskraft mindre og mindre plads til, men også fjendskab imellem konkurrenter bliver problematisk. For jorden har begrænsede ressourcer, og det er disse ressourcer, som virksomhederne trækker på, når de pumper varer og serviceydelser ud til forbrugerne. En sund konkurrence er altid godt, men der skal være balance. Virksomhederne skal se sig selv som værende indlejret i et såkaldt ”megacommunity”, hvor de forskellige aktører er gensidigt afhængige af hinanden. Af og til konkurrerer de, af og til kollaborerer de, men de hele tiden er fælles om nogle overordnede mål og interesser, og der altid er mere at hente ved at tage hensyn til de andre end ved at lade være http:// www.strategybusiness.com/resiliencereport/resilience/rr00035. Endelig tager fjendskab og fordomme bare utrolig meget tid og energi – ressourcer, som i stedet kunne bruges på at løse problemerne. Kollaborative innovationsprocesser med fokus på at løse sociale og miljømæssige problemer sammen med andre kan kaldes CSI 2.0 – Collaborative Social Innovation. Det er 2.0, fordi det nu ikke blot er virksomheden selv, der tænker de sociale og miljømæssige hensyn ind i begyndelsen – det sker i samspil med fjender, konkurrenter og andre aktører, som har noget at bidrage med.


To eksempler på moderne kollaboration

Et oplagt eksempel på kollaboration imellem fjender er samarbejdet imellem Coca Cola og Greenpeace. Da Coca Cola nærmest er inkarnationen af big business, mens Greenpeace står som miljøbevægelsens frontfigur, kan modsætningen dårligt være større. Ikke desto mindre har Coca Cola forpligtet sig til udelukkende at benytte “Greenfreeze”-teknologi til deres 6.350 køleanlæg under OL i Kina i 2008, hvilket svarer til en samlet besparelse i CO2 på godt 45.000 meterton. Det er en CO2-reduktion, der svarer til at lade 218.000 biler holde stille i to uger www.greenpeace.org/china/en/news/20070924_cocacola. Umiddelbart virker dette samarbejde som den mest uhellige alliance, man kan forestille sig – en kollaboration imellem miljøbevægelsen og big business. Konsekvensen af samarbejdet bliver imidlertid først og fremmest en gevinst for miljøet i form af mindre CO2-udledning. I kraft af dette bliver det en gevinst for Greenpeace, idet de kommer langt tættere på at realisere deres mål, end de nogensinde kunne have gjort på egen hånd. Endelig bliver det en gevist for Coca Cola, i og med at de skaber sig et image som en miljømæssigt ansvarlig virksomhed. Alt i alt er samarbejdet altså en win-win situation, både for Coca Cola, Greenpeace og for miljøet og dermed os alle sammen, så hvor uhelligt det end virker, giver det gode resultater. Selve Greenfreeze-teknologien blev opfundet af Greenpeace som et miljøvenligt alternativ til industriens brug af ozonskadelige gasser. Eksemplet med Coca Cola og Greenpeace illustrerer, hvordan kollaboration imellem to gamle fjender kan bidrage til løsningen af et komplekst miljømæssigt problem. Institute for OneWorld Health www.oneworldhealth.org er et andet eksempel på en kollaboration, som muliggør løsningen af uløste problemer. OneWorld Health er USAs første non-profit medicinalvirksomhed, som fokuserer specifikt på udvikling af medicin til behandling af tropesygdomme. Den klassiske holdning i medicinalbranchen er ellers, at det ikke kan betale sig at udvikle medicin til de sygdomme, som hærger udviklingslandene. Argumentet er, at udgifterne til udvikling af ny medicin er meget store, og at lommerne ikke er tilsvarende dybe hos folk i disse lande. OneWorld Health udfordrer denne antagelse og gør brug af, hvad man kan kalde en kollaborativ forretningsmodel. De har blandt andet fundet finansieringsmuligheder i form af store fonde, statslige institutioner og private donorer. Samtidig gør de brug af utraditionelle partnerskaber med biotekvirksomheder, som ikke udnytter mange af deres patenter på nye innovationer, men som alligevel ser en fordel i at få dem i spil. Endelig har de et tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og hospitaler i de lande, hvor medicinen er tiltrængt. Og modellen virker: I august 2006 fik OneWorld Health godkendt deres medicin mod visceral leishmaniasis, den næstmest dødelige parasitoverførte sygdom efter malaria. OneWorld Health kører som sagt non-profit, og det kan indvendes, at der ikke er meget vækst og værdi i det. Ikke desto mindre formår de at skabe finansiering til deres aktiviteter og at udvikle og levere medicin til de lande, hvor der er allermest brug for den. Og den nød og elendighed, som disse landes dermed spares for, hjælper dem til at skabe vækst og værdi – hvilket på længere sigt er til gavn for den globale økonomi.


Udfordringer ved Collaborative Social Innovation

Collaborative Social Innovation rummer tydeligt nok et kæmpe potentiale, hvad enten det handler om at udvikle nye produkter, skabe samarbejde med andre, som kan give én et bedre image, eller at løse samfundets og klodens problemer. Og den væsentligste udfordring i forhold til at gå i gang ligger naturligvis i, at virksomhederne må give slip på noget af suveræniteten og samarbejde med de traditionelle fjender. Det kan være svært at acceptere, at vidensudvikling og problemløsning faktisk kan foregå bedre i samspil med andre end indenfor virksomhedens egne rammer. Ikke desto mindre muliggør kollaboration løsningen af problemer, som ellers ikke ville blive løst. Det skaber vækst, det gør forbrugerne glade, og det er til gavn for samfundet som helhed. På et mere samfundsmæssigt niveau ligger der en udfordring i at udforme en ny vidensinfrastruktur. Udvikling af ny viden er lig med innovation, og den viden, som bliver udviklet forskellige steder, slår ofte gnister, når den bliver bragt sammen. I dag står vi på mange måder det sted, hvor det spirende industrisamfund stod tilbage i 1800-tallet. En helt ny infrastruktur med dampskibe og jernbaner måtte opbygges for at muliggøre den produktion og transport af varer over hele verden, som vores nuværende samfund bygger på. I dag er det imidlertid ikke transporten af varer, vi skal lære at organisere, men transporten af viden. Viden skal bringes i spil fra de steder, hvor den produceres, den skal operationaliseres og formidles ud på et niveau, hvor den er forståelig og anvendelig. Og den skal kanaliseres ud til de idéer og projekter, hvor den er relevant. Om 20 år vil denne videns-infrastruktur være lige så selvfølgelig som containerskibe, jernbaner og motorveje er det i dag. En tredje udfordring på absolut makroniveau er at organisere kollaboration imellem lande. Dette er naturligvis et storstilet, men også aldeles nødvendigt projekt. En effektiv indsats imod klimaændringerne kræver en fælles koordineret indsats på et niveau, som ikke er set tidligere i verdenshistorien. Men det er nødvendigt, og flere forskere mener, at klimakonferencen i København i 2009 er ved at være sidste chance, hvis vi skal vende udviklingen. Hvis Danmark kan vise et eksempel på effektiv vidensudvikling og kollaboration ved denne lejlighed, kan vi påvirke udviklingen i positiv retning. Dette ligger også i vores historie: Både andelsbevægelsen og den moderne velfærdsstat kan ses som kollaborative projekter, skabt ud fra en erkendelse af, at vi løfter bedre i flok end hver for sig. Derfor er fjendskab fremtiden.


Artikel fra krydsfelt, DTU magasin


From the community magazine INSPIRE Now. 2010

ansøgning til novo nordisk 2011 · pdf fileroskilde festival juli 2009 i samarbejde med...

Documents