Hvad er psykisk arbejdsmiljø ?

Tekst til denne folder er hentet fra forskellige hjemmesider. Derfor er den kun en lille vej- ledning om psykisk arbejdsmiljø.

Annie Petterson

I Arbejdstilsynets Håndbog om Psykisk Ar-bejdsmiljø (2004) defineres psykisk arbejds-miljø på følgende måde:

„Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbej-dets organisering og indhold samt forholdet mellem kolleger og mellem ledelse og med-arbejdere.

Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for medarbejderens psykiske og fysiske hel-bred, selvopfattelse og sociale liv.

Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø kan vurderes ud fra medarbejdernesrisici for be-lastninger i arbejdet positive udviklingsmulig-heder i arbejdet

Om arbejdet påvirker medarbejderens psyke positivt eller negativt, afgøres af ba-lancen mellem de krav, der stilles til medar-bejderen og de ressourcer, medarbejderen råder over.

Indflydelse på eget arbejde spiller en vigtig rolle for, hvor sundhedsskadeligt eller -frem-mende arbejdet er.“

Påvirkninger, som er cen-trale for det psykiske ar-bejdsmiljø

Arbejdstilsynet opstiller i håndbogen en række på-virkninger, der er centrale for det psykiske arbejds-miljø:

Ulykkesrisiko

Problemer relateret til dår-ligt psykisk arbejdsmiljø. Det er ikke nemt at defi-nere helt klart, hvad der kendetegner et dårligt psy-kisk arbejdsmiljø, da det er individuelt.

Og da vi ikke udviklet en klar terminologi mel-lem os, hvor vi kan give udtryk for problemerne direkte, så giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø sig

• Du har svært ved at koncentrere dig og bevare overblikket

• Du har mistet lysten til at gå på arbejde• Du har mistet lysten til at være sammen

med andre og trækker dig tilbage.

Stimulanser

• Du spiser mere mad, slik og kager end du plejer

Dit forbrug af alkohol, cigaretter, hovedpine-piller m.v. er steget

Forholdet til andre

• Du er begyndt at blive irriteret og utål-

modigt overfor kolleger, kunder/bor-gere, familie.

• Du er begyndt at tage flere chancer, f.eks. i trafikken

• Du har fået en negativ indstilling til nye forslag og forandringer

Der bliver ligeledes gjort klart opmærksom på at der er en verden uden for arbejds-pladsen.

Derfor indskærper de følgende:

„Ovenstående faresignaler indikerer, at du ikke har det godt. Erfaringerne viser, at det ofte er disse signaler, der viser sig, når man

ofte til udtryk i øgede sygemeldinger, ag-gression, stress, angst mv. På hjemmesiden Psykisk Arbejdsmiljø på Kontoret har Brancearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) opstillet en række tegn, som du skal være opmærksom på, da de kan være udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø:

Forholdet til dit arbejde

• Du er ikke længere glad for dit arbejde• Du føler ikke længere, at du skaber de

resultater, du ønsker• Du føler ikke længere så stort et ansvar

for dit arbejde

• Du får ikke længere lavet nok• Det du laver er ikke længere godt nok• Du er begyndt at kontrollere dit eget

arbejde igen og igen• Du er oftere sygemeldt

Humør og psyke

• Du er begyndt at blive passiv og uen-gageret

• Du bliver træt midt på dagen, men har svært ved at falde i søvn om aftenen.

• Du bliver oftere trist og får måske af og til angstanfald

• Du glemmer aftaler og din hukommelse svigter generelt.

Påv

irkn

inge

r so

m e

r ce

ntr

ale

for

det

psy

kisk

e ar

bej

dsm

iljø

Opt

imal

e fo

rhol

dB

elas

tend

e fo

rhol

d

Kra

vK

lare

mål

og

krav

Udf

ordr

ende

kra

v

Kra

vU

klar

e m

ål o

g kr

avSm

å kr

avM

odst

ride

nde

krav

Meg

et h

øje

og u

over

skue

lige

krav

Udv

iklin

gsm

ulig

hede

rFæ

rdig

hede

r og

vid

en b

ruge

s og

ud

vikl

es m

ed jæ

vne

mel

lem

rum

Udv

iklin

gsm

ulig

hede

rTa

b af

vid

en o

g ta

lent

Blo

keri

ng a

f fæ

rdig

heds

udvi

klin

gFo

r st

ore

krav

til n

ye fæ

rdig

hede

r og

vid

en

Arb

ejde

ts ti

lret

telæ

ggel

seV

aria

tion

i opg

aver

og

bevæ

gels

er

Hel

hed

og s

amm

enhæ

ng i

opga

-ve

rne

Kla

rhed

i ar

bejd

srol

len.

Ove

rens

-st

emm

else

mel

lem

egn

e og

and

res

forv

entn

inge

rTy

delig

feed

back

på

arbe

jdsr

esul

-ta

ter

Opl

evel

se a

f tilf

reds

hed

med

mål

op-

nåel

seIn

dflyd

else

på

mål

, arb

ejds

ford

elin

g,

tilre

ttelæ

ggel

se o

g va

lg a

f arb

ejds

-m

etod

erA

rbej

dsop

gave

r fu

ldfø

res

Arb

ejde

ts ti

lret

telæ

ggel

seEn

sidi

ge o

pgav

er o

g be

væge

lser

O

pspl

itted

e op

gave

r, de

r ik

ke h

æn-

ger

sam

men

For

meg

et k

larh

ed o

g sn

æve

rhed

i ar

bejd

srol

len

Usi

kker

hed

i arb

ejds

rolle

nR

olle

konfl

ikt

Man

glen

de e

ller

mod

sige

lses

fyld

t fe

edba

ck p

å ar

bejd

sres

ulta

ter

Man

glen

de o

plys

ning

er o

m fr

em-

tidsu

dsig

ter

og -

plan

erM

angl

ende

indfl

ydel

seFo

r st

ort o

g be

last

ende

ans

var

Uaf

slut

tede

og

udfly

dend

e op

gave

r

Sam

arbe

jde

Tyde

lig o

g om

sorg

sful

d le

dels

eR

elev

ant h

jælp

Støt

te ti

l sel

vvæ

rd V

ærd

sætte

lse

og

aner

kend

else

fra

andr

e i a

rbej

det

Med

lem

af e

n væ

rdsa

t gru

ppe

Soci

al k

onta

kt/s

tøtte

og

tyde

ligt

grup

petil

hørs

forh

old

Sam

men

hold

i gr

uppe

nÅ

benh

ed o

ver

for

andr

e gr

uppe

rTy

delig

og

vigt

ig g

rupp

eopg

ave

Sam

arbe

jde

Uty

delig

og

„ure

tfærd

ig“

lede

lse

Man

glen

de s

tøtte

fra

lede

lsen

M

angl

ende

væ

rdsæ

ttels

e og

ane

r-ke

ndel

se fr

a an

dre

i arb

ejde

tN

edvu

rder

ing

fra

én e

ller

flere

kol

-le

ger

Ale

ne o

m o

pgav

er/s

tor

afst

and

fra

andr

eM

angl

ende

ufo

rmel

kon

takt

Ude

lukk

else

fra

grup

pen

For

man

ge o

g/el

ler

skift

ende

kon

-ta

kter

Split

tels

e og

alli

ance

r in

den

for

grup

pen

Usi

kre

elle

r m

odst

ride

nde

norm

er

inde

n fo

r gr

uppe

nLu

kket

hed

og s

tere

otyp

e fo

rdom

me

over

for

andr

e gr

uppe

rU

dflyd

ende

græ

nser

til a

ndre

gru

p-pe

rU

klar

e sa

mar

bejd

srel

atio

ner

Væ

rdsæ

ttels

eO

plev

et b

etyd

ning

af o

pgav

en fo

r an

dre

og fo

r or

gani

satio

nen

som

he

lhed

Sam

men

hæng

mel

lem

inds

ats

og

resu

ltat

Væ

rdsæ

ttels

e

Ukl

arhe

d om

opg

aven

s m

enin

gM

angl

ende

vid

en o

m, h

vord

an e

ns

inds

ats

bidr

ager

til a

ndre

s ar

bejd

e og

vel

befin

dend

e

Fysi

sk a

rbej

dsm

iljø

Fysi

sk s

ikke

rhed

Fysi

sk a

rbej

dsm

iljø

Usi

kker

hed

om fy

sisk

e og

kem

iske

på

virk

ning

erU

lykk

esri

siko

blevet mødt med store krav fra ledelsen og studerende. Stress og udbrændthed er omfattende problemer og er udførligt be-handlet på hjemmesider.

Du brænder for dit job. Men pludselig har du brændt lidt for længe og lidt for meget. Du er med andre ord „udbrændt“.

Modeord

Udbrændthed er blevet et mo-deord. Man bliver imidlertid ikke udbrændt blot efter en som-merferie med for mange fester. Men selv om ordet ofte bliver misbrugt, viser kontrolundersø-gelser, at der er en god forklaring på så godt som alle tilfælde af sygemeldinger for depression.

har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis har noget med dit arbejde at gøre. Du kan jo være sygemeldt ofte, fordi du lider af en kronisk sygdom, og faresignalerne kan også skyldes problemer uden for arbejds-pladsen, f.eks. turbulens i ægteskabet.”

Flere på listen

Man fristes til at bidrage med et yderligere faresignal til listen. Nemlig det at man føler, at man ikke bliver informeret nok, eller at man bliver overinformeret. Begge dele kan selvføl-gelig være et reelt problem, men ofte så viser

det sig, at det er et udtryk for, at man føler sig fremmedgjort på sin egen arbejdsplads.

Stress og udbrændthed

I forbindelse med arbejde omtales stress ofte som et af de væsentlige problemer, som i sidste ende kan ende i udbrændthed.Stress er ikke det samme som at have travlt men kan opstå, hvis man over en længere periode ikke føler, at man kan magte de opgaver, man bliver stillet overfor.

Stress kan i den yderste konsekvens føre til udbrændthed, som er en fysisk og psykisk meget belastende tilstand, der kræver lang tids sygemelding, behandling og for fleres vedkommende, at de helt trækker sig fra arbejdsmarkedet.

De personer, som rammes af udbrændt-hed, har typisk haft et stort personligt enga-gement i deres arbejde, men bliver over en længere periode ramt af udmattelse, mang-lende selvværd og taber arbejdsevnen. De har haft høje krav til sig selv og er også

måde at forbedre de ansattes velbefindende er at uddanne cheferne.

Jeg ved præcis, hvornår det begyndte

En udmattelsesdepression bliver i så godt som alle tilfælde forvarslet af fysiske symptomer, for eksempel hovedpine eller rygproblemer. Men man er kun sjældent opmærksom på det. Flertallet af dem, der bliver sygemeldt med en udmattelsesdepression, kan sige, præcis hvornår det begyndte.

Da de pludselig ikke længere kunne gen-kende deres egne rapporter, da de brød sam-men og stortudede foran arbejdskollegerne, da svimmelhed eller trykken for brystet gjorde det umuligt at blive ved med at gå

på arbejde. Først derefter kommer depres-sionssymptomerne, følelsen af håbløshed og sortsyn – og ofte også selvmordstanker.

Vejen tilbage

Rehabiliteringen efter en udmattelsesdepres-sion kan omfatte:• depressionsbehandling (lægemidler,

samtaleterapi, enten individuelt eller i grupper)

• afspændingsøvelser (for eksempel Chi-gong eller mental træning

• stresshåndtering• psykoterapiDesuden kan der være brug for, at der sker forandringer på arbejdspladsen og i livsstilen i det hele taget.

Symptomerne er for en stor del de samme som ved depressivt syndrom. Det gælder for eksempel symptomer som nedtrykthed og ligegyldighed.

Ufølsom og ineffektiv

Udbrændthed er bl.a. kendetegnet ved:• følelsesmæssig udmattelse• ufølsomhed over for andre mennesker• lav præstationsevne„Faktisk er ‚udmattelsesdepression‘ et bedre ord for denne tilstand“, siger Maria Åsberg, professor i psykiatri ved Karolinska Institutet, Sveriges medicinske universitet, Solna.

„Udbrændthed signalerer på en eller an-den måde støv og aske, at det er umuligt at

komme tilbage. Sådan er det naturligvis ikke. Selvfølgelig findes der en vej tilbage, selv om det som regel også tager lang tid at komme igen“, siger hun.

Den engagerede bliver ramt

Omkring to ud af tre personer, der får stillet diagnosen depression, peger på deres ar-bejdssituation, når de skal forklare proble-merne. Den, der bliver ramt af udmattelses-depression, er ofte idealet af en medarbejder: pålidelig og engageret. Han eller hun arbej-der som regel med mennesker.„Vejen tilbage er lang, så det er bedst, hvis man kan forebygge depressionen“, mener Marie Åsberg. Ny forskning viser, at en god